LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10410/2022

    RETSINFO 10410/2022 — Vejledning om behandling af ægteskabssager

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne 1.1. Hvilken myndighed skal prøve ægteskabsbetingelserne? 1.2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne for nordiske statsborgere 1.3. Digital selvbetjening, ægteskabserklæring og øvrige dokumenter til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne 1.4. Dokumentation for parternes identitet m.v. 1.5. Oversættelser og tolkebistand 1.6. Gebyr Kapitel 2: Ægteskabsbetingelserne 2.1. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne 2.1.1. Ægteskabsbetingelserne generelt 2.1.2. Behandling af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne (processuel skadevirkning) 2.1.3. Udstedelse af prøvelsesattest 2.1.4. Dispensation fra ægteskabsbetingelser 2.1.5. Afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse 2.2. Alderskravet 2.3. Samtykke fra værge, herunder dispensation 2.4. Ægteskab mellem nærtbeslægtede, herunder tilladelse 2.4.1. Slægtninge i ret op- og nedstigende linje samt søskende 2.4.2. Ægteskab mellem personer hvor den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje 2.5. Begge parter skal være ugifte 2.5.1. Dokumentation for at en part aldrig har været gift, herunder civilstandsattester 2.5.1.1. Hvornår kræves civilstandsattest fremlagt 2.5.1.2. Hvornår kan civilstandsattest ikke kræves fremlagt 2.5.2. Dokumentation for ophør af ægteskab (skilsmisse m.v. og død) 2.5.2.1. Skilsmisse m.v. og dødsfald i Danmark 2.5.2.2. Skilsmisse m.v. og dødsfald i de nordiske lande 2.5.2.3. Skilsmisse m.v. og dødsfald uden for Norden 2.5.2.3.1. Generelle dokumentationskrav 2.5.2.3.2. Særlige krav til anerkendelse af udenlandske skilsmisser 2.5.2.4. Forelæggelse for Familieretshuset 2.6. Indgåelse af nyt ægteskab når det tidligere ægteskab er opløst ved død (krav om skifte af eventuel delingsformue), herunder dispensation 2.6.1. Dødsboet behandles i Danmark 2.6.1.1. Dokumentation for at privat skifte eller lignende er afsluttet 2.6.1.2. Dokumentation for at dødsboet er taget under behandling af bobestyrer eller under offentligt skifte 2.6.1.3. Dokumentation for at der ikke var formuefællesskab i det tidligere ægteskab 2.6.1.4. Ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet 2.6.1.5. Arvingerne efter afdøde giver samtykke til indgåelse af nyt ægteskab 2.6.1.6. Den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo 2.6.1.7. Skiftefritagelse 2.6.2. Dødsboet behandles ikke i Danmark 2.6.3. Indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse 2.7. Lovligt ophold, herunder dispensation 2.8. Eventuel erklæring om kendskab til reglerne om familiesammenføring 2.9. Evne til at handle fornuftsmæssigt 2.10. Dobbeltvielse 2.11. Proformaægteskab 2.12. Falske dokumenter Kapitel 3: Borgerlig vielse 3.1. Grundlaget for borgerlige vielser 3.2. Hvem kan foretage borgerlige vielser 3.3. Vielsessted og -tidspunkt 3.4. Vielsen 3.5. Afslag på at foretage en vielse Kapitel 4: Prøvelses- og ægteskabsbøger samt vielser i trossamfund 4.1. Prøvelsesbog 4.2. Ægteskabsbog 4.3. Prøvelses- og vielsesmyndighedens arkiv 4.4. Kommunens udstedelse af vielsesattest når vielse er foretaget i et trossamfund Kapitel 5: Navneændring på bryllupsdagen 5.1. Generelt om navneændring på bryllupsdagen 5.2. Prøvelsesmyndighedens opgaver 5.3. Vielsesmyndighedens opgaver Kapitel 6: Nødvielser, proformaægteskaber, arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber 6.1. Nødvielser 6.2. Tvangsægteskaber Kapitel 7: Et ægteskabs gyldighed Kapitel 8: Civilstandsattest og ægteskabsattest til brug for vielse i udlandet Kapitel 9: Anerkendelse af udenlandske ægteskaber og partnerskaber mellem to personer af samme køn 9.1. Generelt om anerkendelse af udenlandske ægteskaber 9.2. Indhentning af oplysninger, dokumenter m.v. 9.2.1. Dokumenter 9.2.2. Oplysninger om vielsesregler i andre lande 9.2.3. Situationer hvor dokumentation for et udenlandsk ægteskab ikke kræves fremlagt 9.2.4. Situationer hvor dokumentation for et udenlandsk ægteskab er fremlagt, men hvor myndigheden er i tvivl om dokumentets ægthed 9.3. Betingelserne for at anerkende et udenlandsk ægteskab 9.3.1. Ægteskabet skal være gyldigt i det land, hvor det er indgået 9.3.2. Begge parter skal have været til stede ved vielsen 9.3.3. Der må ikke være tale om et proformaægteskab 9.3.4. Begge parter skal ved vielsen være fyldt 18 år 9.3.5. Anerkendelse af ægteskabet må ikke stride mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public) 9.3.6. Tilfælde, hvor ægteskabet undtagelsesvist kan anerkendes, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en urimelig situation 9.4. Særligt om udenlandske partnerskaber mellem to personer af samme køn 9.5. Forelæggelse for Familieretshuset Kapitel 10: Omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab Bilag 1 Indledning Denne vejledning henvender sig primært til prøvelses- og vielsesmyndigheden i kommunerne og til Fa‌mi‌lieretshuset som prøvelsesmyndighed. Vejledningen kan dog også være relevant for andre myndigheder, der behandler sager, hvor det kan være nødvendigt at tage stilling til, om et ægteskab indgået i udlandet kan anerkendes i Danmark. I vejledningen beskrives sagsgangen i forbindelse med indgåelse af ægteskab, herunder hvor man kan indgå ægteskab, hvem der har kompetence til at foretage vielser, hvilke dokumenter der er nødvendige for sagsbehandlingen, betingelserne for at blive gift, og hvordan sagen afsluttes efter vielsen m.v. Vejledningen beskriver også kommunens og Familieretshusets opgaver i forbindelse med borgeres indgåelse af ægteskab i udlandet, og den beskriver betingelserne for anerkendelse af udenlandske ægteskaber og skilsmisser. Herudover er der i vejledningen en beskrivelse af særlige emner som navneændring på bryllupsdagen, nødvielser, proformaægteskaber og tvangsægteskaber m.v. Reglerne om indgåelse af ægteskab findes i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (herefter ægteskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 29. januar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 203 af 5. marts 2019 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset m.v.). Derudover er der i bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab (herefter ægteskabsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved indgåelse af ægteskab. Denne vejledning anvendes fra den 1. januar 2023 og erstatter vejledning nr. 9263 af 20. marts 2022 om behandling af ægteskabssager. Vejledningen er opdateret som følge af lov nr. 1533 af 19. december 2017 om Lov om trossamfund uden for folkekirken som er trådt i kraft den 1. januar 2018. Med loven om trossamfund uden for folkekirken er sondringen mellem anerkendte og godkendte trossamfund ophævet og i stedet anvendes terminologien "de anerkendte trossamfund". Som en følge heraf ophører retten for de trossamfund, der var anerkendt ved kongelig resolution, til at føre ministerialbøger i forbindelse med navngivning, navneændring og vielse samt udstedelse af navne-, dåbs- og vielsesattester pr. 1. januar 2023. Det bemærkes, at det er muligt for par af samme køn at indgå ægteskab i alle de nordiske land. Den nordiske ægteskabskonvention finder derfor også anvendelse for ægtepar af samme køn, men konventionen finder fortsat ikke anvendelse for registreret partnerskab, da dette ikke er et ægteskab. Vejledningen gælder ikke for Grønland. 1. Anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne 1.1. Hvilken myndighed skal prøve ægteskabsbetingelserne? Det følger af § 13, stk. 1 og 3, i ægteskabsloven, at sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne fordeles mellem prøvelsesmyndighederne i kommunerne og Familieretshuset som beskrevet i det følgende. I denne vejledning anvendes prøvelsesmyndigheden som fælles betegnelse for kommunerne og Familie‍retshu‌set, når disse myndigheder varetager opgaver som prøvelsesmyndighed. Prøvelsesmyndighederne i kommunerne foretager efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, hvis begge parter har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Familieretshuset foretager efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven prøvelsen af ægteskabsbetingelserne for par, hvor begge parter ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne. Tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark kan meddeles, hvis betingelserne i § 11 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere ændringer, er opfyldte. Udlændinge, der er omfattede af EU-reglerne om fri bevægelighed, har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne, når de opfylder betingelserne i § 19 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) med senere ændringer. Ved ansøgningen om prøvelse af ægteskabsbetingelserne giver parterne prøvelsesmyndigheden oplysninger om grundlaget for deres ophold i Danmark: - For personer, der er registrerede i CPR med bopæl i Danmark, vedlægges ikke dokumentation for dansk indfødsret og statsborgerskab i et af de andre nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige), da oplysninger herom findes i CPR. - For personer, der ikke er registrerede i CPR med bopæl i Danmark, dokumenteres dansk indfødsret og statsborgerskab i et af de andre nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) ved fremlæggelse af kopi af den pågældendes pas. - For personer med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark dokumenteres dette ved fremlæggelse af kopi af opholdstilladelsen. Der henvises til § 11 i udlændingeloven. - For personer med ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne dokumenteres dette ved fremlæggelse af kopi af bevis for ret til tidsubegrænset ophold eller opholdskort. Der henvises til § 19 i EU-opholdsbekendtgørelsen. Fremlægges der dokumentation for tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne, skal prøvelsesmyndigheden i kommunen kontrollere, at den fremlagte dokumentation svarer til oplysningerne om den pågældende udlænding i Udlændinge Informations Portalen (UIP) på nyidanmark.dk. Dette skyldes, at opholdstilladelsen eller retten til tidsubegrænset ophold kan være bortfaldet eller inddraget, jf. kapitel 3 i udlændingeloven og kapitel 7 i EU-opholdsbekendtgørelsen. Hvis en ansøgning, der skal behandles af Familieretshuset, er indgivet til kommunen, skal kommunen afvise sagen og tilbagebetale et eventuelt gebyr. Kommunen kan ikke videresende ansøgningen til Familieretshuset, da ansøgning til Familieretshuset skal indgives til Familieretshuset ved brug af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning eller på en særlig blanket, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, og da parret sammen med ansøgningen skal betale et gebyr for behandlingen af ansøgningen om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Ved afvisningen skal parterne henvises til at indgive en ny ansøgning til Fa‌mi‌lie‍r‌etshuset. Der henvises til punkt 1.3. og 1.6. Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt kommunen har kompetence til at behandle en sag, f.eks. fordi der er tvivl om, hvorvidt en part har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-retten m.v., skal kommunen rette henvendelse til Familieretshuset, der yder hjælp og vejledning til afklaring af spørgsmålet eventuelt ved inddragelse af udlændingemyndighederne. Når prøvelsen af ægteskabsbetingelserne skal foretages af kommunen som prøvelsesmyndighed, er det prøvelsesmyndigheden i parternes bopælskommune, der foretager prøvelsen, jf. ægteskabslovens § 13, stk. 2. Bor parterne i forskellige kommuner, kan de selv vælge, hvilken af kommunerne de vil sende ansøgningen til. Hvis ingen af parterne har bopæl her i landet, foretages prøvelsen der, hvor en af parterne opholder sig, jf. ægteskabslovens § 13, stk. 2. 1.2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne for nordiske statsborgere Loven i det nordiske land, hvor en part er statsborger, skal altid anvendes ved prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, hvis den pågældende anmoder om det. Skal retten til at indgå ægteskabet prøves efter loven i et andet nordisk land, skal parten fremlægge en ægteskabsattest udstedt af myndighederne i det pågældende land, som viser, at ægteskabsbetingelserne i det pågældende land er opfyldte. Attesten må ikke være mere end fire måneder gammel. Ifølge de senest tilgængelige oplysninger fra de andre nordiske lande udstedes en sådan attest i Finland af en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed), i Island af en sysselmand, en islandsk ambassade eller legation, i Norge af en borgerlig vigselsmand, Barne- og familiedepartementet, en norsk ambassade eller legation, og i Sverige af en skattemyndighed, Udenrigsdepartementet, en svensk ambassadør, gesandt eller konsul. Hvis prøvelsesmyndigheden er i tvivl om, hvorvidt en ægteskabsattest fra et af de andre nordiske lande er udstedt af den rette myndighed, kan myndigheden kontakte det pågældende lands ambassade i Danmark. Hvis en part kan fremvise en sådan ægteskabsattest, skal prøvelsesmyndigheden ikke foretage yderligere prøvelse for den pågældende part. Uanset dette skal ægteskabsbetingelserne prøves efter dansk ret for den anden part. Dette omfatter også de ægteskabsbetingelser, der vedrører forholdet mellem parterne, dvs. betingelserne vedrørende nært slægtskab og adoptivforhold, jf. §§ 6-8 i ægteskabsloven, og proformaægteskab, jf. § 8 a i ægteskabsloven. Er disse ægteskabsbetingelser ikke opfyldte, skal prøvelsesmyndigheden afslå at udstede en prøvelsesattest. Der henvises til ægteskabsbekendtgørelsens kapitel 4 og til artikel 1 i konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål (herefter kaldet den nordiske ægteskabskonvention), som er offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 323 af 28. december 1931, Lovtidende C. Konventionen er senere ændret flere gange, og den gældende ordlyd af artikel 1 fremgår af bekendtgørelse nr. 23 af 14. februar 1974. Konventionen finder også anvendelse for ægteskab mellem to personer af samme køn. Ægteskabsbetingelserne prøves ikke, hvis parterne fremlægger en ægteskabsattest fra finske, islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der efter loven i det pågældende land ikke er noget til hinder for, at de indgår ægteskab med hinanden. Attesten skal være udstedt inden for de sidste fire måneder. Der henvises til ægteskabsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, og artikel 2 i den nordiske ægteskabskonvention, der findes i bekendtgørelse nr. 68 af 17. august 1970. Med en sådan ægteskabsattest kan parret blive gift i Danmark uden forudgående dansk prøvelse af ægteskabsbetingelserne, og de kan derfor rette henvendelse direkte til vielsesmyndigheden. 