LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10166/2022

    RETSINFO 10166/2022 — Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet. Skatterådsmøde 30. august 2022 - SKM2022. 471. SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at B ikke er skattepligtig til Danmark af en udbytte-udlodning på euro 800.000 fra C? 2. Såfremt Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at B ikke er skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet som ikke udloddes til den personlige aktionær ved udlodning i 2022? 3. Såfremt Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, men "ja" til spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at den del af udbyttet, der videreudloddes til den personlige aktionær, er omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kan nedsættes til skattesatsen her? Svar 1. Nej 2. Ja 3. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Verserende Landsskatteretssag C er på nuværende tidspunkt involveret i en skattesag vedrørende indeholdelsespligt af udbytteskat ved udlodning af udbytte fra C til B. Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 18. juli 2019 besluttet, at C skulle indeholde 27 % ved udlodning af udbytte til moderselskabet i X-land for indkomstårene 2016 og 2017. Denne sag er blevet indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen nu ligger til afgørelse. Grundet den foreliggende skattesag vedrørende udbytteudlodninger har der ikke i de sidste år været udloddet udbytte fra C til B. I 2021 blev der udloddet udbytte, hvorom der ligeledes blev indhentet bindende svar fra Skatterådet. Dette bindende svar er påklaget til Landsskatteretten, hvor sagen nu ligger til afgørelse. Idet vurderingen af, om udbytte kan udloddes skattefrit til moderselskabet, er en transaktionsbestemt vurdering, er det spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen godt kan tage stilling til spørgsmålet, idet forholdene nu vedrører indkomståret 2022. De afgørelser som ligger til behandling hos Landsskatteretten har derfor ikke påvirkning på vurderingen i indkomståret 2022, da de vedrører forhold for 5 og 6 år siden samt i 2021. Udbytteudlodningen Det er i 2022 ønsket, at der skal udloddes 800.000 euro fra C til B. De ca. 50.000 euro skal anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventes at skulle udloddes til den personlige aktionær, A. Beløbene som angivet, herunder beløbet som skal anvendes til den daglige drift (50.000 euro) samt det ønskede udbytte til den personlige aktionær (750.000 euro) er ikke endelige beløb, idet disse reguleres såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", idet der så skal hensættes beløb til betaling af kildeskatten i Danmark. I det følgende punkt er alle selskabsdeltagere samt koncernen beskrevet, og nedenunder er begrundelse for forslag til svar angivet. Det udbyttes, som påtænkes udloddet fra C til B, er en videreudlodning af skattefrit udbytte, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A, fra C’s danske datterselskaber, F, H og J. Det udbytte, som videreudloddes fra C, stammer derfor fra udbytte modtaget af selskaber hjemmehørende i Danmark. Beskrivelse af selskabsdeltagerne A A er dansk statsborger og bor på nuværende tidspunkt i W-land sammen med sin Y-landske ægtefælle. A og ægtefællen har tidligere boet i Y-land, men er pr. XX/XX/20XX flyttet til W-land. A er ikke længere fuldt skattepligtig til Danmark som følge af flytningen til Y-land i 20XX. A har i mere end 15 år beskæftiget sig med investeringer i og udlejning af fast ejendom, og samtidig hermed er A medejer af de familieejede virksomheder I og K. A har i en længere årrække været i gang med at etablere en international koncern, da A har et ønske om at drive forretning flere steder i EU og evt. udenfor EU. Topholdingselskabet B, er beliggende i X-land, og siden 20XX er alle investeringsforetagender foretaget derfra. A rejser meget rundt mellem forskellige lande - særligt Z-land, Q-land, X-land, Y-land og W-land. A har ikke andet arbejde end at drive B-koncernen. A modtager dog ikke almindelig løn fra nogen af selskaberne. Koncernen ser således ud i dag: A’s fraflytning fra Danmark I 20XX giftede A sig med sin nuværende ægtefælle, som kommer fra Y-land. De boede de første år i Danmark, men valgte i 20XX at flytte til Y-land. Ægtefællen har efterfølgende været syg, hvilket denne har været i behandling for i Y-land. Ligeledes bor ægtefællen børn i Y-land, hvorfor det endte med at være parrets bopælsland i perioden 20XX til 20XX. I 20XX flyttede parret til W-land, og har siden XX/XX/20XX haft adresse i W-land. Ved A’s flytning til Y-land i 20XX, ophørte A’s fulde skattepligt til Danmark. Der blev opgjort en fraflytterskat på A’s anparter i B på det tidspunkt, hvor A fraflyttede Danmark, idet den fulde skattepligt til Danmark ophørte. I den forbindelse blev der etableret en henstandssaldo på fraflytterskatten. Henstandssaldoens udvisende og fraflytterskatten blev fastsat ved et bindende svar, hvor Skattestyrelsen bekræftede, at A’s skattepligtige aktieavance på daværende tidspunkt lå på X kr. B (X-land) B er koncernens øverste holdingselskab, og er et X-landsk indregistreret og hjemmehørende kapitalselskab. B er stiftet den XX/XX/20XX ved en skattefri anpartsombytning, hvor A ombyttede sine anparter i C med nye anparter i det X-landske moderselskab B. Anparterne i C blev anvendt som apportindskud i forbindelse med stiftelsen af det X-landske moderselskab. Anpartsombytningen var skattefri, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. B er et "Limited Liability Company" efter X-landsk ret, svarende til et dansk anpartsselskab. A ejer personligt alle 100 % af kapitalandelene. B har ansat en direktør som forestår den daglige drift i selskabet, og som skal varetage selskabets økonomiske anliggender. Direktøren godkender alle transaktioner, der foretages i B, herunder også udbytte-udlodninger til A personligt. B forestår al administration af datterselskaberne. Selskabet udøver ligeledes finansieringsaktiviteter bl.a. med udlån til datterselskaberne til fremtidige investeringer. Udover direktøren, er der ingen ansatte i B. De administrative opgaver, der løses i selskabet, løses enten af direktøren eller købes udefra som konsulentopgaver. Det overvejes dog, at der skal ansættes en hel- eller deltidsansat i B til varetagelse af de administrative opgaver i selskaberne, samt de administrative opgaver ved nye investeringer. Endvidere er man i gang med at finde lokaler i X-land til brug for selskabet, hvor de fremtidige medarbejdere kan være. B har i 20XX erhvervet 10 % i et Z-landsk selskab, G. Endvidere har C erhvervet 20 % af aktierne i dette selskab. Koncernen har derfor samlet set 30 % af G. B betaler indkomstskat i X-land af almindelige/erhvervsmæssige indtægter. B betaler ikke indkomstskat af udbyttet fra C, da B er berettiget til ’’[…]’’. D Limited (X-land) B ejer ligeledes samtlige kapitalandele i det X-landske datterselskab, D Limited. Datterselskabet er etableret den 24. februar 2017. Datterselskabet D Limited driver virksomhed med investering i og udlejning af ferieejendomme i X-land. Datterselskabet D Limited investerede i den første ejendom den XX/XX/20XX, hvorefter ejendommen blev renoveret. Finansieringen af købet af ejendommen samt renoveringen af ejendommen foregik gennem lån fra moderselskabet B. Ejendommen blev i 2018 solgt med avance. D Limited driver således virksomhed med køb og salg af investeringsejendomme, og afhængig af ejendommens karakter bliver de enten solgt eller udlejet som ferieboliger. Denne strategi er den langsigtede strategi for selskabet. C (Danmark) C er et dansk indregistreret selskab og er ejet 100 % af B. Indtil den XX/XX/20XX var C ejet af A personligt. Virksomhedsresumeet for C er indsendt til Skattestyrelsen. A etablerede C den XX/XX/20XX ved en skattefri spaltning af A tidligere holdingselskab, N, som A havde ejet gennem en længere årrække. A er via C indirekte medejer af bl.a. K, som er en dansk familiedrevet virksomhed. Ejerskabet til K er for en del år siden erhvervet over flere omgange herunder generationsskiftet til A og A’s to søskende fra deres forældre, og det er i den forbindelse, at A oprindeligt fik stiftet C (og tidligere holdingselskaber). Der er ingen ansatte i C, og alt administrativt tilkøbes fra eksterne konsulenter eller rådgivere. C købte i 20XX en udlejningsejendom nord for […]. Ejendommen gennemgår fortsat omfattende renovering. Arkitekten har hele ansvaret sammen med to ingeniører for projektet inkl. tilsyn under renovationen. Senest er der den XX/XX/20XX indgået aftale med en entreprenør, som skal stå for selve renoveringen, hvor tilbuddet andrager ca. X euro, og tidsestimatet udgør ca. 24-28 måneder. Strategien med ejendommen er således ren investering, og det er meningen, at ejendommen skal sælges, når renoveringen er færdig. Oprindeligt skulle ejendommen være erhvervet af D Limited, men dette skabte problemer i det Q-landske system på grund af erhvervelsesregistreringerne i Q-land. Det var derfor kun muligt på daværende tidspunkt, at C erhvervede ejendommen. H (Danmark) Datterselskabet H er også dansk indregistreret. Virksomhedsresumeet for H er indsendt til Skattestyrelsen. Selskabet driver virksomhed med investering i samt drift og handel med udlejningsejendomme i Danmark samt privat boligudlejning. Selskabet ejer bl.a. erhvervsejendomme i X-by, som udlejes erhvervsmæssigt med depotrum under binavnene L ApS. Denne aktivitet foretages af en deltidsansat medarbejder, og forventes at fortsætte uændret. Spørgers opfattelse og begrundelse ANBRINGENDER SPØRGSMÅL 1 Spørgsmålet som Skattestyrelsen bedes svare på, er følgende: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at B ikke er skattepligtig til Danmark af en udbytteudlodning på euro 800.000 fra C? Det gøres gældende, at spørgsmålet skal besvares med "ja", idet B ikke er skattepligtig af modtagne udbytter fra C. B er som udgangspunkt begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte fra de danske datterselskaber jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Der er dog en undtagelse til dette i selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, 3. pkt., som har følgende ordlyd: " Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende ." Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, 3. pkt., bliver B ikke skattepligtig af udbytterne til Danmark, såfremt følgende betingelser er opfyldt: - Betingelserne for kildeskattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) skal være opfyldt. - Betingelserne for nedsættelse eller frafald efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land skal være opfyldt. - Arrangementet må ikke være ikke omfattet af Ligningslovens omgåelsesklausul i § 3. Ovenfornævnte tre betingelser vil blive gennemgået nedenfor. Fritagelse efter moder-/datterselskabsdirektivet Den første betingelse er, at selskabet skal være fritaget for betaling af kildeskat efter moder- /datterselskabsdirektivet (2011/96/EU). For det første skal de involverede selskaber være omfattet af direktivet. Direktivet omfatter bl.a. de selskabsformer, som er organiseret i de former, der er anført i bilag I, Del A til moder-/datterselskabsdirektivet, jf. moder-/datterselskabsdirektivets, art. 2, litra a, nr. i. Af dette bilag følger bl.a., at "De selskaber, der i dansk ret benævnes "aktieselskab" og "anpartsselskab", er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. C er et dansk indregistreret kapitalselskab med begrænset hæftelse i form af et ApS og er derfor omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, jf. artikel 2, litra a), nr. i) samt bilag I, del A, litra e, som datterselskab. B er et ’’[…]’’, som er defineret efter ’’[…]’’ i den X-landske lovgivning, ’’[…]’’, som har følgende ordlyd: [udeladt] B er derfor også omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, jf. artikel 2, litra a) nr. i), samt bilag I, del A, litra r, som et moderselskab. For det andet skal de involverede selskaber være defineret som henholdsvis moder- og datterselskaber, idet det er afgørende, at der er tale om udbytter imellem et "moderselskab" og et "datterselskab" i direktivets forstand. B betaler indkomstskat i X-land. B betaler derfor en af de former for skat, der nævnes i art. 2, litra a, iii, i Direktiv 2011/96/EU, og betingelsen anses derfor for opfyldt. Moderselskab og datterselskab defineres i artikel 3, hvorefter et moderselskab defineres som et selskab, der ejer mindst 10 % af aktierne i datterselskabet. B ejer 100 % af kapitalandelene i C, og anses derfor for at være datterselskab i direktivets forstand. For det tredje skal udbytteudlodningen fritages for kildeskat. Efter moder-/datterselskabsdirektivet artikel 5 følger det: " Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat. " Idet der er tale om fremtidige udbytteudlodninger af overskuddet fra C til B kan dette ske skattefrit efter artikel 5, idet både ApS og et Limited-selskab er omfattet af direktivet og da der er tale om datterselskabsaktier. Betingelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet er altså alle opfyldt. Fritagelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten Den anden betingelse er, at reglerne for nedsættelse eller frafald efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land skal være opfyldt. Til denne betingelse gøres det gældende, at der kan opnås kildeskattefrihed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og X-land, artikel 10. Bestemmelsen har følgende ordlyd: " 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. 2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men a) når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en i X-land hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den således pålignede danske skat ikke overstige: (i) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer og har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12-måneders periode forud for den dato udbyttet er fastsat; " I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, artikel 10, skal udbytte fra et dansk datterselskab til et moderselskab i X-land, som hovedregel beskattes i X-land. Udbyttet kan dog også beskattes i Danmark, hvis moderselskabet ikke er den retmæssige ejer (beneficial owner) af udbyttet. Det afgørende for hvor udbyttet skal beskattes, bliver således, hvem den retmæssige ejer af det modtagne udbytte er. Fortolkning af begrebet retmæssig ejer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten Begrebet retmæssig ejer stammer fra dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvoraf mange er baseret på OECD’s modeloverenskomst. Det er derfor nødvendigt at inddrage OECD’s egen fortolkning af begrebet retmæssig ejer. OECD har ved udarbejdelsen af OECD’s modeloverenskomst udarbejdet nogle kommentarer, som skal anvendes som supplerende fortolkningsbidrag ved tvivlstilfælde. Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst til artikel 10, punkt 12.3, at: " Et gennemstrømningsselskab [vil] normalt ikke kunne anses for den retmæssige ejer (beneficial owner), hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som, i relation til den pågældende indkomst, gør det til en "nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter " Udgangspunktet er, at der skal være tale om et reelt ejerskab og ikke kun et formelt ejerskab over udbyttet, før et selskab kan anses for at være den retmæssige ejer. Det er af OECD slået fast, at det forhold, at der er tale om et holdingselskab, ikke i sig selv kan medføre, at der er tale om et gennemstrømningsselskab, jf. OECD’s rapport "Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies" fra 1986, udarbejdet af the Committee of Fiscal Affairs, afsnit II, B Litra b. De udtaler bl.a. at: "The fact that its main function is to hold assets or rights is not itself sufficient to categories it as a mere intermediary" Der kan altså ikke nægtes overenskomstmæssige fordele, udelukkende ud fra det synspunkt, at der er tale om et holdingselskab, og et holdingselskab kan derfor som udgangspunkt godt være den retmæssige ejer af udbytte. OECD har i 2014 tilføjet yderligere kommentarer til artikel 10, hvorefter det er blevet præciseret, hvilke momenter der bør indgå i vurderingen af, om et selskab kan anses for at være den retmæssige ejer. Det følger nu bl.a. af kommentarerne til artikel 10, punkt 12.4 at: " den direkte modtager af udbytter [er] ikke "den retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbytterne er begrænset af kontraktuelle eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne betalinger til en anden person " Der skal altså være en substantiel ret til at bruge og nyde det udbytte, der indkommer fra datterselskabet, før et moderselskab anses for at være den retmæssige ejer i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand. Fortolkning af begrebet retmæssig ejer efter dansk praksis Begrebet retmæssig ejer har været under behandling hos både skattemyndighederne og de danske domstole flere gange. Deres praksis og retspraksis skal således anvendes til fortolkning af, hvordan begrebet retmæssig ejer skal fortolkes. SKM2012. 121. ØLR Østre Landsret har i sin afgørelse, refereret i SKM2012. 121. ØLR, udtalt sig generelt om begrebet retmæssig ejer, hvorfor sagen danner en retspraksis som ikke bør fraviges. Sagen handler om en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern. I den forbindelse blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede et dansk holdingselskab ved kapitalindskud. Derefter blev en række luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske holdingselskab udloddet som udbytte til et luxembourgsk holdingselskab. Ejerne af det luxembourgske holdingselskab var beliggende i tredjelande, med hvem Danmark ikke havde indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det udloddede udbytte blev herefter lånt tilbage til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Østre Landsret udtaler bl.a. i denne sag, at: "[det] kan ikke antages, at udbyttemodtagende holdingselskaber, hvis ledelse selskabsretligt er beføjet til at råde over selskabet og herunder over udbytter fra underliggende datterselskaber, ikke normalt skal anses for retmæssige ejere. Dette må også gælde i tilfælde, hvor der indskydes et eller flere mellemholdingselskaber i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medens den/de bagvedliggende ejere af mellemholdingselskabet er hjemmehørende i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. For at et sådant mellem-holdingselskab ikke kan anses for retmæssig ejer, må det kræves, at ejeren udøver en kontrol med selskabet, som ligger ud over den planlægning og styring på koncern-plan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner jf. tilsvarende rapporten fra 1986 afsnit II, B, litra b, 7. pkt ." Østre Landsret etablerer altså en praksis, hvorefter der som minimum skal være tale om, at de bagvedliggende ejere udøver en kontrol over selskabet, som ligger udover hvad der er sædvanligt i internationale koncerner. Et selskab som har karakter af et almindeligt holdingselskab, hvis primære aktivitet er at eje, administrere og kontrollere datterselskaber, afskæres altså ikke fra at være retmæssig ejer, jf. Østre Landsret i SKM2012. 121. ØLR. Det blev i Østre Landsrets afgørelse særligt vægtet, at udbyttet hos det luxembourgske holdingselskab var anvendt ved tilbagelån til det danske selskab, og at udbyttet aldrig var ført videre til tredjelande, med hvem Danmark ikke havde indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efter Østre Landsret tog stilling i SKM2012. 121. Ø har Skattemyndighederne selv etableret en fast praksis for koncernstrukturer indenfor EU. Det fremgår klart af denne praksis, at når udbyttet ikke er ført videre, eller bestemt til at skulle føres videre, til et selskab beliggende i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, så vil det udbyttemodtagne EU-selskab være den retmæssige ejer. Det samme gælder, hvis udbyttet ikke er videreført til en fysisk person uden for EU. Der kan i den forbindelse henvises til en lang række afgørelser, herunder bl.a. SKM2012. 26 LSR (indbragt for domstolene), SKM2014. 18. SR, SKM2014. 737. SR, SKM. 2014.741. SR, SKM2016. 222. SR, SKM2017. 74. SR, SKM2018. 209. SR og SKM2018. 504. SR. Alle ovenstående afgørelser kommer frem til samme konklusion. Der er derfor ikke kun tale om en enkeltstående sag, men en lang række af sager, der alle danner denne faste praksis, nemlig at hvis udbyttet ikke forlader EU’s grænser, så vil det udbyttemodtagne selskab være den retmæssige ejer af udbyttet. B er retmæssig ejer Det gøres samlet set gældende, at B vil være den retmæssige ejer af det udbytte, som udloddes fra C. B er et X-landsk indregistreret selskab med begrænset ansvar, som har karakter af et klassisk holdingselskab, hvis primære funktion er at administrere, udøve kontrol og eje aktier i datterselskaberne. Selvom A er eneaktionær i B, udøver A ikke en kontrol eller styring, som ikke er selskabsretligt sædvanlig. A har ansat en uvildig direktør til varetagelse af selskabets økonomiske interesser og ikke A’s personlige interesser. Der er således intet, der tilkendegiver, at A udøver en kontrol, der ligger udover, hvad der selskabsretligt er sædvanligt, hvilket efter SKM2012. 121. ØLR er en forudsætning for at myndighederne skal kunne fratage et holdingselskab dets status som retmæssig ejer. Uagtet om der er tale om en eneaktionær eller flere aktionærer, vil det ofte være aktionærerne, der har den bestemmende indflydelse på, hvordan udbytte skal behandles, herunder om udbyttet skal udloddes til aktionærerne, eller om det skal investeres i nye selskaber, eller geninvesteres i datterselskaber. Hos B er der ansat en direktør, som har ansvaret for, at selskabet kan opfylde sine finansielle forpligtelser. A kan altid afskedige denne direktør og ansætte en ny. Da A ikke modtager løn, eller i øvrigt har indtægter udover udbyttet fra B, vil der ske udlodning af udbytte fra B til A personligt, hvis A skal bruge penge i privaten. Det er i 2022 ønsket, at udbyttet bl.a. skal anvendes den daglige drift samt nye investeringer i B. Herefter er det ønsket, at resten kan udloddes til A. Det gøres således gældende, at B er den retmæssige ejer af udbytte fra C, da B har retten til at disponere over udbyttet og derved også kan opfylde sine finansielle forpligtelser samt foretage nye investeringer. B er ikke et tomt selskab, uden reelle beføjelser til retligt og faktisk at kunne råde over de modtagne midler. Endvidere er B hjemmehørende i en EU-stat, hvorfor Skatterådets egen praksis bør finde anvende, hvorefter B som udbyttemodtagende moderselskab, som ikke i øvrigt udlodder udbyttet videre til tredjelande, vil være den retmæssige ejer. Arrangementet ikke omfattet af ligningslovens § 3 Den tredje betingelse er, at arrangementet ikke må være omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3. Det gøres gældende, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på dette arrangement, hvorfor arrangementet ikke skal tilsidesættes. Ligningslovens § 3 har følgende ordlyd: " Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele ." Det gøres gældende, at både det objektive kriterie om, at der rent faktisk skal være opnået en skattefordel, samt det subjektive kriterie om, at formålet med arrangementet skal være at opnå skattefordele, ikke er opfyldt her, hvorfor ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse. Overordnet set, er der tre betingelser i ligningslovens § 3, der alle skal være opfyldt, førend bestemmelsen kan finde anvendelse. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, finder ligningslovens § 3 ikke anvendelse. De tre betingelser er følgende: 1. Der skal være en skattefordel, (et objektivt kriterie) 2. ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, (et subjektivt kriterie) 3. arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. (et subjektivt kriterie) Der er ikke opnået en skattefordel ved arrangementet Det gøres gældende, at det objektive kriterie i ligningslovens § 3, om at der reelt skal være opnået en skattefordel, ikke er opfyldt. Udbytteudlodninger fra datterselskaber til moderselskaber, vil nationalt i Danmark være undtaget for udbytteskat. EU-retten og moder-/datterselskabsdirektivet er ligeledes med til at sikre, at koncerner indenfor EU har samme rettigheder som nationale koncerner, herunder at der kan udloddes udbytte skattefrit jf. moder-/datterselskabsdirektivet. Ved at lade de danske datterselskaber være ejet af et X-landsk moderselskab frem for et dansk moderselskab, har man således ikke skabt nogle skattefordele, som ikke allerede var opnået ved den danske konstruktion. Skatterådet har tidligere taget stilling til spørgsmålet vedr. ligningslovens § 3 i henhold til udbyttebeskatning. Der kan således henvises til SKM2018. 209. SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at et likvidations-provenu udloddet fra datterselskabet til moderselskabet (H1 AB) i året, hvor datterselskabet blev endelig likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning. Beskatningen ville skulle frafaldes efter moder- /datterselskabsdirektivet, hvorfor det afgørende blev, om moderselskabet var retmæssig ejer. Skatterådet bekræftede, at moderselskabet var den retmæssige ejer, og at ligningslovens § 3 i øvrigt ikke skulle finde anvendelse, da arrangementet ikke havde karakter af misbrug. De udtaler bl.a., at de fysiske aktionærer i moderselskabet, som alle var bosiddende indenfor EU, eller i stater med hvem Danmark havde indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke opnåede en besparelse ved arrangementet. Ligningslovens § 3 fandt derfor allerede af den grund ikke anvendelse. Endvidere kan der henvises til SKM2018. 504. SR, hvor Skatterådet ikke fandt, at der var tale om et arrangement omfattet af ligningslovens § 3. Der var tale om et selskab (H) beliggende i et EU-land, som ikke blev anset for at være begrænset skattepligtig af udbytte udloddet fra et dansk datterselskab, uagtet at udbyttet blev videreudloddet til aktionærerne i H, som ligeledes var hjemmehørende indenfor EU. Skatterådet lagde i forbindelse med ligningslovens § 3 vægt på, at H ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab, der var indskudt mellem det danske datterselskab og aktionærerne med det formål at undgå beskatning, allerede fordi moder-/datterselskabsdirektivet ville sikre skattefriheden indenfor EU. Til fælles for den nævnte praksis er, at begge koncerner som omtalt i sagerne har været placeret indenfor EU, ligesom aktionærerne har været hjemmehørende indenfor EU, hvorfor det objektive kriterie, om at der de facto skal være opnået skattebesparelser ved arrangementerne, ikke er opfyldt, modsætningsvist hvis udbytterne var ført til skattely jurisdiktioner. I nærværende sag er der ligeledes tale om en koncern, som er placeret indenfor EU, nemlig Danmark, X-land og Z-land. Den personlige aktionær er bosiddende i W-land, som ligeledes er en del af EU. Der er således ikke tale om, at udbyttet på noget tidspunkt er, eller skal, føres udenfor EU. Hverken den personlige aktionær, A, eller selskaberne i øvrigt opnår besparelser udbytteudlodningen. Et af de vigtigste formål med arrangementet er ikke at opnå skattefordele Den anden betingelse, som jf. ligningslovens § 3 skal være opfyldt, er at ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Såfremt Skattestyrelsen alligevel skulle finde, at der ved arrangementet opnås en skattefordel, gøres det gørende, at dette ikke er et af de vigtigste formål med arrangementet. Udlodningen af udbytte sker som en del af driften, herunder skal der kunne foretages nye investeringer fra moderselskabet i X-land. Det gøres endvidere gældende, at udlodning af udbytter indenfor EU ikke virker mod formålet eller hensigten med skatteretten. Både skatteretten på nationalt niveau, samt på et EU retligt niveau, søger at sikre, at udbytte kan udloddes skattefrit så længe betingelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og moder-/datterselskabsdirektivet i øvrigt er opfyldt. Af moder-/datterselskabsdirektivets præambel, afsnit 3, angives formålet som følgende: " Formålet med dette direktiv er at fritage udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat, og at afskaffe dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau ." En udlodning af udbytte fra et dansk datterselskab til et moderselskab i X-land, kan derfor under ingen omstændigheder anses for at virke imod formålet med den nationale eller EU retlige skatteret. Arrangementet er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder Den tredje betingelse, som skal være opfyldt efter ligningslovens § 3, før denne finder anvendelse, er, at arrangementet ikke skal anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Udlodningen af udbytte, herunder hvad udbyttet skal anvendes til i nærværende tilfælde, er reel under hensyntagen til alle relevante omstændigheder. En af de eneste indtægter, moderselskabet B har, er indtægter i form af udbytter fra underliggende datterselskaber. Såfremt der ikke kommer udbytte op til moderselskabet, kan der heller ikke foretages yderligere investeringer. Samlet set, gøres det således gældende, at der ikke ved arrangementet opnås en skattefordel, hverken for de involverede juridiske personer, eller for den personlige aktionær. Endvidere gøres det gældende, at udlodningen af udbytte ikke er tilrettelagt med det formål at opnå skattefordele, ligesom udlodningen er reel under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, ligesom udlodningen er tilrettelagt af velbegrundede årsager. EU-retlig fortolkning af omgåelsesklausulen Ligningslovens § 3 er vedtaget som følge af implementeringen af Anti-Tax-Avoidance-direktivet, (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016, artikel 6 (herefter ATA direktivet). Det er derfor relevant, hvordan EU-retten ville fortolke en sådan lovbestemmelse. Af præamblen til ATA direktivet nr. 11 fremgår det at: " Generelle regler om bekæmpelse af misbrug har således til formål at dække huller og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke regler om bekæmpelse af misbrug. Inden for Unionen bør generelle regler om bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle; derudover bør skattesubjektet have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet ." Det er således vigtigt, at den generelle misbrugsbestemmelse anvendes til at bekæmpe misbrug af reglerne, men samtidig ikke hindrer, at skattesubjekterne har ret til at vælge den mest fordelagtige struktur. EU-Domstolen har i De forenede sager C-116/16 og C-117/16 taget stilling til, hvilke konkrete momenter der kan udgøre et misbrug. I denne sag, var der ikke tale om fortolkning af den generelle misbrugs-klausul, idet denne først indføres senere. Afgørelserne kan dog anvendes som fortolkningsbidrag på, hvornår et arrangement i sin helhed anses for at udgøre et retsmisbrug, som virker mod formålet og hensigten med skattelovgivningen. I C-117/16 var der tale om et dansk datterselskab, hvis moderselskab var beliggende på Bermuda, en skattelyjurisdiktion, hvis moderselskab var hjemmehørende i USA. Som følge af en ændret amerikansk lovgivning, fik det amerikanske moderselskab mulighed for at hjemtage udbytter fra udenlandske datterselskaber til en meget lempelig beskatning. Det blev derfor besluttet, at der skulle hjemtages så meget udbytte som muligt fra datterselskabet på Bermuda, og derved også det danske datterselskab. Kort forinden udbytteudlodningerne skete der omstruktureringer i den europæiske del af koncernen, hvorefter der blev indskudt et holdingselskab på Cypern imellem datterselskabet i Danmark og moderselskabet på Bermuda. Aktierne i det danske selskab blev solgt til holdingselskabet på Cypern mod udstedelse af et gældsbrev på købesummen. Udbytteudlodningerne fra det danske selskab kunne derved udloddes til selskabet på Cypern, som direkte derefter blev afdraget på gældsbrevet ved udbetaling til moderselskabet på Bermuda. EU-Domstolen opstiller i den pågældende EU-afgørelse de samme betingelser for, at der er tale om retsmisbrug, som er gældende i ligningslovens § 3. Dels et objektivt kriterie om, at der skal være opnået en skattefordel og dels et subjektivt kriterie, hvorefter hovedformålet med arrangementet skal have været at opnå en skattefordel. EU-Domstolen udtaler endvidere, hvilke mere konkrete momenter, der bør lægges vægt på, ved vurderingen af, om det subjektive kriterie er opfyldt, herunder følgende momenter: 1. Om indskydelsen af selskaber har været af rent formel karakter 2. Om der er foretaget kunstige transaktioner, som reelt ikke er forretningsmæssigt eller økonomisk begrundet. 3. Om der de facto sker en besparelse 4. Om udbytteudlodningerne er videreudloddet i sin helhed 5. Om man substantielt er forpligtiget til at videreudlodde udbyttet til den ultimative ejer. I den konkrete sag ville moderselskabet på Bermuda aldrig kunne have opnået skattefrit udbytte fra Danmark, da Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Bermuda. Der var således opstået en de facto besparelse for den ultimative ejer på Bermuda. Derudover nævner EU-Domstolen, at samtlige udbytteudlodninger fuldstændigt var videreudloddet fra holdingselskabet på Cypern til moderselskabet på Bermuda, og Cypern selskabet derved substantielt var kontraktuelt forpligtet til at videreudlodde udbyttet til moderselskabet på Bermuda. EU-Domstolen tog i den pågældende sag også konkret stilling til, i præmis 121 - 123, at når de objektive betingelser i EU rettens bestemmelser, herunder artikel 5 i moder-/datterselskabsdirektivet, er opfyldt, kan de nationale myndigheder ikke nægte skatteyderen fordelene, medmindre der foreligger et sådant retsmisbrug. Foruden at EU-Domstolen henviser til hvilke momenter der kan indgå i vurderingen af om det objektive og det subjektive kriterie er opfyldt, udtaler EU-Domstolen sig også om retsmisbrug på et mere generelt plan. EU-Domstolen henviser nemlig til det tilfælde, hvor den ultimative ejer er hjemmehørende i et EU-land, eller et land med hvem Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med, præmis 110 jf. ordlyden: " I et sådant tilfælde kan koncernens valg af en sådan struktur i stedet for direkte udlodning af udbytte til nævnte selskab ikke anfægtes " Det er altså EU-Domstolens opfattelse, at hvis der var sket udlodning af udbytte direkte til den ultimative ejer i USA, og der ikke ved denne transaktion opnås nogen egentlig besparelse ved konstruktionen, så kan arrangementet ikke anfægtes som retsmisbrug. Det følger endvidere af EU-Domstolens afgørelse præmis 112, samt moder-/datterselskabsdirektivet, at formålet med moder-/datterselskabsdirektivet er at fjerne enhver forskelsbehandling af samarbejde mellem selskaber fra forskellige medlemsstater i forhold til samarbejde mellem selskaber fra samme medlemsstat og derved lette sammenslutningen af selskaber på EU-plan. Moder-/datterselskabsdirektivet tilsigter netop at sikre den skattemæssige neutralitet af udbytteudlodninger fra et datterselskab, der er beliggende i en medlemsstat, til dettes moderselskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat jf. præmis 112 i de forenede sager C-116/16 og C-117/16. Det gøres således gældende, at anvendelse af reglerne på korrekt vis, herunder fritagelse af udbyttebeskatning fra datterselskab til moderselskab ikke kan udgøre et misbrug, når reglerne netop tilsikrer denne neutralitet over grænserne. B og C misbruger ikke direktivet B og C misbruger ikke direktivet, ved at der foretages udbytteudlodninger. Ved udlodning af udbytte til den personlige aktionær, A, fra B vil udbyttet blive beskattet med 27 / 42 %, da A afdrager på henstandssaldoen til Danmark som var på X kr. A er således allerede beskattet af aktierne og afdrager fortsat til Danmark, hver gang der udloddes udbytte til ham personligt. Der opnås derfor de facto ingen skattefordele for nogen af de involverede parter. Endvidere foretages udbytteudlodningen ikke med det formål at opnå nogen skattebesparelser, men foretages, fordi der i toppen af koncernen skal anvendes likviditet til at kunne foretage nye investeringer og drifte virksomheden. Udbytteudlodningen er derfor begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn. Det skal ydermere fremhæves, at det ville være langt udover formålet med anvendelsen af ligningslovens § 3, såfremt omgåelsesklausulen finder anvendelse ved nærværende udbytte-udlodninger. Ifølge en del af dansk skattepraksis bl.a. SKM2017. 626. SR, SKM2017. 74. SR, SKM2018. 504. SR og SKM2018. 209. SR, finder skatterådet ikke, at ligningslovens § 3 skal finde anvendelse, når der er tale om koncerner og aktionærer indenfor EU. Dette vil nemlig have en direkte hindrende virkning for den frie etablering indenfor EU, hvis dette var tilfældet. I den forbindelse kan der tillige henvises til lovforslaget L28 (2018-19), hvorefter formålet med ligningslovens § 3 netop er at bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning på tværs af skattely-jurisdiktioner. Bestemmelsen blev ikke vedtaget med henblik på, at ramme skatteydere, der engageret driver forretning indenfor EU’s grænser, hvorfor ligningslovens § 3 ikke skal finde anvendelse ved nærværende udbytteudlodning. Samlet set, gøres det således gældende, at B er den retmæssige ejer af udbyttet, der udloddes i 2022 fra C. Derudover gøres det gældende, at arrangementet ikke omfattes af ligningslovens § 3, da der ikke er opnået nogen skattefordel ved arrangementet, og hensigten i øvrigt ikke er at opnå skattefordele. B bliver derfor ikke skattepligtig af udbytte fra C, hvorfor der ikke skal indeholdes udbytteskat i Danmark ved udlodning til B. Etableringsfrihed og forbud mod restriktioner Såfremt Skattestyrelsen finder, at B ikke er retmæssig ejer, eller at arrangementet er omfattet af ligningslovens § 3, gøres det gældende, at der er tale om en restriktion af den frie etablering, som ikke er sagligt begrundet eller proportionel, hvorfor dette strider mod TEUF artikel 49, om retten til fri etablering. Ved afgørelse af, om der foreligger en diskrimination, skal følgende vurdering foretages: 1. Er der tale om en forskelsbehandling, hvor medlemsstaten (Danmark) behandler ens situationer forskelligt 2. Er der en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen Betingelserne som anført her, gennemgås i det følgende: Er der en forskelsbehandling Det gøres indledningsvist gældende, at fastholdelse af at B er begrænset skattepligtig til Danmark, og derved skal betale udbytteskat til Danmark udgør en forskelsbehandling ift. hvis koncernen havde været en ren national koncern. I dansk ret vil der ikke skulle tages stilling til, om det udbyttemodtagende moderselskab er retmæssig ejer, eller om arrangementet i øvrigt er omfattet af ligningslovens § 3, før end en dansk national koncern kan udlodde skattefrit udbytte til sit moderselskab, så længe der er tale om datterselskabsaktier. Dette er uden hensyntagen til, hvordan moderselskabet i øvrigt er ejet, herunder om moderselskabet er ejet af én eller flere aktionærer. Den byrde, der pålægges B, hvorved selskaberne er påtvunget at anmode om bindende svar for at kende sin retstilstand, ligesom selskabet endnu ikke er anerkendt som retmæssig ejer, udgør en direkte forskelsbehandling set ift. en ren national koncern. Der pålægges således strengere regler, og tilmed strengere bevisbyrde, når koncernens top holdingselskab er placeret i X-land ift. hvis selskabet havde været placeret i Danmark. Der er således tale om en direkte forskelsbehandling. Saglig begrundelse for forskelsbehandling Når det er konstateret, at der er tale om en forskelsbehandling, er det ydermere væsentligt at undersøge, om forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportionel. Det gøres i nærværende sag gældende, at forskelsbehandlingen ikke er saglig- eller proportionel. Det følger i den forbindelse af EU-domstolens faste praksis, at: Ifølge Domstolens faste praksis er en skattemæssig foranstaltning, som kan hindre den etableringsfrihed, der er sikret ved artikel 49 TEUF, kun tilladt, hvis den vedrører situationer, som ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis den kan begrundes i tvingende almene hensyn, der er anerkendt i EU-retten. Hvis dette er tilfældet, kræves det desuden, at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det (dom af 31.5.2018, Hornbach-Baumarkt, C-382/16, EU:C:2018:366, præmis 36). (Følger C-558/19 (pr. 28), og har ligeledes støtte i bl.a. C-382/16 (pr. 36). Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke i nærværende sag, er nogle almen tvingende hensyn, som er anerkendt i EU-retten, der kan opveje, at der er sket en forskelsbehandling, herunder navnlig da: 1 A er blevet beskattet af sine kapitalandele i B ved fraflytning fra Danmark 2 Udlodning af udbytte udgør ikke retsmisbrug, men er en naturlig del af koncerners forretning 3 Formålet med holdingselskaber netop er at sikre skattefrihed i forbindelse med risiko-spredning 4 Formålet med moder-datterselskabsdirektivet netop er at sikre skattefrihed mellem moder- og datterselskab 5 Der er ikke tale om et fiktivt arrangement, eller en fiktiv udlodning Der kan i den forbindelse endvidere henvises til C-484/19 LEXEL AB. Sagen handlede om et svensk selskab, der erhvervede aktier i et belgisk selskab. Det svenske selskab finansierede købet af aktierne ved et koncerninternt lån fra et fransk selskab. Lånet var ydet på armslængdevilkår, hvortil der var beregnet en rente på markedsmæssige vilkår. Spørgsmålet gik derfor på, hvorvidt man i Sverige havde ret til fradrag af renterne på det pågældende lån. De svenske skattemyndigheder kunne ikke anerkende et fradrag, da de mente, at hovedårsagen til lånets optagelse var at opnå væsentlige skattefordele, hvorfor hovedreglen om at der var rentefradrag ikke fandt anvendelse i henhold til national svensk skattelovgivning. I denne sag fandt EU-Domstolen jf. præmis 46-57, at en perifer henvisning til, at restriktionen havde til formål at undgå misbrug ikke kunne anerkendes. Anvendes "misbrug" som begrundelse, skal der være tale om konkret misbrug, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Derudover må forskelsbehandlingen alene ske, hvis forskelsbehandlingen er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det pågældende mål og ikke går udover, hvad der er nødvendigt for at nå målet (proportionalitetskrav). EU-Domstolen finder yderligere, at hensynet til at kunne opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem stater ikke kunne anerkendes i denne sag, og at nægtelsen af fradrag (midlet) ikke var proportionelt med dette hensyn om afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen (målet) jf. præmis 58-70. EU domstolen fastholder i den forbindelse, at et lavere skatteprovenu ikke kan anses for et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en foranstaltning, herunder en forskelsbehandling, der er i strid med en grundlæggende frihed som etableringsfriheden, jf. præmis 68. I nærværende sag er A personligt allerede beskattet af en avance på X kr. ved fraflytning og aktierne, hvorpå der nu udloddes udbytte er derfor allerede i dansk forstand beskattet. Det kan således heller ikke i nærværende sag anerkendes, at de danske skattemyndigheder skulle have et behov for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningsretten, idet aktierne allerede ved fraflytning er beskattet i Danmark. Henset til ovenstående betragtninger, gøres det således samlet gældende, at det vil være imod TEUF artikel 49 at fastholde, at B er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter, når B er den retmæssige ejer og der ikke er tale om misbrug, men en almindelig driftsmæssig disposition indenfor koncerner, ligesom dispositionen havde været skattefritaget, hvis der var tale om et moderselskab i Danmark. ANBRINGENDER SPØRGSMÅL 2 Såfremt Skattestyrelsen svarer "nej" til spørgsmål 1, bedes Skattestyrelsen svare på følgende spørgsmål: Såfremt Skattestyrelsen svarer "nej" til spørgsmål 1, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at B ikke er skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke udloddes til den personlige aktionær ved udlodning i 2022? Det gøres gældende, at spørgsmålet skal besvares med "ja", idet B ikke er skattepligtig af modtagne udbytter fra C, idet B som minimum må anses for at være retmæssig ejer af den del af udbyttet, som ikke udloddes til den personlige aktionær. Af det samlede udbyttebeløb på 800.000 euro, er det ønsket, at ca. 50.000 euro skal anvendes til den daglige drift samt nye investeringer i B. Dette efterlader ca. 750.000 euro til udbytte til den personlige aktionær, A. Ved udbytteudlodning til A skal der ske afdrag på henstandssaldoen i Danmark, hvorfor A ikke personligt får udbetalt alle 750.000 euro. Beløbene er beregnet ud fra, at der ikke indeholdes udbytteskat i Danmark, og reguleres i så fald herefter. Vurderingen af, om B er retmæssig ejer, er den samme som anført under pkt. 4, hvortil det følgende derfor skal anses som supplerende anbringender i spørgsmål 2. B har råderet over det modtagne udbyttebeløb Det gøres gældende, at B rent faktisk har råderet over det modtagne udbytte fra C. Ved udlodningen bliver det besluttet, hvor stor en del som B skal bruge til nye investeringer og hvad der skal hensættes til daglig drift. Hvad der er tilbage herefter, kan udloddes til den personlige aktionær. B har derfor de facto en råderet over det modtagne udbytte til at beslutte, hvad der skal ske med udbyttet. I den forbindelse kan SKM2012. 121. ØLR ligeledes her fremhæves (sagen er også fremhævet ovenfor. I sagen blev der udloddet udbytte fra et dansk datterselskab til et luxembourgsk mellemholdingselskab. Det luxembourgske selskab var ejet af kapitalselskaber i tredjelande, med hvem Danmark ikke havde indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udbyttet i SKM2012. 121. ØLR blev tilbageført til Danmark som et lån til datterselskabet. Landsretten udtaler i den forbindelse at: Det må på den baggrund antages, at tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning er ikke opfyldt i denne sag. Det af H1. X A/S [Danmark] udbetalte udbytte er således ikke ført videre af H1 S. à. r.l. [Luxembourg], men er tværtimod tilbageført som et lån til H1. X A/S. Efter de foreliggende oplysninger er der heller ikke truffet bestemmelse om senere videreførelse af det tilbageførte udbytte til de bagvedliggende investorer. H1 S. à. r.l. må som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagne udbytte på 5.544.200.000 kr., og er dermed ikke skattepligtig med hensyn til udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg artikel 10, stk. 2. En hæftelse for H1. X A/S (nu H1 S. à. r.l.) for ikke indeholdt udbytteskat kommer dermed ikke på tale. Landsretten fandt i denne sag, at det luxembourgske selskab, var retmæssig ejer af hele det modtagne udbyttebeløb, idet udbyttet blev tilbageført til det danske datterselskab. I nærværende sag skal B rent faktisk anvende en del af udbyttet til den daglige drift og nye investeringer, hvorfor B som minimum anses for at være retmæssig ejer af denne del. Der kan endvidere henvises til SKM2020. 355. LSR. Sagen vedrørte et dansk datterselskab, der udloddede udbytte til sit moderselskab hjemmehørende i Singapore. Ejeren af moderselskabet i Singapore var en personlig aktionær, som var dansker, dog bosiddende i Singapore. Udbytteudlodningen blev dels anvendt til udbytteudlodning til den personlige aktionær, og dels anvendt til driften i moderselskabet i Singapore. Landsskatteretten fandt i denne sag, at moderselskabet kunne anses for at være retmæssig ejer, af den del af udbytteudlodningen, som ikke blev videreført til den personlige aktionær. Samlet set, gøres det således gældende, at B som minimum må anses for at være den retmæssige ejer af udbytte, som ikke udloddes til den personlige aktionær, A, hvorfor der ikke skal indeholdes udbytteskat i Danmark af den del, som ikke videreudloddes. ANBRINGENDER SPØRGSMÅL 3 Såfremt Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, men "ja" til spørgsmål 2, bedes Skatterådet svare på følgende spørgsmål: Såfremt Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, men "ja" til spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at den del af udbyttet, der videreudloddes til den personlige aktionær, er omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kan nedsættes til skattesatsen her? Det gøres i den forbindelse gældende, at spørgsmålet skal besvares med "ja", idet skattesatsen skal nedsættes til satsen i henhold til artikel 10, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land. Såfremt Skattestyrelsen finder, at B ikke er retmæssig ejer af de 750.000 euro, som forventes udloddet til den personlige aktionær, må det være den personlige aktionær, A, der er den retmæssige ejer af dette beløb. Den personlige aktionær er skattemæssigt hjemmehørende i W-land, hvor A har boet siden XX/XX/20XX. Såfremt Skattestyrelsen "ser igennem" B for så vidt angår de 750.000 euro, og i stedet anser A for at være retmæssig ejer, kan dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land danne grundlag for skattenedsættelsen for disse 750.000 euro. Til støtte herfor, kan der henvises til Østre Landsrets domme, B-1980-12, B-2173-12 (som behandlet samlet og refereret i SKM2021. 304. ØLR). Østre Landsret har her afgjort de sager, som tidligere har dannet grundlag for præjudicielle spørgsmål hos EU-Domstolene. Disse sager blev samlet behandlet hos EU-Domstolen i de forenede sager C-116/16 og C-117/16. Østre Landsret fastslår i sag (B-1980-12 / C-116/16), at når der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA (hvor Østre Landsret fandt at den retmæssige ejer var hjemmehørende), kan den retmæssige ejer imidlertid påberåbe sig reglerne i denne dobbeltbeskatningsaftale som grundlag for skattenedsættelsen. Østre Landsret kommer frem til denne konklusion uagtet, at selskabet på Cypern var indskudt for at opnå skattefordele og uagtet, at selskabet på Cypern ikke var retmæssig ejer, men alene et mellemholdingselskab/gennemstrømningsselskab. Dette indebar, at der i en sådan situation ikke kunne siges at foreligge et misbrug, idet udbyttet ville kunne være udloddet skattefrit af det danske datterselskab direkte til den retmæssige ejer i det pågældende land. Afgørelsen stemmer overens med præmis 110-112 i EU-Domstolens forenede sager C116/16 og 117/16. Østre Landsret fastslår altså, at: Såfremt det med sikkerhed kan fastslås, at den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i et andet land end det land, hvor mellemleddet er hjemmehørende, og det land, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan den retmæssige ejer imidlertid påberåbe sig reglerne i denne dobbeltbeskatnings-overenskomst som grundlag for skattenedsættelse, jf. herved også pkt. 12.2 i kommentaren til OECD’smodeloverenskomst fra 2003. Østre Landsret henviser til kommentarerne fra OECD’s modeloverenskomst fra 2003. OECD’s kommentar til modeloverenskomsten, pkt. 12.2 havde denne ordlyd: Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskud mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der ønsker at udtrykke dette tydeligere, kan frit gøre dette under bilaterale forhandlinger. Kommentaren er nu indsat i pkt. 12.7 (2017-udgaven), og har i dag denne ordlyd: Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskud mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 og i 2014 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Skulle Skattestyrelsen således finde, at B ikke er retmæssig ejer af 750.000 euro, kan udbytteskatten derfor nedsættes til 10 %, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, idet den angivelige retmæssige ejer af de 750.000 euro er hjemmehørende dér. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, artikel 10, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. 2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Finder Skattestyrelsen således, at den retmæssige ejer af de 750.000 euro er den personlige aktionær, falder beskatningen derfor under stk. 2. Beskatningen skal derfor ske, som var udbyttet udloddet direkte til den personlige aktionær, hvorfor skattesatsen skal nedsættes til 10 % jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, artikel 10, stk. 1 og 2. Samlet set gøres det derfor gældende, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja", hvorefter spørgsmål 2 og 3 bortfalder, alternativt at spørgsmål 2 og 3 besvares med "ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at B ikke er skattepligtig til Danmark af en udbytte-udlodning på euro 800.000 fra C. Begrundelse Selskaber mv., der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige her til landet af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Efter det oplyste er C ejet 100 procent af B. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. B’s aktier i C er derfor datterselskabsaktier. B er hjemmehørende i X-land, der er medlem af EU. Både C og B er omfattet af art. 2 i direktiv 2011/96/EU og dette direktivs bilag I, del A, litra e (C) og litra r (B) om selskaber i en medlemsstat, og beskatningen af udbytte fra C skal derfor frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivets art. 5. Det er oplyst, at B betaler ’’[…]’’ i X-land, jf. moder-/ datterselskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, nr. iii i henhold til bilag I, del B. B betaler således en af de former for skat, der er nævnt i bilag I, del B, til direktivet. Betingelsen om, at B desuden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat, jf. art. 2, litra a), iii) i direktiv 2011/96/EU, er dermed opfyldt. Udbytte betalt fra et dansk selskab til et selskab i X-land kan beskattes i Danmark. Men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i X-land, må den pålignede danske skat ikke overstige 0 procent, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer og har ejet mindst 25 procent af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12-måneders periode forud for den dato udbyttet er fastsat, og det må ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal altså frafaldes eller nedsættes efter både moder-/datterselskabsdirektivet og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. og 5. pkt., anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselska

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner