LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9317/2022

    RETSINFO 9317/2022 — Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indhold 1. Indledning 1.1 Energiaftalen 2018 1.2 Kommunerne som planmyndighed for vindmøller på land 2. Vindmølletyper og certificering 2.1 Certificering 2.2 Forsøgsmøller 2.3 Husstandsmøller 2.4 Havvindmøller 3. Kommuneplanprocessen 3.1 Kommuneplanens retningslinjer og rammer 3.1.1 Temaplaner, kommuneplantillæg og den løbende revision af kommuneplanen 3.1.2 Kommunens målsætninger og afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser 3.1.3 Forhold til nabokommuner 3.2 Planlægningens trin og faser 3.2.1 Kommuneplanen 3.2.2 Kommuneplanstrategi og foroffentlighedsfase 3.2.3 Miljøvurdering 3.2.4 Høring af berørte myndigheder 3.2.5 Afgrænsning af miljøvurdering 3.2.6 Kommuneplanforslag og offentlighedsfase 3.2.7 Vedtagelse og klagemulighed 4. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen 4.1 Afgrænsning af vindmølleområdet 4.2 Opstilling i et letopfatteligt geometrisk mønster 4.3 Maksimal totalhøjde og antal møller 4.4 Opmærksomhedspunkt: Boliger 4.4.1 Afstandskrav mellem vindmøller og beboelse 4.4.2 Skyggekast 4.4.3 Støjgrænser og støjfølsom arealanvendelse 4.5 Opmærksomhedspunkt: Landskab 4.5.1 Landskabelige bevaringsværdier 4.5.2 Afstand mellem vindmøllegrupper 4.5.3 Synlighed i landskabet 4.6 Opmærksomhedspunkt: Natur 4.6.1 Naturbeskyttelsesområder 4.6.2 Varetagelse af naturinteresser i kommuneplanlægningen 4.6.3 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) 4.6.4 Strengt beskyttede arter – bilag IV-arter 4.6.5 Afværgeforanstaltninger 4.7 Opmærksomhedspunkter, øvrige 4.7.1 Trafikanlæg (afstand til overordnede statslige veje og jernbaner) 4.7.2 Andre tekniske anlæg (afstand til eksisterende og planlagte højspændingsledninger, gasledninger, m.v.) 4.7.3 Nedtagning af eksisterende vindmøller 4.7.4 Skovrejsningsområder og fredskov 4.7.5 Lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder 4.7.6 Kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder kirker 4.7.7 Kystnærhedszonen 4.7.8 Områder med nationale grundvandsinteresser 4.7.9 Råstofplaner 4.7.10 Fredede områder 4.7.11 Beskyttelseslinjer 4.7.12 Flyvepladser 4.7.13 Forsvar og beredskab, herunder radar 5. Lokalplanlægning for områder til vindmøller 5.1 Forhold til kommuneplanen 5.1.1 Anmeldelse indenfor et udpeget vindmølleområde 5.1.2 Anmeldelse udenfor et udpeget vindmølleområde 5.2 Lokalplanpligten 5.3 Lokalplanbestemmelser 5.3.1 Afgrænsning af lokalplanen 5.3.2 Antal møller og placering 5.3.3 Totalhøjde (min og maks) og udformning 5.4 Bonusvirkning og vilkår 5.5 Nedlæggelse af boliger ved frivilligt opkøb eller ekspropriation 5.6 Nedlæggelse af eksisterende vindmøller 5.7 Miljøvurdering af lokalplaner for vindmøller 5.8 Høring af berørte parter og offentlighedsfase 5.9 Vedtagelse og klagemulighed 6. Miljøvurdering af et konkret anmeldt projekt 6.1 Ansøgning om screening eller miljøvurdering 6.2 Miljøkonsekvensrapport og § 25-tilladelse 6.3 Ændringer af det anmeldte eller godkendte projekt 7. Zoneadministration for vindmøller og husstandsmøller 7.1 Landzone 7.1.1 Generelle regler for vindmøller i landzone 7.1.2 Opstilling af husstandsmøller i landzone 7.2 Byzone og sommerhusområder 7.2.1 Generelle regler for vindmøller i byzone og sommerhusområder 7.2.2 Opstilling af husstandsmøller i byzone eller sommerhusområder 8. Generelle myndighedskrav til opstilling af vindmøller 8.1 Teknisk certificering 8.2 Nettilslutning Bilag 1: Beregning af reel skyggetid Bilag 2: Tilladelsesproces for opstilling af husstandsvindmøller i hhv. landzone og byzone 1. Indledning Denne vejledning handler om kommunernes planlægning for landvindmøller, som er reguleret i medfør af både planloven (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020) og bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019). Både planloven og bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ligger inden for Indenrigs- og Boligministerens ressort og administreres af Bolig- og Planstyrelsen. Der henvises til anden lovgivning hvor relevant, herunder bl.a. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Vejledningen er udgivet af Bolig- og Planstyrelsen med bidrag fra relevante myndigheder. Denne vejledning indeholder en systematisk gennemgang af plan- og miljølovgivningens krav baseret på retspraksis og administrativ praksis, herunder afgørelser fra Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vejledningen er en opdatering af Naturstyrelsens ’Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller’ fra 2015, og afspejler nye regler og roller i forhold til den fysiske planlægning for vindmøller. Vejledningen er ikke juridisk bindende, men udelukkende retningsgivende for forståelsen af den praksis og de juridisk bindende bestemmelser, den omhandler. Nogle oplysninger i vejledningen fremgår flere gange, fordi det er relevant at bringe dem i forbindelse med forskellige afsnit, og fordi vejledningen forventes anvendt som opslagsværk. Der tilstræbes ikke at gengive vejledning, som fremgår af øvrige publikationer, men i stedet at henvise dertil. Sidst i vejledningen findes to bilag om henholdsvis fælles standarder for beregning af skyggekast samt vejledning om processen for tilladelse til husstandsvindmøller. Planlægning for havvindmøller reguleres ikke i medfør af planloven og behandles ikke i denne vejledning udover en kort omtale i vejledningens kapitel 2. 1.1 Energiaftalen 2018 Danmark skal i højere grad gøre brug af vedvarende energiformer, og landvindmøller spiller en vigtig rolle i denne omstilling. Omstillingen skal dog ske på en måde, der viser hensyn til andre samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, herunder natur og landskab m.v. Der blev i juni 2018 indgået en bred politisk energiaftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Energiaftalen indeholder blandt andet et afsnit om ”Vedvarende energi på markedsvilkår”. Af afsnittet fremgår det blandt andet, at ”Parterne anerkender nødvendigheden af, at give kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vindmøller i henhold til gældende praksis. ” Da Energiaftalen blev indgået, så vindmøllebranchen ind i en fremtid, hvor vindmøllerne skulle stige i højden. Dengang var kommunerne planmyndighed for produktionsmøller med en totalhøjde på op til 150 m samt forsøgsmøller uanset forsøgsmøllens totalhøjde. Planlægning for produktionsmøller med en totalhøjde på over 150 m var et statsligt anliggende. Det var ligeledes kommunerne, som var miljøvurderingsmyndighed for landvindmøller med en totalhøjde på op til 150 m, mens Miljøstyrelsen miljøvurderede møller, med en totalhøjde på over 150 m. Som led i udmøntningen af Energiaftalen 2018 blev der foretaget ændringer af en række regler for at forankre planlægning for landvindmøller hos kommunerne, herunder en justering af bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller i 2019 med en ophævelse af højdebegrænsningen for almindelige produktionsmøller på 150 meter. Planlægning for vindmøller er fortsat som udgangspunkt et kommunalt anliggende. Vejledningen er derfor opdateret for at afspejle kommunernes udvidede rolle som plan- og miljøvurderingsmyndighed på vindområdet. Det er kommunerne, der ud fra de lokale interesser skal foretage en afvejning af de forskellige hensyn og interesser, der er inden for et konkret område, samt foretage en vurdering af vindmøllernes påvirkning af mennesker, natur, miljø og landskab. Kommunernes planlægning skal fortsat tage hensyn til nationale interesser, jf. 'Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning', 2018. 1.2 Kommunerne som planmyndighed for vindmøller på land Den fysiske planlægning for vindmøller på land reguleres i medfør af planloven. Det er kommunernes opgave at planlægge for vindmøller, og det kræver, som al anden planlægning, en afvejning af forskellige interesser, herunder varetagelse af hensyn til naboer, hensyn til natur- og landskabsinteresser m.v. Proceduren for vindmølleplanlægning adskiller sig ikke fra den øvrige kommunale planlægning, men i modsætning til andre tekniske anlæg, reguleres planlægningen for vindmøller også i en særskilt bekendtgørelse – bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Derudover gælder generelle regler i bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). Efter planlovens §11, stk. 2 skal kommuneplanen på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen fastlægge i) en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, ii) retningslinjer for arealanvendelsen m.v. jf. planlovens § 11 a og iii) rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. planlovens § 11 b. Kommuneplanen skal som led heri redegøre for planens forudsætninger. Der skal også redegøres for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Efter planlovens § 11, stk. 3, skal de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, vises på kort. Områderne skal afgrænses entydigt på kortbilag. Kommuneplanens retningslinjer for placering af vindmøller skal være i overensstemmelse med bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser, som kommunerne skal tage højde for i deres planlægning. Hensigten med bekendtgørelsen er bl.a. at sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i planlægningsarbejdet for vindmøller. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fastslår hovedprincippet om, at opstilling af vindmøller kun kan ske i særlige vindmølleområder udpeget i kommuneplanen. Bekendtgørelsens bestemmelser understøtter endvidere, at der tages et omfattende hensyn til såvel den landskabelige påvirkning som til de øvrige interesser i det åbne land, herunder nabobeboelser. Udviklingen går i retning af stadig større og mere effektive vindmøller, og det gør det stadig sværere at finde placeringsmuligheder. Målet er, at vindmølleplanlægningen skaber den fornødne plads til opstilling af vindmøller, herunder mulighed for etablering af større områder til opstilling af vindmøller, samtidig med at indpasningen balanceres i forhold til øvrige interesser. Kommunerne skal foretage en afvejning af, hvor det er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller på land. Det gælder tilsvarende for ønsker om byudvikling, placering af tekniske anlæg, m.v. Kommunernes afvejning skal muliggøre, at der kan tages de størst mulige hensyn til såvel naboer, støjpåvirkning, natur, miljø m.v. inden for lovgivningens rammer, jf. f.eks. bekendtgørelse om støj fra vindmøller, der skal overholdes. Det ligger inden for kommunalbestyrelsens planlægningskompetence at afgøre, hvordan de forskellige interesser skal afvejes og udmønte en konkret udpegning af vindmølleområder med tilhørende retningslinjer. Det er ikke et krav, at der skal opstilles vindmøller i de områder, hvor der er retningslinjer for opstilling af vindmøller, men retningslinjerne tjener som et administrationsgrundlag for mulige kommende vindmølleområder og er grundlag for, at interesserede bygherrer kan ansøge om opstilling af vindmøller i de områder, som kommunen har udpeget. Kommunen kan også på baggrund af en afvejning af interesser beslutte, at det ikke er muligt at opstille vindmøller i kommunen. 2. Vindmølletyper og certificering Ved ikrafttrædelse af den seneste ændring af bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller d. 13. september 2019 er kommunen planmyndighed for både produktions- og forsøgsmøller på land uanset møllens totalhøjde. Kommunerne er også fortsat planmyndighed for husstandsvindmøller. Det fremgår af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Dette gælder ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 8 (se afsnit 2.4). Forslag til planer, der var offentliggjort inden den seneste ændring til bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller trådte i kraft d. 13. september 2019, skulle færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 2.1 Certificering Nye vindmøller, som ønskes opstillet i Danmark eller i danske farvande, skal være certificerede i henhold til bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v. (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020). Større vindmøller skal endvidere projektcertificeres ved opstillingen. Projektcertificeringen dokumenterer opstillingsstedets påvirkning på den specifikke vindmølle. Et projektcertifikat kan godt dække en park med flere vindmøller og kan udstedes til en eller flere ejere. Bekendtgørelsen har til formål at sikre, at vindmøller, som opstilles på land, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og som anvendes til elektrisk energiproduktion, ikke indebærer en risiko for personer og husdyrs sikkerhed og sundhed samt for formuegoders sikkerhed, når vindmøller installeres, vedligeholdes eller anvendes, samt efterlever de fastsatte krav om støjudledning. Der henvises til Energistyrelsens hjemmeside for teknisk certificering og servicering af vindmøller på cas.ens.dk . De tekniske forskrifter for vindmøllernes tilslutning til elnettet kan findes på Energinets hjemmeside energinet.dk . Afhængig af hvilken type af certifikat, vindmøllen er opstillet efter, kan det have betydning for, hvilke støjregler der gælder for møllen, jf. bekendtgørelse om støj fra vindmøller (se afsnit 4.4.3). 2.2 Forsøgsmøller Forsøgsmøller er ofte opstillet for at udvikle eller afprøve nye vindmølletyper eller undersøge forhold, der kan forbedre vindmøllers udnyttelse af vindens energi. Ved den seneste ændring af bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, skelnes der ikke længere mellem produktionsmøller og forsøgsmøller fsva. planlægning. Ved forsøgsmøller forstås prototypemøller, serie 0-møller og møller, der er ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v. Prototypemøller er den eller de første ikke-seriefremstillede vindmøller af en ny type, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v. Fsva. serie-0 møller henvises til definition i § 2, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ved serie-0 møller forstås den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype. Serie-0 møller kan have et midlertidigt typecertifikat (B-typecertifikat) med udestående punkter i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. Den tekniske certificering udstedes til producenten eller leverandøren af vindmøllen og gives som udgangspunkt for en 3-årig periode. Såfremt der er behov for yderligere forsøg, skal certificeringen fornys, ligesom ændringer af møllen kræver fornyet certificering. Efter udløb af certificeringen skal vindmøllen enten nedtages, eller der skal udstedes en ny certificering til normal anvendelse. I bekendtgørelse om støj fra vindmøller er det fastlagt, at opstilling af nye vindmøller samt ændring af en vindmølle på en måde, der kan medføre øget støjudsendelse, skal anmeldes til kommunen i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Det betyder, at der for områder med forsøgsmøller kan blive tale om fornyede anmeldelser efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 2.3 Husstandsmøller Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, kan opstilles ved landzonetilladelse, hvis de opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. § 2, stk. 8 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Totalhøjden måles fra terræn, uanset om møllen opstilles på et andet bygningsanlæg. Opføres husstandsmøllerne ikke i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, dvs. fritstående, kræver det, som for alle andre vindmøller, en udpegning i kommuneplanen samt retningslinjer for områdets anvendelse. Opstilling af en enkeltstående husstandsmølle (totalhøjde på op til 25 m) i landzone er undtaget for kravet om, at vindmøller skal screenes for væsentlig indvirkning på miljø, jf. § 16 i miljøvurderingsloven, herunder bilag 2, pkt. 3.j (lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter). Alle elproducerende vindmølletyper er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, og der skelnes ikke mellem horisontal- og vertikalakslede vindmøller (vindturbine). Se yderligere i kapitel 7 under husstandsmøller i hhv. landzone og byzone. 2.4 Havvindmøller Planlægning for opstilling af havvindmøller reguleres ikke i medfør af planloven, men er omfattet af reglerne i lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020 og havplanen. I medfør heraf kan der som altovervejende udgangspunkt alene vedtages planer og meddeles tilladelser til havvindmøller i områder, som er udlagt til vedvarende energi i havplanen. Hvis der er andre myndigheder, der også har udlæg i samme område, skal Energistyrelsen foretage en bilateral afklaring, inden der kan vedtages en plan eller meddeles en tilladelse til opstilling af havvindmøller. Vedtagelse af planer og meddelelse af tilladelser i områder, som ikke i forvejen er udlagt til vedvarende energi, kræver en ændring af havplanen (plantillæg). I sådanne tilfælde skal Energistyrelsen som ressortmyndighed foretage en høring af relevante myndigheder og gennemføre relevante konsekvensvurderinger. Søfartsstyrelsen, som er ansvarlig myndighed for havplanlægningen, gennemfører herefter en offentlig høring, og ændringen udstedes af erhvervsministeren i form af en ændringsbekendtgørelse. I forbindelse med planlægning for fx udbud af havvindmølleparker foretager Energistyrelsen i tillæg til procedurerne efter reglerne om havplanlægning yderligere relevante høringer af myndigheder og evt. interessenter. Endvidere gennemføres en strategisk miljøvurdering af den konkrete plan efter reglerne i miljøvurderingsloven. Der er i havplanen alene udlagt områder til vedvarende energi med henblik på statslige udbud, og områder for de konkrete åben-dør projekter, der er under behandling i Energistyrelsen. Derfor kræver ansøgninger om tilladelse uden for de udlagte områder altid en ændring af havplanen. 3. Kommuneplanprocessen Kommuneplanlægningen for vindmøller adskiller sig ikke væsentligt fra kommuneplanlægningen for øvrige emner efter planlovens § 11 a. Der henvises til ’Vejledning om kommuneplanlægning’, udgivet i 2008, og Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside planinfo.dk for en detaljeret gennemgang. Nedenfor gennemgås væsentlige opmærksomhedspunkter vedrørende planprocessen. 3.1 Kommuneplanens retningslinjer og rammer Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, påhviler det kommunalbestyrelsen at fastlægge retningslinjer i kommuneplanen for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder vindmøller. Det følger endvidere af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer. Bestemmelsen § 2, stk. 1 gælder dog ikke for husstandsvindmøller med en totalhøjde på op til 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 8. Der henvises til kapitel 4 vedrørende de lovgivningsmæssige rammer for placering af vindmøller. Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 8 skal kommuneplanen indeholde rammer for indholdet af lokalplanlægningen for tekniske anlæg, herunder vindmøller. Rammerne kan tilvejebringes i forbindelse med udpegningen af vindmølleområder eller ved den løbende revision af kommuneplanen. Ifølge § 3 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal det areal, som en kommuneplanretningslinje for vindmøller omfatter, være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning skal indeholde bestemmelser om møllernes forventede maksimale antal og maksimale totalhøjde. Der henvises til afsnit 4.1 og 4.2 om hhv. afgrænsning af området og valg af opstillingsmønster. Lokalplanlægning for vindmøller behandles nærmere i kapitel 5. 