Beta
LTA 457/2025
LTA 457/2025 — Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AI§ 1
De almindelige domstole er Højesteret, Østre Landsret og Retten på Færøerne samt Sø- og Handelsretten.
Stk. 2.
Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.
Ved behandlingen af sager efter denne lov finder den danske retsplejelovs §§ 3 og 4, § 7, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 4, og § 16 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov.
§ 2
Den Særlige Klageret, jf. den danske retsplejelovs § 1 a, behandler og påkender
1)
begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 99,
2)
kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 745,
3)
klager, der henvises efter § 74,
4)
klager over advarsler meddelt efter § 74,
5)
sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom i de i §§ 75, 76, 77 og 87 nævnte tilfælde,
6)
sager efter § 82 om afsked før tilkaldeperiodens udløb og
7)
sager efter § 86 om afsked og ændring af tjenestested.
§ 3
Højesteret er øverste domstol for hele riget.
Den har sit sæde i København, men kan bestemme, at retten skal sættes på Færøerne i sager, der behandles efter denne lov, når det findes hensigtsmæssigt.
§ 4
Østre Landsrets domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i 2. instans af Retten på Færøernes og Sø- og Handelsrettens behandlinger og afgørelser overensstemmende med de nævnte regler.
Endvidere kan kære rejses for landsretten over Retten på Færøernes afgørelser vedrørende de i § 8, stk. 2, nr. 2 og 4, omhandlede forhold.
Stk. 2.
I afgørelsen af sager ved Østre Landsret deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere.
Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne.
Stk. 3.
I nævningesager og domsmandssager deltager 3 dommere.
I nævningesager deltager 9 nævninger.
I domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd.
§ 5
Østre Landsrets sædvanlige tingsted i sager, der behandles efter denne lov, er på Færøerne.
Stk. 2.
Østre Landsret kan bestemme, at retten skal sættes ved landsrettens hovedtingsted eller uden for dette, når det findes hensigtsmæssigt.
Stk. 3.
Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 4.
Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det.
Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.
§ 6
Færøerne udgør en retskreds under Østre Landsrets kreds.
Stk. 2.
Retten på Færøerne består af 1 sorenskriver (præsident) og mindst 1 anden dommer.
Stk. 3.
Der kan udnævnes yderligere 1 dommer ved Retten på Færøerne, jf. den danske retsplejelovs § 9, stk. 12.
§ 7
Sorenskriveren er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet.
Sorenskriveren skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 2.
Sorenskriveren træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som sorenskriver under dennes fravær eller forfald.
§ 8
Retten på Færøernes virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Til rettens virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,
1)
opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
2)
udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt,
3)
retshjælpsforretninger,
4)
notarialforretninger og
5)
tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.
Stk. 4.
Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives i henhold til skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven, medmindre udfærdigelsen på grund af boets størrelse eller beskaffenhed vil være særlig tidkrævende eller kræve særlige undersøgelser.
§ 9
I afgørelsen af sager ved Retten på Færøerne deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer.
Sorenskriveren træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling.
Stk. 2.
Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som sorenskriveren har beskikket dertil.
I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.
Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens vegne.
Stk. 3.
I borgerlige sager og ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 50 kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis
1)
sagen er af principiel karakter,
2)
sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,
3)
sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål,
4)
sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet eller
5)
sagen anvendes som prøve i procedure, jf. § 172, stk. 4.
Stk. 4.
Før retten træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
En kendelse om, at der skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 5.
I nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævninger.
Stk. 6.
I domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk. 8.
Stk. 7.
Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne og nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen.
Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse.
I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 8.
I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd.
Stk. 7 finder ikke anvendelse.
§ 10
Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med sorenskriveren tingstederne for Retten på Færøerne.
Stk. 2.
Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for Færøerne, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 3.
Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for Færøerne, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.
Stk. 4.
Inden retten i medfør af stk. 2 og 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 5.
Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det.
Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.
§ 11
Sø- og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som følger af §§ 271 og 273.
Stk. 2.
Til Sø- og Handelsrettens virkekreds hører endvidere
1)
midlertidige afgørelser om forbud og påbud i det omfang, som følger af kapitel 50, og
2)
sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12.
§ 12
Sø- og Handelsrettens sædvanlige tingsted i sager, der behandles efter denne lov, er på Færøerne.
Stk. 2.
Sø- og Handelsretten kan bestemme, at retten skal sættes ved dens hovedtingsted eller uden for dette, når det findes hensigtsmæssigt.
Stk. 3.
Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
§ 13
Fuldmægtige ved Retten på Færøerne og Sø- og Handelsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det.
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved Retten på Færøerne.
Reglerne skal tilsikre, at det nødvendige antal fuldmægtige uddannes i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur og tillige i færøsk sprog i skrift og tale.
Stk. 3.
Sorenskriveren kan meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 383, stk. 2, og at udføre foged-, skifte- og notarialforretninger og sager om faderskab og medmoderskab, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder, og at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 4.
Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter sorenskriverens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 547, § 551, stk. 2 og 3, og § 582.
Rettens præsident kan endvidere meddele andre personer bemyndigelse til at underskrive retsbøger, som alene indeholder
1)
indgåede forlig i borgerlige sager, jf. § 319, stk. 1,
2)
meddelelse om, at en sag hæves af sagsøgeren efter § 393 eller § 396, stk. 2, og
3)
meddelelse om, at der i en sag er meddelt fri proces efter § 356, stk. 5.
Stk. 4.
Sorenskriveren kan meddele lokale embedsmænd og disses stedfortrædere samt kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre notarialforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe og luftfartøjer.
Det har sit forblivende ved sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. § 10 i strandingslov for Færøerne af 24. marts 1899, og af grind.
§ 14
I borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved Retten på Færøerne eller Østre Landsret, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved Retten på Færøernes behandling af anmodninger om meddelelse af forbud eller påbud efter kapitel 50.
Stk. 2.
I ankesager i Østre Landsret kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er afgjort ved Retten på Færøerne eller Sø- og Handelsretten i 1. instans under medvirken af sagkyndige.
Stk. 3.
Før retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
En kendelse om, at retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 4.
Når der er truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 51-56 omhandlede sager.
§ 15
Under behandling i Retten på Færøerne eller Østre Landsret af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 14.
§ 16
I straffesager ved Retten på Færøerne, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.
Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil.
Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af anklageskrift i medfør af § 877, eller i sager, som afgøres ved dom i henhold til § 947, stk. 1, eller § 948, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 949 eller § 950.
Sagkyndige deltager ikke i nævningesager.
Stk. 2.
I ankesager i Østre Landsret, der ved Retten på Færøerne er behandlet under medvirken af sagkyndige i medfør af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.
Det samme gælder ankesager i Østre Landsret, hvor tilkaldelse af sagkyndige i Retten på Færøerne er undladt i medfør af stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3.
Under afgivelse af søforklaring tiltrædes Retten på Færøerne af 2 sagkyndige medlemmer.
§ 17
Procesbevillingsnævnet, jf. den danske retsplejelovs kapitel 1 a, behandler ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling efter regler i denne lov og anden lovgivning.
Stk. 2.
Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces efter regler i denne lov.
§ 18
Ved behandling af sager om procesbevilling efter § 17, stk. 1, skal der i Procesbevillingsnævnet medvirke en færøsk advokat med møderet for Højesteret i stedet for den danske advokat.
Stk. 2.
Beskikkelse af den færøske advokat sker efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet.
Kongen beskikker efter indstilling fra justitsministeren den færøske advokat for en periode på 2 år.
Den færøske advokat har ret til genbeskikkelse for yderligere 2 år.
Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.
Stk. 3.
Der beskikkes mindst 2 suppleanter for den færøske advokat.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Den danske retsplejelovs § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 19
Hvis en offentlig myndighed i medfør af § 286, stk. 2, er indtrådt i en sag til fordel for en af sagens parter eller agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæring støtte partens ansøgning til Procesbevillingsnævnet.
§ 20
Sorenskriveren kan bestemme, at personer, som ønsker adgang til retten, skal lade det tøj, som de er iført ved fremmødet, visitere og medbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor.
Sorenskriveren kan bestemme, at en sådan adgangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang til retten i medfør af deres erhverv.
Stk. 2.
Afvises en person, som er lovligt indkaldt til at møde i retten, fra retsbygningen, som følge af at vedkommende ved fremmødet nægter at lade sit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, sidestilles nægtelsen heraf med udeblivelse, hvis det af indkaldelsen fremgår, at adgang til retten kan være betinget af en sådan adgangskontrol.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af visitationer og undersøgelser som nævnt i stk. 1.
§ 21
Domstolsstyrelsen etablerer en eller flere retsbygninger med særligt sikrede retssale i riget, hvor Østre Landsret og Retten på Færøerne kan sættes i medfør af § 5, stk. 2 og 4, og § 10, stk. 3 og 5, når sikkerhedsmæssige grunde tilsiger det.
§ 22
Justitsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse og bekendtgørelse af retslister, herunder om adgangen til mod betaling at modtage eksemplarer af retslisterne.
§ 23
Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov.
Stk. 2.
Retsmøder, hvori der afsiges dom, er altid offentlige.
§ 24
Rettens formand kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes.
Stk. 2.
Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer,
1)
som er under 15 år, eller
2)
som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden.
Stk. 3.
Rettens formand skal nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part.
§ 25
Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning),
1)
når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det,
2)
når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller
3)
når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder.
Stk. 2.
I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen og ingen afgørende offentlig interesse strider herimod.
Stk. 3.
I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning,
1)
når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,
2)
når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten,
3)
når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
4)
når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.
Stk. 4.
Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans og kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes.
Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.
Stk. 5.
Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 31 og 34, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 24.
§ 26
I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det.
Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under sagen.
Stk. 3.
Når en polititjenestemand eller en ansat i politiet har udført foranstaltninger som nævnt i § 774, lukkes dørene under dennes forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om det.
§ 27
Retten træffer afgørelse om dørlukning efter anmodning eller af egen drift.
Stk. 2.
Dørlukning af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv.
§ 28
Afgørelse om dørlukning efter § 25 træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig.
Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at også forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre.
Stk. 2.
Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet.
Kendelsen afsiges altid i et offentligt retsmøde.
§ 29
Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.
§ 30
Rettens formand kan, når særlige grunde taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre.
Forurettede i straffesager har ret til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens formål taler imod det.
De pågældende må ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.
§ 31
Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud),
1)
når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,
2)
når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare,
3)
når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller
4)
når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.
§ 32
Retten træffer afgørelse om referatforbud efter anmodning eller af egen drift.
Stk. 2.
Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv.
§ 33
Afgørelse om referatforbud træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig.
Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet.
Stk. 2.
Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve referatforbuddet.
§ 34
Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),
1)
når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
2)
når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
Stk. 2.
Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn, og adresse.
Stk. 3.
Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning.
Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særlig betroet.
Stk. 4.
Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld.
§ 35
Retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning.
Afgørelsen træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig.
Afgørelsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at tage stilling til en anmodning om navneforbud.
Stk. 2.
Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve navneforbuddet.
Stk. 3.
Navneforbuddet bortfalder senest ved afsigelsen af endelig dom.
§ 36
Anvendes der i en sag skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927 og 982, eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 920, stk. 6, kan retten forbyde offentlig gengivelse heraf, i det omfang der under en tilsvarende mundtlig forelæggelse eller procedure kan ske dørlukning eller nedlægges referatforbud, jf. §§ 25 og 31.
§§ 27, 28, 32 og 33 finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 a
Retten kan i private straffesager om overtrædelse af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 efter anmodning under et særskilt retsmøde forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om
1)
referatforbud efter § 31 eller
2)
navneforbud efter § 34, stk. 1.
§ 37
Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt.
Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og lyd, der er optaget under et retsmøde.
Rettens afgørelse efter 1. og 3. pkt. træffes ved kendelse.
Stk. 2.
Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder og lyd.
Stk. 3.
Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke og personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, at transmittere tekst under retsmødet.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
For andre personer er det under retsmøder forbudt at transmittere tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader det.
Stk. 4.
Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder.
Stk. 5.
Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre sorenskriveren giver tilladelse dertil.
Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 38
Retten kan under særlige omstændigheder forbyde tegning under retsmøder eller offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 39
Med bøde straffes den, der overtræder § 29, § 30, 3. pkt., og § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 5 og 6, eller rettens forbud efter § 31, § 36, 1. pkt., § 37, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, og § 38.
Stk. 2.
Overtrædelse af rettens forbud efter § 34 straffes med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet.
Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud.
§ 40
Når retten i medfør af denne eller anden lov har tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten.
Dette gælder dog ikke i de i § 785, stk. 2, og § 789, stk. 2, nævnte tilfælde.
§ 41
Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis fremgangsmåden i § 239 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat.
§ 42
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke retsbøger der skal føres ved Retten på Færøerne, og om retsbøgernes og stemmegivningsbogens autorisation, indretning og førelse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed- og lydoptagelse, jf. § 233, stk. 3, og om opbevaring og sletning af sådanne optagelser.
§ 43
Angående alle retshandlinger optages beretning i retsbogen.
Stk. 2.
I retsbogen indføres angivelse af
1)
tiden og stedet for retsmødet,
2)
navnene på de personer, der fungerer som dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, protokolfører og retsvidner,
3)
sagens nummer med parternes navne,
4)
navnene på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, eller bemærkning om de forholdsregler, som måtte være trufne med hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse, og
5)
om retsmødet er offentligt eller ikke.
§ 44
Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne.
Stk. 2.
Fuldstændigt optages parternes påstande, begæringer og indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrækkelig, og indsigelser, som fremsættes af vidner eller skønsmænd.
Stk. 3.
Af udviklinger og foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkeligt er bestemt, dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages.
Stk. 4.
Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorledes der er gået til værks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten, og hvilke dokumenter der er blevet oplæst.
Stk. 5.
Domme og kendelser og i fornødent omfang rettens øvrige beslutninger optages i retsbogen.
Stk. 6.
Om noget i øvrigt skal optages i retsbogen, beror på, om sådant særlig er foreskrevet i loven.
§ 45
Der foretages kun oplæsning og efter omstændighederne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt.
§ 46
I borgerlige sager forbliver stævningerne og parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv.
Stk. 2.
For straffesager kan justitsministeren fastsætte regler om opbevaring af sagens dokumenter og om udlevering af dokumenter, der har været benyttet som bevis, jf. dog § 855, stk. 1.
§ 47
Enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser m.v. efter reglerne i §§ 48-50, 52 og 54.
Stk. 2.
Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 51 og 52.
Stk. 3.
Massemedier omfattet af lagtingslov om medieansvar har endvidere ret til aktindsigt efter reglen i § 53.
Stk. 4.
§ 301 indeholder regler om parters aktindsigt i borgerlige sager.
Stk. 5.
§§ 733-735 indeholder regler om sigtedes aktindsigt i verserende straffesager.
§ 736 indeholder regler om sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesager.
§ 48
Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse.
§ 49
Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme og kendelser og af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager.
Stk. 2.
Retten til aktindsigt omfatter ikke
1)
de i kapitel 51, 52, 53, 54 og 55 og § 593 omhandlede sager,
2)
straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde,
3)
kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde,
4)
forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet, eller
5)
forklaringer, der er omfattet af et referatforbud.
Stk. 3.
Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang
1)
det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed,
2)
fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser el.lign.,
3)
det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
4)
det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller
5)
dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 52, stk. 4.
§ 50
Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927 og 982, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen, medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse, jf. § 36.
Stk. 2.
Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i hovedforhandlingen, jf. § 920, stk. 6, kan disse gennemses i retten den pågældende dag og 1 uge frem.
Stk. 3.
Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 391, stk. 1 og 2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejdsdage før hovedforhandlingens begyndelse.
Stk. 4.
§ 49, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 51
Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende.
I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet.
Stk. 2.
Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige dokumenter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 326, stk. 1.
Stk. 3.
Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter.
Som interne dokumenter anses
1)
dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2)
voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger og afstemninger og
3)
brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet og anklagemyndigheden.
Stk. 4.
Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.
Stk. 5.
Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang
1)
en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje og fjerde bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen,
2)
det er af afgørende betydning for statens sikkerhed, medmindre ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod,
3)
fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser,
4)
ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
5)
dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 52, stk. 4, eller
6)
ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre.
Stk. 6.
Den myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog 2. pkt. Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i borgerlige sager, medmindre hensyn som nævnt i stk. 5, nr. 2-5, taler herimod.
§ 52
Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-51 skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde.
Stk. 2.
Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-50 og anmodning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 51 indgives til retten.
Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel 47.
Anmodning om aktindsigt i straffesager efter § 51 indgives til landfogeden.
Landfogedens afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 15.
Stk. 3.
Retten eller landfogeden afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes.
En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.
Ansøgeren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 4.
Hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår.
I straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke fremgår.
Stk. 5.
Personnummer og p-tal er ikke omfattet af retten til aktindsigt.
§ 53
Efter anmodning giver retten personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger.
§ 49, stk. 2, nr. 1 og 4, og stk. 3, og § 52, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer.
§ 49, stk. 3, nr. 1-3, og § 52, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.
Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder.
Stk. 3.
Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 877 hjælpebilag og rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden og forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod.
§ 49, stk. 3, nr. 1-3, og § 52, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I borgerlige sager kan et eller flere af sagens dokumenter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævnte personer under et retsmøde.
Stk. 5.
Efter anmodning udleverer retten kopi af andre indførsler i retsbøgerne end domme og kendelser samt afskrifter som nævnt i § 717, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte personer.
Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.
§ 49, stk. 2, nr. 1 og 5, og stk. 3, og § 52, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Dokumenter og kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde.
Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 49, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde.
Justitsministeren kan fastsætte regler om massemediers opbevaring af kopier.
De i stk. 3 og 4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning.
Stk. 7.
Overtrædelse af stk. 6, 1., 2. og 4. pkt., straffes med bøde.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 6, 3. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 54
Enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bødeforelæg, jf. § 878, som en juridisk person har vedtaget.
Stk. 2.
Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal
1)
indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og
2)
angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.
Stk. 3.
Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter stk. 1 kan, uanset at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, afslås, i det omfang
1)
behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller
2)
anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.
Stk. 4.
§ 49, stk. 3, og § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 55
I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 48-54.
Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 2.
Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene og den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt.
§ 56
Faste dommere ved Retten på Færøerne beskikkes af kongen.
Stk. 2.
Til Retten på Færøerne sker udnævnelse som »dommer ved Retten på Færøerne«.
Stk. 3.
Kun den, der har bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, kan beskikkes.
Stk. 4.
Beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.
§ 57
Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling.
Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer.
Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved retten bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.
Tillige skal der lægges vægt på, at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.
§ 58
Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger ved Retten på Færøerne som
1)
sorenskriver og dommer,
2)
midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 64 og
3)
midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 65.
Stk. 2.
Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om, hvilke fuldmægtige der skal have tjenestested ved Retten på Færøerne.
Stk. 3.
Rådets indstillinger skal være begrundede.
Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling.
Hvis der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning.
Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Det skal tilkendegives i rådets indstilling, hvis der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
§ 59
Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne består af 6 medlemmer, 1 højesteretsdommer (formand), 1 landsdommer, 1 byretsdommer, 1 advokat og 2 repræsentanter for offentligheden.
Stk. 2.
Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, Østre Landsret og Den Danske Dommerforening, jf. den danske retsplejelovs § 43 b.
Stk. 3.
Advokaten, der skal have bopæl på Færøerne, beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet.
Stk. 4.
Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra og blandt de personer, der er optaget på grundlisten, jf. § 104.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling af repræsentanterne for den færøske offentlighed.
Stk. 5.
Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af rådet.
Stk. 6.
De færøske medlemmer beskikkes for 4 år.
Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 7.
Der beskikkes 1 suppleant for hvert af rådets færøske medlemmer.
Stk. 1 og 3-5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 60
Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2.
Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden kan afgive indstilling i visse nærmere bestemte sager på rådets vegne, eller at indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig 1 dommer, 1 advokat og 1 offentlighedsrepræsentant.
