Beta
RETSINFO 9067/2022
RETSINFO 9067/2022 — Vejledning om foder og fodervirksomheder (Fodervejledningen)
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
INDHOLD
1.
Indledning
1.1 Regler om foder
1.2 Hvem er vejledningen rettet til
2.
Definition og begreber i fodervejledningen
2.1 Hvad er en fodervirksomhed?
2.2 Hvad dækker begrebet landbrug i fodervejledningen?
2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?
2.4 Andre definitioner og begreber i fodervejledningen
3.
Fodervirksomheders og landbrugs ansvar
3.1 Mere om fodervirksomheders og landbrugs ansvar for fodersikkerhed
3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder
4.
Foder og fodertyper
4.1 Oversigt over fodertyper
4.2 Hvad foder og foderstoffer er
4.3 Hvad fodring af dyr er
5.
Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser
5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er
5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer
5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer
5.4 Fodertilsætningsstoffer - funktionelle grupper
5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?
5.6 Markedsføring af ikke-godkendte tilsætningsstoffer til tredjelande
5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.8 Annex I i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.9 Annex II i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.10 Appendix 3e i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?
5.12 Generelle betingelser for brug af fodertilsætningsstoffer
5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler
5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer
6.
Fodertilsætningsstoffer - særlige tilsætningsstoffer i foder
6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater
6.2 Blanding af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater
6.3 Særligt om ensileringsmidler (og konserveringsmidler)
6.4 Særligt om mykotoksinreducerende tilsætningsstoffer
6.5 Særligt om hygiejneforbedrende tilsætningsstoffer
6.6 Særligt om aromastoffer
6.7 Særligt om aminosyrer
6.8 Særligt om stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet
6.9 Særligt om stoffer, der stabiliserer den fysiologiske tilstand
6.10 Særligt om coccidiostatika og histomonostatika
7.
Tidligere tilsætningsstoffer der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer
7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer
7.2 Antibiotiske vækstfremmere er ikke fodertilsætningsstoffer
8.
Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring
8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand
8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder
8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand
8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet
8.5 Hvem må markedsføre godkendte fodertilsætningsstoffer?
8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer
8.7 Fodertilsætningsstoffer til brug i økologisk jordbrug
9.
Forblandinger
9.1 Hvad en forblanding er
9.2 Flydende forblandinger
10.
Bærestoffer
10.1 Hvad bærestoffer bruges til
11.
Tekniske hjælpestoffer
11.1 Hvad et teknisk hjælpestof er
12.
Fodermidler
12.1 Hvad fodermidler er
12.2 Fodermiddelfortegnelsen
12.3 Hvordan fodermidler optages i fodermiddelfortegnelsen
12.4 Fodermidlets navn
12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler
12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen
12.7 Fodermiddelregistret
12.8 Binding eller denaturering af et fodermiddel
12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler
12.10 Fodermidlers renhed
12.11 Forurenede fodermidler
12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger
13.
Foderblandinger
13.1 Hvad en foderblanding er
13.2 Fuldfoder
13.3 Mælkeerstatning som fuldfoder
13.4 Tilskudsfoder
13.5 Mineralsk foder
13.6 Mælkeerstatning som tilskudsfoder
14.
Foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder
14.1 Regler for foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder
14.2 Særligt ernæringsformål
14.3 Optagelse af et nyt ernæringsformål på listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål
15.
Gråzoneprodukter – produkter som er vanskelige at kategorisere
15.1 Hvad gråzoneprodukter er
15.2 Sondring mellem forskellige produkttyper - henstilling nr. 2011/25/EU
15.3 Hvem klassificerer gråzoneprodukter?
15.4 Hvordan afgøres det, hvilken produkttype et gråzoneprodukt hører til?
15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel
15.6 Et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel?
15.7 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof?
15.8 En forblanding eller et tilskudsfoder?
15.9 Et fodertilsætningsstof, et præparat eller en forblanding?
15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter
16.
Biocider
16.1 Desinfektionsmidler
16.2 Desinfektion eller konservering af foder
16.3 Desinfektion eller konservering af vand
16.4 Journal over biocider på landbrug
17.
Foderbegreber, bortset fra fodertyper
17.1 Betegnelser for dyr
17.2 Hvad daglig ration er
17.3 Hvad markedsføring er
17.4 Hvad præsentation er
17.5 Hvad mærkning er
17.6 Hvad en etiket er
17.7 Hvad et parti er
17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed
17.9 Datoformat
18.
Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring
18.1 Krav til foders sikkerhed
18.2 Krav ved markedsføring af foder
19.
Pakning af foder
19.1 Pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger
19.2 Pakning af fodermidler og foderblandinger - hovedregel
19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger - undtagelser
19.4 Pakning af foderlægemidler og mellemprodukter
20.
Oversigt over regler for mærkning af foder
20.1 Generelt om mærkning af foder
21.
Markedsføringsforordningen
21.1 Hvad markedsføringsforordningen omfatter
21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er
21.3 Ansvar for mærkning af foder
21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder
21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning
21.6 Mærkningssprog
21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå
21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen
21.9 Anprisning af foder - hvad der må fremhæves
21.10 Anprisning af foder - sygdomsanprisninger er ikke tilladt
21.11 Dokumentation for anprisninger
21.12 Brugsanvisning
21.13 Angivelse af vandindhold
21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre
21.15 Mærkning i et ledsagedokument
21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg
21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”
22.
Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger
22.1 Mærkning af fodermidler og foderblandinger
22.2 Hvilken fodertype har foderet?
22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger - ”Basismærkningen”
22.4 Mærkning af fodermidler - supplement til ”Basismærkningen”
22.5 Undtagelse - køberen giver afkald på visse mærkningsoplysninger for fodermidler
22.6 Undtagelse - mærkning af fodermidler - salg fra én landbruger til en anden til brug på dennes bedrift
22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”
22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger
22.9 Kategorimærkning af fodermidlerne i en foderblanding
22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger
22.11 Krav til jernindholdet i mælkeerstatninger til kalve
22.12 Undtagelse for foderblandinger af helt korn og hele frø og frugter
22.13 Undtagelse for foderblandinger med højst 3 fodermidler
22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden
22.15 Mærkningsundtagelse ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger
22.16 Mærkning af bigbags / storsække
23.
Oversigt over mærkningsregler for diætetisk fod
er
23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger
23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder
23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer
23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder
24.
Mærkning af foder til selskabsdyr
24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk foder
24.2 Mærkning af analytiske bestanddele i foderblandinger til selskabsdyr
24.3 Undtagelse fra mærkningsreglerne for foder til selskabsdyr
25.
Mærkning af forurenet foder
25.1 Mærkning af forurenet foder
25.2 Afgiftning eller rensning af forurenet foder
26.
Frivillig mærkning
26.1 Frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger
27.
Mærkning af fodertilsætningsstoffer og foderblandinge
r
27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer
27.2 Mærkning af forblandinger
27.3 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika
27.4 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – enzymer
27.5 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – mikroorganismer
27.6 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
27.7 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – teknologiske tilsætningsstoffer og sensoriske tilsætningsstoffer undtagen aromastoffer
27.8 Mærkning af forblandinger med fodertilsætningsstoffer – aromastoffer
27.9 Supplerende mærkningskrav til fodertilsætningsstoffer – præparater
27.10 Supplerende mærkningskrav til forblandinger, som indeholder fodertilsætningsstoffer, der er præparater
28.
Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger
28.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger
28.2 Fodertilsætningsstoffer der er omfattet af obligatorisk mærkning
28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter
28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger
28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele
28.6 Tolerancer for deklaration af fodertilsætningsstoffer i foderblandinger og fodermidler
28.7 Frivillig mærkning af sensoriske fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, når disse ikke er omfattet af obligatorisk mærkning
28.8 Frivillig mærkning af ”andre” fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger
28.9 Tilladt mærkning af sensoriske tilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
28.10 Undtagelse for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen
28.11 Oplysning om indhold af fodertilsætningsstoffer, der skal gives, når køber anmoder herom
28.12 Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter
29.
Genetisk modificeret foder
29.1 Hvad er genetisk modificeret foder?
29.2 Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?
29.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder?
29.4 Mærkning af GM foder
29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?
29.6 Tærskelværdien for GM-mærkning
29.7 Mærkning af GM foder med ”ikke til dyrkning”
30.
Uønskede stoffer i foder
30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder
30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer
30.3 Eksempler på uønskede stoffer
30.4 Direktivet om uønskede stoffer i foder
30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder
30.6 Uønskede stoffer i bilag I Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser
30.7 Uønskede stoffer i Bilag I Del II: Mykotoksiner
30.8 Uønskede stoffer i Bilag I Del III: Naturlige plantetoksiner
30.9 Uønskede stoffer i Bilag I Del IV: Organiske klorforbindelser
30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er
30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder
30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer
30.13 Analyseresultater af uønskede stoffer indberettes til EFSA
31.
Mykotoksiner i foder
31.1 Vejledende grænseværdier og niveauer for mykotoksiner i foder
32.
Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer
32.1 Generelt om afgiftningsforordningen
32.2 Afgiftningsprocesser
32.3 Krav til afgiftningsprocesser
32.4 Virksomheder der udfører afgiftningsprocesser skal være godkendte
33.
Radioaktivitet i foder
33.1 Mere om radioaktivitet i foder
34.
Pesticidrester i foder
34.1 Grænseværdier for pesticidrester i foder
34.2 EU’s pesticiddatabase
34.3 Tolkningen af pesticidforordningens grænseværdier på foderområdet
35.
Andre stoffer og materialer, der ikke må være i foder
35.1 Andre stoffer og materialer, der ikke må være i foder
35.2 Emballagerester i foder
36.
Mikrobiologiske forureninger i foder
36.1 Mikrobiologiske forureninger i foder
37.
Salmonella i fode
r
37.1 Fodervirksomheders ansvar for at forebygge salmonella i foder
37.2 Fodervirksomhedens ansvar for at bekæmpe salmonella i produktion og foder
37.3 Fund af salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transportmidler
37.4 Fund af salmonella i prøver af foder
37.5 Farligt foder - som følge af fund af salmonella
37.6 Tilbagetrækning/-kald af farlig foder – som følge af fund af salmonella
37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner
37.8 Dispensation for varmebehandlingskravet til foder til høns og kyllinger
38.
Foderlægemidler
38.1 Hvad er foderlægemidler
38.2 Hvad er veterinære lægemidler
38.3 Foderlægemidler og virksomhedernes ansvar
38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder
38.5 Brug af foderlægemidler på landbrug
39.
Indberetning af foderlægemidler og coccidiostatika til VetStat
39.1 Indberetning af receptpligtige foderlægemidler til VetStat
39.2 Indberetning af fodertilsætningsstoffet coccidiostatika til VetStat
40.
Foder af animalsk oprindelse
40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalsk oprindelse
40.2 Generelt om lovgivningen for foder af animalsk oprindelse
40.3 Generelt om reglerne om foder i TSE forordningen
40.4 Godkendelse af rengøringsprocedure hos transportvirksomhed og lager
40.5 Prøver af foder med animalsk indhold efter TSE forordningen
40.6 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE forordningen
40.7 Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse
40.8 Jord til bord princippet for forarbejdet animalsk protein og blodprodukter
40.9 Insekter
40.10 Fremstilling af forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel efter TSE forordningen
40.11 Foder til selskabsdyr
40.12 Foder til pelsdyr
40.13 Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold - OGJ
40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse
40.15 Tjek af leverandør efter TSE forordningen
40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder
40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder
40.18 Anvendelse og opbevaring af foder af animalsk oprindelse på landbrug
41.
Registrering, godkendelse og tilladelse som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse
41.1 Generelt om ansøgning som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse
41.2 Registrering, godkendelse og tilladelse efter TSE forordningen
41.3 Offentliggørelse af virksomheder efter forordningen om animalske biprodukter, gennemførselsforordningen og TSE forordningen
41.4 Registrering til brug af fiskemel mv. på landbrug
41.5 Forsøg med foder – forsøgstilladelser og betingelser
42.
Import og samhandel
42.1 Krav til foder, som virksomheden skal indføre
43.
Samhandel med foder
43.1 Samhandel med foder af animalsk oprindelse
43.2 Samhandel med foder af ikke-animalsk oprindelse
43.3 Handel inden for Unionen med foderlægemidler
44.
Import af foder
44.1 Import af foder af animalsk oprindelse
44.2 Import af foder af ikke-animalsk oprindelse
44.3 Import af foderlægemidler
45.
Registrering som foderimportør
45.1 Procedure for registrering som foderimportør
46.
Foder, der kræver forhåndsanmeldelse
46.1 Procedure for forhåndsanmeldelse af foder
47.
Certifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm
47.1 Sundheds- eller veterinærcertifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm
48.
Offentlig kontrol af importeret foder
48.1 Offentlig kontrol af importeret animalsk foder
48.2 Offentlig kontrol af importeret ikke-animalsk foder
49.
Importørens egenkontrol af indført foder
49.1 Procedure for importørens egenkontrol af indført foder
49.2 Risikofaktorer (mikrobiologiske, kemiske, fysiske) i indført foder
49.3 Importørens modtagekontrol af indført foder
50.
Indførsel af animalske biprodukter til forskning eller diagnostik m.v.
50.1 Tilladelse til indførsel af animalske biprodukter til forskning eller diagnostik m.v.
51.
Generelt om eksport af foder
51.1 Krav til foder, som skal eksporteres
51.2 Registrering af fodervirksomheder, der vil eksportere foder
52.
Virksomhedens ansvar ved eksport af foder
52.1 Krav om egenkontrol ved eksport af foder
53.
Eksport af foder til særlige tredjelande
53.1 Procedure for at blive godkendt som eksportør til særlige tredjelande
54.
Certifikater til eksport af foder
54.1 Certifikattyper
54.2 Certifikatdatabasen
54.3 Udfyldelse og print af certifikater
54.4 Certifikatpapir
54.5 Udstedelse af certifikater
54.6 Erstatningscertifikater
54.7 Anmodning om udarbejdelse af nyt eksportcertifikat
55.
Tredjelandes importrestriktioner på foder
55.1 Restriktioner ved import af foder til tredjelande
56.
Eksport af foder af animalsk oprindelse
56.1 Særlige regler ved eksport af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere
56.2 Særlige regler ved eksport af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere
57.
Foderhygiejne
57.1 Foderhygiejne ved produktion, håndtering og markedsføring af foder
58.
God praksis og gode arbejdsgange på landbrug
58.1 Egenkontrol baseret på gode arbejdsgange og god praksis på landbrug
58.2 Generelle forpligtelser ved fodring af dyr
59.
Rengøring på landbrug
59.1 Rengøring af stalde, trug mv. i husdyrproduktion
59.2 Håndtering af husdyrgødning, affald og andre kilder til forurening af foder på landbrug
59.3 Rengøring af bygninger, faciliteter og udstyr på landbrug
59.4 Brug af rengørings- og desinfektionsmidler på landbrug
59.5 Rengøring af vandsystemer på landbrug
60.
Beskyttelse mod forurening af foder på landbrug
60.1 Beskyttelse af græsarealer mod forurening
60.2 Beskyttelse af foderstoffer på landbrug mod forurening og fordærv
60.3 Beskyttelse af foder på landbrug mod forurening fra emballage og udstyr
60.4 Opbevaring af foder adskilt fra kemikalier m.m. på landbrug
60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug
61.
Forebyggelse af skadedyr på landbrug
61.1 Begrænsning af skadedyrs adgang til bygninger m.m. på landbrug
62.
Personale på landbrug
62.1 Oplæring m.m. af personale på landbrug
63.
Analyseresultater for foder - journal og opfølgning på landbrug
63.1 Journal over analyseresultater for foder
63.2 Opfølgning på analyseresultater for foder
64.
Forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form på landbrug
64.1 Brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form på landbrug (HACCP-landbrug)
64.2 Skriftligt procedurer for brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
64.3 Kvalitetskontrol ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
64.4 Faciliteter og udstyr ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
64.5 Dokumentation for produktion og sporbarhed ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
64.6 Opbevaring og transport ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug
64.7 Personale på landbrug, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer
65.
Vand i primærproduktionen
65.1 Kvalitet af vand til primærproduktion af foder
65.2 Passende kvalitet af vand til dyr
66.
Foderhygiejne på fodervirksomhed efter primærproduktion
66.1 Fodervirksomhedens ansvar for foderhygiejne efter primærproduktion
66.2 System til at sikre foderhygiejne på virksomheder efter primærproduktion
66.3 Branchekoder for fodervirksomheder efter primærproduktion
66.4 Personale på fodervirksomheder efter primærproduktion
66.5 Viden om HACCP på fodervirksomheder efter primærproduktion
67.
Faciliteter og udstyr på fodervirksomheder efter primærproduktionen
67.1 Fodervirksomheders anlæg - efter primærproduktion
67.2 Faciliteter, udstyr og emballage til opbevaring af foder på virksomheder - efter primærproduktion
67.3 Udstyr til transport af foder på virksomheder efter primærproduktion
67.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier m.v. på virksomheder efter primærproduktion
67.5 Udstyr til produktion m.v. af foder på virksomheder efter primærproduktion
67.6 Udstyr til temperaturkontrol på virksomheder efter primærproduktion
67.7 Belysning på fodervirksomheder efter primærproduktion
67.8 Vedligehold af bygninger og anlæg på fodervirksomheder efter primærproduktion
67.9 Vedligeholdelse af udstyr i fodervirksomheder efter primærproduktion
68.
Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion
68.1 Praktisk rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion
68.2 Særligt om rengøringsprocedurer i produktionen af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
68.3 Særligt om rengøringsprocedurer for køretøjer til transport af foder - fodervirksomheder efter primærproduktion
68.4 Desinfektion på fodervirksomheder efter primærproduktion
68.5 Rengøring af beholdere for opbevaring af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion
68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
68.7 Særligt om renhold og rengøring ved fremstilling, oplagring og transport af foderlægemidler m.v.
69.
Skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion
69.1 Sikring af bygninger og lokaler mod skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion
69.2 Fodervirksomheders program for at bekæmpe skadedyr efter primærproduktion
69.3 Fund af skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion
69.4 Anmeld fund af rotter på fodervirksomheder efter primærproduktion
70.
Fodervirksomheders transport af foder efter primærproduktion
70.1 Køretøjer og andet udstyr til transport af foder - i fodervirksomheder efter primærproduktion
70.2 Transport af foder uden for fodervirksomheden efter primærproduktion
70.3 Transport på fodervirksomheden efter primærproduktion
70.4 Temperatur under transport af foder efter primærproduktion
71.
Opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på virksomheder efter primærproduktion
71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.3 Temperatur ved opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.6 Særligt om adskillelse af foderolier, fedtstoffer m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.7 Særligt om overslæb fra foder med animalsk protein på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.
Produktion af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.1 Procedurer m.v. for produktion på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.3 Sammensætning og homogenitet ved produktion af foderlægemidler
73.
System til registreringer – fodervirksomheder efter primærproduktion
73.1 Registrering af oplysninger hos fodervirksomheder efter primærproduktion
73.2 Mere om registrering hos virksomheder med produktion efter primærproduktion
73.3 Flere eksempler på registreringer i fodervirksomheder efter primærproduktion
74.
System til kontrol af aktiviteter og foder i fodervirksomheder efter primærproduktion
74.1 Modtagekontrol af foder og vurdering af leverandører til fodervirksomheder efter primærproduktion
74.2 Overvågning af opbevaret foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.4 Mere om kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.6 Brug af laboratorier – fodervirksomheder efter primærproduktion
74.7 Kvalitetskontrol af foderaktivitet på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion
74.9 Mere om begreber og bestemmelser for dioxinovervågning af foderolier, m.v. for fodervirksomheder efter primærproduktion
74.10 Brug af eksterne laboratorier ved dioxinovervågning af foderolier, m.v. - fodervirksomheder efter primærproduktion
74.11 Modtagekontrol af returvarer på fodervirksomheder efter primærproduktion
75.
Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter - fodervirksomheder efter primærproduktion
75.1 System til at håndtere reklamationer og tilbagekalde produkter – fodervirksomheder efter primærproduktion
75.2 Brug og markedsføring af tilbagekaldt foder – fodervirksomheder efter primærproduktion
76.
Vand på fodervirksomheder efter primærproduktion
76.1 Vand til fremstilling af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
76.2 Vand til rengøring på fodervirksomheder efter primærproduktion
76.3 Kondensvand på fodervirksomheder efter primærproduktion
76.4 Bortskaffelse af vand på fodervirksomheder efter primærproduktion
77.
Sporbarhed af foder
77.1 Sporbarhed af foder
77.2 Sporbarhed ved køb og salg af foder på landbrug
77.3 Særligt om sporbarhed af foderlægemidler m.v.
78.
HACCP-system på fodervirksomheder
78.1 Hvad er HACCP
78.2 God praksis
78.3 Risikoanalyse
78.4 Kritiske kontrolpunkter
79.
Generelt om registrering og godkendelse af fodervirksomhed, herunder landbrug
79.1 Registrering af fodervirksomhed efter foderhygiejneforordningen
79.2 Godkendelse af fodervirksomhed efter foderhygiejneforordningen
79.3 Registrering af aktiviteter i fodervirksomheder efter primærproduktion
79.4 Registrering af fodertyper – fodervirksomheder efter primærproduktion
80.
Registrering af landbrug (primærproducenter)
80.1 Registrering af landbrug – primærproducenter, der dyrker foder eller fodre dyr
80.2 Registrering af HACCP-landbrug – primærproducenter, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form
81.
Mere om registrering af fodervirksomheder efter primærproduktion, herunder eksempler
81.1 Registrering af produktion for fodervirksomheder efter primærproduktion
81.2 Registrering af oplagring for fodervirksomheder efter primærproduktion
81.3 Registrering af transport for fodervirksomheder efter primærproduktion
81.4 Registrering af handel for fodervirksomheder efter primærproduktion
81.5 Registrering af direkte tørring
81.6 Registrering af fødevarevirksomhed med foderaktiviteter
81.7 Registrering af mobile fodervirksomheder
81.8 Geografisk afgrænsning af fodervirksomhed efter primærproduktion
81.9 Registrering af flere fodervirksomheder på samme lokalitet
82.
Foderaktiviteter, der ikke skal registreres
82.1 Egenproduktion af foder til dyr til privat forbrug (privatsfære) – ikke registrering
82.2 Egenproduktion af foder til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion – ikke registrering
82.3 Fodring af dyr – privatsfære
82.4 Fodring af dyr til levering af små mængder animaske fødevarer til forbrugere og detail
82.5 Fodring af dyr – ikke fødevareproduktion
82.6 Mindre landbrug med produktion og levering af op til 5 tons foder – ikke registrering
82.7 Større landbrug med levering af op til 5 tons foder
82.8 Detailhandel af foder til selskabsdyr – ikke registrering
82.9 Spedition – ikke registrering
82.10 Særlige aktiviteter med foderlægemidler og mellemprodukter – ikke registrering
83.
Aktiviteter, der medfører krav om godkendelse af fodervirksomheder, herunder landbrug, efter foderhygiejneforordningen
83.1 Aktiviteter, der kræver godkendelse efter foderhygiejneforordningen
83.2 Godkendelse til produktion og/eller handel af fodertilsætningsstoffer
83.3 Godkendelse til produktion og/eller handel af forblandinger
83.4 Godkendelse til produktion af visse foderblandinger til brug på egen bedrift eller til markedsføring
83.5 Godkendelse til produktion af visse olier og fedtstoffer
83.6 Godkendelse til afgiftning af foder
83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer
84.
Procedure ved registrering og godkendelse af primærproducenter (landbrug) efter foderhygiejneforordningen
84.1 Registrering af virksomheder med primærproduktion – landbrugsindberetning.dk
84.2 Hvornår må primærproducenter (landbrug) begynde sine aktiviteter?
84.3 Procedure for registrering af landbrug til brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer (HACCP-landbrug) – på Landbrugsindberetning.dk
84.4 Hvornår må landbrug, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form, begynde sine aktiviteter?
84.5 Godkendelse af brug af visse tilsætningsstoffer på landbrugsbedriften
84.6 Hvordan ansøger et landbrug om godkendelse
84.7 Hvornår må landbrug, der skal godkendes, begynde sine aktiviteter?
85.
Procedure ved registrering og godkendelse af virksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen
85.1 Virksomheder efter primærproduktion – registrerings- og godkendelsesblanket
85.2 Hvornår må fodervirksomheder efter primærproduktion, der skal registreres, begynde sine aktiviteter?
85.3 Hvornår må fodervirksomheder efter primærproduktion, der skal godkendes, begynde sine aktiviteter?
85.4 Særligt for fodervirksomheder med handel af visse foderstoffer uden egen opbevaring
85.5 Betinget godkendelse af fodervirksomhed
86.
Registrerings- og godkendelsesnummer
86.1 Hvad er et registreringsnummer?
86.2 Hvad er et godkendelsesnummer?
86.3 Overførsel af registrerings- eller godkendelsesnummer ved ny virksomhed
87.
Væsentlige ændringer hos primærproducenter (landbrug)
87.1 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede landbrug
87.2 Hvordan skal registrerede landbrug anmelde væsentlige ændringer
87.3 Hvad er væsentlige ændringer i godkendte landbrug
87.4 Hvordan skal godkendte landbrug ansøge om væsentlige ændringer
88.
Væsentlige ændringer i fodervirksomheder efter primærproduktion
88.1 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede virksomheder efter primærproduktion?
88.2 Hvordan skal registrerede virksomheder efter primærproduktion anmelde væsentlige ændringer?
88.3 Hvad er væsentlige ændringer i godkendte virksomheder
88.4 Hvordan skal man ansøge om godkendelse af væsentlige ændringer i godkendte fodervirksomheder?
88.3 Hvad er væsentlige ændringer i godkendte virksomheder efter primærproduktion?
400
89.
Ophør af fodervirksomhed m.m.
89.1 Anmeldelse af ophør af primærproduktion
89.2 Anmeldelse af ophør af fodervirksomhed efter primærproduktion
89.3 Flytning af fodervirksomhed efter primærproduktion
89.4 Suspension og tilbagekaldelse af en registrering eller en godkendelse
90.
Ejerskifte
90.1 Hvad er ejerskifte?
90.2 Hvad er fysiske personer kontra juridiske personer?
90.3 Videreført kontrolhistorik
91.
Kontrol
91.1 Kontrol af fodervirksomheder inkl.
offentliggørelse
92.
Tildeling af lægemidler på landbrug
92.1 Tildeling af lægemidler i foder på landbrug
93.
Godkendelse og registrering af aktivitet med foderlægemidler m.v.
93.1 Godkendelse efter foderlægemiddelforordningen
93.2 Godkendelse til fremstilling af foderlægemidler m.v.
93.3 Godkendelse til opbevaring af foderlægemidler m.v.
93.4 Godkendelse til transport af foderlægemidler m.v.
93.5 Godkendelse til markedsføring af foderlægemidler m.v.
93.6 Registrering til detailhandle af foderlægemidler til selskabsdyr
94.
Procedure ved godkendelse og registrering til aktivitet med foderlægemidler m.v.
94.1 Godkendelses- og registreringsblanket samt virksomhedserklæring
94.2 Hvornår må fodervirksomheder, der skal godkendes, begynde deres foderlægemiddelaktiviteter?
94.3 Hvornår må fodervirksomheder, der skal registreres, begynde deres foderlægemiddelaktiviteter?
Bilag 1 Oversigt over regler på foderområdet nævnt i vejledningen.
Bilag 2 Definitioner og begreber
Nyt i denne udgave
Følgende kapitler og afsnit er opdateret.
Kapitel / Afsnit
Nyt afsnit 19.4
Afsnit 20.1 er opdateret
Nyt afsnit 28.12
Kapitel 38 er opdateret
Kapitel 43 er opdateret
Kapitel 44 er opdateret
Afsnit 66.4 er opdateret
Kapitel 67 er opdateret
Kapitel 68 er opdateret, bl.
a.
med nyt afsnit 68.7
Kapitel 71 er opdateret
Kapitel 72 er opdateret, bl.
a.
med nyt afsnit 72.3
Kapitel 74 er opdateret
Kapitel 75 er opdateret
Nyt afsnit 77.3
Nyt afsnit 82.10
Nyt kapitel 92 erstatter dele af nuværende kapitel 38.5
Nyt kapitel 93
Nyt kapitel 94
Bilag 1 er opdateret
Bilag 2 er opdateret
Der er derudover foretaget en række præciseringer og sproglige justeringer samt en generel opdatering af vejledningen.
1.
Indledning
Denne vejledning handler om foder og fodervirksomheder i alle led i produktion, håndtering og markedsføring af foder.
Vejledningen beskriver reglerne på foderområdet.
Formålet med reglerne er at sikre dyrs og menneskers sundhed, sikre miljøet, beskytte forbrugere og brugere af foder mod vildledning samt sikre dyrs velfærd.
Vejledningen kommer også med eksempler på, hvordan virksomheder kan overholde reglerne i praksis.
Vejledningen er opbygget i afsnit.
Undervejs i teksten er der henvist til relevant lovgivning og andre relevante afsnit.
Se mere:
1.1 Regler om foder
1.2 Hvem er vejledningen rettet til
1.1 Regler om foder
Reglerne om foder fremgår primært af EU-forordninger.
Herudover er der nationale regler i form af bl.a. foderbekendtgørelsen, som supplerer forordningerne.
Se bilag 1.
Oversigt over regler på foderområdet.
Se også reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Foder/Sider/forside.aspx
Andre myndigheder kan også have regler om drift af betydning for fodervirksomheder.
Denne vejledning henviser kun til andre myndigheders regler, hvor det er relevant i forhold til fodersikkerheden.
Det kan fx være regler om at bekæmpe skadedyr eller at håndtere affald.
1.2 Hvem er vejledningen rettet til
Vejledningen retter sig til fodervirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af foder.
Det vil sige lige fra landbrugeren, der dyrker korn på marken og fodrer dyr, til lagervirksomheder, forhandlere og producenter af foder, samt virksomheder, der transporterer eller importerer foder.
Vejledningen retter sig også til virksomheder og personer, der fodrer dyr, herunder akvakulturbrug, konventionelle og økologiske landbrug, hesteejere, stutterier og hobbyavlere.
Hobbyavlere er personer, der i ikke-erhvervsmæssig sammenhæng holder andre dyr end selskabsdyr, fx har et par høns i haven.
Vejledningen er også en hjælp til rådgivere og Fødevarestyrelsens egne medarbejdere, fx tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder reglerne for foder.
2.
Definition og begreber i fodervejledningen
Vejledningen bruger begreber, som er defineret i forskellige lovgivninger, men også begreber, som ikke er defineret i en lovgivning.
Dette afsnit forklarer udvalgte overordnede begreber i vejledningen.
Se mere:
2.1 Hvad er en ”fodervirksomhed”?
2.2 Hvad dækker begrebet ”landbrug” i fodervejledningen?
2.3 Hvad dækker begrebet ”virksomhed” i fodervejledningen?
2.4 Andre definitioner og begreber i fodervejledningen
2.1 Hvad er en fodervirksomhed?
Denne vejledning bruger begrebet fodervirksomhed om alle private og offentlige virksomheder, som producerer, opbevarer, transporterer eller forhandler foder.
Begrebet dækker også virksomheder, som fodrer dyr, eller som dyrker, fremstiller eller opbevarer foder til at fodre dyr på egen bedrift eller til salg/videregivelse.
Landbrug er altså fodervirksomheder i lovgivningens forstand.
Fødevareforordningen, artikel 3, punkt 5
Alle virksomhedsled i produktion, distribution, håndtering og behandling af foder er omfattet af foderlovgivningen og af visse regler i fødevareforordningen.
Fødevareforordningen dækker hele kæden fra jord til bord.
For foderområdet vil det sige fra landbrugeren, der fx dyrker planter eller opdrætter fødevareproducerende dyr, over vognmanden, der transporterer foder mellem landbruger og anden fodervirksomhed, til foderproducenter, detailbutikker og andre.
Fodervirksomheder med foder til ikke-fødevareproducerende dyr, fx pelsdyr og selskabsdyr, er også omfattet foderlovgivningen.
Se mere:
2.2 Hvad dækker begrebet landbrug?
2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?
2.2 Hvad dækker begrebet landbrug i fodervejledningen?
Denne fodervejledning bruger begrebet ”landbrug” om fodervirksomheder med primærproduktion, dvs. de fodervirksomheder:
-
som dyrker og høster foderafgrøder, eller
-
som har opdræt, malkning eller husdyrproduktion før slagtning.
Visse regler og eksempler i fodervejledningen er rettet specifikt til landbrug og ikke til fodervirksomheder i øvrigt.
Vejledningen vil da bruge begrebet landbrug.
2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?
Denne vejledning bruger begrebet virksomhed eller fodervirksomhed om virksomheder, der har foderaktiviteter i leddene efter primærproduktion.
Foderstofvirksomhed og fodervirksomhed er det samme.
Man kan i enkelte steder i vejledningen støde på ordet foderstofvirksomhed.
Eksempler på fodervirksomheder:
-
Virksomheder, som køber fodermidler af landbrug.
-
Virksomheder, som importerer foder fra tredjeland.
-
Forhandlere af foder, fx handelsselskaber, butikker og internetbutikker.
-
Virksomheder, som producerer fodertilsætningsstoffer.
-
Virksomheder, som laver foderblandinger ud fra indkøbt foder.
-
Virksomheder, som laver foderblandinger for andre, fx producenter med mobile blandeanlæg.
-
Virksomheder, som behandler foder, fx afgifter fodermidler.
-
Virksomheder, som transporterer foder for andre virksomheder eller andre landbrug, fx vognmænd og rederier.
-
Virksomheder, som oplagrer foder for andre virksomheder eller andre landbrug, fx virksomheder med lagerhaller eller silobatterier.
En fødevarevirksomhed er også en fodervirksomhed, hvis den fx leverer restprodukter fra sin fødevareaktivitet til foderbrug.
Det kan fx være et mejeri, der leverer valle til landbrug, en slikfabrik, som leverer restprodukter til en foderforhandler, eller et bageri som leverer brød, der ikke længere er til konsum, til foderbrug.
Visse regler og eksempler i fodervejledningen er rettet specifikt til fodervirksomheder, men ikke til landbrug.
Vejledningen vil da bruge begrebet ’virksomhed’.
2.4 Andre definitioner og begreber i fodervejledningen
Vejledningen bruger både begreber, som er defineret i forskellig lovgivning, og begreber, som ikke er defineret i lovgivningen.
Nogle begreber er forklaret, og nogle definitioner er gengivet i vejledningens afsnit, andre i bilag 2.
Se bilag 2 Definitioner og begreber
FODERSIKKERHED
3.
Fodervirksomheders og landbrugs ansvar
Alle ledere af fodervirksomheder og landbrug har ansvar for at efterleve relevant foderlovgivning.
Det gælder både ledere af fodervirksomheder og landbrug, der skal registreres eller godkendes hos Fødevarestyrelsen, og ledere af fodervirksomheder og landbrug, som ikke skal registreres hos Fødevarestyrelsen.
Lederen af en fodervirksomhed er den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at lovgivningens bestemmelser overholdes i den fodervirksomhed, som er under vedkommenes ledelse.
Vejledningen bruger ofte formuleringen ”det er virksomhedens ansvar” i stedet for ”det er lederen af fodervirksomhedens ansvar”.
Se mere:
3.1.
Mere om fodervirksomheders og landbrugs ansvar for fodersikkerhed
3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder
3.1 Mere om fodervirksomheders og landbrugs ansvar for fodersikkerhed
Lederen af en fodervirksomhed eller et landbrug har ansvaret for, at fodersikkerheden er i orden.
Lederen skal sikre, at alle led i processen bliver udført i overensstemmelse med relevant lovgivning og med god praksis.
Det er med andre ord lederens ansvar, at foderreglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt.
Fødevareforordningen, artikel 17, stk. 1
Foder må ikke sælges eller gives til dyr, hvis det er farligt.
Fødevareforordningen, artikel 15, stk.1
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1
Lederen har ansvaret for at træffe de nødvendige forholdsregler for at trække foder tilbage og informere myndighederne ved mistanke om eller ved konstaterede problemer med fodersikkerheden.
Fødevareforordningen, artikel 20
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk. 1
Det er således entydigt lederens ansvar, at lovgivningen bliver overholdt.
Det er myndighedernes ansvar at kontrollere, at virksomhederne kan redegøre for og i nødvendigt omfang kan dokumentere, at lovgivningen bliver efterlevet.
Se mere:
3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder
3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder
Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt.
Det gælder både foder til dyr, der bruges til fødevareproduktion, og foder til dyr, som ikke bruges til fødevareproduktion.
Et foder betragtes som farligt, hvis det anses for:
-
at have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed
-
at gøre en fødevare, der stammer fra dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, farligt at anvende til menneskeføde.at have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden
Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 1 og 2
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1
Læs mere om, hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal handle i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder i Fødevarestyrelsens tilbagetrækningsvejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside
www.fvst.dk
Tilbagetrækningsvejledningen beskriver reglerne for tilbagetrækning fra virksomheder og tilbagekaldelse fra slutbrugere samt for, hvornår og hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal informere slutbrugerne om, at der er farligt foder på markedet.
Tilbagetrækningsvejledningen giver også eksempler på, hvordan virksomhederne kan overholde reglerne i praksis.
Se mere:
30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer
37.6 Tilbagetrækning/kald af farligt foder – som følge af fund af salmonella
40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder
4.
Foder og fodertyper
Foder eller foderstoffer er begreber, der omfatter alle typer af foder, dvs. fodermidler, fodertilsætningsstoffer, forblandinger og foderblandinger.
Se mere:
4.1 Oversigt over fodertyper
4.2 Hvad foder og foderstoffer er
4.3 Hvad fodring af dyr er
4.1 Oversigt over fodertyper
Begreberne ”foder” og ”foderstoffer” omfatter alle de forskellige typer af foder, der findes.
Oversigten nedenfor viser hvordan de forskellige fodertyper er knyttet sammen.
Farverne i oversigten refererer til forskellige dele af foderlovgivningen:
Grøn bundfarve:
Fødevareforordningen
Se mere:
4.2 Hvad foder og foderstoffer er
Grå bundfarve:
Fodertilsætningsstofforordningen
Se mere:
5.
Fodertilsætningsstoffer – register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser
6.
Fodertilsætningsstoffer – særlige tilsætningsstoffer i foder
7.
Tidligere tilsætningsstoffer der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer
8.
Fodertilsætningsstoffer - Særlige begrænsninger i brug og markedsføring
9.
Forblandinger
Hvid bundfarve:
Markedsføringsforordningen
Se mere:
12.
Fodermidler
13.
Foderblandinger
14.
Foder med særlige ernæringsformål / Diætetisk foder
Forklaringer er skrevet med kursiv skrift.
4.2 Hvad foder og foderstoffer er
Begreberne ”foder” og ”foderstoffer” dækker over det samme og omfatter alle typer af foder.
Det er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede stoffer eller produkter, som er bestemt til at skulle fortæres af dyr.
Fodertilsætningsstoffer og forblandinger er også omfattet af begrebet ”foder” og ”foderstoffer”.
Det dækker alt lige fra fodermidler som byg og sojaskrå til forskellige typer foderblandinger, der skal opfylde specifikke behov for næringsstoffer, energi og struktur til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr.
Foder og foderstoffer er defineret i fødevareforordningen.
Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 4.
Se også definitionen af foder (eller foderstoffer) i bilag 2 Definitioner og begreber.
4.3 Hvad fodring af dyr er
Ved fodring af dyr forstås, at foder indføres i et dyrs fordøjelseskanal gennem munden.
Formålet med fodring er at opfylde dyrs næringsbehov og/eller at opretholde sunde dyrs produktivitet.
Fodring af dyr er defineret i markedsføringsforordningen.
Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra b.
Se også definitionen af fodring af dyr i
bilag 2 Definitioner og begreber.
5.
Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser
Fodertilsætningsstoffer er et bredt begreb og rummer alt andet foder end fodermidler.
Eksempler på fodertilsætningsstoffer er ensileringsmidler, antioxidanter, vitaminer, mikromineraler (sporstoffer) og tarmflorastabilisatorer.
Grundlæggende består foder af fodermidler og fodertilsætningsstoffer, nogen gange i blanding.
Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.
Sondringshenstillingen afsnit 1.2.1 i bilaget
Fodertilsætningsstoffer må kun markedsføres, forarbejdes og anvendes, hvis de er godkendt i EU (
se mere i afsnit 5.5-5.9
).
Se mere:
5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er
5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer
5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer
5.4 Fodertilsætningsstoffer – funktionelle grupper
5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?
5.6 Markedsføring af ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til tredjelande
5.7 EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.8 Annex I i EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.9 Annex II i EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.10 Appendix 3e i EU Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?
5.12 Generelle betingelser for brug af fodertilsætningsstoffer
5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de gamle regler
5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer
5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er
Foder består af fodertilsætningsstoffer og fodermidler (se også afsnit 12.
Fodermidler).
Forskellen mellem fodermidler og fodertilsætningsstoffer er, at fodermidler er karakteriserede ved, at de opfylder dyrs ernæringsbehov og tilfører energi og kostfibre.
Modsat tilsættes fodertilsætningsstoffer foder for at opfylde en række nærmere angivne formål, enten med en effekt på foderet eller på de dyr, der æder foderet.
Fodertilsætningsstoffer er stoffer, der anvendes i foder med henblik på at forbedre kvaliteten af foder og kvaliteten af fødevarer af animalsk oprindelse eller til at forbedre dyrs ydeevne og generelle sundhed, f.eks. ved at tilvejebringe forbedret fordøjelighed af fodermidlerne.
Se
bilag 2 Definitioner og begreber
for den præcise definition af et fodertilsætningsstof.
Et fodertilsætningsstof skal:
-
påvirke foderstoffers egenskaber positivt
-
påvirke animalske produkters egenskaber positivt
-
påvirke farven hos akvariefisk og stuefugle positivt
-
opfylde dyrs ernæringsbehov (for vitaminer, mikromineraler og aminosyrer)
-
påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt
-
påvirke animalsk produktion, ydelse og velfærd positivt, især ved at påvirke tarmfloraen eller fordøjeligheden af foderstoffer, eller
-
have coccidiostatisk eller histomonostatisk virkning
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 5, stk. 3
Et fodertilsætningsstof må ikke:
a) have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet
b) præsenteres på en sådan måde, at brugeren kan vildledes
c) skade forbrugeren ved at ændre animalske produkters særlige kendetegn eller kunne vildlede forbrugeren med hensyn til animalske produkters særlige kendetegn.
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 5, stk. 2
5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer
Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer er reguleret via fodertilsætningsstofforordningen samt visse afsnit af foderbekendtgørelsen og markedsføringsforordningen.
Fodertilsætningsstofforordningen
Foderbekendtgørelsen kapitel 3 og bilag 2
Markedsføringsforordningen artikel 8, artikel 15, litra f), bilag VI og bilag VII
Gennemførelsesforordningerne med godkendelse eller afvisning af fodertilsætningsstoffer er samlede i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.
5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer
Fodertilsætningsstofferne inddeles i forskellige kategorier afhængig af deres funktioner og egenskaber.
Der er følgende 5 kategorier af fodertilsætningsstoffer:
1)
Teknologiske tilsætningsstoffer
: Stoffer, der tilsættes foder for at påvirke foderets egenskaber;
det kan fx.
være foderets surhedsgrad, holdbarhed, konsistens o.l.
2)
Sensoriske tilsætningsstoffer
: Stoffer, der, når de tilsættes foder, forbedrer eller ændrer foderets farve eller smag eller animalske fødevarers udseende.
3)
Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
: Stoffer som tilfører dyret nødvendige næringsstoffer så som vitaminer, mineraler og aminosyrer.
4)
Zootekniske tilsætningsstoffer
: Tilsætningsstoffer, der anvendes for at forbedre sunde dyrs ydelse, eller som anvendes til gavn for miljøet.
5)
Coccidiostatika og histomonostatika
.
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 6, stk. 1
5.4 Fodertilsætningsstoffer - funktionelle grupper
De fire første kategorier af fodertilsætningsstoffer er underopdelt i en række undergrupper, som kaldes ”funktionelle grupper”.
Disse findes i fodertilsætningsstofforordningens bilag I.
Gruppen ”coccidiostatika og histomonostatika” er ikke opdelt i undergrupper.
Fodertilsætningsstofforordningen bilag I
Hver funktionel gruppe angiver et bestemt formål med tilsætningsstoffet.
Fx.
er gruppe 1a navngivet ”konserveringsmidler".
Denne gruppe indeholder alle stoffer, der er godkendt til konservering af foder.
Det fremgår af den enkelte fodertilsætningsstofgodkendelse, hvilken funktionel gruppe tilsætningsstoffet er godkendt i.
Det samme stof kan godt være godkendt til forskellige formål, dvs. være godkendt i flere funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffer.
Den maksimale mængde der må være af stoffet i foderet og de dyrearter, stoffet er godkendt til, er typisk ens, men kan være forskelligt fra den ene funktionelle gruppe til den anden.
Hvis koncentration og dyreart er den samme, vil tilsætningsstoffet typisk få tildelt samme identifikationsnummer i EU-Kommissionens register, selvom det er godkendt i forskellige funktionelle grupper.