1.3. Digital selvbetjening, ægteskabserklæring og øvrige dokumenter til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne En ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til prøvelsesmyndigheden ved anvendelse af den digitale løsning, som den pågældende myndighed stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. ægteskabslovens § 58 d, stk. 1. Hvis en ansøgning ikke er indgivet digitalt, og hvis ansøgningen ikke er omfattet af undtagelserne herom i ægteskabslovens § 58 d, stk. 3 eller 4, afvises ansøgningen. Den kommunale prøvelsesmyndigheds afgørelse om at afvise en ansøgning kan ikke påklages. Familie‍retshu‌sets afgørelse om at afvise en ansøgning kan indbringes for familieretten, jf. § 39 i lov om Familie‍retshu‌set. Er der særlige forhold, der gør, at parterne, der har anmodet om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, jf. ægteskabslovens § 58 d, stk. 3, må anmodningen ikke afvises, men parterne skal vejledes om, på hvilken måde de så skal indgive anmodningen. Hvis prøvelsesmyndigheden eksempelvis har afvist en anmodning, der ikke er indgivet digitalt, og parterne derefter kontakter prøvelsesmyndigheden og oplyser, at de ikke skal eller kan indgive anmodningen digitalt, skal det undersøges, om der foreligger særlige forhold. Det er prøvelsesmyndigheden, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på parternes beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af parterne må bedømme, om de vil kunne ansøge digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om parter med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, parter, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte parter, parter med psykiske lidelser, hjemløse, parter med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening til den digitale ansøgning fra prøvelsesmyndighedens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte parter, der gør, at de ikke kan ansøge digitalt. Tilsvarende vil der også være parter fra de nævnte grupper, der kan og derfor skal ansøge digitalt. Særlige forhold vil eksempelvis også foreligge, hvor en part er indsat i fængsel eller er institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor parten ikke kan ansøge digitalt. Udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet kan ikke få NemID, medmindre de har et dansk personnummer enten på grund af tidligere bopælsregistrering i Danmark eller på grund af et tildelt administrativt personnummer. Det må derfor anses for et særligt forhold, at de pågældende borgere ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning. Forudsætningen for at få offentligt digital signatur (eksempelvis NemID) er, at borgeren er over 15 år, at borgeren har et dansk personnummer og dermed er registreret i CPR, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgørende. Det bemærkes, at Færøerne har deres eget folkeregistreringssystem og ikke er en del af CPR, men at mange færinger har personnumre på grund af tidligere ophold i eller forbindelse til Danmark. Da en digital anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal underskrives digitalt af begge parter, må det anses som et særligt forhold, at parterne ikke kan få NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning. Hvis parterne ikke har, men begge kan få udstedt NemID, skal prøvelsesmyndigheden bede dem om at anskaffe sig NemID. Hvis prøvelsesmyndigheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde fravigelse af kravet om digital selvbetjening som omtalt ovenfor, kan der dog ikke stilles krav herom. Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning kan også anvendes af parter, der ikke har NemID, f.eks. udenlandske statsborgere med bopæl i udlandet. Familieretshuset kan dog ikke kræve, at parter, der ikke har NemID og dermed ikke er omfattet af bestemmelsen om obligatorisk selvbetjening i § 58 d, stk. 1, i ægteskabsloven, skal anvende selvbetjeningsløsningen. Udover særlige forhold hos parterne kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller hos prøvelsesmyndigheden gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være tale om, at den digitale selvbetjening ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende skal prøvelsesmyndigheden anvise parterne en anden måde at ansøge på, hvis selvbetjeningssystemet er ude af drift. Når en ansøgning ikke skal indgives digitalt, skal ansøgningen indgives på en blanket kaldet ægteskabserklæring, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Der anvendes to typer af ægteskabserklæringer, der skal være godkendt af Familieretshuset, jf. bekendtgørelsens § 22: - Ægteskabserklæring til brug for indgivelse af ansøgning til en kommunal prøvelsesmyndighed om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. - Ægteskabserklæring til brug for indgivelse af ansøgning til Familieretshuset om prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Ægteskabserklæringen skal underskrives af begge parter. Hvis den ene part ikke kan indgive ansøgningen om prøvelse af ægteskabsbetingelserne digitalt, skal ansøgningen indgives ikke-digitalt, underskrevet af begge parter. I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal prøvelsesmyndigheden sørge for, at parterne modtager orientering om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold i form af pjecen ”Når I skal giftes – husk økonomien”, der er et bilag til ægteskabserklæringen, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Parterne modtager pjecen, når de udfylder ansøgningen via den digitale selvbetjeningsløsning, da pjecen er en del af selvbetjeningsløsningen. Hvis ansøgningen indgives skriftligt, modtager parterne ligeledes pjecen, da den er en del af ægteskabserklæringen. Det er prøvelsesmyndigheden, der vurderer, om parterne skal fremlægge yderligere dokumenter til brug for prøvelsen, eksempelvis til brug for vurderingen af om parten er ugift, jf. punkt 2.5. 1.4. Dokumentation for parternes identitet m.v. Begge parter skal fremlægge dokumentation for navn og fødselsdato. Hvis prøvelsesmyndigheden er i tvivl om parternes identitet, kan myndigheden kræve billedlegitimation forevist. Hvis en part bor i Danmark eller Grønland, fremgår oplysningerne om navn og fødselsdag som udgangspunkt af CPR. Parten skal derfor ikke fremvise fødsels-, navne- eller dåbsattester m.v. Er prøvelsesmyndigheden i tvivl om oplysningerne i CPR, kan myndigheden dog bede parten om at fremvise attesterne m.v. Et navn, der afviger fra eller ikke fremgår af CPR eller partens fødsels-, navne- eller dåbsattester, skal dokumenteres på anden måde f.eks. ved vielsesattest, partnerskabsattest eller navnebevis. Hvis en part bor i udlandet eller på Færøerne og derfor ikke er bopælsregistreret i CPR, skal navn og fødselsdato dokumenteres på anden måde, f.eks. ved kopi af pas. Der bør som udgangspunkt ikke stilles krav om fremlæggelse af originale dokumenter, når det drejer sig om dokumenter, der er udstedt af danske myndigheder. Det er tilstrækkeligt at fremlægge kopier af dokumenterne eller scanne dokumenterne og sende dem til prøvelsesmyndigheden sammen med ansøgningen eller via sikker e-mail. Andre dokumenter, herunder udenlandske dokumenter og eventuel oversættelse heraf, skal indledningsvist indscannes eller indsendes til prøvelsesmyndigheden i kopi. Prøvelsesmyndigheden kan, hvis der opstår behov herfor, anmode parten om at fremlægge dokumenterne i original. Da asylansøgere m.v. ofte ikke er i besiddelse af et pas, kan deres identitet dokumenteres ved fremlæggelse af legitimationskort udstedt af de danske udlændingemyndigheder. Hvis Familieretshuset er i tvivl om en asylansøgers identitet, kan Familieretshuset med samtykke fra asylansøgeren kontakte udlændingemyndighederne. 1.5. Oversættelser og tolkebistand Prøvelsesmyndigheden kan bestemme, at dokumenter, der er nødvendige for prøvelsen, og som ikke er affattet på dansk, skal oversættes. Familieretshuset stiller i praksis krav om, at dokumenter oversættes til dansk, engelsk eller tysk. Udgiften til oversættelse afholdes af parterne, medmindre dokumenterne er affattede på et nordisk sprog, og en af parterne er nordisk statsborger. Dette gælder dog ikke, hvis parterne selv lader dokumenterne oversætte ved en uddannet translatør el.lign. Afholdes der et møde med parterne, og taler parterne ikke dansk, kan den kommunale prøvelsesmyndighed tilkalde en uddannet translatør el.lign. Udgiften herved afholdes af parterne, hvis ingen af dem har bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis en af parterne er nordisk statsborger, og der er tale om et nordisk sprog. Tilsvarende kan Familieretshuset tilkalde en uddannet translatør el.lign., når der afholdes møde med parterne. Udgiften hertil afholdes af parterne, medmindre en af parterne er nordisk statsborger, og de anvender et nordisk sprog. Parterne skal således også afholde translatørudgiften, selvom en eller begge bor her i landet. Prøvelsesmyndigheden kan bestemme, at en part skal indbetale et beløb til sikkerhed for betalingen for oversættelse eller anvendelse af translatør. Der henvises til ægteskabsbekendtgørelsens §§ 3 og 8 og til ægteskabslovens § 13, stk. 5. Også under vielsen kan den borgerlige vielsesmyndighed tilkalde en tolk, der er uddannet translatør el.lign., hvis en af parterne ikke forstår dansk, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 16. Med hensyn til udgifterne til tolkebistanden gælder de samme regler som ved tolkebistand under prøvelsen, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 21, stk. 2. Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis uden oversættelser eller med tolkebistand, f.eks. fordi prøvelsesmyndighedens medarbejdere behersker det fremmede sprog, er det ikke nødvendigt at lade dokumenter oversætte eller tilkalde en translatør el. lign. Det bemærkes, at det følger af artikel 2 og 3 i konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987, Lovtidende C (den nordiske sprogkonvention), at en nordisk borger skal kunne anvende sit eget sprog ved henvendelse til myndigheder i et andet nordisk land, og at omkostningerne til tolkning og oversættelse i så fald som udgangspunkt afholdes af det offentlige. Kommunen kan derfor ikke kræve, at parterne oversætter nordiske dokumenter m.v., der er nødvendige for prøvelsen, til dansk. 1.6. Gebyr Når ægteskabsbetingelserne skal prøves af Familieretshuset, skal der efter § 13, stk. 4, i ægteskabsloven betales et gebyr for prøvelsen. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af børne- og socialministeren i den årlige bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område. Der betales ikke gebyr, når prøvelsen af ægteskabsbetingelserne foretages af den kommunale prøvelsesmyndighed. Efter ægteskabsbekendtgørelsens § 7 skal gebyret være indbetalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om prøvelsen af ægteskabsbetingelserne. Gebyret betales via den digitale selvbetjeningsløsning, jf. punkt 1.3. Indgives ansøgningen på en ægteskabserklæring, betales gebyret via bank til det kontonummer, som fremgår af ægteskabserklæringen. Familieretshuset påser, at gebyret er betalt, inden sagsbehandlingen påbegyndes. 2. Ægteskabsbetingelserne 2.1. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne 2.1.1. Ægteskabsbetingelserne generelt Ægteskabsbetingelserne er de betingelser, som parterne skal opfylde for at kunne blive gift. Prøvelsesmyndigheden undersøger, om parterne opfylder betingelserne og i bekræftende udstedes en prøvelsesattest. Herefter kan parterne blive gift. En udlænding, der ønsker at indgå ægteskab her i landet, skal opfylde de danske ægteskabsbetingelser, også selvom der gælder andre ægteskabsbetingelser i det land, som udlændingen stammer fra eller bor i. Om prøvelse af ægteskabsbetingelserne for nordiske statsborgere henvises til punkt 1.2. og 3.1. I nogle tilfælde kan der dispenseres fra visse af ægteskabsbetingelserne. Mulighederne for at give dispensation gennemgås nedenfor. 2.1.2. Behandling af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne (processuel skadevirkning) Familieretshuset kan til brug for behandlingen af en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne anmode en part om oplysninger om partens egne forhold. Undlader parten at give Familieretshuset disse oplysninger, kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. § 11 i lov om Familieretshuset. Denne bestemmelse giver Familieretshuset mulighed for at træffe afgørelse ud fra de oplysninger, som Familieretshuset har modtaget, hvis et par ikke reagerer på Familieretshusets henvendelse om supplerende oplysninger. Dette kan f.eks. være relevant, hvis Familieretshuset anmoder om, at en eller begge parter fremlægger en civilstandsattest som dokumentation for opfyldelse af ægteskabsbetingelsen om at være ugifte, og parret undlader at besvare henvendelsen. Efter bestemmelsen kan Familieretshuset afgøre sagen på det foreliggende grundlag og dermed afslå at udstede en prøvelsesattest, fordi parret ikke har dokumenteret, at ægteskabsbetingelsen om ugifthed er opfyldt. Et sådant afslag på at udstede en prøvelsesattest har ikke materiel retskraft. Hvis parterne efter afslaget fremsender den manglende dokumentation, er der imidlertid reelt tale om en ny ansøgning, hvorfor Familieretshuset skal henvise parterne til at indgive en ny ansøgning, hvilket kræver betaling af et nyt gebyr, jf. punkt 1.6. Det er en forudsætning for anvendelsen af processuel skadevirkning, at Familieretshuset har præciseret, hvilke oplysninger Familieretshuset har brug for, at der om nødvendigt er ydet vejledning til parten om, hvordan parten kan fremskaffe oplysningerne, og at parten er gjort opmærksom på, at Familieretshuset kan afgøre sagen på det foreliggende grundlag, hvis parten ikke fremsender de omhandlede oplysninger. Familieretshuset skal endvidere fastsætte en rimelig frist for partens fremsendelse af oplysningerne. Fristen skal forlænges, hvis parten anmoder herom. Familieretshuset må ikke stille krav til en part om at fremskaffe oplysninger, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for parten at fremskaffe oplysningerne. Familieretshuset skal dog inden afgørelsen i overensstemmelse med officialmaksimen sikre, at sagen er belyst i så tilstrækkelig grad, at det er forsvarligt at træffe afgørelse i sagen. Den kommunale prøvelsesmyndighed kan efter almindelige forvaltningsretlige principper tillægge manglende oplysninger fra en ansøger processuel skadesvirkning. 2.1.3. Udstedelse af prøvelsesattest Når prøvelsesmyndigheden har konstateret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldte, udsteder prøvelsesmyndigheden en prøvelsesattest på en godkendt blanket, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 2. Når prøvelsen er foretaget af kommunen som prøvelsesmyndighed, udleves eller sendes attesten til parterne. Kommunen skal sende attesten til parternes digitale postkasse. Hvis attesten alene sendes til parterne i en digital udgave, skal attesten i underskriftsfeltet som minimum indeholde navnet på den sagsbehandler, der har udstedt attesten. Attester, der alene sendes i en digital udgave, kan også forsynes med en digital medarbejdersignatur eller en faksimileunderskrift i underskriftsfeltet. Hvis parterne i ægteskabserklæringen har oplyst navnet på den myndighed, der skal foretage vielsen, er der intet i vejen for, at kommunen som en ekstra service med parrets samtykke sender prøvelsesattesten direkte til vielsesmyndigheden. Kommunen kan sende attesten med en sikker digital postløsning, hvis vielsesmyndigheden har mulighed for at modtage digital post. Når kommunen sender en prøvelsesattest med digital post enten til parterne eller til en anden vielsesmyndighed skal kommunen sikre, at fremsendelsen sker via en krypteret forbindelse (sikker post). Dette skyldes, at prøvelsesattesten bl.a. indeholder parternes CPR-numre. Skal vielsen foretages i den kommune, der har prøvet ægteskabsbetingelserne, er der ikke behov for at udstede en prøvelsesattest. Der henvises til ægteskabsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Når prøvelsen er foretaget af Familieretshuset, skal Familieretshuset sende prøvelsesattesten samt relevante dokumenter, herunder dokumentation for parternes identitet, med en sikker digital postløsning til den myndighed, der skal foretage vielsen. Er det ikke muligt at anvende en sikker digital postløsning, fremsendes attesten og de nævnte dokumenter med post. Samtidigt orienterer Familieretshuset parterne herom. Der henvises til ægteskabslovens § 19, stk. 1, 4. og 5. pkt. 2.1.4. Dispensation fra ægteskabsbetingelser Hvis en part ikke opfylder en ægteskabsbetingelse, som der kan dispenseres fra, skal prøvelsesmyndigheden af egen drift tage stilling til, om der er grundlag for at dispensere fra betingelsen. Dispensation fra en ægteskabsbetingelse forudsætter altså ikke, at parten indgiver en formel ansøgning om dispensation. Der kan dispenseres fra følgende ægteskabsbetingelser: 1) Samtykke fra værge (se punkt 2.3.). 2) Skifte af dødsbo (se punkt 2.6.). 3) Lovligt ophold (se punkt 2.7.). Hvis en eller begge parter tidligere har været gift, og ægteskabet er opløst ved skilsmisse m.v. i udlandet eller ved dødsfald i udlandet, skal prøvelsesmyndigheden tage stilling til, om skilsmissen m.v. eller dødsfaldet kan anerkendes efter dansk ret i relation til ægteskabsbetingelsen om, at begge parter skal være ugifte, jf. ægteskabslovens § 9. Behandlingen af dette spørgsmål foretages på samme måde som ved behandlingen af spørgsmål om dispensation fra en eller flere af de tre ovennævnte ægteskabsbetingelser. Mener prøvelsesmyndigheden, at der skal gives dispensation fra en ægteskabsbetingelse, eller at en udenlandsk skilsmisse eller et udenlandsk dødsfald kan anerkendes, behøver prøvelsesmyndigheden ikke at give parterne særskilt besked herom. Dispensationen er indeholdt i afgørelsen af, at ægteskabsbetingelserne er opfyldte. Der er ikke behov for, at prøvelsesmyndigheden særskilt noterer, at der er dispenseret fra en ægteskabsbetingelse. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at prøvelsesmyndigheden i sagen noterer, at den har givet en dispensation eller anerkendt en udenlandsk skilsmisse eller dødsfald. 2.1.5. Afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse En afgørelse om afslag på at udstede prøvelsesattest, fordi ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt, skal som udgangspunkt meddeles skriftligt og indeholde en begrundelse for afgørelsen. Afgørelser truffet af den kommunale prøvelsesmyndighed Efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven kan afgørelser om dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter § 4 (dispensation fra samtykke fra værge), § 10, stk. 2, (dispensation fra betingelsen om skifte af dødsbo) og § 11 a, stk. 2, (dispensation fra betingelsen om lovligt ophold) i ægteskabsloven og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som den kommunale prøvelsesmyndighed har truffet, påklages til Familieretshuset. Der er ikke nogen tidsmæssige frister for at klage over en afgørelse. Har den kommunale prøvelsesmyndighed afslået at dispensere fra en ægteskabsbetingelse eller at anerkende en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, skal afgørelsen indeholde en klagevejledning, der f.eks. kan udformes sådan: ”Du kan klage over afgørelsen. Hvis du vil klage, skal du sende klagen til kommunen. Vi sender din klage og resten af sagen til Familieretshuset, som så behandler din klage. ” Det fremgår af ægteskabsbekendtgørelsens § 24, at klage over den kommunale prøvelsesmyndigheds afslag på dispensation fra ægteskabsbetingelserne eller over afslag på anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelsen af ægteskabsbetingelserne skal indgives til kommunen, der videresender klagen og sagens akter til Familie‍retshu‌set. Familieretshusets afgørelse i klagesagen kan indbringes for familieretten til prøvelse, jf. § 39 i lov om Familieretshuset. Anmodning herom skal indgives til Familieretshuset inden fire uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 41, stk. 1, i lov om Familieretshuset. Familieretten kan ved kendelse afvise at behandle sagen, hvis den ikke har principiel eller generel betydning, jf. § 448 d, stk. 2, i retsplejeloven. Det fremgår af ægteskabsbekendtgørelsens § 25, at den kommunale prøvelsesmyndighed kan genoptage behandlingen af en sag, der er omfattet af ægteskabsbekendtgørelsens § 24, i følgende situationer: 1) Klagen indeholder en anmodning, som prøvelsesmyndigheden ikke har taget stilling til. 2) Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger. 3) Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som prøvelsesmyndigheden ikke har taget stilling til. 4) Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen. Hvis den kommunale prøvelsesmyndighed beslutter at genoptage behandlingen af en sag, der er omfattet af ægteskabsbekendtgørelsens § 24, kan klageren påklage beslutningen om at genoptage sagen til Fa‌mi‌lieretshuset, jf. ægteskabsbekendtgørelsens § 25, stk. 2. Andre afgørelser truffet af den kommunale prøvelsesmyndighed kan ikke påklages. Afgørelser truffet af Familieretshuset som prøvelsesmyndighed Har Familieretshuset som prøvelsesmyndighed afslået at dispensere fra en ægteskabsbetingelse, at udstede en tilladelse efter § 7 i ægteskabsloven eller at anerkende en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, kan denne afgørelse indbringes for familieretten til prøvelse efter § 39 i lov om Familieretshuset. Anmodning om indbringelse for familieretten skal indgives til Familieretshuset inden fire uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 41, stk. 1, i lov om Familieretshuset. Familieretshuset skal dog i alle tilfælde indbringe sagen for familieretten efter anmodning, da familieretten i særlige tilfælde kan behandle sagen, uanset at anmodningen er indgivet for sent, jf. § 41, stk. 1, i lov om Familieretshuset, der henviser til § 448 d, stk. 1, i retsplejeloven. Det er Familieretshuset, der indbringer sagen for familieretten. Ved indbringelsen sender Familieretshuset sagens akter til familieretten. Indbringelse sker for den familieret, der følger af værnetingsreglerne i § 448 b i retsplejeloven. Det følger af § 448 a, stk. 3, i retsplejeloven, at Familieretshuset anses som sagsøgte under familierettens behandling af sagen. Efter § 41, stk. 3, i lov om Familieretshuset kan Familieretshuset genoptage behandlingen af en sag, hvor en part har anmodet om, at afgørelsen indbringes for familieretten, i følgende situationer: 1) Anmodningen indeholder en anmodning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til. 2) Anmodningen indeholder væsentlige nye oplysninger. 3) Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til. 4) Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen. Andre afgørelser truffet af Familieretshuset i relation til prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan ikke indbringes for familieretten, jf. § 40, stk. 4, i lov om Familieretshuset. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen. 2.2. Alderskravet Man skal være fyldt 18 år for at indgå ægteskab, jf. ægteskabslovens § 1. Der er tale om et absolut krav, og der kan således ikke dispenseres fra dette. Dette gælder uanset baggrunden for den mindreåriges ønske om at ville indgå ægteskab. Indgås et ægteskab i strid med alderskravet, er ægteskabet ugyldigt, jf. kapitel 7 om gyldigheden af et ægteskab. 2.3. Samtykke fra værge, herunder dispensation Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke, jf. ægteskabslovens § 3. Ved samværgemål kræves ikke samtykke fra samværgen, jf. værgemålslovens § 7. Samtykke kræves, selv om den pågældende tidligere har været gift. Der skal fremlægges dokumentation for, hvem der er værge for den pågældende part. Afgørelser om værgemål efter § 6 i værgemålsloven er registrerede i CPR. I så fald behøver parterne ikke fremlægge dokumentation for værgemålet. Samtykket skal gælde ægteskab med en bestemt person. Samtykket skal være afgivet inden for de seneste fire uger. Nægter værgen at give samtykke til ægteskabet, kan prøvelsesmyndigheden give dispensation fra kravet herom, hvis der ikke er en rimelig grund til nægtelsen. En afgørelse om dispensation træffes altid ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Det er uden betydning for adgangen til dispensation, hvem af parterne der er under værgemål. I vurderingen kan der bl.a. blive lagt vægt på, om parterne har eller venter barn, og om de har egen bolig samt betryggende personlige og økonomiske forhold. Der kan også lægges vægt på, om parten forstår betydningen af ægteskabet. Disse kriterier svarer i hovedtrækkene til den tidligere praksis for at give aldersdispensation, som beskrevet i afsnit 2.2. i vejledning nr. 9246 af 18. marts 2016 om behandling af ægteskabssager, der ikke længere er gældende. Den kommunale prøvelsesmyndigheds afgørelse om dispensation fra kravet om samtykke fra værgen kan påklages til Familieretshuset, jf. punkt 2.1.5. Familieretshusets afgørelse om dispensation fra kravet om samtykke fra værgen kan indbringes for fa‌mi‌lieretten, jf. punkt 2.1.5. 2.4. Ægteskab mellem nærtbeslægtede, herunder tilladelse 2.4.1. Slægtninge i ret op- og nedstigende linje samt søskende Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende, jf. ægteskabslovens § 6. Forbuddet mod ægteskab gælder f.eks. ægteskab mellem mor og søn og mellem bedstefar og barnebarn. Forbuddet gælder også mellem søskende, herunder halvsøskende, også selvom de ikke er opvokset sammen. I relation til adopterede børn bemærkes, at forbuddet gælder i forhold til adoptivbarnets biologiske slægt og ikke i forhold til barnets adoptivslægt. Adoptant og adoptivbarn må dog ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består, jf. ægteskabslovens § 8. Ønsker adoptant og adoptivbarn at indgå ægteskab med hinanden, kan de søge Ankestyrelsen om at ophæve adoptivforholdet, jf. adoptionslovens § 18. Der kan ikke dispenseres fra forbuddet. 2.4.2. Ægteskab mellem personer hvor den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje Ægteskab må ikke uden tilladelse fra Familieretshuset indgås mellem personer, hvor den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod, jf. ægteskabslovens § 7. Forbuddet omfatter f.eks. ægteskab mellem stedfar og steddatter, hvor stedfaren har været gift med steddatterens mor. Det gælder også mellem svigermor og svigersøn, men ikke ægteskab mellem svoger og svigerinde. Familieretshusets afgørelse efter § 7 i ægteskabsloven kan indbringes for familieretten. 2.5. Begge parter skal være ugifte Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består, jf. ægteskabslovens § 9. Prøvelsesmyndigheden kan derfor kræve, at en part dokumenterer: - at parten aldrig har været gift eller har indgået registreret partnerskab, eller - at et eventuelt ægteskab eller registreret partnerskab er opløst ved skilsmisse, omstødelse, annullation eller død. En separation er ikke en opløsning af et ægteskab. Så længe en part er separeret, må parten ikke indgå nyt ægteskab. 2.5.1. Dokumentation for at en part aldrig har været gift, herunder civilstandsattester Parten har ingen relevant tilknytning til udlandet Opfyldelse af betingelsen om at være ugift for en part, der ikke har nogen relevant tilknytning til udlandet, prøves normalt således: - Parten underskriver under strafansvar ægteskabserklæringen. - Prøvelsesmyndigheden undersøger oplysningerne om parten i CPR. Dette gælder for parter, der har boet i Danmark hele deres voksne liv. Parten har relevant tilknytning til udlandet For en part, der ikke har boet i Danmark hele sit voksne liv, kan prøvelsesmyndigheden kræve, at parten fremlægger en erklæring fra den kompetente udenlandske myndighed om, at den pågældende ikke har indgået ægteskab i det pågældende land. Erklæring om, at en part ikke har indgået ægteskab, benævnes ofte ”civilstandsattest”, men den kan have andre navne og udformninger. I det følgende kaldes alle sådanne erklæringer m.v. ”civilstandsattest”. Attesten skal indeholde oplysninger om partens civilstand, f.eks. gift, ugift, enke/enkemand. Civilstandsattester udstedes ofte af folkeregistreringsmyndigheder, fødselsmyndigheder eller lignende. På familieretshuset.dk findes oplysninger om fremskaffelse af civilstandsattester fra enkelte lande, i det omfang Familieretshuset har sikre oplysninger herom. I stedet for en civilstandsattest kan der være tale om en erklæring om partens civilstand fra en kompetent myndighed i det pågældende land. Det er ikke alle lande, der udsteder civilstandsattester for statsborgere fra andre lande. I så fald bør det i stedet overvejes at bede parten fremlægge de oplysninger om partens civilstand, som udlændingemyndighederne i det land, hvor parten aktuelt bor eller opholder sig, er i besiddelse af. Hvis det ikke er muligt for parten at fremskaffe nogen form for dokumentation for, at vedkommende er ugift, oplyser parten under strafansvar med sin underskrift på ægteskabserklæringen, at vedkommende er ugift. Ægtheden af en civilstandsattest m.v. skal bekræftes ved legalisering m.v. Dette er nærmere beskrevet i vejledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet. Legalisering m.v. af en civilstandsattest m.v. er dog ikke nødvendigt, hvis prøvelsesmyndigheden er vant til at se civilstandsattester, der er udstedt af den pågældende udenlandske myndighed. 2.5.1.1. Hvornår kræves civilstandsattest fremlagt Der stilles ikke krav om, at en part med relevant tilknytning til udlandet altid fremlægger en civilstandsattest, men prøvelsesmyndigheden kan med de under 2.5.1.2. nævnte undtagelser altid kræve en civilstandsattest fremlagt. Følgende forhold kan begrunde, at prøvelsesmyndigheden kræver, at en part fremlægger en civilstandsattest: - Parten bor ikke i Danmark. - Konkret mistanke om, at parten er eller har været gift. - Stikprøve. Det beror på en konkret vurdering, om prøvelsesmyndigheden kræver fremlagt en civilstandsattest. Prøvelsesmyndigheden kan kræve civilstandsattest fra følgende lande: - Lande, hvor parten har eller har haft bopæl. - Lande, hvor parten har eller har haft ophold. - Lande, hvor parten har eller har haft statsborgerskab. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: En thailandsk statsborger, der midlertidigt opholder sig i Tyskland, ønsker at indgå ægteskab i Danmark med en tysk statsborger, der bor i Tyskland. Kommunen kan kræve fremlagt følgende civilstandsattester: Fra den tyske statsborger: – Civilstandsattest fra Tyskland. Fra den thailandske statsborger: – Civilstandsattest fra Thailand. – Civilstandsattest fra Tyskland (Der vil her næppe være tale om en civilstandsattest, men om eventuelle oplysninger om partens civilstand fra f.eks. de tyske udlændingemyndigheder). 2.5.1.2. Hvornår kan civilstandsattest ikke kræves fremlagt I følgende situationer kan prøvelsesmyndigheden ikke kræve, at en part fremlægger en civilstandsattest: - Parten er flygtning eller asylansøger. - Det er umuligt for parten at fremskaffe en civilstandsattest. - Det er meget vanskeligt eller byrdefuldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest. Parten er flygtning eller asylansøger Man kan bl.a. opnå flygtningestatus i Danmark, hvis udlændingemyndighederne anerkender, at man er forfulgt af myndighederne i sit hjemland. Disse personer betegnes flygtninge. En asylansøger er ikke en flygtning, men en person, der anmoder om at blive anerkendt som flygtning, fordi den pågældende mener at være forfulgt af myndighederne i sit hjemland, dvs. at de danske udlændingemyndigheder endnu ikke har taget stilling til denne anmodning. På grund af risikoen for (yderligere) forfølgelse kan man ikke kræve, at en flygtning eller asylansøger kontakter myndighederne i det land, som den pågældende er flygtet fra. Af samme grund må danske myndigheder heller ikke kontakte de pågældende myndigheder for at få oplysninger om parten. Det gælder i særlige tilfælde også, selvom parten efterfølgende er blevet dansk statsborger. Dette gælder dog ikke, hvis parten flere gange har rejst til det land, hvorfra parten er flygtet, efter at parten har opnået flygtningestatus i Danmark, eller hvis parten giver samtykke til det. Oplysninger om, hvorvidt en part er flygtning eller asylansøger, kan findes på Udlændinge Informations Portalen (UIP) på nyidanmark.dk. Der er ikke noget til hinder for at kræve en civilstandsattest fra lande, som en flygtning eller asylansøger har boet i, men som den pågældende ikke er flygtet fra. Umuligt for parten at fremskaffe en civilstandsattest Det er ikke alle lande, der udsteder civilstandsattester, og selvom et land udsteder civilstandsattester, er det ikke sikkert, at de udstedes for alle, der har en tilknytning til landet. Civilstandsattester kan f.eks. være forbeholdt landets egne statsborgere eller personer med permanent opholdstilladelse. I så fald bør det i stedet overvejes at bede parten fremlægge de oplysninger om partens civilstand, som udlændingemyndighederne i det land, hvor parten aktuelt bor eller opholder sig, er i besiddelse af. Det er parten, der skal dokumentere, at parten ikke kan få udstedt en civilstandsattest fra det pågældende land. Dette kan eksempelvis dokumenteres ved en udtalelse fra landets myndigheder, den danske ambassade i det pågældende land eller det pågældende lands ambassade i Danmark. Hvis parten ikke kan fremskaffe dokumentationen herfor, kan prøvelsesmyndigheden være behjælpelig hermed, eksempelvis ved at prøvelsesmyndigheden kontakter myndighederne eller den danske ambassade i det pågældende land. Meget vanskeligt eller byrdefuldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest I nogle tilfælde kan det tage tid for en part at fremskaffe en civilstandsattest fra udlandet, og parten vil måske også skulle betale et gebyr for attesten. Dette er dog ikke til hinder for at kræve civilstandsattest fremlagt. I nogle situationer kan det imidlertid være meget vanskeligt eller byrdefuldt for parten at fremskaffe en civilstandsattest. Det er parten, der skal dokumentere, at det vil være meget vanskeligt eller byrdefuldt at fremskaffe en civilstandsattest. I så fald bør prøvelsesmyndigheden efter et konkret skøn undlade at kræve attesten fremlagt. Som eksempler på dette kan nævnes: - Den udenlandske myndighed reagerer ikke på henvendelser om udstedelse af civilstandsattest. - Udstedelse af civilstandsattest forudsætter personligt fremmøde hos en udenlandsk myndighed i et fjerntliggende land. I så fald skal det undersøges, om parten i stedet kan møde på det pågældende lands ambassade i Danmark eller et andet sted i Europa. 2.5.2. Dokumentation for ophør af ægteskab (skilsmisse, død m.v.) 2.5.2.1. Skilsmisse m.v. og dødsfald i Danmark Hvis det fremgår af CPR, at en parts tidligere ægteskab er ophørt ved skilsmisse meddelt af Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen, statsamterne og Københavns Overpræsidium), Rigsombudsmanden i Grønland eller Familieforvaltningen på Færøerne (tidligere Rigsombudsmanden på Færøerne), behøver parten ikke at fremlægge bevillingen. Hvis det fremgår af CPR, at en parts ægteskab er ophørt ved dansk dom til skilsmisse eller omstødelse, behøver parten ikke at fremlægge dommen. Ønsker en ægtefælle at indgå nyt ægteskab, inden en skilsmissedom er registreret i CPR, dokumenteres skilsmissen ved en udskrift af dommen. Byretten skal have påtegnet dommen om, at den ikke er anket (ankepåtegning). I stedet for ankepåtegning kan der forevises bevis for, at den tidligere ægtefælle har givet afkald på anke, eller bevis for at anken vil blive begrænset til at gælde vilkårene for skilsmissen. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis det fremgår af dommen, at den tidligere ægtefælle har erklæret sig indforstået med påstanden om skilsmisse, også selv om ægtefællen ikke har været indforstået med vilkårene for skilsmissen. Hvis en parts tidligere ægtefælle er død, og dødsfaldet er registreret i CPR, behøver den længstlevende ægtefælle ikke at fremlægge dokumentation for dødsfaldet. I andre tilfælde dokumenteres dødsfaldet ved dødsattest eller attest fra skifteretten. Er dødsfaldet fastslået ved dødsformodningsdom, skal der fremlægges en udskrift af dommen med ankepåtegning på samme måde som ved skilsmissedomme, der endnu ikke er registrerede i CPR. 2.5.2.2. Skilsmisse m.v. og dødsfald i de nordiske lande Hvis det tidligere ægteskab er opløst ved dom til skilsmisse eller omstødelse afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige, skal der forevises en kopi af domsudskriften eller en genpart bekræftet af retten forsynet med erklæring om, at dommen er retskraftig (dvs. endelig). Er det tidligere ægteskab opløst ved islandsk eller norsk skilsmissebevilling, skal der fremlægges kopi af bevillingen. Prøvelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering kræve, at parten fremlægger den originale bevilling eller en genpart, som er bekræftet af den udstedende myndighed. Hvis ægteskabet er opløst ved dødsfald, skal kopi af dødsattesten eller lignende fremlægges. Prøvelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering kræve, at den originale dødsattest eller lignende fremlægges. 2.5.2.3. Skilsmisse m.v. og dødsfald uden for Norden I det følgende gennemgås de betingelser, der skal være opfyldte, for, at prøvelsesmyndigheden kan anerkende, at et ægteskab er opløst ved en udenlandsk skilsmisse (udenfor Norden), eller ved at den ene af ægtefællerne er afgået ved døden i udlandet (uden for Norden). Om oversættelse af udenlandske skilsmissedokumenter og afholdelse af udgifterne til oversættelse henvises til punkt 1.5. Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis uden oversættelse af dokumenterne, f.eks. fordi prøvelsesmyndighedens medarbejder behersker det fremmede sprog, er det ikke nødvendigt at lade dokumenterne oversætte. 2.5.2.3.1. Generelle dokumentationskrav Som dokumentation for en udenlandsk skilsmisse eller for, at ægteskabet er opløst ved, at den ene af ægtefællerne er afgået ved døden i udlandet, skal der fremlægges følgende dokumenter: - Kopi eller genpart af skilsmissedokumentet. - Retskraftpåtegning. - Kopi af oversættelse af dokumentet med alle påtegninger. Ved en retskraftpåtegning dokumenteres det, at en afgørelse (normalt en dom) er endelig, det vil sige, at den ikke kan ankes, eller at den ikke er anket inden udløbet af ankefristen. Dødsattester udstedes i mange lande af administrative myndigheder. Hvis en dødsattest er udstedt af en administrativ myndighed, skal den ikke forsynes med retskraftpåtegning. Legaliseringspåtegning eller apostillepåtegning Danske myndigheder bør som udgangspunkt altid sikre sig, at dokumenter, der er af væsentlig betydning for afgørelsen af en sag, og som er udstedt af udenlandske myndigheder, er ægte. Dette gælder ikke kun dokumenter, der anvendes i ægteskabssager. Der findes et vidt udstrakt internationalt samarbejde om bekræftelse af ægtheden af dokumenter, der skal anvendes i andre lande. I vejledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet er det nærmere beskrevet, hvordan man bekræfter ægtheden af et udenlandsk familieretligt dokument. Hvis en part er flygtning eller asylansøger, kan prøvelsesmyndigheden ikke kræve, at parten fremlægger dokumenter fra det land, som den pågældende er flygtet fra, jf. punkt 2.5.1.2. Det gælder, selvom flygtningen har opnået dansk indfødsret. Det gælder dog ikke, hvis parten flere gange har rejst til det land, hvorfra parten er flygtet, efter at parten har opnået flygtningestatus i Danmark. Det gælder heller ikke, hvis parten er blevet skilt i det land, hvor parten er flygtet fra, efter at parten har fået flygtningestatus i Danmark, forudsat at parten selv har anlagt skilsmissesagen eller aktivt deltaget i behandlingen af den. 2.5.2.3.2. Særlige krav til anerkendelse af udenlandske skilsmisser Sager omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisse og separation. Konventionen er bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 83 af 24. juli 1975, Lovtidende C. Efter konventionen skal Danmark som udgangspunkt anerkende skilsmisser fra de lande, der har tiltrådt konventionen, hvis konventionens betingelser for anerkendelse er opfyldt. Efter konventionens artikel 2 skal skilsmisser fra et land, der har tilsluttet sig konventionen, som udgangspunkt anerkendes i Danmark, når en af følgende betingelser var opfyldt den dag, sagen blev rejst i den stat, hvor skil‌smissen eller separationen er meddelt: 1) Den ægtefælle, fra hvem skilsmisse eller separation søgtes, havde bopæl der. 2) Sagsøgeren/ansøgeren havde bopæl der, og en af følgende yderligere betingelser var opfyldt: a) Sådan bopæl havde bestået i mindst et år, umiddelbart før sagen blev rejst. b) Ægtefællernes sidste fælles bopæl var der. 3) Begge ægtefæller var statsborgere i denne stat. 4) Sagsøgeren/ansøgeren var statsborger i denne stat, og en af følgende yderligere betingelser var opfyldt: a) Sagsøgeren/ansøgeren havde bopæl der. b) Sagsøgeren/ansøgeren havde haft sin bopæl der i en sammenhængende periode på et år, som i hvert fald delvis falder inden for de sidste to år, før sagen blev rejst. 5) Den, der søger skilsmisse, var statsborger i denne stat, og begge de følgende yderligere betingelser var opfyldt: a) Sagsøgeren/ansøgeren opholdt sig i denne stat, da sagen blev rejst, og b) ægtefællernes sidste fælles bopæl var i en stat, hvis lovgivning, da sagen blev rejst, ikke gav adgang til skilsmisse. En skilsmisse anerkendes ikke, hvis den strider mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). For at en skilsmisse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper, er det bl.a. en betingelse, at stævningen i skilsmissesagen har været forkyndt for sagsøgte, eller at sagsøgte på anden måde er blevet bekendt med sagen. Denne betingelse er bl.a. opfyldt, hvis det fremgår af dommen, at sagsøgte har udtalt sig i sagen, eller sagsøgte har underskrevet skilsmissedokumentet. Endvidere anerkendes skilsmisser, der er foretaget privat uden medvirken af myndigheder eller domstole, ikke. Der henvises til konventionens artikel 8 og 10. Konventionen er bl.a. tiltrådt af Australien, Cypern, Egypten, Estland, Finland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Sverige, Schweiz, Storbritannien og Tjekkiet. En liste over lande, der har tiltrådt konventionen, findes på: hcch.net. Sager, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser Anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse forudsætter, at den myndighed, som foretog skilsmissen, havde international kompetence i overensstemmelse med reglerne i § 448 f i den danske retsplejelov. Dette indebærer, at på tidspunktet, hvor skilsmissesagen startede, skulle parterne have en tilknytning til det land, hvor skilsmissen blev foretaget, der svarer til den tilknytning, som man skal have til Danmark for at få behandlet en skilsmissesag her i landet. Denne betingelse er navnlig opfyldt, hvis en af parterne boede i skilsmisselandet, eller hvis begge parter var statsborgere i skilsmisselandet, selvom ingen af dem havde bopæl der. Der henvises til retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, og stk. 2. De nævnte bestemmelser i retsplejelovens § 448 f har følgende ordlyd: ” § 448 f. En sag om separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen kan behandles her i riget, hvis 1) sagsøgte har bopæl her, 2) sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tid

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner