Beta
LTA 2452/2021
LTA 2452/2021 — Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gasser til medicinsk brug
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 8
Ved enhver udlevering af receptpligtige gasser til medicinsk brug til dyr, skal detailforhandleren og apoteket nøjagtigt registrere følgende oplysninger for hver transaktion med receptpligtige gasser til medicinsk brug til dyr, der kræver dyrlægerecept i henhold til artikel 34 i forordning 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler:
1)
Dato for transaktionen.
2)
Veterinærlægemidlets navn, herunder, hvis det er relevant, lægemiddelform og styrke.
3)
Batchnummer.
4)
Modtagne eller leverede mængder.
5)
Leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted i tilfælde af køb eller modtagerens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted i tilfælde af salg.
6)
Den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger og, hvis det er relevant, en kopi af dyrlægerecepten.
7)
Nummeret på markedsføringstilladelsen.
§ 10
Mindst en gang om året foretager forhandleren og apoteket en nøjagtig gennemgang af lageret og sammenholder registreringen af ind- og udgående receptpligtige gasser til medicinsk brug til dyr med lagerbeholdningen af receptpligtige gasser til medicinsk brug til dyr.
Eventuelle uoverensstemmelser registreres.
Resultaterne af den nøjagtige gennemgang og de omhandlede registre, som nævnt i artikel 103, stk. 3 i forordning 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler skal i overensstemmelse med forordningens artikel 123 være tilgængelige for de kompetente myndigheder med henblik på inspektion i en periode på fem år.
§ 21
En dyrlægerecept på en gas til medicinsk brug til dyr, skal udformes i overensstemmelse artikel 105 i forordning 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler.
