Beta
RETSINFO 10001/2022
RETSINFO 10001/2022 — Handel med bitcoins anset for spekulation. Afvisning af spørgsmål om den skattemæssige behandling af bitcoin modtaget som vederlag
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende gennemført og påtænkt handel med bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, men derimod, at der var tale om spekulation.
Skatterådet afviste på grund af usikkert faktum at svare på spørgsmålet om, hvorvidt en bitcoin modtaget som vederlag var indkomstopgørelsen uvedkommende.
Skatterådsmøde 21. juni 2022 - SKM2022.
355.
SR
Spørgsmål
1.
Kan Skatterådet bekræfte, at en realiseret kursgevinst eller et realiseret kurstab, som Spørger vil opnå ved salg af sine bitcoins, som beskrevet nedenfor, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at bitcoin, som beskrevet nedenfor, modtaget som vederlag beskattes på tidspunktet for betaling, og at en senere kursstigning er skatteopgørelsen uvedkommende?
Svar
1.
Nej
2.
Afvises
Spørgers beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger har interesseret sig for kryptovaluta siden 2012 og erhvervede 73,18141219 bitcoins for 5.015 kr. den 1. august 2012 fra handelsplatformen Mt.
Gox.
Spørger overførte anskaffelsesbeløbet fra sin bankkonto i Danmark til Mt.
Gox og erhvervede herefter bitcoins for hele beløbet.
Denne anmodning om bindende svar vedrører alene de i denne anmodning nævnte beholdninger af kryptovalutaer og ikke eventuelle øvrige beholdninger.
Spørger erhvervede kryptovalutaen Dash i 2015.
Walletadressen samt den private nøgle er gået tabt.
Det er ukendt hvor mange penge, der blev erhvervet for.
Spørger har modtaget Bitcoin Cash, Bitcoin SV samt Bitcoin Gold som følge af, at der er opstået hardforks på bitcoin-blockchainen.
Forudsætningen for, at en offentlig blockchain kan fungere, er, at der mellem noderne på blockchainen er konsensus om reglerne på den pågældende blockchain, herunder måden hvorpå nye blokke i blockchainen genereres, og transaktioner valideres.
Der har historisk set været situationer, hvor der ikke har været denne konsensus mellem noderne.
Dette har resulteret i en ny selvstændig blockchain med selvstændige regler, en ny selvstændig kryptovaluta og en fortsat bevarelse af den oprindelige blockchain med anvendelse af de oprindelige regler.
Denne situation, hvor der oprettes en ny selvstændig blockchain med en ny selvstændig kryptovaluta, kaldes en hardfork.
I forbindelse med en hardfork vil en indehaver af den kryptovaluta, der tilhører den bevarede blockchain, vederlagsfrit modtage et tilsvarende antal kryptovalutaer tilhørende den nye blockchain.
Spørger har erhvervet bitcoins, og der har undertiden været en række hardforks på bitcoin-blockchainen, hvoraf den væsentligste er Bitcoin Cash med den tilhørende kryptovaluta med samme navn.
Der har efterfølgende været en hardfork af Bitcoin Cash-blockchainen, hvor Bitcoin SV blev skabt.
Derudover har der også være en hardfork, hvor kryptovalutaen Bitcoin Gold blev skabt.
En person, der på tidspunktet for disse hardforks havde et bestemt antal bitcoins og Bitcoin Cash, har således vederlagsfrit modtaget samme antal Bitcoin Cash, Bitcoin SV og Bitcoin Gold.
Spørger har derfor uden noget ønske herom modtaget ovenstående tre kryptovalutaer.
Den 2. september 2012 registrerede Spørger sig på forummet bitcointalk.org, som var det primære samlingspunkt for bitcoininteresserede på daværende tidspunkt.
Spørger havde længe fulgt forummet, men tilmeldte sig som nævnt i september 2012.
Kort efter sin tilmelding på forummet bitcointalk.org publicerede Spørger et af Spørger udarbejdet værk, som Spørger havde konstrueret i sin fritid.
En bruger ved navn PW kontaktede Spørger, da han ønskede at anvende Spørgers illustration i en præsentation i forbindelse med et oplæg, PW skulle afholde i London.
PW betalte én bitcoin til Spørger som betaling for værket.
Betalingen i bitcoin skete på PW’s foranledning.
Spørgers bitcoin walletadresse var oplyst på Spørgers profil.
Spørger var i 2011-2012 stor tilhænger af nationaløkonomiske teorier og særligt den østrigske skole.
Tilhængere af den østrigske skole støtter idéen om, at en kapitalistisk økonomi dybest set er i balance, idet den uden statslig indgriben vil have en naturlig tendens til stabilitet, velstand og fuld beskæftigelse.
Spørger blev derfor grebet af idéen om en fri global valuta i form af bitcoin, som ikke var styret af statslig indgriben, men derimod udelukkende styret af markedskræfterne.
Spørger ville støtte denne globale valuta og ønskede derfor at erhverve sig bitcoins, som Spørger senere kunne anvende som betalingsmiddel.
Til trods for Spørgers planer om at anvende sine bitcoin som betalingsmiddel var antallet af butikker og webshops, der accepterede bitcoins, så småt, at Spørger ikke fik dem anvendt.
Det var derfor ikke muligt for Spørger at anvende sine bitcoins som betaling, og de forblev således på handelsplatformen Mt.
Gox.
I 2013 er der på forummet bitcointalks.org mistanke om, at handelsplatformen Mt.
Gox har sikkerheds- og likviditetsproblemer.
Spørger vælger derfor at flytte sine bitcoins fra Mt.
Gox 18. april 2013.
Den første wallet blev anvendt, da Spørger overførte sine bitcoin fra Mt.
Gox den 18. april 2013 til wallet nr. 1.
Efterfølgende er Spørgers bitcoins overført til wallet nr. 2 den 19. januar 2014
Den 4. marts 2021 har Spørger overført 52,9605 bitcoin til wallet nr. 3.
Spørger har samme dag overført 0,32 bitcoin til Coinify.
Dette er gjort ved at overføre til wallet nr. 4.
Den 30. marts 2021 blev der overført 19,49986 bitcoin til wallet nr. 5.
Ovenstående er alle wallet-adresser, som Spørger har anvendt i forbindelse med sin erhvervelse af bitcoin.
Spørger modtog den 11. september 2012 én bitcoin som donation.
Denne bitcoin blev overført til wallet nr. 6.
Herefter er bitcoins blevet rykket til følgende forskellige wallets: 7, 8, 9 og 10.
De er afslutningsvist blevet overført til følgende konti, hvor de fortsat er opbevaret i dag: 11 og 12
Spørger foretog først sin første realisering 4. marts 2021.
Her realiserede Spørger 0,24 bitcoins til fiatvaluta gennem den danske handelsplatform Coinify.
Spørger har herefter foretaget to delrealiseringer henholdsvis 1. april og 7. maj 2021 på i alt 0,24 bitcoin.
Spørger har således foretaget tre realiseringer og først ca. 9 år efter den oprindelige erhvervelse.
Spørger har endvidere ikke gjort sig afhængig af kursstigningerne på sine bitcoins, ligesom at Spørger ikke har indrettet sine livsforhold efter en forventet eller faktisk indtjening på sine bitcoins.
Dette gøres blandt andet klart ved, at Spørger har købt et hus i henhold til sin privatøkonomi.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Det centrale juridiske spørgsmål i dette forhold er, hvorvidt Spørger har erhvervet sine bitcoins i spekulationsøjemed.
Det er Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen finder, at bitcoin - og andre kryptovalutaer - skal betragtes som et betalingsmiddel, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en decentral digital alternativ valuta, som ikke reguleres af en centralbank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel.
På denne baggrund betragter Skattestyrelsen ikke bitcoin som en officiel valuta.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er bitcoin endvidere ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.
Det skyldes, at transaktioner med bitcoin ikke omfatter en kreditor og en debitor.
Derfor har Skattestyrelsen og Landsskatteretten i deres relevante praksis, senest SKM.
2021.240.
LSR, der uddybes nedenfor, konkluderet, at kursgevinstloven ikke regulerer kurssvingninger ved handel med kryptovalutaer, herunder avancer ved køb og salg af kryptovalutaer som bitcoin.
Når ingen af kapitalgevinstlovene finder anvendelse, finder statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, anvendelse, hvorefter avancer realiseret ved salg som hovedregel er fritaget for beskatning.
Dog skal avancer medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt de hidrører fra salg foretaget som led i næring eller i spekulationsøjemed.
I overensstemmelse hermed opfatter Skattestyrelsen kryptovalutaer som en formuegenstand.
Det bemærkes i den forbindelse, at formueforøgelser, der fremkommer ved, at en formuegenstand stiger i værdi, ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, hvis erhvervelsen af formuegenstanden ikke er foretaget som led i næring eller er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, litra a.
Dette gælder, hvad enten avancen er realiseret eller ej.
Det følger af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.
C.
2.1.3.3.2 om næring, at der ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af en type aktiv, som sker med videresalg for øje, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.
Det er ikke Spørgers opfattelse, at der i nærværende tilfælde er handlet i næring.
Spekulationsbegrebet indebærer derimod, jf. afsnit C.
C.
2.1.3.3.3 om spekulation, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.
Betingelserne om videresalgshensigt og om, at videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen, og begge betingelser skal være opfyldt.
Eftersom ovenstående juridiske betragtning forudsætter et subjektivt kriterie om formål og hensigt, skal vurderingen være baseret på de objektive omstændigheder ved erhvervelsen.
Landsskatteretten har i SKM.
2021.240.
LSR truffet afgørelse i en sag med et faktum, der minder om Spørgers.
Her fandt Landsskatteretten, at en person var skattefri af sine gevinster opnået på bitcoins.
Sagen vedrørte en person, der havde erhvervet bitcoins i 2012 for et anskaffelsesbeløb på 149 kr. Formålet med erhvervelsen var at anvende bitcoins som betalingsmiddel, hvilket klager ligeledes havde gjort, ligesom klager først havde foretaget en delvis realisering ca. 5 år efter erhvervelsen.
Landsskatteretten fandt, at erhvervelsen af bitcoins i 2012 ikke var foretaget i spekulation.
Landsskatteretten lagde i sin vurdering vægt på, (i) at der blev købt bitcoins for et beskedent beløb, (ii) at købet blandt andet skete med henblik på at betale et foreningskontingent, (iii) at de erhvervede bitcoins var blevet anvendt som betaling, hvilket var formålet ved erhvervelsen, samt (iv) at salg af de erhvervede bitcoins først var foretaget ca. 5 år efter erhvervelsen.
På den baggrund fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå spekulation ved den konkrete erhvervelse, og at en eventuel gevinst således var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, og dermed skattefritaget.
Landsskatteretten har ligeledes haft lejlighed til at vurdere spørgsmålet om spekulation i SKM2020.
85.
LSR.
Her fandt Landsskatteretten at en person som havde erhvervet bitcoins for samlet 412.844,65 kr. i medio 2013 var skattepligtig af avancerne.
Der blev i sagen lagt afgørende vægt på, (i) bitcoins "voldsomme kursudvikling før Spørgers køb og den begyndende medieomtale af bitcoins i 2013 og (ii) Spørgers ikke ubetydelige anskaffelsessum.
Spørger har erhvervet sine bitcoins for 5.015 kr. i 2012 og har ikke realiseret før 4. marts 2021, hvorefter Spørger foretager tre delvise realiseringer.
Endeligt har Skattestyrelsen også vurderet spørgsmålet i et ikke-offentligt bindende svar af 2. juli 2017.
I den konkrete sag havde Spørger i perioden 15. marts 2017 - 26. maj 2017 foretaget 25 køb af i alt ca. 475 stk. ether for en samlet anskaffelsessum på 346.000 kr., og Spørger havde efterfølgende foretaget en delvis afståelse af disse.
I sin vurdering lagde Skattestyrelsen vægt på, (i) at der var foretaget 25 transaktioner med køb af virtuelle valuta, samt (ii) at der ikke var solgt ud af beholdningen.
På den baggrund fandt Skattestyrelsen, at der ikke forelå næring eller spekulation med de konkrete beholdninger, og at en eventuel gevinst således var omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, og dermed skatteopgørelsen uvedkommende.
Med udgangspunkt i ovenstående praksis fra Landsskatteretten og Skattestyrelsen på området, skal der lægges særlig vægt på følgende momenter ved vurderingen af den skattemæssige behandling af Spørgers bitcoins:
-
at Spørger har haft en personlig interesse for ideologien bag bitcoins,
-
at Spørger erhvervede bitcoins på et så tidligt tidspunkt, at der ingen nævneværdig medieomtale var, hverken om bitcoin eller blockchain i almindelighed,
-
at Spørger har foretaget én erhvervelse af bitcoins,
-
at Spørger kun har foretaget en mindre realisering ca. 9 år efter erhvervelsen,
-
at Spørger ikke har indrettet sig efter de avancer, Spørger har opnået på sine bitcoins,
-
at Spørger har oppebåret en løbende indtægt, der har været uafhængig af hans avancer på sine bitcoins og Spørger har dermed ikke indrettet sine livsforhold efter en forventet eller faktisk indtjening på sine bitcoins.
Det er Spørgers sammenfattende vurdering, at Spørger hverken har erhvervet sine bitcoins i nærings- eller spekulationsøjemed.
Spørger skal således ikke medregne en realiseret kursgevinst eller et realiseret kurstab, som Spørger vil opnå ved realisering af sine bitcoins, til sin skattepligtige indkomst.
En kursgevinst vil være skattefritaget og et potentielt kurstab vil være fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 5, litra a.
Ad spørgsmål 2
Det centrale juridiske tema er, hvorledes et vederlag modtaget i bitcoin skal opgøres skattemæssigt.
Spørger udarbejdede i 2012 en illustration som han modtog én bitcoin for, uden på forhånd at have anmodet herom.
Spørger havde på denne baggrund udført personligt arbejde, som Spørger herefter modtog betaling for.
Det følger af statsskattelovens § 4, litra a, at vederlag for kunstnerisk arbejde skal medregnes til den skattepligtiges årsindtægter.
Dette er uanset, at betalingen består i formuegoder af pengeværdi.
Det følger af praksis samt Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.
A.
1.2.1, at beskatning efter statsskattelovens § 4 skal ske på retserhvervelsestidspunktet.
Den efterfølgende værdiforøgelse er herefter skatteopgørelsen uvedkommende.
Ved skatteopgørelsen bemærkes, at det er prisen på bitcoin den dag, hvor Spørger modtog sin bitcoin, der skal lægges til grund og som indgår i Spørgers skattepligtige indkomst.
Den efterfølgende ændring i værdi er ikke skattepligtig, jf. SKM.
2019.10.
SR.
SKM.
2019.10.
SR vedrører en sag, hvor Spørger havde modtaget NMR, der er en kryptovaluta, som præmie ved deltagelse i en konkurrence.
Spørger byttede herefter 1.000 NMR til 80 ether.
43,1 af disse 80 ether blev i løbet af de efterfølgende 24 dage byttet til bitcoins.
Den resterende beholdning af NMR udgjorde herefter 36,9 ether, der blev anvendt som betalingsmiddel i de efterfølgende to dage.
I perioden fra 23. juni 2017 til 27. juni 2017 byttede Spørger 6.657,19 NMR og 26,43 ether til 156,16 bitcoins.
Skatterådet fandt, at Spørger var skattepligtig på tidspunktet for modtagelse af NMR efter statsskatteloven § 4, litra f, men en efterfølgende værdistigning var skattefri, idet det blev lagt til grund, at disse ikke var erhvervet i spekulationsøjemed.
I nærværende sag har Spørger modtaget en bitcoin som vederlag for personligt arbejde, uden at have anmodet herom, hvorfor det kan lægges til grund, at Spørgers ene bitcoin ikke er erhvervet i spekulationsøjemed.
Det er Spørgers sammenfattende vurdering, at Spørger skal beskattes på tidspunktet for modtagelse af vederlag, og at en efterfølgende værdistigning er skatteopgørelsen uvedkommende.
Spørgers høringssvar af den 27. oktober 2021
Vi har som repræsentant for Spørger gennemgået Skattestyrelsens indstilling til bindende svar af 6. oktober 2021 i ovennævnte sag, som vi har følgende bemærkninger til.
Der henvises til det i anmodningen om bindende svar fremførte, som i det hele fastholdes og suppleres af nedenstående bemærkninger.
Sammenfattende gøres det af de nedennævnte årsager gældende, at Spørger ikke har
erhvervet de i sagen omtalte bitcoins i spekulation, og at realiserede gevinster og tab på disse dermed er Spørgers skattemæssige indkomst uvedkommende.
Det bemærkes endvidere, at det gøres gældende, at Spørger ikke har udført hobbyvirksomhed med tegninger, under anbringende af at en enkeltstående tegning kan anses som værende tilhørende privatsfæren, og som er skatteopgørelsen uvedkommende.
De faktiske forhold
Det bemærkes indledningsvist, at Skattestyrelsen har angivet de faktiske forhold forkert i sit forslag til afgørelse.
Spørger erhvervede i august 2012 72,18141219 bitcoins og ikke 73,18141219 bitcoins for 5.000 kr. Dermed erhvervede Spørger bitcoins til en pris på 69,3 kr. per bitcoin fra handelsplatformen Mt.
Gox.
Spørger modtog 11. september 2012 én bitcoin som tak for anvendelsen af en tegning, han havde udført.
Spørger var således i besiddelse af 73,18141219 bitcoin, men erhvervede kun 72,181219 bitcoin.
Spørgsmål 1
Spørgsmål 1 omhandler, hvorledes Spørgers erhvervelse af ca. 72 bitcoins i august 2012, kan anses som værende foretaget i spekulation, og således om realisering heraf vil være omfattet af statsskattelovens § 5, litra a.
Skattestyrelsen bemærker helt korrekt, at spekulationsvurderingen ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.
C.
2.1.3.3.3 indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.
Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt ved erhvervelsen.
Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.
Spørger erhvervede i 2012 sine bitcoins og har ikke foretaget en realisering før marts 2021, dvs. ca. 9 år efter, hvor Spørger realiserede 0,3 % af sin beholdning.
På dette grundlag må det formodes, at Spørger ikke har haft en videresalgshensigt med sine bitcoins på tidspunktet for erhvervelsen.
Såfremt dette var tilfældet, havde spørger formentlig realiseret sin beholdning, da beholdningen af bitcoins var steget 1.000 %, 10.000 % eller 100.000 % i forhold til erhvervelsestidspunket.
Derimod har Spørger ikke solgt sine bitcoins, uanset hvor meget prisen på dem er steget.
Det følger af ordlyden i statsskattelovens § 5, litra a, at for andre aktiver er formodningsreglen for spekulation en afståelse inden for to år fra erhvervelsestidspunktet.
Det gælder bl.a. aktier, inden aktieavancebeskatningsloven blev vedtaget, og den skattemæssige behandling af kursændringer på aktier var reguleret efter statsskatteloven.
I nærværende sag har Spørger beholdt sine bitcoins i ca. 9 år, og også herfor
må det have formodningen imod sig, at Spørger har erhvervet sine bitcoins i spekulation.
Skattestyrelsen skriver endvidere:
Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, og bitcoins anses efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt for at være et meget egnet spekulationsobjekt, se til eksempel bl.a. SKM2018.
104.
SR og SKM2018.
130.
SR.
Der er ingen holdepunkter for at antage, at der er sket spekulation i denne sag, og det mest bærende argument i den forbindelse er, at Spørger netop ikke har solgt sine bitcoins til trods for enorme værdistigninger.
Hertil kommer, at det både af Skattestyrelsens indstilling samt SKM2018.
130.
SR fremgår, at spekulationshensigten "ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen".
Det vil sige, at spekulationshensigten skal have været væsentlig.
Der er ingen holdepunkter, der taler for at antage, at spørgers spekulationshensigt var hverken væsentlig eller overhovedet til stede, og spørger ses da også at have ageret i overensstemmelse hermed.
Endvidere bemærker Skattestyrelsen:
"Ved vurderingen af om Spørger ved erhvervelsen af bitcoins har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, kan der blandt andet lægges vægt på sandsynligheden for fortjeneste, objektive omstændigheder, eller omstændighederne efter køb.
Omstændigheder efter køb kan f.eks. være, at godet sælges med betydelig fortjeneste."
Ved vurderingen af de objektive omstændigheder bemærker Spørger, at vurderingen skal foretages på tidspunktet for erhvervelsen.
Det er ikke relevant, at en spekulationshensigt kan opstå senere, men derimod er det tidspunktet for erhvervelsen af godet, der er relevant for vurderingen.
Det var en umulighed for 9 år siden at sætte sig ind i markedet for bitcoin og generelt samfundet for 9 år siden.
Skattestyrelsen vedlægger ofte grafer over kursudviklingen på bitcoins, som argument for, at der har været større prisstigninger op til erhvervelsen, og dermed en antaget spekulationshensigt.
I nærværende sag har Spørger erhvervet bitcoins på et så tidligt tidspunkt, at det ikke er muligt at finde prisgrafer.
Dette understøttes af, at Skattestyrelsen netop ikke følger sin ellers faste praksis ved at indsætte grafer over kursudviklingen forud for Spørgers erhvervelse.
Dette skaber ligeledes en formodning for, at der på daværende tidspunkt ikke var et handelsmarked for bitcoins, hvorfor det umuligt kunne have været at anse som et spekulationsobjekt.
På tidspunktet for Spørgers erhvervelse var bitcoins et ganske andet aktiv, end det er i dag, hvor bitcoins handlede på højteknologiske og brugervenlige handelsplatforme med muligheder for at geare.
Skattestyrelsen nævner afgørelsen SKM2021.
240.
LSR, hvor landsskatteretten kom frem til, at spørger ikke havde erhvervet sine bitcoins ved spekulation.
Dette var som følge af erhvervelsens størrelse, anvendelse samt tidspunktet for salg.
Skattestyrelsen bør præcisere, at spørger i SKM2021.
240.
LSR ikke anvendte alle sine bitcoins til betaling af kontingent, men kun en delvis mængde.
Derudover nævner Skattestyrelsen ikke, at der var lagt vægt på, at salget først blev foretaget 5 år efter erhvervelsen.
Landsskatteretten lagde særlig vægt på, at spørger ikke havde foretaget et salg før 5 år efter erhvervelsen.
I nærværende sag har Spørger ikke solgt før ca. 9 år efter, ligesom Spørger kun solgte 0,3 % af sin samlede beholdning.
Det
bør under alle omstændigheder inddrages og tillægges afgørende betydning til fordel for Spørger.
Det forhold, at Spørger ikke har realiseret mere end 0,3 % af sin beholdning af bitcoins, igennem 9 år og trods enorme værdistigninger, bør tillægges afgørende betydning i denne sag.
Det er meget usædvanligt og bekræfter utvetydigt Spørgers ikke-spekulative hensigt med erhvervelsen.
I forlængelse heraf bemærkes, at spekulationshensigten imidlertid også kan opgives, selvom Skattestyrelsen måtte finde, at den var eksisterende på erhvervelsestidspunktet.
Af Karnovs note 18 til statsskattelovens § 5, litra a fremgår:
"spekulationshensigt, under visse omstændigheder, kan anses for opgivet, eksempelvis ved bortgivelse eller derved, at skatteyderen ved sine handlinger demonstrerer, at videresalgshensigten må anses for opgivet, f.eks. ved lang besiddelsestid, personlig anvendelse af det pågældende aktiv etc."
Spørger har været i besiddelse af sine bitcoins i ca. 9 år og har ikke solgt sine bitcoins, hverken da de var steget med 1.000 %, 10.000 % eller 100.000 %.
Dette bekræfter, at Spørger ikke havde til hensigt at videresælge sine bitcoins på erhvervelsestidspunktet.
Ønsket om en personlige anvendelse af bitcoins, var ligeledes til stede på erhvervelsestidspunktet, men blev ikke udnyttet af årsager, som Spørger ikke har indflydelse på, hvilket er uddybet nedenfor.
Spørger har oplyst Skattestyrelsen, at erhvervelsen blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel, og som følge af ideologiske bevæggrunde.
Hertil bemærker Skattestyrelsen:
Selvom Spørger fremhæver ideologiske bevæggrunde for erhvervelsen af bitcoins, kan denne
omstændighed alene ikke føre til
, at købet ikke anses for foretaget med spekulationshensigt.
Det er ikke afgørende for vurderingen, at Spørger også har haft andre formål end spekulation ved erhvervelsen.
Det afgørende er, at Spørger også havde spekulation for øje (vores markering).
Hertil bemærkes endnu engang, at det netop ikke er fremført, at det alene er dette, der skal føre til, at erhvervelsen er Spørgers skatteopgørelse uvedkommende, men det er tværtimod ét af flere momenter, der skal indgå i vurderingen, og som taler herfor.
Det fremføres, at det ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.
C.
2.1.3.3.3 er afgørende, at Spørgers spekulationshensigt ikke var uvæsentlig.
I nærværende tilfælde har Spørger ikke haft til hensigt til at tjene penge på sin erhvervelse.
Hvis dette havde været tilfældet, ville Spørger have realiseret en betydelig del af sine beholdning, da værdien af Spørgers bitcoins steg med 1.000 % eller 100.000 %, hvilket Spørger ikke har gjort.
Tværtimod har Spørger ageret i overensstemmelse med sine motiver for at erhverve bitcoins på erhvervelsestidspunktet.
Skattestyrelsen lægger vægt på, at Spørgers ønske om at anvende sine bitcoins som betalingsmiddel ikke er udnyttet.
Dette skal ses i sammenhæng med udviklingen i markedet samt samfundets accept af bitcoin.
Bitcoins nød ingen nævneværdig omtale før 2014-2015, hvorfor virksomheder hverken havde kendskab til eller tillid til bitcoins som betalingsmiddel.
Bitcoin og kryptovaluta har ligeledes været stærkt kritiseret af både medier, statslige myndigheder og nationalbanker i takt med udviklingen i markedet.
Den Europæiske Central Bank skrev blandt andet i 2015:
Virtuel Currency Schemes present several drawbacks and disadvantages for users, i.e.
lack of transparency, clarity and continuity;
high dependency on IT and on networks;
anonymity of the actors involved;
and high volatility.
In addition, users face payment system-like risks owing to their direct participation in the Virtuel Currency Schemes, as well as risks associated with certain intrinsic characteristics of Virtuel Currency Schemes, i.e.
the counterparty risk associated with the anonymity of the payee, the exchange rate risk associated with high volatility and the risk of investment fraud associated, inter alia, with the lack of transparency.
There are currently no safeguards to protect users against these risks.
Den store kritik og mistillid til bitcoin har medført, at det har været stort set umuligt for Spørger at anvende sine bitcoins som betalingsmiddel, idet meget få steder accepterede betaling i bitcoin.
Det var umuligt for Spørger at forudse på tidspunktet for erhvervelsen.
Det er først i nyere tid, og inden for det seneste år, at flere og flere virksomheder er begyndt at acceptere betaling i bitcoin, ligesom myndigheder og centralbanker har et mere positivt syn på bitcoin.
Det er derfor væsentligt for forståelsen af denne sag, at Spørgers formål var til stede på erhvervelsestidspunktet, men grundet stærk kritik og udviklingen i markedet, som har været uden for Spørgers kontrol, har det ikke været muligt for Spørger at anvende sine bitcoins som ellers tiltænkt.
Det var et forhold, som var umuligt for Spørger at forudse på erhvervelsestidspunktet.
Det forhold, at Spørger ikke "lurepassede" for at observere udbredelsen af bitcoins og andre forhold, som ville bekræfte anvendelsen af bitcoin som betalingsløsning, bekræfter netop Spørgers motivation for at erhverve bitcoin.
Skattestyrelsen konkluderer sin indstilling med følgende:
Skattestyrelsen finder med henvisning til praksis om den manglende brug af bitcoins som betalingsmiddel, kursudviklingen på bitcoins før købet, og de anførte omstændigheder vedrørende Spørgers kendskab til bitcoins m.m., at der på købstidspunktet også har indgået overvejelser om videresalg med fortjeneste, hvorfor købet af bitcoins også anses for foretaget i spekulationsøjemed.
At anskaffelsen også måtte være begrundet i ideologiske betragtninger, ændrer ikke herved.
Det bemærkes hertil igen, at Skattestyrelsen normalvis inddrager den forudgående kursudvikling, og understøtter argumentet ved anvendelsen af en graf.
Se bl.a. SKM2018.
104.
SR, SKM2018.
288.
SR og SKM2019.
10.
SR.
I nærværende sag har
Skattestyrelsen valgt ikke at anvende forudgående kurser, hvilket primært kan begrundes i, at disse kurser ikke findes længere og ikke var tilgængelige - hverken for offentligheden eller Spørger - på tidspunktet for Spørgers erhvervelse.
De største sider, hvorpå bitcoins historiske kurser fremgår, går ikke længere tilbage end 2013-2014.
Skattestyrelsens eventuelle bemærkninger omkring kursudviklingen på tidspunktet for Spørgers erhvervelse er dermed "efterfabrikerede" og bør ikke lægges til grund i forbindelse med vurderingen af Spørgers hensigt med erhvervelsen - alene af den simple årsag, at Spørger hverken var eller kunne være bekendt med disse data.
Dette understøtter formodningen om, at Spørgers erhvervelse skete så tidligt, at man ikke engang kan finde kurshistorik - hvilket understreger, hvor tidligt i forløbet, erhvervelsen fandt sted.
Der er således ingen objektive omstændigheder, der taler for, at Spørger har erhvervet sine bitcoins i spekulation.
Det bemærkes i den forbindelse, at Spørgers interesse for kryptovaluta er drevet af Spørgers interesse for økonomi.
Spørger har dermed ikke nærstuderet bitcoins teknisk eller andet, men Spørger anså alene bitcoins som et alternativ til penge, der er udstedt af en centralbank.
Afslutningsvis lægges følgende momenter til grund for, at Spørgers erhvervelse af bitcoin i august 2012 ikke var foretaget med spekulation for øje:
-
at Spørger erhvervede bitcoins på et så tidligt tidspunkt, at der ingen nævneværdig medieomtale var, hverken om bitcoin eller blockchain i almindelighed,
-
at Spørger har foretaget én erhvervelse af bitcoins,
-
at Spørger kun har foretaget en mindre realisering, svarende til 0,3 % af beholdningen, ca. 9 år efter erhvervelsen,
-
at Spørger ikke har realiseret sine bitcoins i takt med, at de er steget 1.000 %, 10.000 % eller 100.000 %,
-
at Spørger ikke har indrettet sig efter de avancer, Spørger har opnået på sine bitcoins, samt
-
at Spørger har oppebåret en løbende indtægt, der har været uafhængig af hans avancer på sine bitcoins og Spørger har dermed ikke indrettet sine livs-forhold efter en forventet eller faktisk indtjening på sine bitcoins.
Det bemærkes tillige, at der er væsentlige punkter, som adskiller denne sag fra Vestre Landsrets dom af 18. august 2021 ("Landsretsdommen") trykt som SKM2021.
443.
VLR.
Denne sag kan dermed ikke sammenlignes med Landsretsdommen.
Det skyldes især, at sagsøger i landsretssagen studerede bitcoins meget intensivt, at han brugte "al sin fritid på" bitcoins, at han arbejdede med bitcoins og dermed havde et større kendskab til området, at han havde erhvervet bitcoins ad flere omgange og for et samlet beløb, der var væsentligt højere end Spørger, at han havde realiseret et meget betydeligt antal bitcoin løbende, samt at han havde
udviklet applikationer til bitcoin og dermed havde et større kendskab til området modsat Spørger.
Spørgsmål 2
Ved vurderingen af hvorledes Spørger er skattepligtig af eventuelle avancer på sin ene modtagne bitcoin, skal statsskatteloven § 5, litra a samt ligningslovens § 7 Å, ligeledes inddrages.
Formuebevægelser samt indtægter ved afståelse af formuegenstande skal som udgangspunkt ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom ydelser udført inden for privatsfæren som et udslag af almindelig gavmildhed er skattefritaget.
Det har været praksis, at en række økonomiske fordele, der opstår som led i menneskers sociale liv ikke undergives beskatning.
De omfattede ydelser kendetegnes dels ved at være omsat på ikke kommerciel basis mellem familie, venner, naboer, kolleger etc., dels ved at omfatte forholdsvis begrænsede værdier som typisk ikke materialiserer sig i et særskilt omsætteligt formuegode.
Det skal i forbindelse med denne sag i denne forbindelse inddrages, at handlen efterfølgende har vist sig at være en fordel.
Det taler til Spørgers fordel i denne sag.
Det retlige grundlag for den tilbageholdende beskatning af og socialt motiverede økonomiske fordele må søges i statsskattelovens § 4’s krav om, at en skattepligtig indtægt skal være »realiseret«.
Modtagelsen af en ensidig formuefordel er således alene skattepligtig, såfremt det er åbenbart, at modtageren herved friholdes for en udgift, som modtageren med høj sandsynlighed alternativt ville have afholdt.
Skattefriheden er positivt betinget af, at der foreligger en sædvanlig ydelse inden for privatsfæren som udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement og er negativt betinget af, at der ikke foreligger kommercielle ydelser, ikke sker organiseret byttehandel, ikke foreligger aftalt udveksling af ydelser eller ikke inkluderer betaling med kontanter eller andre likvide midler.
Spørger havde i sin fritid udarbejdet én tegning, i form af en tegneserie, vedrørende bitcoin.
Spørger var følger af forummet bitcointalk.org, hvor folk fra hele verden delte deres tanker og interesser for kryptovalutaen.
Spørger tilmeldte sig forummet i september 2012 for at deltage i debatter og diskussioner.
Ved sin oprettelse var det almindeligt, at folk oplyste deres walletadresse, idet dette blev karakteriseret som ens identitet på blockchain-netværket.
Det kan sammenlignes med, at man har et "brugernavn" på Instagram og lignende på andre sociale platforme.
Spørger gjorde naturligvis det samme, da dette var en del af processen i forbindelse med at oprette en bruger på forummet.
Kort efter Spørger havde tilmeldt sig, offentliggjorde han sin tegning, som en del af hans interesse og bidrag til forummet.
Der var tale om en sjov illustration om bitcoin.
Det var helt almindeligt, at man lagde forskellige billeder og andet op online i forummet.
En anden bruger ved navn PW kommenterede tegningen og skrev, at han gerne ville anvende Spørgers tegning til et oplæg, han skulle holde, og som gestus overførte PW én bitcoin til Spørger, svarende til ca. 70 kr. Spørger anså ikke hans tegning for værende Spørgers værk og havde på ingen måde anmodet PW om en betaling for anvendelsen.
Overførslen var et udtryk for PW’s taknemlighed og skete ingenlunde på opfordring fra Spørger.
Spørger lagde tegningen op for at deltage i forummet og havde gjort dette, uanset om han modtog betaling eller ej.
Det understreges, at Spørger på ingen måde opfordrede andre til at betale Spørger for tegningen, eksempelvis i form af en "betal"-knap eller lignende.
"Køberen" af tegningen valgte af egen drift at anerkende Spørgers bedrift med tegningen ved at overføre 1 bitcoin til Spørger.
Spørger havde ingen omkostninger forbundet med tegningen, eller PW’s anvendelse heraf.
Beløbet, der blev overført, svarende til 70 kr., må ligeledes antages at være et ganske ubetydeligt beløb, og var således blot en tak og en måde at anvende deres fælles interesse, bitcoin.
Det følger af ligningslovens § 7 Å, at betingelserne for skattefrihed er, at ydelserne skal være (i) sædvanlige inden for privatsfæren, (ii) udslag af almindelig gæstfrihed, hjælpsomhed eller socialt engagement samt ikke (iii) være af kommerciel karakter, (iv) indgå i organiseret byttehandel, (v) bestå af forud aftalt udveksling af ydelser og (vi) inkludere betalinger med kontanter eller andre likvide midler.
Det følger af Karnovs note 227 til ligningsloven:
Med den foreslåede anvendelse af ordet »sædvanlig« sigtes til, at værdien af ydelsen ikke må stå i misforhold til, hvad der normalt ydes af tjenester mellem familie eller venner.
I nærværende tilfælde har PW overdraget én bitcoin svarende til 70 kr., hvilket kan antages ikke at stå i misforhold til, hvad der normalt ydes.
Derudover var Spørgers ydelse en tegning, som han alligevel ville have lagt online, og som ikke kan karakteriseres som bestilt arbejde eller på anden måde være tilrettet andres ønsker og behov.
Spørger havde en interesse for bitcoins og var en aktiv del af forummet med andre interesserede.
Han deltog således i et socialt engagement, hvori han ønskede at bidrage.
Spørger har på intet tidspunkt søgt at modtage betaling for sin tegning, ligesom han ikke havde anmodet, bedt eller forespurgt PW om betaling for anvendelsen.
Denne gensidige ydelse var således hverken af kommerciel karakter, indgået i organiseret byttehandel eller som følge af forud aftalt udveksling af ydelser.
Afslutningsvist bemærkes, at bitcoin er karakteriseret som et aktiv, og dermed ikke kontanter eller andre likvide midler, se bl.a. SKM2021.
240.
LSR og SKM.
2014.226.
SR.
I almindelighed vil det være en betingelse for beskatningen af værdien af en gensidig "nabohjælp", at skattemyndighederne sandsynliggør, at alternativet til "nabohjælpen" var, at ydelsen blev udført af en erhvervsvirksomhed.
I nærværende tilfælde opdagede PW blot tegningen og ønskede at inkludere den i sin præsentation, hvorfor det ikke var planlagt at få udarbejdet en sådan tegning i første omgang.
På det foreliggende grundlag er det således Spørgers opfattelse, at den ene bitcoin falder under ligningslovens § 7 Å, hvorfor den er skatteopgørelsen uvedkommende.
Spørgers høringssvar af den 14. februar 2022
Indledende bemærkninger
Vi har som repræsentant for Spørger gennemgået Skattestyrelsens indstilling til bindende svar af 18. januar 2022 i ovennævnte sag, som vi har følgende bemærkninger til.
Der henvises til det i anmodningen om bindende svar fremførte, som i det hele fastholdes og suppleres af nedenstående bemærkninger.
Vedrørende
spørgsmål 1
gøres det sammenfaldende gældende, at Spørgers erhvervelse af 73,18141219 bitcoins for 5.015 kr. i august 2012 ikke skete i spekulation, idet:
-
at anskaffelsessum er særdeles lav, og både generelt og specifikt i henhold til Spørgers økonomiske forhold udgør et beskedent beløb,
-
at erhvervelsen skete på et tidspunkt, hvor bitcoin ikke var alment kendt, og hvor medier ikke omtalte bitcoin specifikt eller kryptovaluta generelt,
-
at Spørger alene har foretaget én erhvervelse af bitcoins,
-
at Spørger kun har foretaget én mindre realisering på tidspunktet for indsendelse af anmodningen om det bindende svar, svarende til 0,3% af beholdningen, og denne realisering er sket ca. 9 år efter erhvervelsen,
-
at Spørger ikke har realiseret sine bitcoins i takt med, at de er steget 1.000 %, 10.000 % eller 100.000 %,
-
at Spørger ikke har indrettet sig efter de avancer, Spørger har opnået på sine bitcoins, samt
-
at Spørger har oppebåret en løbende indtægt, der har været uafhængig af hans avancer på sine bitcoins og Spørger har dermed ikke indrettet sine livsforhold efter en forventet eller faktisk indtjening på sine bitcoins.
Vedrørende
spørgsmål 2
gøres det sammenfattende gældende, at Spørgers donation på 1 bitcoin skal beskattes på donationstidspunktet efter statsskattelovens § 4, litra a, og at den efterfølgende værdiforøgelse er skatteopgørelsen uvedkommende, idet:
-
at donationen er sket uden Spørgers mellemkomst eller opfordring, og
-
at tildelingen i form af donationen dermed ikke kan være sket i spekulationsøjemed.
Det gøres endvidere gældende vedrørende
spørgsmål 2
:
-
at en afvisning i henhold til Skattestyrelsens indstilling af 18. januar 2022 vil være en skærpende praksisændring i strid med det forvaltningsretlige princip om lighedsgrundsætningen, samt
-
at forholdene desuagtet dette er dokumenteret.
Bemærkninger til spørgsmål 1
Skattestyrelsen har fastholdt sin indstilling til besvarelsen af spørgsmål 1, alt imens der imidlertid er indsat ét nyt anbringende i begrundelsen for Skattestyrelsens indstilling til spørgsmålet, jf. følgende understregede uddrag:
"
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke investeres for 5.015 kr. i bitcoins alene med det formål at støtte en bestemt ideologi og/eller en ny form for betalingsmiddel, når investeringen faktisk ikke bliver brugt hertil.
I forbindelse hermed skal det bemærkes, at de købte bitcoins
ikke blev lagt i Spørgers private wallet, men udgjorde et indestående hos vekslingstjenesten,
og at dette angiveligt indebærer en knap så smidig måde at anvende bitcoins som
betalingsmiddel på.
"
Det antages, at Skattestyrelsen med "vekslingstjenesten" mener Mt.
Gox.
Som det blev oplyst i anmodningen om det bindende svar, skete erhvervelsen af Spørgers 73,18141219 bitcoins via handelsplatformen Mt.
Gox.
Mt.
Gox.
var på daværende tidspunkt den mest gængse handelsplatform at erhverve bitcoins på.
Foruden handel med bitcoins tilbød Mt.
Gox.
en wallet, hvorpå der kunne opbevares bitcoins.
Det var ikke muligt at erhverve bitcoins på Mt.
Gox.
uden at opbevare dem på Mt.
Gox.
Ved Spørgers erhvervelse af bitcoins på Mt.
Gox.
blev de erhvervede bitcoins automatisk overført til Spørgers wallet på Mt.
Gox.
Der var tale om en wallet, som kun tilhørte Spørger, og som dermed var Spørgers "private wallet".
Anbringendet beror således på forudsætningerne om, (i) at bitcoins opbevaret på Mt.
Gox.
ikke sker på en "privat wallet", samt (ii) at det er valgfrit for en køber, her Spørger, om bitcoins erhvervet på Mt.
Gox.
skal overføres til den ene eller andet wallet.
Begge forudsætninger er forkerte og må bero på en fejlopfattelse af, hvad Mt.
Gox.
er.
Det gøres således gældende, at bitcoins, der erhverves via Mt.
Gox.
automatisk blev overført til en wallet, som er Spørgers "private wallet".
Skattestyrelsen har på side 22f fremført styrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar af 27. oktober 2021.
Det følger af praksis, at et moment i spekulationsvurderingen er kursudviklingen på bitcoins forud for erhvervelsen heraf.
Skattestyrelsen indsætter normalvis en graf over kursudviklingen af bitcoins forud for erhvervelsen.
Dette er ikke sket i denne sag.
Det er det ikke, fordi der ikke er tilgængelige grafer over kursen på eller forud for Spørgers erhvervelse af bitcoins.
Disse er hverken tilgængelige nu, og hvad vigtigere er, så var de heller ikke tilgængelige på tidspunktet for Spørgers erhvervelse af bitcoins.
Det ses da heller ikke, at Skattestyrelsen har indsat en graf over kursudviklingen, som styrelsen plejer at gøre i sager vedrørende kryptovaluta.
Skattestyrelsen anfører på side 24 i indstillingen om prisudviklingen på bitcoins, at "
Denne pris samt alle andre historiske, men også nu gældende priser med tilhørende grafer kan ses på
www.blockchain.com.
"
Den historiske graf over kursudviklingen for bitcoin fra www.blockchain.com er indsat nedenfor.
Som det ses, starter grafen fra 19. august 2016.
Det må således bero på en fejlopfattelse, når Skattestyrelsen anfører, at alle historiske priser med tilhørende graf kan ses på www.blockchain.com.
Uanset dette gøres det gældende, at sådanne grafer eller lignende prisoplysninger ikke var tilgængelige på tidspunktet for Spørgers erhvervelse af bitcoin.
Til støtte herfor gøres det gældende, at www.coinmarketcap.com, som er den mest gængse udbyder af data om prisudviklinger på kryptovaluta, blev stiftet i maj 2013 - altså,
efter
Spørgers erhvervelse af kryptovaluta.
1
Det gøres således sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har bevist, at der hverken på nuværende tidspunkt eller på tidspunktet for Spørgers erhvervelse af kryptovaluta hverken henholdsvis findes eller fandtes offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende pris og kursudviklingen på bitcoins forud for Spørgers erhvervelse af bitcoin.
Følgelig gøres det gældende, at kursudviklingen på bitcoin forud for Spørgers erhvervelse - uanset om den var opadgående, stilstående eller nedadgående - ikke har spillet nogen betydning for motivationen bag Spørgers erhvervelse af bitcoin.
Foruden ovenstående har Skattestyrelsen i sin indstilling fremført følgende bemærkning til Spørgers høringssvar af 27. oktober 2021:
"Landsretten udtaler endvidere, at den pågældende allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins.
Tilsvarende finder Skattestyrelsen, at Spørger ved sin interesse for blockchain og
bitcoins har haft samme kendskab forinden købet af bitcoins ved handelsplatformen Mt.
Gox.
"
(vores understregning)
Som det er nævnt i Spørgers høringssvar af 27. oktober 2021, adskiller Landsretssagen, SKM2021.
443.
VLR, sig med nærværende sag i en sådan grad, at de ikke kan sammenlignes.
Det skyldes især, at sagsøger i Landsretssagen studerede bitcoins meget intensivt, at han brugte "al sin fritid på" bitcoins, at han arbejdede med bitcoins og dermed havde et større kendskab til området, at han havde erhvervet bitcoins ad flere omgange og for et samlet beløb, der var væsentligt højere end Spørger, at han havde realiseret et meget betydeligt antal bitcoin løbende, samt at han havde udviklet applikationer til bitcoin og dermed havde et større kendskab til området modsat Spørger.
Hertil kommer i øvrigt, at skatteyderen i Landsretssagen siden 2013 har levet af at lave software for Bitcoin-relaterede virksomheder.
I 2014 var han medstifter af virksomheden Chainalysis, hvor hans titel var Chief Technology Officer.
Chainalysis er i dag et af verdens største virksomheder inden for branchen, og skatteyder i den pågældende sag har som medstifter og en af de øverste ansatte haft en nøglerolle i virksomhedens udvikling.
Virksomheden har en værdi på flere milliarder kroner, og er en pioner inden for branchen.
På den ene side har vi således en person, der har levet af en indtægt på kryptovaluta siden 2013, været med til at opbygge en unik og markedsledende virksomhed med en værdi på flere milliarder kroner og anerkendt som en af de dygtigste til kryptografi i verden.
På den anden side har vi en privatperson, der, foruden et salg på 0,3% af sin beholdning af bitcoin aldrig har haft nogen indtægt på kryptovaluta, aldrig har beskæftiget sig professionelt med kryptovaluta og således er beskæftiget inden for et område, der er urelateret til branchen for kryptovaluta, og hvis erhvervelse i øvrigt ikke er båret af teknologiske interesser, i modsætning til skatteyderen i Landsretssagen.
Spørgers motivation bag erhvervelsen af som beskrevet primært sket ud fra Spørgers interesse for økonomisk teori, herunder den østrigske skole inden for økonomisk teori.
Spørger havde med andre ord en interesse i at støtte økonomien omkring bitcoin som led i sin interesse for økonomisk teori.
Den bedste måde, hvorpå Spørger kunne støtte økonomien var ved at erhverve bitcoins og benytte dem som almindelig forbruger ud fra tesen om, at man "stemmer med sin pengepung".
Desværre udviklede markedet sig på en måde, hvorefter bitcoins var svært anvendelige som betalingsmiddel samtidig med, at kursen - mod forventning - viste sig at være så volatil, at bitcoins ikke var egnet som betalingsmiddel.
Hertil kommer, at Spørgers kone gik konkurs med sine to forretninger og fik stress samtidig med, at parret fik børn, hvilket gjorde, at andre ting fyldte i Spørgers hoved.
Anskaffelsessummen var det kompromis, Spørger lavede med sig selv, ud fra tankerne om, at der på den ene side ikke skulle være tale om et ubetydeligt beløb, mens Spørger heller ikke på den anden side skulle investere så meget, at det ville påvirke hans privatøkonomi.
Det gøres således gældende, at disse personers kendskab til bitcoin ikke kan sammenlignes, og at det således beror på en fejlagtig tilsnigelse, når Skattestyrelsen i sin indstilling anfører, at Spørger har haft "samme kendskab" til bitcoin som skatteyderen i Landsretssagen.
Endelig fremhæves Spørgers besiddelsestid som Spørgers anbringende til støtte for Spørgers påstand.
Som det fremgår af sagsfremstillingen, har Spørger - foruden realiseringer svarende til 0,3% af beholdningen - ikke realiseret sine bitcoins.
Dette er på trods af, at det er hele 9 år siden, at Spørger erhvervede sine bitcoins, og at prisen er steget markant siden Spørgers erhvervelse.
Som allerede nævnt i sagsfremstillingen gælder der efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, en formodningsregel, hvorefter der som udgangspunkt ikke foreligger spekulation ved en afståelse af et formuegode inden 2 år efter erhvervelsen.
Om denne formodningsregel bemærker Skattestyrelsen i sin indstilling, at formodningsreglen "reelt er ophævet, idet de tre typer af formuegoder, der specifikt var omfattet af denne formodningsregel, nu er omfattet af særlovene".
Af artiklen "Det skatteretlige spekulationsbegreb", skrevet af Jane Ferniss og Kurt Rausgaard (U.
2020V.
215) fremgår det imidlertid:
"På trods af at den 2-årige formodningsregel i dag er erstattet af speciallovgivning og ikke længere har nogen betydning, fremgår den stadig af statsskatteloven, og der henvises også stadig hertil i praksis."
Det fremgår således af artiklen, at formodningsreglen fortsat anvendes i praksis.
Endvidere fremgår der af note 18 i statsskatteloven, som er kommenteret af professor Anders Nørgaard Laursen:
"Kort besiddelsestid er et indicium for spekulation, jf. nedenfor om den særlige to-års-bevisbyrderegel, som siden 1962 kun gjaldt fast ejendom.
Lang besiddelsestid fører til en formodning om, at der enten ikke foreligger spekulation eller at en oprindelig spekulationshensigt er opgivet."
(vores understregning)
Det gøres gældende, at Spørgers besiddelsestid ikke alene er "lang", men at den er så lang, som den teoretisk set overhovedet kan være, idet at Spørger har erhvervet bitcoins omkring det tidligst mulige tidspunkt, hvorpå der kunne erhverves bitcoins.
Det gøres således gældende, at Spørgers besiddelsestid er så lang, at det i afgørende grad taler for, at Spørger ikke har erhvervet bitcoins i spekulation.
Bemærkninger til spørgsmål 2
I Skattestyrelsens indstilling af 6. oktober 2021 lagde Skattestyrelsen op til, at den bitcoin, som Spørger modtog som donation, udgør et vederlag i Spørgers hobbyaktivitet, idet Spørgers udarbejdelse af illustrationen udspringer af Spørgers private interesse for kryptovaluta med henvisning til ovennævnte landsretsdom af 18. august 2021.
I Skattestyrelsens reviderede indstilling af 18. januar 2022 lægger Skattestyrelsen op til at afvise besvarelse af spørgsmålet, idet at "
faktum vedrørende spørgsmål 2 er et for usikkert grundlag at afgive et svar på med den sikkerhed, som et bindende svar forudsætter, og som der kan støttes ret på, men også at besvarelsen heraf bedst kan opnås ved en skattemæssig kontrol.
"
Skattestyrelsen indstiller således til at afvise besvarelse af spørgsmålet i henhold til skatteforvaltningslovens § 24.
Det har hidtil været skattemyndighedernes praksis at lægge oplysninger uprøvet til grund ved besvarelsen af et bindende svar.
Det har tillige været tilfældet i sager vedrørende kryptovaluta.
Der kan i den forbindelse henvises til samtlige offentliggjorte afgørelser vedrørende emnet, herunder især SKM2019.
10.
SR, der har centrale fællestræk med nærværende sag, og hvor det fremgår:
"Indledningsvist forudsætter Skattestyrelsen, at Spørger er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede Numeraire, Ethereum og Bitcoins.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har efterprøvet den af Spørger opgjorte fortjeneste."
Det gælder tillige i øvrige afgørelser vedrørende emnet, hvor det af skattemyndighederne indledningsvist lægges til grund, at spørger er den retmæssige ejer af de i sagen omhandlende kryptovaluta.
Det ses da også, at det af Skattestyrelsens indstilling af 6. oktober 2021 vedrørende spørgsmål 1 fremgik følgende:
"På baggrund heraf lægger Skattestyrelsen det uprøvet til grund, at Spørger i august 2012 købte 73,18141219 bitcoins for 5.015 kr."
Formuleringen er udtaget i Skattestyrelsens indstilling af 10. januar 2022, til trods for at der mellem Skattestyrelsens indstilling af 6. oktober 2021 og Skattestyrelsens indstilling af 10. januar 2022 ikke er fremlagt nogen dokumentation, der underbygger rigtigheden af oplysningerne vedrørende spørgsmål 1.
Skattestyrelsen lægger det således - fortsat - uprøvet til grund, at Spørger i august 2021 købte for 73,18141219 bitcoins for 5.015 kr.
Det gøres gældende, at det er en fast administrativ praksis, at skattemyndighederne i sager vedrørende kryptovaluta lægger det uprøvet til grund, at spørger er retmæssig ejer af de i sagen omhandlende kryptovaluta, idet der siden 2018 har været en række enkeltafgørelser, der tilsammen har dannet et mønster, hvoraf der kan udledes en regel, som disse enkeltafgørelser anses som et udslag af, jf. Høgsbro, M.
H.,
Skatte- og afgiftsprocessen
, side 75 og 361.
Såfremt Skatterådet træffer afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling, gøres det gældende, at der er tale om en skærpende praksisændring, hvilket det kun er muligt at iværksætte med virkning for fremtiden efter udmelding af et passende varsel, jf. pkt. A.
A.
7.1.5 i Den Juridiske Vejledning 2022-1.
En afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling vil således være i strid med det forvaltningsretlige princip om lighedsgrundsætningen, idet der ikke ses at være sket en sådan udmelding.
Uagtet ovenstående gøres det gældende, at det ér dokumenteret, at Spørger uopfordret har modtaget 1 bitcoin som donation for PW’s uopfordrede brug af Spørgers tegning.
Der henvises til de fremlagte bilag samt til bemærkningerne herom i sagsfremstillingen.
Det er bevist ved bilag, at en bruger på forummet bitcointalk.org med brugernavnet PW sender en meddelelse til en bruger - med brugernavnet XX, hvilket er identisk med Spørgers efternavn - hvori PW skriver, at han vil bruge Spørgers tegning (comic), og at PW som tak herfor har overført 1 bitcoin til Spørger.
Det bemærkes som noget nyt, at bilaget er en privatbesked mellem PW og Spørger.
Beskeden, der er fremlagt, kan dermed ikke tilgås af tredjemænd.
Et særskilt bilag viser den tråd, i hvilken Spørger har oprettet og uploadet den omhandlende tegning.
Tråden er dateret 9. september 2012.
Der er således tidsmæssig sammenhæng mellem tråden, beskeden og blockchaintransaktionerne.
Derudover oplyses, at der er fremlagt særskilt bilag med den pågældende tegning.
Endvidere henvise til et udskrift fra hjemmesiden bitmex.com, hvor det er dokumenteret, at PW var oplægsholder til en konference, der startede 15. september 2012, altså blot et par dage efter PW’s besked til Spørger.
Idet at det er bevist
at
Spørger har uploadet en tegning på bitcointalk.org,
at
PW skriver i en privatbesked til Spørger, at PW ønsker at bruge Spørgers tegning og som tak herfor overfører 1 bitcoin til Spørgers wallet, som er tilgængelig for PW på bitcointalk.org,
at
data på blockchain understøtter, at der blev overført 1 bitcoin samme dag, som PW skrev det til Spørger, samt
at
det er bevist, at Spørger er retmæssig ejer af den wallet, hvortil PW har overført 1 bitcoin, gøres det gældende, at PW har overført 1 bitcoin til Spørger som tak for brug af Spørgers tegning.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at en realiseret kursgevinst eller et realiseret kurstab, som Spørger vil opnå ved salg af sine bitcoins, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Begrundelse
Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven eller af anden særlovgivning på skatterettens område, jf. SKM2014.
226.
SR.
Spørger ønsker bekræftet, at afståelser fra omhandlede beholdning af bitcoins erhvervet den 1. august 2012 er skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Til brug for en skattemæssig kvalifikation af påtænkte og/eller gennemførte dispositioner lægges det derfor til grund, at Spørger kan dokumentere købet af omhandlede bitcoins således, at
-
betalingen herfor kan følges fra Spørgers konto i et pengeinstitut til omhandlede vekslingstjeneste
-
vekslingstjenestens afregning udviser, at antallet af bitcoins kursværdimæssigt svarer til Spørgers betaling
-
vekslingstjenestens opbevaring af bitcoins på konti tilhørende Spørger fremgår af en aftale eller lignende grundlag
-
vekslingstjenestens videresendelse af de købte kryptovalutaer til Spørgers private og specifikke wallet(s) antalsmæssigt er i overensstemmelse hermed,
hvorefter Spørger må anses for retmæssig ejer af de omhandlede bitcoins.
Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.
Spørger har oplyst, at der er købt 72,18141219 bitcoins for 5.015 kr. i august 2012.
Efter det oplyste om Spørgers aktivitet med bitcoins lægger Skattestyrelsen det endvidere forudsætningsvist til grund, at Spørger ikke kan anses for at have drevet næringsvirksomhed med bitcoins eller anden kryptovaluta.
Til brug for besvarelsen af det rejste spørgsmål, skal det derfor alene vurderes, om Spørger har erhvervet de omhandlede bitcoins med spekulationshensigt.
Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.
C.
2.1.3.3.3 indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.
Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt ved erhvervelsen.
Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.
Spekulationsvurderingen for kryptovaluta er den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte, da kryptovaluta kun forefindes elektronisk, og derfor ikke har samme praktiske anvendelsesmulighed som andre fysiske formuegoder.
Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode.
Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet.
Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, og bitcoins anses efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt for at være et meget egnet spekulationsobjekt, se til eksempel bl.a. SKM2018.
104.
SR og SKM2018.
130.
SR.
Se også SKM2021.
443.
VLR, der alle vedrører spekulation i bl.a. bitcoins.
Ved vurderingen af om Spørger ved erhvervelsen af bitcoins har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, kan der blandt andet lægges vægt på sandsynligheden for fortjeneste, objektive omstændigheder, eller omstændighederne efter køb.
Omstændigheder efter køb kan f.eks. være, at godet sælges med betydelig fortjeneste.
I SKM2021.
240.
LSR fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke blev anset for erhvervet med spekulationshensigt.
Afgørelsen er konkret begrundet, og der blev bl.a. lagt særlig vægt på, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at købet blandt andet skete med henblik på betaling af et kontingent, og at betalingen også blev gennemført, idet klageren i 2013 faktisk brugte 1 bitcoin til kontingentbetaling.
I SKM2018.
130.
SR fandt Skatterådet, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt.
Ligeledes fandt Skatterådet i SKM2018.
104.
SR, at gevinst ved afståelse af bitcoins ikke var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt.
Skatterådet kunne derudover bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.
Spørger har om hensigten med erhvervelsen af bitcoins anført, at det blandt andet skete med henblik på at anvende bitcoins som betalingsmiddel, og at Spørger i 2011-2012 var stor tilhænger af den nationaløkonomiske teori, særligt den østrigske skole, og gerne ville støtte en fri global valuta, som ikke var styret af statslig indgriben.
Selvom Spørger fremhæver ideologiske bevæggrunde for erhvervelsen af bitcoins, kan denne omstændighed ikke alene føre til, at købet ikke anses for foretaget med spekulationshensigt.
Det er ikke afgørende for vurderingen, at Spørger ogs
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
