Beta
RETSINFO 9111/2022
RETSINFO 9111/2022 — Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
1.
Overblik og tjekliste
2.
Anklagemyndighedens behandling af erstatningskrav
2.1.
Den lokale anklagemyndighed
2.1.1.
Erstatningskrav, indstilling og akter skal sendes til statsadvokaten
Dette afsnit vedrører den lokale anklagemyndigheds sagsbehandling i anledning af et fremsat erstatningskrav.
Krav om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a skal fremsættes over for den politidirektør (politikreds) eller statsadvokat, der har haft ansvaret for efterforskningen i den sag, som har givet anledning til kravet, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Læs mere om statsadvokatens behandling af fremsatte erstatningskrav under pkt. 2.2.
Erstatningskrav fremsat over for politikredsen
Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for politikredsen, skal anklagemyndigheden i politikredsen inden 14 dage sende følgende til den relevante statsadvokat:
-
Erstatningskravet
.
-
En
indstilling
om, hvordan erstatningskravet bør afgøres.
Se eventuelt det standardkoncept for indstillinger i erstatningssager, som er tilgængeligt på
AnklagerNet > Embeder > Statsadvokaterne > Statsadvokaten i København > Tilsynssøjlen - Erstatningssager
.
Her kan du også finde en checkliste over de vigtige oplysninger, som indstillingen bør indeholde.
Klik her for at gå direkte til standardkonceptet.
Klik her for at gå direkte til checklisten
.
-
Straffesagens
akter
.
Politikredsen skal overveje, hvilke akter fra straffesagen det er nødvendigt at sende til statsadvokaten med henblik på statsadvokatens afgørelse af erstatningssagen.
Vær opmærksom på reglerne om aktindsigt i erstatningssager.
Læs mere om aktindsigt under
pkt. 2.4.
og
pkt. 4.10.
-
Relevante supplerende oplysninger
.
Politikredsen skal overveje, om der er behov for at indhente yderligere relevante oplysninger om sagen.
Det kan f.eks. være døgnrapporter, notater el.
lign.
i POLSAS eller en udtalelse fra de involverede polititjenestemænd.
Det kan endvidere være en indstilling eller oplysninger fra andre myndigheder – f.eks. i forhold til sager, der er startet i SKAT (Læs mere herom i afsnittet ”Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold” under
pkt. 4.1.
).
Hvis
tidspunkterne
for anholdelse, løsladelse og andre indgrebs iværksættelse og ophør ikke fremgår af sagsakterne vedlægges supplerende oplysninger f.eks. i form af udskrifter fra POLSAS eller om fornødent en udtalelse fra en involveret polititjenestemand.
Hvis kravet angår
tingsskade
, og det ikke fremgår af akterne, om erstatningssøgende selv er skyld i skaden, eller om politiet har forårsaget skaden, og om det i givet fald er en direkte følge af et indgreb eller en culpøs handling, skal der vedlægges en udtalelse herom fra de involverede polititjenestemænd.
Politikredsen skal desuden orientere den erstatningssøgende om, at sagen sendes til statsadvokaten og oplyse, hvornår erstatningskravet kan forventes færdigbehandlet af statsadvokaten.
Medmindre andet er aftalt med statsadvokaten, orienterer politidirektøren om, at den forventede sagsbehandlingstid ved statsadvokaten er 60 dage.
Erstatningskrav fremsat over for statsadvokaten
Hvis den erstatningssøgende har fremsat kravet over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den relevante politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger.
Læs mere herom ovenfor i afsnittet ”Erstatningskrav fremsat over for politikredsen”.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.1.2.
Udbetaling af erstatning
Hvis der skal udbetales erstatning, skal Statsadvokaten/Rigsadvokaten orientere politikredsen herom ved kopi af afgørelsen.
Politidirektøren skal i forbindelse med udbetalingen gøre følgende:
-
Beregne renter af kravet – læs eventuelt mere om renter under pkt. 4.12.
-
Undersøge mulighed for modregning – læs mere om modregning under pkt. 4.13.
-
Indberette skattepligtige beløb - se umiddelbart nedenfor.
Indberetning af skattepligtige beløb
Politidirektøren skal indberette alle renter af erstatningsbeløb og skattepligtig erstatning for økonomisk skade til skattemyndighederne.
Det gælder også i tilfælde, hvor politiet foretager modregning i erstatningsbeløbet for evt.
gæld til det offentlige, f.eks. sagsomkostninger.
Vær opmærksom på følgende:
-
Erstatning for ikke-økonomisk skade (tort mv.) er ikke skattepligtig.
-
Erstatning for økonomisk tab, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, mistede arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er skattepligtig.
-
Erstatning for anden økonomisk skade, f.eks. ødelagt tøj, er ikke skattepligtig.
-
Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtige.
2.2.
Statsadvokaten
Dette afsnit vedrører statsadvokatens behandling af
-
erstatningskrav (se pkt. 2.2.1.)
-
klager over afgørelser om erstatningskrav (se pkt. 2.2.2.)
Læs om statsadvokatens behandling af erstatningssager, der er indbragt for retten, under pkt. 3.
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, ved behandling af anmodninger om aktindsigt under pkt. 4.10.
2.2.1.
Statsadvokatens behandling af erstatningskrav
Kompetence
Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a.
Hvis en sag skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, skal statsadvokaten sende sagens akter og en indstilling vedrørende sagens afgørelse samt relevante supplerende oplysninger til Rigsadvokaten.
Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges.
Læs mere om kompetence, herunder hvilke sager der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse under pkt. 4.2.
Indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra politikredsen
Inden statsadvokaten kan behandle sagen, skal statsadvokaten have modtaget en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger fra den politikreds, hvor den underliggende straffesag hører til.
Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav direkte over for den politidirektør (politikreds), der har haft ansvaret for den underliggende straffesag, skal politidirektøren sammen med erstatningskravet sende en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger til statsadvokaten.
Hvis den erstatningssøgende har fremsat sit krav over for statsadvokaten, skal statsadvokaten anmode den pågældende politikreds om en indstilling, sagens akter og relevante supplerende oplysninger.
Læs mere herom under pkt. 2.1.1.
Sagsbehandling
For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt:
-
Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1.
-
Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3.
-
Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet.
Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal statsadvokaten foretage en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h. Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5.
Læs mere om behandling af erstatningskrav i statsadvokaternes materiale på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
-
Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen.
Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen.
Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
-
Statsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen, hvis afgørelsen ikke påklages.
Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse, under pkt. 4.10.
2.2.2.
Statsadvokatens behandling af klager over afgørelser om erstatning
Statsadvokatens afgørelse vedrørende krav om erstatning kan påklages til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.
Klagen skal indgives til den statsadvokat, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5.
Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Statsadvokaten skal overveje, om klagen giver anledning til genoptagelse og omgørelse eller evt.
indhentelse af supplerende oplysninger.
Statsadvokaten kan således på baggrund af en klage selv træffe afgørelse om at omgøre sin afgørelse om erstatning og give klageren medhold.
I disse tilfælde skal sagen ikke forelægges for Rigsadvokaten.
Hvis statsadvokaten ikke omgør sin afgørelse og giver klageren medhold, skal statsadvokaten snarest muligt og senest 7 dage efter, at klagen er modtaget, sende sagen til Rigsadvokaten til afgørelse.
Hvis klagen giver anledning til indhentelse af supplerende oplysninger, eller det af andre grunde ikke har været muligt at fremsende sagen til Rigsadvokaten inden 7 dage, anføres årsagen til den senere fremsendelse i fremsendelsesbrevet til Rigsadvokaten.
Statsadvokaten skal i forbindelse med fremsendelsen af klagen sende følgende til Rigsadvokaten:
-
Klagen.
-
Erstatningssagens akter, herunder de dokumenter der er indgået fra politikredsen om den underliggende straffesag.
-
Eventuelt yderligere indhentede oplysninger.
-
En udtalelse til Rigsadvokaten i anledning af klagen.
Hvis klagen indeholder nye faktiske oplysninger eller nye anbringender i relation til erstatningssagen, skal statsadvokaten særskilt forholde sig hertil i indstillingen til Rigsadvokaten.
-
Hvis klagen er modtaget hos statsadvokaten efter udløbet af 4-ugers fristen, skal statsadvokaten i sin udtalelse til Rigsadvokaten tage stilling til, om fristoverskridelsen er undskyldelig.
Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.3.
Rigsadvokaten
Dette afsnit vedrører Rigsadvokatens behandling af:
-
Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans (se pkt. 2.3.1.)
-
Rigsadvokatens behandling af klager (se pkt. 2.3.2.)
2.3.1.
Rigsadvokatens behandling af erstatningskrav som 1. instans
Som udgangspunkt er det statsadvokaten, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Enkelte sager skal dog forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse.
I disse tilfælde sender statsadvokaten sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten.
Hvis en erstatningssag delvist indeholder krav, som skal forelægges for Rigsadvokaten, skal statsadvokaten som udgangspunkt træffe afgørelse i den del af sagen, som ikke skal forelægges for Rigsadvokaten.
Læs mere om kompetence, herunder hvilke erstatningskrav der skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse, under pkt. 4.2.
Læs mere om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster i pkt. 5.
Sagsbehandling
For at et erstatningskrav kan realitetsbehandles, skal følgende betingelser være opfyldt:
-
Kravet skal være omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 a – læs mere herom under pkt. 4.1.
-
Kravet skal være fremsat rettidigt – læs mere herom under pkt. 4.3.
-
Den underliggende straffesag skal være endelig afsluttet.
Det skyldes, at anvendelse af reglerne om erstatning i retsplejelovens kapitel 93 a forudsætter, at den eller de straffesager, som kravet rejses i anledning af, er endelig afgjort.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kravet afvises.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal der herefter foretages en vurdering af, om der er grundlag for erstatning efter §§ 1018 a – d eller h.
Ingen klageadgang
Hvis Rigsadvokaten har truffet afgørelse vedrørende krav om erstatning som 1. instans, kan Rigsadvokatens afgørelse ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 4.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
-
Politikredsen skal have kopi af afgørelsen.
Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen.
Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
-
Statsadvokaten skal have kopi af afgørelsen.
-
Rigsadvokaten skal derudover overveje, hvorvidt en afgørelse vedrørende behandling af erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 93 a er egnet til indlæggelse i Vidensbasen.
Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.3.2.
Rigsadvokatens behandling af klager
Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afgørelser om erstatningskrav, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.
Klagen skal være modtaget hos statsadvokaten senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Hvis klagen modtages efter udløbet af fristen, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 5.
Hvis klagefristen er overskredet, og der ikke er tale om undskyldelige omstændigheder, skal klagen afvises som for sent fremsat.
Læs om reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a under pkt. 4., og de administrativt fastsatte takster under pkt. 5.
Hvem skal underrettes om afgørelsen?
-
Politikredsen skal have en kopi af afgørelsen.
Hvis der skal udbetales erstatning, skal Rigsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen.
Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
-
Statsadvokaten skal have en kopi af afgørelsen.
-
Rigsadvokaten skal overveje, om afgørelsen er egnet til Vidensbasen.
Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
Læs om kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager under pkt. 2.4. umiddelbart nedenfor og om hvilket regelsæt, der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt, under pkt. 4.10.
2.4.
Aktindsigt i erstatningssager - kompetence
Kompetencen til at træffe afgørelse i aktindsigtssager
→ Aktindsigtsanmodningen vedrører den underliggende straffesag
Anmodninger om aktindsigt efter retsplejelovens regler skal som udgangspunkt behandles af politikredsene, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 2, 2. pkt. Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1.
→ Aktindsigtsanmodningen vedrører erstatningssagen
Anmodninger om aktindsigt efter forvaltningslovens regler behandles af den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet, jf. forvaltningslovens § 16.
Læs mere herom under pkt. 2.4.1. og 2.4.2. samt i Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Aktindsigt, pkt. 4.5.1.
2.4.1.
Anmodning om aktindsigt – fremsat før der er truffet afgørelse om erstatningskravet
Anmodning om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten
Politikredsen skal behandle anmodninger om aktindsigt, der fremsættes inden, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten.
I disse tilfælde anses en anmodning om aktindsigt for at angå den underliggende straffesag.
Kopi af politikredsens afgørelse om aktindsigt skal sendes til statsadvokaten samtidig med, at erstatningssagen sendes til statsadvokaten.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
Anmodning om aktindsigt, der fremsættes efter, politikredsen har sendt erstatningskravet til statsadvokaten
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag skal behandles af:
-
Statsadvokaten, hvis statsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
-
Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans i erstatningssagen (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
-
Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten har sendt sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten, i sager, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans (Læs mere om kompetence til at træffe afgørelse i erstatningssager under pkt. 4.2.).
Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen.
Hvis statsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse.
Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten til orientering.
Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes
Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b.
Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til brug for afgørelse om erstatning.
Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at der vil blive truffet afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er fremsendt bemærkninger inden den fastsatte frist.
Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten i en sag, hvor Rigsadvokaten træffer afgørelse i 1. instans, skal eventuelle supplerende bemærkninger sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse.
Hvis der ikke er fremsendt supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom.
En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
2.4.2.
Anmodning om aktindsigt – fremsat i forbindelse med en klage
Anmodning om aktindsigt i erstatningssagen
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses for at omfatte akterne i erstatningssagen og de akter fra den underliggende straffesag, som er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i erstatningssagen, der fremsættes efter, den erstatningssøgende har klaget over afgørelsen, behandles og afgøres af:
-
Statsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, inden statsadvokaten har sendt indstillingen i klagen til Rigsadvokaten.
Statsadvokaten vedlægger en kopi af afgørelsen om aktindsigt, når klagen med statsadvokatens indstilling sendes til Rigsadvokaten.
-
Rigsadvokaten, hvis anmodningen fremsættes, efter klagen med statsadvokatens indstilling er sendt til Rigsadvokaten.
Det gælder uanset, om anmodningen om aktindsigt fremsættes over for Rigsadvokaten eller statsadvokaten.
Hvis anmodningen fremsættes over for statsadvokaten, videresender statsadvokaten uden ugrundet ophold anmodningen om aktindsigt til Rigsadvokaten til afgørelse.
Anmodning om aktindsigt i den underliggende straffesag
En anmodning om aktindsigt i en erstatningssag anses IKKE for at omfatte akter fra den underliggende straffesag, medmindre disse akter er tilakteret erstatningssagen.
En anmodning om aktindsigt i akter fra den underliggende straffesag, der IKKE er tilakteret erstatningssagen, skal behandles af politikredsen.
Hvis statsadvokaten/Rigsadvokaten vurderer, at en anmodning om aktindsigt angår den underliggende straffesag, skal anmodningen derfor sendes til politikredsen til afgørelse.
Politikredsen sender en kopi af afgørelsen til statsadvokaten/Rigsadvokaten til orientering.
Hvis anmodningen om aktindsigt imødekommes
Hvis aktindsigtsanmodningen helt eller delvist imødekommes, skal den erstatningssøgende have adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, inden der træffes afgørelse vedrørende klagen over afgørelsen i erstatningssagen, jf. forvaltningslovens § 9 b.
Derfor skal der i forbindelse med, at sagens akter sendes til erstatningssøgende eller dennes advokat, fastsættes en passende frist for at fremkomme med supplerende bemærkninger til klagen over statsadvokatens afgørelse om erstatning.
Erstatningssøgende eller dennes advokat skal desuden oplyses om, at Rigsadvokaten vil træffe afgørelse i erstatningssagen på det foreliggende grundlag, hvis der ikke er modtaget bemærkninger inden den fastsatte frist.
Hvis anmodningen om aktindsigt træffes af statsadvokaten, skal eventuelle supplerende bemærkninger til klagen sendes til den pågældende statsadvokat, som uden ugrundet ophold skal videresende bemærkningerne til Rigsadvokaten sammen med en udtalelse.
Hvis der ikke er modtaget supplerende bemærkninger inden den fastsatte frist, skal statsadvokaten uden ugrundet ophold oplyse Rigsadvokaten herom.
En passende frist for supplerende bemærkninger vil som udgangspunkt være 14 dage.
Læs mere om, hvilket regelsæt der finder anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i erstatningssager, under pkt. 4.10.
3.
Retlig behandling af en erstatningssag
3.1.
Indbringelse af sagen for retten
3.1.1.
Hvornår kan et erstatningskrav kræves indbragt for retten?
Kravet skal være behandlet af Rigsadvokaten
Hvis Rigsadvokaten ikke har imødekommet et erstatningskrav, kan den erstatningssøgende begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f.
Den erstatningssøgende kan ikke kræve sagen indbragt for retten, før den administrative klageadgang til Rigsadvokaten er udtømt.
Anklagemyndigheden skal således have taget endelig materiel stilling til et erstatningskrav, før det kan begæres indbragt for retten, jf. U 1979.958Ø og U 2007.285Ø.
Hvis Rigsadvokaten har behandlet sagen, men har afvist at realitetsbehandle kravet, f.eks. på grund af en overskridelse af klagefristen, vil den erstatningssøgende stadig kunne begære kravet indbragt for retten, men anklagemyndigheden skal som udgangspunkt påstå kravet afvist.
Inden 2 måneder
Den erstatningssøgende skal inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.
Hvis den erstatningssøgende begærer kravet indbragt senere end to måneder efter meddelelse om afslag på erstatning, skal anklagemyndigheden indbringe sagen for retten men som udgangspunkt påstå kravet afvist.
Det fremgår ikke klart af bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, om retten kan se bort fra en eventuel fristoverskridelse på grund af undskyldelige omstændigheder.
Se TfK 2008.425Ø, hvor retten valgte at behandle spørgsmålet om undskyldelige omstændigheder men fandt, at der ikke forelå undskyldelige omstændigheder i den pågældende sag.
3.1.2.
Hvem indbringer sagen for retten?
Hvis den erstatningssøgende begærer sagen indbragt for retten, skal statsadvokaten sørge for at indbringe sagen for retten, jf. § 1018 f, stk. 1, 2. pkt.
3.1.3.
Hvordan indbringes sagen for retten?
Statsadvokaten indbringer sagen for retten ved at sende en tilkendegivelse til retten med angivelse af påstande og de væsentligste anbringender.
For yderligere information om udarbejdelse af tilkendegivelse, ekstrakt mv. henvises der til den relevante statsadvokats interne retningslinjer.
Retningslinjerne kan findes på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager
3.1.4.
Hvilken retskreds skal behandle erstatningssagen?
Hvis den underliggende straffesag, som erstatningskravet udspringer af, har været behandlet i retten, indbringes erstatningskravet for den retskreds, der har hovedforhandlet den underliggende straffesag, jf. § 1018 f, stk. 1, 1. pkt.
Hvis den underliggende straffesag ikke har været behandlet ved retten, skal sagen indbringes enten for den retskreds, hvori der er truffet afgørelse om det strafprocessuelle indgreb, eller ved den erstatningssøgende hjemting, jf. § 1018 f, stk. 1, 3. pkt.
3.1.5.
Hvem skal orienteres om, at sagen er indbragt for retten?
Statsadvokaten skal samtidig med, at tilkendegivelsen sendes til retten, sende en kopi af tilkendegivelsen til Rigsadvokaten via e-mail.
På den måde bliver Rigsadvokaten underrettet om, at et erstatningskrav ønskes indbragt for retten.
3.2.
Behandlingen af erstatningssager i retten
Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former.
Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, såfremt kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former.
En forurettet kan herefter frit fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 3.
Nedenfor er kort omtalt nogle af de processuelle regler for behandlingen af erstatningssager omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.
Læs mere om den praktiske behandling af erstatningssager i retten på Anklagernet > Embeder > statsadvokaturerne > Statsadvokaten i Viborg / København > Tilsynssøjlen > Erstatningssager.
Advokat for den erstatningssøgende
Hvis den erstatningssøgende anmoder om en advokat, skal der beskikkes en advokat for den erstatningssøgende, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 1. pkt. De regler, som gælder for forsvarere, finder tilsvarende anvendelse for beskikkede advokater i erstatningssager, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2, 2. pkt.
Uden medvirken af domsmænd
Erstatningssagen behandles uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 4.
Udeblivelse fra retsmødet
Hvis den erstatningssøgende udebliver fra retsmødet i erstatningssagen, men den erstatningssøgendes beskikkede forsvarer er mødt og begærer sagen fremmet, er det op til retten at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes uden den erstatningssøgendes tilstedeværelse, jf. U 1998.229H.
Hvis ingen giver møde på vegne af den erstatningssøgende, og der er sket lovlig forkyndelse, medfører udeblivelse, at sagen afvises, jf. U 1987.903/2H.
3.3.
Efter dom
3.3.1.
Hvem skal underrettes om dommen?
-
Rigsadvokaten skal underrettes om udfaldet af alle erstatningssager, der indbringes for retten.
Underretningen skal ske ved at statsadvokaten sender en kopi af den endelige dom til Rigsadvokaten.
Hvis sagen har været behandlet ved landsretten, skal der tillige vedlægges en kopi af byrettens dom.
-
Politikredsen skal have en kopi af dommen.
Hvis der skal udbetales erstatning, skal statsadvokaten anmode politikredsen om at udbetale erstatningen.
Læs mere om udbetaling af erstatning under pkt. 2.1.2.
-
Statsadvokaten skal overveje, om dommen, når den er endelig, er egnet til Vidensbasen.
Se hvordan en afgørelse kommer i Vidensbasen på Anklagernet > Viden > Vidensbasen > Sådan kommer din afgørelse i Vidensbasen.
Hvis statsadvokaten har indsendt dommen til Vidensbasen, skal dette oplyses til Rigsadvokaten i forbindelse med fremsendelsen af den endelig dom.
3.3.2.
Anke
Statsadvokaterne har kompetencen i forhold til spørgsmål om anke af byrettens dom i erstatningssager.
Ankespørgsmål skal derfor som udgangspunkt ikke forelægges skriftligt for Rigsadvokaten.
Ved tvivl om, hvorvidt anklagemyndigheden bør iværksætte anke i en erstatningssag, eller hvis sagen vedrører principielle spørgsmål, har særlig offentlig interesse eller lignende, skal sagen drøftes telefonisk med Rigsadvokaten.
4.
Jura
4.1.
Anvendelsesområdet for kapitel 93 a
Retsplejelovens kapitel 93 a (§ 1018 a - § 1018 h) indeholder særlige regler om erstatning til sigtede, domfældte og andre i anledning af strafferetlig forfølgning.
Reglerne gør det lettere for en erstatningssøgende at forfølge et erstatningskrav, end hvis den erstatningssøgende skulle forfølge kravet ved civilt søgsmål.
Kapitlet indeholder regler om erstatning på objektivt ansvarsgrundlag (§§ 1018 a – d), herunder regler om obligatorisk erstatning (§ 1018 a, stk. 1, og § 1018 d), og regler om erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa) (§ 1018 h).
Ved behandling af et erstatningskrav skal det overvejes, om kravet er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel 93 a, og om den erstatningssøgende dermed har ret til at få behandlet sit krav efter disse særlige regler, eller om den erstatningssøgende må henvises til at rejse kravet ved civilt søgsmål.
Kun erstatningskrav, der rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Erstatningskrav, der vedrører frihedsberøvelse og andre indgreb, der ikke er sket som led i en strafferetlig forfølgning, kan ikke rejses efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Vær dog opmærksom på, at det ved særskilt hjemmel kan være bestemt, at reglerne i kapitel 93 a skal finde anvendelse.
Se f.eks. § 20 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at retsplejelovens §§ 1018 a - c og § 1018 h må forstås således, at de særlige erstatningsregler i kapitel 93 a – herunder den processuelle fremgangsmåde for behandling af kravet – kun finder anvendelse på erstatningskrav, der rejses af personer, mod hvem der har været rettet et straffeprocessuelt indgreb, eller hvis kravet udspringer af en embedshandling inden for strafferetsplejen, der er rettet mod den erstatningssøgende, jf. betænkning nr. 801/1977, om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, side 56, og dommen i TfK 2006.15V.
Erstatningskrav mod politiet, der ikke er omfattet af kapitel 93 a, behandles efter reglerne i Cirkulæreskrivelse nr. 18 af 15. marts 2007 om politiets behandling af visse erstatningssager.
Nedenfor er beskrevet en række tilfælde, som kan give anledning til tvivl:
Administrative frihedsberøvelser
Erstatningskrav, der vedrører administrative frihedsberøvelser, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Det gælder eksempelvis:
-
Frihedsberøvelser efter udlændingelovens § 37, jf. § 36.
-
Frihedsberøvelser efter lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (uanset om politiet har medvirket, f.eks. ved tvangsindlæggelsen).
-
Detentionsanbringelse af berusede personer eller i forbindelse med husspektakler.
-
Frihedsberøvelse efter Politilovens § 5, stk. 3.
Reglerne i kapitel 93 a anvendes dog på sager, hvor personer under 15 år har været frihedsberøvet (tilbageholdt) eller udsat for andre strafprocessuelle indgreb, jf. U 1995.536Ø, hvor en 14 årig pige fik erstatning, efter hun som sigtet for overtrædelse af politivedtægten var blevet medtaget til politistationen med henblik på afhøring.