På samme måde kan det samme stof være godkendt som et fodertilsætningsstof til ét formål og som et veterinært lægemiddel til andre formål.
Et eksempel er vitaminer.
De kan være tilsætningsstoffer, når det daglige ernæringsbehov skal dækkes, mens de er lægemidler, når de bruges til at afhjælpe en mangel.
Se også:
5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer
5.7 EU-kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel
15.7 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof
5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?
Et fodertilsætningsstof skal være godkendt i EU førend det kan anvendes i foder.
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra a)
Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, er ikke nødvendigvis godkendt til foder.
Tilsætningsstoffer til foder er positivlistereguleret.
Det betyder, at stofferne kun må markedsføres og bruges i foder, hvis de er godkendt og opført i EU’s register over godkendte fodertilsætningsstoffer.
Stoffer som ikke er godkendt og opført i EU’s register, er derfor ulovlige at markedsføre, forarbejde og anvende.
Der stilles store krav til de fodertilsætningsstoffer, der godkendes, både med hensyn til sikkerhed overfor mennesker, dyr og miljø og til, at de har en dokumenteret effekt.
Der stilles desuden særlige krav til godkendelse og kvalitetsstyring for virksomheder, der producerer eller forhandler fodertilsætningsstoffer.
Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne også er identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode, mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende.
For at undgå, at man overser eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof, er det en god ide at kontakte den fødevarevirksomhed, som fremstiller fødevaretilsætningsstoffet, og spørge om de kan udarbejde skriftlig dokumentation for, at produktet er identisk og er fremstillet på en identisk måde, som det godkendte fodertilsætningsstof.
Man kan eventuelt også spørge producenten, om der er mulighed for, at de kan markedsføre stoffet som fodertilsætningsstof.
Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof.
Fodertilsætningsstoffer må kun bruges til de dyrearter og -kategorier de er godkendt til, og på den måde, der fremgår af godkendelsesforordningen for det enkelte stof og de generelle anvendelsesbetingelser.
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra b)
Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.
Man skal dog være opmærksom på at der indimellem er stoffer, som er godkendt som henholdsvis fodermiddel og fodertilsætningsstof med næsten sammen navn, og næsten samme sammensætning.
Et eksempel er lecitin.
Det er dog ikke det samme stof.
Der er små forskelle i hvad det er for et produkt, hvor standardiseret det er og hvad formålet er med stoffet.
Man skal derfor være særligt opmærksom, når det skal vurderes, om et stof er et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel.
Fodertilsætningsstoffer godkendes oftest enkeltvis.
Forblandinger, som er blandinger af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer, kræver ikke en særlig tilladelse.
Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 4
Se også:
5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer
5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?
5.6 Markedsføring af ikke-godkendte tilsætningsstoffer til tredjelande
Ifølge artikel 25 i foderhygiejneforordningen og artikel 12 i Fødevareforordningen, skal foder, herunder fodertilsætningsstoffer, til eksport, overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen.
Dette kan dog fraviges ved specifik accept fra myndighederne i importlandet, eller i den situation, hvor foderet er lovligt i henhold til importlandets lovgivning, praksis mv.
Fødevareforordningen, artikel 12
Det vil sige, at fodertilsætningsstoffer, der ikke er godkendt i EU, som udgangspunkt heller ikke kan eksporteres til et tredjeland.
Ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer kan dog eksporteres fra EU med henblik på markedsføring i et tredjeland, hvis
-
fodertilsætningsstoffet ikke er farligt, og
-
de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet udtrykkeligt har godkendt import af fodertilsætningsstoffet efter at være blevet fuldt informeret om de årsager og omstændigheder, der gør, at det pågældende stof ikke er godkendt i EU, eller
-
såfremt stoffet er tilladt ifølge de love, forskrifter, standarder, den praksis eller de øvrige retlige og administrative procedurer, der måtte være gældende i importlandet.
En EU-virksomhed kan således producere og eksportere ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til et tredjeland, såfremt dette er udtrykkeligt godkendt af de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.
Ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer må ifølge fodertilsætningsforordningen ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes inden for EU.
Dette betyder, at ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, som udgangspunkt, skal eksporteres direkte ud af EU fra den virksomhed, der har produceret fodertilsætningsstoffet.
Hvis et ikke-godkendt fodertilsætningsstof imidlertid overdrages mellem virksomheder inden for EU med henblik på eksport til et tredjeland, er det derfor afgørende at afklare, hvorvidt de aktiviteter, der foretages inden for EU, betragtes som markedsføring, forarbejdning eller anvendelse.
Fodertilsætningsforordningen, artikel 3
Markedsføring er i fødevareforordningen defineret som besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder.
Fødevareforordningen, artikel 3 stk. 1, nr. 8
Eksempel på markedsføring
En producentvirksomheds salg af et ikke-godkendt tilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed X) inden for EU vil blive betragtet som markedsføring inden for EU, idet virksomhed X i denne situation overtager ejendomsretten over fodertilsætningsstoffet.
Overdragelsen vil i denne situation ikke være i overensstemmelse med lovgivningen.
Eksempel på en overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU
Overdrager en producentvirksomhed inden for EU et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed inden for EU udelukkende med henblik på, at denne virksomhed oplagrer eller transporterer produktet i forbindelse med producentvirksomhedens salg til et tredjeland, er der ikke umiddelbart tale om markedsføring mellem producentvirksomheden og oplagrings- eller transportvirksomheden.
Producentvirksomheden vil i dette tilfælde som udgangspunkt fortsat have ejendomsretten over produktet, uanset at det er transportvirksomheden eller oplagringsvirksomheden, der fysisk er i besiddelse af produktet.
Overdragelsen vil i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU.
Eksempel på overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU
Overdrager en producentvirksomhed et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed inden for EU, med henblik på, at få fodertilsætningsstoffet pakket og mærket inden produktionsvirksomhedens salg af stoffet til et tredjeland, vil producentvirksomheden som udgangspunkt fortsat have ejendomsretten over produktet.
Der er således ikke umiddelbart tale om markedsføring.
Den virksomhed, der skal pakke eller mærke produkt mod betaling, vil fysisk være i besiddelse af produktet, men kun med henblik på at pakke eller mærke produktet, og har således ikke ejendomsretten over produktet.
Overdragelsen vil også i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU.
Udover at ikke-godkendte tilsætningsstoffer ikke må markedsføres inden for EU, må de ifølge fodertilsætningsstofforordningen heller ikke forarbejdes og anvendes inden for EU.
Fodertilsætningsstofforordningens artikel 3
Eksempel på forarbejdning eller anvendelse
I det tilfælde, hvor en producentvirksomhed overdrager et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed X), med henblik på
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
