Beta
LTA 381/2026
LTA 381/2026 — Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AI§ 1
Børne- og undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2.
Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at
1)
motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2)
give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed,
3)
bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse og faglige stolthed,
4)
imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke og
5)
give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
§ 1 a
Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne og lærlingene grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videregående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.
§ 2
Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og oplæring.
Stk. 2.
Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.
Stk. 3.
Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Der kan yderligere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.
§ 3
En uddannelse indledes af den enkelte elev eller lærling enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2.
En uddannelse er fælles for eleverne og lærlingene, uanset om den enkelte elev eller lærling indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed.
Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a.
Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger.
Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 5
En ansøger uden uddannelsesaftale, jf. dog § 5 f, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren
1)
har bestået enten folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
1)
Se § 24, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) for ikrafttrædelsesbestemmelse for optag før den 1. august 2019 og for ansøgere efter den 1. august 2019, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016-17 eller tidligere.
Se også note 3.
eller folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf. dog stk. 5, og
2)
har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse.
Stk. 2.
En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.
Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.
Stk. 3.
En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Stk. 4.
En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har
1)
været optaget på grundforløbets 1. del eller
2)
gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
Stk. 5.
En ansøger, som opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, anses ikke derved for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, ved adgang til eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 5 a
En ansøger uden uddannelsesaftale, jf. dog § 5 f, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
1)
opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
2)
den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse.
Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævntes i 1. pkt., endvidere udelades.
Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.
Stk. 3.
En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.
Stk. 4.
En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.
§ 5 b
En ansøger med uddannelsesaftale, jf. dog § 5 f, har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis
1)
det er omfattet af uddannelsesaftalen og
2)
ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 c
Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.
Eleven eller lærlingen skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Elever og lærlinge i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever og lærlinge på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.
Stk. 2.
En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del, jf. dog § 5 f, og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.
Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 5 d
En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har
1)
gennemført en ungdomsuddannelse,
2)
påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
3)
påbegyndt grundforløb plus (GF+),
4)
adgang til grundforløbets 1. del,
5)
haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller
6)
gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2.
De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 e
En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus, jf. dog § 5 f.
Stk. 2.
Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).
§ 5 f
Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 d, eller deltage i et adgangskursus, jf. § 7.
§ 6
En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne og lærlingene mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af optagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
§ 7
En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.
§ 8
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5, 5 a og 5 e.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end en gang.
§ 9
Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.
Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre:
1)
Andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.
2)
Ledighedsgraden for færdiguddannede.
3)
Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.
Stk. 3.
Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.
§ 10
(Ophævet)
§ 11
(Ophævet)
§ 12
En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder.
En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3.
Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del.
Grundforløbet kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 6.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.
§ 13
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.
Stk. 2.
Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.
I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 4.
De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers og lærlinges fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller oplæring på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.
§ 14
Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom børne- og undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 15
De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.
Stk. 2.
Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne og lærlingene kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer.
Forløbet beskrives i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2.
Forløbet består af skoleundervisning og oplæring.
Stk. 4.
Elever og lærlinge med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles, og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin.
§ 16
Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers og lærlinges overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.
§ 17
Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).
Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.
Stk. 2.
Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.
I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.
§ 18
Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.
Stk. 4.
En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.
Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne.
Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne og lærlingene, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.
§ 19
Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov.
Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev.
For elever og lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling.
Taksten og tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.
Stk. 2.
Udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis
1)
de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2)
de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,
3)
de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
4)
de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
5)
de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet,
6)
de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere eller
7)
de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-6.
Stk. 3.
En udenlandsk elev eller lærling er omfattet af stk. 2, nr. 3, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.
Stk. 4.
Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever og lærlinge end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5.
Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.
Stk. 8.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1.
Børne- og undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet.
Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.
Stk. 10.
Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8 og 9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 12.
Uanset stk. 1 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, jf. § 2, stk. 4.
§ 19 a
Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10 og § 19, stk. 4.
Stk. 2.
En skole kan opkræve betaling fra elever og lærlinge for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen.
Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse.
Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.
Stk. 3.
Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt.
En elev eller lærling kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 4.
Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev eller lærling, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever og lærlinge, der ikke deltager.
Stk. 5.
De i stk. 3, 4 og 9 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding.
Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 6.
De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne og lærlingene uden betaling, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne og lærlingene i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.
Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever og lærlinge eller for grupper af elever og lærlinge på skolen.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne.
Stk. 9.
En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes i medfør af § 7.
Stk. 10.
En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
§ 19 b
Skolen modtager tilskud til skoleoplæring, jf. § 66 d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skoleoplæring ved skolen.
I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring.
Tilskud til skoleoplæring ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skoleoplæring, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3.
§ 19 c
Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov.
Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring.
Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.
Stk. 2.
Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.
Taksten fastsættes på finansloven.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.
§ 19 d
(Ophævet)
§ 19 e
Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever og lærlinge indskrevet på fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p.
I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed.
Stk. 2.
Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev eller lærling ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, og ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.
Stk. 3.
Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
§ 20
Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.
§ 21
Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at oplæringen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2.
Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3.
Hver uddannelse indeholder mindst et speciale.
Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
§ 22
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne og lærlingene fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at
1)
give eleverne og lærlingene forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
2)
give eleverne og lærlingene forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 2,
3)
bidrage til elevernes og lærlingenes personlige udvikling,
4)
give eleverne og lærlingene forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og
5)
give eleverne og lærlingene kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.
§ 23
Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens eller lærlingens uddannelsesvalg.
Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens eller lærlingens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens eller lærlingens opfyldelse af uddannelsens mål.
Stk. 2.
De kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af børne- og undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.
§ 24
Skoleundervisningen omfatter grundfag, erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.
Stk. 2.
Skolen skal tilbyde eleven eller lærlingen supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.
§ 25
Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.
Stk. 3.
Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed.
§ 26
Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde.
Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i § 1, stk. 2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2.
Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven eller lærlingen generel erhvervskompetence.
Stk. 3.
Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven eller lærlingen en specifik erhvervskompetence.
Eleverne og lærlingene vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.
Stk. 4.
En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som enkeltfag.
§ 27
Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes og lærlingenes interesser.
Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser.
Skolerne skal tilbyde eleverne og lærlingene undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk.
Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
§ 28
Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes og lærlingenes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes og lærlingenes forudsætninger og interesser tilsiger.
Eleverne og lærlingene skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.
§ 29
Til elever og lærlinge, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 29 a
Elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
1)
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2)
Personlig assistance og sekretærhjælp.
3)
Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
4)
Særligt udformede undervisningsmaterialer.
5)
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.
Stk. 3.
Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
1)
Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
2)
Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.
§ 29 b
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Eleven eller lærlingen kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse.
Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
§ 29 c
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens eller lærlingens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
§ 30
For at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.
Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
§ 30 a
Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes og lærlingenes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes og lærlingenes trivsel.
De enkelte elevers og lærlinges svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers og lærlinges trivsel.
Stk. 2.
Målingen af elevernes og lærlingenes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for skolerne.
§ 31
Oplæringen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virksomheden.
Oplæring kan helt eller delvis finde sted som skoleoplæring, jf. kapitel 7 a.
Stk. 2.
Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til at gennemføre oplæring for den enkelte elev eller lærling.
Stk. 3.
Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt oplæring i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med oplæring i henhold til stk. 1.
§ 32
Oplæringen skal gennemføres efter regler om oplæring, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 2.
Reglerne om oplæring skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som oplæringen skal omfatte.
Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde.
De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev eller lærling og virksomhed.
§ 33
Eleverne og lærlingene modtager bevis for den gennemførte uddannelse (uddannelsesbevis), herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse (skolebevis) og for gennemført oplæring (erklæring om oplæring).
Skolebevis og uddannelsesbevis udstedes digitalt.
Elever og lærlinge skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale bevis.
Elever og lærlinge, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 3.
Bedømmelse af elever og lærlinge under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne og lærlingene, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2.
Det faglige udvalgs retningslinjer for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.
Stk. 4.
Det faglige udvalg kan bestemme, at oplæringen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinjer fastsat af udvalget.
Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget.
Udvalget kan kræve, at oplæringsvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.
§ 33 a
Formålet med erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.
Stk. 2.
En elev eller lærling, som efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis).
Stk. 3.
Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt ikke følger de regler, der er nævnt i stk. 2.
Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever og lærlinge, som har påbegyndt et forløb på en skole, der efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med undervisningen.
Stk. 4.
For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 33 b
Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en 3-årig gymnasial uddannelse.
Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden overbygning.
Personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser med henblik på optagelse på videregående uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangsgivende.
§ 34
Børne- og undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Formanden udpeges af børne- og undervisningsministeren.
24 medlemmer af rådet udpeges således:
1)
9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2)
1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
3)
1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
4)
1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
5)
10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
6)
2 medlemmer efter indstilling fra elevernes og lærlingenes organisationer i forening.
Stk. 2.
Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:
1)
1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
2)
1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark.
3)
2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
4)
1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.
5)
1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer.
6)
1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.
Stk. 3.
2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark og Lederne.
Stk. 4.
Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret.
Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.
Stk. 5.
Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.
Stk. 7.
Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år.
De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode.
Repræsentanterne for elevernes og lærlingenes organisationer beskikkes for en etårig periode.
Rådets medlemmer kan genbeskikkes.
Stk. 8.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 35
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.
På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om:
1)
Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a)
Uddannelsernes struktur.
b)
Uddannelsernes mål.
c)
Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold, herunder rammer for skoleundervisning tilrettelagt som fjernundervisning.
d)
Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.
e)
Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2)
Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2.
3)
Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.
4)
Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5)
Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
6)
Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7)
Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
8)
Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.
9)
Regler om optagelse på skole, jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser, jf. § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, herunder institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. § 9.
10)
Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.
11)
Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, jf. § 19, stk. 9, 2. pkt.
12)
Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.
13)
Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.
14)
Regler om vejledning af elever og lærlinge, jf. § 30.
15)
Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
16)
Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.
17)
Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
18)
Regler om elevernes og lærlingenes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
19)
Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 6.
20)
Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
21)
Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.
22)
Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.
23)
Hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring, jf. § 66 b, stk. 3.
24)
Regler i forbindelse med skoleoplæring om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.
25)
Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 z.
26)
Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter og regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b, stk. 1.
27)
Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.
Stk. 2.
På erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere til opgave at
1)
rådgive børne- og undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
2)
følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,
3)
følge de bestående erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og
4)
træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.
Stk. 3.
Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.
Stk. 4.
Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 5.
Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4, er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.
Stk. 6.
Rådet rådgiver i øvrigt børne- og undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.
§ 36
(Ophævet)
§ 37
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.
Eleverne og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes og lærlingenes organisationer i forening på det faglige udvalgs område.
Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget.
De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2.
For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan børne- og undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist.
Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.
Stk. 3.
Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser.
Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for udviklingsudvalg.
Stk. 6.
De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov.
Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.
§ 38
De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:
1)
Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.
2)
Uddannelsens mål.
3)
Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.
4)
Bedømmelsesplan, for så vidt angår uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, jf. § 33, stk. 3.
5)
Oplæringen.
6)
At § 12, stk. 1, 4. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for uddannelsen.
Beslutning herom skal være enstemmig.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.
Stk. 3.
De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.
Stk. 4.
De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.
Stk. 5.
Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom.
Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.
Stk. 6.
De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1)
Godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
2)
Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.
3)
Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.
4)
Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
5)
Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
6)
Klager over skolers afgørelser om elevers og lærlinges optagelse eller ophør med skoleoplæring, jf. § 66 j.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
De faglige udvalg
1)
virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1 og 2,
2)
virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4,
3)
afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov o
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
