LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10300/2022

    RETSINFO 10300/2022 — Reel ejer af modtaget udbytte fra dansk ejendomsselskab og af modtagne renter af aktionærlån

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Spørger, Holdo-1, var ejet af fonden i Luxembourg. Spørger ejede selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark. Spørger havde købt en ejendom gennem selskabet Holdco-2 i Danmark. Spørger finansiererede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. I den aktuelle sag var det et dansk selskab, Holdco-2, der betalte renter til Spørger i Luxembourg. Renter påløb som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Spørger ønskede også bekræftet, at Holdco-1 skulle anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver var et helejet dansk ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab, og at Spørger var den reelle ejer af modtagne renter af aktionærlån. Skatterådsmøde 25. oktober 2022 - SKM2022. 555. SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), på den nedenfor anførte baggrund? 2. Kan Skatterådet bekræfte, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver er et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S), og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), på den nedenfor anførte baggrund? Svar 1. Ja 2. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Baggrund og fakta 1. Baggrund Holco-1 er et luxembourgsk selskab af selskabstypen Société à responsabilité limitée. Hovedformålet med Holdco-1 er at besidde og forvalte kapitalandele i selskaber - både luxembourgske og udenlandske selskaber - der besidder, administrerer, opfører eller sælger fast ejendom. Holdco-1 skal desuden yde holdingselskaber og datterselskaber enhver form for bistand, lån, forskud eller garantier, som Holdco-1 finder passende. Holdco-1 ejer 100 % af kapitalandelene i selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark. I 2021 købte Holdco-1 en ejendom gennem selskabet Propco, i Danmark, som var planlagt via det nystiftede danske anpartsselskab Holdco-2. Holdco-1 ejes af Fonden. Strukturen kan illustreres som følger: […]. Fonden er stiftet af H-koncernen, men H-koncernen har ikke nogen ejerandel i fonden. […] H1 er etableret og børsnoteret i X-land. H1 er den endelige ejer af H-koncernen. 2. Beskrivelse af strukturen 2.1 Holdco-1, Luxembourg Som nævnt ovenfor, er Holdco-1 et luxembourgsk selskab. Selskabet er et Société à responsabilité limitée, som er en selskabstype, der kombinerer træk fra både kapitalselskaber og interessentskaber, f.eks. begrænsning af selskabsdeltagernes hæftelse i et omfang svarende til deres indskud og uoverdrageligheden i selskabet. Sammenlignet med danske virksomhedstyper ligner et S. à. r.l. mest et ApS. Blandt andet er et S. à. r.l. selskabsskattepligtigt i Luxembourg. Selskabsskatteprocenten i Luxembourg er 15-17 % plus en solidaritetsskat på 7 %. Derudover betaler selskaber en kommunal erhvervsskat på indtægter, som eksempelvis er 6,75 % for byen Luxembourg. Holdco-1 S. à. r.l er almindelig selskabsbeskattet i Luxembourg og betaler 17% luxembourgsk selskabsskat af deres skattepligtige indkomst. Selskabet er omfattet af definitionerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Ifølge Holdco-1’s årsrapport opnåede selskabet et negativt resultat i indkomståret 2020. Holdco-1 lejer en kontorbygning i Luxembourg. Der er X administrerende direktører, der varetager den daglige ledelse af selskabet, og hovedparten af de administrerende direktører sidder i Luxembourg. Holdco-1 er et uafhængigt selskab, der træffer egne beslutninger. Visse beslutninger kræver selskabsdeltagernes godkendelse. Holdco-1 investerer i fast ejendom i en række lande, herunder Danmark, og bærer den økonomiske risiko ved investeringerne. Den største økonomiske risiko er, at ejendommenes markedsværdi falder, og ejendommenes nettodriftsindtægter bliver negative som følge af tomme lokaler, høje driftsomkostninger eller nødvendige anlægsinvesteringer. Holdco-1 ejes af Fonden i Luxembourg. Fonden ejer 100 % af kapitalandelene i Holdco-1. Holdco-1 ejer 100 % af kapitalandelene i datterselskaberne. Holdco-1 finansierer sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. Lånet er et normalt fastforrentet rentebærende lån. Fonden yder denne type lån til Holdco-1 med henblik på finansiering af investeringer foretaget af Holdco-1. Holdco-1 investerer pengene fra lånet som egenkapital og aktionærlån i ejendomsselskaberne. Komplementaren ("The General Partner"), som er H2 beslutter om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden er ene aktionær i Holdco-1 og beslutter om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Som beskrevet i anmodningen om bindende svar af den 18. maj 2022 er det ikke forud bestemt at Holdco-1 skal udlodde udbytte årligt til dens Investorer. Følgende fremgår af Private Placement Memorandum for Fonden MANAGEMENT OF THE FUND 4.1 The General Partner To the full extent permitted under the applicable laws and regulations and pursuant to the Fund Document, the General Partner, acting through its board of managers, shall have full power and authority to manage and represent the Fund vis-à-vis third parties. The duties of the General Partner in the management of the Fund include amoung others the appointment of the AIFM and the Investment Advisor and the supervision of their activities. The General Partner is also in charge of: - the determination of the overall strategy of the Fund; - the approval of the subscriptions for Interests in the Fund; - the issuance of Drawdowns; - the issuance and redemption of Interests in the Fund; - the management of Defaulting Investors relations; - the convening and the organisation of LPAC meetings; - the convening and the organisation of General Meetings of the Partners meetings; - amendments to the Fund Documents, subject to the terms of this Private Placement Memorandum and the LPA. The General Partner may, in the execution and exercise of all or any of the rights, powers or obligations accorded to it by this Private Placement Memorandum, act by a legal representative of the General Partner, and the General Partner may also delegate (by power of attorney or otherwise) to any person or persons all or any of the rights, powers or obligations accorded to the General Partner by this Private Placement Memorandum and such delegation may be made upon such terms and conditions (including power to sub-delegate) as the General Partner may deem appropriate. Holdco-1 har sin egen særskilte bestyrelse. Det er bestyrelsen, der styrer Holdco-1 og tager de overordnede beslutninger. For nogle beslutninger skal bestyrelsen dog have aktionærens/fondens accept. Holdco-1 har ejet Holdco-2 siden den XX/XX/20XX. Holdco-2 har eksisteret siden den XX/XX/20XX. Holdco-2 har ejet Propco siden den XX/XX/20XX. Propco har eksisteret siden den XX/XX/20XX. Holdco-1 vil bruge eventuel modtaget udbytte fra dets danske investeringer til at reinvestere i allerede eksisterende investeringer eller investere i nye investeringer mv. som beskrevet i anmodningen om bindende svar. 2.2 Fonden, Luxembourg Fonden blev etableret den XX/XX/20XX som et kommanditselskab (société en commandite simple) for et ubegrænset tidsrum i henhold til luxembourgsk ret under navnet […]. Fonden er godkendt af CSSF til at operere som en specialiseret investeringsfond (fonds d’investissement spécialisé) i henhold til loven fra 2007 (Luxembourg) og afventer optagelse på CSSF’s liste over godkendte specialiserede investeringsfonde. Fonden er godkendt som et AIF i henhold til loven fra 2013. Fonden er et åbent investeringsselskab med variabel kapital (sociéte d’investissement à capital variable). Fondens kapital skal altid svare til dens nettoaktiver. Som et luxembourgsk kommanditselskab (SCS) har fonden to kategorier af deltagere/investorer med kapitalandele i fonden: 1) deltager med ubegrænset hæftelse, der også er komplementaren, som har én ledelsesandel og hæfter solidarisk med fonden for alle fondens forpligtelser 2) kommanditisterne (investorerne), der har andele i fonden, og hvis hæftelse er begrænset til størrelsen af deres indskud i fonden. Fondens komplementar er H2, som er endeligt ejet af H1 (X-land). Komplementaren handler gennem bestyrelsen. Ledelse af fonden omfatter bl.a. udnævnelse af AIFM (X Fund Management S. A.) og investeringsrådgiverne samt tilsynet med deres arbejde. Komplementaren er også ansvarlig for at fastlægge fondens overordnede strategi, godkende tegning af kapitalandele i fonden m.m. Kapitalandelene i fonden giver indehaveren ret til at modtage udlodninger fra fonden. Udlodningen skal ske årligt, medmindre der ikke er midler nok til at udbetale udbytte. Fondens investeringsmål er at skabe overskud gennem køb af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien med henblik på at sikre løbende indtægter og kapitalafkast, sprede investeringsrisikoen og sikre investorerne resultatet af forvaltningsporteføljen. Selvom fonden er åben, kan kapitalandelene ikke handles på en børs. Hvis en investor ønsker at sælge sine kapitalandele, er der en ventetid på 12 måneder, og hvis ingen andre investorer ønsker at købe kapitalandelene, skal fonden købe dem tilbage. På nuværende tidspunkt er alle investorer i fonden bosat i en række lande. Fonden er ikke selskabsskattepligtig i Luxembourg. I henhold til loven fra 2007 er fonden fritaget for luxembourgsk selskabsskat, kommunal erhvervsskat og nettoformueskat. I henhold til de gældende skatteregler i Luxembourg er der ingen kildeskat på udlodninger, indløsninger eller betalinger foretaget af fonden til sine investorer. Der er heller ingen kildeskat på udlodningen af likvidationsprovenuet til investorerne. 2.2.1 Fondens pengestrømme Fonden vil på grundlag af sine investeringer: - Modtage renter af aktionærlån til ejendomsselskaber - Modtage udbytte fra sådanne ejendomsselskaber - Realisere kapitalgevinster ved salg af ejendomme/ejendomsselskaber - Modtage egenkapital fra investorerne til finansiering af investeringerne i fast ejendom, hvis pengestrømmene fra driften ikke er tilstrækkelige. Disse indtægter vil blive anvendt til: - At betale udgifter, herunder administrationshonorar til administrationsselskabet - At føre bankkontoen - At købe fast ejendom og yde egenkapitalfinansiering og aktionærlån til ejendomsselskaber i henhold til fondens investeringspolitik - At foretage udlodning til investorerne - At foretage indløsning for investorer, der anmoder om dette. Det nøjagtige tidsrum mellem transaktionerne i ovennævnte pengestrøm kan variere i de enkelte tilfælde, men det er ikke sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres osv., men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i fonden. Information om fondens struktur osv. kan findes i de juridiske dokumenter, som er indsendt til Skattestyrelsen. Fonden er ikke underlagt luxembourgsk selskabsskat, men kun en årlig skat på 0,01% af "net asset value" (indre værdi). Nedenfor har Spørger oplistet de investorer, der på nuværende tidspunkt er i Fonden. [udeladt af hensyn til tavshedspligten] 2.3 Holdco-2, Danmark Holdco-2 ejer 100 % af aktierne i Propco, hvor ejendomsinvesteringen er placeret. Holdco-2 er nystiftet i forbindelse med købet af Propco. Holdco-2 er skattepligtig i Danmark. Selskabet befinder sig i sit første regnskabsår og har derfor ikke indsendt en selvangivelse og/eller et regnskab endnu. Købet af Propco er delvist finansieret af egenkapital og et aktionærlån fra Holdco-1. 2.4 Propco, Danmark Propco er et dansk selskab stiftet i 20XX, der ejer 100 % af ejendommen. Formålet med Propco er direkte eller indirekte at købe og sælge fast ejendom til boligformål, erhvervsmæssige formål eller blandede formål enten i Danmark eller i udlandet. Propco skal betale skat af årets resultat i Danmark. I 2020 var resultatet negativt, og derfor blev der ikke betalt skat i dette indkomstår. Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1: 1. Begrundelse Ifølge de danske skatteregler er udenlandske selskabsskattepligtige skattesubjekter begrænset skattepligtige i Danmark af udbytte fra danske kilder. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet er fra kapitalandele i datterselskaber, og hvis beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes i henhold til EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, jf. § 2, stk. 1, litra c), i den danske selskabsskattelov. Den aktuelle situation vedrører et dansk selskab, Holdco-2, der skal udlodde udbytte til et luxembourgsk selskab, Holdco-1. 2. EU’s moder-/datterselskabsdirektiv EU’s moder-/datterselskabsdirektiv ("direktivet") fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne indtægter på moderselskabets niveau. Direktivet har følgende definitioner: - Et "selskab i en medlemsstat" er ethvert selskab, 1. der er organiseret i en af de former, der er anført i bilaget til direktivet (S. à. r.l. er anført i bilaget) 2. som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen (Holdco-1 anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg) 3. som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat (Holdco-1 er pligtig til at betale selskabsskat i Luxembourg, der er anført i bilaget) - Et "moderselskab" er et selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i direktivets artikel 2, og som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, på mindst 10 % - Et "datterselskab" er et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den andel, der er omhandlet i ovenstående definition af et moderselskab. 3. Reel ejer Generelt Ifølge ny dansk administrativ praksis og retspraksis vedrørende dansk kildeskat af udbytte, der udloddes til udenlandske moderselskaber, kan udbyttet kun fritages for dansk kildeskat, hvis moderselskabet anses for at være den reelle ejer af udbyttet. Derudover blev der i maj 2015 indført en generel omgåelsesregel om misbrug i den danske ligningslovs § 3, som skulle forhindre, at skattepligtige drager fordel af en række EU-direktiver, herunder moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. I 2018 blev ordlyden af ligningslovens § 3 udvidet til en bredere omgåelsesklausul for at forhindre misbrug af skattelovgivningens bestemmelser. Skattepligtige må således ikke drage fordel af et af de ovennævnte direktiver, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med det pågældende direktiv. Ifølge lovmaterialet for omgåelsesreglen fra 2015 skal reglen "anvendes til at forhindre rent kunstige arrangementer". Det fremgår endvidere af lovmaterialet, at skattemyndighederne er pligtige til at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i forbindelse med deres vurdering af, om arrangementerne udgør misbrug (af direktivet). Den 26. februar 2019 afsagde EU-Domstolen også dom i de danske sager om reelt ejerskab, og her gjorde EU-Domstolen i sin præjudicielle afgørelse opmærksom på de generelle regler om bekæmpelse af misbrug i EU-retten. Skattefritagelse kan således ikke opnås i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet, hvis bestemmelserne i direktivet misbruges. EU-Domstolen har vurderet begrebet misbrug på grundlag af et sammenfald af objektive og subjektive omstændigheder (præmis 97 og 98), hvor de subjektive omstændigheder omfatter hensigten om at opnå en fordel på kunstige vilkår. En del af den subjektive vurdering drejer sig om, hvorvidt det udbetalte udbytte videreudloddes (præmis 101), og om videreudlodningen indebærer, at det selskab, der til at begynde med modtog udbyttet, kun får en ubetydelig skattepligtig indtægt og dermed kun fungerer som et gennemstrømningsselskab (præmis 103). Holdco-1 Det skal i den forbindelse vurderes, om Holdco-1 er den reelle ejer, dvs. en vurdering foretaget på baggrund af, om Holdco-1 alene udgør et gennemstrømningsselskab, og om Holdco-1 kan afhænde det udbytte, der modtages fra det danske ejendomsselskab, uden et moderselskabs kontrol. Holdco-1 driver sin virksomhed uafhængigt, og selskabets primære formål er at erhverve ejendomsinvesteringer i forskellige lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Holdco-1’s primære aktiviteter er at udøve disse investeringer og i den forbindelse opnå et overskud. Dette udgør en finansiel aktivitet, der genererer indtægter på grundlag af investeringer. Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1 under "Baggrund og fakta" har den daglige ledelse i Holdco-1 bemyndigelse til at træffe de fleste forretningsmæssige beslutninger. Hvis Holdco-2 udlodder udbytte til Holdco-1, vil Holdco-1 dels geninvestere det modtagne udbytte i danske eller andre datterselskaber, dels anvende det til at finansiere driftsomkostninger, renter af banklån osv. Noget af det modtagne udbytte kunne også bruges til at betale renter af de aktionærlån, som Holdco-1 har i fonden. Der er ingen umiddelbar regnskabsopdeling i Holdco-1, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at se, hvilke udlodninger fra Holdco-1 til fonden der stammer fra de danske investeringer. Hvis Holdco-1 beslutter at sælge nogle af sine investeringer, vil salgsprovenuet fra investeringerne blive hjemtaget til fonden, ikke som udbytte, men som aktietilbagekøb eller afvikling af aktieklasser. Udbytte modtaget fra det danske selskab Holdco-2 forventes således ikke automatisk at blive udloddet til fonden. OECD’s modelaftale fra 2014 henviser specifikt til agenter, repræsentanter og gennemstrømningsselskaber, der fungerer som forvaltere eller administratorer, dvs. investerede andele uden værdi for strukturen, bortset fra at de modtager kapital på vegne af en anden person. Fonden Fonden består af en pulje af aktiver, der administreres af administrationsselskabet, som repræsenterer fonden og handler på fondens vegne, og som udøver rettighederne vedrørende fondens aktiver på fondens vegne. Både fonden og administrationsselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg. Administrationen af fonden, herunder udøvelsen af ledelsesbeslutninger og den daglige drift, finder sted i Luxembourg. Hvorvidt en udenlandsk enhed ifølge de danske skatteregler anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, afgøres efter en konkret vurdering på baggrund af ovennævnte karakteristika. Følgende karakteriserer fonden: - Formelle krav: Der er ingen formelle krav til etablering af fonden i henhold til luxembourgsk selskabsret (notardokument, optagelse i handelsregistret m.v.). Dette taler for et interessentskab. - Ubegrænset hæftelse: Fonden har deltagere med ubegrænset og begrænset hæftelse. Dette taler for et interessentskab. - Fremskaffelse af kapital: Der er ikke krav om kapitalindskud fra komplementaren. Dette taler for et interessentskab. - Fordeling af overskud: Fordelingen af overskud er baseret på LPA og Private Placement Memorandum og kræver ikke en særskilt beslutning fra deltagerne. Dette taler også for et interessentskab. - Udlodning af overskud: Udlodning af overskud til kommanditisterne er baseret på antallet af kapitalandele i den pågældende klasse, som kommanditisterne ejer. - Komplementaren modtager et honorar, der ikke er baseret på kapitalandelene eller kapitalindskuddet. Dette taler også for et interessentskab. - Central ledelse og repræsentation: Ledelse og repræsentation varetages af komplementaren med ubegrænset hæftelse og dermed udelukkende af én deltager. Dette taler igen for et interessentskab. - Fri overdragelighed af kapitalandele: Andele i fondsselskabet kan i princippet frit overdrages, såfremt erhververen opfylder bestemte krav. Dette taler for et selskab. - Begrænset varighed. Selskabets varighed er dybest set ubegrænset. Dette taler også for et selskab. Skattestyrelsen har i det bindende svar SKM2014. 10. SR konstateret, at et belgisk SCS skal betragtes som skattemæssigt transparent i dansk sammenhæng med følgende begrundelse: "Henset til den civilretlige lighed SCS’et har med et dansk kommanditselskab, herunder særligt mindst en selskabsdeltagers ubegrænsede hæftelse, er det efter en samlet konkret vurdering SKAT’s opfattelse, at SCS’et må anses for skattemæssigt transparent efter dansk ret." Fondens bestyrelse træffer afgørelse om anvendelsen af udbyttet på sine møder. Det er ikke muligt at påvise, hvilke investeringer de midler, der indgår i de obligatoriske udlodninger, kommer fra, ligesom størstedelen af de midler, der udloddes til investorerne, forventes at blive geninvesteret af fonden. De enkelte investorer i fonden skal ikke betragtes som de retmæssige ejere, fordi: - Fonden er en åben fond, og investorsammensætningen kan derfor ændre sig hele tiden (løbende). Det er meget muligt, at investorerne på tidspunktet for udlodning af udbytte fra Holdco-2 til fonden gennem Holdco-1 ikke er de samme investorer som på det tidspunkt, hvor fonden udlodder midlerne til investorerne. - Fonden udlodder ikke al sin overskydende likviditet, men kan i stedet geninvestere noget af indtjeningen/provenuet eller opbevare midlerne på en bankkonto. - Tidspunktet for udlodning af udbytte fra Holdco-2 gennem Holdco-1 er sandsynligvis ikke knyttet til tidspunktet for fondens udlodninger til investorerne. Det betyder, at modtaget udbytte ikke automatisk videreudloddes til de underliggende investorer. Udbytte modtaget fra det danske selskab Holdco-1 forventes således ikke automatisk at blive udloddet til investorerne. Det er spørgers opfattelse, at fonden må betragtes som transparent efter de danske skatteregler for så vidt angår ovennævnte beskrivelse af fonden. Da fondens kapitalandele/enheder i princippet er frit overdragelige, kan kommanditisterne/investorerne hurtigt ændre sig. Dette tyder på, at vurderingen af, hvorvidt der skal medtages kildeskat af udbytte og renter fra et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab beliggende i Luxembourg, som ejes af en fond i Luxembourg, skal foretages på moderselskabets niveau og på baggrund af omstændighederne, hvorvidt der er tale om en gennemstrømning eller ej. Konklusion om reelt ejerskab Der henvises endvidere til SKM2012. 121. ØLR, hvor Landsretten fandt, at begrebet "reel ejer" skulle fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse ud fra bemærkningerne til OECD’s modelaftale. I den pågældende sag var udbyttet fra et dansk selskab til et luxembourgsk selskab ikke blevet overført til ovennævnte underliggende ejere, men i stedet returneret som et lån til det danske selskab. Dette medførte, at Landsretten anså det luxembourgske selskab for at være den reelle ejer, hvorefter selskabet ikke var skattepligtigt af udbyttet, jf. den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Holdco-1, som er et luxembourgsk selskab, der modtager udbytte fra det danske ejendomsselskab, har til hensigt at anvende udbyttet som beskrevet ovenfor. Det skal bemærkes, at etableringen af strukturen er sket af hensyn til kommercielle formål bestående i at opnå afkast til i sidste ende fonden og dens investorer. Da Holdco-1 ikke automatisk udlodder udbytte fra sine underliggende investeringer til fonden, er der ikke tale om et arrangement, der har til formål at opnå skattefordele, men snarere en konkret forretningsorienteret disposition. Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse på fremtidige udlodninger af udbytte. Det er derfor spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal betragtes som den reelle ejer af det modtagne udbytte fra det danske Holdco-2. 4. Konklusion På baggrund af ovenstående - og som nævnt - er det spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af udbytte modtaget fra det danske Holdco-2, og at Holdco-1 derfor ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af udbytte modtaget fra det danske Holdco-2 i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat af dansk udbytte. Det skal bemærkes, at den planlagte etablering af Holdco-1 og det danske Holdco-2 er sket af hensyn til kommercielle formål bestående i at opnå afkast til investorerne. Der er derfor ikke tale om et arrangement, der har til formål at opnå skattefordele, men snarere en konkret forretningsorienteret disposition. Ligningslovens § 3 finder derfor heller ikke anvendelse på fremtidige udlodninger af udbytte. Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". Spørgsmål 2: Efter dansk ret er udenlandske selskaber omfattet af begrænset skattepligt af renter af kontrolleret gæld. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes i henhold til EU’s rente-/royaltydirektiv eller nedsættes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende, jf. den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). I den aktuelle sag er det et dansk selskab, Holdco-2, der betaler renter til Holdco-1 i Luxembourg. Renter påløber som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af Propco/Ejendommen. Holdco-1 ejer som nævnt ovenfor 100 % af aktierne i Holdco-2. Renter på X % p.a. påløber løbende i overensstemmelse med låneaftalen mellem de to selskaber. I henhold til artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg kan renter, der påløber i en kontraherende stat, og som betales til en person med bopæl i en anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat, hvis den pågældende person er den reelle ejer. Der henvises til argumentet i spørgsmål 1 vedrørende Holdco-1’s skattemæssige status, da argumentet er det samme for de påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2. Spørger henviser til punkt 1 og 2 under baggrund og fakta i dette bindende svar med hensyn til, hvordan pengestrømmen for renterne må forventes at være. Konklusion På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2, og at Holdco-1 derfor ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af påløbne/modtagne renter fra det danske Holdco-2 i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat af de danske renter. Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c), på den anførte baggrund. Begrundelse Selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte om-fattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der er dog ikke begrænset skattepligt af udbytter fra danske selskaber, hvis følgen-de betingelser er opfyldt: - Der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier - beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende - udbyttet fra det danske selskab er ikke en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte Videreudlodning Efter det oplyste har det danske selskab, Holdco-2 ikke datter- eller koncernselskabsaktier i selskaber hjemmehørende i udlandet, og udbyttet vil derfor ikke være en videreudlodning af udbytte fra datterselskaber. Det er derfor alene betingelse 1 og 2, som vurderes nedenfor. Datterselskabsaktier Holdco-1 ejer efter det oplyste 100 % af anparterne i Holdco-2. Der er således tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst Holdco-1 er et "société à responsabilité limitée", som nævnt i DEL A i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Spørger har oplyst, at Holdco-1 betaler almindelig selskabsskat i Luxembourg. Det forudsættes på den baggrund, at Holdco-1 betaler impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg som nævnt i DEL B i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Holdco-1 kan derfor anses for at være et luxembourgsk selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (2011/96/EU) bestemmelser. Selskabet må også anses for omfattet af bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, stk. 2, at Danmark ikke må beskatte udbytte med mere end 5 % fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg, der ejer mindst 25 % af kapitalen i det danske selskab. Dette gælder dog kun, hvis det selskab, der modtager udbyttet, også er den "retmæssige ejer" af udbyttet". I alle andre tilfælde kan den danske beskatning ikke overstige 15 %. Det følger af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv art. 5, at Danmark ikke må opkræve kildeskat af udbytter, der udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i andre EU-lande. Det følger dog også af direktivets art. 1, stk. 2-3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene, har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Direktivet er heller ikke til hinder for at anvende interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Se direktivets artikel 1, stk. 4. EU-domstolen har endvidere udtalt, at selv hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direktivets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmisbrug. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 89). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg eller moder-/datterselskabsdirektivet afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttet. Da Holdco-1 som nævnt er et selskab i Luxembourg, som er omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det afgørende for spørgsmålet om den begrænsede skattepligt, hvorvidt Holdco-1 kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra Holdco-2. Retmæssig ejer Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om udbytte til Holdco-1 fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS eller A/S) vil være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henses i den forbindelse til SKM2022. 97. SR, hvor Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk ejendomsselskab og SKM2022. 352. SR, hvor et nordisk moderselskab ligeledes med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk selskab, selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet. Fra praksis på området, jf. blandt andet SKM2012. 121. ØLR, SKM2016. 298. SR og SKM2016. 222. SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer. Skattestyrelsen bemærker hertil, at selvom udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til en endelig udbyttemodtager i EU eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen er at opnå en sådan lempeligere beskatning, fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016. 197. SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det fremgår videre af praksis, jf. SKM2013. 446. SR og SKM2017. 74. SR, at når det øverste moderselskab og evt. mellemliggende selskaber kan modtage udbytte fri for kildeskat fra det danske selskab, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning. I SKM2022. 171. SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et "gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke skal anses for retmæssig ejer i følgende tilfælde: - Når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller repræsentant (nominee) - Når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-datterselskabsdirektivet Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet. I denne sag er den umiddelbare udbyttemodtager Holdco-1. Spørger har i forhold til fonden oplyst, at "det er ikke sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres osv., men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i fonden." Herudover har Spørger oplyst, at Holdco-1 vil anvende eventuelt modtaget udbytte fra dets danske investeringer til at reinvestere i allerede eksisterende investeringer eller investere i nye investeringer. Det er desuden oplyst, at der ikke er en umiddelbar regnskabsopdeling i Holdco-1, og at det derfor ikke er muligt at se, hvilke udlodninger fra Holdco-1 til Fonden, der stammer fra de danske investeringer. I det omfang der modtages udbytte fra en række datterselskaber, og det ikke er muligt at identificere, hvor pengene kommer fra, tyder det også på, at der ikke er tale om gennemstrømning. Skattestyrelsen forstår dog oplysningerne, således at en del af udbyttet vil strømme videre til Fonden. Det skal derfor undersøges, om Fonden vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte af Fonden. Den skattemæssige behandling af Fonden Det er oplyst, at Fonden ikke er underlagt luxembourgsk selskabsskat, men kun en årlig skat på 0,01% af "net asset value" (indre værdi). Fonden er ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet Fonden ikke er oplistet i moder-/datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i), ligesom Fonden efter det oplyste ikke betaler skat i Luxembourg. Med hensyn til om Fonden er omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår det af art. 1, at overenskomsten anvendes på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater. Udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, jf. art. 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Det er således et krav for at være omfattet af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at Fonden er "skattepligtig" til Luxembourg. Skattestyrelsen har forstået oplysningerne fra Spørger, således at Fonden ikke betaler selskabsskat, men kun betaler en årlig skat på 0,01% af "net asset value". Spørgsmålet er herefter, om Fonden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 1, er skattepligtig til Luxembourg, når der kun betales denne skat af "net asset value". Artikel 4, stk. 1, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst afviger i et vist omfang fra art. 4, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst fra 2017. Det følger af punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til art. 4 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at mange lande anser en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat, men at nogle lande imidlertid ikke anser sådan en enhed for skattepligtig, hvis den er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning. Det følger af punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til art. 4 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at mange lande anser en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat, men at nogle lande imidlertid ikke anser sådan en enhed for skattepligtig, hvis den er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning. Det er dog den danske opfattelse, at en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men fritaget for beskatning i dette land, også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Se Den juridiske vejledning afsnit C. F. 8.2.2.4.2.1. Visse skattesubjekter i Luxembourg er efter § 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens slutprotokol ikke omfattet af overenskomsten. Af § 1 i slutprotokollen, som blev indgået samtidig med overenskomsten i 1980, fremgår: "§ 1. Holdingselskaber Ad artikel 1, 3 og 4: Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af." Det følger af ordlyden af bestemmelsen i slutprotokollens § 1, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på selskaber omfattet af de i bestemmelsen nævnte specifikke love (1929-love og1938-forordningen), men også på selskaber omfattet af ordninger, som etableres i Luxembourg efter indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og som har samme grundlæggende karakteristika som ordningerne i de love, der nævnes i bestemmelsen. Dette følger således af den generelle formulering "holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning" og formuleringerne "for tiden…" og "selskaber af denne art". Protokolbestemmelsen finder efter ordlyden alene anvendelse på holdingselskaber. Den finder derimod ikke anvendelse på investeringsenheder. Et luxembourgsk "Investment Fund" skal organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som er kendetegnende for investeringsenheder, hvilket i udgangspunktet bl.a. indebærer, at i) enheden skal være ejet af en kreds af ligesindede investorer uden kontrol, ii) have en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller betydelig indflydelse i øvrigt og iii) på ingen måde udøve erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM2022. 423. SR. I den foreliggende sag ejes Fonden af XX forskellige investorer, der fremstår som indbyrdes uafhængige, og der er indsat en uafhængig komplementar. Skattestyrelsen opfatter situationen, sådan at det er komplementaren, der styrer investerings-set uppet, og at investorernes rolle er mere passiv. Dette underbygges af Private Placement Memorandum, hvoraf fremgår, at "the General Partner, acting through its board of managers, shall have full power and authority to manage and represent the Fund vis-à-vis third parties." Dette peger i retning af, at der er tale om en investeringsenhed og ikke et holdingselskab. Det er yderligere oplyst, at H-koncernen administrere investeringer i boligejendomme, og at H-koncernen også er leverandør af corporate finance-tjenester i den europæiske ejendomssektor. Dette giver også indtryk af, at Holdco-1 er formidler af investeringer. Det er også oplyst, at Fonden er en åben fond med en jævnlig udskiftning af investorer. De nuværende investoreres investeringer varierer mellem 16,06% og mindre end 1 %. Investorerne er tilsyneladende forskellige selskaber og pensionskasser. Der er tale om et åbent investeringsselskab med en spredt investeringsrisiko. Fondens investeringsmål er at skabe overskud gennem køb af fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber i EØS og Storbritannien. I SKM2012. 214. SR omfattede investeringsselskabets investeringer bl.a. ikke-noterede aktier i små og mellemstore virksomheder med henblik på at kunne opnå strategisk indflydelse (disse ejerandele udgjorde forventeligt over 10 pct.) og investeringer i andre værdipapirer af alle typer, herunder aktier, pantebreve og andre gældsinstrumenter samt fast ejendom. Endvidere bestod aktionærerne af personer såvel som selskaber, der var hjemmehørende i og uden for Danmark. Ligesom der for personers vedkommende kunne investeres for frie midler og pensionsmidler. De beskrevne omstændigheder opfyldte således i tilstrækkelig grad de karakteristika, som kendetegner et investeringsforetagende, hvorfor selskabet med rette blev holdt uden for slutprotokollens anvendelsesområde. I SKM2022. 423. SR nævnes tre kendetegn for investeringsenheder. Kendetegnet ii) indebærer, at der skal være en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller betydelig indflydelse. I den foreliggende sag ejes der ikke en bred portefølje af værdipapirer som i SKM2012. 214. SR, men en bred portefølje af ejendomme, hvilket også giver en risikospredning for investorerne. Holdco-1 har således investeret i XX selskaber, hvilket vil sige, at investeringerne er spredt over en række ejendomme Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et investeringsselskab, når de øvrige kendetegn nævnt i SKM2022. 423. SR også er til stede. Det vil sige, at der samtidig er tale om en enhed ejet af en kreds af ligesindede investorer uden kontrol og der på ingen måde udøves erhvervsmæssig virksomhed. I såvel SKM2012. 214. SR som i den foreliggende sag er der tale om en spredt investorkreds. I SKM2022. 423. SR var selskabet derimod ejet af tre direkte investorer, som var koncernforbundne og havde samme ultimative ejer. Der var tale om en lukket og kontrollerende ejerkreds, som ikke var i overensstemmelse med tankegangen bag et investeringsforetagende, som skal danne grundlag for en fælles investeringsplatform blandt ligesindede investorer. Selskabet havde heller ikke en blandet portefølje af værdipapirer, men en fuldkommen kontrol over et driftsselskab. Der var derfor tale om en almindelig koncernstruktur, hvor de driftsmæssige aktiviteter var udlagt i datterselskaber. Den foreliggende sag adskiller sig derfor fra SKM2022. 423. SR, hvor der ikke var tale om en investeringsenhed, men om et holdingselskab. Fonden er dermed ikke omfattet af slutprotokollen i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og kan modtage udbytter fra danske selskaber med beskyttelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det kan på den baggrund konkluderes, at Fonden er omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Fonden ville dermed som udgangspunkt selv være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten, hvis Fonden have modtaget udbytterne direkte fra Holdco-2, jf. art. 10, stk. 2 i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det kræver dog, at Fonden er den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmer gennem Holdco-1. Det er oplyst, at komplementaren, H2, beslutter, om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden beslutter, om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Den enkelte investors indflydelse på udlodningerne er dermed begrænset. Det er også oplyst, at Fonden er en åben fond med en jævnlig udskiftning af investorer, og at Fonden ikke udlodder al sin overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne. Det er desuden oplyst, at der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem udlodning fra udbytte fra Holdco-2 og udlodning fra Fonden til investorerne. Der er således en række forhold, der taler for, at Holdco-1 skal anses for at være den retmæssige ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S) og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt. Ligningslovens § 3 Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1. Arrangementer eller serier af arrangementer anses for at være ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2. Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer: 1. Der skal være en skattefordel. 2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. 3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Uanset at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser. Se hertil bemærkningerne til § 4, nr. 1, i lovforslag L 28, fremsat den 3. oktober 2018, hvor det anføres, at: "De foreslåede bestemmelser indebærer ingen ændringer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i den gældende omgåelses-klausul." Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag L 167 fremsat den 20. marts 2015, hvor det anføres, at: "Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler." Selvom Holdco-1 opnår en skattefordel efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det på baggrund af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens vurdering, at investeringerne gennem Holdco-2 ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Se ovenfor om retmæssig ejer. Efter en samlet konkret vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke anvendes på udbytteudlodninger fra Holdco-2 til Holdco-1, idet formålet med ejerstrukturen vurderes at være konkret forretningsmæssigt begrundet. Formålet med ejerstrukturen vurderes således ikke at have som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, idet udbyttet ikke havde været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at Holdco-1 skal anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver er et helejet dansk ejendomsselskab (ApS / A/S), og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d), på den nedenfor anførte baggrund. Begrundelse Udenlandske selskaber er som udgangspunkt skattepligtige af renter på kontrolleret fra danske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Der er dog ikke skattepligt af sådanne renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Det er en betingelse, at det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattestyrelsen har opfattet faktum, således at Holdco-1 har modtaget et rentebærende lån fra Fonden. Holdco-2, har modtaget et aktionærlån fra Holdco-1. Holdco-2 betaler renter til Holdco-1. Det forudsættes, at de to lån ikke er forbundne og der således ikke er tale om back-to-back lån. Holdco-1 er et luxembourgsk selskab benævnt "Société à responsabilité limitée". Der er derfor tale om et selskab omfattet af direktiv 2003/49/EF (rente- og royaltydirektivet), ligesom Holdco-2 er et selskab omfattet af direktivet, jf. direktivets art. 3, litra i, og pkt b) og pkt. i) bilaget til direktivet. Holdco-1 er et "société à responsabilité limitée", som nævnt i DEL A i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Spørger har oplyst, at Holdco-2 betaler almindelig selskabs-skat i Luxembourg. Det forudsættes på den baggrund, at Holdco-1 S. à. r.l. betaler impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg som nævnt i DEL B i bilag 1 til direktiv 2011/96/EU. Holdco-2 kan derfor anses for at være et luxembourgsk selskab, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (2011/96/EU) bestemmelser. Selskabet må også anses for omfattet af bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår dog også af direktivets art. 5, at direktivet ikke udelukker anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde. Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 11, stk. 1, at: "Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat." Danmark frafalder derfor som udgangspunkt beskatningsretten, såfremt Spørger er den retmæssige ejer af renteindtægterne. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller i rente- og royaltydirektivet afskærer Danmark fra at beskatte renterne, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af renterne. Da Holdco-1, som nævnt, er et selskab i Luxembourg, som er omfattet af bestemmelserne i direktiv 2003/49/EF og den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det afgørende for spørgsmålet, om den begrænsede skattepligt, om Holdco-1 kan anses for retmæssig ejer af renterne fra Holdco-2. Retmæssig ejer Spørgsmålet om, hvem der er retsmæssig ejer, foretages på baggrund af en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning og rentebetaling. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen henholdsvis renten, jf. SKM2019. 191. SR og SKM2014. 686. SR. Det koncerninterne lån, som spørgsmålet vedrører, er en specifik transaktion. Der er indgået en låneaftale, og der skal betales renter på lånet. Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 10 om udbytter fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning af renter/udbytte, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af retmæssig ejer er efter kommentarerne, om den formelle rentemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer efter artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst må efter Skattestyrelsens opfattelse være den samme som den vurdering, der foretages af, hvem der er retmæssig ejer af udbytter i modeloverenskomstens artikel 10. Således skal der henses til, om renter rettelig er bestemt til at blive ført videre igennem det pågældende selskab eller ej, herunder om det af de foreliggende kontrakter og faktuelle omstændigheder fremgår, om den umiddelbare modtager af udbytterne henholdsvis renterne har en juridisk forpligtelse til at lade renterne strømme videre til bagvedliggende selskaber eller personer. Spørger har oplyst, at det ikke er sandsynligt, at modtaget udbytte og/eller renter ikke forventes at blive udloddet direkte til investorerne. Modtagne midler vil også blive anvendt til at betale driftsudgifter, ligesom de kan geninvesteres. Men nogle af midlerne kan også anvendes til udlodning til investorerne i Fonden. Skattestyrelsen forstår disse oplysninger, således at en del af renterne strømmer videre til Fonden. Det forudsættes, at de to lån ikke er forbundne og der således ikke er tale om back-to-back lån. Som det fremgår af indstillingen ovenfor til spørgsmål 1, er Fonden ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser, idet Fonden ikke er oplistet i moder-/datterselskabsdirektivets Bilag I, DEL A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i), ligesom Fonden efter det oplyste ikke betaler skat i Luxembourg. Som beskrevet i indstillingen til spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Fonden ikke er omfattet af slutprotokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, og at Fonden derfor er beskyttet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Der vil dermed som udgangspunkt også være frafald af skat på renter fra det danske selskab til Fonden, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra Holdco-2, jf. art. 11, stk. 1, i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det kræver dog, at Fonden er den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmer gennem Holdco-1. Det er oplyst, at komplementaren, H2, beslutter, om der skal udloddes udbytte til investorerne i Fonden. Fonden beslutter, om der skal udloddes udbytte fra Holdco-1 til Fonden. Der er tale om en spredt investorkreds, se under indstillingen til spørgsmål 1, hvorfor det ikke er den enkelte investor, der kan anses for at disponere over midlerne. Skattestyrelsen forudsætter, at rentebetalingerne ikke stilles til rådighed for sideordnede eller underliggende selskaber, som er hjemmehørende i lande, med hvem Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller lande uden for EU/EØS. Det er på den baggrund Skattestyrelsens v

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner