Beta
RETSINFO 9984/2021
RETSINFO 9984/2021 — Vejledning om miljøordninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2021
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Vejledning om miljøordninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2021 (for tilsagn givet 2001-2014)
Denne vejledning er udarbejdet af
Landbrugsstyrelsen i april 2021
Foto: Ivan Mandrup Kjær
© Landbrugsstyrelsen
Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf.
: 33 95 80 00
E-mail: mail@lbst.dk
www.lbst.dk
ISBN: 978-87-7120-014-0
Indhold
1.
Introduktion
1.1 Opbygning af vejledningen
1.1.1 Nyt siden sidst
2.
Fastholdelse af vådområder og fastholdelse af naturlige vand- standsforhold (Tilsagnstype 50 og 55)
2.1 Formål
2.2 Betingelser for tilsagn
2.2.1 Ejer eller forpagter skal drive arealet
2.3 Hvad får du i tilskud?
2.4 Plantedække
2.5 Andre betingelser
2.5.1 Ingen dyrkning
2.5.2 Ingen gødskning eller jordforbedringsmidler
2.5.3 Ingen plantebeskyttelsesmidler
2.5.4 Ingen tilskudsfodring
2.6 Kombinationsmuligheder med andre ordninger
2.7 Dispensation
2.8 Hvilke afgrødekoder skal du bruge?
2.8.1 Omdriftsgræs eller permanent græs
3.
Generelle betingelser for Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)
3.1 Hvem kunne søge?
3.2 Formål med ordningerne
3.3 Betingelser for tilsagn fremgår af dit tilsagnsbrev
3.4 Overordnede betingelser
3.4.1 Krav om gødningskvoteberegning og gødningsregnskab
3.4.2 Krav om rådighed
3.4.3 Frist for opfyldelse af plejeforpligtigelse
3.4.4 Krav om elektronisk indberetning
3.4.5 Indgivelse af erklæring
4.
Miljøvenlig drift af græsarealer (tilsagnstype 4)
4.1 Plejebetingelser
4.2 Plantedække
4.3 Tilførsel af gødning
4.4 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
4.5 Forbud
4.6 Afgrødekoder
5.
Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt (tilsagnstype 5)
5.1 Plejebetingelser
5.2 Plantedække
5.3 Tilførsel af gødning
5.4 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
5.5 Forbud
5.6 Særlige betingelser fastsat i tilsagnet
5.7 Afgrødekoder
6.
Udtagning af agerjord (tilsagnstype 7)
6.1 Plejebetingelser og udnyttelse
6.2 Plantedække
6.3 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
6.4 Arealernes størrelse
6.5 Forbud
6.6 Afgrødekoder, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav
6.7 Afgrødekoder
7.
Udtagning af græsarealer udenfor omdriften (tilsagnstype 8)
7.1 Plejebetingelser og udnyttelse
7.2 Plantedække
7.3 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
7.4 Forbud
7.5 Afgrødekoder, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav
7.6 Afgrødekoder
8.
Ændret afvanding (tilsagnstype 9)
8.1 Etablering af ændret afvanding
8.2 Arealets udnyttelse forud for tilsagnsperioden
8.3 Plejebetingelser
8.4 Vand og permanent vanddække
8.5 Dispensation
8.6 Plantedække
8.7 Forbud
8.8 Afgrødekoder
9.
Etablering af vådområder (tilsagnstype 13)
9.1 Tinglysning
9.2 Plantedække
9.3 Gødningsregnskab
9.4 Plejebetingelser
9.4.1 Forpligtelse til afgræsning
9.4.2 Forpligtelse til slæt
9.4.3 Forpligtigelse til afpudsning
9.4.4 Forpligtelse til afgræsning og/eller slæt
9.4.5 Forpligtelse til rydning
9.5 Andre betingelser, der er specifikke for tilsagnet
9.6 Forpligtelse til udtagning af produktion
9.7 Forpligtelse ved ændring af afvandingsforhold
9.8 Etablering af vildtremiser og småbeplantninger
9.9 Betingelse ved oversvømmelse af arealer
9.10 Naturbeskyttelse
9.11 Afgrødekoder, som kan medregnes som MFO-areal
9.12 Afgrødekoder
10.
Miljøvenlig drift af vådområder (tilsagnstype 16)
10.1 Tinglysning
10.2 Plantedække
10.3 Plejebetingelser
10.3.1 Forpligtelse til afgræsning
10.3.2 Forpligtelse til slæt eller afpudsning
10.3.3 Forpligtelse til udtagning
10.4 Yderligere betingelser
10.5 Naturbeskyttelse
10.6 Afgrødekoder, som kan medregnes som MFO-areal
10.7 Afgrødekoder
11.
Generelle betingelser for miljøordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
11.1 Udbetaling af tilskud
11.1.1 Indtegning af marker
11.1.2 Markblokke med reduceret støtteberettiget areal til grundbetaling
11.1.3 GLM-landskabselementer
11.1.4 Anmodning om udbetaling
11.1.5 Reduktion af tilskud ved forsinket anmodning om udbetaling
11.1.6 Indberetning af alle marker
11.1.7 Bortfald af tilsagn
11.1.8 Loft på tilskuddet
11.1.9 Hvornår udbetales tilskuddet?
11.1.10 Udbetalingskonto
11.1.11 Nyt CVR-nummer
11.1.12 Oplysninger til SKAT
11.2 Kombination med grundbetaling og art.
32-undtagelsen
11.3 Miljøtilsagn og grønne krav
11.3.1 Miljøtilsagn og afgrødekoder og grønne krav
11.3.2 Miljøtilsagn og grønne krav, tilsagnstyperne 7, 8, 13, 16, 50 og 55
11.4 Bortfald af tilsagn
11.5 Producentskifte
11.5.1 Frist for indsendelse af erklæring om producentskifte
11.5.2 Dispensation for fristen for anmeldelse om producentskifte
11.5.3 Hvornår indtræder den nye erhverver i tilsagnet?
11.5.4 Når erhverver ikke ønsker at indtræde i tilsagn
11.6 Regler for gødningskvoteberegning og gødningsregnskab
11.7 Omdannelse af tilsagn
11.8 Ekspropriation
11.9 Jordfordeling
11.10 Endeligt ophør med jordbrugsvirksomhed
11.11 Op- og nedskrivning af marker
11.12 Force majeure
11.13 Straf
11.14 Særligt beskyttet natur og dyrearter
11.15 Genopdyrkning
11.15.1 Undtagelse fra § 3-beskyttelse
11.15.2 Hvornår ændres status for græsarealer?
11.16 Revisionsklausul
11.17 Indsamling og offentliggørelse af data
11.18 Klagemuligheder
12.
Kontrol, overtrædelser og nedsættelser
12.1 Kontrol af tilskudsbetingelser
12.2 Administrativ kontrol
12.3 Satellitbaseret kontrol
12.4 Kontrol på stedet
12.5 Overtrædelse af betingelser og sanktioner
12.5.1 Overtrædelse af forpligtelser/andre forpligtelser
12.5.2 Hvordan beregner vi din sanktion?
12.5.3 Eksempler på beregning af sanktion
12.5.4 Gentagelse af overtrædelse
12.5.5 Udelukkelse
12.6 Krydsoverensstemmelse
13.
Retsgrundlag
Bilag 1.
Forenelighedstabel
Bilag 2: Sanktionsoversigt – Miljø- og MVJ-tilsagn givet 2001-2014
Bilag 3 Afgrødekoder, der kan bruges på 20-årige tilsagnsordninger
Kapitel 1
Introduktion
Denne vejledning beskriver reglerne for de 20-årige miljøordninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som du kunne søge tilsagn til i perioden 2001-2014.
Vejledningen beskriver generelle og nye regler.
Ordningerne er en del af Landdistriktsprogrammet, og ordningerne skal fremme det overordnede formål om at skabe varierede landskaber med rig natur og rent miljø.
Ordningerne er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Ordningerne omfatter:
• Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) (tilsagnstype 4, 5, 7, 8, 9 og 13)
• Miljøvenlig drift af vådområder (tilsagnstype 16)
• Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50)
• Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (tilsagnstype 55)
Du bør læse om reglerne for den eller de ordninger, som du har et tilsagn til samt kapitel 11 og 12.
I de to kapitler beskrives generelle betingelser for ordningerne samt kontrol og sanktion.
Hvis du har et MVJ-tilsagn, kan der være specifikke regler for dit tilsagn, som vil fremgå af dit tilsagnsbrev.
På vores hjemmeside kan du læse de tidligere vejledninger.
Du skal dog være opmærksom på, at der i denne vejledning kan være nogle præciseringer af regler, som også gælder for eksisterende tilsagn.
Hvis der sker ændringer i ordningerne, bliver det annonceret i Landbrugsstyrelsens nyhedsbreve og på vores hjemmeside.
Du vil løbende blive holdt orienteret om ændringer, hvis du abonnerer på nyhedsbrevene.
Bliv abonnent her.
Der er selvstændige vejledninger for ordningerne Økologisk Arealtilskud (tilsagnstype 36 og 37), Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67), samt Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (tilsagnstype 74-78).
1.1 Opbygning af vejledningen
Vejledningen er opbygget således, at kapitel 2-10 beskriver ordningerne:
• Kapitel 2: Tilsagn om tilskud til Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (type 50 og 55)
• Kapitel 3: Generelle betingelser for Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (tilsagnstype, 4, 5, 7, 8, 9, 13)
• Kapitel 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (tilsagnstype 4)
• Kapitel 5: Pleje med afgræsning, rydning og slæt (tilsagnstype 5)
• Kapitel 6: Udtagning af agerjord (tilsagnstype 7)
• Kapitel 7: Udtagning af græsarealer udenfor omdriften (tilsagnstype 8)
• Kapitel 8: Ændret afvanding (tilsagnstype 9)
• Kapitel 9: Etablering af vådområder (tilsagnstype 13)
• Kapitel 10: Miljøvenlig drift af vådområder (tilsagnstype 16)
Kapitel 11-13 beskriver generelle regler, der gælder på tværs af eksisterende tilsagn til miljøordningerne:
• Kapitel 11: Generelle forhold, der gælder på tværs af ordningerne, f.eks. udbetaling af tilskud, revisionsklausul og producentskifte
• Kapitel 12: Kontrolregler, herunder både fysisk og administrativ kontrol.
• Kapitel 13: Retsgrundlaget for landdistriktsordningerne.
Derudover er der en række bilag:
• Bilag 1: Forenelighedstabel, der er en liste over hvilke tilsagns- og støtteordninger, der kan kombineres
• Bilag 2: Sanktionsoversigt for alle tilsagn givet fra 2001 til 2014
• Bilag 3: Oversigt over relevante afgrødekoder, der kan bruges på 20-årige ordninger
1.1.1 Nyt siden sidst
I denne april-udgave er fristen for Fællesskema er ændret til 20. april 2021, mens ændringsfristen nu er 17. maj 2021.
Der er en enkelt ændring i denne marts-version af vejledningen, der vedrører sanktionering af gentagne
bedriftsovertrædelser, læs mere i kapitel 12.5.4.
Kapitel 2
Fastholdelse af vådområder og fastholdelse af naturlige vand- standsforhold (Tilsagnstype 50 og 55)
I dette kapitel kan du læse om reglerne for tilsagn til Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold (tilsagnstype 55) samt tilsagn til Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50), der er indgået i perioden 2008-14.
2.1 Formål
Formålet med ordningerne er gennem fastholdelse af vådområder at yde kompensation for at tåle den varige ekstensivering af de arealer, der omfattes af et vådområdeprojekt eller et projekt om naturlige vandstandsforhold, herunder at overholde betingelserne i den tinglyste deklaration.
2.2 Betingelser for tilsagn
Tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder ydes som en årlig kompensation i 20 år.
Tilsagnsperioden begynder den 1. september i det kalenderår, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Tilsagnsperioden udløber den 31. august, 20 år efter tilsagnets start.
Efter udløbet af den 20-årige tilsagnsperiode betragtes arealet som et naturareal, og der ydes ikke længere kompensation for de tinglyste rådighedsindskrænkninger.
2.2.1 Ejer eller forpagter skal drive arealet
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at modtage tilskud og opretholde tilsagnet, at du i hele tilsagnsperioden driver arealerne som ejer eller forpagter.
Når du som ejer eller forpagter søger om udbetaling af tilskud til en mark, er det også kun dig, der som ejer eller for-pagter kan søge om grundbetaling til marken.
Hvis du ikke længere kan drive arealerne som ejer eller forpagter, skal tilsagnet producentskiftes til ny ejer eller forpag-ter.
Læs mere herom i kapitel 11.5.
2.3 Hvad får du i tilskud?
Kategori
Tidligere anvendelse
Tilskudssats (kr./ha)
1
*
Arealer, hvor afvandingsforholdene er ændret som følge af betingelserne i et MVJ-tilsagn om ændret afvanding.
1.800
2
*
Arealer, som inden for referenceperioden
1
Referenceperioden er referenceåret og de fire forudgående år, dvs. fx for tilsagnstype 50 er referenceperioden 2007-2011 (begge år inklusive)
blev udnyttet jordbrugsmæssigt, dvs. arealer:
-
i omdrift
-
der har været anmeldt under enkeltbetalingsordningen som udyrket areal, og som har været i omdrift indenfor perioden et af de foregående fire år
-
anvendt til frugt- eller bærproduktion
-
anvendt til planteskole på friland
-
anvendt til stævningsskov eller til dyrkning i kort omdrift af pyntegrønt, juletræer eller energiskov
-
omfattet af et MVJ-tilsagn om tilskud til udtagning af agerjord
Arealer, der i mindst 5 år har været udlagt som græsarealer, defineres som permanent græs, se under kategori 4.
3.500
3
*
Arealer, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2, men som i referenceåret** var omfattet af et tilsagn under miljø- og økologiordningerne.
Arealet blev i kalenderåret, hvor tilsagnet (eller første tilsagn i en ubrudt række af tilsagn) startede, anvendt som under kategori 2 eller var udtaget af produktion under enten hektarstøtte- eller enkeltbetalingsordningen.
3.500
4
*
Permanent græs, dvs. arealer, som ikke er omfattet af kategori 1, 2 eller 3.
Arealet blev jordbrugsmæssigt udnyttet indenfor en femårig periode forud for referenceåret
1.800
5
Natur eller naturlignende landbrugsarealer, dvs. arealer, som ikke er omfattet af kategori 1, 2, 3 eller 4.
300
*Tilskudssatserne under kategori 1, 2, 3 og 4 er betinget af, at der er dokumentation for arealanvendelsen, og at arealanvendelsen ikke har været i strid med anden lovgivning.
** Referenceåret er 2007 for type 50, 2010 for type 55, der har tilsagnsstart 2011 for type 55 med tilsagnsstart 2012-14.
Hvis tilsagnshaver er eller har været en offentlig institution, en offentlig virksomhed eller et kommunalt fællesskab er tilskudssatsen for fastholdelse af naturlige vandstandsforhold 0 kr.
Der gives ikke tilskud til skove, veje, grøfter, læhegn m.m. eller arealer, som allerede før anlæggelsen af vådområdet har været permanent vanddækkede.
Småbiotoper under 0,5 ha, der var på tilsagnsarealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperiodens begyndelse, kan opretholdes, og der kan gives tilsagn om tilskud til disse som naturareal, dvs. 300 kr./ha.
2.4 Plantedække
I hele tilsagnsperioden skal tilsagnsarealerne være udlagt som græs- eller naturarealer.
På arealer, der i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden, var bevokset med græs, lyng eller andre plantearter, der er egnede til afgræsning eller slæt, skal det eksisterende plantedække være opretholdt ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Plantearter, der naturligt etablerer sig på arealerne i tilsagnsperioden er tilladte, hvis de øvrige betingelser i tilsagnet er overholdt.
Områder uden plantedække, der er opstået som følge af offentlighedens færden ad trampestier eller vildtets brug af dyreveksler, er tilladte.
Tilsagnsarealet må ikke være tilplantet med skov, være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug eller være pålagt fredskovspligt, medmindre arealet er lovligt ubevokset fredskov.
2.5 Andre betingelser
Nedenstående bestemmelser for driften af arealerne indgår blandt andre betingelser i den servitut, som skal være tinglyst på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet.
Alle bestemmelserne i servitutten skal overholdes i såvel hele tilsagnsperioden som efter tilsagnets udløb.
2.5.1 Ingen dyrkning
Det naturlige eller etablerede plantedække af græs m.m. må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign.
Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, som:
• energiafgrøder,
• prydvækster,
• pyntegrønt,
• juletræer,
• frøproduktion eller
• forskellige former for skovproduktion.
Arealerne må heller ikke pløjes, fræses eller på anden måde omlægges.
2.5.2 Ingen gødskning eller jordforbedringsmidler
2
Biodynamiske præparater, der anvendes på jordbrugsbedrifter, der er autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som gødning, jordforbedrings- eller plantebeskyttelsesmidler.
Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr.
Det er heller ikke tilladt at tilføre jordforbedringsmidler.
2.5.3 Ingen plantebeskyttelsesmidler
Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler.
2.5.4 Ingen tilskudsfodring
Tilskudsfodring er ikke tilladt på arealerne.
Sliksten og ren mineralblanding er dog tilladt.
Vådområdedeklarationen og tilsagnet om tilskud til Fastholdelse af vådområder giver ingen begrænsninger i forhold til de normale regler for lodsejeres ret til at drive jagt og fiskeri på arealerne.
2.6 Kombinationsmuligheder med andre ordninger
Tilskud til fastholdelse af vådområder kan i visse tilfælde kombineres med grundbetalingsordningen og flere typer af tilskud under landdistriktsprogrammet.
Kombinationsmulighederne fremgår af forenelighedstabellen i bilag 1.
For at opnå grundbetaling skal arealerne opfylde betingelserne for støtteberettigede arealer under grundbetalingsordningen.
På arealer, der ikke opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer under grundbetalingsordningen, kan der dog søges grundbetaling jf. undtagelsesbestemmelsen i artikel 32.
Læs mere i kapitel 11.2.
2.7 Dispensation
Hvis du er i tvivl, om du kan opfylde betingelserne i dit tilsagn, er det vigtigt, at du skriftligt oplyser Landbrugsstyrelsen, Arealtilskud, om forholdene, og søger om dispensation.
Landbrugsstyrelsen vil så vurdere din situation og tage stilling til, om din dispensationsansøgning kan imødekommes og sende dig en skriftlig afgørelse.
Du skal altid søge og få dispensation, før du foretager ændringer, der kan være i strid med tilsagnsbetingelserne.
Du skal fx søge om dispensation, hvis du vil bekæmpe giftige og aggressive ukrudtsarter såsom kæmpebjørneklo eller engbrandbæger, og bekæmpelsesmetoden er i strid med tilsagnsbetingelserne.
Du skal også søge om dispensation, hvis du har behov for at tilskudsfodre.
2.8 Hvilke afgrødekoder skal du bruge?
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor (se også bilag 3):
2.8.1 Omdriftsgræs eller permanent græs
Hvis du søger grundbetaling på en tilsagnsmark, kan det være en fordel, at marken er registreret som permanent græs, da du så evt.
kan få fordel af reglerne for markblokkens støtteprocent.
Det vil bl.a. betyde, at du ikke behøver at tegne de delområder i marken ud, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling, men er støtteberettiget til tilsagnet, læs mere i Vejledning om grundbetaling.
Valideringer i Internet Markkort sikrer som udgangspunkt, at du anmelder korrekt i forhold til, om arealet fx er omdrift (afgrødekode 247) eller permanent græs (afgrødekode 254).
Hvis du har et tilsagn, som er givet efter 1. september 2004, og du mener, at det er en fejl, at valideringen angiver, at arealet er omdrift (247), kan du bede om at få rettet arealets status til permanent græs.
Det gør du ved at skrive en kommentar i fællesskemaet om, at arealet er permanent græs.
Vi vil så tage stilling til det i sagsbehandlingen.
Du skal også være opmærksom på, at arealets græs status kan have betydning for omfanget af de grønne krav under grundbetalingen.
Kapitel 3
Generelle betingelser for Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)
3.1 Hvem kunne søge?
Ejere og forpagtere af en jordbrugsbedrift i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) kunne frem til 2007 søge om tilsagn om tilskud under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger).
Tilskud under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blev indtil 2007 administreret af amterne i samarbejde med det tidligere Direktorat for FødevareErhverv (nu Landbrugsstyrelsen).
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne i 2007 overgik hele administrationen til Direktoratet for FødevareErhverv (nu Landbrugsstyrelsen).
Du kan søge om udbetaling af tilskud til eksisterende tilsagn, der blev givet i perioden fra 2001 til 2007.
Vi udbetaler i 2021 tilskud til de 6 tilsagnstyper under Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne), som du kan se i tabellen.
De er alle 20-årige ordninger.
20-årig ordning
Type
Indgået i år
Miljøvenlig drift af græs
4
1997-2002
Pleje med afgræsning, rydning, slæt
5
1997-2002
Udtagning af agerjord
7
1994-2002
Udtagning af græs udenfor omdriften
8
1997-2003
Ændret afvanding
9
1997-2003
Etablering af vådområder
13
2003-2006
3.2 Formål med ordningerne
Formålet med at give tilskud er at beskytte miljø og natur i særligt følsomme landbrugsområder.
Dette skal ske ved at:
• nedsætte udvaskningen af kvælstof.
• fremme miljøvenlig ekstensivering af landbruget.
• anvende miljøplanlægning i jordbrugsdriften.
• beskytte vandløb og søer mod forurening med pesticider.
• påvirke ressourcerne af grundvand mindst muligt.
Ordningerne er en del af Landdistriktsprogrammet, hvor det overordnede formål er at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne.
3.3 Betingelser for tilsagn fremgår af dit tilsagnsbrev
Der er forskellige typer betingelser:
• Der er dels nogle helt overordnede betingelser, som gælder for alle tilsagnstyper.
Læs mere om disse ne-denfor.
• Derudover er der nogle generelle betingelser for hver tilsagnstype, som er beskrevet i de specifikke afsnit.
• Der kan være betingelser, som kun gælder for dit specifikke tilsagn.
Derfor bør du altid læse dit tilsagn.
Husk, at nogle betingelser kan være ændret;
dette gælder fx kravet om gødningsplanlægning og indberetningsmetode.
Det kan du læse mere om i denne vejledning.
3.4 Overordnede betingelser
3.4.1 Krav om gødningskvoteberegning og gødningsregnskab
Du skal kun udarbejde gødningskvoteberegning og gødningsregnskab, hvis du har tilsagnstype 4 eller 5 med mulighed for at gøde.
Kravet er ophævet for alle andre MVJ-ordninger fra og med 2015.
Det gælder også, selvom der står i dit tilsagn, at du skal udarbejde gødningskvoteberegning og gødningsregnskab.
3.4.2 Krav om rådighed
Du skal i hele tilsagnsperioden som udgangspunkt have rådighed over tilsagnsarealerne.
Hvis du sælger eller bortforpagter dele af eller hele din bedrift, skal du producentskifte dine tilsagn til ny ejer/forpagter.
Når du som ejer eller forpagter søger om udbetaling af tilskud til en mark, er det også kun dig, der som ejer eller forpagter kan søge om grundbetaling til marken.
Du kan finde information om producentskifte her: Gå til side med Producentskifte.
3.4.3 Frist for opfyldelse af plejeforpligtigelse
Fristen for opfyldelse af en evt.
plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret.
Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet.
3.4.4 Krav om elektronisk indberetning
Alle miljøtilsagn, herunder også MVJ-tilsagn, skal anmeldes elektronisk i det årlige Fællesskema, hvor du evt.
også ansøger om grundbetaling.
Du skal erklære i Fællesskemaet, at betingelserne er overholdt, og du skal søge om udbe-taling af årets tilskud.
3.4.5 Indgivelse af erklæring
Hvis du af en eller anden grund ikke har fået indsendt Fællesskema inden fristen, har du alligevel mulighed for at opretholde dit tilsagn, hvis du indsender en erklæring om, at du har overholdt betingelserne i tilsagnet.
Du mister dog årets tilskud.
Erklæringen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde senest den 1. august, eller i tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag, søndag eller mandag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Tilsagn med start 2003 og tidligere har dog frist til at indsende erklæringen indtil årsskiftet.
Dvs., at erklæringen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde senest den 31. december 2021.
Kapitel 4
Miljøvenlig drift af græsarealer (tilsagnstype 4)
4.1 Plejebetingelser
Hvis arealerne bliver afgræsset:
• Afgræsning skal ske med husdyr, som er heste og/eller drøvtyggere
• Arealerne må højst afgræsses af 0,8 DE
3
DE/Dyreenheder er defineret i bilag 1, afsnit H i bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016
/ha
Hvis arealerne anvendes til slæt:
• Arealet skal udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst ét årligt slæt.
Der må ikke tages slæt i perioden fra 15. april til 15. juli pga.
hensyn til fugle og vildt.
• Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes.
4.2 Plantedække
Plantedækket skal opretholdes som græsareal i hele tilsagnsperioden.
Du må gerne etablere småbeplantninger og mindre vildtremiser i tilsagnsperioden.
Småbeplantninger og vildtremiser må ikke udgøre mere end 10 pct. af marken, og den enkelte småbeplantning/vildtremise må maksimalt udgøre 0,30 ha.
4.3 Tilførsel af gødning
Tilsagn kan være givet på niveau 1 eller 2.
I dit tilsagnsbrev kan du se, hvilket niveau dit tilsagn er givet på.
• For tilsagn på niveau 1 har tilsagnsmodtager lov til at tildele gødning, der maksimalt svarer til en mængde på 80 kg N pr. ha.
• For tilsagn på niveau 2 må markerne ikke tilføres gødning.
Hvis du har mulighed for at gøde, det vil sige tilsagn på niveau 1, skal du udarbejde gødningskvoteberegning og gød-ningsregnskab, også selv om du ikke benytter muligheden for at gøde, læs mere om udarbejdelse af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab i kapitel 11.6.
4.4 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
Forud for tilsagnsperioden skal arealerne have været jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen til nonfood produktion.
4.5 Forbud
Der gælder en række forbud:
• græsarealet må ikke omlægges, heller ikke fra græs til græs.
• markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb.
Vanding fra eksisterende engvandings-anlæg er dog tilladt.
• det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion.
• forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
Forbuddet gælder alle pesticider, herunder herbicider, insekticider og fungicider.
4.6 Afgrødekoder
Da tilsagnstype 4 er indgået før 2005, hvor reglerne om permanent græs trådte i kraft, vil arealer med tilsagnstype 4 altid have status af enten omdrift eller natur.
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Beslutningstræ over afgrødekoder der kan vælges til dit tilsagnsareal.
Hvis du ønsker at bruge en del af marken som MFO-bræmme, skal du bruge 329 for den del af marken, der skal bruges til MFO-bræmme.
Kapitel 5
Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt (tilsagnstype 5)
5.1 Plejebetingelser
Der kan være fastsat individuelle bestemmelser i tilsagnet, og du skal derfor altid se i dit tilsagnsbrev, hvilke betingel-ser der gælder for dig.
Afgræsning:
• Afgræsning skal ske med husdyr, som er heste og/eller drøvtyggere.
• Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses.
Det er måske udvidet med regler om, hvornår arealerne ikke må afgræsses.
Høslæt:
• Der skal foretages mindst ét årligt slæt af arealerne.
• Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes.
Rydning:
• Rydningsforpligtelse er kombineret med forpligtelse til enten afgræsning eller høslæt.
• Der er fastsat betingelser i tilsagnet for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes.
5.2 Plantedække
Plantedækket skal opretholdes som græsareal i hele tilsagnsperioden.
Du må ikke etablere beplantninger eller vildtremiser i tilsagnsperioden.
5.3 Tilførsel af gødning
Det fremgår af dit tilsagn, hvorvidt du har mulighed for at bruge gødning på markerne i tilsagnet.
(Muligheden for at gøde er for disse tilsagn ikke knyttet til ”niveau 1”).
Der må maksimalt gødes med 80 kg total-N pr. ha. Hvis dit tilsagn giver dig mulighed for at gøde, skal du udarbejde gødningskvoteberegning og gødningsregnskab, også selv om du ikke benytter muligheden for at gøde, læs mere om udarbejdelse af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab i kapitel 11.6.
5.4 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
Forud for tilsagnsperioden skal arealerne have været naturarealer eller græsarealer udenfor omdriften.
5.5 Forbud
• Forbud mod omlægning, også fra græs til græs.
• Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet.
Amtsrådet kan have givet dig en dispensation til etablering af beplantninger eller lignende på arealet.
• Markvanding herunder oppumpning af vand fra vandløb er ikke tilladt.
Vanding fra eksisterende engvandingsanlæg er dog tilladt.
• Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
Forbuddet gælder alle pesticider, herunder herbicider, insekticider og fungicider.
5.6 Særlige betingelser fastsat i tilsagnet
Dit tilsagn kan have specielle bestemmelser vedrørende:
• plantedække.
• periode hvor arealerne henholdsvis kan og skal afgræsses.
• det maksimale græsningstryk.
• tilskudsfodring.
5.7 Afgrødekoder
Da tilsagnstype 5 er indgået før 2005, hvor reglerne om permanent græs trådte i kraft, vil arealer med tilsagnstype 5 altid have status af enten omdrift eller natur.
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Beslutningstræ over afgrødekoder der kan vælges til dit tilsagnsareal.
Hvis du ønsker at bruge en del af marken som MFO-bræmme, skal du bruge 329 for den del af marken, der skal bruges til MFO-bræmme.
Kapitel 6
Udtagning af agerjord (tilsagnstype 7)
6.1 Plejebetingelser og udnyttelse
Formålet med udtagningen er etablering af naturområder og biotoper, herunder skov, søer, vandhuller eller lignende.
De udtagne arealer kan dog plejes ved afslåning af plantedække og ved rydning.
6.2 Plantedække
Plantedækket skal opretholdes på arealerne i tilsagnsperioden.
Kun ved etablering af vandhuller og lignende må plantedækket brydes.
6.3 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
Forud for tilsagnsperioden skal arealerne have været jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen til nonfood produktion.
6.4 Arealernes størrelse
Tilsagn om udtagning af agerjord indgået i perioden 2001-2002:
De udtagne marker skulle være mindst 20 meter brede i halvdelen af deres længde.
6.5 Forbud
Der er forbud mod omlægning.
Arealerne må ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder slæt og afgræsning.
De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder.
Det er ikke tilladt at anlægge vildtstriber.
Derudover er der:
• forbud mod vanding.
• forbud mod tilførsel af gødning.
• forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
Forbuddet gælder alle pesticider, herunder herbicider, insekticider og fungicider.
6.6 Afgrødekoder, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav
Marken medregnes som MFO-areal, når du bruger afgrødekoderne 312, 313 og 319, hvis du samtidig søger grundbetaling.
Hvis du bruger afgrødekode 312, skal du opfylde betingelserne for slåningsbrak, herunder kravet om mindst én slåning i perioden 1. august til 15. september.
Hvis du bruger afgrødekode 313 eller 319 og søger grundbetaling under artikel 32, skal du derimod ikke slå arealerne, hvis dette strider imod tilsagnets formål.
Du kan læse mere om hvilke afgrødekoder, du kan bruge i næste kapitel samt bilag 3.
6.7 Afgrødekoder
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Kapitel 7
Udtagning af græsarealer udenfor omdriften (tilsagnstype 8)
7.1 Plejebetingelser og udnyttelse
Formålet med udtagningen er etablering af naturområder og biotoper, herunder skov, søer, vandhuller eller lignende.
De udtagne arealer kan dog plejes ved slåning af plantedække og ved rydning.
7.2 Plantedække
Plantedækket forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal opretholdes på arealerne i tilsagnsperioden.
Kun ved etablering af vandhuller og lignende må plantedækket brydes.
7.3 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden
Forud for tilsagnsperioden skal arealerne have været jordbrugsmæssigt udnyttet som græsareal udenfor omdriften.
7.4 Forbud
Der gælder en række forbud:
• forbud mod omlægning.
• arealerne må ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder slæt.
• de udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder.
• forbud mod afgræsning.
• forbud mod vanding.
• forbud mod tilførsel af gødning.
• forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
Forbuddet gælder alle pesticider, herunder herbicider, in-sekticider og fungicider.
• det er ikke tilladt at anlægge vildtstriber.
7.5 Afgrødekoder, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav
Marken medregnes som MFO-areal, når du bruger afgrødekoderne 312 og 319, hvis du samtidig søger grundbetaling.
Hvis du bruger afgrødekode 312, skal du opfylde betingelserne for slåningsbrak, herunder kravet om mindst én slåning i perioden 1. august til 15. september.
Hvis du bruger afgrødekode 319 og søger grundbetaling under artikel 32, skal du derimod ikke slå arealerne, hvis dette strider imod tilsagnets formål.
7.6 Afgrødekoder
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Kapitel 8
Ændret afvanding (tilsagnstype 9)
8.1 Etablering af ændret afvanding
Tilsagn kunne gives til arealer, hvor det tekniske afvandingsniveau er væsentligt dybere end det naturlige afvandingsniveau.
Det tekniske afvandingsniveau er defineret som det afvandingsniveau, der kan opnås ud fra bundkoten på afløbet fra arealet.
Det tekniske afvandingsniveau må ikke ligge dybere end 10 cm under terræn.
Der kan dog i det konkrete tilsagn være bestemmelse om et afvandingsniveau på 30 cm.
Herunder er der eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves:
Åbne vandløb:
• Opfyldning af vandløbet på en strækning.
• Etablering af stem eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn.
• Stop for vedligeholdelse af vandløb.
Drænledninger:
• Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet.
• Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 cm under terræn.
Grøfter:
• Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn.
Hvis projektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse.
Denne projektbeskrivelse danner grundlag for vores kontrol, når vi kontrollerer, om den ændrede afvanding er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
Bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne kan være tinglyst som servitut på ejendommen, gældende for tilsagnsperioden.
8.2 Arealets udnyttelse forud for tilsagnsperioden
Arealerne skal forud for tilsagnsperioden have været jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktion til nonfood produktion.
8.3 Plejebetingelser
Arealerne skal udnyttes jordbrugsmæssigt i hele tilsagnsperioden (se dog afsnittet om dispensation).
Græsarealer skal fastholdes som græsareal gennem hele tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt.
Hvis arealerne afgræsses, skal det ske med heste eller drøvtyggere.
Arealerne må højst afgræsses af 0,8 dyreenheder
4
DE/Dyreenheder er defineret i bilag 1, afsnit H i bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016
/ha.
Hvis arealerne anvendes til slæt, skal der foretages mindst ét årligt slæt.
Slæt defineres som slåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes.
Slæt må ikke skade fuglelivet.
8.4 Vand og permanent vanddække
Arealer kan i perioder være vanddækkede, men skal på et senere tidspunkt på sæsonen være jordbrugsmæssigt udnyttet.
Derimod må arealerne ikke have permanent vandspejl.
8.5 Dispensation
Hvis arealerne som følge af projektet er blevet så våde, at de ikke længere kan udnyttes til afgræsning eller slæt, er der mulighed for at søge dispensation fra forpligtelsen til jordbrugsmæssig udnyttelse.
Dispensationen kan gælde for ét år eller for resten af tilsagnsperioden og får ingen betydning for udbetalingen af tilskud.
Hvis du har søgt dispensa-tion for resten af tilsagnsperioden, indsætter vi i dispensationen en betingelse om, at arealerne igen skal udnyttes jordbrugsmæssigt, hvis det på et senere tidspunkt bliver muligt.
8.6 Plantedække
Arealerne kan indgå i omdriften, men hvis arealerne forud for tilsagnsperioden var græsarealer, skal det eksisterende plantedække opretholdes, uanset om arealet er omdriftsgræs eller permanent græs.
Hvis arealerne i tilsagnsperioden omlægges til græs, skal dette plantedække opretholdes i resten af tilsagnsperioden.
8.7 Forbud
Græsarealer må ikke omlægges, heller ikke til nyt græs.
Græsarealer må ikke vandes.
Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb.
Vanding fra eksisterende engvandingsanlæg er dog tilladt.
Der er forbud mod:
• tilførsel af gødning.
• tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
Forbuddet gælder alle pesticider, herunder herbicider, insekticider, fun-gicider samt bejdsemidler.
Græsarealerne må ikke anvendes til slæt på en måde, der skader fuglelivet.
8.8 Afgrødekoder
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Kapitel 9
Etablering af vådområder (tilsagnstype 13)
20-årige tilsagn om tilskud til etablering af vådområder er givet med start i 2003-2006 til arealer, der indgik i projekter om kvælstoffjernelse, herunder VMPII projekter.
Det var en betingelse for tilsagn, at projektet blev gennemført, og der blev tinglyst en servitut for samtlige ejendomme inden for projektområdet.
9.1 Tinglysning
Der er tinglyst en servitut, som indeholder bestemmelser for udnyttelse af arealerne i tilsagnsperioden.
I tilsagnsperioden må arealerne:
• ikke omlægges
• ikke tilføres plantebeskyttelses- eller jordforbedringsmidler
• ikke anvendes til frøproduktion
• ikke anvendes til skovdrift
• ikke anvendes til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer
• ikke tilføres gødning bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr på arealerne
• ikke vandes, bortset fra vanding med engvandingsanlæg
• ikke gøres til genstand for udnyttelse, der medfører at betingelserne for plantedækket overtrædes
9.2 Plantedække
Arealerne skal være udlagt og opretholdes som græs- eller naturareal.
9.3 Gødningsregnskab
Hvis du laver gødningsregnskab, skal husdyrgødningen, der er afsat på arealet, medtages i gødningsregnskabet.
OBS: Arealet må kun tilføres den gødning, som dyrene efterlader.
9.4 Plejebetingelser
Du skal kigge i dit tilsagn for at finde betingelser for type 13.
Amtet kan nemlig have sat nogle konkrete betingelser vedrørende pleje.
9.4.1 Forpligtelse til afgræsning
I dit tilsagn kan der være betingelser om:
• perioden, hvor arealet kan og skal afgræsses.
• græsningstryk (både min.
og maks.).
Hvis du har et tilsagn fra 2005, kan der også være betingelserne om:
• hegning.
• særlig pleje for areal mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinje.
Amtet kunne lave særlige betingelser for pleje af arealer, der ligger mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinje, hvis afstanden mellem hegnet og vandløbets, søens eller kystlinjens øverste kant er 5 meter eller derunder.
9.4.2 Forpligtelse til slæt
Der kan være betingelser om:
• Perioder, hvor der ikke må tages slæt.
• Antal slæt (dog altid mindst ét).
Ved slæt forstås slåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes.
9.4.3 Forpligtigelse til afpudsning
Der kan være betingelser om:
• perioder, hvor arealet ikke må slås.
• omfanget.
Ved afpudsning forstås slåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes.
9.4.4 Forpligtelse til afgræsning og/eller slæt
Der kan være fastsat betingelser om:
• Perioder, hvor arealet kan og skal afgræsses.
• Græsningstryk.
• Hegning.
• Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje.
• Perioder, hvor der ikke må tages slæt på arealerne.
• Omfanget og udførelsen af slæt.
9.4.5 Forpligtelse til rydning
Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning, som fx 1/5 af arealet hvert år de første fem år af tilsagnsperioden eller 50 procent ryddet inden for de første 2 år.
9.5 Andre betingelser, der er specifikke for tilsagnet
Amtet kan også have fastsat betingelser om ændring af afvandingsforhold og beplantning.
Tilsagnet kan desuden indeholde en eller flere ekstra betingelser, som ansøger har valgt at opfylde.
9.6 Forpligtelse til udtagning af produktion
Der kan være fastsat betingelser om:
• arealerne må ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke plejes ved afgræsning og
• arealerne må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markaf-grøder.
9.7 Forpligtelse ved ændring af afvandingsforhold
Ændringen af afvandingsforholdene kan fx bestå i en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn.
Men der kan også forekomme projekter af større omfang som fx involverer flere tilsagnsmodtagere, eller projekter som er del af naturgenopretning.
I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse.
9.8 Etablering af vildtremiser og småbeplantninger
Der kan være forpligtelse til eller mulighed for etablering af vildtremiser eller småbeplantninger på en eller flere mar-ker i tilsagnet.
Vildtremiser består af træer og buske.
Det er ikke muligt at etablere vildtagre, fx fodermarvkål.
Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse.
Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10 pct. af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør 0,30 ha.
9.9 Betingelse ved oversvømmelse af arealer
Der kan indgå betingelser om oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet.
9.10 Naturbeskyttelse
Et tidligere omdriftsareal, der er omfattet af et miljøtilsagn, kan i løbet af tilsagnsperioden vokse ind i en tilstand, så arealet bliver beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Ifølge denne bestemmelse er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden af visse søer, heder, moser, strandenge, biologiske overdrev m.v. Der gælder normalt en 1-årig undtagelse fra § 3 ved udløb af tilsagn, men hvis et areal med tilsagn om Miljøvenlig drift af vådområder bliver omfattet af § 3 i løbet af tilsagnsperioden, gælder den 1-årige genopdyrkningsret ikke for arealet.
Det kan betyde, at du ikke kan genoptage den driftsform, som var gældende før tilsagnet.
9.11 Afgrødekoder, som kan medregnes som MFO-areal
Du kan bruge afgrødekoderne 317 eller 319, hvis du har marker med forpligtelse til udtagning, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav, hvis du samtidig søger grundbetaling.
Hvis du bruger afgrødekode 317, skal du opfylde betingelserne for slåningsbrak, herunder kravet om mindst én slåning i perioden 1. august til 15. september.
Hvis du har marker med forpligtelse til udtagning, bruger afgrødekode 319 og søger grundbetaling under artikel 32, skal du derimod ikke slå arealerne, hvis dette strider imod tilsagnets formål.
9.12 Afgrødekoder
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Kapitel 10
Miljøvenlig drift af vådområder (tilsagnstype 16)
20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder er givet med start i 2006-2008 til arealer, der indgik i VMPIII projekter.
Det var en betingelse for tilsagn, at projektet blev gennemført, og at der blev tinglyst en servitut for samtlige ejendomme inden for projektområdet.
10.1 Tinglysning
Ifølge servitutten må arealerne:
• ikke omlægges
• ikke anvendes til frøproduktion
• ikke anvendes til skovdrift
• ikke anvendes til energiskov eller lignende eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer
• ikke gøres til genstand for udnyttelse, der er uforenelig med betingelser vedrørende plantedækket
• ikke tilføres gødning bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr på arealerne
• ikke tilføres plantebeskyttelses- eller jordforbedringsmidler
• ikke vandes, bortset fra vanding med engvandingsanlæg
• ikke anvendes til etablering af småbeplantninger og vildtremiser
• ikke anvendes til udsætning af andefugle
10.2 Plantedække
Arealerne skal være udlagt og opretholdt som græs- eller naturareal.
10.3 Plejebetingelser
Du skal se i dit tilsagn for at finde betingelserne for tilsagnet.
Amtet kan nemlig have sat nogle konkrete betingelser vedrørende pleje.
Den miljøvenlige drift i tilsagnsperioden skal mindst omfatte:
• forpligtelse til ekstensiv jordbrugsproduktion med årlig afgræsning eller slæt,
• forpligtelse til årlig afpudsning med mulighed for ekstensiv jordbrugsproduktion med afgræsning eller slæt, eller
• forpligtelse til udtagning af produktion.
10.3.1 Forpligtelse til afgræsning
Der kan være fastsat betingelser om:
• hegning.
• tidsrum for afgræsning.
• græsningstryk (både min.
og maks.).
• husdyrarter, der må anvendes til afgræsning.
10.3.2 Forpligtelse til slæt eller afpudsning
Der kan være fastsat betingelser om:
• perioder, hvor der ikke må tages slæt eller afpudsning.
• omfang og udførelse af slæt eller afpudsning (dog altid mindst ét slæt).
Ved slæt forstås slåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes.
10.3.3 Forpligtelse til udtagning
• Der kan være fastsat betingelser om:
Arealerne må ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder må arealet ikke plejes ved afgræsning.
• Arealerne må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markaf-grøder.
10.4 Yderligere betingelser
Der kan i tilsagnet være fastsat betingelser om:
• plantedækket, herunder bekæmpelse af uønskede plantearter.
• rydning af bevoksninger.
10.5 Naturbeskyttelse
Et tidligere omdriftsareal, der er omfattet af et miljøtilsagn, kan i løbet af tilsagnsperioden vokse ind i en tilstand, så arealet bliver beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Ifølge denne bestemmelse er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden af visse søer, heder, moser, strandenge, biologiske overdrev m.v. Der gælder normalt en 1-årig undtagelse fra § 3 ved udløb af tilsagn, men hvis et areal med tilsagn om Miljøvenlig drift af vådområder bliver omfattet af § 3 i løbet af tilsagnsperioden, gælder den 1-årige genopdyrkningsret ikke for arealet.
Det kan betyde, at du ikke kan genoptage den driftsform, som var gældende før tilsagnet.
10.6 Afgrødekoder, som kan medregnes som MFO-areal
Du kan bruge afgrødekoderne 317 eller 319, hvis du har marker med forpligtelse til udtagning, der medregnes som MFO-areal til at opfylde de grønne krav, hvis du samtidig søger grundbetaling.
Hvis du bruger afgrødekode 317, skal du opfylde betingelserne for slåningsbrak, herunder kravet om mindst én slåning i perioden 1. august til 15. septem-ber.
Hvis du har marker med forpligtelse til udtagning, bruger afgrødekode 319 og søger grundbetaling under artikel 32, skal du derimod ikke slå arealerne, hvis dette strider imod tilsagnets formål.
10.7 Afgrødekoder
Du kan få hjælp til at finde den rigtige afgrødekode i skemaet nedenfor, se også bilag 3.
Kapitel 11
Generelle betingelser for miljøordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
11.1 Udbetaling af tilskud
Ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter kan opretholde tilsagn og få udbetalt tilskud under miljøordningerne, så længe de driver tilsagnsarealerne.
Hvis arealerne overgår til ny ejer eller forpagter, skal tilsagnet producentskiftes, se kapitel 11.5.
Både enkeltpersoner og selskaber, som f.eks. I/S, A/S, ApS og a.m.b.a.
kan opretholde tilsagn og få udbetalt tilskud.
Bedriften omfatter alle de produktionsenheder, som drives under samme CVR-nummer.
Du skal anmode om udbetaling af dit tilskud i fællesskemaet.
Her skal du samtidig erklære, at du har overholdt tilsagnsbetingelserne.
Hvis du ikke har overholdt betingelserne, skal du i bemærkningsfeltet i fællesskemaet oplyse herom og forklare hvorfor.
Læs i Brugerguide til udbetaling af miljøtilskud.
11.1.1 Indtegning af marker
Du indtegner først dine tilsagnsarealer korrekt i Internet Markkort i Tast selv-service.
Du kan enten selv anvende Tast selv-service, eller du kan give fuldmagt til din konsulent.
Fristen for at indsende Fællesskema 2021 og Internet Markkort (IMK) er den 20. april 2021.
Når du indtegner dine eksisterende tilsagnsarealer i Internet Markkort (IMK), er det vigtigt, at du slår kortlaget med registrerede tilsagn til, så indtegningen bliver korrekt i forhold til tilsagnslaget.
Hvis du mener, at tilsagnslaget ikke stemmer overens med de reelle forhold, skal du indtegne marken, som du mener, den bør se ud og gøre opmærksom på ændringen i bemærkningsfeltet på siden ”Udbetaling af tilskud – Miljø- og fastholdelsestilsagn.
” I forbindelse med indtegningen skal du være opmærksom på markblokgrænserne, eventuelt skal du anmode om en markblokændring.
I kortlagene ”Fradrag grundbetaling” og ”Fradrag pleje af græs” i Internet Markkort, kan du se delarealer, der ikke er støtteberettiget til henholdsvis Grundbetaling og Pleje af græs- og naturarealer.
Du kan ikke ansøge om henholdsvis Grundbetaling og Pleje af græs- og naturarealer for fradragsarealer, men fradragsarealer kan godt være tilskudsbe-rettigede under miljøordningerne.
Hvis du har et tilsagnsareal, hvor du både søger om Grundbetaling og udbetaling af tilskud for plejegræs-tilsagnet, kan du indtegne hele tilsagnsmarken, og så beregnes automatisk det areal, som er støtteberettiget til grundbetalingsordningen/pleje af græs- og naturarealer.
Læs mere om indtegning af marker i Brugerguide til Internet Markkort.
11.1.2 Markblokke med reduceret støtteberettiget areal til grundbetaling
Nogle markblokke har ikke et støtteberettiget areal til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud.
De markblokke vises med ”Ingen GB” i IMK.
Dette har ingen betydning for øvrige tilsagn, og du behøver derfor ikke at tage højde for det, når du søger om udbetaling af tilskud for dine eksisterende tilsagn.
Specielt for markblokkens støtteprocent
Markblokke bestående af permanent græs har en støtteprocent på enten 100, 80, 60 eller 0 %.
Markblokkens støtteprocent bruges til at beregne støtten for permanente græsarealer under grundbetalingsordningen og ordningen Økologisk Arealtilskud.
Markblokkens støtteprocent bliver i 2021 ikke anvendt på øvrige tilsagn.
Du behøver derfor ikke at tage højde for den, når du søger om udbetaling af tilskud for dine eksisterende tilsagn.
Når du skal anføre tilsagnsarealet i kolonnen ”Anmeldt areal med tilsagn,” kan markblokkens støtteprocent dog give dig et fingerpeg om, hvor meget ikke-støtteberettiget areal (under grundbetalingsordningen), der er spredt i markblokken.
Læs mere om markblokkens støtteprocent i Vejledning om grundbetaling.
11.1.3 GLM-landskabselementer
Fortidsminder, søer og vandhuller under 2.000 m², som er omkredset af støtteberettigede arealer, er beskyttet under Krydsoverensstemmelseskrav nr. 1.36 (KO).
Tidligere var de beskyttet under reglerne for God Landbrugs- og Miljømæssig stand og benævnes derfor stadig GLM-landskabselementer.
For GLM-fortidsminder gælder museumslovens regler om, at du ikke må ændre på tilstanden af det fredede fortids-minde.
Du skal også være opmærksom på, at naturbeskyttelseslovens § 3 kan gælde for GLM-søer og -vandhuller.
Det betyder, at du ikke må ændre tilstanden for søen eller vandhullet.
Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLM-landskabselementer.
GLM-landskabselementet vil i mange tilfælde ikke være omfattet af de eksisterende tilsagn.
Eksempelvis vil GLM-søer i de fleste tilfælde ikke indgå i tilsagnsarealet.
I tabellen nedenfor kan du se, hvornår GLM-søer og GLM-fortidsminder kan være omfattet af tilsagnet.
Type
Ordning
Kan GLM-sø indgå i tilsagnsareal?
Kan GLM-fortidsminde indgå i tilsagnsareal?
4
Miljøvenlig drift af græsarealer
Nej
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
5
Pleje af græs og naturarealer m.
afgræsning, rydning, slæt
Nej
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
7
20-årig udtagning af agerjord
Ja, hvis søen er opstået i tilsagnsperioden ¬Nej, hvis søen var der ved tilsagnets start
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
8
20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift
Ja, hvis søen er opstået i tilsagnsperioden ¬Nej, hvis søen var der ved tilsagnets start
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
9
Ændret afvanding
Nej
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
13
Etablering af vådområder
Nej
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
16
Miljøvenlig drift af vådområder,
Nej
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
50
Fastholdelse af vådområder
Ja, hvis søen er opstået i tilsagnsperioden ¬Nej, hvis søen var der ved tilsagnets start
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
55
Fastholdelse af vådområder
Ja, hvis søen er opstået i tilsagnsperioden ¬Nej, hvis søen var der ved tilsagnets start
Ja, hvis plantedække er egnet til slæt eller afgræsning
Hvis GLM-landskabselementer er omfattet af tilsagnsarealet
I de tilfælde, hvor GLM-landskabselementet indgår i tilsagnsarealet, skal GLM-landskabselementet blot forblive som en del af marken.
Du skal ikke tegne en separat mark, men du skal blot lade GLM-landskabselementet indgå som en del af den omkringliggende tilsagnsmark.
Du skal dog tegne GLM-landskabselementet som en selvstændig mark, hvis der er to tilsagn på marken, og GLM-landskabselementet er berettiget til tilskud i det ene tilsagn, men ikke i det andet tilsagn.
Hvis GLM-landskabselementer ikke er omfattet af tilsagnsarealet
I de tilfælde hvor GLM-landskabselementet ikke indgår i tilsagnsarealet, skal du tegne GLM-landskabselementet som en selvstændig mark og ikke søge tilskud.
Du kan dog fortsat ansøge om grundbetaling for denne mark.
Marken med GLM-landskabselement skal du som udgangspunkt anmelde med samme afgrødekode som den omkringliggende mark.
Hvis den omkringliggende mark er omfattet af et miljøtilsagn, skal du anmelde GLM-elementet med:
• afgrødekode 264 ”Græs og kløvergræs uden norm”, hvis den omkringliggende tilsagnsmark er anmeldt med en afgrødekode for græs i omdrift som fx afgrødekode 247 ”Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) omdrift” eller afgrødekode 253 ” Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)”,
• afgrødekode 276 ”Permanent græs og kløver uden norm”, hvis den omkringliggende tilsagnsmark er anmeldt med en afgrødekode for permanent græs eller naturareal, som fx 254 ”Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)” eller 318 ”MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord.
”
Valideringer i Internet Markkort sikrer som udgangspunkt, at du anmelder arealet med den korrekte afgrødekode i forhold til, om arealet med GLM er omdrift eller permanent græs.
Men der kan være tilfælde, hvor der alligevel opstår fejl.
I disse tilfælde, skriver du en kommentar i fællesskemaet om, at arealet fx er omdrift, selvom valideringen siger, at det er permanent græs.
Vi vil så tage stilling til det i sagsbehandlingen.
På Internet Markkort (IMK) finder du de registrerede GLM-søer og GLM-fortidsminder.
Hvis du mener, at et areal er et GLM-landskabselement, men det ikke fremgår af IMK, eller hvis du mener, at registreringen af GLM-landskabselementet er forkert, skal du sende et forslag til ændring af markblokken.
Generelt om GLM-landskabselementer
Du skal være opmærksom på, at GLM-landskabselementer ikke kan være harmoniarealer, da de ikke har en kvælstofkvote.
Markerne, som udgøres af et landskabselement, skal således anføres uden kvælstofkvote i gødningskvoteberegning/gødningsregnskab.
Du skal endvidere være opmærksom på, at du vil få en advarsel i fællesskemaet, når du indberetter en mark på under 0,3 ha. Du kan dog i dette tilfælde se bort fra denne advarsel.
Du kan læse mere om GLM-landskabselementer i Vejledning om grundbetaling.
11.1.4 Anmodning om udbetaling
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud og opretholdelse af tilsagn, at arealet opfylder betingelserne for tilsagn, og at arealet i tilsagnsåret har været udnyttet efter reglerne for udbetaling af tilskud.
Du indtegner først dine marker i Internet Markkort, og bagefter overfører du oplysningerne til siden ”Markplan og grundbetaling” i fællesskemaet.
Markerne overføres automatisk til siden ”Udbetaling af tilskud – Miljø- og fastholdelsestilsagn.
” Du skal også erklære, at du overholder tilsagnsbetingelserne.
Dette gør du ved at anføre tilsagnstype og udløbsår for alle dine tilsagnsmarker på siden ”Udbetaling af tilskud – Miljø- og fastholdelsestilsagn.
” Hvis du ikke anfører tilsagnstype og udløbsår, kan tilsagnet bortfalde med krav om tilbagebetaling.
I kolonnen ”Anmeldt areal med tilsagn” har du mulighed for at anføre et mindre areal end det indtegnede areal.
Dette skal du fx gøre, hvis det registrerede tilsagnsareal er mindre end det indtegnede areal.
Det kan også være, hvis der i det indtegnede tilsagnsareal indgår mindre arealer, der ikke er berettigede til tilsagn.
Læs i Brugerguide til udbetaling af miljø-, økologi og skovtilsagn.
Hvis du ikke indberetter alle de marker, du har tilsagn til, vil du som udgangspunkt miste tilsagnet til de pågældende marker, og du skal betale tidligere udbetalt tilskud tilbage.
Du kan dog opretholde tilsagnet, hvis du senest 1. august 2021 meddeler Landbrugsstyrelsen, at tilsagnsbetingelserne er opfyldt på dine tilsagnsarealer i indeværende tilsagnsperiode.
Tilsagn med start 2003 og tidligere har dog frist indtil den 31. december 2021 til at indsende erklæringen.
Du får ikke udbetalt tilskud for 2021, hvis du indsender din indberetning efter ændringsfristen.
11.1.5 Reduktion af tilskud ved forsinket anmodning om udbetaling
Hvis du indsender Fællesskema 2021 i perioden efter den 20. april og frem til og med den 17. maj 2021, er der tale om en forsinket anmodning om udbetaling.
Det vil medføre en reduktion af årets støtte svarende til 1 % fradrag pr. arbejdsdag for hver af de ordninger, hvor du ikke har indberettet mindst én mark senest 20. april 2021.
Har Landbrugsstyrelsen ikke modtaget dit Fællesskema med anmodning om udbetaling senest den 17. maj 2021, mister du årets tilskud.
11.1.6 Indberetning af alle marker
Udover at du indretter dine tilsagnsmarker på siden ”Udbetaling af tilskud – Miljø- og fastholdelsestilsagn,” skal du indberette alle landbrugsarealer på siden ”Markplan og Grundbetaling” i fællesskemaet.
Her skal du også indberette arealer, som du ikke søger støtte til.
Alle arealer skal indberettes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.
11.1.7 Bortfald af tilsagn
Hvis du ikke har indberettet dit tilsagn i fællesskemaet, og fristen 1. august eller 31. december heller ikke overholdes, vil tilsagnet om tilskud bortfalde, og tidligere udbetalt tilskud kræves tilbagebetalt (dog max 5 år).
11.1.8 Loft på tilskuddet
Der er et loft for, hvor stort et samlet tilskud, du årligt kan modtage pr. ha fra ordninger under Landdistriktsprogrammet.
Nedenunder ses en oversigt over støtteloft pr. ha pr. år alt efter hvilken afgrøde, der har været på arealet året før;
Afgrøde på arealet året før tilsagnsstart
Støtteloft pr. ha pr. år
1-årige afgrøder på arealet, f.eks. korn, raps, roer
600 euro (ca. 4.470 kr.)
Flerårige specialafgrøder, f.eks. frugttræer
900 euro (ca. 6.710 kr.)
Ved anden arealanvendelse, f.eks. permanente græsarealer
450 euro (ca. 3.355 kr.)
Hvis du fx havde korn på arealet i året før tilsagnsstart, så må du få udbetalt max.
4.470 kr./ha/år.
Støtteloftet gælder udbetalinger fra alle ordninger under Landdistriktsprogrammet 2014-2020, herunder også tilsagn givet under de tidligere Landdistriktsprogrammer.
Støtteloftet gælder for hver enkelt foranstaltning.
For eksempel er Fastholdelse af vådområder og Pleje af græs- og naturarealer samme foranstaltning.
Natura 2000-projektordningerne er ikke samme foranstaltning som Pleje af græs- og naturarealer, og vil derfor ikke være omfattet af samme støtteloft.
Udbetalinger fra grundbetaling tæller heller ikke med i forhold til støtteloftet.
Eksempel på regulering pga.
loft
Ansøger A har et tilsagn om tilskud til Fastholdelse af vådområder med en årlig tilskud
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
