Beta
RETSINFO 9220/2022
RETSINFO 9220/2022 — Pilotordning for Multifunktionel jordfordeling. Vejledning om samtykke til fri multifunktionel jordfordeling
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Indledning
1.1 Hvem administrerer ordningen?
1.2 Nyt i denne vejledning
1.3 Vigtige datoer
1.4 Begrebsafklaring
2.
Om ordningen
2.1 Formål
2.2 Hvad er fri multifunktionel jordfordeling?
2.2.1 Hvad er indeholdt i den fri multifunktionelle jordfordeling?
2.2.2 Hvilke udgifter er ikke dækket?
2.3 Afsatte midler til ordningen
3.
Ansøgning om samtykke til multifunktionel jordfordeling
3.1 Hvem kan søge?
3.2 Krav til det multifunktionelle projekt
3.2.1 Nationale interesser
3.2.2 Eksempel på et multifunktionel jordfordelingsprojekt
3.2.3 Kerne- og planområde
3.2.4 Andre parametre
3.2.5 Ansøgers indledende undersøgelse
3.2.6 Finansiering af projekter
3.2.7 Lokal forankring
3.2.8 Væsentlig permanent ændring af arealudnyttelsen
3.3 Projektudvikling og forberedelse af ansøgning
3.4 Hvordan ansøges der?
3.5 Ansøgningens indhold
3.5.1 Ansøgningsskemaet
3.5.2 Obligatoriske bilag til ansøgningen
4.
Landbrugsstyrelsens behandling af din ansøgning
4.1 Sagsgange fra ansøgning til færdigt projekt
4.2 Vurdering af ansøgninger og prioritering
4.3 Afgørelse om betinget samtykke
4.4 Forundersøgelse
4.5 Afgørelse om endeligt samtykke
5.
Den multifunktionelle jordfordeling
5.1 Opstartsmøde og indledende møde
5.2 Jordfordelingsplanlægning
5.3 Berigtigelse
5.4 Kendelse, tinglysning og skæringsdag
5.5 Projektanlæggelse
5.6 Landinspektørarbejde og Geodatastyrelsen
5.7 Afslutning af jordfordeling
6.
Ændringer af projektet
6.1 Hvilke ændringer skal du oplyse om?
6.2 Ændringer, som opstår i forundersøgelsesfasen
6.3 Ændringer, som opstår i jordfordelingsfasen
7.
Afrapportering
7.1 Krav om afrapportering til Landbrugsstyrelsen
7.2 Evaluering
8.
Lovgrundlag og klageadgang
8.1 Klageadgang for afgørelse om samtykke til multifunktionel jordfordeling
8.2 Klageadgang for Jordfordelingskommissionens kendelse
Kapitel 1
Indledning
Multifunktionel jordfordeling kan løse flere samtidige arealkrævende opgaver i det åbne land, som fx:
-
Udtag af landbrugsjord, som kan medvirke til klimasikring m.v.
-
Udtag af arealer med henblik på beskyttelse af drikkevandet
-
Udlæg af vådområder til forbedring af vandmiljøet i vandløb, søer og fjorde
-
Udlæg af jord, så biodiversiteten bevares ved at skabe mere sammenhængende natur
-
Udtagning af kulstofrig lavbundsjord for at begrænse frigivelse af drivhusgasser
-
Befordre bosætning i landdistrikterne gennem attraktive nærmiljøer
-
Befordre friluftsmuligheder gennem offentlig adgang til natur og miljø
-
Forbedre arrondering af landbrugsejendomme
Fællesnævneren for realisering af sådanne flersidige arealkrævende projekter er multifunktionel jordfordeling.
Kommunerne er den primære myndighed i det åbne land.
Naturstyrelsen driver en række store naturområder og har stor erfaring med realisering af naturprojekter i det åbne land.
Begge myndigheder er således vigtige aktører i forvaltningen af det åbne land og med stor erfaring i at realisere lokale udviklingsplaner.
Lodsejerne er helt centrale for realisering af multifunktionelle jordfordelinger.
Derfor sker jordfordelingsprocessen i tæt dialog med lodsejerne, hvor der indgås aftale om køb og salg af jord.
Ofte kan Landbrugsstyrelsen gennem jordfordeling tilbyde fordele, som gør det attraktivt at indgå i en jordfordeling, samtidig med at projektarealer kan købes op til ovennævnte formål (dog ikke af Landbrugsstyrelsen).
Multifunktionelle projekter med multifunktionel jordfordeling er en win-win situation, hvor landdistrikterne udvikles, lokalsamfundet får bedre natur, miljø og friluftsmuligheder, og klimaet tilgodeses, når lokale lodsejere får mulighed for at tage jorde med ringe dyrkningsværdi ud af drift for til gengæld at få bedre driftsøkonomi ved bl.a. at samle jorden omkring deres bedrifter.
Denne vejledning er henvendt til projektejere i kommuner og Naturstyrelsen, som ønsker at ansøge om fri multifunktionel jordfordeling under pilotordningen for multifunktionel jordfordeling.
Du kan bruge vejledningen, hvis du har et multifunktionelt projekt og ønsker en multifunktionel jordfordeling som redskab til at realisere projektet.
Du kan også bruge vejledningen, hvis du arbejder med at udvikle et multifunktionelt projekt, hvor en multifunktionel jordfordeling kunne være en del af løsningen.
Vejledningen uddyber reglerne i Bekendtgørelse nr. 239 om multifunktionel jordfordeling af 16. marts 2020, som skal være overholdt for at komme i betragtning til en fri (gratis) multifunktionel jordfordeling, samt informerer om, hvordan du søger om at få gennemført en multifunktionel jordfordeling.
Derudover beskrives processen fra ansøgning til jordfordelingens gennemførelse.
I afsnit 1.4 kan du finde en begrebsafklaring af de mest centrale begreber i forhold til pilotordningen for multifunktionel jordfordeling.
1.1 Hvem administrerer ordningen?
Landbrugsstyrelsen administrerer ordningen og træffer afgørelse om samtykke til den fri, multifunktionelle jordfordeling.
Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og andre relevante statslige myndigheder foretager en faglig vurdering af ansøgningerne.
Den faglige vurdering indgår i en prioritering af ansøgninger.
1.2 Nyt i denne vejledning
Afsnit
Titel
Ændring
Tabel 1.1.
Ansøgningsrunder for multifunktionel jordfordeling
Datoer for ansøgningsrunder i 2022 er indsat.
2.3
Afsatte midler til ordningen
Opdatering med tekst om yderligere midler i 2021 og 2022.
7.1
Opdatering af teksten med links.
3.2.1.2.3
Skovrejsning
Mindre jpræcisering af teksten.
Bilag 2.4
Drivhusgasreduktion
Kriterierne for pointsætning er justerede.
Bilag 3
Mulige finansieringskilder
Mindre opdatering af oplysning.
1.3 Vigtige datoer
Der er to årlige ansøgningsrunder i perioden 2020-2022, så længe der er midler at fordele.
Denne ordning er en pilotordning.
I TABEL 1.1 kan du se datoer for ansøgningsrunder for multifunktionel jordfordeling, i det omfang der er midler at fordele.
Ordningen giver mulighed for, at projekter kan ændres efter, at der er givet samtykke til multifunktionel jordfordeling (se mere i afsnit 6).
Sker der en udvidelse af jordfordelingen i et projekt, kan det betyde et ekstratræk på ordningens midler.
Det kan indebære, at midlerne afsættes således, at der ikke vil være grundlag for at afholde alle planlagte ansøgningsrunder i fuldt omfang.
Første ansøgningsrunde i hvert år ligger om foråret, og anden ansøgningsrunde ligger om efteråret.
Midlerne er fordelt mellem de to ansøgningsrunder, så der er ca. lige mange midler til rådighed i hver pulje.
Evt.
ubrugte midler fra en ansøgningsrunde overføres til den efterfølgende ansøgningsrunde.
TABEL 1.1.
Ansøgningsrunder for multifunktionel jordfordeling
Dato
Hvad sker
2020
24. marts 2020 til 15. maj 2020
1. ansøgningsrunde i 2020 – 1. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
15. september 2020 til 31. oktober 2020
2. ansøgningsrunde i 2020 – 2. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
2021
15. marts 2021 til 30. april 2021
1. ansøgningsrunde i 2021 – 3. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
15. september 2021 til 31. oktober 2021
2. ansøgningsrunde i 2021 – 4. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
2022
15. marts 2022 til d. 30. april 2022
1. ansøgningsrunde i 2022 - 5. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
15. september 2022 til 31. oktober 2022
2. ansøgningsrunde i 2022 - 6. ansøgningsrunde samlet for pilotordningen
Datoerne for ansøgningsrunderne vil ligeledes blive annonceret på Landbrugsstyrelsens hjemmeside under Tilskudsguiden.
Hvis en ansøgning modtages efter ansøgningsfristen, vil den ikke blive behandlet, og den vil ikke blive overført til næste runde.
1.4 Begrebsafklaring
Multifunktionelt projekt
Et multifunktionelt projekt er et samlet projekt med flersidede formål i det åbne land.
Det sammentænker natur, miljø, klima, landdistriktsudvikling, friluftsliv og landbrug.
Det beror på lokal inddragelse og samarbejde, således at projektet er lokal forankret.
Jordfordeling
Jordfordeling er en frivillig arealomlægning, hvor der foretages mange handler mellem flere ejendomme på samme tid.
Den gennemføres samtidigt mellem de deltagende lodsejere på en fastsat skæringsdag (overtagelsesdag) efter, at jordfordelingskommissionen har afsagt kendelse herom.
Det er frivilligt for lodsejerne at deltage i jordfordelingen.
Jordfordelingskommissionen
Jordfordelingskommissionen afsiger jordfordelingskendelse og består af 4 medlemmer:
-
En formand (dommer).
-
Et medlem, som er kyndig inden for kreditvurderinger og indstillet af Erhvervsministeriet.
-
Et medlem indstillet af Landbrug & Fødevarer, og
-
Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening.
Multifunktionel jordfordeling
Multifunktionel jordfordeling er jordfordeling, der gennem køb og salg af jorde skal muliggøre flersidige formål ved ændringer i arealanvendelsen, som ønskes gennemført i det multifunktionelle projekt.
Erstatningsjord
Erstatningsjord er arealer, som opkøbes for at kunne gennemføre en hensigtsmæssig jordfordeling som erstatning for jord, der i forbindelse med jordfordelingen helt eller delvist udtages af produktion eller indgår i arrondering.
Projektelement
Projektelementer er alle de tiltag, der ønskes gennemført i det multifunktionelle projekt, som er med til at understøtte de nationale interesser.
Et projektelement kan understøtte en eller flere nationale interesser.
Fx vil rejsning af en skov være ét projektelement og forbedret arrondering et andet.
Arrondering af landbrugsejendomme
Arrondering omhandler primært tilpasningen af den enkelte bedrifts arealer, så bedriftens driftsøkonomi optimeres.
Forbedret arrondering kan bl.a. opnås ved, at de enkelte bedrifters arealer gennem omfordeling kommer til at ligge mere samlet og/eller tættere på bedriftens bygninger, hvilket er hensigtsmæssigt for bedriftens økonomi.
Projektjord
Projektjord er de arealer, som ligger indenfor de forskellige projektelementer og skal ændre arealanvendelse i forbindelse med projektet.
Fx vil jord, hvorpå der tænkes skovrejsning, være projektjord.
Kerneområde
Kerneområdet er udgangspunktet for den multifunktionelle jordfordeling.
Kerneområdet dannes ved at indtegne en retvinklet firkant omkring alle projektelementer, undtagen arrondering, ved det nordligste-, sydligste-, vestligste- og østligste punkt i projektet.
Arealet i den retvinklede firkant udgør kerneområdet.
Kerneområdet indeholder således alle projektelementer foruden arrondering.
Planområde
Planområdet udgør hele det område, som jordfordelingen kan foregå i.
Planområdet kan ændres undervejs afhængigt af lodsejertilslutning, -ønsker mv. Planområdets grænse kan i udgangspunktet maksimalt ligge 5 km fra kerneområdets grænse.
Jordfordelingsrealiserbarhed
Jordfordelingsrealiserbarhed er resultatet af en vurdering af, om der kan gennemføres en jordfordeling i området, hvor projektet finder sted.
Dvs. kan jordfordelingen realiseres.
Projektrealiserbarhed
Projektrealiserbarhed omfatter, hvorvidt projektelementerne vurderes at kunne realiseres efter, at jorden er fordelt.
Dvs. om projekterne kan etableres efter jordfordelingen er gennemført.
I vurderingen indgår lokal forankring, projektfinansiering og særligt de projektelementer, som kræver en efterfølgende anlæggelse på projektarealerne.
Det kunne fx være anlæg af grussti, opførelse af fugletårn eller skovrejsning.
100-1.000 ha forventet jordfordeling
Det multifunktionelle projekts størrelse opgøres i hektar forventet jordfordeling.
For at komme i betragtning til multifunktionel jordfordeling skal projektet omfatte mellem 100 og 1.000 ha jordfordeling.
Hektar forventet jordfordeling udgøres af jordfordeling af projektjord, arrondering og erstatningsjord.
Taskforce
Taskforce skal i ordningen om multifunktionel jordfordeling foretage en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til effekten på de nationale interesser, jordfordelingsrealiserbarhed, antal ha forventet jordfordeling og projektrealiserbarhed.
Taskforcen bliver sammensat af relevante myndigheder alt efter ansøgningernes indhold.
I Bilag 1 kan du se myndigheder, som vil kunne deltage i taskforcen.
Kapitel 2
Om ordningen
2.1 Formål
Formålet med ordningen er, primært gennem køb og salg af jorder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling som redskab til at muliggøre multifunktionelle projekter.
Disse projekter skal sammentænke landbrugsproduktion med fx rent vandmiljø, rent drikkevand, drivhusgasreduktion, Natura 2000 og bilag IV-arter, klimatilpasning, skovrejsning, biodiversitet og natur, økologisk landbrug, friluftsliv, landdistriktsudvikling samt arrondering af landbrugsejendomme.
Den multifunktionelle jordfordelingsordning er en pilotordning og kan søges i perioden 2020-2022, så længe der er midler at fordele.
Rammerne for ordningen er fastlagt i modelpapir for multifunktionel jordfordelingsfond af 19. september 2019.
Modelpapiret kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk/landbrug/arealer-og-ejendomme/jordfordeling/multifunktionel-jordfordeling-mufjo/vil-du-vide-mere/#c83971
Overordnet skal ordningen tilvejebringe erfaringer med multifunktionelle jordfordelinger og udkommet heraf.
Disse erfaringer skal tjene som input til en evt.
senere jordreform i større skala.
2.2.1 Hvad er indeholdt i den fri multifunktionelle jordfordeling?
Ordningen om multifunktionel jordfordeling indebærer en fri (gratis) multifunktionel jordfordeling.
Det betyder, at Landbrugsstyrelsen gennemfører en ejendomsmæssig forundersøgelse og jordfordeling uden udgifter for ansøger eller de deltagende lodsejere.
Forundersøgelsen danner grundlag for selve jordfordelingsprocessen, som omfatter administration, jordfordelingsplanlægning, køb og salg af erstatningsjord, jordfordelingsberigtigelse (myndighedskontrol), indhentning af tingbogsattester og aktudskrifter, tinglysningsafgift, gebyrer til Geodatastyrelsen, landinspektørarbejde m.v. Ordningen giver Landbrugsstyrelsen mulighed for at opkøbe erstatningsjord, som lodsejere kan købe i jordfordelingen i forbindelse med et projekt.
Erstatningsjord er landbrugsjord, som opkøbes af Landbrugsstyrelsen, eller som en lodsejer sælger i jordfordelingen.
Erstatningsjorden sælges i jordfordelingen videre til andre lodsejere, der ønsker nye dyrkningsarealer, normalt fordi lodsejeren må afstå arealer, der udgår af produktion.
Erstatningsjord ”erstatter” den jord, som lodsejeren har måttet afstå til fx naturformål eller arronderingsjordfordeling.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordningen for multifunktionel jordfordeling ikke er en ordning, hvor der gives tilsagn om tilskud.
Der gives samtykke til multifunktionel jordfordeling, hvilket indebærer mulighed for at få gennemført en jordfordeling og tilhørende køb/salg af arealer uden omkostninger for ansøger.
Det betyder, at der ikke vil være et økonomisk mellemværende mellem dig som ansøger og staten (Landbrugsstyrelsen).
2.2.2 Hvilke udgifter er ikke dækket?
Ordningen om multifunktionel jordfordeling indeholder en fri multifunktionel jordfordeling.
Der er derfor en række udgifter, som ordningen ikke dækker.
Ordningen om multifunktionel jordfordeling dækker ikke udgifter såsom (ikke-udtømmende):
Projektejer:
-
Lodsejerkompensation og værdiforringelse/tab ved pålæg af deklaration om ændret arealanvendelse
-
Facilitering af projektet – udover de midler, som er givet igennem DUT, jævnfør afsnit 2.3
-
Udgifter til indledende undersøgelse af arealers fysiske beskaffenhed og afgrænsning
-
Projektanlæg
Lodsejer:
-
Udgifter til fx rådgivning, lånoptagelse, overdragelse af betalingsrettigheder mv.
Landbrugsstyrelsen opkøber ikke projektjord til senere videresalg og tåler dermed ikke et tab i arealets værdi, som det er tilfældet i fx vådområde- og lavbundsprojekter.
Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere forestår forhandlingerne med lodsejere og tilbyder køb og salg af erstatningsjord, som middel til at fremme jordfordelingen.
Du skal som ansøger selv skaffe finansiering for værditab ved ændringer i arealanvendelsen og finde fremtidige ejere af arealerne.
Se mere i afsnit 3.2.6 om medfinansiering og finansieringsplan.
2.3 Afsatte midler til ordningen
Ordningen om multifunktionel jordfordeling har udspring i Hjælpepakke til Landbruget af 28. september 2018, hvor der blev afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jordfordelingsordning.
Ordningen er finansieret af nationale midler.
Ordningen om multifunktionel jordfordeling er en pilotordning.
Af de 150 mio. kr. er 46 mio. kr. afsat til jordfordelingsprocesserne og administration af ordningen samt 94 mio. til en jordpulje til opkøb af erstatningsjord.
Erstatningsjorden kan tilbydes til salg til lodsejere i jordfordelingen.
Endeligt er der givet 10 mio. kr. gennem Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) til kommunerne som bistand til facilitering af de multifunktionelle projekter.
I 2021 blev der givet yderligere 3 mio. kr. og i 2022 yderligere 20,5 mio. kr. til ordningen for multifunktionel jordfordeling til jordfordelingsprocesserne.
Kapitel 3
Ansøgning om samtykke til multifunktionel jordfordeling
3.1 Hvem kan søge?
Kommuner og Naturstyrelsen kan søge om fri, multifunktionel jordfordeling.
Når Naturstyrelsen ansøger, skal det ske på baggrund af en aftale med eller på opfordring fra den eller de kommuner, hvor projektarealet er beliggende (se afsnit 3.5.2.6).
Ansøger er projektejer.
To eller flere kommuner kan også gå sammen om at lave et projekt.
Der kan dog kun være én projektejer i forhold til ansøgning om multifunktionel jordfordeling.
Det er kommunerne, som afgør, hvem der skal stå som projektejer, og dermed bærer det juridiske ansvar i samarbejdet.
Det er ikke muligt at skifte projektejer i forhold til samtykket for multifunktionel jordfordeling.
3.2 Krav til det multifunktionelle projekt
Hvis du har et multifunktionelt projekt, kan du få en multifunktionel jordfordeling, hvis projektet:
-
understøtter mindst 3 nationale interesser, hvoraf mindst en har karakter af direktivforpligtigelse (se afsnit 3.2.1)
-
har effekt i forhold til de omfattede nationale interesser (se afsnit 3.2.5)
-
vurderes at være jordfordelingsrealiserbart (se afsnit 3.2.4.1)
-
omfatter mellem 100 og 1.000 ha forventet jordfordeling (se afsnit 3.2.4.2)
-
vurderes at være projektrealiserbart (se afsnit 3.2.4.3)
-
er finansieret/kan finansieres (dog ikke udgifterne til jordfordeling) (se afsnit 3.2.6)
-
er lokalt forankret (se afsnit 3.2.7)
-
bidrager til væsentlig permanent ændring i arealudnyttelse i kerneområdet (afsnit 3.2.8).
3.2.1 Nationale interesser
For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 nationale interesser, hvoraf mindst én skal have karakter af direktivforpligtelse.
Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser:
-
Rent vandmiljø
-
Rent drikkevand
-
Natura 2000 og bilag IV-arter
-
Drivhusgasreduktion
Nationale interesser med høj prioritet:
-
Klimatilpasning
-
Natur og biodiversitet
-
Skovrejsning
-
Økologisk landbrug
Øvrige nationale interesser:
-
Friluftsliv (herunder forbedret adgang)
-
Landdistriktsudvikling
-
Arrondering af landbrugsejendomme
Projektet må gerne indeholde projektelementer, som ikke falder under de 11 oplistede nationale interesser.
Dog vil projektet kun blive vurderet på elementer, som understøtter de 11 nationale interesser.
Vurderingen af projektet indgår i prioriteringen af, hvilke projekter der kan opnå samtykke om multifunktionel jordfordeling.
I det følgende kan du læse, hvad der forstås ved de 11 nationale interesser og eksempler på tiltag, som kan medvirke til, at interessen understøttes og får effekt.
Der kan være andre tiltag, som understøtter de nationale interesser, som ikke er nævnt i denne vejledning.
Det kan i nogle projekter være en fordel, hvis projektet udvikles, så det indeholder flere projektelementer, som understøtter en direktivforpligtende national interesse.
Dette kan særligt være en fordel, hvis der er usikkerhed omkring projektelementets realiserbarhed.
På denne måde kan du bedre sikre dig, at projektet vil blive ved med at leve op til minimumskravene for nationale interesser.
I afsnit 6 kan du læse, hvorledes ændringer i projektet håndteres.
Den multifunktionelle jordfordeling er et redskab til at realisere det multifunktionelle projekt ved at tilvejebringe arealer til projektelementerne.
Det sker fx ved at ændre ejerforhold, skaffe erstatningsjord og forbedre arronderingen.
3.2.1.1 Direktivforpligtende interesser
3.2.1.1.1 Rent vandmiljø
For at et projekt understøtter den nationale interesse for rent vandmiljø, skal projektet beskytte og forbedre vandøkosystemers tilstand, fx ved at reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof (N) og/eller fosfor (P)) til vandmiljøet eller forbedre den økologiske tilstand i målsatte vandløb og søer.
Projektet medvirker derved til at nå målsætningerne under vandrammedirektivet.
Alle tiltag, som reducerer udledningen og/eller påvirkningen af kvælstof og/eller fosfor til vandmiljøet, medvirker i princippet til at sikre rent vandmiljø.
For at tiltaget kan tælle med under rent vandmiljø, skal der være et identificeret indsatsbehov i vandområdeplanerne (VP2 / VP3).
Se bilag 1 i ”Vandområdeplan 2015-2021” for indsatsbehov til kystvande og bilag 2 i ”Vandområdeplan 2015-2021” for indsatsbehov til søer samt seneste "Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”.
De forskellige projektelementer til understøttelse af rent vandmiljø kan udføres via eksisterende tilskudsordninger.
Kvælstof- og fosforeffekten er principielt sikret ved, at projekterne skal leve op til de kriterier mv., der gælder for de respektive tilskudsordninger.
Sø- og vandløbsrestaureringsordningerne medvirker til opnåelse af god økologisk tilstand.
Tilskudsordningerne til vådområde- og lavbundsprojekter kan tælle med i vurderingen af effekten i forhold til multifunktionel jordfordeling, fra der er søgt om udbetaling til forundersøgelse, og indtil der er søgt om slutudbetaling til etableringstilsagnet.
I forhold til Klima-lavbundsprojekter under Naturstyrelsens eller Miljøstyrelsens ordning kan disse tælle med i vurderingen af effekten ift.
multifunktionel jordfordeling, fra der er givet et opdateret tilsagn (når forundersøgelsen er godkendt).
Dette sikrer klarhed i forhold til demarkation af forundersøgelsen (se mere i afsnit 3.2.6.1), synergi i jordfordelingen og overblik over projektets effekter.
Kravet gælder ikke for øvrige projekttyper.
I vurderingen af effekten af projektelementer til understøttelse af interessen for rent vandmiljø vægtes vandplanindsatser højest.
Ved vandplanindsatser forstås projekter, der indgår i vandområdeplanernes indsatsprogram.
Ved én indsats forstås "et projekt", dvs. et vådområdeprojekt, et skovrejsningsprojekt o.
lign.
I forhold til vandløb er indsatser defineret ud fra tabel 1, bilag 1 i Indsatsbekendtgørelsen, hvor én indsats kan bestå af flere foranstaltninger (fx udlægning af groft materiale og fjernelse af fysiske spærringer).
Dernæst vægtes andre tiltag af permanent karakter, hvor der anvendes dokumenterede virkemidler, der bidrager til reducere påvirkning med næringsstoffer og/eller forbedrer den økologiske tilstand.
Ved dokumenterede virkemidler forstås virkemidler, der fremgår af forskningsinstitutionernes kvælstof- og fosforvirkemiddelkataloger eller anden videnskabelig dokumentation, og hvor effekten er dokumenteret.
Ved andre tiltag forstås fx anden skovrejsning, ekstensivering af landbrugsarealer, genslyngning af vandløb mv. Derudover indgår størrelsen af forventet effekt og/eller omfang af tiltag i vurderingen.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.1.
3.2.1.1.2 Rent drikkevand
For at et projekt understøtter den nationale interesse for rent drikkevand, skal projektet sikre beskyttelse af grundvand og grundvandsdannelse.
Projektelementer skal medvirke til at implementere vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet for, at projektet understøtter den nationale interesse for rent drikkevand.
Der er forskellige tiltag, som sikrer rent drikkevand.
Bl.a. forbud mod brug af næringsstoffer og pesticider på områder med drikkevands-/grundvandsinteresser såsom boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), indsatsområder (hvor kommunerne jf. vandforsyningsloven §13 skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet), områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og indvindingsoplande uden for OSD, (jf. vandforsyningslovens §11a og de tilknyttede visninger i arealinfo).
Dette kan sikres ved fx sprøjtefri og gødningsfri dyrkning, etablering af skov uden anvendelse af gødning eller pesticider eller naturprojekter inden for de nævnte områder.
Erstatning for værdiforringelse af jorden som følge af dyrkningsrestriktioner finansieres som oftest af kommunen eller de vandværker, som har gavn af indsatsen.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.2.
3.2.1.1.3 Natura 2000 og bilag IV-arter
For at et projekt understøtter den nationale forpligtigelse i forbindelse med Natura 2000 og bilag IV-arter, skal projektet bidrage til at forbedre naturtilstanden i Natura 2000-områderne og sikre målopfyldelse og dermed bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for direktivarter og –naturtyper.
Projektelementer skal således medvirke til at sikre opfyldelse af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og/eller habitatdirektivet), for at projektet understøtter den nationale interesse ’Natura 2000 og bilag IV-arter’.
Forskellige tiltag kan medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for de forskellige direktivarter og -naturtyper samt sikre bilag IV-arter.
Det kan være driftstiltag, naturpleje eller naturgenopretning, der fremmer eller bevarer naturtyper/arter/levesteder for arter.
Eksempler herpå er:
-
Særlig pleje, ekstensivering, udtag eller drift af områder i overensstemmelse med den/de naturtyper/arter, der skal beskyttes/opretholdes eller etableres, jf. Natura 2000-områders udpegningsgrundlag.
-
Særlig drift, pleje eller evt.
etablering af områder, der sikrer beskyttelse og levevilkår for bilag IV-arter.
-
Projekter, der skaber/øger sammenhæng mellem kortlagte habitatnaturtyper eller levesteder eller som giver en øget robusthed.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.3.
3.2.1.1.4 Drivhusgasreduktion
For at et projekt understøtter den nationale interesse for drivhusgasreduktion, skal projektet sikre en reduktion af drivhusgasser enten ved at mindske udledningen eller øge optaget ved opbygning af kulstofpuljen i jorden eller biomasse.
Projektelementer kan bl.a. medvirke direkte eller indirekte til at implementere EU’s byrdefordelingsaftale.
Der er forskellige tiltag, som sikrer drivhusgasreduktion hhv.
udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og etablering af vedvarende energianlæg.
Tiltagene uddybes i det følgende.
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder
Udtagning af lavbundsjorder med et højt kulstofindhold stopper eller reducerer frigivelsen af CO2 og sikrer fremtiig kulstofbinding i de pågældende jorder i betydeligt omfang.
Effekten beregnes bl.a. på baggrund af kulstofindholdet i jorden, hvor høj vandstanden var før udtagning, og om dræningen ophører.
Effekten af at udtage lavbundsjorder er større, jo højere kulstofindholdet i jorden er.
Det giver den største effekt at udtage jorder med et højt kulstofindhold på ≥12 pct., men der er også effekt af at udtage jorder med et kulstofindhold på 6-12 pct.
Effekten er markant større ved såkaldt ’aktiv udtagning’, hvor dræningen afbrydes, end ved såkaldt ’passiv udtagning’, hvor jorderne tages ud af omdrift men uden ophør af dræning.
Danmarks reduktionsmål og forpligtelser kræver betydelige reduktioner, og derfor er aktiv udtagning væsentlig i vurderingen af effekten af projektelementer på drivhusgasreduktion.
Projekter med aktiv udtagning af kulstofholdige jorder vurderes derfor mere effektive.
Hvis der søges om tilskud via lavbundsordningen, kan lavbundsprojektet tælle med i vurderingen af effekten i forhold til multifunktionel jordfordeling, fra der er søgt om udbetaling til forundersøgelse, og indtil der er søgt om slutudbetaling til etableringstilsagnet.
I forhold til Klima-lavbundsprojekter under Naturstyrelsens eller Miljøstyrelsens ordning kan disse tælle med i vurderingen af effekten ift.
multifunktionel jordfordeling, fra der er givet et opdateret tilsagn (når forundersøgelsen er godkendt).
Dette sikrer klarhed i forhold til demarkation (se mere i afsnit 3.2.6.1), synergi i jordfordelingen og overblik over projektets effekter.
For bestemmelse af drivhusgasudledning ved udtagning/ekstensivering af landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside for vandprojekter/lavbundsindsatsen.
Klimaeffekten beregnes i CO2-ækvivalenter.
Foruden udtag af lavbundsjorder kan der også beregnes en forventet klimaeffekt ved udtag af landbrugsarealer på mineralske jorder, om end denne er betydeligt lavere.
Skovrejsning som klimavirkemiddel
Ved skovrejsning optages CO2 og bindes som kulstof i træernes biomasse.
Effekten hænger sammen med træernes tilvækst, således at jo større tilvækst træerne har, jo større er CO2-optaget og dermed kulstoflagringen.
Ved at gennemføre skovrejsning, hvor kulturerne anlægges med hurtigvoksende ammetræer/forkultur og blivende træarter tilpasset lokale forhold, vil man opnå en hurtig kulstofbinding i ammetræerne/forkulturen og en meget langvarig kulstofbinding i de blivende træer.
Skovrejsningsprojekter, hvor en stor andel af kulturerne anlægges på denne måde, vurderes at være mest effektive i forhold til drivhusgasreduktion.
Skovrejsningsprojekterne skal tinglyses med fredskovpligt.
Etablering af vedvarende energianlæg som klimavirkemiddel
Etableringen af vedvarende energi kan erstatte energiformer baseret på fossile brændsler og derved reducere udledningen af drivhusgasser.
Der er forskellige anlæg på land, som bidrager til reduceret drivhusgasudledning såsom landvindmøller og solcelleanlæg.
Den multifunktionelle jordfordeling kan skaffe arealer til etablering af nye anlæg for vedvarende energi eller udvidelse af eksisterende.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.4.
3.2.1.2 Nationale interesser med høj prioritet
3.2.1.2.1 Klimatilpasning
For at et projekt understøtter den nationale interesse for klimatilpasning, skal projektet reducere risikoen for oversvømmelser eller overbelastninger af dræn- og kloaksystemer fra en eller flere kilder (nedbør, vandløb, grundvand eller hav).
Klimatilpasning dækker således primært tiltag, der tilbageholder, parkerer og/eller forsinker afstrømningen med henblik på at reducere risikoen for oversvømmelse af større samfundsøkonomiske værdier længere nedstrøms og derudover også beskyttelsestiltag af de kystnære dele af det åbne land til forebyggelse af oversvømmelser.
Der er forskellige tiltag, som sikrer klimatilpasning ved tilbageholdelse og/eller forsinkelse af afstrømning/vand, bl.a. etablering af vådområder, vanddeponering, opmagasinering af vand, oversvømmelsesbassiner, multifunktionelle rekreative anlæg, genslyngning af vandløb, naturlig og tilpasset hydrologi, som fx kontrolleret dræning og anlæg til opdæmning af vand.
Oversvømmelsesbeskyttelse omhandler overvejende diger opført langs kysten, inde i landet og langs vandløb.
I den forbindelse kan det være relevant med en jordfordeling til tilvejebringelse af areal til opførsel af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende.
Klimatilpasning dækker også over tiltag på baggrund af planer for risikostyring bestemt i oversvømmelsesdirektivet.
Formålet med oversvømmelsesdirektivet er at styre oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet som følge af oversvømmelse.
For de udpegede risikoområder skal kommunerne udarbejde planer for styring af risikoen.
Planerne skal indeholder alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring/beskyttelse og beredskab.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.5.
3.2.1.2.2 Natur og biodiversitet
For at et projekt understøtter den nationale interesse for natur og biodiversitet, skal projektet gennem længereva-rende eller permanent effekter bidrage til sikring, forøgelse, forbedring og/eller sammenbinding af naturarealer og levesteder.
Der er forskellige tiltag, som kan bidrage til at sikre natur og biodiversitet.
Det kan være tiltag, der:
-
forbedrer naturtilstanden på § 3-registrerede naturarealer
-
forbedrer/udvikler arealer, der i Grønt Danmarkskort er udpeget som økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller potentielle naturbeskyttelsesinteresser
-
forbedrer levesteder for rødlistede arter
-
udlægger eksisterende relevant skov til urørt skov
-
forebygger introduktioner af invasive arter, og/eller tiltag der begrænser de invasive arters udbredelse og påvirkning på hjemmehørende arter og økosystemer, som fx bekæmpelse, der ikke skader hjemmehørende biodiversitet, og genopretning.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.6.
3.2.1.2.3 Skovrejsning
For at et projekt understøtter den nationale interesse for skovrejsning, skal projektet bidrage til, at der etableres ny skov ved plantning eller naturlig tilgroning i områder, som ikke er udlagt til ’negativ skovrejsning’ i kommuneplanen.
Skovrejsning, som national interesse, vurderes alene ud fra antal ha skovrejsning med tinglyst fredskovspligt.
Skovrejsning kan være privat eller offentlig finansieret.
Privat skovrejsning vurderes alene ud fra antal hektar skovrejsning med fredskovspligt.
Den statslige skovrejsning vurderes efter Naturstyrelsens retningslinjer for god skovrejsning og tildeles tre point, hvis det forekommer i projektansøgningen, da indsatsområder for statslig skovrejsning generelt er over 30 ha.
Effekten af skovrejsning kan bidrage til at understøtte andre nationale interesser fx rent drikkevand, drivhusgasreduktion, rent vandmiljø eller natur og biodiversitet, hvad angår placering, antal træer, træsammensætning og varig omlægning af landbrugsarealer til skov.
Effekten af statslig skovrejsning kan bidrage til den nationale interesse 'friluftsliv' ved at give øget adgang til arealerne.
Effekten på andre nationale interesser tælles med under den/de relevante interesser.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.7.
3.2.1.2.4 Økologisk landbrug
For at et projekt understøtter den nationale interesse for økologi, skal projektet øge det økologiske landbrugsareal eller viden om omlægningen til økologisk produktion.
Dette kan ske ved at udvide eksisterende økologiske bedrifter med nyt areal, eller ved at konventionelle bedrifter modtager et omlægningstjek fra en autoriseret økologikonsulent.
Jordfordeling kan bidrage til økologisk landbrug bl.a. ved at skaffe mere areal til en økologisk lodsejer, som dermed øger sit økologiske areal.
Det kan bl.a. være tilfældet, hvor en økologisk lodsejer kan udvide produktionen, hvis han/hun gennem jordfordelingen får mere areal tæt ved bedriften (væsentligt ift.
at have malkekvæg på græs).
Dette tiltag vil ligeledes kunne tælle med under forbedret arrondering.
Ligeledes kan jordfordeling bidrage til, at en lodsejer får mulighed for at omlægge til økologi ved, at vedkommendes arealerne bliver placeret mere hensigtsmæssigt efter endt jordfordeling.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.8.
3.2.1.3 Øvrige nationale interesser
3.2.1.3.1 Friluftsliv
For at et projekt understøtter den nationale interesse for friluftsliv, skal projektet give øget adgang til frilufts- og naturoplevelser i et naturområde.
Virkemidlet er tiltag, der er med til at skabe øget adgang og gerne permanente friluftsfaciliteter, der understøtter naturoplevelsen.
For at et projekt understøtter den nationale interesse for friluftsliv, skal projektet derfor give øget adgang til frilufts- og naturoplevelser i et naturområde inden for kerneområdet.
Ny offentlig adgang vil sige at projektet medfører, at offentligheden som noget nyt gives adgang til naturområder i kerneområdet i et omfang, der svarer til den adgang som til en hver tid gælder for tilsvarene arealer, der er offentligt ejet.
Aftale om ny offentlig adgang skal tinglyses på ejendommen.
Forbedring af eksisterende adgang til naturarealer i kerneområdet kan fx ske ved udvidelse af stisystemer.
Friluftsfaciliteter kan fx være sidde- og hvilemuligheder, udsigtsplatforme, broer, pejlemærker og markerede ruter.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.9.
3.2.1.3.2 Landdistriktsudvikling
For at et projekt understøtter udvikling af levedygtige lokalsamfund i landdistrikterne, skal projektet have positive konsekvenser for det konkrete områdes udvikling eller bidrage hertil.
Konsekvenserne kan beskrives som positive, hvis de kan forventes at medføre mere gunstige forhold for lokalsamfundet i det konkrete område, give mere balancerede udviklingsmuligheder eller smidiggøre en omstilling, der vurderet ud fra områdets tilstand, og udvikling ikke kan undgås (jf. Vejledning om konsekvensanalyser afsnit 7.1).
Der bør være en tilstrækkelig analysemæssig baggrund for at konstatere, at et område er i en situation, hvor omstilling er nødvendig, hvilket der skal redegøres for i ansøgningen.
For at et projekt kan siges at understøtte udvikling af levedygtige lokalsamfund i landdistrikterne, er det en forudsætning, at projektet kommer lokalsamfundet i landdistrikterne til gode, og at det omfattede projektområde kan betragtes som beliggende i et landdistrikt.
Der kan derfor fx ikke opnås point til projekter i hovedparten af hovedstadsområdet, i eller i udkanten af større byer eller ved fx små oplandsbyer/forstæder til de store byer som fx Århus, Roskilde, Kolding og Sønderborg.
Tiltag, som kan medføre mere gunstige forhold for lokalsamfundet i et område, er fx tiltag, som sikrer mulighed for omplacering af boliger, medfører nye byggemuligheder, giver bedre adgang fra landsbyer til det åbne land og naturområder i projektområdet, understøtter muligheder for mere fysisk og kulturel aktivitet, giver nye eller opgraderer fælles mødesteder, eller fremmer lokal kulturformidling.
Om et tiltag medfører mere gunstige forhold netop for lokalsamfundet kan fx basere sig på en afdækning af lokalsamfundets ønsker eller på forskningsbaseret kendskab til konkrete tiltags positive effekter på et lokalområde.
Jordfordeling kan lokalt bidrage ved, at ejendomme med utidssvarende boliger ved nedrivning af boligerne overgår til landbrugsformål eller natur, og at der samtidig skabes nye muligheder for boliger fx tæt ved landsbyen.
Jordfordelingen kan ligeledes bidrage ved, at der sikres arealer til stiforbindelser fra landsbyerne til skole, fritidsanlæg, naturområde eller lignende.
Eller hvis arealer nær bebyggelse ændrer anvendelse fra landbrugsjord til fællesareal, hvor beboerne kan mødes til fællesarrangementer, eller indrettes til sportsudøvelse.
I jordfordelingen kan evt.
også indgå arealer, der indeholder fortidsminder eller andre kulturspor, der efter jordfordelingen bliver mere tilgængelige og dermed i højere grad formidler den lokale historie.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.10.
3.2.1.3.3 Arrondering
I denne pilotordning for multifunktionel jordfordeling anses et projekt for at understøtte den nationale interesse for forbedret arrondering, hvis projektet bidrager til at ændre lokaliseringen af den enkelte bedrifts jorder, dvs. kortere afstand mellem bedriftens marker og fra bedriften til markerne.
Forbedret arrondering er her, at de enkelte bedrifters jord gennem omfordeling kommer til at ligge mere hensigtsmæssigt, så det kan forbedre driftsøkonomien, dvs. samlet og/eller tættere på bedriftens bygninger.
En landbrugsbedrift er en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, og som drives af samme fysiske eller juridiske person.
En bedrift kan bestå af flere ejendomme, herunder arealer som ejes af lodsejeren, samt arealer som er tilforpagtet.
I forhold til at skabe en bedre arrondering er det væsentligt at se på, hvor bedriftens jorde drives fra.
Arrondering indgår som et muligt projektelement og kan sammen med erstatningsjord give lodsejerne incitament til at gå med i projektet.
For at kunne vurdere interessen arrondering skal du i ansøgningen redegøre for, hvor mange lodsejere, der har tilkendegivet at de kunne være interesseret i en arronderingsjordfordeling.
Hvis der opnås betinget samtykke til multifunktionel jordfordeling, vil vi bede om at få en liste over disse lodsejere, så de kan indgå i verificeringen og estimeringen af jordfordelingen i projektet.
Du kan se principperne for vurdering af interessen i Bilag 2.11.
3.2.2 Eksempel på et multifunktionel jordfordelingsprojekt
Et multifunktionelt projekt skal indeholde forskellige projektelementer, som bidrager til at understøtte forskellige nationale interesser.
Et enkelt projektelement kan bidrage til opfyldelsen af flere end én national interesse.
De forskellige projektelementer kan overlappe geografisk, ligge geografisk adskilte eller tilstødende.
Eksempel på multifunktionelt jordfordelingsprojekt
Et eksempel på et multifunktionelt projekt kunne være et projekt, som indeholder projektelementerne vådområde, naturpleje, arrondering af landbrugsejendomme, anlæg af vandresti, skovrejsning og forbud mod brug af gødning og pesticider nær drikkevandsboring.
Se illustration af projektet på Figur 3.1.
-
Vådområde: Understøtter de nationale interesser
rent vandmiljø
og
natur og biodiversitet
, da området reducerer udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og samtidig udlægges til natur.
-
Naturpleje: Understøtter den nationale interesse for
natur og biodiversitet
, da der laves aftaler om naturpleje på den genskabte natur i vådområdet sammen med den eksisterende natur, hvis naturværdi øges.
I jordfordelingen findes nye ejere til arealerne, som indgår i en aftale om fremtidig pleje af naturen.
-
Skovrejsning: Understøtter de nationale interesser
skovrejsning
og
natur og biodiversitet
ved varig omlægning af landbrugsareal til skov.
Dette kan forbedre forholdene for natur og biodiversitet.
Ved statslig skovrejsning understøttes den nationale intersse
friluftsliv
ved at øge adgangen til arealet.
-
Anlæg af vandresti samt bål- og shelterplads: Understøtter den nationale interesse
friluftsliv
, da der anlægges en sti fra en nærliggende landsby gennem skoven og ud til vådområdet og den nye natur.
Desuden anlægges bål- og shelterplads ude i naturen.
Dette øger adgangen til området samt skaber flere oplevelsesmuligheder i det åbne land.
-
Forbud mod brug af gødning og pesticider nær drikkevandsboring: Understøtter den nationale interesse
rent drikkevand
.
Det lokale vandværk opkøber et boringsnært beskyttelsesområde, hvor drikkevandets kvalitet sikres ved forbud mod brug af pesticider.
-
Forbedret arrondering: Understøtter den nationale interesse for
arrondering
, da der omfordeles arealer mellem flere af lodsejerne i området.
Særligt ejer to lodsejere (A og B) marker både nord og syd for en å, hvilket bevirker, at de af og til må køre gennem landsbyen for at komme ud til deres marker.
I jordfordelingen får de mulighed for at købe marker, som ligger mere samlet og tættere på deres bedrift.
Figur 3.1 Eksempel på et multifunktionelt projekt
3.2.3 Kerne- og planområde
I ansøgningen skal du oplyse kerneområdets størrelse i hektar samt medsende et kort over kerneområdet.
Kerneområdet bruges som udgangspunkt for jordfordelingen og danner baggrund for vurderingen af jordfordelingsrealiserbarheden (se Bilag 2.12).
Kerneområdets størrelse skal oplyses ved ansøgning, men det er ikke kerneområdets størrelse, som skal være mellem 100 og 1.000 ha, men derimod det samlede forventede antal ha jordfordeling.
De enkelte projektelementer i det multifunktionelle projekt kan enten være overlappende, tilstødende eller geografisk adskilte.
Der er som udgangspunkt ingen grænser for, hvor spredte projektelementerne må være.
Dog skal der kunne laves en samlet jordfordeling for hele projektet og være synergi i jordfordelingen.
Du viser dit kerneområde på et kort ved, at du indtegner en retvinklet firkant omkring alle projektelementer, undtagen arrondering, ved det nordligste-, sydligste-, vestligste- og østligste punkt i projektet.
Arealet i firkanten udgør kerneområdet.
Størrelsen af den retvinklede firkant angiver kerneområdets areal i ha. Kerneområdets udformning og størrelse vil variere fra projekt til projekt.
Figur 3.2 viser et eksempel på projektelementer og et kerneområde.
Kerneområdet er indtegnet med rødt i Figur 3.2.
Figur 3.2 Illustration af projektelementer, kerneområde og planområde
Udregning af kerneområdets størrelse: Hvis siderne i rektanglet måler 2 km x 4 km, vil kerneområdets størrelse være 800 ha (1 km2 svarer til 100 ha).
Kerneområdet indeholder alle projektelementer bortset fra arrondering.
Arrondering, kun for arronderingens skyld og ikke som led i realiseringen af andre projektelementer, kan finde sted for bedrifter, hvis driftsbygninger ligger i kerneområdet eller maksimalt 5 km fra kerneområdets nærmeste yderste grænse.
Da der kan gennemføres arrondering udenfor kerneområdet, arbejder Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere ud fra et planområde, som omfatter hele det område, som jordfordelingen kan foregå i.
Planområdet kan ændres undervejs afhængigt af lodsejertilslutning, -ønsker mv. Planområdets grænse vil som udgangspunkt maksimalt ligge 5 km fra kerneområdets grænse.
Planområdet er markeret med sort i Figur 3.2.
Tilpasning af landbrugsarealer med henblik på forbedring af den erhvervsmæssige drift kan foretages for ejendomme, hvis driftsbygninger ligger i kerne- eller planområdet.
Hvis projektelementerne ligger med stor afstand fra hinanden, kan der opstå en situation, hvor der intet overlap er mellem de berørte lodsejere, og hvor der i realiteten vil være tale om, at der laves to eller flere uafhængige jordfordelinger.
Arrondering kan her være ”limen” i projektet.
Herudover kan arrondering ofte løse udfordringer i jordfordelingen ved at tilbyde lodsejerne en attraktiv aftale.
3.2.4 Andre parametre
Udover, at det multifunktionelle projekt bliver vurderet på effekten af de nationale interesser, er der en række andre parametre, som projektet vurderes på, når der søges om samtykke til multifunktionel jordfordeling.
Disse parametre er jordfordelingsrealiserbarhed, antal hektar forventet jordfordeling samt projektrealiserbarhed.
Disse gennemgås i de følgende tre afsnit.
3.2.4.1 Jordfordelingsrealiserbarhed
Jordfordelingsrealiserbarhed vurderes på baggrund af den fremsendte finansieringsplan samt lodsejeropbakning og lokal forankring.
Ud fra finansieringsplanen vurderes det, om beløb til lodsejerkompensation og bud på jordpriser er tilstrækkelige.
I lodsejer- og lokalopbakning vurderes der på, om lodsejerne er blevet inddraget, om lodsejerne er positive overfor projektet, samt om der er købere til projektjorden (se mere herom i afsnit 3.2.7 og 3.5.2.4).
Med baggrund i disse vurderinger valideres antal ha forventet jordfordeling, som ansøger har angivet i ansøgningen.
Herefter vurderes der på størrelsen af jordfordelingen i forhold til kerneområdet (se afsnit 3.2.3).
Med andre ord valideres det antal ha jordfordeling, som kan forventes i projektet.
Det er dette forhold mellem det validerede bud på ha jordfordeling i forhold til kerneområdets størrelse, som danner baggrund for pointsætningen af projektet.
Hvis kerneområdet er stort, men projektet kun vurderes til at omfatte et lille antal ha jordfordeling, så kan det være uforholdsmæssigt dyrt at lave en samlet jordfordeling.
Du kan se principperne for vurdering af parameteren i Bilag 2.12.
3.2.4.2 Hektar forventet jordfordeling
For at komme i betragtning til en multifunktionel jordfordeling skal din ansøgning indeholde en angivelse af et samlet forventet behov for jordfordeling på mellem 100 og 1.000 ha. Det samlede forventede behov for jordfordeling i hektar udgøres af jordfordeling til de forskellige projektelementer, erstatningsjord og arronderingsjordfordeling.
Du skal som projektejer dermed komme med et bud på, hvor mange hektar jordfordeling, der skal til for at realisere de forskellige projektelementer, sikre erstatningsjord og arronderingsjordfordeling.
Antal hektar vil blive præciseret under den efterfølgende forundersøgelse, som Landbrugsstyrelsen forestår.
Projekter, hvor behovet for jordfordeling er under 100 ha eller over 1.000 ha, får afslag på baggrund heraf.
Projekter på under 100 ha jordfordeling bliver uforholdsmæssigt dyre.
Hvis projekterne bliver på over 1.000 ha, vil der kun være midler til at gennemføre meget få projekter.
Dermed bliver det kun muligt i et begrænset omfang at opfylde ordningens formål om indsamling af erfaringer med multifunktionel jordfordeling.
Se afsnit 6.3 for håndtering af ændringer i projektet i jordfordelingsfasen, som resulterer i, at jordfordelingen kommer under 100 ha.
Hvis der er søgt tilsagn om tilskud fra ordninger, hvor der er penge til jordfordeling, kan disse hektar ikke tælle med i det samlede forventede antal hektar, som angives i ansøgningen.
Årsagen hertil er, at der ikke kan gives samtykke til multifunktionel jordfordeling til de hektar jordfordeling, som er betalt gennem andre ordninger eller anden finansiering.
Der vil i sådanne tilfælde være tale om dobbeltfinansiering.
Særligt i forhold til at estimere hektarer til arronderingsjordfordeling kan det være en fordel at arbejde sammen med lokale repræsentanter for lodsejerne (herunder landboforeninger) for at komme med et bud herpå.
Du kan se principperne for vurdering af parameteren i Bilag 2.13.
3.2.4.3 Projektrealiserbarhed
Projektrealiserbarhed handler om, hvorvidt projektelementerne kan realiseres efter at jorden er fordelt.
Det drejer sig særligt om de projektelementer, som kræver et efterfølgende anlæg på de arealer, som er fordelt i jordfordelingen.
Det kunne fx være anlæg af grussti, opførelse af fugletårn eller etablering af vådområde med afkobling af dræn og genslyngning af å-løb.
Der vurderes således på, om projektet kan og vil blive etableret, når jorden er fordelt.
Hvis projektet vurderes ikke at kunne realiseres eller ikke vil blive realiseret efter, at jorden er fordelt, vil du ikke kunne opnå samtykke til multifunktionel jordfordeling.
Projektrealiserbarhed vurderes ud fra den medsendte finansieringsplan, lodsejeropbakning og øvrig lokal forankring samt kommunens planlægning.
Hvis projektet går på tværs af kommunegrænser, vil projektrealiserbarheden ligeledes vurderes ud fra koordinering af projektet mellem de deltagende myndigheder.
Ud fra finansieringsplanen vurderes der på, hvor stor en del af finansieringen der allerede er sikret, samt om planen har taget højde for alle udgifter på et passende niveau.
I dokumentationen for lodsejeropbakning og lokal forankring vurderes der på inddragelsen af lodsejerne og lokalbefolkningen, og om der er opbakning til det konkrete projekt.
Det er væsentligt for projektets realiserbarhed, at lokalsamfundet også ønsker projektet.
I forhold til kommunens planlægning er det generelt væsentligt, at det vurderes, at kommunen kan vedtage det nødvendige plangrundlag for og give de nødvendige tilladelser til realisering af projektet.
Du kan se principperne for vurdering af parameteren i Bilag 2.14.
3.2.5 Ansøgers indledende undersøgelse
Projektet skal have effekt i forhold til de nationale interesser, som understøttes i projektet.
Du skal redegøre for forventede effekter for alle interesser, som projektet understøtter ved ansøgning om multifunktionel jordfordeling i ansøgningsskemaet og i den indledende undersøgelse.
De beskrevne effekter danner baggrund for vurderingen af projektet.
Der skal sendes en planlagt eller gennemført indledende undersøgelse med ansøgning om samtykke til multifunktionel jordfordeling.
Den indledende undersøgelse skal fokusere på de tekniske forhold for de forskellige projektelementer bl.a. geografi, fysiske forhold som jordtype, hydrologi mv., som skal gennemføres, for derved at sandsynliggøre, at projektet har effekt på de nationale interesser.
For eksempel vil et Natura 2000-område skulle beskrives i forhold til bl.a. naturtype(r) og arter fundet i området.
Dette vil danne baggrund for beskrivelsen af den naturpleje, som skal gennemføres i området.
Jo bedre effekterne er beskrevet og undersøgt, jo bedre kan projektet vurderes og pointsættes.
Jo større effekt, jo flere point kan der opnås ved interessen.
Vurderingen af projektet, herunder pointsætning, indgår i prioriteringen af, hvilke projekter der kan opnå samtykke om multifunktionel jordfordeling.
Se også 4.2. for mere information om vurdering og pointsætning.
Det gælder ligeledes, at der kan opnås flere point, jo flere nationale interesser projektet understøtter.
3.2.6 Finansiering af projekter
Ordningen om multifunktionel jordfordeling giver mulighed for fri jordfordeling i forbindelse med realisering af et multifunktionelt projekt.
Ordningen stiller ligeledes midler til rådighed til en jordpulje.
Denne jordpulje giver Landbrugsstyrelsen mulighed for at opkøbe erstatningsjord til at fremme jordfordelingen.
Finansiering af det multifunktionelle projekts øvrige udgifter er ikke dækket af ordningen.
Projektet skal derfor være finansieret på anden vis.
Typiske udgifter vil være anlægsudgifter og lodsejerkompensation for permanent ændret arealanvendelse eller arealkøb af tredjepart, knyttet til ekstensivering og udtagning af landbrugsarealer.
Hertil kommer udgifterne til indledende undersøgelser af arealers fysiske beskaffenhed og afgrænsning fx i forhold til grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, skovrejsning og natur.
I Bilag 3 kan du se mulige finansieringskilder (listen er ikke udtømmende).
Du behøver ikke at have al finansiering af det multifunktionelle projekt på plads, når du søger om multifunktionel jordfordeling.
Din finansieringsplan kan således indeholde midler, som du er sikker på, at du har/får til rådighed, midler du har søgt/er i forhandling om, samt midler som du vil søge senere.
Det betyder, at i forhold til nationale tilskudsordninger behøver du ikke have modtaget eller søgt tilsagn om tilskud inden, der søges om multifunktionel jordfordeling.
Dog vil du kunne opnå flere point under vurdering af projektets realiserbarhed, jo mere af finansieringen, som er sikker på ansøgningstidspunktet (se afsnit 4.2).
Hvis du ønsker at finansiere dele af dit projekt gennem vådområde- og lavbundsordningen, kan disse projekter indgå i det multifunktionelle projekt, hvis der er søgt om udbetaling til forundersøgelsen (hermed er forundersøgelsen foretaget og resultatet heraf kendt), og indtil der er søgt om slutudbetaling af etableringstilsagnet.
I forhold til Klima-lavbundsprojekter under Naturstyrelsens eller Miljøstyrelsens ordning kan disse tælle med i vurderingen af effekten ift.
multifunktionel jordfordeling, fra der er givet et opdateret tilsagn (når forundersøgelsen er godkendt).
Det vil endvidere være nødvendigt, at det i løbet af forundersøgelsen ligger fast, hvem der skal være den fremtidige ejer af projektjord (køber i jordfordelingen), samt hvem som skal bære et evt.
tab i arealets værdi ved ændret arealanvendelse.
Fx at der ved en skovrejsning for beskyttelse af drikkevandsinteresser er fundet en køber af skoven (den fremtidige ejer).
Arealet var før landbrugsjord, men den nuværende ejer af arealet er gået med til at sælge jorden i jordfordelingen (sælger).
Arealet falder i værdi, da der nu plantes skov.
Der er derfor en difference mellem, hvad sælger skal have for arealet i jordfordelingen, og hvad køber vil betale i jordfordelingen.
Der er lavet en aftale med det lokale forsyningsselskab om, at de betaler denne difference, da de gerne vil investere i, at drikkevandet bliver beskyttet (bærer af tab i arealets værdi ved ændret arealanvendelse).
Et multifunktionelt projekt kan omfatte projektelementer, som indeholder anden finansiering af jordfordelingsudgifter.
Blandt andet skal du være opmærksom på, at der i nogle ordninger under Landdistriktsprogrammet (LDP) allerede er midler til gennemførelse af jordfordelingen for disse projektelementer, typisk et vådområdeprojekt eller et lavbundsprojekt.
I sådanne situationer medregnes disse projektelementer stadig ved vurderingen, men tæller ikke med i angivelsen af forventede antal ha jordfordeling (se afsnit 3.2.4.2).
Den multifunktionelle jordfordeling vil kunne bruges til at gennemføre jordfordeling til de projektelementer, som ikke er LDP-finansieret.
Jordfordelinger, som er betalt gennem andre ordninger, og den multifunktionelle jordfordeling kan forløbe tidsmæssigt parallelt eller forskudt.
Det afhænger af den konkrete situation.
Hvis der af hensyn til sikring af finansiering er søgt om midler til selve jordfordelingsprocessen fra anden side, fx gennem EU Life, men man i projektet kun ønsker at gennemføre jordfordelingen via ordningen for multifunktionel jordfordeling, kan et projekt opnå samtykke til fri jordfordeling på betingelse af, at tilsagnet om midler til jordfordeling frafaldes overfor LIFE, når der er opnået samtykke til multifunktionel jordfordeling.
Jordfordelingen udføres som udgangspunkt af statslige jordfordelingsplanlæggere, som varetager al jordfordeling indenfor det multifunktionelle projekt.
Dvs. også den jordfordeling, som er finansieret ved andre kilder.
3.2.6.1 EU-medfinansiering og demarkation
Du skal være opmærksom på, at det generelt ikke er muligt at udvide formålet med en konkret projektstøtteord-ning under Landdistriktsprogrammet (LDP) eller Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) til også at omfatte andre hensyn/formål end dem, der fremgår af det eksisterende LDP/EHFF-projekt.
Dvs. at LDP/EHFF-støtten ikke kan bruges til at finansiere andet end ordningens formål.
Derfor skal du være særlig opmærksom på demarkation (se boksen på side 24), hvis du søger finansiering af dele af dit projekt gennem LDP eller EHFF.
Det er Landbrugsstyrelsen som holder styr på demarkation i forhold til den del af jordfordelingen, som er betalt af andre ordninger, og den multifunktionelle jordfordeling.
Landbrugsstyrelsen foretager en fordeling af alle omkostninger ved jordfordelingen, svarende til den forholdsmæssige andel målt på antal ejendomme og antal ha. Landbrugsstyrelsen udarbejder til hvert konkret projekt en fordelingsnøgle, som sikrer gennemsigtighed.
På denne måde sikres det, at der ikke sker dobbeltfinansiering eller overførsel af omkostninger mellem projekterne, for så vidt angår jordfordelingen.
Demarkation
Demarkation betyder adskillelse.
Dvs. en præcis teknisk/fysisk og finansiel/regnskabsmæssig adskillelse mellem LDP/EHFF-projektelementet og de øvrige projektelementer, herunder andre LDP/EHFF-projektelementer i det samlede multifunktionelle projekt.
Du skal kunne redegøre præcist for, hvilke udgifter der hører under LDP/EHFF-projektelementet og hvilke, der hører under det øvrige multifunktionelle projekt.
Du skal være opmærksom på problemstillingen om demarkation, når du skal udforme og beskrive et sammenhængende multifunktionelt projekt samtidig med, at LDP-projektelementet udgør en adskilt enhed.
Landbrugsstyrelsen håndterer demarkation, for så vidt angår selve jordfordelingen.
Der er forskellige måder, hvorpå du kan benytte LDP/EHFF-finansierede projektelementer i det multifunktionelle projekt.
Du skal bl.a. overveje, om der er/skal være overlap mellem det LDP/EHFF-finansierede projektelement og andre projektelementer, eller om disse er/skal være geografisk adskilte.
I den forbinde
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
