LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    LTA 1010/2022

    LTA 1010/2022 — Bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer for offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler til transport

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    § 1 Bekendtgørelsen fastsætter tekniske specifikationer for offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer, tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og fartøjer samt faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer for så vidt disse er opstillet eller fornyet den 31. januar 2018 eller derefter. § 2 I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvis erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbedrer miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder elektricitet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform (komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende naturgas (LNG)), og flydende gas (LPG). 2) Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat, der indeholder mindst én ikkeperifer elektrisk maskine som energiomformer med et elektrisk genopladeligt energilagringssystem, der kan genoplades eksternt. 3) Ladepunkt: En grænseflade, der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gangen. 4) Normalt ladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, som installeres i private hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade elektriske køretøjer. 5) Højeffektsladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en effekt på mere end 22 kW. 6) Strømforsyning fra land til fartøjer: Strømforsyning fra land til søgående skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på kajpladsen gennem en standardgrænseflade. 7) Tankstation: En optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof med undtagelse af LNG kan tankes via et fast eller mobilt anlæg. 8) LNG-tankstation: En optankningsfacilitet, hvor LNG (flydende naturgas) kan tankes, bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefacilitet eller et andet system. 9) Offentligt tilgængeligt ladepunkt eller offentligt tilgængelig tankstation: Et ladepunkt eller tankstation til forsyning med et alternativt drivmiddel, som giver ikkediskriminerende adgang for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling. § 3 Offentligt tilgængelige normale ladepunkter, jf. § 2, nr. 4, bortset fra trådløse eller induktive enheder, skal opfylde kravene i punkt 1.1 i bilag 1. § 4 Offentligt tilgængelige højeffektladepunkter, jf. § 2, nr. 5, bortset fra trådløse eller induktive enheder, skal opfylde kravene i punkt 1.2 i bilag 1. § 5 Installationer til strømforsyning fra land til fartøjer, jf. § 2, nr. 6, der er søgående skibe, skal opfylde kravene i punkt 1.7 i bilag 1. § 6 Offentligt tilgængelige brinttankstationer til motorkøretøjer skal opfylde kravene i punkt 2 i bilag 1. § 7 CNG-tankstationer til motorkøretøjer skal opfylde kravene i punkt 3.4 i bilag 1. § 8 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler ophæves.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner