Beta
RETSINFO 9152/2022
RETSINFO 9152/2022 — Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Databeskyttelse - Straffesager
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
1.
Overblik og tjekliste
Politiet skal under efterforskningen være særligt opmærksom på:
-
I relevant omfang at foretage en indledende bevissikring, se nærmere under
pkt. 3.4
og
3.5.
-
Hvor sagen er af kompleks eller hastende karakter, kan der være behov for specifik og/eller hurtig bevissikring, som tilsiger et nærmere samarbejde mellem Datatilsynet og politiet.
Se nærmere under
pkt. 3.4.3
.
-
Muligheden for at indhente en foreløbig udtalelse om overtrædelsens strafværdighed fra Datatilsynet, hvis politikredsen efter modtagelsen af en anmeldelse direkte fra en borger eller virksomhed mv. vurderer, at det er uklart, om der foreligger en overtrædelse, der bør undergives strafforfølgning.
Se nærmere under
pkt. 3.5.1.1.
Anklagemyndigheden skal være særligt opmærksom på:
-
At
Datatilsynet
generelt skal høres i alle sager om
overtrædelse af databeskyttelsesreglerne
, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Se nærmere under
pkt. 3.5.2.1.
Datatilsynet skal endvidere inddrages ved spørgsmålet om eventuel anke og skal orienteres om og have kopi af alle endelige afgørelser.
Se nærmere under
pkt. 6.1.
-
At sager om
overtrædelse af databeskyttelsesreglerne
er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis, hvilket bl.a. medfører, at
-
Sagerne ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis.
-
Sager, hvor anmeldelsen er indgivet af Datatilsynet, skal behandles i samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten.
Se nærmere under
pkt. 3.4.3.
-
Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) for statsadvokaten i alle sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.
Se nærmere under
pkt. 3.7.
-
Sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges for statsadvokaten, inden ankefristens udløb.
Se nærmere under
pkt. 6.2.
-
Endelige domme skal indberettes til Rigsadvokaten, herunder med henblik på optagelse i Vidensbasen.
Se nærmere under
pkt. 6.3
.
-
At sager om
overtrædelse af tv-overvågningslovens § 4 c
, skal behandles efter særlige retningslinjer bl.a. med henblik på at sikre, at evt.
bødeudmåling i sagerne sker under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Retningslinjerne er nærmere beskrevet under
pkt. 3.9.
,
pkt. 6.1.
og
pkt. 6.2.
Retningslinjerne indebærer bl.a., at:
-
Sagerne ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis.
-
Sagerne – på samme måde som sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne – skal forelægges for både Datatilsynet og statsadvokaten.
Det indebærer bl.a. at Datatilsynet skal høres, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet, og at politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) for statsadvokaten.
Se nærmere under
pkt. 3.9.1.
-
Sager, hvor anklagermyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges for statsadvokaten og for Datatilsynet, inden ankefristens udløb.
Se nærmere under
pkt. 6.1.
og
pkt. 6.2.
-
At sager om
overtrædelser (af f.eks. straffeloven, sundhedsloven eller anden særlovgivning) med databeskyttelsesretlige elementer
, hvori der vil blive nedlagt
påstand om bødestraf
, skal behandles efter særlige retningslinjer bl.a. med henblik på at sikre, at bødeudmålingen i sagerne i relevant omfang sker under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Retningslinjerne er nærmere beskrevet under
pkt. 3.10.
Retningslinjerne indebærer bl.a., at:
-
Politikredsen i alle sager skal forelægge tiltalespørgsmålet (herunder bødepåstanden) for statsadvokaten.
Se nærmere under
pkt. 3.10.4
.
I sager, hvor der vil blive nedlagt
påstand om bødestraf udmålt under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
, indebærer retningslinjerne endvidere,
-
at sagerne ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis.
-
Statsadvokaterne skal i foreløbig 6 måneder fra den 27. september 2021 drøfte bødepåstanden med Datatilsynet i forbindelse med forelæggelsen.
Se nærmere under
pkt. 3.10.4.
-
Sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges for statsadvokaten, inden ankefristens udløb.
Se nærmere under
pkt. 3.10.4.
og
pkt. 6.2.
-
Det generelle notat om ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” og Datatilsynets ”Bødevejledning – Udmåling af bøder til fysiske personer” skal bilageres ind på alle sager.
Se nærmere under
pkt. 3.10.5.
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
Se pkt. 3 om sagsbehandling og forberedelse.
3.
Sagsbehandling og forberedelse
3.1.
Datatilsynets rolle
Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven, retshåndhævelsesloven og dele af TV-overvågningsloven.
Der henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
Borgere mv. kan klage over eller indberette en overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler til Datatilsynet, men kan også vælge at anmelde et forhold direkte til politiet.
Når der klages over eller indberettes en overtrædelse til Datatilsynet, og tilsynet vurderer, at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den bør undergives strafforfølgning, kan Datatilsynet indgive en politianmeldelse.
Der henvises til pkt. 3.2., pkt. 3.4. og pkt. 3.5. for nærmere om Datatilsynets bistand i forbindelse med efterforskningen og forberedelsen.
3.2.
Bistand under sagsbehandlingen
3.2.1.
Kontaktpersoner hos Datatilsynet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten
Der er udpeget kontaktpersoner på databeskyttelsesområdet i Datatilsynet, Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed og Rigsadvokatens Databeskyttelsesenhed.
Kontaktpersonerne kan kontaktes på tværs af de respektive myndigheder med henblik på afklaring af spørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter, der kan opstå under sagsbehandlingen, og som ikke kan afklares ved inddragelse af den lokale anklagemyndighed eller i samarbejde med statsadvokaten.
Listen over kontaktpersoner findes på anklagemyndighedens Vidensbase.
Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed fungerer som kontaktpunkt under sagernes efterforskning.
Rigsadvokatens Databeskyttelsesenhed fungerer som kontaktpunkt, når sagerne er overgivet til anklagemyndigheden.
Datatilsynet sender en kopi af alle tilsynets politianmeldelser vedrørende overtrædelse af databeskyttelsesreglerne til Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed og Rigsadvokatens Databeskyttelsesenhed til orientering.
3.2.2.
Rigsadvokatens bistand i sager vedr.
grænseoverskridende kriminalitet
Sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan – f.eks. når det drejer sig om ulovlig offentliggørelse af personoplysninger på udenlandske hjemmesider eller sociale medier – have international karakter.
Som i andre sager om grænseoverskridende kriminalitet kan det derfor være relevant at overveje behovet for international retshjælp.
Spørgsmål vedrørende international retshjælp kan rettes til International Enhed hos Rigsadvokaten.
Der henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om International retshjælp og om Indhentelse af elektroniske beviser fra internationale internetserviceudbydere (Facebook, Google mv.).
I de tilfælde, hvor det overvejes at inddrage Datatilsynet, skal det bemærkes, at sager mod virksomheder, der opererer i flere lande, skal håndteres af tilsynsmyndigheden i det EU-land, hvor virksomheden har sit europæiske hovedkontor, jf. forordningens artikel 55.
Der henvises til https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/internationalt-/danmark-eu-og-resten-af-verden/internationale-virksomheder
3.2.3.
Bistand fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) – Nationalt Cyber Crime Center (NC3)
I konkrete sager kan National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) – Nationalt Cyber Crime Center (NC3) bistå Datatilsynet og politikredsene under efterforskningen, herunder i forbindelse med bevissikring, gennemgang af beslaglagte datamedier mv.
3.3.
Anklagerfagligt fokusområde
Databeskyttelse er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis.
Det indebærer blandt andet:
-
At sager, som er anmeldt af Datatilsynet, skal behandles i samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten,
-
At politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) for statsadvokaten i alle sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, se nærmere nedenfor under
pkt. 3.4.3
og
pkt. 3.7.
,
-
sager, hvor politikredsen vurderer, at der kan ske henlæggelse eller påtaleopgivelse efter retsplejelovens §§ 749 eller 721, skal dog ikke forelægges for statsadvokaten, hvis beslutningen herom er i overensstemmelse med udtalelsen fra Datatilsynet, jf. nedenfor
pkt. 3.5.1.1,
eller hvis der undtagelsesvist ikke har været grundlag for at høre Datatilsynet, jf. nedenfor
pkt. 3.5.1.
-
At sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis, og
-
At politikredsen skal forelægge alle domme, hvor anklagemyndigheden ikke har fået fuldt medhold (herunder i strafpåstanden), for statsadvokaten, inden ankefristens udløb, se nærmere nedenfor
pkt. 6.
3.4.
Sager, som er anmeldt af Datatilsynet
3.4.1.
Datatilsynets politianmeldelse med henblik på tiltalerejsning
Datatilsynet indgiver politianmeldelse med henblik på tiltalerejsning, hvis tilsynet i en konkret sag vurderer, at sagen er fuldt oplyst, og at den pågældende overtrædelse bør undergives strafforfølgning.
Politianmeldelsen ledsages af en redegørelse for Datatilsynets vurdering af sagen, herunder bødeniveauet.
Sagsbehandleren hos Datatilsynet står til rådighed for spørgsmål til sagen fra politikredsen.
Hvis anklagemyndigheden er uenig i Datatilsynets vurdering, følges retningslinjerne i Rigsadvokat-meddelelsens afsnit ”Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager”.
Anklagemyndigheden skal orientere Datatilsynet ved tiltalerejsning.
3.4.1.1.
Nye oplysninger i sagen
Hvis der efter politianmeldelsen fremkommer væsentlige nye oplysninger i sagen, f.eks. at sigtede er tidligere straffet af betydning for sagen, som det ikke kan antages, at Datatilsynet var bekendt med på tidspunktet for politianmeldelsen, skal Datatilsynet have lejlighed til at afgive en supplerende udtalelse på baggrund af de nye oplysninger.
3.4.2.
Datatilsynets politianmeldelse med anmodning om yderligere efterforskning
Når Datatilsynet indgiver politianmeldelse med henblik på yderligere efterforskning, afventer Datatilsynet politiets afslutning af efterforskningen og anklagemyndighedens forelæggelse af sagen med henblik på Datatilsynets vurdering af tiltalespørgsmålet, herunder en indstilling om sanktionsspørgsmålet, se nærmere pkt. 3.5.2.
3.4.2.1.
Datatilsynets politianmeldelse ved sager af særlig kompleks eller hastende karakter
I særlige tilfælde, hvor sagen er af kompleks eller hastende karakter, kan der være behov for mere specifik og/eller hurtig bevissikring, som tilsiger et nærmere samarbejde mellem Datatilsynet og politiet.
Når Datatilsynet har indgivet en politianmeldelse med anmodning om assistance til bevissikring i en kompleks og/eller hastende sag, skal sagsbehandleren hos henholdsvis Datatilsynet og i politikredsen hurtigst muligt herefter indgå i en dialog med henblik på afklaring af sagens videre forløb.
Hvis det vurderes relevant, skal en anklager fra den relevante politikreds inddrages i dialogen.
Dialogen skal som udgangspunkt omfatte en drøftelse af: ¬
-
Identifikation af eventuelle straffeprocessuelle og/eller databeskyttelsesretlige problemstillinger,
-
Sagens videre forløb og
-
Bevissikring, herunder rollefordelingen mellem politiet og Datatilsynet.
Dialogen skal initieres af den relevante sagsbehandler i politikredsen.
Forinden politiet retter henvendelse til sagsbehandleren i Datatilsynet, skal det være klarlagt, hvorvidt det i den konkrete sag vil være relevant at inddrage en anklager.
3.4.3.
Samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten
Sager, som er anmeldt af Datatilsynet til en politikreds, vil typisk være omfangsrige, komplekse og/eller af principiel karakter.
Derfor skal sagerne fra et tidligt tidspunkt behandles i et tæt samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten.
Hurtigst muligt efter modtagelsen af anmeldelsen fra Datatilsynet skal politikredsen derfor tage kontakt til statsadvokaten med henblik på nærmere aftale om samarbejdets omfang, der afhænger af sagens karakter.
Det nærmere indhold af et sådant samarbejde fastlægges ved konkret aftale mellem politikredsen og statsadvokaten og kan f.eks. bestå i, at statsadvokaten løbende følger sagens behandling og yder faglig rådgivning og sparring.
Statsadvokaterne skal endvidere tage initiativ til at koordinere behandlingen af sager, som omhandler samme type af overtrædelser.
Datatilsynet orienterer generelt Rigsadvokatens Databeskyttelsesenhed ved indgivelse af politianmeldelser og sender ligeledes politianmeldelserne i kopi, jf. ovenfor
pkt. 3.2.1.
På baggrund heraf vil Rigsadvokaten tillige orientere den relevante politikreds og statsadvokaten om de konkrete sager, således at det pågældende samarbejde sikres.
3.5.
Sager, som ikke er anmeldt af Datatilsynet
3.5.1.
Overtrædelser, hvis strafværdighed er tvivlsom
Hvis politikredsen efter modtagelsen af en anmeldelse fra en borger eller virksomhed mv. vurderer, at det er uklart, om der foreligger en overtrædelse, der bør undergives strafforfølgning, skal politikredsen overveje, om der allerede i forbindelse med efterforskningen skal indhentes en foreløbig udtalelse om overtrædelsens strafværdighed fra Datatilsynet, medmindre anmeldelsen på det foreliggende grundlag kan afvises som åbenbart grundløs, jf. retsplejelovens § 749.
3.5.1.1.
Datatilsynets foreløbige udtalelse om en overtrædelses strafværdighed
På baggrund af den foreløbige udtalelse fra Datatilsynet kan det afklares, hvorvidt overtrædelsen efter tilsynets opfattelse har en alvor, der tilsiger en strafferetlig behandling af sagen.
Ved eventuelle tvivlsspørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter kan Datatilsynets kontaktpersoner kontaktes telefonisk forud for sagens forelæggelse, se nærmere ovenfor pkt. 3.2.1.
3.5.1.1.1.
Indhold af forelæggelsen
En sag, der forelægges for Datatilsynet til en foreløbig udtalelse om en overtrædelses strafværdighed, skal som udgangspunkt indeholde mindst følgende oplysninger:
-
En beskrivelse af handlingen/undladelsen.
-
Hvis der er tale om en offentliggørelse af personoplysninger på sociale medier, skal der vedlægges oplysninger om den profil, hvorfra offentliggørelsen er sket.
Det skal bl.a. oplyses, hvorvidt der er tale om en åben/lukket profil eller gruppe og hvor mange personer, der umiddelbart har/har haft adgang til de pågældende personoplysninger.
-
Hvilke personoplysninger der er tale om.
Se nærmere om de forskellige typer af personoplysninger under pkt. 4.1.2.
-
Angivelse af dato hhv.
tidsperiode.
-
Evt.
angivelse af antallet af berørte registrerede.
-
Anmelders forklaring, medmindre sagen er tilstrækkelig oplyst til, at Datatilsynet kan afgive en foreløbig udtalelse om overtrædelsens strafværdighed.
Politikredsen skal i forbindelse med oversendelsen til Datatilsynet anonymisere personoplysninger, som åbenbart ikke er relevante for sagens behandling.
Det bemærkes, at ordningen vedrørende Datatilsynets foreløbige udtalelse om en overtrædelses strafværdighed ikke bør anvendes til at afklare andre spørgsmål omkring efterforskningen mv. Sådanne spørgsmål bør i første omgang søges afklaret i politikredsen, herunder ved inddragelse af den lokale anklagemyndighed, ligesom statsadvokaten kan kontaktes efter behov.
3.5.1.1.2.
Hvis Datatilsynet vurderer, at der er tale om et strafværdigt forhold
Hvis Datatilsynet foreløbigt vurderer, at der er tale om et strafværdigt forhold, skal sagen sendes til videre efterforskning i politikredsen.
Herefter følges fremgangsmåden som anført under pkt. 3.5.2.
3.5.1.1.3.
Hvis Datatilsynet vurderer, at der ikke er tale om et strafværdigt forhold
Hvis Datatilsynet vurderer, at der er tale om et forhold, der af Datatilsynet ville blive afvist eller sanktioneret med tilsynets korrigerende beføjelser efter databeskyttelsesforordningens artikel 58 (f.eks. et påbud), kan politikredsen vurdere spørgsmålet om eventuel henlæggelse eller påtaleopgivelse efter retsplejelovens §§ 749 eller 721.
Ved en eventuel henlæggelse eller påtaleopgivelse skal det overvejes, om henlæggelsen/påtaleopgivelsen, ud over den almindelige klagevejledning efter retsplejeloven, skal ledsages af en vejledning om, at borgeren mv. har mulighed for at klage over en behandling af sine personoplysninger til Datatilsynet, jf. den generelle vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7.
3.5.2.
Utvivlsomt strafværdige overtrædelser
Når politikredsen modtager en anmeldelse fra en borger eller virksomhed mv., og det må lægges til grund, at der er tale om en overtrædelse af en sådan karakter, at den bør undergives strafforfølgning, skal politiet foretage den nødvendige og tilstrækkelige efterforskning i sagen, f.eks. ved indhentelse af nærmere oplysninger om de faktiske forhold, afhøringer mv.
Ved eventuelle tvivlsspørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter, der opstår under efterforskningen og/eller sagsbehandlingen af utvivlsomt strafværdige overtrædelser, kan politikredsen som udgangspunkt kontakte Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed for nærmere vejledning.
Se nærmere om kontaktpersoner ovenfor pkt. 3.2.1.
3.5.2.1.
Forelæggelse for Datatilsynet
Datatilsynet skal høres, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Høringssvaret fra Datatilsynet skal tillægges vægt ved vurderingen af sagen.
Det fremgår af forarbejderne til databeskyttelsesloven (L 68 af 25. oktober 2017, de alm. bemærkninger pkt. 2.8.3.7).
Udtalelsen fra Datatilsynet vil, ligesom i sager som anmeldes af Datatilsynet, jf. pkt. 3.4, indeholde tilsynets vurdering af tiltalespørgsmålet, herunder en indstilling om sanktionsspørgsmålet.
Datatilsynets udtalelse om sanktionsspørgsmålet omfatter også – i det omfang det er muligt – en redegørelse om sanktionsniveauet i andre EU-medlemslande.
3.5.2.1.1.
Indhold af forelæggelsen
En sag, der forelægges for Datatilsynet, skal som udgangspunkt indeholde mindst følgende oplysninger:
-
Beskrivelse af handlingen/undladelsen.
-
Hvis der er tale om en offentliggørelse af personoplysninger på sociale medier, skal der vedlægges oplysninger om den profil, hvorfra offentliggørelsen er sket.
Det skal bl.a. oplyses, hvorvidt der er tale om en åben/lukket profil eller gruppe, og hvor mange personer der umiddelbart har/har haft adgang til de pågældende personoplysninger.
-
Hvilke personoplysninger der er tale om.
Se nærmere om de forskellige typer af personoplysninger under pkt. 4.1.2.
-
Angivelse af dato hhv.
tidsperiode.
-
Evt.
angivelse af antallet af berørte registrerede.
-
Dokumentation for den pågældende behandling af personoplysninger.
-
Hvis der er tale om omfattende materiale, skal der så vidt muligt henvises til det konkrete forhold i materialet ved angivelse af sidetal mv.
-
Anmelders og anmeldtes forklaring.
Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, om den sigtede er tidligere straffet af betydning for sagen.
Hvis den sigtede tidligere er straffet af betydning for sagen, skal det oplyses til Datatilsynet i det omfang, det må antages at have betydning for Datatilsynets vurdering af sanktionsspørgsmålet.
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med oversendelsen anonymisere personoplysninger, som åbenbart ikke er relevante for sagens behandling.
3.6.
Overtrædelser, som anmeldes til begge myndigheder
Hvis det fremgår, at en anmeldelse/henvendelse både er sendt til Datatilsynet og til politiet, skal politikredsen som udgangspunkt afvente Datatilsynets afgørelse.
Politikredsen kan i den forbindelse kontakte Datatilsynet og gøre tilsynet opmærksom herpå.
Når Datatilsynet har truffet afgørelse, skal politikredsen viderebehandle sagen i overensstemmelse med retningslinjerne i dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen.
3.7.
Forelæggelse for statsadvokaturen
Afklaring af, hvornår der er tale om en strafbar overtrædelse af databeskyttelsesreglerne og af strafniveauet for sådanne overtrædelser, er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis, jf. ovenfor pkt. 3.3.
Politikredsen skal derfor forelægge tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) for statsadvokaten i alle sager om overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler.
Sager, hvor politikredsen vurderer, at der kan ske henlæggelse eller påtaleopgivelse efter retsplejelovens §§ 749 eller 721 skal dog ikke forelægges for statsadvokaten, hvis beslutningen herom er i overensstemmelse med den foreløbige udtalelse fra Datatilsynet, jf. ovenfor pkt. 3.5.1.1., eller hvis der undtagelsesvist ikke har været grundlag for at høre Datatilsynet, jf. ovenfor pkt. 3.5.1.
Forud for forelæggelsen for statsadvokaten skal politikredsen høre Datatilsynet, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet, jf. ovenfor pkt. 3.5.2.1.
I tilfælde af uenighed mellem anklagemyndigheden og Datatilsynet følges retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.
Anklagemyndigheden skal orientere Datatilsynet ved tiltalerejsning.
3.8.
Oversigt over sagsgangen i sager om overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler
3.9.
Særligt om sagsbehandling og forberedelse af sager om overtrædelse af tv-overvågningslovens § 4 c
Som følge af de nye regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven blev tv-overvågningsloven ændret den 23. maj 2018.
Formålet med lovændringen var bl.a. at videreføre den tidligere gældende persondatalovs §§ 26 a og 26 d om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
For en nærmere gennemgang af de mest relevante regler i tv-overvågningsloven henvises til pkt. 4.4. nedenfor.
3.9.1.
Forelæggelse for Datatilsynet og statsadvokaterne
Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger omfattet af tv-overvågningslovens §§ 4 c og 4 d, jf. lovens § 4 e.
Det fremgår af lovforslagets (lovforslag nr. 205 af 21. marts 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger) specielle bemærkninger til § 4 e, at der med § 4 e er sket en videreførelse af den indtil da gældende retstilstand, hvorefter Datatilsynet førte tilsyn med behandling af personoplysninger omfattet af reglerne i persondatalovens §§ 26 a og 26 d. Med lovændringen skal Datatilsynet således fortsat føre tilsyn med overholdelsen af reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.
Efter bestemmelsen har Datatilsynet kompetence i relation til enhver behandling af personoplysninger, som omfattes af lovens § 4 c.
Sager om overtrædelse af tv-overvågningslovens § 4 c skal på den baggrund, på samme måde som sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, behandles efter retningslinjerne om forelæggelse for både Datatilsynet og statsadvokaten, der fremgår af pkt. 3.5.2.1. og pkt. 3.7. ovenfor.
Det indebærer bl.a.:
-
at Datatilsynet skal høres, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet,
-
at tilsynets udtalelse bl.a. vil indeholde en udtalelse om sanktionsniveauet, og
-
at tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) skal forelægges for statsadvokaten.
Sager, hvor anklagermyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges statsadvokaten og for Datatilsynet, inden ankefristens udløb.
Se nærmere under pkt. 6.1. og 6.2.
Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til de øvrige bestemmelser i tv-overvågningsloven.
3.9.2.
Særligt om tiltalerejsning
I sager om den dataansvarliges overtrædelse af tv-overvågningslovens § 4 c skal der ved tiltalerejsning som udgangspunkt alene henvises til tv-overvågningslovens regler og ikke tillige reglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.
Sagerne må ikke afgøres med bødeforelæg, før bødeniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis.
3.10.
Særligt om sagsbehandling og forberedelse af sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer
Alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, dvs. overtrædelser, hvor gerningsindholdet også falder inden for forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, skal behandles i overensstemmelse med indeværende retningslinjer med henblik på at sikre, at bødeudmålingen i relevant omfang sker under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
For en nærmere gennemgang af begrebet ”overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer” og baggrunden for de særlige retningslinjer henvises til pkt. 4.5. nedenfor.
3.10.1.
Afgrænsning af relevante overtrædelser, herunder i straffeloven og sundhedsloven
Straffeloven indeholder en række bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer, dvs. bestemmelser, hvor gerningsindholdet ofte også vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.
Som eksempel på sådanne bestemmelser kan nævnes straffelovens §§ 152-152f om tavshedspligt, § 155 om stillingsmisbrug (typisk i form af registermisbrug), § 232 om blufærdighedskrænkelse, § 263, stk. 1, nr. 3, om aflytning og lydoptagelser, ”hackerbestemmelsen” i § 263, stk. 1, § 264 a om uberettiget billedoptagelse af personer og § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder mv.
Derudover indeholder sundhedsloven en række bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer.
Som eksempel på sådanne bestemmelser i sundhedsloven kan nævnes reglerne om tavshedspligt i § 40, reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger i § 41, § 43 og § 45 samt reglerne om indsamling af oplysninger, herunder ved registeropslag, i § 42 a, § 42 d og § 46.
Datatilsynet har i samarbejde med Rigsadvokaten udarbejdet et generelt notat, hvori der dels redegøres for, hvornår de databeskyttelsesretlige regler finder anvendelse, dels opremses eksempler på situationer, der både vil udgøre en overtrædelse af straffeloven mv. og af de databeskyttelsesretlige regler.
Notatet findes på Vidensbasen og er desuden beskrevet nærmere under pkt. 3.10.5.
Notatet skal – som beskrevet under pkt. 3.10.5.
– bilageres ind i alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf udmålt under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det bemærkes, at ovennævnte eksempler på overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer – og gennemgangen i det generelle notat – ikke er udtømmende.
3.10.2.
Samspillet mellem overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer og de databeskyttelsesretlige regler - tiltalerejsning
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i sager om handlinger (eller undladelser), der udgør en overtrædelse af både straffeloven og de databeskyttelsesretlige regler, som udgangspunkt alene skal rejses tiltale efter straffeloven, medmindre der er tvivl om bevisvurderingen og/eller forsætsgraden i forhold til straffelovsovertrædelsen.
Tilsvarende må antages at gælde for andre overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer (f.eks. i sundhedsloven).
Dette er i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper om absorption mv., ligesom det også kan siges at følge af databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvorefter særregler om behandling af personoplysninger går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
Hvis der imidlertid er tvivl om, hvorvidt der kan ske domfældelse efter straffeloven eller speciallovgivning som f.eks. sundhedsloven (f.eks. fordi det er tvivlsomt, om gerningsindholdet er opfyldt, eller der for så vidt angår straffeloven alene foreligger uagtsomhed), bør der som udgangspunkt rejses en subsidiær tiltale for overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler, hvis det vurderes, at forholdet kan føre til et strafansvar efter disse regler.
Inden sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer eventuelt henlægges eller påtaleopgives, skal det således altid overvejes, om der i stedet er grundlag for at gøre et strafansvar gældende efter de databeskyttelsesretlige regler (f.eks. pga.
lavere tilregnelseskrav).
Uanset hvilket regelsæt anklagemyndigheden rejser tiltale efter, skal anklageren være opmærksom på, at overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer vil blive grebet af den længere forældelsesfrist i databeskyttelsesloven, når et forhold indebærer overtrædelse af begge regelsæt.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 5.1.3.
3.10.3.
Inddragelse af Datatilsynet
Inden der rejses (eventuelt subsidiær) tiltale for overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler, skal der altid indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, hvori tilsynet bl.a. udtaler sig om sanktionsspørgsmålet.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.5. for en nærmere gennemgang af forelæggelsesordningen, herunder pkt. 3.5.2.1.1. om indholdet af forelæggelsen.
Sager, der omhandler overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der ikke også rejses (principal eller subsidiær) tiltale for overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler, skal derimod ikke forelægges for Datatilsynet.
Se dog nærmere om disse sagers behandling nedenfor under pkt. 3.10.4. vedrørende bl.a. inddragelse af statsadvokaterne og pkt. 3.10.5. om notatet om ” Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” samt Datatilsynets ”Bødevejledning - Udmåling af bøder til fysiske personer”.
Inden sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer eventuelt henlægges eller påtaleopgives, skal det altid overvejes, om der i stedet er grundlag for at gøre et strafansvar gældende efter de databeskyttelsesretlige regler (f.eks. pga.
lavere tilregnelseskrav).
Sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer kan kun henlægges eller påtaleopgives uden inddragelse af Datatilsynet, hvis sagen ikke kan eller skal rejses efter de databeskyttelsesretlige regler.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt sagen vil kunne føre til en dom for overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler, skal sagen forelægges for Datatilsynet.
Se nærmere herom under pkt. 3.5., herunder pkt. 3.5.1.1. om Datatilsynets foreløbige udtalelse om en overtrædelses strafværdighed.
3.10.4.
Inddragelse af statsadvokaten
I alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, skal politikredsen forelægge tiltalespørgsmålet (herunder sanktionspåstanden) for statsadvokaten.
Se nærmere om overgangsordningen, herunder særligt i forhold til bødeniveauet under pkt. 3.10.6.
I alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori anklagemyndigheden vurderer, at der bør nedlægges påstand om en bøde udmålt under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, skal statsadvokaterne i forbindelse med stillingtagen til tiltalespørgsmålet i en overgangsperiode på foreløbig 6 måneder fra den 27. september 2021 drøfte bødepåstanden med Datatilsynet.
Drøftelsen med Datatilsynet er som udgangspunkt ikke en egentlig forelæggelse og kan efter omstændighederne ske telefonisk.
Disse sager må ikke afgøres med bødeforelæg, før bødeniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis.
I sager, hvor gerningstidspunktet ligger forud for den 27. september 2021, og hvor anklagemyndigheden vurderer, at der bør nedlægges påstand om en bøde udmålt med udgangspunkt i bødeniveauet på tidspunktet for overtrædelsen, skal statsadvokaterne derimod ikke drøfte bødepåstanden med Datatilsynet.
Disse sager må endvidere gerne afgøres med bødeforelæg, hvis der i øvrigt er grundlag for det.
Hvis politikredsen påtænker at henlægge eller påtaleopgive en sag, skal det overvejes, om der i stedet er grundlag for at gøre et strafansvar gældende efter de databeskyttelsesretlige regler (f.eks. pga.
lavere tilregnelseskrav), jf. ovenfor pkt. 3.10.3.
Sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf udmålt under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, men ikke har fået fuldt ud medhold i tiltalen og/eller sanktionspåstanden, skal forelægges for statsadvokaten, inden ankefristens udløb.
3.10.5.
Det generelle notat om ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” og ”Bødevejledning - Udmåling af bøder til fysiske personer”
Der er udarbejdet et notat og en vejledning, der har særlig relevans for sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf (pkt. 3.10.1).
Det drejer sig om det generelle notat ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” og om Datatilsynets ”Bødevejledning – Udmåling af bøder til fysiske personer”.
Begge dokumenter skal bilageres ind på alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf udmålt under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre, at der ved bødeudmålingen tages hensyn til bødeniveauet på det databeskyttelsesretlige område.
Det generelle notat indeholder bl.a. en gennemgang af databeskyttelsesforordningens materielle anvendelsesområde, en gennemgang af de mest centrale begreber og konkrete eksempler på handlinger (eller undladelser), der dels udgør overtrædelser af straffeloven mv., dels udgør overtrædelser af de databeskyttelsesretlige regler.
Det er hensigten, at det på baggrund af det generelle notat – og uden indhentelse af en udtalelse fra Datatilsynet i de konkrete sager – skal vurderes, om en given overtrædelse med databeskyttelsesretlige elementer ligeledes er omfattet af de databeskyttelsesretlige regler.
Når det er lagt fast, at en overtrædelse er omfattet af de databeskyttelsesretlige regler, er det endvidere hensigten, at anklagemyndigheden på baggrund af Datatilsynets Bødevejledning - Udmåling af bøder til fysiske personer skal kunne fastlægge et bødeniveau for overtrædelsen under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
På denne måde skal det sikres, at der ikke udmåles en lavere bøde for overtrædelsen end bødeniveauet for tilsvarende overtrædelser af forordningen, ligesom bødeniveauet for overtrædelsen ikke må overskride grænserne for bødeniveauet i forordningens artikel 83.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.10.4. om inddragelse af statsadvokaten.
3.10.6.
Overgangsordning i relation til sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer
Ovenstående retningslinjer for håndtering af sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer finder anvendelse på alle sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, jf. dog nedenfor i relation til bødeniveau mv.
Det indebærer, at der i alle tilfælde skal ske en forelæggelse af sagen for statsadvokaten, som nærmere beskrevet under pkt. 3.10.4., med henblik på bl.a. stillingtagen til bødepåstanden.
Det er i den forbindelse udgangspunktet, at bødepåstanden skal fastsættes under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Dette udgangspunkt gælder undtagelsesfrit for så vidt angår sager, hvor gerningstidspunktet ligger efter offentliggørelsen af indeværende opdaterede afsnit i rigsadvokatmeddelelsen den 27. september 2021.
I sager, hvor gerningstidspunktet ligger forud for offentliggørelsen af indeværende opdaterede afsnit i rigsadvokatmeddelelsen den 27. september 2021, kan der dog ved fastlæggelsen af bødeniveauet efter en konkret vurdering – og under sædvanlig inddragelse af skærpende og formildende omstændigheder – i stedet lægges vægt på bødeniveauet på tidspunktet for overtrædelsen, f.eks. hvis en række tilsvarende sager er afgjort på baggrund af dette bødeniveau.
Hvis der er tale om en sag, hvor bødeniveauet skal udmåles under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, indebærer retningslinjerne – ud over pligten til at forelægge sagen for statsadvokaten – bl.a. følgende:
-
at statsadvokaterne skal i foreløbigt 6 måneder fra den 27. september 2021 drøfte bødepåstanden med Datatilsynet i forbindelse med kredsens forelæggelse af sagen, som anført under pkt. 3.10.4.
-
at sagerne ikke må afgøres med bødeforelæg, som anført under pkt. 3.10.4., og
-
at det generelle notat ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” og Datatilsynets ”Bødevejledning – Udmåling af bøder til fysiske personer” skal bilageres ind på sagerne, som beskrevet under pkt. 3.10.5.
Hvis det derimod efter en konkret vurdering besluttes, at der skal nedlægges påstand om en bøde udmålt med udgangspunkt i bødeniveauet på tidspunktet for overtrædelsen gælder der – ud over pligten til at forelægge sagen for statsadvokaten – ikke yderligere særlige retningslinjer for sagsbehandlingen.
Det betyder:
-
at bødepåstanden ikke skal drøftes med Datatilsynet
-
at sagerne godt kan afgøres med bødeforelæg (hvis der i øvrigt er grundlag for det)
-
at det generelle notat ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer” og Datatilsynets ”Bødevejledning – Udmåling af bøder til fysiske personer” ikke skal bilageres ind på sagerne
Uanset ovenstående bemærkes det desuden, at det af visse straffebestemmelser i særlovgivningen fremgår, at overtrædelse af givne bestemmelser straffes efter særlovens regler, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Ved sådanne formuleringer bør det overvejes, om højere straf er forskyldt efter de databeskyttelsesretlige regler med den konsekvens, at sagen bør rejses efter de databeskyttelsesretlige regler, uanset at gerningstidspunktet ligger forud for offentliggørelsen af indeværende opdaterede afsnit i rigsadvokatmeddelelsen.
3.10.7.
Oversigt over sagsgangen i sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer
3.10.8.
Procedure
Rigsadvokaten har udarbejdet et notat til eventuel brug for anklagerens procedure om bødeudmålingen i sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvori anklageren vil nedlægge påstand om bødeudmåling under iagttagelse af bødeniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Notatet ligger på den interne del af anklagemyndighedens Vidensbase.
4.
Jura
4.1.
Generelt om databeskyttelse
4.1.1.
Oversigt over grundlæggende begreber i databeskyttelsesretten
4.1.1.1.
Personoplysning
En ”personoplysning” er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person eller en enkeltmandsejet virksomhed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.
Begrebet personoplysning omfatter bl.a. personnumre, registreringsnumre, billeder, lyd/stemme, fingeraftryk og genetiske kendetegn mv. En oplysning er ”personhenførbar”, når det i praksis er muligt at identificere en person ud fra oplysningen eller i kombination med andre oplysninger.
Også de tilfælde hvor det alene for den indviede vil være muligt at forstå, hvem en oplysning vedrører, er omfattet af definitionen, og det er uden betydning, om identifikationsoplysningerne er alment kendte eller umiddelbart tilgængelige.
Der gælder forskellige betingelser og procedurer for behandling af personoplysninger afhængig af oplysningernes karakter, se nærmere nedenfor under pkt. 4.1.2. om de forskellige typer af personoplysninger.
4.1.1.2.
Behandling
Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse, når der sker en "behandling" af personoplysninger.
Begrebet ”behandling” omfatter enhver form for håndtering af oplysninger, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning, søgning, brug, videregivelse (herunder offentliggørelse), formidling og sletning, jf. definitionen i forordningens artikel 4, nr. 2.
Finder blot én af de i forordningens artikel 4, nr. 2, nævnte former for håndtering af personoplysninger sted, vil der være tale om en behandling, som er omfattet af databeskyttelsesreglerne.
4.1.1.3.
Den registrerede
”Den registrerede” er den person, oplysningerne vedrører.
Den registrerede har forskellige rettigheder over for den, som behandler oplysningerne, herunder ret til at få besked om, at der behandles oplysninger om vedkommende (oplysningspligt), ret til at få adgang til og information om oplysninger om vedkommende selv (indsigtsret) og ret til – i visse situationer – at få oplysninger rettet eller slet
Se Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder for en nærmere beskrivelse.
Vejledningen findes på Datatilsynets hjemmeside.
4.1.1.4.
Den dataansvarlige og databehandleren
I databeskyttelsesretten sondres der mellem ”dataansvarlige” og ”databehandlere”.
Der gælder forskellige forpligtelser efter de databeskyttelsesretlige regler alt efter, om der er tale om en dataansvarlig eller en databehandler.
Afgrænsningen kan i visse tilfælde give anledning til tvivl.
Det er som udgangspunkt den ”dataansvarlige”, som har ansvaret for, at en behandling af personoplysninger lever op til de databeskyttelsesretlige regler.
En dataansvarlig er en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger, jf. definitionen i forordningens artikel 4, nr. 7.
En ”databehandler” er en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne, jf. definitionen i forordningens artikel 4, nr. 8.
Både den dataansvarlige og eventuelle databehandlere kan ifalde strafansvar for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.
Se Datatilsynets og Justitsministeriets vejledning om dataansvarlige og databehandlere for nærmere vedrørende afgrænsningen mellem at være dataansvarlig og databehandler.
Vejledningen findes på Datatilsynets hjemmeside.
4.1.2.
Kategorier af personoplysninger
Der gælder forskellige betingelser og sikkerhedskrav mv. ved behandling af personoplysninger afhængigt af oplysningernes karakter.
Personoplysninger inddeles således i forskellige kategorier:
1)
Almindelige personoplysninger, jf. forordningens artikel 6.
2)
Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger), jf. forordningens artikel 9.
3)
Herudover findes der regler i databeskyttelsesloven, der særligt regulerer behandling af oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser (strafbare forhold), jf. databeskyttelseslovens § 8, og behandling af oplysninger om personnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11.
Ad 1)
Artikel 6 er en opsamlingsbestemmelse, og enhver personoplysning, der ikke er omfattet af den udtømmende opremsning af særlige kategorier af personoplysninger i artikel 9 eller af særlovgivning (f.eks. databeskyttelsesloven) er omfattet af artikel 6.
Ad 2)
Særlige kategorier af personoplysninger, også kaldet følsomme personoplysninger, er udtømmende oplistet i forordningens artikel 9.
Følsomme personoplysninger er oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Ad 3)
Databeskyttelseslovens § 8 indeholder regler om offentlige myndigheders og privates behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Databeskyttelseslovens § 11 indeholder regler om offentlige myndigheders og privates behandling af oplysninger om personnummer.
Se i øvrigt Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk for en nærmere beskrivelse af reglernes indhold.
4.1.3.
Oversigt over grundlæggende regler
De databeskyttelsesretlige regler indeholder bl.a.:
-
Regler for, hvornår der må behandles personoplysninger, også kaldet behandlingsgrundlag, jf. forordningens artikel 6-10 og databeskyttelseslovens kapitel 3.
-
Se nærmere om begrebet ”behandling” ovenfor under pkt. 4.1.1.2.
-
Regler om grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 5.
-
Disse principper skal altid være opfyldt ved enhver behandling af personoplysninger.
-
Regler om generelle forpligtelser for den dataansvarlige og databehandleren, jf. forordningens kapitel IV.
-
Se nærmere om begreberne ”dataansvarlig” og ”databehandler” ovenfor under pkt. 4.1.1.4.
-
Regler om den registreredes rettigheder, jf. forordningens kapitel III og artikel 34 samt databeskyttelseslovens §§ 22-23.
-
Se nærmere om begrebet ”den registrerede” ovenfor under pkt. 4.1.1.3.
-
Regler om behandlingssikkerhed, jf. forordningens artikel 32.
-
Regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, jf. forordningens kapitel V.
4.2.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Den 25. maj 2018 blev persondataloven afløst af databeskyttelsesforordningen, der suppleres af databeskyttelsesloven og anden national særregulering.
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket bl.a. betyder, at forordningen har samme virkning som en lov i Danmark.
For så vidt angår anvendelsesområdet, svarer dette i vidt omfang til persondatalovens anvendelsesområde.
Materielt gælder reglerne således bl.a. som udgangspunkt for al automatisk (dvs. elektronisk) behandling af personoplysninger, der foretages af offentlige myndigheder og private virksomheder, foreninger mv. Se nærmere om reglernes materielle og geografiske anvendelsesområde nedenfor under pkt. 4.2.1.
4.2.1.
Materielt og territorialt anvendelsesområde
Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på behandling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, nr. 1, første led.
En personoplysning er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person eller en enkeltmandsejet virksomhed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.
Se nærmere om begrebet ”personoplysning” ovenfor under pkt. 4.1.1.1.
Det er desuden en forudsætning for reglernes anvendelse, at behandlingen af personoplysningerne foretages helt eller delvist ved hjælp af automatisk databehandling, eller at oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens artikel 2, stk. 1, andet led.
Begrebet ”automatisk databehandling” er sammenfaldende med ”elektronisk databehandling”, som blev anvendt i det tidligere gældende databeskyttelsesdirektiv og persondataloven.
Se nærmere om begrebet ”behandling” ovenfor under pkt. 4.1.1.2.
Databeskyttelsesforordningens regler gælder ikke for en fysisk persons behandling af oplysninger under en rent personlig eller familiemæssig aktivitet og uden forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet.
Personlige eller familiemæssige aktiviteter kan bl.a. omfatte sociale netværksaktiviteter og onlineaktiviteter, der udøves som led i sådanne aktiviteter.
Ved vurderingen af, om en privat persons offentliggørelse af personoplysninger på internettet kan anses for at være sket i rent private sammenhænge – og dermed falder uden for databeskyttelsesreglernes anvendelsesområde – skal der foretages en konkret helhedsvurdering af offentliggørelsen, herunder om aktiviteten kan anses for at være legitim, ligesom der også kan lægges vægt på, om der er tale om en aktivitet, der anses for sædvanlig i den konkrete sammenhæng.
I den forbindelse kan bl.a. inddrages karakteren af de offentliggjorte oplysninger, konteksten, hvori oplysningerne er offentliggjort og formålet med offentliggørelsen.
Det kan også indgå i vurderingen, om behandlingen er uden forbindelse med erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet.
Databeskyttelsesforordningen finder endvidere ikke anvendelse, hvis det vil være i strid med ytringsfriheden i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eller artikel 11 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. databeskyttelseslovens § 3.
Forordningen er umiddelbart gældende i hver EU-medlemsstat og finder anvendelse på behandling af personoplysninger, som foretages som led i aktiviteter, der udføres for en dataansvarlig eller en databehandler, som er etableret i EU.
Dette gælder, uanset om behandlingen finder sted i EU eller ej, jf. forordningens artikel 3, nr. 1.
Se nærmere om begreberne ”dataansvarlig” og ”databehandler” ovenfor pkt. 4.1.1.4.
Forordningen finder også anvendelse på behandling af personoplysninger om registrerede, der er i EU, og som foretages af en dataansvarlig eller databehandler, der ikke er etableret i EU.
Dette gælder dog kun, hvis behandlingsaktiviteterne vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU, uanset om betaling fra den registrerede er påkrævet, eller hvis aktiviteten vedrører overvågning af sådanne registreredes adfærd, såfremt deres adfærd finder sted i EU, jf. forordningens artikel 3, nr. 2.
I langt de fleste tilfælde vil en behandling af personoplysninger, som foregår i Danmark, være omfattet af den danske lovgivning, dvs. forordningen, databeskyttelsesloven og eventuelle relevante danske særregler.
Men der kan være situationer, hvor den dataansvarlige er etableret i et andet EU-land.
I så fald vil det ud over forordningen være lovgivningen i dette land, der gælder.
Se forordningens artikel 2 og 3 samt databeskyttelseslovens §§ 1-4 for nærmere vedrørende reglernes anvendelsesområde.
Se endvidere nærmere om de grundlæggende begreber ovenfor under pkt. 4.1.1.
4.3.
Retshåndhævelsesloven
Parallelt med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder retshåndhævelsesloven, der trådte i kraft den 30. april 2017.
Retshåndhævelsesloven gælder for politiets, anklagemyndighedens, herunder den militære anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og domstolenes behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, når behandlingen foretages med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, jf. retshåndhævelseslovens § 1.
Retshåndhævelsesloven finder først og fremmest anvendelse på den behandling af personoplysninger, som finder sted i forbindelse med de kompetente myndigheders aktiviteter inden for strafferetsplejen.
Loven omfatter i øvrigt det område, der tidligere var omfattet af begrebet "det strafferetlige område", jf. persondatalovens § 2, stk. 4.
Dette begreb blev i praksis defineret bredt og omfattede i hvert fald kerneområdet af domstolenes samt politiets og anklagemyndighedens virksomhed inden for strafferetsplejen, dvs. behandling af sager, som er under efterforskning, eller hvor der tages stilling til strafansvar og strafudmåling.
Ud over dette kerneområde er det i praksis fastlagt under persondataloven, at også politiets og anklagemyndighedens aktiviteter af mere generel karakter på det strafferetlige område kan være omfattet af begrebet.
Retshåndhævelsesloven finder også anvendelse for langt hovedparten af politiets øvrige virksomhed, herunder ordenshåndhævelse, kriminalitetsforebyggelse og på områder, hvor politiet kan forventes at gennemføre tvangsindgreb og foretage magtanvendelse.
Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningens/databeskyttelseslovens og retshåndhævelseslovens anvendelsesområder er gensidigt udelukkende.
En behandling af personoplysninger kan således ikke være omfattet af både retshåndhævelsesloven og databeskyttelsesforordningen/databeskyttelsesloven.
4.4.
Tv-overvågningsloven
Som følge af de nye regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven blev tv-overvågningsloven ændret den 23. maj 2018.
Formålet med lovændringen var bl.a. at videreføre den tidligere gældende persondatalovs §§ 26 a og 26 d om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
4.4.1.
Den dataansvarliges videregivelse af optagelser foretaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, jf. tv-overvågningslovens § 4 c
Ved ændringen af tv-overvågningsloven i 2018 blev § 4 c indsat i loven.
Af bestemmelsens stk. 1, fremgår det, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives, hvis
1)
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
2)
videregivelsen følger af lov, eller
3)
videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Efter bestemmelsens stk. 2, må en erhvervsdrivende dog videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1 – 4.
Optagelserne som nævnt i stk. 1, skal som udgangspunkt slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, jf. bestemmelsens stk. 4, medmindre opbevaring i et længere tidsrum er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 5.
4.4.2.
Straf for uberettiget videregivelse af optagelser omfattet af tv-overvågningsloven § 4 c, jf. lovens § 5, stk. 2.
Ved ændringen af tv-overvågningslovens i 2018 blev § 5, stk.2, ligeledes indsat i loven.
Bestemmelsen foreskriver, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i forbindelse med en behandling som udføres for private, overtræder lovens § 4 c.
Med henblik på at afstemme tv-overvågningsloven med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven blev det med lovændringen forudsat, at bødeniveauet skulle forhøjes væsentligt i forhold til det dagældende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der blev indført en strafferamme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet for de dagældende 4 måneder.
Det fremgår af lovforslagets (lovforslag nr. 205 af 21. marts 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger) specielle bemærkninger til § 5, stk. 2, at udmåling af straf efter bestemmelsen således skal ske forholdsmæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Politikredsen skal derfor være opmærksom på, at der er sket en skærpelse af strafniveauet i forhold til tidligere, hvor videregivelse af optagelser fra tv-overvågning optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed var reguleret af persondataloven.
Der henvises nærmere til pkt. 5 om straf og andre retsfølger.
4.5.
Overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer
Begrebet ”overtrædelser med databeskyttelsesretligt elementer” dækker – når det anvendes i Rigsadvokatmeddelelsen – alle overtrædelser af straffeloven og speciallovgivningen (herunder sundhedsloven) med databeskyttelsesretlige elementer, dvs. overtrædelser, hvor gerningsindholdet også falder inden for databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde.
Hvis gerningsindholdet omvendt falder uden for forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde – f.eks. fordi der ikke er tale om automatisk databehandling mv., jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2 – gælder retningslinjerne ikke, uanset at der måtte være tale om overtrædelse af en af de bestemmelser, der er opremset ovenfor under pkt. 3.10.1. og i det generelle notat ”Overtrædelser af straffeloven og andre særregler med databeskyttelsesretlige elementer”.
Se nærmere om databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens materielle og territoriale anvendelsesområde ovenfor under pkt. 4.2.1., og om afgrænsningen af relevante straffebestemmelser og om det generelle notat ovenfor under pkt. 3.10.1.
4.5.1.
Danmarks EU-retlige forpligtigelser
Databeskyttelsesforordningens artikel 83 og 84 indeholder bestemmelser om pålæggelse af bøder og andre sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Bestemmelserne suppleres af databeskyttelsesloven.
Det fremgår af bestemmelserne, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, at man i medfør af artikel 84 nationalt kan indføre og opretholde bestemmelser i særlovgivningen, der straffes med andre sanktioner, herunder bøde- og fængselsstraf.
Sådanne sanktioner må dog antages at skulle fastsættes forholdsmæssigt i forhold til bødeniveauet i forordningens artikel 83 for herved at sikre en virkning svarende til forordningens.
Straffeloven og til dels også speciallovgivningen (f.eks. sundhedsloven) indeholder en række bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer, dvs. bestemmelser, hvor gerningsindholdet ofte også vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.
Sådanne overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer må anses for nationale særregler, der kan opretholdes i medfør af forordningens artikel 84.
Visse af straffelovsbestemmelserne med databeskyttelsesretlige elementer blev revideret i 2018 i forbindelse med en revision af straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser (Lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.)).
I den forbindelse blev det i forarbejderne til lovændringen (Lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2018 til lov om ændring straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og mediaansvarsloven (freds- og ærekrænkelser m.v.), de almindelige bemærkninger, punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) anført, at udmåling af straf for overtrædelser af de specifikke bestemmelser i lovforslaget, der tilpasser anvendelsen af forordningen, i det omfang forholdet falder inden for forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde, skal ske under iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det efter Justitsministeriets vurdering eksempelvis indebærer, at bødeniveauet for overtrædelser af specifikke bestemmelser, der tilpasser anvendelsen af forordningen, ikke må være lavere end bødeniveauet for tilsvarende overtrædelser af forordningen, ligesom bødeniveauet ikke må overskride grænserne for bødeniveauet i forordningens artikel 83.
Da det imidlertid ikke er alle straffelovens bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer, der er omfattet af ovennævnte lovforslag og lovbemærkningerne om skærpelse af bøderne, vil der være nogle straffelovsbestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer, hvor der ikke i lovforarbejderne er taget direkte stilling til strafudmålingen i relation til de databeskyttelsesretlige regler.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