Det fremgår ligeledes af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven (se lovforslag nr. 133 som fremsat den 21. januar 2004, pkt. 3.2.).
Andre indgreb eller handlinger (end frihedsberøvelse) foretaget af politiet
Erstatningskrav, der rejses i anledning af handlinger og indgreb, som politiet har foretaget som led i politiets generelle forpligtelse til at opretholde sikkerhed, fred og orden, eller som er foretaget som et led i politiets generelle forvaltningsvirksomhed, er ikke omfattet af retsplejelovens kapitel 93 a.
U 1997.242Ø: Sagen vedrørte begivenhederne på Nørrebro i maj 1993.
Under urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen i maj 1993 blev en række personer ramt af pistolskud afgivet af politiet.
De pågældende personer fremsatte erstatningskrav, jf. retsplejelovens 1018 a.
Anklagemyndigheden påstod principalt afvisning, da kravene ikke kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Det blev lagt til grund, at afgivelsen af pistolskud ikke var sket med det formål senere at drage bestemte personer eller persongrupper strafferetligt til ansvar for de handlinger, der blev rettet mod politiet, men for at sikre politiet mod overhængende fare for at blive ramt af stenkast mm.
Under disse særlige omstændigheder fandtes skadeforvoldelsen som følge af politiets afgivelse af pistolskud ikke at være sket som led i en strafferetlig forfølgning.
Herefter fandtes de rejste erstatningskrav ikke at kunne påkendes under en sag, der blev behandlet efter retsplejelovens kapitel 93 a, og kravene afvistes.
Skader opstået i forbindelse med politiets patruljering og bistand ved arrangementer af forskellige karakter falder ligeledes uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Politiets bortvisning af personer fra restauranter og lignende sker typisk ikke som led i strafferetlig forfølgning af de pågældende og vil derfor falde uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Se f.eks. U 1995.403Ø, som vedrørte politiets bortvisning af en person fra en restaurant i medfør af bestemmelser i retsplejeloven og restaurationsbekendtgørelsen.
Den pågældende person blev ikke sigtet, og erstatningskravet faldt derfor ikke ind under kapitel 93 a.
Forvaltningsretlige afgørelser truffet af politiet
Erstatningskrav, som rejses i anledning af administrative afgørelser, der er truffet af politiet som forvaltningsmyndighed på særlige områder, og som ikke har forbindelse med en konkret strafforfølgning, falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Det gælder f.eks. politiets nægtelse af samtykke til jagttegn.
Skader forårsaget af tjenestehunde og politiets tjenestekøretøjer
Spørgsmål om skader forårsaget af tjenestehunde, herunder navnlig skader som følge af hundebid samt skader forårsaget af politiets tjenestekøretøjer, skal behandles særskilt og forelægges for Rigspolitichefen, jf. § 5 i Cirkulæreskrivelse nr. 18 af 15. marts 2007 .
Dette gælder også, hvis skaden er sket som led i strafferetlig forfølgning.
Andre myndigheder har foretaget indledende undersøgelser eller har adgang til at afgøre sager om strafbart forhold
Sager, hvor der søges erstatning på grund af indgreb (f.eks. beslaglæggelse i medfør af toldlovens § 83), som en særmyndighed (f.eks. SKAT eller Miljøstyrelsen) har foretaget i anledning af en straffesag (hvor en person er eller senere bliver sigtet), skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Det gælder uanset, om særmyndigheden på egen hånd har foretaget indgrebet, eller om indgrebet er foretaget med bistand fra politiet.
I de tilfælde, hvor politiet ikke har en straffesag med relation til indgrebet (f.eks. beslaglæggelsen), skal statsadvokaten indhente sagens akter og en udtalelse om sagen fra særmyndigheden.
Det bemærkes, at det forhold at politiet på vegne af særmyndigheden har mødt i retten med en begæring om et indgreb (f.eks. beslaglæggelse) ikke i sig medfører, at politiet har en straffesag med relation til indgrebet.
I de tilfælde, hvor politiet efterfølgende har overtaget straffesagen fra særmyndigheden, skal politikredsen udarbejde en indstilling om sagens afgørelse til statsadvokaten.
Politikredsen skal til brug herfor indhente en udtalelse og sagens akter fra særmyndigheden.
Indgreb under varetægtsfængsling
Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning af indgreb under opholdet i varetægtsfængsel behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a og bekendtgørelse om behandlingen af krav fra indsatte i kriminalforsorgens institutioner om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb.
Det fremgår af § 96 i bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Den bekendtgørelse, der henvises til i § 96 i varetægtsbekendtgørelsen, er afløst af bekendtgørelse nr. 423 af 9. april 2015 om behandlingen af krav fra dømte og varetægtsarrestanter om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 2, stk. 2, at Kriminalforsorgsområdet sender spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter til anklagemyndigheden til videre foranstaltning.
Indgreb under fuldbyrdelse af straf (afsoning)
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. er reguleret i straffuldbyrdelseslovens §§ 106 og 107.
Kriminalforsorgen behandler erstatningskrav, som fremsættes i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straffen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 108.
4.2.
Hvem har kompetence til at afgøre erstatningskravet?
Kompetencen til at træffe afgørelse i erstatningssager afhænger af, hvilken hjemmel kravet støttes på, dvs. om det er §§ 1018 a – d (erstatning på objektivt grundlag) eller § 1018 h (erstatning på culpagrundlag).
Læse mere under pkt. 4.2.1. og pkt. 4.3. nedenfor.
Derudover er der fastsat særlige regler om kompetence i sager om erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom i medfør af udlændingelovens § 35.
Læs mere herom i pkt. 4.3.4.
4.2.1.
Retsplejelovens §§ 1018 a – d
Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence
Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens §§ 1018 a - d. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.
Statsadvokaterne kan altid afslå erstatning i de sager, der ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse.
Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence
Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse:
-
Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning med et større beløb end fastsat i pkt. 5. i denne meddelelse.
-
Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, men som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller i forhold til hvilke der foreligger særlige omstændigheder.
-
Erstatningskrav for ikke-økonomisk skade efter retsplejelovens §§ 1018 a - d, som ikke er reguleret i pkt. 5. i denne meddelelse, og hvor statsadvokaten ikke afslår erstatning.
Se evt.
også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a.
4.3.
Frist for fremsættelse af erstatningskrav
Straffesagen skal være endelig afgjort
Et krav om erstatning kan først behandles efter reglerne i kapitel 93 a, når den straffesag, som har givet anledning til at rejse kravet, er endelig afgjort.
Det er uden betydning, om straffesagen er endeligt afgjort ved anklagemyndighedens beslutning om strafforfølgningens ophør eller ved dom.
Dette fremgår af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.
Frist på 2 måneder
Erstatningskravet skal være fremsat inden 2 måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig dom, jf. § 1018 e, stk. 1.
2. pkt.
Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, skal som udgangspunkt afvises.
Erstatningskrav, der er fremsat efter udløbet af 2-måneders fristen, kan dog behandles, hvis fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2.
Fristen gælder ligeledes for krav, der støttes på dansk rets almindelige erstatningsregler, og som i medfør af retsplejelovens § 1018 h begæres behandlet efter reglerne i kapitel 93 a.
Anklagemyndigheden kan dog for sådanne krav vælge at se bort fra en fristoverskridelse, hvis det er oplagt, at der er handlet erstatningsansvarspådragende.
Dette skyldes, at erstatningssøgende i disse tilfælde vil kunne anlægge en civil sag, hvor anklagemyndigheden må tage bekræftende til genmæle.
Læs mere i Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, s.
71.
I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har afvist at behandle et erstatningskrav under henvisning til, at kravet var fremsat for sent, og den erstatningssøgende herefter begærer erstatningskravet indbragt for retten, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at retten afviser at behandle erstatningskravet.
Nedenfor kan du læse mere om:
-
Beregning af 2-måneders fristen (se pkt. 4.3.1.)
-
Hvornår en fristoverskridelse kan anses for undskyldelig (se pkt. 4.3.2.)
4.3.1.
Hvordan beregnes 2-måneders fristen?
Personer, der ikke har været sigtet
I forhold til personer, der ikke har været sigtet, beregnes 2-måneders fristen fra indgrebets ophør, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt.
Personer, der har været sigtet
Sager, der afsluttes med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
I forhold til personer, der har været sigtet, men hvor sagen afsluttes uden dom, beregnes 2-måneders fristen fra det tidspunkt, hvor sigtede fik besked om strafforfølgningens ophør, f.eks. ved meddelelse om at sagen var påtaleopgivet eller tiltale frafaldet jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt.
Sager, der afsluttes med dom
→ Tiltalte var til stede ved domsafsigelsen
Fristen beregnes fra afsigelse af endelig dom, hvis tiltalte var til stede ved dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 3. pkt.
→ Tiltalte var ikke til stede ved domsafsigelsen
Hvis tiltalte har været tilsagt til domsafsigelsen, f.eks. ved at retten i et retsmøde ved sagens optagelse til dom har tilkendegivet, hvornår dommen ville blive afsagt, jf. retsplejelovens § 162, beregnes fristen fra domsafsigelsen, uanset om tiltalte var til stede eller ej ved domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, jf. princippet i § 904, stk. 1.
Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1 - 5, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen blev forkyndt for tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5, 2. pkt.
Hvis hovedforhandlingen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uden at tilsigelsen til hovedforhandlingen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen er blevet forkyndt for tiltalte personligt, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 2, jf. § 219 a, stk. 5.
Hvis sagen er afgjort med en udeblivelsesdom efter reglerne i retsplejelovens § 897, og tiltalte ikke var til stede ved domsafsigelsen eller gjort bekendt med tidspunktet for dommens afsigelse, beregnes fristen fra den dag, hvor retten sender en udskrift af dommen til tiltalte, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 4. pkt., jf. § 904, stk. 3.
→ Dommen blev anket, men anken hæves efterfølgende
Hvis en ankesag hæves, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltalte får besked om, at ankesagen er hævet, og byrettens dom således er endelig.
I tilfælde, hvor tiltalte er repræsenteret af en forsvarer, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor tiltaltes forsvarer får besked, jf. U2016.
212H.
4.3.2.
Er fristoverskridelsen undskyldelig?
Anklagemyndigheden behandler erstatningskrav, der fremsættes efter udløbet af 2-måneders fristen, når fristoverskridelsen findes undskyldelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 2.
Følgende er eksempler på, hvad der kan udgøre undskyldelige omstændigheder:
Senere fremkomne oplysninger
En fristoverskridelse vil f.eks. være undskyldelig, hvis kravet bygger på:
-
oplysninger som først kommer frem efter fristen, og
-
som er af væsentlig betydning for erstatningsspørgsmålets afgørelse.
Der henvises til s.
41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Manglende vejledning om muligheden for erstatning og fristen for fremsættelse af kravet
Når der afsiges dom i straffesagen, eller når sigtede får besked om strafforfølgningens ophør, bør sigtede efter omstændighederne vejledes om fremgangsmåden ved fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af kravet, jf. s.
41 i betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Hvis en polititjenestemand i umiddelbar forlængelse af en netop rejst sigtelse for et strafbart forhold meddeler den sigtede, at sigtelsen frafaldes (f.eks. efter en resultatløs visitation og ransagning), er det Rigsadvokatens opfattelse, at polititjenestemanden har en vejledningspligt, dvs. at han skal vejlede om fremgangsmåden for fremsættelse af et eventuelt erstatningskrav, herunder om fristen for fremsættelse af erstatningskravet.
Hvis vedkommende ikke er blevet vejledt, vil det kunne udgøre en undskyldelig omstændighed i forhold til en fristoverskridelse.
I tilfælde, hvor den erstatningssøgende ikke er repræsenteret af en advokat, vil en fristoverskridelse endvidere være undskyldelig i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke har vejledt den erstatningssøgende om adgangen til at søge erstatning og om fristen herfor i forbindelse med, at anklagemyndigheden har givet den erstatningssøgende meddelelse om strafforfølgningens ophør.
(Vejledning om erstatning er indarbejdet i koncepterne for påtaleopgivelser.)
Hvor en sag er endelig afgjort i retten, og den erstatningssøgende har været repræsenteret af forsvarer, kan det forhold, at retten ikke har vejledt om adgangen til og om fristen for at rejse krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 a i anledning af en straffesag, ikke føre til, at en fristoverskridelse anses som undskyldelig, jf. U 2013.3363H.
En fristoverskridelse er ikke undskyldelig for erstatningssøgende, blot fordi den skyldes en fejl fra den erstatningssøgendes advokats side, jf. U 2013.3363H, hvor Højesteret udtalte, at der i henseende til fristoverskridelser skal ske identifikation mellem erstatningssøgende og dennes advokat ved vurderingen af, om en advokatfejl kan komme erstatningssøgende til skade.