§ 61
Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed, i det omfang rådet har afgivet indstilling.
Stk. 2.
Rådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen.
§ 62
Midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 63, af justitsministeren efter reglerne i §§ 64 og 65 og af præsidenten for Østre Landsret efter reglerne i § 67.
Stk. 2.
Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 56, stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere.
Dette gælder dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling.
Stk. 4.
Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør.
§ 63
Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers forfald.
Stk. 2.
Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer i Danmark forpligtet til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlertidigt at beklæde et embede på Færøerne som dommer.
Stk. 3.
Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end 1 år.
Stk. 4.
1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1 år ad gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det, og hvis samtykke gives af sorenskriveren eller for sorenskriverens vedkommende af præsidenten for Østre Landsret.
Stk. 5.
Forlængelser af 1-årsfristen kan dog højst ske for en samlet periode på 3 år.
Stk. 6.
Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden ikke længere består.
Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 64
Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over det antal dommere, der er fastsat i § 6.
Stk. 2.
Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil 1 år.
Under særlige omstændigheder og efter indstilling fra Østre Landsrets præsident eller sorenskriveren kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§ 65
Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over det antal dommere, der er fastsat i § 6.
Stk. 2.
Beskikkelsen meddeles for en periode på 3 måneder.
§ 66
Østre Landsrets præsident kan meddele en byretsdommer midlertidig beskikkelse i op til 1 år som dommer ved Retten på Færøerne, som led i at to byretsdommere midlertidigt bytter stilling.
Midlertidig beskikkelse efter 1. pkt. meddeles efter ansøgning fra den pågældende byretsdommer og efter indstilling fra sorenskriveren.
Stk. 2.
Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Østre Landsrets præsident.
§ 67
Østre Landsrets præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved Retten på Færøerne, når rettens forhold tilsiger det.
Stk. 2.
Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens præsident.
Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig.
Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen.
Beskikkelse kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år.
Stk. 3.
Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten.
§ 68
Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en sættedommer for Retten på Færøernes vedkommende af Østre Landsrets præsident og i øvrigt af Højesterets præsident.
§ 69
En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§ 70 og 71 og i tjenestemandslovens § 17.
§ 70
En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet, jf. den danske retsplejelovs § 47 e.
Stk. 2.
Udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af sorenskriveren eller af en anden dommer, som sorenskriveren har bemyndiget hertil.
Stk. 3.
Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt en oversigt over de tilladelser, som nævnet har givet i medfør af stk. 1.
§ 71
En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen og må maksimalt udgøre 50 pct. af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk. 2.
Indtægtsopgørelsen sker i faste perioder på 3 kalenderår.
Stk. 2.
Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke indtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole.
Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer.
Stk. 3.
Sorenskriveren påser, at en dommers indtægter ikke overskrider indtægtsbegrænsningen i stk. 1.
Overstiger en dommers indtægter i en opgørelsesperiode det tilladte, forelægger sorenskriveren sagen for Bibeskæftigelsesnævnet.
Nævnet kan herefter
1)
fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den pågældende dommer i den kommende opgørelsesperiode og
2)
bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den konkrete indberetnings- og tilladelsesordning i § 73.
Stk. 4.
Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver opgørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der er truffet i medfør af stk. 3.
§ 72
En dommer skal hvert år inden den 1. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Indberetning om voldgiftssager afgives for sager, hvori der er oppebåret vederlag i det foregående kalenderår, og for andre sager, der er verserende, og hvori der er udført vederlagsgivende arbejde.
Stk. 2.
Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art og hvervgiveren.
I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget.
Dommeren skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 3.
Indberetningerne indgives til sorenskriveren.
Sorenskriveren indgiver indberetning til præsidenten for Østre Landsret.
Stk. 4.
Oplysninger om antal og karakter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., videregives af sorenskriveren til Bibeskæftigelsesnævnet.
Har en dommer overskredet indtægtsbegrænsningen i § 71, stk. 1, videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse indtægtsoplysninger, jf. stk. 2, 3. pkt., med henblik på nævnets stillingtagen hertil efter § 71, stk. 3, 3. pkt. Nævnet offentliggør de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Indberetninger i henhold til stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., er undergivet aktindsigt.
§ 73
Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2.
Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3.
Finder sorenskriveren, at de oplysninger, som dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af § 72, stk. 2, 3. pkt., giver anledning dertil, kan sorenskriveren efter drøftelse med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med sorenskriverens eller nævnets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4.
For så vidt angår sorenskriverens bibeskæftigelse, tilkommer beføjelserne efter stk. 1-3 præsidenten for Østre Landsret.
§ 74
Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter lovgivningen medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2.
Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident.
For så vidt angår sorenskriveren og præsidenterne for Østre Landsret og Sø- og Handelsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret.
Stk. 3.
Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af retspræsidenterne af egen drift.
Klage skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Hvis klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til Den Særlige Klageret.
§ 74 a
En advarsel meddelt efter § 74, stk. 1, kan påklages til Den Særlige Klageret af den dommer, som advarslen er rettet mod.
Klagen skal være indgivet, inden 4 uger efter at dommeren er blevet meddelt advarslen.
Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Stk. 2.
Klageretten anmoder sorenskriveren om en skriftlig udtalelse.
Herefter har dommeren lejlighed til skriftligt at komme med bemærkninger til sorenskriverens udtalelse.
Klageretten kan anmode sorenskriveren og dommeren om yderligere bemærkninger.
Stk. 3.
Finder klageretten behov for det, kan den indhente en skriftlig udtalelse fra andre.
Sorenskriveren og dommeren skal i så fald have lejlighed til skriftligt at komme med bemærkninger til udtalelsen.
Stk. 4.
Når sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre.
De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i 1. instans, med de fornødne lempelser.
Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke en advokat for dommeren.
Stk. 5.
Klageretten kan stadfæste, ændre eller ophæve advarslen.
Klagerettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 6.
Lyder klagerettens afgørelse på stadfæstelse eller ændring af advarslen, kan afgørelsen indbringes for Højesteret efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst fem dommere deltager i påkendelsen.
§ 75
Enhver, der anser sig for krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret.
Klagen skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Stk. 2.
Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten.
Stk. 3.
Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede forhold.
Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 80 og 81 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Stk. 4.
Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til.
Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre.
De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser.
Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke en advokat for dommeren.
I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren.
Stk. 5.
Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen.
I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst.
Dette gælder uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler.
Stk. 6.
Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde.
Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes.
Stk. 7.
Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde.
Stk. 8.
Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke eller i andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst 5 dommere deltager i påkendelsen.
Stk. 9.
Klageretten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger.
§ 76
Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, afgøres efter reglerne i § 75 med de fornødne lempelser.
§ 77
Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som omhandles i § 75, såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede, kan vedkommende suspenderes.
Afgørelsen herom træffes af Den Særlige Klageret.
§ 78
En dommer, der afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophør.
§ 79
En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med sorenskriveren overgå til deltidsansættelse, hvis sorenskriveren vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved embedet.
Arbejdstidens længde kan ikke nedsættes til under halv tid.
Stk. 2.
Sorenskriveren kan ikke overgå til deltidsansættelse.
§ 80
Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra sorenskriveren, hvis vedkommende er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved en af de byretter, der henvises til i den danske retsplejelovs § 51 b, stk. 1.
Stk. 2.
Udnævnelse kan ikke ske ved en byret, hvor der allerede er udnævnt en yderligere dommer efter stk. 1 eller efter den danske retsplejelovs § 51 b, stk. 1.
Stk. 3.
Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende byret.
§ 81
En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, kan af sorenskriveren tilkaldes for at virke som dommer ved Retten på Færøerne i en nærmere bestemt periode.
Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte 72. år.
Stk. 2.
En dommer, som er tilkaldt efter stk. 1, kan afskediges før tilkaldeperiodens udløb på grund af uegnethed eller sygdom.
§ 82
Sager om afsked uden ansøgning før tilkaldeperiodens udløb af en pensioneret dommer, som er tilkaldt efter § 81, indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret.
§ 86 finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse.
§ 83
Fuldmægtige
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
