LTA 2433/2021 — Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

§ 1 En uddannelsessøgende, der er dansk statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1 har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, som defineret i §§ 4-6, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. 3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet. 5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelsen i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende 1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed inden for EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller 2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Stk. 5. For uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister, gælder alene de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. § 2 En uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborger og arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, jf. stk. 2, har ret til støtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. Stk. 2. Som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende efter EU-retten anses også en EU/EØS-statsborger, der tidligere har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og har afsluttet denne beskæftigelse før uddannelsen påbegyndes, når der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen og det tidligere arbejde i Danmark, samt en ufrivilligt arbejdsløs, der som følge af helbredsmæssige forhold eller strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har behov for omskoling med henblik på beskæftigelse i et fag uden indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng med det tidligere arbejde i Danmark. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark eller i et land uden for EU/EØS, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 3) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet. 4) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 5) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 6) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 2-5, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 3 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. § 3 En uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborger, kan efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark få støtte til uddannelse i Danmark eller i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. Stk. 2. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. stk. 1, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år. § 4 En uddannelsessøgende, der er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, der er eller har bevaret status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Er ægtefælle eller registreret partner til og forsørges af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. 3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet. 5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende 1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller 2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. § 5 En uddannelsessøgende, der er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, og 1) den uddannelsessøgende inden det fyldte 21. år har bosat sig i Danmark i en periode, hvor EU/EØS-statsborgeren også er bosat i Danmark og er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, og den uddannelsessøgende fortsat har bopæl i Danmark, 2) den uddannelsessøgende på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte ikke er fyldt 21 år og forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status, eller 3) den uddannelsessøgende på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte er fyldt 21 år og på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. 3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet. 5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende 1) opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, og betingelserne i stk. 2, eller 2) opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 eller 3, og har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for direkte efterkommere af EU/EØS-statsborgerens ægtefælle eller registrerede partner. § 6 En uddannelsessøgende, der er slægtning i opstigende linje til en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, og på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser: 1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. 2) Er slægtning i opstigende linje af og forsørges af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. 3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. 4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet. 5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. 6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode. 7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende 1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller 2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for en slægtning i opstigende linje til EU/EØS-statsborgerens ægtefælle eller registrerede partner. § 7 En uddannelsessøgende, der er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, kan efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark få støtte til uddannelse i Danmark eller i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1. Stk. 2. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. stk. 1, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år. § 8 En uddannelsessøgende, der ikke er dansk statsborger, kan få støtte til en uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, samt opfylder en af følgende betingelser: 1) Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig. 2) Den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandsk statsborger har været bosat i Danmark. 3) Er omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). 4) Ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år og sammen med sine forældre har taget fast ophold i Danmark og familien fortsat har bopæl her. 5) Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende fortsat er gift eller i registreret partnerskab på ansøgningstidspunktet. 6) Umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse, der søges støtte til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt. Med erhvervsarbejde forstås, at den uddannelsessøgende på grundlag af en gyldig arbejdstilladelse enten har haft ordinært arbejde med ordinær aflønning i arbejdsretlig forstand eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Lønnet praktik og andre uddannelsesperioder med løn kan ikke sidestilles med erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Det er en betingelse for at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende, at den uddannelsessøgende er momsregisteret eller registreret som lønsumsafgiftspligtig. 7) Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, når den uddannelsessøgende ikke har taget ophold i Danmark med henblik på uddannelse. Stk. 2. Har erhvervsarbejdet, jf. stk. 1, nr. 6, ikke været sammenhængende, eller har det ikke ligget umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis den eller de mellemliggende perioder har været 1) af sammenlagt højst 3 måneders varighed, 2) perioder med arbejdsløshed registreret hos arbejdsformidlingen, 3) perioder af højst 6 måneders varighed, der er anvendt til arbejdsmarkedsuddannelse, sprogskole og lignende uddannelsesaktiviteter, 4) sygdomsperioder, eller 5) aftjening af værnepligt i hjemlandet. Stk. 3. Har den uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel eller adoption passet eget barn efter de regler, der gælder på arbejdsmarkedet, sidestilles dette med erhvervsarbejde, jf. stk. 1, nr. 6, når der er tale om perioder af sammenlagt højst 1 år pr. fødsel eller adoption. § 9 Uddannelsessøgende, der har opnået ret til uddannelsesstøtte efter §§ 2-8, har ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, som den uddannelsessøgende har søgt støtte til, jf. dog stk. 3 og 4 og § 56, stk. 2-5, i den periode, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår uddannelsen, samt er studieaktiv, jf. de almindelige betingelser i lovens kapitel 1. Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende afbryder uddannelsen bortfalder retten til uddannelsesstøtte fra afbrudstidspunktet, jf. dog stk. 3. Stk. 3. En uddannelsessøgende, der har opnået ret til uddannelsesstøtte efter § 8, stk. 1, bevarer retten til støtte, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i en sammenhængende periode på mere end 2 år efter tidspunktet for meddelelsen om ret til uddannelsesstøtte. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnår en uddannelsessøgende, der tidligere har opnået ret til uddannelsesstøtte efter § 8, stk. 1, først ret til uddannelsesstøtte ved på ny at opfylde betingelserne i § 8, stk. 1, eller §§ 2-7. Stk. 4. En uddannelsessøgende, der er ligestillet med danske statsborgere efter kapitel 18 i bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 eller tilsvarende tidligere regler, bevarer retten til støtte på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelse i Danmark, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i en sammenhængende periode på mere end 2 år efter den 30. april 2006. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnår en uddannelsessøgende, der tidligere er ligestillet efter kapitel 18 i bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 eller tilsvarende tidligere regler, først ret til uddannelsesstøtte ved at opfylde betingelserne i §§ 2-8. § 10 En uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende under uddannelsen får uddannelsesstøtte efter et andet lands regler eller efter international overenskomst. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der ikke er EU/EØS-statsborger eller familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, og som opfylder betingelserne i § 8, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende under uddannelsen kan få støtte efter et andet lands regler. § 11 Den uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, anses for at gennemgå uddannelsen, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, med mindre den uddannelsessøgende som følge af uddannelsesinstitutionens sanktion er afskåret fra at deltage i undervisning, eksaminer eller lignende. § 12 Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende studieaktiviteten for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, og træffer afgørelse efter § 13. Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (styrelsen) kontrollerer to gange om året studieaktiviteten for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, og træffer afgørelse efter § 14, jf. dog § 15. § 13 En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fravige kravet om studieaktivitet på grund af 1) sygdom, 2) fødsel eller adoption, eller 3) andre særlige forhold. § 14 En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er forsinket mere end 6 måneder, svarende til 30 ECTS-point, i uddannelsen, jf. dog § 15. Forsinkelsen er forskellen mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i ECTS-point el.lign. Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen. Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte nærmere betingelser om studieaktiviteten. § 15 Uddannelsesinstitutionen kontrollerer snarest muligt efter uddannelsens start, om den uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er begyndt på uddannelsen, og senest 7 måneder efter uddannelsens start, om den uddannelsessøgende fortsat udviser tilstrækkelig aktivitet til at opfylde lovens § 2, stk. 1, nr. 1. § 16 Styrelsen godkender, at en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelsen foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, og er 1) en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse, 2) en offentligt anerkendt videregående uddannelse, 3) en almen voksenuddannelse, eller 4) anden undervisning på folkeskoleniveau. § 17 Styrelsen kan godkende, at en erhvervsrettet uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 16 (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2-4. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet, medmindre styrelsen bestemmer andet. Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 sker for en tidsbegrænset periode, der normalt ikke overstiger 4 år. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til styrelsen. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag til censorer. Ansøgning indsendes senest 7 måneder før semesterstart. Stk. 4. Styrelsen træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske hensyn og kan i den forbindelse indhente en SU-vurdering, jf. stk. 10. Stk. 5. En privat uddannelse kan ikke godkendes efter stk. 1, medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse. Stk. 6. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året. Stk. 7. Godkendelse efter stk. 1 kan gives på vilkår af, 1) at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år, og 2) at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede. Stk. 8. Godkendelse efter stk. 1 omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i forbindelse med godkendelsen. Stk. 9. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af styrelsen. Censorerne udarbejder én gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til styrelsen om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen. Stk. 10. SU-vurdering som nævnt i stk. 4 foretages af Danmarks Akkrediteringsinstitution ud fra kvalitetskriterier, der er udarbejdet af instituttet. Styrelsen kan for særlige typer af uddannelser fastsætte yderligere kriterier, der skal indgå i vurderingen. Uddannelsesinstitutionen betaler forud for vurderingens enkelte dele et beløb fastsat af Danmarks Akkrediteringsinstitution til dækning af instituttets udgifter i forbindelse med vurderingen. Efter at hele vurderingen er gennemført, afregnes der endeligt. Stk. 11. Godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis 1) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for godkendelsen, jf. stk. 5-7 og 9, fortsat er opfyldt, 2) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at forudsætningerne for SU-vurderingen i forbindelse med godkendelsen fortsat er opfyldt, 3) der ikke længere skønnes at være uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedsmæssig eller økonomisk baggrund for at opretholde godkendelsen, 4) uddannelsen markedsføres på en måde, der er i strid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætningerne for godkendelsen, eller 5) uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administration af uddannelsesstøtten. Stk. 12. Styrelsen kan til brug for afgørelsen i stk. 11 indhente en SU-vurdering i overensstemmelse med reglerne i stk. 10. Stk. 13. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker godkendelsen forlænget, skal institutionen senest 7 måneder før udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, anmode styrelsen om at få godkendelsen forlænget, jf. stk. 4. Stk. 14. Uddannelsessøgende, der begynder på en uddannelse efter tilbagekaldelse af godkendelsen efter stk. 11 eller efter udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, har ikke ret til uddannelsesstøtte. Stk. 15. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvilke private uddannelser der opnår godkendelse efter stk. 1. § 18 Styrelsen kan godkende, at en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter både undervisningsperioder og perioder med lønnet praktik eller et projektorienteret forløb, der konkret kan tilrettelægges i et land, hvor der er lovkrav om mindsteløn under sådanne forløb, giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder. Styrelsen bestemmer, hvilke måneder der indgår i undervisningsperioden, og hvilke måneder der ikke kan gives uddannelsesstøtte i på grund af lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med løn i udlandet. Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet. Stk. 4. Perioder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet medregnes ikke i slutlånstiden. § 19 Uddannelsessøgende får stipendium med hjemmeboendesats, når de er hjemmeboende, og stipendium med udeboendesats, når de er udeboende, jf. dog § 20. Stk. 2. En uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis 1) den uddannelsessøgende i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge forældre, eller 2) den uddannelsessøgende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos den ene eller begge forældre. Stk. 3. En uddannelsessøgende kan, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende er tilmeldt i folkeregisteret, efter ansøgning betragtes som udeboende, hvis 1) den uddannelsessøgende bor på kostskole, skolehjem el.lign., 2) den uddannelsessøgende under studieophold i udlandet, jf. § 69, ikke bor hos den ene eller begge forældre i udlandet, 3) den uddannelsessøgende er bosat i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge forældre i udlandet, 4) den uddannelsessøgendes forældre står tilmeldt den uddannelsessøgendes folkeregisteradresse, eller 5) den uddannelsessøgende deler adresse med den ene eller begge forældre som følge af lige sameje eller indbyrdes uafhængige lejekontrakter med tredjemand på adressen. Stk. 4. Stk. 3, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, jf. § 20. Stk. 5. En uddannelsessøgende, der modtager eller har modtaget stipendium med satsen som udeboende, skal på styrelsens anmodning kunne dokumentere efter stk. 6 eller 7 ikke i perioden at have eller have haft bopæl hos den ene eller begge forældre, jf. stk. 2. Stk. 6. Når den uddannelsessøgende har faktisk og reel udgift til egen bolig, skal den uddannelsessøgende kunne fremvise skøde, lejekontrakt el.lign. samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af kvittering for bankoverførsel eller anden digital pengeoverførsel. Stk. 7. Når den uddannelsessøgende ikke har en faktisk og reel udgift til boligen, foretager styrelsen en samlet vurdering af den uddannelsessøgendes dokumentation for boligforholdet, herunder om den uddannelsessøgende har adgang til eget værelse, antallet af personer, der er tilmeldt adressen, og boligens afstand fra forældrenes bopæl og de registeroplysninger, som styrelsen har adgang til. Stk. 8. Den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hver måned er afgørende for, om den uddannelsessøgende er hjemmeboende eller udeboende i den pågældende måned. § 20 Udeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, gives grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats. Stk. 2. En uddannelsessøgende, der er udeboende, jf. § 19, og får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, kan få grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendium efter udeboendesatsen, hvis 1) den normale transportvej ved bilkørsel er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl, 2) befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl, 3) den uddannelsessøgende dokumenterer efter § 19, stk. 5, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, da den uddannelsessøgende fik ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er i gang med, eller 4) det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 3. Hvis forældrene har forskellig folkeregisteradresse, lægges forholdene hos den af forældrene, som den uddannelsessøgende bor hos eller senest har boet hos, til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Boede den uddannelsessøgende senest sammen med begge sine forældre, der nu har forskellig folkeregisteradresse, lægges forholdene hos den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til, til grund ved afgørelsen. Stk. 4. Ved dødsfald lægges kun forholdene for den længstlevende til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Der kan gives stipendium efter udeboendesats, hvis stipendium og studielån efter stk. 3 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold. Stk. 5. Afgørelse om tildeling efter udeboendesats ændres til tildeling efter hjemmeboendesats, hvis den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende. Afgørelsen kan i øvrigt kun ændres til tildeling af stipendium efter hjemmeboendesats, hvis 1) den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution og 2) betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal indhente dokumentation for, at de betingelser, der er nævnt i stk. 2, er opfyldt og kan til brug for sin afgørelse efter stk. 2, nr. 4, indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgerens forældre. § 21 En oversigt over uddannelser, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har gennemført en gymnasial uddannelse, kan ikke få uddannelsesstøtte til en ny gymnasial uddannelse. Det fremgår af bilag 1, punkt 2, hvilke ungdomsuddannelser der anses for gymnasiale uddannelser. Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, kan ikke få uddannelsesstøtte til flere ungdomsuddannelser, med mindre den uddannelsessøgende påbegynder en ungdomsuddannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Styrelsen bestemmer 1) hvilke ungdomsuddannelser, der medregnes efter stk. 3, 2) hvornår kombinerede enkeltfagsforløb med både almen voksenuddannelse (avu) m.fl. og enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau, som nævnt i § 22, stk. 3, medregnes efter stk. 3, og 3) i hvilke tilfælde skift mellem uddannelser, uddannelsesforløb eller uddannelsesinstitutioner betragtes som en ny påbegyndt ungdomsuddannelse efter stk. 3. § 22 Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning, når undervisningen 1) kan afsluttes inden for 23 måneder og 2) omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus. Stk. 2. Uddannelsessøgende, der, når enkeltfagsundervisningen begynder, har et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år, når undervisningen begynder, og uddannelsessøgende, der efter enkeltfagsundervisningens begyndelse får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, kan få uddannelsesstøtte, når undervisningen 1) kan afsluttes inden for 35 måneder og 2) omfatter mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus. Stk. 3. Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og 10. klasse-prøver, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og lignende undervisning på tilsvarende niveau eller en kombination heraf. Stk. 4. Sammen med almen voksenuddannelse kan forberedende voksenundervisning indgå i opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 for uddannelsessøgende, der er begyndt på forberedende voksenundervisning, før de fylder 20 år. For uddannelsessøgende, der fylder 20 år under forberedende voksenundervisning, kan uddannelsen alene indgå i timetalsopgørelsen, jf. stk. 1-2, indtil førstkommende 30. juni efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 20 år. Stk. 5. I opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 indgår ikke fag, som den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse eller forberedende voksenundervisning. § 23 Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i 1 måned pr. fag eller niveau til gymnasiale suppleringskurser (GSK), til enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelsen, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del, når undervisningen tilrettelægges som et forløb, der 1) består af mindst 3 ugers undervisning og 2) omfatter gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Stk. 2. Uddannelsessøgende kan uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, få uddannelsesstøtte i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende uddannelse, er på 100 timers uddannelsestid eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i forløbet. Stk. 3. Det er en betingelse for at få uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning. § 24 Styrelsen bestemmer, ved hvilke kandidatuddannelser el.lign. rammen udvides efter lovens § 16, stk. 3. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammen udvides ikke for uddannelsessøgende, der har brugt klip i en periode med frivillig, ulønnet praktik tilrettelagt efter reglerne for uddannelsen. Stk. 2. Styrelsen bestemmer, ved hvilke uddannelser rammen udvides efter lovens § 16, stk. 4. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Perioder, som den gennemførte adgangsgivende uddannelse giver fritagelse for i den nye uddannelse, medfører ikke, at rammen udvides. § 25 Styrelsen bestemmer, hvilke uddannelser der efter lovens § 17, stk. 2, anses som adgangsgivende uddannelser. Stk. 2. Styrelsen tager i beregningen af støttetiden efter lovens § 17, stk. 2, udgangspunkt i 1) året for afslutningen af den adgangsgivende eksamen, jf. stk. 1, og 2) året for den uddannelsessøgendes optagelse eller tilsagn om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding på den støtteberettigende videregående uddannelse uanset året for studiestart, eller året for den uddannelsessøgendes optagelse på en uddannelsesinstitution, der ikke har optag gennem Den Koordinerede Tilmelding. Stk. 3. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få 2-års fristen i lovens § 17, stk. 2, forlænget, hvis den uddannelsessøgende har været forhindret i at påbegynde en videregående uddannelse på grund af følgende forhold: 1) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtlignende vilkår. 2) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse som led i, forsvarets internationale operationer. 3) Adoption eller barsel. 4) Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap. 5) Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende. 6) Træning til og deltagelse i Olympiske Lege og Paralympiske Lege som Elite- eller Verdensklasseatlet udpeget af Team Danmark. Stk. 4. Den uddannelsessøgende kan endvidere søge om forlængelse af 2-årsfristen i lovens § 17, stk. 2, hvis særlige optagelsesforhold på den videregående uddannelse, herunder supplerende optagelseskrav i form af alderskrav, krav om erhvervserfaring el.lign., har umuliggjort, at den uddannelsessøgende kan påbegynde den videregående uddannelse inden for 2-årsfristen. Stk. 5. Udvidelse af 2-års fristen efter stk. 3 og 4 omfatter den periode, som den uddannelsessøgende kan dokumentere at være blevet forsinket. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der ikke har afsluttet en adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1, får beregnet støttetiden efter lovens § 17, stk. 2, hvis den uddannelsessøgende optages på den første videregående uddannelse inden for 6 år efter afslutningen af folkeskolens afgangseksamen eller folkeskolens udvidede afgangseksamen. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 3-6 er opfyldt. § 26 Støttetiden til en uddannelse forlænges efter ansøgning med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse. Stk. 2. Støttetiden kan højst forlænges med et antal klip, der sammen med antallet af brugte klip i den tidligere uddannelse svarer til den normerede uddannelsestid i den tidligere uddannelse. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden i den tidligere uddannelse med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke ved opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til denne uddannelse. Stk. 3. Uddannelsessøgende, der begynder på en kandidatuddannelse umiddelbart i forlængelse af en bacheloruddannelse, betragtes i støttemæssig henseende som om, de er indskrevet på og gennemgår kandidatuddannelsen fra den første måned efter bacheloruddannelsens afslutning, selvom kandidatuddannelsen først påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Styrelsen kan bestemme, at der på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelserne i lignende uddannelsesforløb. § 27 Styrelsen kan bestemme, at der gives indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af 1) deltagelse i institutionens styrelse eller 2) arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes sociale forhold eller uddannelsesmæssige forhold. Stk. 2. Arbejde i de studerendes råd og lignende organisationer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen kan give adgang til ekstra klip. Arbejdet indgår i vurderingen ved tildeling af ekstra klip efter stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Stk. 4. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med stipendium, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange ekstra klip rammen og støttetiden skal udvides med. Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammeudvidelsen gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med. § 28 En uddannelsessøgende i uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet, kan efter ansøgning få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første måned med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet. Den uddannelsessøgende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Der kan kun udbetales to klip i måneden før den første periode i uddannelsen med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste periode i uddannelsen med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet. § 29 Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden. § 30 Ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. lovens § 14 og § 19, stk. 3 og 4, kan tildeles, når fødslen eller adoptionen finder sted i en måned, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Finder fødslen eller adoptionen sted før, den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller har orlov fra uddannelsen, tildeles ekstra uddannelsesstøtte i 9 måneder med fradrag efter stk. 3. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, jf. § 31, tildeles dog ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder med fradrag efter stk. 3. Stk. 3. Ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 2 tildeles med fradrag af 1) måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, og 2) måneder, hvor støtten i en tidligere uddannelse er udbetalt med dobbelt beløb i forbindelse med samme fødsel eller adoption, jf. § 33, stk. 3. Stk. 4. Finder fødslen eller adoptionen sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen, tildeles ikke ekstra uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse. Stk. 5. Ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt i den uddannelse, som støtten er tildelt til, kan ikke overføres til en ny uddannelse. I en ny uddannelse kan den ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt, efter ansøgning tildeles efter stk. 2 og 3, og § 33, stk. 5. § 31 En uddannelsessøgende er enlig forsørger, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 3, 2. pkt., når den uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 1) i det kvartal, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, 2) i det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, eller 3) i det 2. kvartal efter det kvartal, hvor fødslen finder sted, hvis fødslen eller adoptionen er sket i den sidste måned i kvartalet. Stk. 2. Ved tildeling af ekstra uddannelsesstøtte efter § 30, stk. 2, er den uddannelsessøgende enlig forsøger, når den uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 1) i det kvartal, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, 2) i det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, eller, 3) i det 2. kvartal efter det kvartal, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, hvis fødslen eller adoptionen er sket i den sidste måned i det kvartal, hvor uddannelsen påbegyndes eller genoptages. Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at der tildeles ekstra uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 eller 2, til enlige forsørgere, der ikke har ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som følge af, at de 1) bor i udlandet sammen med barnet, 2) ikke er danske statsborgere, eller 3) ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4. Det er en betingelse for at tildele ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 3, at de øvrige betingelser for at få ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er opfyldt. Stk. 5. Kan styrelsen på ansøgningstidspunktet ikke konstatere, om den uddannelsessøgende er enlig forsørger, jf. stk. 1 eller 2, tildeles foreløbigt op til 9 måneders ekstra uddannelsesstøtte. De resterende op til 3 måneders ekstra støtte tildeles, når styrelsen inden 6 måneder fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, kan konstatere, at den uddannelsessøgende havde ret til og modtog ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. stk. 1 eller 2. § 32 Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, tillægges støttetiden, jf. lovens § 17, når støtten tildeles, og rammen udvides, jf. lovens § 16, når den ekstra uddannelsesstøtte udbetales. Stk. 2. Ved overførsel af indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 19, stk. 4, til en uddannelsessøgende, der har ret til ekstra uddannelsesstøtte uden for klippekortet, jf. SU-lovens kapitel 4, ændres tildelingen til støtte uden for klippekortet. Stk. 3. Ved overførsel af indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14, stk. 2, til en uddannelsessøgende, der har ret ekstra uddannelsesstøtte inden for klippekortet, jf. SU-lovens kapitel 5, ændres tildelingen til uddannelsesstøtte inden for klippekortet. § 33 Ekstra uddannelsesstøtte, der er tildelt efter §§ 30-32 kan efter ansøgning udbetales fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Moderen kan bestemme, at udbetalingen af den ekstra støtte skal påbegyndes fra 2 måneder før fødslen eller adoptionen forventes at finde sted. Stk. 2. Den uddannelsessøgende bestemmer, hvornår den ekstra uddannelsesstøtte udbetales, jf. stk. 1. Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 14 kan dog alene udbetales i en periode på op til 18 måneder fra det tidspunkt, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Stk. 3. Den ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 14 og § 19, stk. 3 og 4, kan efter ansøgning udbetales med dobbelt sats i indtil 6 måneder. Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, kan efter ansøgning udbetales sammen med et andet klip efter §§ 26 eller 27 eller efter lovens § 17, stk. 1 og 2. Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv, jf. §§ 13 eller 14, i måneden før den første måned, hvor der udbetales ekstra uddannelsesstøtte. I udbetalingsperioden skal den uddannelsessøgende opfylde støttebetingelserne i lovens § 2, bortset fra kravet om studieaktivitet, jf. SU-lovens 2, stk. 1, nr. 2, og regler fastsat i medfør af SU-lovens § 2, stk. 2. Hvis den ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, udbetales sammen med et klip efter §§ 26 eller 27 eller efter lovens § 17, stk. 1 og 2, skal den uddannelsessøgende opfylde kravet om studieaktivitet i udbetalingsperioden. Stk. 5. Hvis en forælder efter lovens § 14, stk. 2, eller § 19, stk. 4, overfører ekstra uddannelsesstøtte til den anden forælder, kan denne forælder bruge den overførte ekstra uddannelsesstøtte efter de samme regler, der gælder for den ekstra uddannelsesstøtte, som denne selv har fået tildelt. § 34 Styrelsen kan bestemme, at slutlånstiden, jf. lovens § 21, stk. 1, forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med slutlån. Styrelsen bestemmer, hvor mange slutlånsrater slutlånstiden skal forlænges med. § 35 Styrelsen kan bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, ud fra 1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og 2) en vurdering på baggrund af vurderingen i nr. 1 af funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde. Stk. 2. Styrelsen kan til brug ved afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter stk. 1. Stk. 3. Styrelsen kan tildele tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, for en kortere periode end støttetiden, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunktet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået. Stk. 4. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3. § 36 Styrelsen kan bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere, der ikke har ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som følge af, at de 1) bor i udlandet sammen med barnet, 2) ikke er danske statsborgere, eller 3) ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives tillægsstipendium efter stk. 1, at de øvrige betingelser for at få ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er opfyldt. § 37 Tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, gives til uddannelsessøgende, der 1) er forsørger til et barn under 18 år, 2) bor sammen med barnet, som er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den uddannelsessøgende, og 3) bor sammen med en uddannelsessøgende, som modtager uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, og som er tilmeldt den i nr. 2 nævnte folkeregisteradresse. Stk. 2. En uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp, som nævnt i stk. 1, nr. 3, når den pågældende med rette er tildelt uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp for mindst én måned i det foregående kvartal. Stk. 3. Lever de uddannelsessøgende af hensyn til deres uddannelse midlertidigt adskilt, uden at samlivsforholdet er ophørt, kan der ses bort fra 1) stk. 1, nr. 2, og 2) kravet om, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte uddannelsessøgende skal være tilmeldt den i stk. 1, nr. 2, nævnte adresse. § 38 Supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 1 og 2, eller som opfylder betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 1, og efter § 37, stk. 3, nr. 1, har fået set bort fra betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 2. § 39 Det er den uddannelsessøgendes forhold ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, der er afgørende for, om betingelserne i §§ 36-38 er opfyldt i det pågældende kvartal. Stk. 2. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 1, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 36 eller i lovens § 10 b, stk. 5. Stk. 3. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 37. Stk. 4. Det er en forudsætning for fortsat at modtage supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 38. § 40 Har den uddannelsessøgendes forældre ikke samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget efter lovens § 25, stk. 4, tildeles for, bruges indkomstgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 5 og 7, for den af forældrene, som den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos på dette tidspunkt ved beregningen af tillægget. Stk. 2. Har en 18- eller 19-årig uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, ikke folkeregisteradresse hos en af forældrene den 1. i den måned, som tillægget tildeles for, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som den uddannelsessøgende før dette tidspunkt senest har haft folkeregisteradresse hos. Stk. 3. Gør ingen af forholdene i stk. 1 og 2 sig gældende for de 18- eller 19-årig uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som har det laveste indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om tillægget. Stk. 4. Indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne. Stk. 5. Styrelsen kan se bort fra begge forældres indkomstgrundlag, når den uddannelsessøgende indtil det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den uddannelsessøgende. § 41 Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende fastsætte et andet beregningsgrundlag end det, der følger af lovens § 25, stk. 5-7, hvis indkomsten for den ene eller begge forældre eller indkomsten for den ene forældres ægtefælle eller registrerede parterne er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, på grund af 1) længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse, 2) langvarig sygdom, 3) konkurs, 4) overgang til pension, eller 5) overgang til efterløn. Stk. 2. I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår efter styrelsens bestemmelse 1) fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, 2) positiv kapitalindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og 3) aktieindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget. Stk. 3. Beregningsgrundlaget ændres alene for den forælder, ægtefælle eller registrerede partner, hvis indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget på grund af de i stk. 1, nævnte omstændigheder. Stk. 4. Det nye beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, det vil sige de måneder i det indeværende støtteåret, hvor den uddannelsessøgende efter lovens § 2 har ret til uddannelsesstøtte, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af den forventede bruttoindkomst i denne del af støtteperioden omregnet til årsbasis. Stk. 5. Det nye beregningsgrundlag anvendes også for det efterfølgende støtteår, når ansøgning om fastsættelse af nyt beregningsgrundlag er modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 81, den 1. september eller senere i støtteåret. § 42 Det samlede indkomstgrundlag nedsættes for hvert barn, jf. lovens § 25, stk. 7, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. Stk. 2. Hvor kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag lægges til grund, nedsættes indkomstgrundlaget kun for dennes børn, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. Stk. 3. Hvis indkomstgrundlaget er beregnet på baggrund af den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, nedsættes indkomstgrundlaget for hvert af disses børn, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. § 43 Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter 1) på Færøerne eller i Grønland, 2) i udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark, eller 3) i Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark. Stk. 2. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners økonomiske forhold i det andet indkomstår før støtteåret efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget. Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget. Stk. 4. Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noteret i København i indkomståret. § 44 Uddannelsesinstitutionen kan efter ansøgning bestemme, at der gives bonusstipendium efter lovens § 20 b, hvis den uddannelsessøgende har gennemført en uddannelse på kortere tid end den normerede uddannelsestid, som fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, som den uddannelsessøgende er indskrevet efter. Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke efter stk. 1. Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af bonusstipendium, at den uddannelsessøgende har klip tilbage. Stk. 4. Bonusstipendium beregnes med den sats, der gælder efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1, jf. lovens § 12, på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Antallet af måneder, der udbetales som bonusstipendium, fratrækkes i den uddannelsessøgendes klippekort. Stk. 5. Bonusstipendium henføres til den sidste støtteberettigende måned i uddannelsen. § 45 Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal ansøges om støtte og om ændring af støtte. § 46 Ansøgning om stipendium, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, slutlån, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 3, stipendium som tillæg, jf. lovens § 7, stk. 3 eller 4, supplerende studielån, jf. lovens § 7, stk. 5, og supplerende stipendium, jf. lovens § 7, stk. 6