4.3.3.
Retsplejelovens § 1018 h
Udgangspunktet – statsadvokaternes kompetence
Statsadvokaterne træffer som udgangspunkt afgørelse i alle sager efter retsplejelovens § 1018 h. Det gælder både krav om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.
Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme krav om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 h.
Undtagelser – Rigsadvokatens kompetence
Følgende sager skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse:
-
Erstatningskrav efter retsplejelovens § 1018 h, hvor statsadvokaten agter at yde erstatning på over 100.000 kr.
-
Erstatningskrav efter retsplejelovens §§ 1018 h, som rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, og hvor erstatningskravet ikke afslås af statsadvokaten.
Se evt.
også: Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9809 af 12. december 2005 om behandling af sager om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a.
4.3.4.
Varetægtsfængsling efter dom, jf. udlændingelovens § 35
Rigsadvokaten har kompetencen til at imødekomme erstatningskrav i sager om varetægtsfængsling efter endelig dom, hvis varetægtsfængslingen er sket i medfør af udlændingelovens § 35 med henblik på effektuering af en i dommen fastsat bestemmelse om udvisning.
Statsadvokaterne kan altid afslå at imødekomme erstatning for varetægtsfængsling efter endelig dom.
Det skal fremgå af politikredsens indstilling til statsadvokaten, hvilken myndighed der har haft ansvaret for at udsende erstatningssøgende.
Hvis Hjemrejsestyrelsen - tidligere Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) -har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen indhente akter og en udtalelse fra Hjemrejsestyrelsen, inden sagen sendes til statsadvokaten.
Uanset hvem der har haft ansvaret for udsendelsen, skal politikredsen i indstillingen til statsadvokaten udtale sig om perioden efter endelig dom.
Hvis der i samme sag er fremsat krav om erstatning for tiden før og efter endelig dom, skal statsadvokaten træffe afgørelse vedrørende frihedsberøvelsen før dom.
Statsadvokaten kan afslå erstatningskravet for tiden efter endelig dom.
Hvis statsadvokaten mener, at der skal ydes erstatning for tiden efter endelig dom, skal statsadvokaten sende den del af sagen, der vedrører frihedsberøvelsen efter dom sammen med sagens akter og en indstilling til Rigsadvokaten til afgørelse.
4.4.
§ 1018 a – frihedsberøvelse
4.4.1.
§ 1018 a, stk. 1 – uberettiget frihedsberøvelse
Der henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, Bind 2, afsnit 3.1, afgørelser på Vidensbasen samt retspraksis.
Vær bl.a. opmærksom på Højesterets dom i U 2016.1116H, hvorefter krav om erstatning for en hændelig skade, der er en følge af selve det strafprocessuelle indgreb, som udgangspunkt skal anses for omfattet af det objektive ansvar i § 1018 a-d. Hvis politiet eksempelvis ved et hændeligt uheld brækker armen på en person i forbindelse med en anholdelse, vil erstatningskravet som følge af skaden være omfattet af § 1018 a.
Læs mere herom i Rigsadvokatens brev af 24. november 2016.
Taksterne for frihedsberøvelse – se pkt. 5, nr. 1.
Frihedsberøvelser i forbindelse med sager om udlevering
Udlevering
Betingelserne for udlevering er nærmere beskrevet i udleveringsloven (LOV nr. 117 af 11/02/2020).
Når en fremmed stat anmoder om, at en person skal udleveres (international arrestordre og/eller en udleveringsanmodning), skal politiet undersøge, om betingelserne for udlevering til den anmodende stat er opfyldt, jf. udleveringslovens § 32 - tidligere § 12/§ 18 b (uden for/inden for EU og Norden).
Politiet kan til brug for undersøgelsen foretage samme indgreb i en udleveringssag, som politiet kan i forbindelse med en sag i Danmark (anholdelse, varetægtsfængsling, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og edition samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt).
Udleveringslovens regler bygger grundlæggende på det princip, at de danske myndigheder som hovedregel er forpligtet til uden nærmere bevismæssig prøvelse at lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse.
Politiet og anklagemyndigheden skal derfor lægge vægt på oplysningerne i den internationale arrestordre eller udleveringsanmodningen.
Politiet og anklagemyndigheden kan konkret vurdere, at der på grund af oplysninger om særlige omstændigheder, der rejser rimelig tvivl om grundlaget for udlevering, er grundlag for at indhente yderligere oplysninger fra det land, der anmoder om udlevering.
Erstatningssagen
Objektivt erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for straffeprocessuelle indgreb i udleveringssager forudsætter, at indgrebet under udleveringssagen kan anses for uforskyldt, fordi det viser sig, at betingelserne for at udlevere ikke var til stede.
Hvis der på tidspunktet for det straffeprocessuelle indgreb, på tidspunktet for afgørelsen om udlevering eller på tidspunktet for udlevering ikke foreligger oplysninger om de omstændigheder, som ender med at føre til, at udlevering nægtes, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for erstatning efter retsplejelovens § 1018 a.
Se hertil bl.a. U 2014.3371 H og TfK 2017.855 Ø.
Det afgørende for vurderingen af erstatningsspørgsmålet er derfor at finde det tidspunkt, hvor der i sagen foreligger oplysninger om de omstændigheder, som medfører, at betingelserne for udlevering ikke er opfyldt.
Idet de danske myndigheder som hovedregel uden nærmere bevismæssig prøvelse skal lægge den udenlandske dom eller beslutning om anholdelse eller fængsling til grund ved udleveringssagens afgørelse, vil den anholdtes udokumenterede oplysninger om, at der ikke kan ske udlevering, isoleret set ikke være tilstrækkeligt til at udløse et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a.
Et erstatningsansvar efter retsplejelovens § 1018 a beror således på en vurdering af de på det givne tidspunkt foreliggende oplysninger (f.eks. i form af indhentede oplysninger fra den anmodende stat) om de omstændigheder, som medfører, at udleveringslovens betingelser ikke er opfyldt.
Den underliggende udleveringssag skal derfor være endeligt afsluttet, før erstatningskravet kan realitetsbehandles.
4.4.2.
§ 1018 a, stk. 2 – misforhold eller andre særlige grunde
Retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, tager navnlig sigte på den situation, hvor en person, som har været frihedsberøvet under straffesagens behandling, bliver idømt en straf af kortere varighed end frihedsberøvelsens længde.
Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i sager, hvor flere forhold er til samtidig pådømmelse, når den erstatningssøgende dømmes for mindst ét af disse forhold, uanset at den erstatningssøgende ikke dømmes i det forhold, der gav anledning til frihedsberøvelsen.
Der henvises til Højesterets dom i U 1993.123H.
Dette gælder efter Rigsadvokatens opfattelse uanset, om der i overensstemmelse med den obligatoriske regel i straffelovens § 86, stk. 1, gives fradrag i den idømte straf.
Bestemmelsen kan endvidere finde anvendelse på andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse, jf. henvisningen i retsplejelovens § 1018 b.
Læs mere om § 1018 b i pkt. 4.5.
I det følgende kan du læse mere om:
-
Misforholdsvurderingen
-
Beregning af misforholdet i procent
-
Erstatningens størrelse
-
Egen skyld
-
Baggrund
Misforholdsvurderingen
Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, bør der som udgangspunkt ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffesagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 procent.
Afgørelsen af, om der foreligger et erstatningsbegrun¬dende misforhold mellem den under sagen anvendte frihedsberøvelse og den idømte fængselsstraf, skal imidlertid træffes på grundlag af en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Når det skal vurderes, om der skal ydes erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led, som følge af, at den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgnin¬gens udfald, er det længden af den udmålte straf, der er afgørende.
Det kan derfor som udgangspunkt ikke tillægges betydning, at den erstatningssøgende gør gældende, at han ville være blevet prøveløsladt, hvis ikke han havde været varetægtsfængslet.
Det fremgår af U 2000.532H, hvor Højesteret udtalte, at der efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke er grundlag for at tage hensyn til den ændring af afso-ningstidens længde, som vil indtræde ved en løsladelse på prøve.
Den omstændighed, at straffen gøres betinget, medfører heller ikke, at der er misforhold, jf. U 2011.63Ø og TfK 2002.254V.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det i hver enkelt sag skal overvejes, om det af andre særlige grunde findes rimeligt at yde erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, 2. led.
Som et eksempel herpå kan henvises til U 2002.1175H.
Erstatningssøgende var i denne sag blevet varetægtsfængslet for bl.a. drabsforsøg.
Efter et par måneder blev fængslingsgrundlaget udvidet til også at omfatte straffelovens § 191.
Ved tiltalerejsning udgik sigtelsen for drabsforsøg, og fængslingsgrundlaget blev begrænset til kun at omfatte straffelovens § 191.
Erstatningssøgende blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel, hvilken straf skulle afkortes med længden af varetægtsperioden på ca. 1 år og 3 måneder.
Erstatningssøgende krævede erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, for den periode, hvor fængslingsgrundlaget omfattede drabsforsøg.
Højesteret fandt, at erstatningssøgende under de foreliggende omstændigheder havde været udsat for en krænkelse, som ikke fuldt ud kunne anses for kompenseret ved afkortning i straffen, og at der forelå særlige grunde, som talte for erstatning.
Højesteret fandt, at erstatningen ikke kunne fastsættes med udgangspunkt i praksis vedrørende erstatning til personer, der havde siddet uforskyldt varetægtsfængslet, og som efterfølgende i det hele blev frifundet, og Højesteret fastsatte derfor erstatningen skønsmæssigt til 25.000 kr. Et andet eksempel er dommen U 2013.935Ø, hvor E blev sigtet og varetægtsfængslet for drab og efterfølgende tiltalt for drab.
E blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab og idømt fængsel i et år, hvilket var 25 dage mindre end varetægtsfængslingen.
Landsretten fandt, at der hverken var misforhold efter § 1018 a, stk. 2, 1. led (7 % overskridelse), eller sådanne andre særlige grunde som nævnt i § 1018 a, stk. 2, 2. led, og afslog derfor erstatning.
Beregning af misforholdet i procent
Når man skal udregne, hvor mange procent den idømte straf overstiger den anvendte frihedsberøvelse, kan der anvendes følgende formel:
Eksempel: T har under sagen været frihedsberøvet i 72 påbegyndte døgn.
T idømmes under hovedforhandlingen en straf på 60 dage.
T vil herefter have siddet frihedsberøvet i 20 procent længere tid, end han har været frihedsberøvet under sagen, og vil derfor som udgangspunkt være berettiget til erstatning.
Erstatningens størrelse
Erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal ydes for den fulde periode, hvormed den under straffesagen anvendte frihedsberøvelse overstiger den idømte straf.
Erstatningen skal opgøres efter de administrativt fastsatte takster i pkt. 5. i denne meddelelse, medmindre ganske særlige forhold kan begrunde en fra¬vigelse, jf. U 1997.776H.
Der skal som udgangspunkt ikke ydes erstatning med høj takst for frihedsberøvelsens 1. døgn.
Den høje takst for 1. døgns frihedsberøvelse ydes for det særlige ubehag, den erstatningssøgende oplever ved at blive revet ud af sin hverdag i forbindelse med iværksættelse af indgrebet.
Dette særlige ubehag vil der i almindelighed ikke være grundlag for at kompensere for, når den erstatningssøgende er idømt en fængselsstraf, og den erstatningspådragende del af frihedsberøvelsen har umiddelbar tilknytning til denne.
Der henvises til princippet i U 2005.1657V.
Egen skyld
Det bemærkes, at det i sager omfattet af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, skal overvejes, om den er-statningssøgende selv har givet anledning til foranstaltningen på en sådan måde, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Det er i denne forbindelse afgørende, om en eventuel ”egen skyld” kan siges at have været årsag til hele den periode, hvor den pågældende har været frihedsberøvet, eller om den omvendt kun er årsag til en del af denne periode.
I sidstnævnte tilfælde vil der uanset ”egen skyld” kunne være grundlag for erstatning for den periode, der ligger ud over den idømte frihedsstraf.
Ikke enhver oprindeligt mistan-kepådragende adfærd eller uforsigtighed forud for strafforfølgningen eller i straffesagens indledende faser fører i sig selv til nedsættelse eller bortfald af erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Læs eventuelt mere om egen skyld under pkt. 4.4.3.
Baggrund
I betænkning nr. 801/1977, s.
38 f.
om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning fremgår bl.a. følgende bemærkninger til bestemmelsen:
»Som vejledende momenter for det skøn, der herefter skal udøves i anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, kan
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
