LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10163/2022

    RETSINFO 10163/2022 — Moms - synsprøveudstyr - afvisning

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Spørger er optiker og ønsker det afklaret, i hvor høj grad indkøb af diverse udstyr, særligt synsprøveudstyr, berettiger til momsfradragsret efter momslovens § 37 og § 38, stk. 1. Imod Spørgers ønske afvises det at svare på spørgsmål 1, idet Spørger allerede kender de afgiftsmæssige konsekvenser af de i spørgsmålet omhandlede dispositioner, på baggrund af en af Skattestyrelsen allerede truffet afgørelse. Derimod bekræftes det i spørgsmål 2, i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger har fuld momsfradragsret jf. momslovens § 37, ved indkøb af andet specifik oplistet udstyr. Skatterådsmøde 23. november 2021 - SKM2022. 534. SR Grundet tavshedspligt offentliggøres det bindende svar i stærkt redigeret form. Spørgsmål 1. Kan det bekræftes, at selskabet ved indkøb af nedenstående synsprøveudstyr (a - k) kan fratrække momsen på indkøbet delvist i henhold til momslovens § 38, stk. 1, når der er tale om følgende udstyr? ¬a)Autorefraktor, b)Tonometer (indbygget enhed i Autorefraktor, c)Keratometer (indbygget enhed i Autorefraktor), d)Pachymeter (indbygget enhed i Autorefraktor), e)Fundus kamera, f)Synsfeltscreener, g)Frastema (Synsprøveunit) h)Pupilometer, i)Phoropter, j)LCD skærm, k)Spaltelampe 2. Kan det bekræftes, at selskabet ved indkøbet af nedenstående synsprøveudstyr (I og m) fuldt ud kan fratrække momsen på indkøbet i henhold til momslovens §37, stk. 1, når der er tale om følgende udstyr? ¬I)Lensmeter og m) Prøvebrille Svar 1. Afvises 2. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Optiker-kæden består af i alt X butikker på landsplan i Danmark. […] Spørger er en af de i alt X butikker, der driver optikervirksomhed med salg af såvel momspligtige varer (individuelt tilpassede briller og kontaktlinser) som momsfrie ydelser (synsprøver). Den årlige omsætning fordeler sig med ca. XY% på momspligtigt salg og YY% på momsfrit salg. Sammenhængen mellem salg af synsprøver og salg af briller/kontaktlinser Selskabets hovedaktivitet er følgelig momspligtigt salg af individuelt tilpassede briller/ kontaktlinser. For at kunne levere den momspligtige individuelt tilpassede brille/kontaktlinse til kunden, er det nødvendigt samtidigt at udføre en momsfri synsprøve på kunden. Til brug herfor anvendes særligt udstyr. Udstyret anvendes dog også til andre formål, jf. nærmere nedenfor. Synsprøveudstyret anvendes til at afgøre, dels om der er synsfejl hos kunden (momsfri synsprøve), dels hvorvidt og hvordan disse synsfejl konkret kan imødekommes og dermed slutteligt til valg af hvilken type individuelt tilpasset brille/kontaktlinse, der er mest relevant for kunden. Ud over resultatet af synsprøven fastlægger synsprøveudstyret således samtidig, hvordan den af kunden valgte individuelt tilpassede brille/kontaktlinse skal produceres, ligesom den danner baggrund for ekspedientens vejledning af kunden til valget af stel/glas eller valget mellem briller kontra kontaktlinser. Selskabets økonomiske virksomhed er primært baseret på salg af individuelt tilpassede briller/kontaktlinser, der som udgangspunkt ikke leveres uden et direkte brug af synsprøveudstyret. Et meget nærværende eksempel herpå er det faktum, at Optiker kæden, sammen med hovedparten af optikerforretningerne i Danmark, valgte at lukke helt ned i ca. en måned under Corona-krisen, idet der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kun måtte udføres kritiske funktioner. Det var således ikke tilladt at gennemføre rutinemæssige synsundersøgelser. Optiker kæden anså det således ikke for muligt at opretholde et salg af momspligtige briller med mindre der foreligger en forudgående synsprøve og kvalificering af, hvilke briller/kontaktlinser der kunne anbefales kunden. Således ville det ikke være rentabelt at holde forretningen åben i ovennævnte periode. Det kan supplerende oplyses, at selskabet i forbindelse med kampagner leverer synsprøver, som i princippet bliver gratis for kunden, idet der ydes en rabat svarende til prisen på synsprøven. Der er nedenfor gengivet de forskellige former for fakturering. […] Rådighedsstillelse af synsprøveudstyret mod momspligtigt vederlag Selskabet er delvist ejet af Optiker A/S, som selskabet har indgået en managementaftale med. Som en del af aftalen forpligter Optiker A/S sig bl.a. til at etablere, udvikle og fastholde butiksstrukturen og til at gennemføre den fornødne undervisning af de ansatte i butikken. Optiker A/S modtager et honorar svarende til en procentmæssig andel af butikkens bruttoomsætning for ydelserne. Selskabet skal selv stille synsprøverum inkl. udstyr til rådighed for Optiker A/S, i det omfang, der skal gennemføres undervisningsforløb i butikken, fx i forbindelse med indkøb af nye specialiserede instrumenter og teknisk udstyr. Selskabet modtager et fast årligt momspligtigt beløb for denne forpligtelse. Der kan i den forbindelse deltage ansatte fra andre butikker i kæden. På baggrund af ovenstående kan det således konkluderes, at udstyret indkøbes med henblik på levering af momspligtige og momsfrie ydelser, allerede fordi udstyret ud over at blive anvendt til de momsfrie synsprøver og levering af momspligtige briller/kontaktlinser stilles til rådighed for Optiker A/S mod et momspligtigt vederlag. Uddrag af managementaftale Af Managementaftalen fremgår det at: […] Selskabet ønsker nu at udvide kapaciteten i butikken i X-by og ønsker derfor at købe nyt synsprøveudstyr. Selskabet ønsker følgelig at få bekræftet, at - selskabet ved indkøb af udstyret omfattet af spørgsmål 1 kan fratrække momsen delvist i henhold til momslovens § 38, stk. 1, og at - selskabet ved indkøb af udstyret omfattet af spørgsmål 2 kan fratrække momsen fuldt ud i henhold til momslovens § 37, stk. 1. 1 Kunden og Synsprøven Grundlæggende er selskabet en detailforretning, der sælger individuelt tilpassede briller og kontaktlinser, hvor levering af disse er afhængig af, at der foretages en synsprøve. Dette følger desuden også af Bekendtgørelse om optikervirksomhed §1 "Virksomhed som optiker omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning og kontrol samt forhandling af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler". Det er således teknisk og lovgivningsmæssigt umuligt for selskabet at gennemføre et momspligtigt salg af individuelt tilpassede briller/kontaktlinser uden at have et lokale og udstyr til brug for gennemførelse af synsprøven. Der findes ikke nogen egentlig lovgivningsbestemmelse for, hvad en synsundersøgelse skal indeholde. Optikforeningens anbefaling kan dog se på følgende link: (www.optikerforeningen.dk/Fag---Uddannelse/Retningslinjer/Basissynsprøve.aspx) Som det fremgår heraf, bør en synsundersøgelse ud over bestemmelse af de forhold, der er direkte henførbare til selve brillen, også indeholde en generel undersøgelse af øjets sundhedstilstand. Der må helt konkret ikke sælges briller eller kontaktlinser, hvis optikeren er bekendt