LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10016/2022

    RETSINFO 10016/2022 — Begrænset skattepligt af udbytter og renter - SICAV-RAIF - Den luxembourgske slutprotokol

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter. Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver. Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser. Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser. Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab. Skatterådsmøde 30. august 2022 - SKM2022. 423. SR Spørgsmål: 1. Kan Skatterådet bekræfte, at A SA SICAV-RAIF (herefter benævnt "Selskabet") ud fra en dansk skattemæssig synsvinkel skal kvalificeres som et selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse med den betydning, at underafdelingen B vil kunne modtage renter og udbytter fra C A/S som beskrevet i denne anmodning skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, henholdsvist? Svar: 1. Ja 2. Nej Beskrivelse af de faktiske forhold Selskabet er selskabsretligt etableret som et luxembourgsk SA SICAV med variabel selskabskapital, er sammenligneligt med et dansk A/S og derudover tillige omfattet af luxembourgsk lov om reserverede alternative investeringsfonde (" fonds d'investissement alternatif réservé " eller "RAIF") i henhold til Luxemburgsk lov af 23. juli 2016. En RAIF er en forholdsvis ny fondstype i Luxembourg fra 2016. Fondstypen adskiller sig dog ikke væsentligt fra den allerede kendte SIF (" Special Investment Fund "), der i dansk sammenhæng er en velkendt fondstype. I modsætning til de øvrige Luxembourgske investeringsfondstyper: UCI ("Undertakings for Collective Investment"), SIF og SICAR ("Investment Companies in Risk Capital") er en RAIF ikke omfattet af myndighedsgodkendelse eller regulering fra den Luxembourgske finansielle tilsynsmyndighed. En RAIF adskiller sig fra de øvrige Luxembourgske investeringsfondstyper ved ikke selv at være omfattet af myndighedskontrol fra finansiel tilsynsmyndighed ("Commission de Surveillance du Secteur Financier, eller CSSF") , men RAIF'en skal være ledet/administreret af en CSSF reguleret Alternative Investment Fund Manager (en AIFM). En RAIF er også omfattet af den generelle selskabslovgivning, herunder reglerne vedrørende bekæmpelse af hvidvask. RAIF lovgivningen af 23. juli 2016 er kraftigt inspireret af SIF-lovgivningen af 13. februar 2007, og det har netop været hensigten at skabe en fondstype med fundament i den eksisterende lovgivning. Luxembourg stiller i sin selskabslovgivning en særligt gunstig selskabsstruktur til rådighed for investeringsvirksomhed og holdingselskaber, hvori selskabsdeltagernes midler placeres i separate celler (compartments) (herefter "underafdeling"), hvis aktiver lovgivningsmæssigt er beskyttet mod andre af selskabets kreditorer end de kreditorer, der specifikt har krav mod cellen. Selskabskapitalen organiseres med forskellige kapitalklasser, der hver er tilknyttet en specifik celle. Aktionæren tegner aktier tilknyttet en specifik celle, og sådanne aktier giver kun ret til at modtage afkast fra denne celle. Dette er gældende for såvel SIF som RAIF. Baggrunden for introduktionen af RAIF'en har været at imødekomme en efterspørgsel på en fondstype, der reguleringsmæssigt befinder sig mellem de nuværende investeringsselskaber og de ikke-regulerede alternative investeringsfonde. Dette formål opfyldes med en RAIF, idet den bl.a. er hurtigere at etablere, billigere og mere fleksibel i henhold til offentlig regulering og dermed tiltænkt som et attraktivt alternativ for professionelle investorer. Den væsentligste forskel mellem en RAIF og de mere traditionelle investeringsfonde ligger i den regulatoriske godkendelsesproces: I de traditionelle fonde skal CSSF godkende fonden, mens i en RAIF skal CSSF alene godkende selskabets fund manager (en RAIF kan kun ledes/administreres af en reguleret Alternative Investment Fund Manager). Selskabsskatteretligt er der i Luxembourg ingen forskel på en RAIF og de mere traditionelle fonde. Under særlige omstændigheder kan en RAIF vælge at strukturere sig som et SICAR, men det er ikke tilfældet i nærværende sag. Nærmere om Selskabets investering Konkret påtænker Selskabet at investere i C A/S. De tyske aktionærer/investorer, som illustreret ovenfor, har valgt at investere gennem underafdelingen (B) i Selskabet i Luxembourg ud fra kommercielle overvejelser omkring den forvaltningsmæssige regulering af en RAIF i Luxembourg samt det kommercielt attraktive fondsinvesteringsklima, idet underafdelingen i Selskabet forventes at skulle foretage en række investeringer i Europa. Finansielt påtænkes strukturen tilrettelagt således, at Investorerne indskyder egenkapital i underafdelingen i Selskabet, der herefter indskyder egenkapital og lån ind i det helejede tyske KG (" Kommanditgesellschaft" ). Det tyske KG bruger penge til at købe kapitalandelene i C A/S, og der ydes også lån til det danske selskab. Det tyske KG er en del af strukturen som følge af krav fra den tyske (eksterne) bank i forhold til at yde lån til projektfinansiering til C A/S. I relation til det tyske KG skal det efter fast dansk, tysk og luxembourgsk skattemæssig praksis behandles som værende skattemæssigt transparent, jf. eksempelvis behandlingen af et tilsvarende KG i SKM2003. 426. LR. Det forventes, at der løbende betales rente og udloddes udbytte fra C A/S og videre til investorerne. Nærmere om Selskabet Der er tre direkte tyske investorer i Selskabet: - M (75%) - D1 (20%) og - D2 (5%). D1 og D2 er begge 100% ejet af M, der således er den ultimative ejer af C A/S. Hvis investeringen etableres med de tre ovennævnte investorer som direkte kapitalejere i C A/S, ville udbytter og renter være fritaget fra kildeskat på udbytter og renter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og § 2, stk. 1, litra d. Underafdelingen (B) er som beskrevet en afdeling af Selskabet, dvs. en "compartment" af A SA, SICAV-RAIF. Underafdelingen (B) af Selskabet er administreret af den eksterne Alternative Investment Fund Manager (investeringsforvalter), F, som har til opdrag at fungere som portefølje- og riskmanager samt yde rådgivning om investeringer. Det tyske KG ledes af D3, som ejes 100% af Selskabet. Komplementaren i KG er D4, som også ejes 100% af Selskabet. I henhold til vedtægterne for A SA, SICAV-RAIF, der tillige er gældende for underafdelingen B i Selskabet, fremgår det, at: - Selskabet registreres i Luxembourg som et "société anonyme". - Selskabet stiftes uden tidsbegrænsning og kan alene opløses i henhold til beslutning herom, truffet af aktionærerne efter de regler, der gælder for vedtægtsændringer. - Selskabets formål er at investere sine aktiver i henhold til krav om risikospredning i RAIF-loven af 2016. - Selskabskapitalen er fuldt ud indbetalt og skal udgøre nominelt EUR 30.000 fordelt på 30 aktier, som dog skal hæves til minimum EUR 1.250.000 i selskabskapital efter første år. - Selskabets kapitalgrundlag tilvejebringes ved udstedelse af aktier. Selskabskapitalen forventes dog suppleret med lånekapital fra aktionærerne og eller tredjemand. - Selskabets ultimative ledelsesorgan er generalforsamlingen, hvis kompetence kan sammenlignes med generalforsamlingen i et A/S. - Der afholdes årlige generalforsamlinger med obligatorisk agenda tilsvarende et A/S. - Selskabets generalforsamling udpeger en bestyrelse bestående af minimum 3 medlemmer. - Selskabet skal udpege et managementselskab (AIFM, som er AIFMD-reguleret), der under supervision af Selskabets bestyrelse har kompetence til at varetage den daglige drift af Selskabet og foretager investeringer på vegne af Selskabet. - Alle investeringsbeslutninger i selskabet træffes af ledelsen/managementselskabet, og aktionærerne/investorerne kan alene indstille til ledelsen, at denne træffer beslutning om en given investering. - Vedtægterne vil indeholde oplysninger om opgørelsen af aktierne til indre værdi af hensyn til at efterleve lovgivningsmæssige krav til vedtægterne. - Bestyrelsen er berettiget til at oprette "underafdelinger", der hver især anses for separate aktiver på balancen med individuelt fastsatte investeringsprofiler og kapital - eksempelvis underafdelingen B i Selskabet. Hver underafdeling opererer uafhængig af hinanden og tilsvarende for deres investeringer. Det er således ikke muligt at indbetale kapital, der ikke er tildelt en underafdeling. - Selskabets investorer er begrænset til dem, der opfylder kravet som "kvalificeret investor" i henhold til cirkulære CSSF 07/283 til lov af 13. februar 2007 vedrørende specielle investeringsfonde i Luxembourg. Mest væsentligt skal en sådan investor opfylde krav om at være en professionel institutionel investor. - Selskabet har ret til at tvangsindløse aktier fra investorer, der ikke opfylder betingelserne som kvalificeret investor. - Det er muligt at anmode om tilbagekøb af aktier. - Der kan ske overdragelse af aktier i Selskabet mod forudgodkendelse af ledelsen i Selskabet. - Det er muligt at opdele aktierne i Selskabet i flere aktieklasser. - Selskabet fører en ejerbog over aktionærerne. - Selskabet har en variabel selskabskapital. - En investors likvidation eller opløsning fører ikke til likvidation af Selskabet. - Selskabets regnskab skal revideres, og ved stiftelse er (…) valgt som Selskabets revisor. - Udbytte udloddes mindst én gang om året efter indstilling fra bestyrelsen og fordeles efter andelen af nominel aktiekapital. Bestyrelsen har kompetence til løbende at udlodde udbytte. Selskabets aktier kan overdrages til andre investorer, men alene i det omfang en ny investor opfylder kravet som "kvalificeret investor" i henhold til cirkulære CSSF 07/283 til lov af 13. februar 2007 vedrørende specielle investeringsfonde i Luxembourg. Selskabet er efter luxembourgsk ret i civilretlig henseende en selvstændig juridisk enhed, og investorerne i Selskabet har samme indflydelse på investerings- og selskabsretlige beslutninger, som hvis det var et dansk selskab. For selskabets aktionærer har denne selskabskonstruktion den fordel at kunne danne en fælles platform sammen med ligesindede investorer, som er let gennemskuelig for alle parter i relation til hæftelse, administration og skattemæssig behandling. Konstruktionen har endvidere den fleksibilitet, at en aktionær - i modsætning til et traditionelt holdingselskab - kan vælge ikke at deltage i samtlige investeringer uden risiko for, at der opstår en bekostelig strid omkring værdiansættelsen af de enkelte investeringer. Skattemæssigt omfattes en SA SICAV-RAIF af samme skattelovgivning som en SA SICAV-SIF, det vil sige: - Omfattet af selskabsskattelovgivningen og kommunal beskatning (municipal business tax), men undtaget efter særlig bestemmelse. - Undtaget fra kapitalgevinstbeskatning og net wealth tax. - Undtaget fra kildeskat, og der vil ikke være fradrag for udlodninger. - Omfattet af "taxe d´abonnement" på 0,01 % af nettoværdien af selskabets aktiver. Luxembourg anser en SA SICAV-RAIF som et selvstændigt skattesubjekt, men til trods for anvendelsen af SA-selskabsformen er Selskabet ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royalty direktivet, idet en SA SICAV-RAIF er undtaget fra lokal luxembourgsk indkomstbeskatning. For god ordens skyld skal videre nævnes, at SA SICAV-RAIF per definition er et selskab skattemæssigt i Luxembourg uden mulighed for at vælge transparent status pga. selskabsformen SA. En RAIF kan også stiftes over andre selskabsformer, eksempelvis et SCS, der så behandles som skattetransparent. Skattestyrelsen har anmodet om supplerende oplysninger med henblik på at få oplyst, om A SA SICAV-RAIF kan få udstedt en hjemstedserklæring af de luxembourgske skattemyndigheder. Repræsentanten har som svar anført, at skattemyndighederne i Luxembourg har offentliggjort et cikulærer, The Circular L. G. - A. n°61 dated 8 December 2017, hvorefter A SA SICAV-RAIF kan få udstedt en hjemstedserklæring. Efterfølgende har repræsentanten indsendt en hjemstedserklæring gældende for A SA SICAV-RAIF med tilhørende underafdelinger. Derudover er det repræsentanten opfattelse, at A SA SICAV-RAIF opfylder betingelserne for at være en kollektiv investeringsenhed som beskrevet i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 1. Spørgers opfattelse og begrundelse Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med ja, idet Selskabet i det hele kan sidestilles med et dansk selskab, og det ikke kan føre til et andet resultat, at der kan investeres gennem separate underafdelinger i A SA SICAV-RAIF. Indledende bemærkes det, at det grundlæggende følger af dansk ret, at den skatteretlige fortolkning lægger sig op ad den civilretlige fortolkning. Det følger videre af intern dansk ret, at det i Danmark må afgøres ud fra en konkret dansk bedømmelse, om et i udlandet hjemmehørende selskab mv. skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt eller ej, jf. også juridisk vejledning C. D. 1.1.3. Med henvisning til Selskabets vedtægter følger det, at: - Selskabet har selvstændig retsevne - Selskabet har pligt til at aflægge revideret regnskab - Selskabsdeltagernes hæftelse er begrænset til deres indskud - Fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital - Selskabet har sin egen ledelse - uagtet udpegningen af et managementselskab - Selskabets selskabskapital kan udvides - Det er reguleret, hvad der skal ske med Selskabets formue ved det enkelte medlems udtræden samt - Likvidation eller opløsning kun kan ske, når selskabets forpligtelser er betalt. Der henvises i øvrigt til SKM2012. 214. SR, hvor Skatterådet bekræftede, at selskabet, A S. A. i Luxembourg, og som stiftes som et såkaldt SICAF SIF, dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skal kvalificeres som et selskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Kildelandet vedrørende udbytter deklareret af Selskabet vil være Luxembourg. Udbytter fra Selskabet vil være fritaget fra kildebeskatning, uanset at Selskabet ikke er omfattet af moder-datterselskabsdirektivet pga. dets RIAF-status (udbytter fra et SIF vil tilsvarende være fritaget fra udbyttekildeskat). Det kan videre oplyses, at der ikke har været skattemæssige overvejelser bag etableringen af strukturen, hvilket blandt andet underbygges ved, at aktionærerne i Selskabet ikke ved strukturen opnår særlige skattemæssige fordele. Havde investorerne investeret direkte i C A/S, ville de tilsvarende været fritaget fra dansk kildeskat på udbytter og renter pga. investorernes skattemæssige status. Investorerne har ønsket at samle deres investering i et fælles selskab og har valgt det Luxembourg baserede SA SICAV-RAIF pga. tyske investeringsrestriktioner (German Investment Law - KAGB), der begrænser muligheden for at anvende et fælles tysk selskab. I relation til spørgsmål nummer 2 bemærkes det, at det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. punktum, at: "Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende." og efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. punktum, at: "Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende." I henhold til artikel 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg fremgår de af overenskomsten omfattede skatter, hvortil det igen bemærkes, at Selskabet ikke er omfattet af luxembourgsk indkomstskat, men at Selskabet i stedet årligt beskattes med en "taxe d´abonnement" på 0,01 % af nettoværdien af Selskabets aktiver. Selv om den pålignede skat ikke positivt fremgår af artikel 2, er der fast praksis for, at luxembourgske investeringsfonde alligevel er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, i det omfang de er etableret som selvstændige skattesubjekter, jf. bl.a. juridisk vejledning C. D. 1.1.10.2. Det er således vores opfattelse, at Selskabet er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, hvorfor kildebeskatning af udbytter og renter skal frafaldes i Denmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, også henset til den tyske ultimative ejer. Vi indstiller derfor til, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "ja". Rådgiver har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende: Vi bemærker indledningsvist, at A SA SICAV-RAIF ("Fonden") er fuldt ud egenkapitalfinansieret af investorerne, hvorfor indkomst fra C A/S ("Selskabet"), der betales videre til investorerne sker i form at udbytter. Al indkomst fra Fonden beskattes i Tyskland hos investorerne, der er underlagt almindelig tysk selskabsbeskatning på 15%, solidaritets skat på 5% samt lokal kommunal skat på 17.15%. Investorerne er ikke omfattet af de tyske udbytteregler, hvorefter 95% af modtagne udbytter er fritaget for beskatning. Det vil sige, at der sker fuld beskatning af al indkomst modtaget fra Danmark gennem Fonden. Vedrørende Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 1 Vi har ikke yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling. Vedrørende Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 2 Vi er uenige i Skattestyrelsens indstilling om, at Fonden ikke anses for omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst i relation til udbytter og renter modtaget fra Selskabet. Med henvisning til vores anmodning skal vi hermed yderligere besvare Skattestyrelsens indstilling. Indledende konstaterer vi, at Skattestyrelsen anser Fonden som sammenlignelig med et 1929-holdingselskab som vedtaget i den luxembourgske lov af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Som følge heraf anser Skattestyrelsen Fonden som omfattet af §1 i slutprotokollen til den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, Bekendtgørelse af overenskomst af 17. november 1980 med Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter , hvoraf det i slutprotokollens §1 fremgår at: " § 1. Holdingselskaber Ad artikel 1, 3 og 4: Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af." Det er herefter Skattestyrelens opfattelse, at Fonden derfor falder uden for dobbeltbeskatningsoverenskomstens anvendelsesområde. 1929-loven er ophævet Hertil skal vi bemærke, at loven om 1929-holdingselskaberne blev ophævet i 2006 som følge af EU Kommissionens opfordring, idet 1929-lovens særlige skattefordele blev opfattet som ulovlig statsstøtte, hvorfor Luxembourg valgte at ophæve loven med en overgangsperiode frem til 2010. Det er vores opfattelse, at allerede fordi 1929-loven i dag er ophævet, er slutprotokollens §1 reelt uden indhold fra 2010. Af samme årsag savner det mening, at Skattestyrelsen mener at kunne genoplive slutprotokollens §1 og anvende samme bestemmelse på en selskabstype, der er fundamentalt anderledes end 1929-holdingselskaberne. 1929-loven omfattede en bestemt type holdingselskab, der havde det specifikke formål at formueforvalte private midler. Selskabet var kun tilgængeligt for luxembourgske investorer og blev ofte anvendt til formueforvaltning af velstillede individer i Luxembourg. RAIF regimet i Luxembourg er fundamentalt anderledes end 1929-holdingselskabet I forbindelse med vedtagelsen af RAIF regimet i Luxembourg understregede den luxembourgske lovgiver, at formålet med RAIF-loven var at skabe en ny alternativ investeringsfond, der til forskel fra de allerede eksisterede investeringsfonde (SIF'erne) ikke skulle direkte reguleres af finanstilsynet, men indirekte gennem investeringsfondens kapitalforvaltningsselskab. I henhold til artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i RAIF-loven skal investeringsfonden for at blive oprettet som en RAIF være en alternativ investeringsfond (en "AIF") i henhold til AIFM-direktivet og skal forvaltes af en autoriseret AIFM (kapitalforvalterselskab) som defineret i AIFM-direktivet. Såvel som for SIF'erne som for en RAIF gælder det, at de tilladte investorer i fondene omfatter såvel luxembourgske som ikke-luxembourgske investorer, hvis disse blot kvalificeres som såkaldte sofistikerede investorer (dvs. institutionelle investorer, professionelle investorer, investorer, der investerer mindst 125.000 EUR og kvalificerer sig som sofistikerede investorer). Der er således ikke tale om, at alene en snæver kreds af luxembourgske privatpersoner kan investere i en RAIF - som for 1929-holdingselskaberne - men derimod er en RAIF stort set tilsvarende en SIF, der bredt kan anvendes af udenlandske som indenlandske investorer, herunder eksempelvis danske og europæiske pensionsinstitutter og forsikringsselskaber. Tilsvarende SIF'erne er RAIF'erne, hvis etableret som et SA (société anonyme) kvalificeret som et selvstændigt skattesubjekt, og generelt omfattet af de luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Beskatningen af en RAIF er fuldstændig identisk med beskatningen af en SIF, der bredt er anerkendt som omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne i Luxembourg og tilsvarende i Danmark, jf. bl.a. SKM2012. 214. SR, hvor Skatterådet fandt, at et SIVAF SIF SA var i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, hvorved der dog henvises til, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for beneficial owner - og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte. 1929-loven blev ophævet, idet de omfattede holdingselskaber blev anset for at modtage ulovlig statsstøtte. Der er ikke af EU Kommissionen rejst henvendelser til Luxembourg i relation til påstand om ulovlig statsstøtte til hverken en SIF eller en RAIF. Når Skattestyrelsen således anfører, at 1929-holdingselskabets beskatning var for fordelagtig, herunder med henvisning til ulovlig statsstøtte, skal Skattestyrelsen tilsvarende forholde sig til, at de beskatningsmæssige forhold for en SIF og dermed også en RAIF ikke er anset af hverken Danmark, Luxembourg eller EU Kommissionen som værende for fordelagtige. Hvis Danmark eller Luxembourg havde ønsket at begrænse anvendelsesområdet for dobbeltbeskatningsoverenskomsten, måtte det forventes, at det ville dette være sket ved opdateringen i 2010 eller 2015. Dette er ikke sket, men anvendelsesområdet for dobbeltbeskatningsoverenskomsten er dog blevet præciseret ved den bilaterale aftale i 2006, som nærmere beskrevet senere i dette svar. Der er efter vores opfattelse intet grundlag for at påstå, at en RAIF opnår en for fordelagtig beskatning, der tåler sammenligning med 1929-loven, hvorfor bl.a. de to love ikke tåler sammenligning. Intet grundlag for en bred fortolkning af slutprotokollens §1 Vi skal videre gøre gældende, at der intet grundlag er for den brede fortolkning, som Skattestyrelsen anlægger til slutprotokollens §1. Formuleringen i slutprotokollen §1 skal efter vores opfattelse fortolkes i en snæver sammenhæng, da den specifikt henviser til den luxembourgske lov af 31. juli 1929 og lov af 17. december 1938 som særlig luxembourgsk lovgivning samt at det understreges, at slutprotokollen specifikt omfatter et type holdingselskab. Hvis det har været hensigten, at slutprotokollen skulle fortolkes bredt til også at omfatte anden lovgivning og andre selskaber, ville ordlyden være formuleret bredt og ikke specifikt, som er tilfældet. Der er således efter vores opfattelse ikke grundlag for en bred fortolkning. Tværtimod lægger ordlyden efter vores opfattelse op til en ganske snæver fortolkning. Ikke desto mindre anfører Skattestyrelsen, at slutprotokollens formuleringer om "holdingselskaber" og "for tiden" samt "selskaber af denne art" indebærer, at der kan tillægges en bred fortolkning. Specifikt anfører Skattestyrelsen, at ordlyden i slutprotokollen §1 (1. sætning) "for tiden" og §1 (2. sætning) "selskaber af denne art" indebærer (i), at overenskomstudelukkelsen kan udvides til også at omfatte fremtidig lovgivning i Luxembourg - dog alene hvis (ii) selskaber omfattet af denne lovgivning i Luxembourg efter underskrivelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har de grundlæggende samme karakteristika som foreskrevet i 1929- og 1938-lovgivningen. Der er ikke i ordlyden grundlag for at påstå en sådan sammenhæng mellem fremtidig lovgivning og fordelagtige skattemæssige karakteristika. For det første skal "for tiden" - hvis der anvendes en bred fortolkning - omfatte den relevante lovgivning, der faktisk har erstattet 1929-loven, hvilken vil være SPF-loven som vi beskriver nedenfor, og de heraf omfattede holdingselskaber. For det andet er det ikke en korrekt fortolkning, når Skattestyrelsen anvender ordlyden fra §1 (2. sætning) "selskaber af denne art" i fortolkningen af §1 (1. sætning), der omhandler hvilken lov der dækker de undtagne selskaber. Dette skyldes, at §1 (2. sætning) kun vedrører den situation, hvor en dansk person modtager indkomst fra "selskaber af denne art" - dvs. en dansk person er ejer af en sådanne aktier. Derfor er "for tiden" den eneste relevante ordlyd i slutprotokollen § 1, når det skal vurderes, hvorvidt 1929-regimet kan udvides til anden lovgivning. Det er vores opfattelse, at hvis det var hensigten, at udelukkelsen af 1929-holdingselskaberne udvides til andre selskaber i anden senere lovgivning, ville slutprotokollens §1 (2. sætning) ikke kun være gjort specifikt gældende det scenarie, hvor der er tale om en dansk ejer af indkomst eller aktier/kapital i 1929-holdingselskaber. En lignende formulering ville så være tilføjet fra et luxembourgsk synspunkt, hvilket ikke er tilfældet og ej heller kan fortolkes sådan. Det har ikke været hensigten at omfatte investeringsfonde af slutprotokollen Hvis hensigten i 1980 var været at udelukke alle investeringsfonde i Luxembourg, der ikke var UCITS, havde de respektive myndigheder ikke indsnævret fortolkningen af slutprotokollen. Efter vores opfattelse overser Skattestyrelsen at slutprotokollen henviser til "speciel lovgivning" som en henvisning til den specifikke 1929-lovgivning. Vi skal i den sammenhæng henlede Skattestyrelsens opmærksomhed på, at luxembourgske investeringsfonde og den bagvedliggende lovgivning kan dateres tilbage til 1960'erne, og videre at f.eks. visse kommercielle holdingselskaber i dag stadig er underlagt loven af 10. august 1915. Det er et faktum, at der i Luxembourg på tidspunktet for indgåelse af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst i 1980 allerede var lovgivning, der regulerede luxembourgske investeringsfonde. Etableringen af den første "open-ended" investeringsfond i Luxembourg kan således dateres tilbage til februar 1959, og på tidspunktet var den juridiske status baseret på en kontraktmæssig ordning. Det første luxembourgske investeringsselskab blev grundlagt i 1966, og baseret på offentlige kilder i Luxembourg fremgår det, at der i perioden fra 1967-1980 var en række luxembourgske investeringsfonde og investeringsselskaber etableret med fast kapital (dvs. SICAF'er). Hvis det således var hensigten mellem Danmark og Luxembourg at udelukke en bredere kreds af investeringsfonde i Luxembourg i 1980 på tidspunktet for indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, har det formodningen for sig, at enten overenskomsten eller slutprotokollen da ville have udelukket dem i slutprotokollen. Tværtimod er det præciseret i slutprotokollens §1, at der henvises til den specifikke lovgivning vedrørende 1929-holdingselskaberne. Der er ikke truffet nogen foranstaltninger, præciseringer eller indgået nogen bilateral aftale om forbehold eller lignende, hvorfor det er vores opfattelse, at slutprotokollen netop ikke udelukker andet end specifikt 1929-holdingselskaberne. 1929-loven er erstattet af SPF-loven Vi skal videre bemærke, at i fald slutprotokollen alligevel skal forstås i en bredere eller dynamisk kontekst, skal en sådan fortolkning føre til, at kun den relevante lovgivning omfattes. Som nævnt blev 1929-loven (den luxembourgske lov af 31. juli 1929) afskaffet i 2006, men på samme tid indførte Luxembourg et nyt familieforvaltningsselskab baseret på ny SPF-lovgivning (lov nummer 5637 af 20. november 2006). Det blev fremhævet ved lovens ikrafttrædelse, at denne var tænkt som erstatning til 1929-holdingselskaberne. SPF-holdingselskabet er grundlæggende sammenligneligt med 1929-holdingselskabet og kun beregnet som et investeringsselskab for investorer, der handler inden for rammerne af forvaltningen af deres private midler. Et SPF kan tilsvarende etableres i selskabsform, således at aktiverne afsondres fra privat formue i relation til tredjemand. I lighed med 1929-holdingselskaberne er et SPF-holdingselskab - og tilsvarende 1929-holdingselskabet - fritaget for formueskat, selskabsskat og anden kommunal skat. I henhold til artikel 5, stk. 1, i SPF-loven er SPF'en dog underlagt en årlig abonnementsskat på 0,25% med en minimumsafgift på 100 EUR årligt og en maksimal abonnementsskat på 125.000 EUR årligt. SPF-holdingselskabet er således i stort omfang tilsvarende 1929-holdingselskabet i dets beskatning, formål, hensigt og investorbase. Når Skattestyrelsen således anfører, at slutprotokollens §1 skal fortolkes dynamisk, da vil en sådan fortolkning i henhold til formuleringen i slutprotokollens §1 (1. sætning) "for tiden" føre til, at SPF-holdingselskaberne vil være den relevante lovgivning, idet denne lovgivning direkte erstattede 1929-loven. Det bemærkes igen, at SPF-holdingselskabet - ligesom 1929-holdingselskabet - fra et luxembourgsk perspektiv generelt ikke anses for omfattet af de luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der sker faktisk beskatning af renter og udbytter fra Danmark Skattestyrelsen har i sin indstilling anført, at der ikke ses et grundlag for at tillade overenskomstfordele til Fonden, idet dette vil føre til dobbelt ikke-beskatning som følge af Fondens beskatning i Luxembourg, og at et sådant forhold vil være i strid med hensigten i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Vi skal henlede Skattestyrelsens opmærksomhed på sammenligningen til den danske beskatning og kvalifikation af danske investeringsforeninger. Disse omfattes af selskabsskatteloven, idet danske investeringsselskaber jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk.1, og investeringsforeninger efter ligningslovens § 16C dog undtages for samme beskatning. Sådanne selskaber vil Danmark alligevel se som omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstbeskyttelse. Der henvises i denne sammenhæng bl.a. til, at Skatteministeriet i TfS 2000, 394 har fastslået, at pensionskasser, akkumulerende investeringsforeninger såvel som udloddende investeringsforeninger skal betragtes som værende hjemmehørende i Danmark i henhold til definitionen på hjemstedsbegrebet i dobbeltbeskatningsaftalerne indgået af Danmark. Dette skal gælde, uanset om foreningerne er fritaget for skat efter danske regler. Det må dermed være udgangspunktet, at danske investeringsforeninger og tilsvarende luxembourgske investeringsfonde, der er skattemæssige subjekter med sammenlignelige civilretlige- og skattemæssige karakteristika, må anses for værende omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Årsagen hertil er netop at undgå dobbeltbeskatning. Som vi vil fremføre senere i dette svar, opnår investorerne ikke nogen skattefordel ved at investere i Fonden. Investeringen sker således alene af kommercielle og regulatoriske hensyn. Der er således ikke tale om en struktur, hvor der ikke sker beskatning af indkomst modtaget fra Danmark. Fonden er en SICAV RAIF og omfattet af den bilaterale aftale af 2006 I 2006 blev der indgået en bilateral aftale mellem Danmark og Luxembourg med det specifikke formål at fastslå, at luxembourgske investeringsfonde, herunder også SICAV'er og SICAF'er, anses som omfattede af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Vi henviser til brevvekslingen den 30. december 2005 og 15. februar 2006 mellem Luxembourg og Danmark. I den juridiske vejledning C. D. 1.1.10.2 fremgår det: "De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Luxembourg var i 2006 enige om, at "investment funds" hjemmehørende i Luxembourg var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem de to lande. Det gælder også en "investment fund", der er organiseret som SICAV. Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning, at funden er et selvstændigt skattesubjekt" Skattestyrelsen anfører i sin indstilling, at der med "investment funds" alene menes kollektive investeringsfonde, der er omfattet af UCITS-direktivet, og der henvises videre til afgørelsen i TfS1995,195, hvor et dansk investeringsinstitut blev sammenlignet med en SICAV omfattet af UCITS-direktivet, der var gældende på det tidspunkt. Det er vores opfattelse, at dette ikke er en korrekt fortolkning af den aktuelle aftale. Der er ingen omtale i den juridiske vejledning af et UCITS-kriterium, og ej heller i brevudvekslingen mellem Denmark og Luxembourg. Ordlyden antyder efter vores opfattelse snarere en bred fortolkning, idet den generelle formulering "investment funds" er anvendt i en bred betydning uden forbehold eller afgrænsning. Formuleringen er tillige udvidet ved specifikt at fastslå, at investeringsfonde organiseret som SICAF eller SICAV tillige omfattes. Den eneste afgrænsning er en betingelse om, at investeringsfondene skal kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt, hvilket skal ses i lyset af, at en SIF og RAIF eksempelvis kan organiseres i en transparent FCP, SCS eller SCSp struktur. Som yderligere underbygning af vores opfattelse bemærkes det, at når man læser de luxembourgske offentligt tilgængelige brevudvekslinger med Danmark fra 2006, ses det, at den samme brede formulering af "investment funds" er anvendt til at bestemme og definere de luxembourgske investeringsfonde, herunder dem, der er organiseret som SICAV / SICAF: "Par échanges de lettres du 30 décembre 2005 et du 15 février 2006, les autorités fiscales danoises et luxembourgeoises sont convenues que les fonds d’investissements luxembourgeois constitués sous forme de SICAV/SICAF tombent dans le champ d’application de la Convention fiscale conclue entre le Danemark et le Luxembourg le 17 novembre 1980." Oversat: Ved brevveksling af 30. december 2005 og 15. februar 2006 blev de danske og luxembourgske skattemyndigheder enige om, at luxembourgske investeringsfonde, der er oprettet i form af SICAV / SICAF, falder inden for anvendelsesområdet for den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og Luxembourg den 17. november 1980. I relation til de danske investeringsselskaber er der ikke i den juridiske vejlednings afsnit anført, at de tillige anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men dette anføres dog direkte i brevudvekslingen som gengivet i Luxembourg i 2006: “Réciproquement, les organismes de placement collectif danois bénéficient également des dispositions de la Convention sus mentionnée." Oversat Omvendt drager danske virksomheder for kollektiv investering også fordel af bestemmelserne i ovennævnte konvention. Der nævnes således specifikt, at de danske investeringsselskaber (virksomheder) henvises til som kollektive investeringsselskaber. Samme formulering gælder ikke for de luxembourgske investeringsfonde. Årsagen til forskellen i formulering fremgår ikke af juridisk vejledning eller brevudvekslingen, men det er vores opfattelse, at forskellen skyldes, at de danske investeringsselskaber og foreninger alle er kollektive, hvilket ikke er tilfældet for de luxembourgske. En kollektiv investeringsfond i Luxembourg er heller ikke en entydig størrelse, idet en UICITS-investeringsfond i Luxembourg således blot udgør én af de tilgængelige kollektive investeringsfonde. Dette underbygges videre i OECD's benchmark-definition af udenlandske direkte investeringer, bilag 8, s. 194. (https://www.oecd.org/daf/inv/investmentstatisticsandanalysis/40193734.pdf) Vi henviser endvidere til ovenstående beskrivelse af, at der allerede i 1980 var et etableret investeringsfondsregime i Luxembourg. I forlængelse heraf er det vores opfattelse at, hvis det kun var hensigten at medtage kollektive investeringsfonde i Luxembourg i 2006-aftalen, ville dette udtrykkeligt være blevet nævnt for at undgå tvivl om fortolkningen. Det modsatte synspunkt har under alle omstændigheder formodningen imod sig. Den bilaterale 2006-aftale kan således ikke indsnævres til kun at gælde for kollektive investeringsfonde i Luxembourg og ej heller endnu mere snævert til at kun at omfatte kollektive investeringsfonde, der er omfattet af UCITS-direktivet. Der henvises i øvrigt til SKM2012. 214. SR, hvor Skatterådet fandt, at et SIVAF SIF SA kunne modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, hvorved der dog henvises til, at det i hvert enkelt tilfælde vil skulle bedømmes, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for beneficial owner - og dermed om der er pligt til for det danske udbytteudloddende selskab at indeholde kildeskat ved udlodning af udbytte. I den pågældende sag er der ingen henvisning til et UCITS-krav i vurderingen af, om Luxembourg-fonden var berettiget til overenskomstfordele. Faktisk blev dette diskuteret i det første spørgsmål uden en konklusion. Ikke desto mindre var konklusionen i sagen, at Luxembourg-fonden, en SICAF SIF SA, faktisk var berettiget til overenskomstfordele - uagtet hvorvidt denne var en UCITS eller ej. Fonden er en CIV Skattestyrelsen anfører i sin indstilling, at Fonden i øvrigt ikke kan anses som en CIV, allerede fordi Fonden alene har tre investorer, hvorfor den ikke kan anses for at opfylde betingelsen om at være "widely held". Det følger af OECD CIV-rapportens konklusioner (OECD Report adopted by the OECD committee on fiscal affairs on 23 April 2010, the granting of treaty benefits with respect to the income of collective investment vehicles, p. 3.), der også bruges i modeloverenskomsten, at CIV-systemets hensigt er at sikre skatteneutralitet mellem direkte investeringer og investeringer foretaget gennem en CIV. Vi skal bemærke, at ifølge definitionen i artikel 9a, stk. 2, i det europæiske direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse ("ATAD II") er en CIV 'en investeringsfond eller et investeringsselskab, der ejes bredt, har en diversificeret portefølje af værdipapirer og er underlagt regulering af investorbeskyttelse i det land, hvor den er etableret. Definitionen af CIV'er i ATAD II ligner definitionen af CIV'er ses hos OECD, hvori det hedder, at udtrykket CIV 'er begrænset til fonde, der ejes bredt, som har en diversificeret portefølje af værdipapirer og er underlagt regulering af investorbeskyttelse i det land, hvor de er etableret. Det følger således af Modeloverenskomsten at: "In view of the wide meaning to be given to the term “person", the fact that the tax law of the country where such a CIV is established would treat it as a taxpayer would be indicative that the CIV is a “person" for treaty purposes" OECD (OECD: Annex 8: Collective Investment Institutions, in OECD Benchmark Definition of Foreign Direct Investment, p. 196.) anfører eksplicit en række forskellige typer af fonde, der kan kvalificere sig som CIV'er, herunder bl.a.: - Investment funds - Variable capital companies - Feeder/master funds, umbrella funds/sub-funds, funds of funds - Professional investor funds - Private equity funds - Property and real estate funds. OECD anerkender endvidere, at CIV-klassificeringen kan variere på tværs af lande af flere grunde, f.eks. i sammenhæng med forskelle i tilladte juridiske strukturer, i skattesystemer eller i lovgivning om værdipapirinvestering og deres klassificering efter funktionel type investeringskategori. Som nævnt tidligere er en UCITS-investeringsfond blot en bestemt type CIV. Det følger af OECD CIV-rapportens konklusioner, at den udvidede fortolkning af CIV begrebet ikke kan udstrækkes til også at omfatte strukturer med trusts, private equity funds og hedge funds. Vi skal i det følgende redegøre for, hvorfor vi mener, at Fondens dobbeltbeskatningsoverenskomstmæssige beskyttelse. Fonden er en investeringsfond i henhold til luxembourgsk lovgivning og betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Først og fremmest henviser vi til, at den luxembourgske lovgiver ved implementeringen af ATAD II har anført, at en RAIF vil opfylde kriterierne for at være en CIV, hvilket også er gældende for andre alternative investeringsfonde i Luxembourg. Fonden er en person i en overenskomstmæssig forstand Efter dansk ret vil de skattesubjekter, som er objektivt fritaget for beskatning, jf. eksempelvis selskabsskattelovens § 3 anses for at være en “hjemmehørende person" i de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det fremgår videre af Juridisk vejledning C. F. 8.2.2.4.2.1 at: "Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand? Se punkt 8.11-8.13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4. Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Nyere danske DBO'er indeholder en særlig bestemmelse i artikel 4, stk. 2, som sikrer dette." Det er således den danske opfattelse, at opfattelsen i dansk ret, at art. 4, stk. 1, alene indeholder et krav om, at et selskab skal være subjektivt skattepligtigt til den pågældende stat. Selskabet, Fonden og investorerne er subjektivt skattepligtige i deres respektive hjemstater, henholdsvis Denmark, Luxembourg og Tyskland, og indkomst modtaget i Fonden fra Selskabet beskattes enten i Fonden eller hos investorerne i henhold til den generelle tyske selskabsbeskatning. Der henvises til SKM2008. 491. SR, hvor der blev udloddet udbytter fra et dansk selskab til et udenlandsk "General Partnership" (et kommanditselskab), som i udlandet var kvalificeret som selvstændigt skattesubjekt, der bl.a. var undergivet beskatning af driftsindtægter og udbytter. Spørgsmålet i sagen drejede sig om, hvorvidt udbytter fra et dansk, helejet datterselskab af den udenlandske enhed kunne udloddes uden indeholdelse af kildeskat fra Danmark. Skatteyderen gjorde i sagen gældende, at en "person" efter Den Nordiske Dobbeltbeskatningsaftale betyder " . . . en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person ". Skatterådet statuerede, at Danmark var forpligtet til at acceptere den skattemæssige kvalifikation af den udenlandske enhed som et selvstændigt retssubjekt, såfremt ". . . den udenlandske enhed behandles som et selskab eller beskattes på samme måde, i den stat, hvori den udenlandske enhed er organiseret. . . " Overført til den aktuelle sag bekræfter bl.a. afgørelsen i SKM 2008.491. SR, at den luxembourgske skattemæssige kvalifikation af Fonden som et selvstændigt skattesubjekt, at Fonden alene af den årsag også i Danmark skal kvalificeres som en selvstændig skattemæssig enhed i forhold til den dansk luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er således vores opfattelse, at Fonden må anses for at være hjemmehørende i Luxembourg i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, idet det gøres gældende, at det forhold, at Fonden i praksis er skattefritaget i Luxembourg af sine danske indtægter, ikke er en hindring for at statuere, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og Danmark samt efter interne danske skatteregler. Det er vores opfattelse, at det ikke vil være foreneligt med hensigten i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller modeloverenskomsten, hvis Skattestyrelsen måtte finde, at Fonden kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, retmæssig ejer af udbytter og renter men uden dobbeltbeskatningsoverenskomstbeskyttelse, idet et sådant udfald må forudsætte, at der med strukturen er forsøgt at opnå en skattemæssige bedre stilling end den, der ville følge, hvis investorerne havde investeret direkte. ICG udvalget anfører at hensigten dobbeltbeskatningsoverenskomsterne skal opretholdes I en CIV-relateret kontekst, skal vi bemærke, at der I CGI rapporten (https://www.oecd.org/tax/treaties/41974553.pdf) nævnes, at der kan være tilfælde, hvor en CIV ikke anses for at være retmæssig ejer eller omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst - der nævnes dog ikke nogle konkrete scenarier. I sådant et scenarie anfører GCI rapporten, at investeringer i en CIV ofte sker gennem "Intermediated structures", og at der blandt ICG rapportens medlemmer er enighed om, at i det omfang en CIV ikke er berettiget til overenskomstfordele, da bør investorerne i anden række være berettigede til overenskomstfordele. Det anføres således: "The ICG then considered the position of an investor in a CIV that is not able to claim benefits on its own behalf. The ICG agreed that, if there were no way for an investor that is a resident of a State with which the source State has a tax treaty to claim treaty benefits, then the treaty would have failed in its purpose of eliminating double taxation" og videre at “There was general agreement that there should be some way for those investors who are resident in the State in which the CIV is established to claim benefits. Otherwise, investors who invest through a CIV would be put in a worse position than if they had invested directly." Det fremgår dog også af ICG rapporten, at der mellem medlemmerne var uenighed om, hvorvidt en sådan overenskomstbeskyttelse til investorerne kunne føre til misbrug, i tilfælde hvor investorerne måtte være hjemmehørende i ikke-OECD lande. ICG medlemmerne foreslog herefter en anbefaling til modeloverenskomstkommentarerne, hvorefter det blev anbefalet, at en CIV bør opnå den samme overenskomstbeskyttelse som de bagvedliggende OECD investorer, i det tilfælde at investorerne havde ejet de underliggende investeringer direkte. Der ses ikke i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller i modelkommentarerne at været taget forbehold for denne anbefaling, hvorfor det er vores opfattelse, at i det omfang Fonden ikke anerkendes som overenskomstbeskyttet, da bør investorerne være det - forudsat investorerne selv er berettigede til overenskomstfordele. Det bemærkes i den sammenhæng, at de tre investorer alle er selvstændige juridiske og skattepligtige personer i Tyskland, og hver især omfattet af den generelle tyske selskabsskattelov. De kan hver især fremvise hjemstedserklæringer i relation til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Fonden opfylder betingelsen for at være "widely held" I henhold til CIV rapporten forudsætter en CIV-kvalifikation, at en CIV er: " 1. widely held 2. diversified portfolio of securities 3. investor protection regulation " Ad1) CIV-rapporten anfører, at CIV begrebet "widely-held" ikke skal fortolkes snævert, men tværtimod udvidende, idet der anføres: "The term would include “master" and “feeder" funds that are part of “funds of funds" structures where the master fund holds a diversified portfolio of investments on behalf of the feeder funds that are themselves widely held. “Intermediated structures" relates to the holding of securities, including interests in CIVs, through layers of financial intermediaries." Som nævnt bemærkes det i CIV rapporten, at den udvidede fortolkning af CIV begrebet ikke kan udstrækkes til også at omfatte strukturer med trusts, private equity funds og hedge funds. Hvor der således ikke er tale om strukturer med trusts, private equity funds og hedge funds, vil det således være imod hensigten med CIV rapporten at fortolke begrebet widely-held snævert ved at afgrænse en CIV til kun at gælde en fond, der selvstændigt er widely-held. Der er ingen trusts, private equity funds eller hedge funds i den konkrete struktur, og der ses ikke belæg for i modelkommentarerne eller CIV rapporten, at kun visse typer investorer kan kvalificere som en investor i en CIV kontekst. Der kan således efter vores opfattelse principielt ikke fortolkes et krav om, at eksempelvis en feeder fund i sig selv skal opfylde betingelserne for at være en CIV, hvilket dels underbygges af anerkendelsen af "Intermediated structures" i CIV rapporten og ikke mindst ICG rapporten - forudsat at en sådan feeder fund eller Intermediated enheder selvstændigt opfylder betingelsen om at være widely-held. Danmark følger generelt kommentarerne til modeloverenskomsten ved fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet det bemærkes, at Danmark tilhører den gruppe af lande i OECD, der mener, at kollektive investeringsforeninger kan være skattemæssigt hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand. I dansk ret er det ikke usædvanligt at se igennem det formelle ejerskab til de bagvedliggende investorer. Således har vi i henhold til bl.a. ikke-offentliggjort bindende svar mulighed for ved bevisudstedende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C eller kontoførende investeringsforeninger at se igennem eksempelvis et skattemæssigt transparent K/S til de bagvedliggende investorer med henblik på at konstatere, hvorvidt kravet om 8 medlemmer i Selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, er opfyldt. Samme princip anvendes ved mellemholdingreglen i Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Konkret er Fonden ejet indirekte af flere tusinde medlemmer gennem investorerne. Derfor er det vores opfattelse, at det vil være i modstrid med Modeloverenskomstens kommentarer og CIV rapporten at afvise Fonden som widely-held, allerede fordi Fonden direkte er ejet af tre investorer. Ad 2) I RAIF loven gælder der et krav om risikospredning, og af forarbejderne til loven fremgår det videre, der for en RAIF gælder samme betingelser om risikospredning, som der gælder for en SIF. Således er det et vedtægtsmæssigt krav i Fonden, at dets midler skal investeres ud fra et krav om risikospredning, hvilket det er pålagt Fondens kapitalforvalterselskab at sikre. Samme kapitalforvalterselskab er underlagt tilsyn fra det luxembourgske finanstilsyn. Fonden lever efter vores opfattelse til fulde op til denne forpligtelse, også fordi Fonden er oprettet som en AIF i Luxembourg. Det er således vores opfattelse, at denne betingelse er opfyldt. Ad 3) Idet Fondens kapitalforvalterselskab er underlagt tilsyn af det luxembourgske finanstilsyn anser vi denne betingelse som opfyldt. TEUF artikel 49 vil føre til, at Danmark ikke skal beskatte udbytter Uanset om Skattestyrelsen anerkender Fonden som dobbeltbeskatningsoverenskomstbeskyttet, da gør vi gældende, at Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") Artikel 49 vil føre til, at Danmark skal anerkende Fonden som berettiget til at modtage udbytter fra Danmark uden dansk kildeskat. Fonden anses som et selvstændigt skattesubjekt i Luxembourg og Danmark, jf. spørgsmål 1. Idet Fonden er etableret som et SA, er Fonden sammenlignelig med et dansk aktieselskab. Det gøres derfor gældende, at såfremt Fonden opfylder betingelserne i dens stiftelsesstat til at kunne anerkendes som et selvstændigt rets-og skattesubjekt, vil det være i strid med EU-retten, såfremt Danmark ikke accepterer kvalifikationen i såvel civilretlig som skatteretlig henseende - medmindre der ikke er tale om at forskelsbehandle situationer, som er objektivt sammenlignelige. I sag C-303/07, Aberdeen Property Fininvest Alpha ville udbytte til et investeringsselskab i Luxembourg af typen “Sociétés d'investissement à Capital Variable" (SICAV) blive begrænset skattepligtigt til Finland. Selskaber af typen SICAV var ikke omfattet af dagældende moder-/datterselskabsdirektiv (90/435). EU-domstolen fastslog, at det forhold at selskabsformen SICAV ikke var kendt i finsk ret, ikke i sig selv kunne begrunde, at udbytte til et sådan selskab skulle beskattes, jf. dommens præmis 50. Den italienske regering (til støtte for Finland i sagen) og den finske regering havde i deres indlæg argumenteret for, at et SICAV i Luxembourg ikke kunne sammenlignes med et finsk aktieselskab (eller en finsk investeringsfond), som kunne modtage udbytte fra finske selskaber skattefrit. Den finske regering henviste til, at et SICAV ikke var selskabsskattepligtigt i Luxembourg, men alene blev beskattet med 0,01 pct. af dets kapital, jf. præmis 46. EU-domstolen fandt, at det var i strid med EU-retten at beskatte udbytte, som blev udloddet til et luxembourgsk SICAV. EU-domstolen henviste bl.a. til, at når et SICAV efter finsk ret blev behandlet som et selvstændigt skattesubjekt og i overensstemmelse hermed undergivet en begrænset skattepligt af udbytte, som det modtog fra finske selskaber, var et SICAV efter finske regler bragt i en situation, som kunne sammenlignes med situationen for finske aktieselskaber. Følgelig var det i strid med EU-retten at påligne en kildeskat ved udlodning af udbytte fra finske selskaber, når finske aktieselskaber ikke blev udsat for en tilsvarende beskatning. Det er således sammenligningen med hjemmehørende selskabsformer, der er afgørende. I ovennævnte sag C-303/07 kunne Finland ikke anse et udenlandsk selskab for at være et selvstændigt skattesubjekt og udøve beskatningsret over det og samtidig hævde, at selskabet ikke kunne sammenlignes med et finsk aktieselskab. Sammenholdt med denne sag, hvor der er tale om en selskabsform, der er sammenlignelig med et aktieselskab eller investeringsselskab, vil det af EU-retten følge, at Danmark ikke har ret til kildeskat af udbytter, da udbytte til en dansk moderforening/selskab vil være skattefri både efter reglerne om skattefrihed for udbytter på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Således er det vores opfattelse, at det vil være i strid med EU-retten at pålægge det danske selskab at skulle indeholde kildeskat på udbytter på datterselskabsaktierne, der skattemæssigt ejes 100% af Fonden, når der som her ikke er tale om misbrug efter ligningslovens § 3. Renter betalt fra Selskabet beskattes med mere end ¾ i udlandet Som nævnt tidligere beskattes renter modtaget af Fonden ved, at investorer skal svare lokal tysk selskabsskat m.v. Skattestyrelsen har i sin indstilling anført, at det vil være i modstrid med hensigten i dobbeltbeskatningsoverenskomsten at tillade Fonden fordele efter overenskomsten. Hertil skal vi fremhæve, at det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk.1, 1. pkt. sammenholdt med stk. 1, litra d, sidste pkt., at "Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning" Og videre af den juridiske vejlednings C. D. 8.10, at beskatningen af renter skal frafaldes, hvor det modtagende selskab mv. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst 3/4 af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end 3/4 af den danske selskabsbeskatning. Af lovforarbejderne til lovforslag L119 udtalte den daværende skatteminister videre, at ". . dansk skattemæssig behandling af et selskab (skal) som udgangspunkt ikke være afhængig af udenlandsk skattemæssig behandling af udenlandske aktionærer eller andre udenlandske selskaber. Som følge af internationaliseringen kan udgangspunktet ikke altid følges. Selskaberne og deres skatterådgivere er opmærksomme på, at transaktioner over landegrænserne giver mulighed for både erhvervsmæssige og skattemæssige fordele. Det er således blevet tydeligt, at samspillet mellem forskellige landes skatteregler - eller nærmere den manglende koordinering mellem landenes skatteregler - giver dem mulighed for at opnå skattenedsættelse. Der er ingen grund til at undlade at beskatte koncerninterne rentebetalinger her fra landet til rene skattely-selskaber, hvis formål er skattefri opsamling af renter, som andre koncernselskaber har fået fradrag for. . . . Det er heller ikke dansk skattepolitik at beskatte renter, som betales her fra landet til udenlandske rentemodtagere. Det ville blot fordyre dansk erhvervslivs låneoptagelse af forretningsmæssigt begrundet gæld. Imidlertid er de nødvendigt at begrænse mulighederne for skatteplanlægning ved, at dansk beskatning nedsættes ved koncerninterne rentebetalinger til et udenlandsk koncernselskab, som betaler ingen eller meget lav skat af de modtagne renter. Den foreslåede kildeskat på renter er derfor målrettet, så den ikke omfatter alle rentebetalinger til udlandet. Kildeskatten gælder kun for rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lande, som ikke er omfattet af EU's rente-/royaltydirektiv eller ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der pålægger Danmark at nedsætte dansk skat af rentebetalinger til det pågældende land. Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med over 60 lande, herunder alle lande med et væsent

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner