Beta
LTA 206/2026
LTA 206/2026 — Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AI§ 1
Formålet med denne lov er
1)
at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v. og
2)
at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.
§ 2
Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.
Stk. 2.
Dagpenge efter denne lov ydes i form af barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 4.
Barselsdagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. § 39, stk. 1.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om barselsdagpenge til søfarende.
§ 3
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Stk. 2.
Barselsdagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark.
Stk. 3.
Barselsdagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode, som der efter § 27, stk. 3, eller § 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet.
Stk. 5.
En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barselsdagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig, jf. dog § 3 a.
§ 3 a
En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov for en periode, hvor personen opholder sig ulovligt her i landet.
En sådan periode anses ikke for afbrydelse af fraværsperioden.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.
§ 4
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Barselsdagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
1)
indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og
2)
de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barselsdagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en person, der har ret til barselsdagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption og sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn, har arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.
§ 5
Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå barselsdagpenge, hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt eller de efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
§ 6
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Stk. 2.
En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
1)
det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
2)
arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3.
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden.
§ 7
En mor har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Herefter har hun ret til fravær i yderligere 8 uger.
Stk. 2.
Faren eller medmoren indtræder i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
Stk. 3.
En far eller medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen.
Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 10 uger efter fødslen.
For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.
§ 7 a
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
§ 8
Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet.
Retten til fravær forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 2.
Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.
Stk. 3.
Det er en betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsen.
Stk. 4.
Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem.
Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen.
Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 5.
Når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6 og 7.
Stk. 6.
I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger.
Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelse af barnet.
Hver adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden adoptant.
Stk. 7.
Efter den 10. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under fravær efter §§ 9 og 10.
§ 8 a
Forældre, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, har i de første 10 uger efter barnets fødsel hver ret til fravær i 6 uger.
Hver forælder har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden forælder.
Stk. 2.
Efter den 10. uge efter fødslen har hver forælder ret til fravær efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10.
Retten til fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 3.
Retten efter stk. 1 og 2 gælder fra barnets fødsel, uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt.
Stk. 4.
En surrogatmor, der er socialt sikret i Danmark, har ret til fravær efter § 6 og § 7, stk. 1.
I tilfælde, hvor surrogatmoren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten efter § 7, stk. 1, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
§ 8 b
En forælder, der har adopteret et barn efter § 5 a i adoptionsloven inden 1 år efter barnets fødsel, har ret til fravær i op til 32 uger efter § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 10 inden for det første år efter barnets fødsel.
Retten til fravær efter 1. pkt. kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2.
Har forælderen adopteret barnet inden for de første 10 uger efter barnets fødsel, har forælderen desuden ret til op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger efter fødslen.
§ 9
Efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger.
Faren eller medmoren har dog ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen.
Er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, eller til en social forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.
§ 10
Hver af forældrene har ret til at forlænge fraværet efter § 9 fra 32 uger op til 40 uger.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til at forlænge fraværet efter § 9 fra 32 uger op til 46 uger.
§ 11
Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværsretten efter § 9.
Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode.
Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
§ 12
Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter §§ 6-11, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
I forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, § 8 b, stk. 2, og § 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Stk. 3.
I forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Stk. 4.
Udskudt fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
Stk. 5.
Retten til at genoptage arbejdet efter stk. 1 omfatter ikke morens fravær i de 2 første uger efter fødslen.
§ 13
Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.
Samme ret til fravær gælder for kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.
Stk. 2.
Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Stk. 4.
For en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn.
Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
§ 14
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæggelse på sygehus.
Stk. 2.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen.
Fraværsretten kan dog højst forlænges i 12 måneder for hver forælder.
Stk. 3.
Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen.
Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.
§ 14 a
Forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13 uger.
For adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, er det en betingelse for ret til fravær efter 1. pkt., at børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Stk. 2.
En forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til fravær efter stk. 1 til en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.
Stk. 3.
En forælder, som er omfattet af stk. 1 og § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan ansøge om, at der tildeles op til 13 ugers fravær til et nærtstående familiemedlem, jf. § 23 c, stk. 2, eller en social forælder, jf. § 23 a, stk. 3.
Stk. 4.
En social forælder kan ikke holde mere end i alt 13 ugers fravær, der er overdraget efter stk. 2 eller tildelt efter stk. 3.
Stk. 5.
Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter stk. 1-3 og i den forbindelse aftale, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, eller at fraværet holdes på et senere tidspunkt, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 1 år efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbørnene.
Overdraget fravær efter stk. 2 og tildelt fravær efter stk. 3 skal holdes inden for samme perioder som angivet i 1. pkt.
Stk. 7.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær efter stk. 1, overdraget fravær efter stk. 2 eller tildelt fravær som social forælder efter stk. 3, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristerne i § 15, stk. 3-5.
En lønmodtager, der har fået tildelt fravær som nærtstående familiemedlem efter stk. 3, skal dog underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 23 c, stk. 3.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder nærmere regler om tildeling af fravær efter stk. 3 og indhentelse af dokumentation.
§ 15
En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1.
En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet.
Stk. 2.
En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 6 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Stk. 3.
En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, overdraget orlov efter § 7 a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
Stk. 4.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, skal inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.
Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær.
Stk. 5.
Ved fravær efter §§ 8-8 b skal forældre så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister.
Stk. 6.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fraværets længde.
Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold.
Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.
Stk. 7.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. § 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen.
Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen eller tidspunktet for ophør af tidligt hjemmeophold.
Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt.
Hvis barnet modtages efter, at der er afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen.
Stk. 8.
En forælder, der indtræder i morens ret til fravær efter § 7, stk. 2, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
§ 15 a
En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, eller § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden heraf.
§ 16
En lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf.
Er den udskudte fraværsret efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.
Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
§ 17
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter§ 15, stk. 1-5, § 16 og § 23 c, stk. 3.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.
En lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den resterende del af fraværsretten på et senere tidspunkt.
Afholdelse af resterende fravær, jf. 3. pkt., skal varsles over for arbejdsgiveren, senest 16 uger før fraværet påbegyndes.
§ 18
Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. § 6, stk. 3.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
§ 19
Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i dette kapitel under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
§ 20
Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 1 og 4, § 8 b, stk. 2, og §§ 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
§ 21
Ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Forældre med ret til fravær efter § 8, stk. 7, og § 8 a, stk. 2, har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
En forælder med ret til fravær efter § 8 b, stk. 1, har ret til barselsdagpenge i op til 9 uger indtil 1 år efter barnets fødsel, jf. dog § 21 a og § 21 c, stk. 2.
Stk. 2.
En forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3.
En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder.
Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den anden forælder.
Stk. 3.
En beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages.
Er forælderen forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder er at anse som beskæftiget lønmodtager efter stk. 3, herunder i hvilke situationer en beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit eget aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er forhindret i at holde orloven efter stk. 3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om overdragelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at overdrage orloven, og regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i særlige situationer, herunder i situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt sikret i Danmark, samt regler om, i hvilket omfang uger med udbetaling af en tilsvarende forsørgelsesydelse efter et andet lands lovgivning til den anden forælder fratrækkes.
§ 21 a
En forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1 og 2, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9.
§ 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for orlov efter 1. pkt. Har forælderen tidligere holdt orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1, som lønmodtager i beskæftigelse, fragår disse uger i retten efter 1. pkt.
Stk. 2.
Når en forælder kommer i beskæftigelse som lønmodtager, indgår den uudnyttede ret til orlov efter § 21, stk. 1 og 2, og §§ 21 b og 21 c, i retten til orlov efter stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentationen.
§ 21 b
Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har barnet boende, ud over ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.
Stk. 2.
Den forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1.
Forælderen har ret til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter § 9 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 3.
§ 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på forældrenes samlede ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder efter stk. 1, 1. pkt., anses for at have barnet boende, og om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentationen.
§ 21 c
Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har forælderen ud over ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Hvis en forælder dør efter barnets fødsel eller modtagelse, har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6, og § 8 a, stk. 1, og barselsdagpenge efter stk. 1, § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
§ 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på forælderens samlede ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én forælder, jf. stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav til dokumentationen.
§ 21 d
En forælder, der har ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, § 9 og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog § 21, stk. 3.
§ 22
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21.
Dette gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter fødslen.
Stk. 2.
En selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, kan vælge, at dette ikke skal anses som, at den pågældende har genoptaget arbejdet.
Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 13, stk. 3.
Stk. 3.
Der udbetales ikke barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis, og om arbejdstimer efter stk. 2 og regler, som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.
§ 23
Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, § 8 b, stk. 2, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Stk. 2.
Ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Det er en betingelse for at kunne udskyde retten til barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i perioden, hvor arbejdet er genoptaget.
Stk. 3.
Retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder.
Retten til at overdrage barselsdagpenge efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv har ret til barselsdagpenge.
Stk. 4.
Udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den periode, der ansøges om barselsdagpenge for.
Stk. 5.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at dagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når den udskudte orlov skal holdes.
Stk. 6.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær er endvidere betinget af, at ansøgeren er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden.
Stk. 7.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år.
§ 23 a
Ved forælder forstås i denne lov en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
Stk. 2.
Ved samlever forstås i denne lov en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.
Stk. 3.
Ved en social forælder forstås i denne lov:
1)
En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.
2)
En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.
3)
En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.
§ 23 b
En beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
Stk. 3.
En forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c og § 23, stk. 2, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder.
En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social forælder.
Stk. 4.
Reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 eller 3.
Stk. 5.
En lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk. 1 eller 2 til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6.
En social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1, 2 eller 3, og som er lønmodtager, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4.
§ 23 c
En forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.
Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Retten til barselsdagpenge anses for udnyttet, når forælderen har overdraget retten til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre og søskende over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder.
Stk. 3.
Et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1, og som er lønmodtager, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden heraf.
Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under orloven og i den forbindelse aftale, at orloven forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, eller at orloven holdes på et senere tidspunkt, jf. dog stk. 1, 2. pkt.
§ 24
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23 og regler om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstående familiemedlem og om krav til dokumentationen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om administration af reglerne efter §§ 8 a og 8 b og regler om den dokumentation, forældrene skal fremlægge for at få ret til barselsdagpenge efter §§ 20-21 c.
§ 25
Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31. august 2019, optjenes der ret til ferieydelse.
Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.
Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 2.
Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til
1)
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
2)
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk. 1, eller
3)
feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet, jf. § 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
§ 33, stk. 1, og § 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.
§ 25 a
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
1)
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
2)
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
3)
feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse, som er optjent efter stk. 1 i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 dages betalt ferie efter ferieloven.
Anden ferie med ferieydelse optjent efter stk. 1 udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. september 2020 kan afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden den 1. september 2020.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25 b
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og 4, eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.
En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
1)
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
2)
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
3)
feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden ferieafholdelsesperiodens udløb kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter stk. 1, har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter stk. 1, har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter stk. 1, når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25 c
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019.
Retten er betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet, og at der i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end 8,4 dages betalt ferie efter ferieloven.
Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 a, stk. 1.
Der kan i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sammenlagt 16,6 dage med feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 og ferieydelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieperioden efter stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25 d
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og 4, eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.
En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 b, stk. 1.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode.
Stk. 4.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperioden.
Stk. 5.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 26
Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.
Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3.
Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 35, stk. 1.
Stk. 5.
Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 18 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
§ 26 a
(Ophævet)
§ 26 b
(Ophævet)
§ 26 c
(Ophævet)
§ 27
En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
1)
dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,
2)
ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
3)
inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4)
er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5)
er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4.
Ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har,
1)
arbejdet som lønmodtager,
2)
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3)
modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
4)
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5)
afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller
6)
modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
Ved overgang til sorgorlov efter § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
§ 28
Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet.
Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende, efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.
For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
Ved overgang til sorgorlov efter § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
§ 29
Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af den enkelte fraværsperiode.
For en person, der har afholdt fravær efter §§ 6-9, 14 a, 23 b eller 23 c, og som fortsat er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende, anses beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter § 13 udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9, § 14 a, stk. 1, eller § 26 med ret til barselsdagpenge.
Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6-9, § 14 a, stk. 1, eller § 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter §§ 6-9, § 14 a, stk. 1, eller § 26 udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdagpenge.
Stk. 2.
Der kan dog udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejde.
Stk. 4.
Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende graviditetsundersøgelser efter § 18.
§ 30
Ved anmodning om barselsdagpenge efter § 20 i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2, skal fraværet anmeldes og dokumenteres.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2.
Anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 c skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
Stk. 3.
Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 4.
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23 c, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.
Stk. 5.
Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4 skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger.
Stk. 6.
Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
Stk. 7.
Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2-4 og 6.
§ 31
Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag.
Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1.
§ 32
Barselsdagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 33
Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
1)
opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v.,
2)
at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timefortjenesten,
3)
opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid m.v.,
4)
beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter sidste fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte m.v.,
5)
omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing,
6)
omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde og
7)
fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 34
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.
§ 35
Barselsdagpenge til lønmodtagere efter § 33 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. om ugen og ikke mere pr. time end dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
Stk. 2.
Medmindre andet er oplyst, udbetales barselsdagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.
§ 36
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter §§ 96 eller 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Barselsdagpenge til personer, der får ret til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3.
Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, jf. dog stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
§ 37
Barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1.
Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barselsdagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1.
Stk. 2.
Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barselsdagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 38
Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem.
Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
§ 38 a
(Ophævet)
§ 39
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet.
Stk. 2.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barselsdagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 3, herunder om konsekvensen for arbejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af fristen for anmeldelse af fraværet efter § 6, stk. 2.
§ 39 a
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget til refusion.
§ 39 b
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
1)
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
2)
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
3)
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
4)
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
5)
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
6)
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
7)
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