med eller får mistanke om, at en kunde lider af sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer, eller som kunne påvirkes af brille/kontaktlinsebehandlingen. Hertil bruges udstyr som tonometer (b), fundus kamera (e) og synfeltscreener (f). Kunden skal i stedet henvises til at søge læge, jf. Bekendtgørelse om optikervirksomhed § 6. Dermed bliver det afgørende for salget af individuelt tilpassede briller/kontaktlinser til den enkelte kunde, at selskabet foretager en test af, om der i det hele taget kan gennemføres et momspligtigt salg til kunden, hvilket bekræfter, at udstyret er en afgørende forudsætning for at kunne levere den momspligtige individuelt tilpasset brille/kontaktlinse til kunden og dermed helt naturligt udgør en generalomkostning i virksomheden. Udover selve det sundhedsmæssige perspektiv er et andet og ligeledes vigtigt formål med synsprøven at medvirke til valg af design af brillerne/valg af glastype og valg af kontaktlinser ligesom synsprøven kan være medvirkende til valget mellem briller og kontaktlinser. Brillerne og kontaktlinserne er individuelt tilpasset på baggrund af resultatet fra synsprøveudstyret, hvilket også fremgår af kvitteringerne til kunden. Foretagelse af en opmåling af styrker, bygningsfejl, pupilafstand mv. er således en nødvendighed for salget af brillen, da brillen uden denne opmåling ikke ville passe til den enkelte bruger, og ethvert salg af en utilpasset brille/kontaktlinse vil formentlig føre til en returnering/annullering af handlen. Således benyttes synsprøveudstyret ikke kun til at levere en synsundersøgelse, men er i praksis et altafgørende element i valget mellem briller kontra kontaktlinser eller designet og fremstillingen af de individuelt tilpassede briller, som sælges til kunderne. Skattestyrelsens afgørelse af X. måned 201x. Endvidere er det fra Skattestyrelsen oplyst, at Skattestyrelsen d. X. måned 201x har truffet afgørelse overfor Spørger, om bl.a. tilbageregulering af allerede foretagne momsfradrag i forbindelse med indkøbt af navngivet synsprøveudstyr. Afgørelsen vedrører indkøb i perioden xx 201x til xx 201x. Af afgørelsen fremgår bl.a.: […] Spørgers opfattelse og begrundelse 2 Vores vurdering Ud over rådighedsstillelsen af synsprøveudstyret mod et momspligtigtig vederlag, leverer selskabet to selvstændige hovedydelser - en momsfri synsprøve og momspligtige briller/kontaktlinser. Det kan på baggrund af nedenstående samlet set konkluderes, at udgifterne til synsprøveudstyret omfattet af spørgsmål 1 tjener flere formål, idet udstyret må anses at have en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets økonomiske virksomhed som helhed med en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1 til følge, mens udstyret omfattet af spørgsmål 2 alene tjener til momspligtige formål med en fuld momsfradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1 til følge. 2.1 Rådighedsstillelsen af udstyret mod vederlag 2.1.1 Økonomisk virksomhed - betingelser for momspligtig leverance I henhold til såvel EU og dansk praksis forstås der ved økonomisk virksomhed alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter uanset resultatet heraf. Der henvises til momslovens § 3. EU-Domstolen udtalte i sagen C-285/10, Campsa Estaciones de Servicio SA, at kvalificering af en transaktion som en "transaktion mod vederlag" udelukkende forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem leveringen af varer/ydelser og en modværdi, som sælger faktisk har eller skal modtage. Det påpeges således, at den omstændighed, at transaktionen foretages til en pris, som er højere eller lavere end kostprisen og dermed højere eller lavere end markedsprisen, er irrelevant for denne kvalificering. EU-Domstolen fastslog dette princip i sin afgørelse i C-263/15, Lajver, ved at påpege at også beløb af beskeden størrelse er at anse som økonomisk virksomhed, idet begrebet "økonomisk virksomhed" er objektivt og finder anvendelse uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. I den pågældende sag havde de ungarske skattemyndigheder ikke anset selskabets levering af ydelser for "økonomisk virksomhed", idet der alene var tale om beskedne beløb i forhold til selskabets øvrige indtægter (tilskud), og at leveringen af disse ydelser alene måtte anses som en retlig forpligtelse og ikke "en levering af ydelser mod vederlag". Selskabet leverede sine momspligtige ydelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder af offentlige veje. EU-Domstolen lagde i sin dom vægt på, at udnyttelsen af bygge- og anlægsarbejderne kan anses som levering af ydelser foretaget mod vederlag, når der er en direkte forbindelse mellem de leverede ydelser og vederlaget. EU-Domstolen påpeger endvidere, at der ikke kan herske tvivl om, at der består en direkte forbindelse mellem den levering af ydelsen, der er foretaget - eller som skal foretages - og den modydelse der er modtaget eller som skal modtages herfor - og dette er uanset vederlagets størrelse jf. præmis 43 og 44. Domstolen bemærker hertil, at den omstændighed, at en økonomisk transaktion foretages til en pris, som er højere eller lavere end kostprisen eller markedsprisen, er uden relevans for kvalificeringen af, at der er tale om en transaktion mod vederlag. Med andre ord fastslår EU-domstolen, at et vederlags størrelse ikke har betydning for kvalifikationen af udøvelsen af økonomisk virksomhed. Størrelsen på det opkrævede vederlag vedrørende rådighedsstillelsen er således ikke afgørende for, hvorvidt transaktionen er omfattet af momspligten. Det afgørende for, hvorvidt en transaktion er omfattet af momspligten, beror således på, hvorvidt leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Rådighedsstillelsen af udstyret til Optiker A/S sker som led i udøvelsen af selskabets økonomiske virksomhed, og der opkræves endvidere et vederlag herfor. Ydelsen må således anses at være leveret af en afgiftspligtig person, som agerer i denne egenskab i forbindelse med rådighedsstillelsen af udstyret til Optiker A/S. På den baggrund anser vi transaktionen omfattet af momspligten - uanset beløbsstørrelsen. Det er således vores opfattelse, at der ikke er belæg for at tilsidesætte rådighedsstillelsen som en momspligtig indtægt, der direkte relaterer sig til det indkøbte udstyr, uanset hovedformålet med indkøbet er at blive anvendt til salg af momsfrie synsprøver. 2.1.2 Definition på fællesomkostning Det fremgår af momslovens § 38, stk. 1, 1. punktum at "For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter§§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter§ 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden." På den baggrund er der således adgang til et delvist momsfradrag vedrørende udgifter, der benyttes til såvel momspligtige og momsfritagne aktiviteter. I henhold til såvel EU som dansk praksis, er der således delvist momsfradrag vedrørende udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til både den momspligtige og den momsfrie aktivitet. Spørgsmålet er herefter, hvornår der er en direkte og umiddelbar tilknytning til både den momspligtige og den momsfrie aktivitet, og at der dermed er tale om en generalomkostning. I henhold til gældende praksis skal generalomkostningsbegrebet fortolkes bredt, hvorved også selv en mindre tilknytning til den momspligtige aktivitet er tilstrækkelig til, at udgifterne er delvist momsfradragsberettigede. Dette blev modsætningsvist statueret i dansk praksis af Østre Landsret allerede i 1996. Sagen omhandlede en virksomhed, hvor den overvejende del af omsætningen var generet af ikke­ momspligtig aktivitet (finansiel virksomhed) og en momspligtig aktivitet (factoring). Selskabet indkøbte et edb-anlæg, som hovedsageligt blev anvendt til de momspligtige formål. Østre Landsret fandt, at der alene kunne indrømmes en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1, uanset den momsfrie benyttelse af anlægget måtte anses for minimal, jf. TfS 1996.588ØLD. Østre Landsret fandt således, at uanset edb-anlægget hovedsageligt blev anvendt i forbindelse med udøvelsen af de momspligtige aktiviteter, måtte anlægget anses at være en fællesomkostning, idet edb­anlægget også blev anvendt i forbindelse med udøvelsen af de momsfrie aktiviteter, til trods for, at denne anvendelse måtte anses for meget minimal. Indkøbet af edb-anlægget måtte således anses at have en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets økonomiske virksomhed som helhed. Dette princip for definitionen af fællesomkostninger er ligeledes klart kommet til udtryk i senere dansk praksis, fx SKM2009. 819. LSR. Her havde et nystiftede selskab rejst forskellige momsspørgsmål i forbindelse med opførelsen af 123 projekterede sommerhuse, som var en del af et større projekt. Denne sags spørgsmål 2 handlede om, hvorvidt selskabet havde et delvist momsfradrag vedrørende sine fællesomkostninger i et år, hvor der ikke havde været momspligtige indtægter. Selskabets normale indtægter ville sædvanligvis være både momsfrie og momspligtige vedrørende opførelse og salg af sommerhuse. Under henvisning til ovenstående Østre Landsrets dom (TfS 1996.588. ØLD) tiltrådte Landsskatteretten skattecentrets afgørelse om, at selskabets momsfradrag vedrørende opførelse af prøvehuse skulle beregnes i forhold til en omsætningsfordeling. Da der ikke var momspligtig omsætning i det pågældende år, blev fradragsretten fastsat til 0. Der herskede i sagen dog ikke tvivl om, at omkostningerne til opførelse af prøvehuset måtte anses som fællesomkostninger, som ville kunne henføres til såvel de momspligtige og momsfrie aktiviteter. Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at der ikke er belæg for at tilsidesætte selskabets udgifter til synsprøveudstyret som fællesomkostninger - uanset den momspligtige indtægt eventuelt måtte anses som minimal og uanset hovedformålet med anskaffelsen er at levere momsfrie synsprøver. Udstyret er de facto også anvendt til momspligtige formål. 2.1.3 Delvis fradragsret Med baggrund i ovenstående må det konkluderes, at rådighedsstillelsen af udstyret til Optiker A/S må anses som en økonomisk transaktion omfattet af momspligten. Allerede fordi selskabet dermed anvender udstyret til såvel den momspligtige rådighedsstillelse som i forbindelse med de momsfrie synsprøver, må udgiften til udstyret omfattet af spørgsmål 1 anses som en fællesomkostning med en delvis momsfradragsret til følge, jf. momslovens § 38, stk. 1. 2.2 Udstyrets anvendelser i forbindelse med synsprøver og valg af briller I forbindelse med undersøgelsen af kunders syn og afdækning af behov for synshjælpemidler, anvendes en række forskelligt synsprøveudstyr. Selve undersøgelsen kan umiddelbart inddeles i en prætest og en egentlig synsprøve. Prætesten omfatter objektive digitale målinger, herunder undersøgelse af øjensundheden. På baggrund af prætesten fortages en egentlig synsprøve, hvori også optikerens subjektive vurdering indgår i den endelige vurdering og korrektions-/handlingsplan. Selve prætesten foretages almindeligvis af en assistent, hvorefter en optiker vurderer resultaterne samt foretager den egentlige synsprøve. Nedenfor er skitseret det udstyr der forventes indkøbt i forbindelse med udvidelse af kapaciteten - herunder ligeledes dets anvendelse samt hvorledes det indgår i den samlede proces, herunder valget af briller, brilleglas eller kontaktlinser. 2.2.1 Præ-test a. Autorefraktor Instrument til objektiv måling af øjets synsfejl, altså nærsynethed, langsynethed og/eller bygningsfejl. Herved fås en indikation på hvilke styrker kunden skal bruge. Målingen har en nøjagtighed på 80-85%. Målingen er et vigtigt element i den samlede udmåling af kundens synsfejl og det endelige design og valg af brilleglas/kontaktlinser. Målingen kan dog ikke stå alene men anvendes som udgangspunkt for den subjektive synsprøve, der foretages af optikeren i klinikken. b. Tonometer (indbygget i autorefraktor) Måling af trykket i øjet, som bl.a. kan afdække risiko for grøn stær. Ved mistanke om grøn stær er vi forpligtet til at henvise til nærmere udredning ved øjenlæge, og sætte det videre forløb i bero. c. Keratometer (indbygget i autorefraktor) Måling af hornhindens krumning til brug ved bl.a. kontaktlinsetilpasning og/eller vurdering af sygdomme i hornhinden. Såfremt der konstateres en uregelmæssig hornhinde (keratoconus), så henvises der til øjenlæge med hvem det videre forløb aftales. For så vidt angår kontaktlinser er målingen altid relevant, da kontaktlinser ikke kan tilpasses fagligt forsvarligt uden brug af keratometer, og vil næppe kunne forhandles uden dette instrument. d. Pachymeter (indbygget i autorefraktor) Bruges til måling af hornhindens centrale tykkelse, hvilket er en risikofaktor for udvikling af grøn stær. Hornhindetykkelsen kan også være relevant at vurdere, når/hvis optikeren anbefaler optiske løsninger som refraktiv kirurgi (laserbehandling). Sidst, men ikke mindst, så er hornhindetykkelsen relevant at følge over tid hos keratoconuspatienter - især hvis disse har fået en special kontaktlinse til behandling deraf. e. Fundus kamera Kameraet bruges til at tage et billede af nethinden, hvorved der kan afdækkes anomalier såsom blødninger i øjet, indikationer på sukkersyge, svulster eller andre alvorlige lidelser. Vurdering af nethindebilleder er især vigtigt for moderat til svært nærsynede personer, idet disse har større risiko for udvikling af bestemte typer øjensygdomme. Informationen fra nethindebilledet kan ligeledes gives optikeren værdifuld viden ved eksempelvis svagsynsoptik. Konstateres der afvigelser i forhold til hvad er normalt, så skal der henvises til læge og/eller øjenlæge for nærmere udredning og det videre forløb sættes i bero. f. Synsfeltscreener Måling af kundens synsfelt, hvilket kan afdække huller/udfald eller indskrænkninger af synsfeltet - altså det samlede synsindtryk, man som person ser/oplever med øjnene. Dette er således en maskine, der undersøger selve synsfunktionen (hvor godt "virker" synsnervefibrene), hvilket vi ifølge lovgivningen er forpligtet til at gøre. Jævnfør Bekendtgørelse om Optikervirksomhed § 3, så skal personer med pludseligt opståede synsfeltsdefekter altid henvises til læge. Disse personer finder vi således kun, hvis/når vi undersøger synsfeltet. En andel af disse kunder vil kunne afhjælpes med specialtilpasset optiske hjælpemidler som eksempelvis prismebriller. I. Lensmeter Instrument til udmåling af styrke i kundens nuværende brille. Konstateres der en stor afvigelse mellem styrke i nuværende brille og den nye opmåling, så kan det være nødvendigt at sælge en brille med en styrke der ligger imellem de to målinger, da tilvænningen til de nye briller ellers vil give for mange problemer. Instrumentet bruges således i bestemmelsen af kundens aktuelle synskorrektionen, men alene i forhold til valg af glas i en ny brille. 2.3 Synsprøven g. Frastema (Synsprøveunit) En enhed, der består af en stol og et bord, der kan køres ind med instrumenter samt holder til phoropteren. Det er nødvendigt med en stol og det sammenhængende bord i forbindelse med foretagelsen af synsprøven, da phoropteren er monteret direkte på bordet og diverse glasstyrker mv. skal være umiddelbart tilgængelige for optikeren. Ligeledes er det vigtigt, at der er korrekt afstand til LCD skærm. h. Pupilometer En enhed, som bruges til udmåling af afstand mellem kundens pupiller. Denne måling bruges til at indstille phoropter korrekt, og dernæst i forbindelse med korrekt placering af det optiske center i brilleglasset. i. Phoropter Dette er en maskine med plus- og minusglas, prismeglas samt glas til bestemmelse af bygningsfejl, som bruges til at udmåle den endelige subjektive brillestyrke. Udstyret er dermed essentielt for at kunne levere en brille/kontaktlinse. j. LCD Skærm Denne skærm viser forskellige bogstaver, billeder til børn mm. Den bruges til bestemmelse af synsevnen (visus) og andre elementer af en synsundersøgelse. Udstyret er dermed en vigtig forudsætning for at fremstille en brille/kontaktlinse med de rigtige glas mv. k. Spaltelampe Instrumentet bruges som udgangspunkt i forbindelse med salg af kontaktlinser. Spaltelampen fungerer som et stort mikroskop på hornhinden, hvorfor det er et essentielt instrument i tilpasningen af kontaktlinser. Det bruges til at kontrollere linsens pasform og bevægelse på øjet. Endvidere indgår det i en generel årlig kontrol af øjets sundhedstilstand efter brug af kontaktlinser. m . Prøvebrille Det er vigtigt altid at afprøve en evt. ny brillestyrke i en "prøvebrille" (hvilket er et justerbart stel med plads til demo-brilleglas) - og i den forbindelse få kundens accept af denne nye brillestyrke før den endelige brille bestilles. Ofte kan der være lidt forskel på den udmålte brillestyrke (målt i synsprøverummet, hvilket er en "kunstig situation" med en sort/hvid 2-dimensionel synstavle) og så den færdige tildelte brillestyrke (afprøvet ude i "virkeligheden"/ butikken med farver og 3- dimensionelt syn). Denne afprøvning af brillestyrker i en "prøvebrille" er således en indikation på kundens efterfølgende succes med de nye briller, herunder evt. tilvænningsperiode. 2.3.1 Fradragsretten vedrørende synsprøveudstyret i henhold til faktisk anvendelse § 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. (. . .) § 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. (. . .) Momslovens § 37 implementer artikel 168 i momssystemdirektivet i dansk ret, mens § 38 har baggrund i samme direktivs artikel 173-175. 2.3.2 Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) Artikel 168 I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27 c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22 e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer. Artikel 173 For så vidt angår varer og ydelser, som af en afgiftspligtig person benyttes både til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af artikel 168, 169 og 170, og til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den forholdsmæssige andel af momsen, der kan tilskrives den førstnævnte form for transaktioner. 2.4 Praksis 2.4.1 Spørgsmål 1 2.4.2 Generalomkostninger og delvis momsfradragsret Som anført ovenfor i afsnit 3.1.2 er der i henhold til praksis tale om generalomkostninger, hvis udstyret bliver anvendt til såvel momspligtige og momsfrie aktiviteter - uanset den anvendelse til enten den ene eller den anden aktivitet må anses af være minimal. Det faktum, at udstyret har en minimal anvendelse i forhold til salget af de momspligtige briller/kontaktlinser, ændrer ikke ved, at udstyret må anses at have en blandet anvendelse. Der henvises til Østrelandsretsdom i TfS 1996.588. ØLD, som endvidere ligger til grund for Landsskatterettens afgørelse i SKM2009. 829. LSR. Dette er endvidere i overensstemmelse med den praksis, som er beskrevet i momsvejledningens afsnit D. A. 11.4.1, hvor det anføres, at indkøb, som både vedrører virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter efter momslovens § 37 og andre formål, f.eks. til virksomhedens momsfrie leverancer efter momslovens § 13, må anses som fællesomkostninger. Der er således ikke i vejledningen fortaget en graduering af omfanget af aktiviteterne i forhold til, hvorvidt alene en minimal anvendelse til momsfrie aktiviteter i forhold til den momspligtige aktivitet kan føre til en tilsidesættelse af den delvise fradragsret. Principperne statueret allerede i 1996 må således anses fortsat at være gældende. EU-Domstolen EU-Domstolen har i adskillige domme (jf. bl.a. C-132/16) fastslået, at afgiftspligtige personer har fradragsret for moms på indkøb, når disse anvendes af den afgiftspligtige i forbindelse med dennes økonomiske virksomhed. Det er samtidig fastslået, at momsfradragsretten er en integreret del af momsordningen og i princippet ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det momsbeløb, der er betalt på indkøbene. Fradragsordningen tilsigter, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne har betalt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at momsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater heraf, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig. Det følger af artikel 168 i momsdirektivet, at for så vidt som en afgiftspligtig person, der handler i sin egenskab af afgiftspligtig ved køb af en vare eller en tjenesteydelse, anvender varen eller tjenesteydelsen i forbindelse med sine momspligtige transaktioner, er den pågældende berettiget til at fradrage den moms, der betales for nævnte vare eller tjenesteydelse. Ifølge fast retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække den betalte indgående moms, og for at omfanget af denne ret kan fastlægges. Retten til at fradrage den indgående moms, der er erlagt for disse goder og tjenesteydelser, er betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse goder eller tjenesteydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Den afgiftspligtige har ligeledes ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger, og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. EU-dom C-132/16 (Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments) Sagen angik en række grunde, hvorpå der skulle opføres feriekomplekser, som senere skulle udlejes momspligtigt. For at kunne tilslutte det planlagte byggeri til den kommunale spildevandspumpestation var det nødvendigt at foretage en renovering af denne. Bygherren indgik derfor en aftale med kommunen om at udføre istandsættelsen af pumpestationen for egen regning. Det afgørende spørgsmål var herefter, om udgifterne til renoveringen kunne anses for at indgå i selskabets generalomkostninger, eller om selskabets rettelig leverede en vederlagsfri tjenesteydelse til kommunen. EU-Domstolen konstaterede, at det ville være umuligt at tilslutte det påtænkte byggeprojekt uden en renovering af kommunens pumpestation. Virksomheden ville derfor ikke kunne have udøvet sin økonomiske virksomhed uden renoveringen. Den omstændighed, at kommunen også drog fordel af renoveringen, kunne ikke begrunde, at virksomheden blev nægtet fradragsret, så længe det kunne godtgøres, at omkostningerne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens økonomiske aktivitet. På samme måde er selskabets køb og brug af synsprøveudstyr en direkte forudsætning for også at kunne levere den momspligtige individuelt tilpassede brille, hvorfor indkøb og drift heraf sker til brug for selskabets samlede økonomiske aktiviteter med det resultat, at momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Dansk praksis SKM2018. 411. LSR Efter SKATs afgørelse skulle levering af en gratis internetavis anses som ikke-økonomisk virksomhed, og momsen af udgifter - vedrørende både momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser og den ikke-økonomiske aktivitet - kunne derfor kun fratrækkes efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2. Ud fra en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at begrænse fradragsretten i medfør af momslovens § 38, stk. 2, som følge af den gratis levering af internetavisen. Landsskatteretten henser herved bl.a. til det oplyste om, at internetavisen drives på kommercielle vilkår, og at det som udgangspunkt må formodes, at udgifterne til internetavisen også knytter sig direkte og umiddelbart til de momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser. Som det også anføres i Juridisk Vejledning, afsnit D. A. 11.4.3.1, var formålet med afholdelsen af omkostningerne til de gratis udleverede internetaviser at udøve økonomisk virksomhed med salg af momspligtige annoncer, hvorfor der ikke skulle ske begrænsning i momsfradragsretten. Helt på samme måde vil en optikers formål med at udbyde en gratis synsprøve klart alene være at opnå indtægter fra salg af individuelt tilpassede briller. Følgelig vil køb af udstyr til gennemførelse af synsprøver i den situation også entydigt knytte sig til en momspligtig aktivitet. Det forhold, at en optiker måtte vælge at tage betaling for synsprøver og dermed også anvender udstyret til momsfrit formål, kan på ingen måde ændre på, at synsprøveudstyret stadig anvendes til samme formål som ved en gratis synsprøve - nemlig også til brug for fremme af en momspligtig aktivitet. Følgelig anvendes udstyret til blandet formål, hvorfor indkøb og drift heraf sker til brug for selskabets samlede økonomiske aktiviteter med det resultat, at momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. SKM2014. 179. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indkøb og/eller leasing af synsprøveinstrumenter kunne anses for generalomkostninger, således at disse omkostninger kunne fradrages efter virksomhedens delvise fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der blev blandt andet lagt vægt på, at udgifterne efter deres objektive indhold kunne henføres til en momsfritagen udgående transaktion. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke i den konkrete sag er beskrevet, hvilke instrumenter der er tale om, og hvad de faktisk anvendes til. Instrumenterne blev således anset som et hele og efter en konkret vurdering af dette "hele omfang af instrumenter", blev det lagt til grund, at de alene blev anvendt til udøvelsen af de momsfrie synsprøver. Der må vedrørende nærværende anmodning om bindende svar - i modsætning til sagen i SKM2014. 179SR - lægges til grund, at omkostningerne vedrører instrumenter, som de facto også anvendes i forbindelse med det momspligtige salg af individuelt tilpasse briller og kontaktlinser. Som tidligere beskrevet, er et meget nærværende eksempel herpå det faktum, at Optiker kæden, sammen med hovedparten af optikerforretningerne i Danmark, valgte at lukke helt ned i ca. en måned under Corona-krisen, idet der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kun måtte udføres kritiske funktioner. Det var således ikke tilladt at gennemføre rutinemæssige synsundersøgelser. Optiker kæden anså det således ikke for muligt at opretholde et salg af momspligtige briller med mindre der forelå en forudgående synsprøve og kvalificering af, hvilke briller/kontaktlinser der kunne anbefales kunden. SKM2011. 181. SKAT SKAT udstedte den 18. marts 2011 et styresignal vedrørende den momsmæssige behandling af salg­ og tilpasning af briller og kontaktlinser. Det fremgår af afsnittet "Delvis momsfradragsret", at der er fuldt momsfradragsret vedrørende udgifter, der er direkte henførbare til de momspligtige salg af briller og kontaktlinser, mens der ikke er momsfradrag vedrørende de udgifter, der er direkte henførbare til de momsfritagne synsprøver og tilpasning af kontaktlinser. Det anføres derefter, at de udgifter, der relaterer sig direkte og umiddelbart til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter, vil være delvist momsfradragsberettigede i henhold til momslovens§ 38, stk. 1. Det anføres slutteligt, at udgangspunktet herefter vil være, at der ikke kan fradrages moms af udgifter til driften af synsprøvelokalerne, mens momsen af udgifterne til driften af butikken i øvrigt vil være delvist momsfradragsberettiget. Som det fremgår af det sidste afsnit, er der alene tale om et generelt udgangspunkt i forhold til fradragsretten vedrørende udgifter til driften af synsprøvelokalerne. Der er således ikke taget konkret stilling til de enkelte instrumenter og deres faktiske anvendelse. Der er alene tale om et udgangspunkt, der alene tager afsæt i, at synsprøvelokalet og dets indhold udelukkende bliver anvendt til de momsfrie synsprøver. Da ordvalget i styresignalet er "som udgangspunkt" lægges der således op til, at der må foretages en konkret vurdering af de faktiske forhold. I nærværende sag anvendes udstyret omfattet af spørgsmål 1 netop til såvel de momsfrie synsprøver/tilpasning af linser og til de momspligtige salg af briller. Synsprøverne er således essentielle for bestemmelsen af, hvilke briller/kontaktlinser, der kan anbefales kunden. Det må endvidere i den forbindelse bemærkes, at selv en lille anvendelse til de momspligtige formål medfører, at omkostningen til anskaffelsen af det pågældende aktiv må anses som en fællesomkostning med en delvis momsfradragsret til følge, jf. TfS1996. 588ØLD. Det har ingen betydning herfor, at der er tale om 2 hovedydelser i forhold til kvalificeringen af omkostningen som en fællesomkostning. SKM2009. 819. LSR Sagen omhandlede et entreprenørselskab, som havde til formål at sælge momsfrie byggegrunde (efter dagældende regler) og salg af momspligtige byggeydelser. Selskabet havde dog i opstartsåret ikke opnået momspligtige indtægter. Under henvisning til Østre Landsrets dom (TfS 1996.588. ØLD) tiltrådte Landsskatteretten skattecentrets afgørelse om, at selskabets momsfradrag vedrørende opførelse af prøvehuse skulle beregnes i forhold til en omsætningsfordeling. Da der ikke var momspligtig omsætning i det pågældende år, blev fradragsretten fastsat til 0. Der herskede i sagen dog ikke tvivl om, at omkostningerne til opførelse af prøvehuset måtte anses som fællesomkostninger, som ville kunne henføres til såvel de momspligtige og momsfrie aktiviteter, og dermed momsfradragsberettigede i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Det, at Landsskatteretten henviser til Østre Landsretsdommen fra 1996 må anses som et udtryk for, at hvis der havde været et momspligtigt salg - uanset eventuel beskeden størrelse - ville selskabet have opnået en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens§ 38, stk. 1. Henset til Corona-nedlukningen er det uomtvisteligt, at synsprøven (og dermed indkøbet udstyret) har en direkte indvirkning på, hvorvidt der kan sælges briller og kontaktlinser. Det pågældende udstyr må derfor anses indkøbt til brug for selskabets samlede økonomiske aktiviteter - og i overensstemmelse med Østre Landsretsdommen fra 1996 og den senere Landsskatteretsafgørelse i 2009 - må omkostningerne til udstyret anses som fællesomkostninger med en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1. SKM2009. 647. SR Skatterådet bekræftede, at et museum med blandede aktiviteter havde delvis fradragsret for udgifter til opførelse og drift af historiske huse og for udgifter til anlæg og vedligeholdelse mv. af gangarealer, haveanlæg og legeområder mv. Svaret byggede på en konkret vurdering af forholdene, hvorefter de afholdte udgifter blev anvendt blandet til museets momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Anvendelsen af det indkøbte udstyr kan sammenlignes med museumssagen, idet selskabets køb og brug af synsprøveudstyr er en direkte forudsætning for også at kunne levere den momspligtige individuelt tilpassede brille. Derfor må indkøb og drift efter en konkret vurdering anses at vedrøre selskabets samlede økonomiske aktiviteter med det resultat, at momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Det må igen bemærkes, at det ikke er af betydning hvorvidt omfanget af anvendelsen til de momspligtige formål kan anses beskeden i forhold til anvendelsen til de momsfrie formål, jf. TfS1996. 588. ØLD. SKM2007. 505. SKAT SKAT fastslog i meddelelsen, at golfklubben havde ret til delvist fradrag for udgifterne, da der var blevet reklameret for sponsorer på eller i tilknytning til golfbanen. Der var som følge heraf den fornødne sammenhæng mellem udgiften og både den momsfritagne (golfaktivitet) og den momspligtige (sponsorater) aktivitet. SKAT udtaler: For så vidt angår de omhandlede golfklubber m.fl., finder Hovedcentret på denne baggrund, at da reklamering for den enkelte sponsor sker på eller i tilknytning til golfbanen, er der som udgangspunkt den fornødne sammenhæng mellem indtægterne fra aktiviteterne vedrørende salg af adgang til golfbanen og/eller medlemskab af klubben og sponsoraterne til golfklubben m.fl., der kan begrunde, at der er delvist fradrag for momsen af de udgifter, som klubben m.fl. har vedrørende golfbanen mv. som en fællesudgift. Efter Hovedcentrets opfattelse har golfklubberne m.fl. således ikke kun fradrag for moms af de omkostninger, der er direkte forbundet med opsætning af reklameskilte, tryk på flag mv. Golfklubberne har også delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, for moms af udgifter til nyetablering, drift- og vedligeholdelse af golfanlæg/-bane og træningsfaciliteter, herunder nyanskaffelser og drift mv. af maskiner mv. Desuden må udgifter til vand og energiafgifter anses for generelle omkostninger. Under henvisning til Corona-nedlukningen, hvor selskabet valgte at lukke hele butikken ned, da det ikke ansås at være muligt at sælge briller og kontaktlinser uden en forudgående synsprøver, må selskabets køb og brug af synsprøveudstyr anses at være en direkte forudsætning for også at kunne levere den momspligtige individuelt tilpassede brille, hvorfor indkøb og drift heraf sker til brug for selskabets samlede økonomiske aktiviteter med det resultat, at momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. SKM2001. 237. LSR Et selskab, der forestod driften af en fodboldklubs førstehold med kun amatørspillere, kunne få godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Selskabet havde, udover momsfrie entreindtægter, momspligtige indtægter ved salg af reklameplads og kioskvarer. Landsskatteretten finder, at de omhandlede udgifter til bustransport, ophold samt fortæring under træningsophold må anses for at være af betydning for opretholdelsen af holdets spillemæssige niveau og dermed holdets reklameværdi, hvorefter retten finder, at disse udgifter ud over betydningen for entreindtægter har betydning for selskabets muligheder for at opnå sponsor- og reklameindtægter. På samme måde er selskabets køb og brug af synsprøveudstyr en direkte forudsætning for også at kunne levere den momspligtige individuelt tilpassede brille, hvorfor indkøb og drift heraf sker til brug for selskabets samlede økonomiske aktiviteter med det resultat, at momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. TfS1996. 588ØLD Sagen omhandlede en finansiel virksomhed, hvor den overvejende del af omsætningen var generet af ikke-momspligtig aktivitet (finansiel virksomhed) og en momspligtig aktivitet (factoring). Selskabet indkøbte et edb-anlæg og fratrak den fulde moms, da anlægget hovedsageligt blev anvendt til de momspligtige formål. Østre Landsret fandt, at der alene kunne indrømmes en delvis momsfradragsret i henhold til dagældende momslovs § 16 (svarende nugældende momslovs § 38, stk. 1) uanset den momsfrie benyttelse af anlægget måtte anses for minimal. Østre Landsret fandt således, at uanset edb-anlægget hovedsageligt blev anvendt i forbindelse med udøvelsen af de momspligtige aktiviteter, måtte anlægget anses for at være en fællesomkostning, idet edb-anlægget også blev anvendt i forbindelse med udøvelsen af de momsfrie aktiviteter, til trods for, at denne anvendelse måtte anses meget minimal. Indkøbet af edb-anlægget måtte således anses at have en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets økonomiske virksomhed som helhed, idet udgiften blev anvendt til såvel de momspligtige som de momsfrie formål, som begge må anses som hovedydelser. Klager ønskede udsættelse af sagen idet der blev gjort gældende, at den danske implementering af 6. momsdirektiv var i strid med momsdirektivet, idet Danmark ikke fuldt ud havde gennemført undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 17, stk. 5. Klager rettede derfor henvendelse til Europa­Kommissionen vedrørende implementeringen. Europa-Kommissionen svarede på henvendelsen at, "Artikel 17, stk. 5 er formuleret bredt og tillader en hel række mulige metoder til at fastslå, hvilke fradrag der kan tillade situationer, hvor den udgående moms er en blanding af momspligtige og momsfritagne transaktioner. Medlemslandene er således ikke forpligtet til at anvende Artikel 1, stk. 5 (c), som De henviser til, og hvis de gør det, så kan de gøre dette, for så vidt angår hele eller del af virksomheden. Til slut, hvis De ikke kan acceptere en speciel metode, som den i 17, stk. 5 (c), så ville det måske være en rimelig løsning at behandle sagen i henhold til den grundlæggende generelle bestemmelse Artikel 17, stk. 5 og således anvende Artikel 19 pro rata. Dette er dog kun et forslag." Østre Landsret fandt dog ikke, at der var grundlag for at udsætte sagen med henblik på forelæggelse for EU-Domstolen, idet momsdirektivets tekst syntes klar og at der ikke var usikkerhed med hensyn til, hvorvidt art. 17. stk. 5 skal forstås i overensstemmelse med sin ordlyd. Momsdirektivets daværende direktivs art. 17, stk. 5 omfatter de situationer, hvor varer eller tjenesteydelser anvendes af en afgiftspligtig person til både transaktioner, hvor momsen er fradragsberettiget, og til transaktioner, hvor den ikke er. I disse situationer er fradrag kun tilladt for den del af merværdiafgiften, der forholdsmæssigt svarer til momsbeløbet for de momspligtige transaktioner. Princippet for fastsættelsen af momsfradraget i henhold til daværende art. 17, stk. 5 skal ske i henhold til omsætningsfordelingen, jf. daværende direktivs art. 19. Med baggrund heri kan der således ikke herske tvivl om, at der er delvis momsfradrag i henhold til momslovens§ 38, stk. 1, vedrørende omkostninger der anvendes til såvel momspligtige som momsfrie formål - uanset den forholdsmæssige anvendelse. 2.4.3 Sammenfatning vedrørende Spørgsmål 1 Det er vores opfattelse, at det af ovennævnte sammenfatning af lovregler og praksis fremgår, at selskabet har ret til delvis fradrag for moms på indkøb, som afholdes for at opnå momsfrie og momspligtige indtægter - uanset anvendelsen af udstyret til de momspligtige formål synes minimal. Som nævnt finder vi ikke, at SKM2014. 179. SR er sammenlignelig med situationen i nærværende forespørgsel, idet udstyret i nærværende sag utvivlsomt afholdes direkte med henblik på brug til såvel de momsfrie som momspligtige aktiviteter og således til selskabets samlede økonomiske aktiviteter, hvorfor momsen på købet kan fratrækkes som en fællesomkostning i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Dette kom endvidere tydeligt til udtryk i forbindelse med Corona-nedlukningen, hvor der ikke måtte gennemføres rutinemæssige synsundersøgelser. Dette medførte en nedlukning af hele butikken, idet der ikke var grundlag for at holde åbent udelukkende med henblik på salg af briller og kontaktlinser. Der blev således truffet en forretningsmæssig beslutning om at lukke hele butikken, idet netop grundlaget for salget af briller og kontaktlinser ikke måtte praktiseres. Der må endvidere henses til, at omkostningerne ved anskaffelse af udstyret omfattet af spørgsmål 1 udgør et element ved prissætningen af alle selskabets indtægter, idet omkostningerne ikke alene kan henføres direkte og udelukkende til enten momspligtige eller momsfrie indtægter. 2.4.4 Spørgsmål 2 Som anført ovenfor betinger en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1, at en konkret omkostning relaterer sig til både momspligtige og momsfrie formål i virksomheden. Derimod er der fuld momsfradragsret vedrørende omkostninger, der alene relaterer sig til de momspligtige aktiviteter i henhold til momslovens§ 37, stk. 1. Momslovens§ 37: Virksomheder registreret efter§§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter§ 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. I lighed med vurderingen af udstyret omfattet af spørgsmål 1, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt Lensmeteret og Prøvebrillerne har en direkte og umiddelbar tilknytning til den momspligtige del af virksomheden, hvilket vil medføre en fuld momsfradragsret, eller om der er en tilknytning til virksomhedens samlede økonomiske helhed, hvilket (jf. ovenfor) vil medføre en delvis momsfradragsret. Lensmeteret anvendes til udmåling af styrken i kundens nuværende brille. Hvis der konstateres en stor afvigelse mellem styrke i nuværende brille og den nye opmåling, kan det således være nødvendigt at sælge en brille med en styrke der ligger imellem de to målinger, da tilvænningen til de nye briller ellers vil give for mange problemer. Lensmeteret bruges således ikke i bestemmelsen af kundens aktuelle synskorrektionen, men alene i forhold til valg af glas i en ny brille. Prøvebrillen er et justerbart brillestel til demo-brilleglas. De udleveres til kunden for at afprøve en eventuel ny brillestyrke i vante omgivelser, inden kundens endelige valg af ny brillestyrke og inden den endelige brille bestilles. Der kan således være forskel på styrkebehovet i forhold til den udmålte brillestyrke, som er blevet udmålt i synsprøverummet under anvendelse af "kunstigt lys" og alene i forhold til den sort/hvide 2-dimensionelle synstavle, og det faktiske styrkebehov som udelukkende kan konstateres ved at prøve styrken på glassene under vante forhold. Det giver endvidere kunden en vis tilvænningsperiode i forhold til det endelige valg af briller og glasstyrke. Både Lensmeteret og Prøvebrillerne lægger sig således alene op ad valget af briller, og har ikke en direkte tilknytning til de momsfrie synsprøver. Lensmeteret og Prøvebrillerne har således intet at gøre med den forudgående synsprøve, der har til formål at stille en mulig diagnose i form af eksempelvis bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed. Det er således fuldt ud muligt at levere en momsfri synsprøve til kunderne, uden helt eller delvist at anvende Lensmeteret eller Prøvebrillerne. På baggrund af ovenstående finder vi, at Lensmeteret og Prøvebrillerne efter deres objektive indhold kun har den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til den momspligtige aktivitet med salg af briller og brilleglas, hvorefter selskabet har fuld momsfradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1 i forbindelse med indkøbet heraf. 3 Sammenfatning af spørgsmål 1 og 2 I henhold til ovenstående, kan det sammenfattende konkluderes, at udstyret omfattet af spørgsmål 1 anvendes til såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter, idet udstyret anvendes til såvel de momsfrie synsprøver og i forbindelse med salget af de momspligtige briller/kontaktlinser. Synsprøven er således essentiel og nødvendig for at kunne anbefale en specifik brille/kontaktlinse. Der må desuden henses til, at udstyret stilles til rådighed for Optiker A/S mod et momspligtigt vederlag. Det kan vedrørende udstyret omfattet af spørgsmål 2 konkluderes, at dette udelukkende anvendes til momspligtige formål i forbindelse med salget af briller samt ved rådighedsstillelsen til Optiker A/S mod et momspligtigtig vederlag. Spørgers repræsentants høringsbemærkninger af yx 202x Vi skal på vegne af Optiker[…], (herefter selskabet) indbringe vores bemærkninger til Skattestyrelsens tredje udkast til indstilling for Skatterådet af XX 202x. Vi skal indledningsvis bemærke, at vi naturligvis er enige i Skattestyrelsens konklusion om, at selskabet har fuld momsfradragsret vedrørende lensmeteret og prøvebrillerne omfattet af spørgsmål 2, idet omkostningerne forbundet hermed direkte relaterer sig til det momspligtige salg af briller. Vi er dog uforstående overfor, at Skattestyrelsens i det tredje udkast til indstilling for Skatterådet lægger op til, at spørgsmål 1 skal afvises i henhold til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 under henvisning til, at selskabet kender de momsmæssige konsekvenser vedrørende dette spørgsmål på baggrund af en afgørelse fra Skattestyrelsen af X. måned 201x. Vi henstiller således til, at såvel spørgsmål 1 og 2 besvares med et "Ja". Der henvises i den forbindelse til nedenstående bemærkninger. Vores bemærkninger Som Skattestyrelsen selv nævner i dette udkast til indstilling til Skatterådet, omfattede afgørelsen af X. måned 201x i alt x instrumenter ud af de xx instrumenter, som er omfattet af spørgsmål 1 og 2. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at alle xx instrumenter har forskellig funktion. Er den momsmæssige konsekvens af afgørelsen af X. måned 201x sikker? Nej. De faktiske forhold i SKM2016. 365. SR er på ingen måde sammenlignelige med de faktiske forhold i nærværende sag, og finder derfor ikke anvendelse. Henset til nedenstående må de momsmæssige konsekvenser af dispositionerne anses for særdeles usikker. 1. Allerede fordi Skattestyrelsen i både sit første, anden og tredje udkast til indstilling til Skatterådet fandt, at 2 af de i alt 13 instrumenter (lensmeteret og prøvebrillen) skulle anses udelukkende anvendt til momspligtige formål, kan afgørelsen af X. måned 201x ikke anses for repræsentativ og kan dermed ikke anvendes analogt. 2. Opmærksomheden må endvidere henledes på, at afgørelsen af X. måned 201x ikke tager stilling til x af de instrumenter, som er omfattet af spørgsmål 1, herunder at rådighedsstillelsen mod et momspligtigt vederlag omfatter det samlede udstyr og dermed også de 5 instrumenter, som ikke er omfattet af afgørelsen af X. måned 201x. 3. Der må ikke mindst henses til, at Skattestyrelsen i det andet udkast til indstilling af 18. september 2020, under henvisning til den momspligtige rådighedsstillelse gav selskabet medhold i, at momsfradragsretten vedrørende udstyret omfattet af spørgsmål 1 var omfattet af momslovens § 38, stk. 1. Henset til Skattestyrelsens forskellige forslag og udfald af indstillinger til Skatterådet, og idet Skattestyrelsens afgørelse af X. måned 201x ikke er repræsentativ for udstyret omfattet af denne anmodning, er der ikke belæg for at afvise sagen i henhold til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Som det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 er det kun i særlige tilfælde, at Skatterådet kan afvise at afgive bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse Det er vores opfattelse, at det ikke i denne sag foreligger særlige tilfælde. Derudover er de momsmæssige konsekvenser af de pågældende dispositioner meget usikker - ellers ville Skattestyrelsen vel aldrig have fremsendt tre udkast til indstilling til Skatterådet. Skattestyrelsen kan ikke med henvisning til "Efter en vurdering af sagens samlede forhold. . . i overvejende grad vedrører de samme transaktioner. . .", afvise at afgive bindende svar. Der er jo netop tale om nye forhold eller et andet faktum, som Skatterådet ikke tidligere har taget stilling til. Det tilkendegiver Skattestyrelsen netop også ved at skrive "i overvejende grad". Havde det været de samme fakta, kunne anmodningen afvises med, at der allerede er svaret på identiske forhold. Nu afvises den med henvisning til, at der allerede er svaret på de samme forhold i "overvejende grad". Det er retssikkerhedsmæssigt meget bekymrende at nægte at afgive bindende svar med denne begrundelse og ikke mindst henset til det sagsforløb selskabet har været igennem med vidt forskellige udfald på de modtagne udkast til indstillinger. Af samme årsag agter vi at tage sagen op med Skatteforvaltningens uafhængige borger- og retssikkerhedschef. På baggrund af ovenstående er vi er således fortsat af den opfattelse, at spørgsmål 1, i lighed med spørgsmål 2, skal besvares med et "ja". Supplerende bemærkninger Idet vi som nævnt ovenfor ikke er enige i, at sagen kan afvises, skal vi hermed bidrage med supplerende bemærkninger i forhold til anvendelsen af momslovens § 38, stk. 1 i forhold til spørgsmål 1. Vi er enige i, at selskabet leverer to selvstændige hovedydelser, og dermed leverer en selvstændig hovedydelse vedrørende de momsfrie synsprøver og en selvstændig hovedydelse vedrørende levering af momspligtige briller og kontaktlinser. Alene fordi selskabet stiller udstyret til rådighed for Optiker A/S mod et momspligtigt vederlag, må dette medføre en delvis momsfradragsret vedrørende anskaffelsen af udstyret omfattet af spørgsmål 1. Det må i den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen var enig i denne betragtning i sit udkast til indstilling til Skatterådet af XY måned 202xy. Det er dog også vores opfattelse, at anvendelsen af udstyret kan sammenlignes med følgende praktiske eksempler fra andre brancher, som har to selvstændige hovedydelser - en momspligtig og en momsfritaget, som medfører en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1 vedrørende fællesomkostninger: - Indkøb af busser, som anvendes til såvel salg af momspligtige reklamer og til momsfritaget persontransport. Der hersker her ingen tvivl om, at bussen er indkøbt med henblik på den momsfrie persontransport. Busselskaberne har dog mulighed for en yderligere indtjening på busserne og leverer derfor også momspligtig reklameplads, med en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1, vedrørende anskaffelsen af bussen, til følge. Dette uanset bussens anskaffelse hovedsageligt må anses at være sket med henblik på levering af den momsfrie hovedydelse, persontransport. ¬¬ - Lægers udstedelse af momspligtige lægeerklæringer medfører ligeledes en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1 vedrørende det udstyr, de skal anvende i forbindelse med udøvelsen af den momsfrie lægegerning og i forbindelse med undersøgelser til brug for udstedelse af en momspligtig lægeerklæring - uanset anskaffelsen af udstyret utvivlsomt hovedsageligt er anskaffet med henblik på at udøve den momsfrie lægegerning. ¬¬ - Tandlæger, som udfører momspligtige behandlinger, fx i form af blegning af tænder, medfører en delvis momsfradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1 vedrørende det udstyr, de skal anvende i forbindelse med udøvelsen af den momsfrie tandlægegerning og i forbindelse med den momspligtige tandbehandling

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner