Beta
LTA 465/2026
LTA 465/2026 — Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AI§ 1
Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
Stk. 2.
Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.
Stk. 3.
Lovens formål er endvidere at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.
§ 1 a
I denne lov forstås ved:
1)
Fjernvarme: Distribution af termisk energi i form af damp eller varmt vand fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning.
2)
Overskudsvarme: Uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
3)
Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energi-kilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energi-kilder som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.
§ 2
Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2, 4 og 5:
1)
Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
2)
Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
3)
Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, samt kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
4)
Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Stk. 2.
Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.
Stk. 3.
I lovens kapitel 2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas.
Stk. 4.
Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
Stk. 5.
Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg, hvor energi i omgivelser udnyttes til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
2)
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.
§ 2 a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
§ 2 b
Med henblik på varmeforsyning af kommunen kan en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller private virksomheder varetage
1)
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, jf. dog stk. 3,
2)
virksomhed til indvinding af geotermisk energi, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, hvis virksomheden leverer opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og
3)
virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, jf. § 20 c.
Stk. 2.
En kommune kan varetage virksomhed omfattet af stk. 1 med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et projekt godkendt efter § 4 eller som følge af overtagelse af en virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene i og uden for kommunen.
Stk. 3.
En kommune må kun varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog stk. 4-7 og §§ 2 h og 2 i.
Stk. 4.
En kommune kan uanset stk. 3 deltage i CO
2
-fangstaktiviteter i medfør af lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i samme selskab som affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5.
Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2025 har godkendt et projektforslag for lukning af affaldsforbrændingsanlæg i medfør af § 4 og lukningen gennemføres senest 3 år efter godkendelsen.
Stk. 6.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg placeret på en ø uden fast broforbindelse, når anlægget den 1. juli 2023 er helt eller delvis ejet af en kommune.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde forlænge fristerne i stk. 5.
§ 2 c
Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2 b kan kommunen anvende mulighederne for forrentning af indskudskapital efter regler udstedt i medfør af § 20, stk. 2.
Kommunen kan indkalkulere overskud, jf. § 20 b.
Stk. 2.
Ved varetagelse af virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, der driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling eller kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, skal levering af køling eller elektricitet ske på kommercielle vilkår.
Stk. 3.
En kommune kan ikke varetage virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af § 2, stk. 6, er undtaget fra §§ 20 og 20 b.
En kommune kan dog varetage virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er undtaget fra §§ 20 og 20 b.
§ 2 d
En kommune kan i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i § 2 b med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Foretages lånoptagelsen ikke af kommunen eller en virksomhed, som kommunen ejer, er kommunens adgang til garantistillelse efter stk. 1 betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b.
Stk. 3.
Kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse med virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg, er betinget af, at der sker samproduktion af elektricitet og opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og af, at et eventuelt overskud på produktion og levering af elektricitet tillægges egenkapitalen eller indregnes i varmepriserne.
Kommunen kan dog uanset 1. pkt. stille garanti for den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1.
Stk. 4.
Kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse med virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand er betinget af, at energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og at levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, jf. § 20 c.
Stk. 5.
Kommunal garantistillelse er betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, ikke efter regler i medfør af § 2, stk. 6, er undtaget fra §§ 20 og 20 b.
Garantistillelse for en kommunal virksomheds lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, som er undtaget fra prisbestemmelserne, er dog tilladt, hvis kommunen varetager denne virksomhed, jf. § 2 c, stk. 3.
Stk. 6.
Stk. 1-5 gælder tilsvarende for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed nævnt i § 2 b.
Foretages lånoptagelsen ikke af kommunen eller en virksomhed, som kommunen ejer, er kommunens adgang til garantistillelse betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b eller en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, som er omfattet af lov om elforsyning.
§ 2 e
En kommune kan i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, som er omfattet af lov om elforsyning, hvis garantistillelsen vedrører den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller damp omfattet af § 20, stk. 1, og virksomhedens produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp er regnskabsmæssigt adskilt.
Ved regnskabsmæssig adskillelse forstås, at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for produktion af elektricitet og produktion af opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.
Stk. 2.
Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller damp til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand eller damp og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, jf. § 20 c.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til finansiering af erhvervelse af aktier i en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, som er omfattet af lov om elforsyning.
Hvis lånoptagelsen ikke foretages af kommunen eller en virksomhed, som kommunen ejer, er kommunens adgang til garantistillelse betinget af, at den virksomhed, der stilles garanti for, er en virksomhed nævnt i § 2 b eller en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, som er omfattet af lov om elforsyning.
§ 2 f
En kommune, der varetager eller deltager i virksomhed nævnt i § 2 b, kan varetage eller deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning hertil, eller virksomhed omfattet af stk. 7.
Stk. 2.
Den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Tilknyttet virksomhed kan udøves i samme selskab som virksomhed nævnt i § 2 b, hvis
1)
den tilknyttede virksomheds samlede nettoomsætning udgør mindre end 10 pct. af selskabets udgifter og omkostninger, jf. § 20, stk. 1, til virksomhed nævnt i § 2 b, hvorved der tages udgangspunkt i gennemsnittet af disse udgifter og omkostninger over de seneste 3 år,
2)
den tilknyttede virksomheds samlede nettoomsætning ikke overstiger 10 mio. kr. og
3)
den tilknyttede virksomhed holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhed nævnt i § 2 b.
Stk. 4.
En kommune kan ikke yde tilskud til eller stille garanti for tilknyttet virksomhed omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
En kommunal virksomheds produktion og levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand anses ikke for tilknyttet aktivitet, men som en del af hovedvirksomheden.
Det samme gælder servicefunktioner.
Virksomhed omfattet af 1. pkt. og servicefunktioner kan udskilles i et særskilt selskab, hvis levering af disse funktioner til en virksomhed nævnt i § 2 b sker i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, jf. § 20 c.
Stk. 6.
Beløbsgrænsen på 10 mio. kr. nævnt i stk. 3, nr. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7.
Stk. 2-4 og 6 finder tilsvarende anvendelse, når kommuner varetager eller deltager i virksomhed med anlæg omfattet af § 2, stk. 5, når varmepumperne i anlægget er væske til vand-varmepumper, som er forbundet til fælles jordslangeanlæg.
§ 2 g
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne i §§ 2 b-2 f for kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet virksomhed og for garantistillelse.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra betingelserne i §§ 2 b-2 f for kommuners varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed og hertil tilknyttet virksomhed og for garantistillelse, hvis særlige hensyn tilsiger det, herunder træffe afgørelse om, at en kommune må varetage andre former for varmeforsyning end dem nævnt i § 2 b.
§ 2 h
For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejede den 1. juli 2023, skal § 2 b, stk. 3, være opfyldt senest den 1. januar 2025, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet, jf. stk. 1, skal indtræde i samtlige eller enkelte af affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen samtidig stiller garanti for lånet, jf. §§ 2 d og 2 e.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvis ejer affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1.
Stk. 4.
Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk. 3, indsender den eller de kommuner, der helt eller delvis ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på ministerens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v. til brug for ministerens vurdering efter stk. 3 og 4.
Udgiften til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommuner, der helt eller delvis ejer affaldsforbrændingsanlægget.
§ 2 i
For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal en eller flere kommuner i forening have råderet og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne og eje mere end halvdelen af kapitalandelene i den virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af § 2 b, stk. 3, så længe anlægget er i drift, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsforbrændingsanlægget med virkning senest den 1. juli 2025.
§ 2 j
En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, i et aktie- eller anpartsselskab må udelukkende bestå af aktier eller anparter i selskabet.
§ 2 k
Det øverste ledelsesorgan i en virksomhed omfattet af § 2 b, stk. 1, nr. 1, der drives i et selskab med helt eller delvis begrænset ansvar, og som er ejet af en eller flere kommuner i forening, skal bestå af mindst 2 uafhængige medlemmer.
Stk. 2.
Det øverste ledelsesorgan skal i indkaldelsen til generalforsamlingen og i ledelsesberetningen oplyse, hvilke kandidater og medlemmer der anses for uafhængige.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om medlemskab af det øverste ledelsesorgan.
§ 3
Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning.
Ministeren kan samtidig hermed inddrage overordnede samfundsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal over for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg redegøre for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.
§ 4
Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige tilfælde meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren eller forudsætter klima-, energi- og forsyningsministerens samtykke.
Stk. 3.
Producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.
§ 4 a
(Ophævet)
§ 5
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.
Ministeren kan samtidig hermed inddrage overordnede samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal ved fastsættelse af regler om behandling af sager efter § 4 vedrørende anvendelse af brændsler på et varmeproduktionsanlæg inddrage overordnede samfundsmæssige hensyn, når
1)
det pågældende varmeproduktionsanlæg skal levere opvarmet vand til et fremføringsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,
2)
fremføringsanlægget drives af en virksomhed, hvis varmepris er blandt
a)
de 30 højeste ifølge Forsyningstilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,
b)
de 30 højeste i gennemsnit ifølge Forsyningstilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,
c)
de 43 højeste ifølge Forsyningstilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke er omfattet af litra a eller b, eller
d)
de 43 højeste i gennemsnit ifølge Forsyningstilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014, som ikke er omfattet af litra a eller b.
3)
de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fremføringsanlæg, sammenlagt ikke leverer mere, end et anlæg, der har en kapacitet på maksimalt 1 MW, kan levere.
§ 6
Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,
1)
at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,
2)
at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,
3)
at anlægget samkøres med andre anlæg, og
4)
at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produktion.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.
Stk. 4.
Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget.
Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til kraft-varme-forsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed.
Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af Forsyningstilsynet.
§ 7
Hvis det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg
1)
at indrette dets produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, og
2)
at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen efter stk. 1.
§ 8
Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.
§ 9
For eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraft-varme-forsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 3, stk. 2.
Stk. 2.
Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 nævnte frist.
§§ 10-13
(Ophævet)
§ 14
Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1 og regler om fritagelse for huse med særlig lavt energibehov fra nedlagte forbud efter stk. 1.
§ 14 a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, efter forhandling med de kommunale organisationer, fastsætte regler om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når tilslutningspligten er besluttet af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2019.
§ 14 b
Tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas bestemt af kommunalbestyrelsen er uden virkning.
§ 14 c
Ejendommes tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af kommunalbestyrelsen, er uden virkning efter en periode på 4 måneder fra tidspunktet for en afgørelse efter § 22 b, stk. 7 eller 8.
Straks efter udløbet af de 4 måneder giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om retsvirkninger til ejerne af de ejendomme, hvor tilslutningspligten er uden virkning.
Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om retsvirkningerne efter 1. og 2. pkt. i det register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b i lov om planlægning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilslutningspligt, som er uden virkning, skal meddeles eller offentliggøres.
§ 15
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes beslutninger efter §§ 4 og 14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.
§ 15 a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 2, og tilsyn med overholdelse af vilkår i sådanne godkendelser.
§ 16
Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation
1)
erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt tilbehør hertil,
2)
endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og
3)
endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.
Stk. 2.
Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
§ 17
Beslutning om ekspropriation efter § 16 træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 99-102 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.
§ 18
De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105-111 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 17, stk. 1.
Stk. 2.
Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder lov om offentlige veje § 103, stk. 2, § 104, stk. 1-5, §§ 112-120 og § 122, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 19
Klima-, energi- og forsyningsministeren
3)
Ved kongelig resolution af 19. juni 2015 er ressortansvaret overført fra Miljø- og Fødevareministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.
§ 20
Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og 29 og omkostninger til beredskab efter lov om styrket beredskab i energisektoren, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital, herunder ved et statsfinansieret lån, og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b, 20 c, 20 e og 21 b.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning.
1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder ved levering af overskudsvarme.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen, afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling, og indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til levering af ydelser omfattet af stk. 1 og andre ydelser.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler fastsat efter 1. pkt.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg.
I reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.
Reglerne om et prisloft finder ikke anvendelse på anlæg, der efter regler i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og som er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsagelig at forbrænde farligt affald.
Stk. 5.
Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af stk. 1, kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Stk. 6.
Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.
Stk. 7.
Det vederlag, som betales ved hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1, må hverken direkte eller indirekte føre til, at priserne for ydelser fra anlæg omfattet af stk. 1 bliver højere, end de kunne være blevet, såfremt overdragelsen ikke havde fundet sted, herunder som følge af indregning af forøgede udgifter til finansiering ved fremmedkapital, driftsmæssige afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.
Stk. 8.
Udgifter til erhvervelse af kvoter til varmeproduktion må først indregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1, når de gratis tildelte CO
2
-kvoter, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter lov om CO
2
-kvoter har givet meddelelse om, ikke er tilstrækkelige til at dække CO
2
-udledningen fra varmeproduktionen.
Stk. 9.
Har klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af lov om CO
2
-kvoter givet meddelelse om tildeling af et større antal gratis CO
2
-kvoter end det, der har været behov for til dækning af CO
2
-udledningen fra varmeproduktionen, skal værdien af de overskydende CO
2
-kvoter modregnes i priserne på ydelser omfattet af stk. 1, medmindre de overskydende CO
2
-kvoter er opstået som følge af CO
2
-fangstaktiviteter efter lov om CO
2
-fangst i forsyningssektoren og er overført til en CO
2
-fangstvirksomhed.
Stk. 10.
Udgifter til betaling af afgift efter lov om CO
2
-kvoter kan ikke indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de CO
2
-kvoter, som er nævnt i stk. 8, og om de overskydende gratis tildelte CO
2
-kvoter efter stk. 9, som ikke er overført til en CO
2
-fangstvirksomhed, jf. lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, og regler om administration af ordningerne.
Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte CO
2
-kvoter, om tildeling og forbrug af CO
2
-kvoter til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af CO
2
-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller overskud af CO
2
-kvoter og om fordeling af CO
2
-kvoter mellem flere varmeaftagere.
Stk. 12.
Affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp, kan i prisen for de i stk. 1 nævnte ydelser ikke indregne følgende udgifter og bortfald af indtægter, jf. dog stk. 13:
1)
Afgift af affald anvendt som brændsel, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
2)
CO
2
-afgift af ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 14, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
3)
Bortfald af indtægter som følge af ophævelse af lov om tilskud til elproduktion.
Stk. 13.
For så vidt angår afgifter nævnt i stk. 12, nr. 1 og 2, kan de affaldsforbrændingsanlæg, som er nævnt i stk. 12, og de aftagere, som anlæggene leverer opvarmet vand eller damp til, indgå aftaler om, at udgifter til afgifter, jf. stk. 12, nr. 1 og 2, indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1.
Det er en betingelse, at parterne samtidig aftaler, hvilke udgifter som følge af indførelsen af afgifterne nævnt i stk. 12, nr. 1 og 2, og ophævelsen af tilskuddet nævnt i stk. 12, nr. 3, der ikke skal indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1, således at den samlede aftale afspejler en rimelig balance mellem parterne.
Stk. 14.
En aftale indgået i overensstemmelse med stk. 13 kan ikke resultere i en varmepris, der overstiger et prisloft udmeldt efter stk. 4.
Stk. 15.
Stk. 1 gælder ikke indregning af afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til fossile brændsler i prisen for levering af opvarmet vand eller damp fra et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning, når
1)
det opvarmede vand eller dampen er produceret på biomasse og leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jf. § 2,
2)
prisen for levering af det opvarmede vand eller dampen er fastsat på grundlag af en aftale mellem det centrale kraft-varme-anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, hvoraf den andel af afgiftsfordelen, der indregnes i prisen, fremgår, og
3)
det kollektive varmeforsyningsanlæg på tidspunktet for aftalens indgåelse er ejet af en eller flere kommuner, af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af kommuner og forbrugere i forening.
Stk. 16.
Ved afgiftsfordelen nævnt i stk. 15 forstås forskellen i summen af alle afgifter, herunder energiafgifter og forsyningssikkerhedsafgift, for opvarmet vand eller damp, der produceres på basis af fossile brændsler, i forhold til summen af afgifter for opvarmet vand eller damp, der produceres på biomasse.
Stk. 17.
Aftalen nævnt i stk. 15, nr. 2, skal forelægges Forsyningstilsynet med dokumentation for, at forudsætningerne nævnt i stk. 15 er opfyldt.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om formen for dokumentation og om, at forelæggelse skal foretages elektronisk.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, at forelæggelsen skal ledsages af en erklæring afgivet af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.
Stk. 18.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
§ 20 a
Har der i forbindelse med varmeproduktion været foretaget CO
2
-fangst i medfør af lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, kan kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på over 25 MW med henblik på finansiering af CO
2
-fangstaktiviteter lægge en værdi efter regler udstedt i medfør af stk. 3 på prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO
2
-kvoter og betaling af afgifter, som anlægget eller dets varmeaftagere ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO
2
-fangst og -lagring.
Stk. 2.
En virksomhed, som driver et fremføringsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, kan højst samlet lægge en værdi på prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, der svarer til den værdi, som det kollektive varmeforsyningsanlæg eller kraft-varme-anlægget med en eleffekt på over 25 MW har pålagt prisen efter stk. 1 eller efter regler i lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om værdifastsættelsen af CO
2
-kvoterne i stk. 1.
§ 20 b
Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraft-varme-værker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud.
Ligeledes kan eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et overskud.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan indkalkulere et overskud i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, såfremt disse er baserede på vedvarende energi og indgår i tilsvarende leveranceforhold som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft for de i stk. 1 og 2 nævnte anlægs ydelser.
§ 20 c
Ved samproduktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, som er omfattet af § 20, stk. 1, og opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål, som ikke er omfattet af § 20, stk. 1, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1.
§ 20 d
Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt med forbrugerne.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt., herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varmedistributionsvirksomheders beregning og opkrævning af godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.
§ 20 e
Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf. stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:
1)
Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede interesser.
2)
Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder vilkår
a)
om et loft over de omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg skal afholde,
b)
om etablering og effektiv drift af det geotermiske anlæg, herunder at det kollektive varmeforsyningsanlæg modtager en på forhånd aftalt andel i eventuelle effektiviseringsgevinster,
c)
om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålægges omkostninger i forhold til det geotermiske anlæg, før det geotermiske anlæg leverer opvarmet vand, og
d)
om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet til rådighed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i de perioder, der er fastsat i aftalen.
3)
Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg før efter den 10. marts 2023.
4)
Projektet for levering af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelagtige på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk. 2.
5)
Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt efter kapitel 2 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter stk. 1.
Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sammen med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Beskrivelsen skal være underskrevet af begge aftaleparter.
Der indsendes endvidere en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3.
Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1, nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, en ny ansøgning til Forsyningstilsynet.
Den nye ansøgning skal indsendes, inden ændringerne træder i kraft.
Forsyningstilsynet vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk. 1, kan opretholdes efter ændringerne.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.
§ 21
Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20, 20 a eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og forsyningsministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.
Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.
Stk. 3.
Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, er ugyldige.
Stk. 4.
Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 5.
Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse herom og kan desuden give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6.
Når Forsyningstilsynet, jf. § 20, stk. 17, har vurderet, om fordeling af afgiftsfordelen er fastsat efter en aftale i overensstemmelse med § 20, stk. 15, kan beføjelserne nævnt i stk. 4 og 5 ikke anvendes i forhold til den del af aftalen, som vedrører afgiftsfordelen.
De øvrige dele af aftalen, jf. § 20, stk. 15, er fortsat underlagt bestemmelserne i kapitel 4.
Stk. 7.
Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Stk. 8.
Bestemmelserne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollektive varmeforsyningsanlæg.
§ 21 a
Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostninger ved levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.
Anmeldelse skal foretages fra tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 2.
Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og nyttiggørelse af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20 e, til Forsyningstilsynet.
Anmeldelse skal foretages årligt fra tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister for og formkrav til anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.
§ 21 b
Aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed omfattet af § 20, stk. 1, indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.
Stk. 2.
Aftaler omfattet af stk. 1 skal foreligge i skriftlig form fra tidspunktet for aftalens indgåelse.
Varmeforsyningsvirksomheden skal tilvejebringe og opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat, som skal forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris, når Forsyningstilsynet finder, at en aftale omfattet af stk. 1 ikke er indgået på markedsmæssige vilkår.
Forsyningstilsynet lægger den fastsatte markedsmæssige pris til grund for afgørelser om, hvilket beløb varmeforsyningsvirksomheden kan indregne i priserne efter § 20, stk. 1.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan påbyde en varmeforsyningsvirksomhed at afvikle beløb, der overstiger prisen fastsat efter stk. 3, ved indregning i tarifferne.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med følgende:
1)
Overholdelse af reglerne i stk. 1 og 2.
2)
Efterkommelse af afgørelser efter stk. 3 og påbud efter stk. 4.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1)
Vurdering af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder om metoder til prisfastsættelsen.
2)
Definitionen af koncern- og interesseforbundne selskaber omfattet af stk. 1.
3)
Dokumentationspligtens indhold og rækkevidde efter stk. 2.
4)
Indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.
§ 22
Forsyningstilsynet udarbejder en standardkontoplan og fastsætter regler om regnskabsføring og budgettering for de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, herunder om, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, og om, at der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt., skal anvendes den standardkontoplan, Forsyningstilsynet har udarbejdet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om indberetning af data fra de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, til Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet kan herunder fastsætte regler om formen for indberetning og om, at indberetning skal ske elektronisk.
Forsyningstilsynet kan endvidere fastsætte regler om, at en indberetning skal ledsages af en erklæring afgivet af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor eller kommunens revisor.
Forsyningstilsynet kan give pålæg om indberetning.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler fastsat efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de af loven omfattede anlægs regnskabsføring m.v. med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.
§ 22 a
Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser for de ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
§ 22 b
Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt omkostninger til køb, installation og anvendelse, herunder drift og vedligeholdelse, af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi.
Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den beregnede omkostning.
Energistyrelsen beregner og udmelder dog omkostninger efter 1. pkt. i 2025 for 2023-2025.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder årligt en beregnet forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder, der leverer opvarmet vand omfattet af § 20, stk. 1, til en slutkunde.
Forsyningstilsynet beregner og udmelder desuden en beregnet forbrugerpris i 2026 for 2023 og 2024.
Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den beregnede forbrugerpris efter 1. og 2. pkt. En varmeforsyningsvirksomhed giver uden ugrundet ophold Forsyningstilsynet meddelelse, hvis varmeforsyningsvirksomheden i forbindelse med Forsyningstilsynets udmelding efter 3. pkt. konstaterer, at Forsyningstilsynets beregning for den pågældende varmeforsyningsvirksomhed er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet beregner årligt et gennemsnit over de forudgående 3 års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående 3 års forbrugerpriser efter stk. 2.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet offentliggør årligt en oversigt over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en gennemsnitlig forbrugerpris, der overstiger den gennemsnitlige omkostning efter stk. 3.
Stk. 5.
Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af oversigten efter stk. 4 skal orientere varmeforbrugerne om, at varmeforsyningsvirksomheden fremgår af oversigten.
Stk. 6.
Varmeforsyningsvirksomheder omfattet af oversigten efter stk. 4 skal udarbejde og offentliggøre en plan, som beskriver varmeforsyningsvirksomhedens forventede tiltag for nedbringelse af forbrugerprisen de næste 3 år.
Planen forelægges Forsyningstilsynet med dokumentation for, at planen er offentliggjort.
En varmeforsyningsvirksomhed vil ikke skulle udarbejde en ny plan før udløbet af den 3-årige periode, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 7.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, når den gennemsnitlige beregnede forbrugerpris overstiger den gennemsnitlige omkostning i en 3-årig periode.
Forsyningstilsynet orienterer på afgørelsestidspunktet kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, som har pålagt tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden.
Stk. 8.
En varmeforsyningsvirksomhed kan anmode Forsyningstilsynet om at genoptage en sag efter stk. 7, inden 3 måneder efter at afgørelsen i sagen er truffet.
Forsyningstilsynet kan kun genoptage sagen, hvis varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som varmeforsyningsvirksomheden på grund af helt særlige omstændigheder ikke har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding efter stk. 2, og at varmeforsyningsvirksomheden derfor ikke er omfattet af stk. 7.
Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, som har pålagt tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden, om anmodningen om genoptagelse.
Forsyningstilsynet orienterer straks kommunalbestyrelsen om Forsyningstilsynets afgørelse i genoptagelsessagen.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 1-8.
§ 23
Forsyningstilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge, føre tilsyn, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 3-5, og om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 3.
Forsyningstilsynets undersøgelser, tilsyn, afgørelser og pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 3-5, kan alene vedrøre forhold for en periode på op til 5 år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.
§ 23 a
Forsyningstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder virksomhedens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1.
§ 23 b
Forsyningstilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af deres opgaver.
Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostninger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.
Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21 a.
Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer, rabatter og andre betingelser.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler om fakturering og specificering af omkostninger.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan hos en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, indhente de oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en virksomhed, der er koncernforbunden med en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, såfremt der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet kan pålægge en virksomhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe de oplysninger, herunder at tilvejebringe dem i en bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilvejebringelse af oplysninger.
Stk. 7.
Hvis Forsyningstilsynet ikke har mulighed for at indhente oplysninger efter stk. 5 om en transaktion mellem en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, og en virksomhed, der er koncernforbunden med denne virksomhed, kan Forsyningstilsynet foreløbigt fastsætte den indregningsberettigede udgift til den pågældende transaktion.
Den foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for Forsyningstilsynets foreløbige fastsættelse af den indregningsberettigede udgift.
Stk. 8.
Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed, som ejer anlæg omfattet af loven, skal udarbejde en selvevaluering af virksomhedens overholdelse af varmeforsyningslovens kapitel 4, 4 a og 4 b til brug for tilsynet.
Der kan herunder fastsættes regler om, at selvevalueringen ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor, som ikke er eller har været virksomhedens sædvanlige revisor og hverken har eller i perioden, som selvevalueringen vedrører, har haft andre opgaver for virksomheden, og som har dokumenteret erfaring med regnskaber baseret på varmeforsyningsloven.
§ 23 c
Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Varmeselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 23 l og 23 m.
Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.
Betalingen opkræves i forhold til mængden af terajoule varme leveret ab værk korrigeret for graddage.
Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling i det foregående kalenderår.
Betalingen opkræves fra de selskaber,
1)
der ejer anlæg til produktion af varme,
2)
hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,
3)
hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ korrigeret for graddage, og
4)
som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger i forbindelse med Forsyningstilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående varmeselskabernes opgaver vedrørende energibesparelser.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 28 b, stk. 1, nævnte varmedistributionsvirksomheder skal betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de pågældende virksomheders opgaver vedrørende energibesparelser efter § 28 a, stk. 1, og § 28 b, stk. 1.
§ 23 d
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge de af loven omfattede anlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de af anlæggene købte og solgte ydelser.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan hos kommunerne indhente de nødvendige oplysninger til brug for kortlægningen af den kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller gas.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om omfanget og offentliggørelse af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.
§ 23 e
(Ophævet)
§ 23 f
Inden et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre end kommuner, skal disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til markedspris.
Stk. 2.
Inden et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ejes af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre, skal den eller de kommuner, hvori anlægget er beliggende, tilbydes at købe anlægget til markedspris.
Stk. 3.
Forkøbsretten efter stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afståelse af ejerandele i et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller af ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne fremføringsanlæg.
Stk. 4.
Forkøbsretten efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forbrugerne eller kommunen ikke inden tre måneder efter, at tilbuddet er
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
