Beta
LTA 1092/2022
LTA 1092/2022 — Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 5 a
Alle manualer, der knytter sig til motorkøretøjer og knallerter, der bringes i omsætning første gang den 1. juli 2022 eller senere, skal indeholde symboler, der angiver, hvilke brændstoftyper motorkøretøjet eller knallerten kan anvende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på manualer, der knytter sig til motorkøretøjer og knallerter som udelukkende er elektrisk genopladelige.
Stk. 3.
Symbolerne, jf. stk. 1, skal være udformet og placeret i henhold til DS/EN 16942:2016+A1:2021.
§ 5 b
Alle manualer, der knytter sig til elektrisk genopladelige motorkøretøjer og knallerter, der bringes i omsætning første gang den 1. oktober 2022 eller senere, skal indeholde symboler, der angiver, hvilke stiktyper motorkøretøjet eller knallerten kan anvende.
Stk. 2.
Symbolerne, jf. stk. 1, skal være udformet og placeret i henhold til DS/EN 17186:2019.
§ 5 c
De standarder, der henvises til i §§ 5 a, 5 b og bilag 1, pkt. 7.02.001 (6)-(7), indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2.
Standarderne, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Stk. 3.
Standarderne, jf. stk. 1, kan gennemses i Færdselsstyrelsen eller købes ved Dansk Standard.