3.1.1 Temaplaner, kommuneplantillæg og den løbende revision af kommuneplanen Som det fremgår af planlovens § 23 a, stk. 2, ændres og revideres den samlede kommuneplan løbende, enten med kommuneplantillæg for enkelte områder eller temaplaner inden for planperioden, eller ved en samlet revision hvert fjerde år. For vindmøller kan kommunen således ændre sine retningslinjer, herunder hvilke områder der skal være udpeget til opstilling af vindmøller, når og hvis der opstår behov herfor. De planlægningsmæssige forudsætninger for at opstille vindmøller kan have ændret sig, eller kommunen kan have ændret sine planlægningsmæssige prioriteringer som eksempelvis en bolig er blevet nedlagt, og at afstandskravet til denne bolig derfor ikke længere skal iagttages. Kommunen har således mulighed for løbende at tilpasse den fysiske planlægning efter ændrede vilkår og prioriteringer, både for vindmøller og i forhold til øvrige interesser. 3.1.2 Kommunens målsætninger og afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser Ved udpegningen af vindmølleområder skal kommunen foretage en afvejning af en lang række interesser, som kan være modstridende, fx hensyn til beskyttelsen af landskab, natur, nabohensyn overfor hensynet til udbygningen med vedvarende energi. Muligheden for at imødekomme ønsker om bestemte mølleplaceringer, fx på havnen eller langs større veje, vil således afhænge af den samlede afvejning af interesser og hensyn for de konkrete vindmølleområder. I denne afvejning indgår den samfundsmæssige nødvendighed, som kan have reference til for eksempel statslige målsætninger for udbygningen med vindmøller, målsætninger om energi, klima m.v. Inden for bestemte områder, fx kystnærhedszonen eller områder med nationale grundvandsinteresser jf. afsnit 4.7.7. og 4.7.8, kræves der endvidere en særlig planlægningsmæssig og / eller funktionel begrundelse for at opstille vindmøller. Opstilling af vindmøller i denne type særligt beskyttede områder vil kræve en vurdering af alternative placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reelle alternative placeringsmuligheder udenfor et beskyttet område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens målsætning for udbygning med fx vindmøller og vedvarende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for placering af vindmøllerne. Se kapitel 4. for gennemgang af en række opmærksomhedspunkter vedrørende beskyttelses- og benyttelsesinteresser ved udpegning af områder til vindmøller. 3.1.3 Forhold til nabokommuner Placering af vindmøller kan have en række planlægningsmæssige konsekvenser for nabokommunerne. Eksempelvis kan placering af vindmøller påvirke beskyttede landskaber eller kulturhistoriske værdier i en nabokommune, begrænse nabokommunens muligheder for at planlægge for eller give tilladelse til støjfølsom arealanvendelse inden for vindmølleområdets støjkonsekvensområde eller begrænse en kommunes mulighed for at planlægge for vindmøller på ellers velegnede placeringer i nærheden. Støjbidraget fra en vindmøllegruppe placeret tæt på kommunegrænsen kan endvidere betyde, at der ikke vil kunne placeres vindmøller i nabokommunen, fordi den kumulative støjpåvirkning så vil overskride støjgrænserne for en nabobeboelse eller et støjfølsomt område, se afsnit 4.4.3 om støj fra vindmøller. En kommuneplan skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15. Nabokommuner kan gøre indsigelse mod en anden kommunes planlægning, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling, jf. planlovens § 29 b, stk. 1, og således også betragtes som berørt myndighed, jf. afsnit 3.2.4. Planklagenævnet har i en klagesag over manglende høring af en nabokommune (21/02909), afvist klagen med begrundelsen, at påvirkningen skal have en vis tyngde og væsentlighed i forhold til nabokommunens arealinteresser, for at dette udløser et krav om, at en kommune skal redegøre for dette i kommuneplantillægget. Det kan anbefales, at en kommune indgår i et tværkommunalt samarbejde om planlægning af vindmølleområder, som ligger tæt på kommunegrænsen. Dette vil også ofte muliggøre en bedre udnyttelse af potentielle vindmølleområder med en udstrækning på tværs af kommunegrænsen. Hvis kommunerne ikke kan blive enige, når en nabokommune har gjort indsigelse efter § 29 b, stk. 1 og 2, træffes afgørelse af Indenrigs- og Boligministeren jf. § 29 b, stk. 3. 3.2 Planlægningens trin og faser Planlægning for vindmøller indgår i den planlægningsmæssige proces fra kommuneplanstrategi over kommuneplan til lokalplan. Hertil kommer naturligvis de vindmøller, der alene kræver landzonetilladelse. I forbindelse med hvert planlægningstrin er der krav om inddragelse af offentligheden og miljøvurdering af planerne. Endelig vil de fleste konkrete ansøgte vindmølleprojekter være miljøvurderingspligtige (se afsnit 6.1). 3.2.1 Kommuneplanen En afvejning af planlægnings- og miljømæssige interesser i forhold til potentielle placeringsmuligheder for vindmøller i en kommune som helhed kan med fordel foretages forud for en udpegning af vindmølleområder med tilhørende retningslinjer i kommuneplanen. Det giver bl.a. kommunens borgere og tilflyttere et overblik over, hvor der kan forventes at blive opstillet vindmøller. Kommuneplanens retningslinjer for vindmøller danner også grundlag for at interesserede bygherrer kan ansøge om opstilling af vindmøller i de områder, som kommunen har udpeget. Retningslinjerne sætter endvidere, sammen med den øvrige lovgivning, rammerne for, hvilke projekter, der vil kunne ansøges om, herunder hvor mange og hvor store vindmøller, der som udgangspunkt kan forventes opstillet i det enkelte område, se afsnit 4.1. Dette er ikke til hinder for, at der kan planlægges for en placering, som ikke er udpeget i kommuneplanens retningslinjer. Dette vil dog kræve, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som reviderer kommuneplanens retningslinjer for det pågældende område om, at der ikke er sket en samlet planlægning for møller. Planklagenævnet tilkendegav, at der ikke findes et krav i planloven om, at der skal ske en samlet planlægning for vindmøller for hele kommunen, før der planlægges for konkrete vindmølleområder. 3.2.2 Kommuneplanstrategi og foroffentlighedsfase Efter planlovens § 23 a, stk. 1, skal kommunen offentliggøre en kommuneplanstrategi inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Planstrategien er tænkt at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunens udvikling. Den kan med fordel udarbejdes i samarbejder med mange parter. Med en planstrategi har kommunen bl.a. mulighed for at sætte fokus på planlægning for vindmøller og behovet for vedvarende energi. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Ønsker en kommune at fremme planlægningen for vindmøller, som strider mod kommuneplanens retningslinjer, og som der ikke er truffet beslutning om i kommuneplanstrategien, eller som vil være uden for de udpegede vindmølleområder i kommuneplanen, skal kommunen gennemføre en foroffentlighedsfase med tilsvarende mulighed for at fremsætte ideer, forslag og kommentarer til den ønskede ændring af kommuneplanen, jf. planlovens § 23 c. Længden af denne foroffentlighedsfase er ikke fastsat i lovgivningen, men i praksis afsættes der ofte en fire ugers høringsfrist. 3.2.3 Miljøvurdering Efter miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) skal en myndighed gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer jf. lovens §8, stk. 1, hvor disse udarbejdes inden for bl.a. energi, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2, eller hvor disse medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor vil forslag til vindmølleplaner ofte skulle miljøvurderes, medmindre der er tale om mindre ændringer af en plan eller en plan for et mindre område på lokalt plan og en screening fastslår, at planen ikke vil påvirke miljøet væsentligt jf. lovens §8, stk. 2. Myndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved miljøvurdering af planer udarbejdes en miljørapport med en vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse – herunder vurdering af en mulig væsentlig påvirkning af et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde. Miljøvurderingen af et forslag til vindmølleplan eller øvrige kommuneplanforslag skal udgøre et så fyldestgørende beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen som muligt bl.a. ved at sikre inddragelse af berørte myndigheder og offentligheden. Når en myndighed skal gennemføre en miljøvurdering af et forslag til vindmølleplanen, udarbejdes en miljørapport, der skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens bilag 4 jf. § 12, stk. 1. De miljømæssige påvirkninger vil have en vis overordnet karakter, hvor miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og de gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig. Det vil fx ikke være muligt at beregne og vurdere det forventede støjniveau eller skyggekast for et vindmølleområde i en overoverordnet vindmølleplan, så længe den konkrete vindmølletype og præcise placering endnu ikke er fastlagt. Kommuneplanens retningslinjer omfatter udpegning og afgrænsning af vindmølleområder, hvor vindmøller kan lokaliseres som ramme for den videre planlægning af konkrete projekter. Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har i følgende to tilfælde truffet afgørelse om, at den gennemførte miljøvurdering af planlagte vindmølleområder var utilstrækkelig, idet miljøvurderingen for visse emner kun var foretaget på et overordnet og generelt niveau. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.: ”… områderne i vindmølleplanen er fastlagt så præcist, at møllernes lokalisering må antages at skulle ligge indenfor afgrænsningen, og at der derfor har været helt konkrete områder at forholde sig til. (…) det (har) således været muligt at vurdere påvirkningerne i et område på et vist overordnet niveau. (…)”. Nævnet konkluderede herefter: ” Det er Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at planen ville have fået et andet indhold, hvis de i sagen omhandlende vurderinger var blevet gennemført”. Se NoMO 106, januar 2013, samt NMK-41-00157 og NMK-33-01663. Kravet om miljøvurdering gælder ofte også for lokalplaner jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 1. For miljøvurderingspligtige vindmølleprojekter jf. lovens § 15, stk. 1, skal der udover miljøvurdering af lokalplanen, ske en miljøvurdering af det konkrete projekt gennem bygherres udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering til brug for myndighedernes afgørelse om tilladelse til det ansøgte projekt efter miljøvurderingslovens § 25. Disse miljøvurderinger anbefales koordineret i planprocessen, og det er muligt at lave en samlet rapport, se PKN-19/04619 og PKN-19/04620. Det kan dog også anbefales, at udarbejde miljøvurderingerne som to særskilte rapporter for at sikre tydelighed om, at alle kravene efter miljøvurderingsbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven er opfyldt, se afsnit 5.7 og 6.1. 3.2.4 Høring af berørte myndigheder I forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplanens retningslinjer for vindmøller, er der efter miljøvurderingsloven krav om at høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til planen, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Det, der kendetegner, at en myndighed er berørt, er, at den er tildelt en kompetence, som indebærer, at den har et specifikt miljøansvar. Det specifikke miljøansvar skal også være relevant for planen dvs. direkte berørt af planens indvirkning på miljøet. En berørt myndighed er således en myndighed, der efter anden lovgivning m.v. er en forudsætning for planens/programmets mulige realisering. Myndigheder, som oftest høres i forbindelse med vindmølleprojekter omfatter bl.a. Energistyrelsen ved kumulative virkninger fra andre vindmølleprojekter på havet, Forsvaret ved nærhed til flyvestationer, radar- og kommunikationsanlæg, militære etablissementer eller militært øvelsesterræn, Trafikstyrelsen vedr. lysmarkeringskrav ift. luftfartsloven, Vejdirektoratet eller Banedanmark ved nærhed til overordnede veje eller jernbaner, Miljøstyrelsen vedrørende mulig påvirkning af Natura 2000-områder, beskyttede arter og overordnede statslige interesser, herunder landskabsinteresser, samt nabokommuner ved placering tæt på kommunegrænsen. Det kan anbefales, at en kommune i forbindelse med vindmølleplanlægningens høringsprocedure inddrager mulige statslige myndigheder, som efter planlovens § 29 kan gøre indsigelse mod planens gennemførelse. Det kunne fx gælde Kirkeministeriet ved udpegning tæt på kirker i landskabet. Det kan anbefales, at høringen af berørte myndigheder koordineres med en eventuel foroffentlighedsfase for at kvalificere den videre planlægning og miljøvurdering bedst muligt. Myndigheder, der betragtes som berørte, skal høres igen i forbindelse med offentliggørelsen af planforslaget med tilhørende miljøvurdering. Hvis konkrete projekter eller planer/programmer kan forventes at medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, træder Espoo-konventionen og SEA-protokollen i kraft og der skal foretages en høring af berørte nabostater jf. miljøvurderingslovens kapitel 15. Information til berørte nabostater om miljøvurderingen bør ske så tidligt som muligt og senest i forbindelse med afgrænsningen af miljørapporten jf. afsnit 3.2.5. I Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig myndighed for Espoo-konventionen. Høringen af berørte nabostater sker via Espoo-teamet i Miljøstyrelsen, som sørger for at videreformidle. Høringen efter Espoo-konventionen foretages samtidig med den nationale høring af offentligheden. Man skal være opmærksom på at lægge ekstra tid ind til koordinering af den internationale høring. 3.2.5 Afgrænsning af miljøvurdering I lovens § 11 beskrives afgrænsningen af miljørapportens indhold. Processen angår den fase, hvor myndigheden med udgangspunkt i indholdsfortegnelsen til den kommende miljørapport gennemfører en afgrænsning af de væsentlige forhold, som skal beskrives, analyseres og vurderes i miljørapporten, samt fastlægger et egnet detaljeringsniveau for den konkrete miljøvurdering. Myndigheden skal ligeledes tage stilling til, om vurdering af alternativer er relevant. Lovens bilag 4, som beskriver indholdet af miljørapporten, kan med fordel anvendes som tjekliste for afgrænsningen. Resultatet af foroffentlighedsfasen, samt høring af berørte myndigheder, indgår også i den samlede fastlæggelse af miljørapportens indhold. Det er ikke nødvendigvis alle forhold, som er kommet frem i forbindelse med foroffentlighedsfasen, som skal undersøges i selve miljørapporten, men fravalget af emner fra foroffentlighedsfasen skal kunne begrundes. 3.2.6 Kommuneplanforslag og offentlighedsfase Bestemmelserne for offentliggørelse af kommuneplanforslag og miljøvurdering for en vindmølleplan som for øvrige kommuneplanforslag svarer til de generelle bestemmelser for øvrige planemner, jf. planlovens § 24 og § 25. Offentlighedsfasen skal som udgangspunkt mindst vare 8 uger, men kommunalbestyrelsen kan i nogle tilfælde fastsætte en kortere periode jf. § 24. I denne fase kan offentligheden, interesseorganisationer og andre myndigheder komme til orde. Miljørapporten og planforslaget skal være offentligt tilgængeligt. Når planforslaget offentliggøres sammen med miljørapporten kan der eventuelt holdes et offentligt møde, hvor de bagvedliggende mål for planerne og dokumenterne præsenteres. Det er særligt vigtigt i den overordnede planlægning, hvor vindmølleområderne identificeres og udlægges, at få debatteret hvor og ud fra hvilke hensyn, der kan og bør stå vindmøller. I den senere planproces for et konkret ansøgt projekt bør diskussionen således i højere grad handle om, hvilken påvirkning møllerne kan forventes at få, og de muligheder, der findes for at reducere eventuelle miljøpåvirkninger ved projekttilpasninger og/eller afværgeforanstaltninger. 3.2.7 Vedtagelse og klagemulighed Hvis offentlighedsperioden fører til efterfølgende ændringer af det kommuneplanforslag, som ønskes vedtaget, og ændringerne på væsentlig måde har betydning for andre borgere eller myndigheder m.v. end dem, der er kommet med indsigelser på dette punkt, kan den endelige vedtagelse ikke ske før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig, jf. planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Ved væsentlige ændringer i et forslag til kommuneplan skal Indenrigs- og Boligministeren endvidere have lejlighed til at udtale sig, og kommunalbestyrelsen fastlægger en frist herfor. Ændringer, der er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal offentliggøres på samme måde som det oprindelige planforslag i en ny offentlighedsfase. Tilføjelse af nye vindmølleområder, som ikke tidligere har fremgået af planforslaget fx på baggrund af forslag fra offentlighedsperioden, vil være en så omfattende ændring, at der reelt foreligger et nyt planforslag. Dette gælder også, selvom disse områder oprindeligt indgik i miljøvurderingen af planen, men i det første offentliggjorte planforslag var blevet fravalgt. Hvis kommunalbestyrelsen derimod ønsker at reducere i antallet af udpegede vindmølleområder efter offentlighedsperioden, skal lodsejerne til de pågældende områder have lejlighed til at udtale sig, inden beslutningen om at fravælge et område kan tages. Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kan vedtagelsen af en kommuneplan indbringes for Planklagenævnet, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Planklagenævnet skal ikke tage stilling til om den vedtagne kommuneplan er hensigtsmæssig eller rimelig. Kommunalbestyrelsens afvejning af forskellige interesser kan med andre ord ikke indbringes til prøvelse. Miljøvurdering af planer efter planloven påklages ligeledes til Planklagenævnet. For yderligere information om klageproces henvises til Planklagenævnets vejledning på hjemmesiden for Nævnenes Hus, naevneneshus.dk . Se afsnit 5.9 angående klagemulighed for lokalplaner. 4. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen 4.1 Afgrænsning af vindmølleområdet Efter planlovens § 11, stk. 3 skal de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, vises på kort. Områderne skal afgrænses entydigt på kortbilag. Kommuneplanens retningslinjer, jf. § 11 a, nr. 5, skal angive, hvor i kommunen vindmølleudbygningen kan ske. Udpegningen skal ifølge § 3 stk. 1 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle. Det er ikke efter denne bestemmelse et krav, at kommunen har taget stilling til placeringen af møllerne inden for de udpegede områder. At en udpegning skal være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle vil sige, at kommunalbestyrelsen afgrænser de pågældende vindmølleområder, så afgrænsningen afspejler de forventede reelle muligheder for vindmølleopstilling i et givent område. Der er ikke krav om, hverken i kommuneplanens retningslinjer jf. planlovens § 11 a, nr. 5, eller i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, at det angives hvor og med hvilket opstillingsmønster, møllerne forventes opstillet. Afgrænsningen af området bør dog, af hensyn til kommende bygherre og ikke mindst af hensyn til dialogen med lokalbefolkningen, være tilpasset det enkelte område, så der udpeges et felt, hvor der muligvis vil være en eller flere reelle opstillingsmuligheder. Det vil sige, at afgrænsningen af området vil afspejle den viden, der er på det pågældende tidspunkt i planprocessen, hvor der ikke nødvendigvis er kendskab til et konkret projekt eller opstillingsmønster. Der findes ikke et krav i planloven om, at der skal ske en samlet planlægning for vindmøller for hele kommunen, før der planlægges for konkrete vindmølleområder jf. 3.2.1. 4.2 Opstilling i et letopfatteligt geometrisk mønster Efter § 2 stk. 4 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal vindmøller, der opstilles i grupper, opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. Undtaget fra bestemmelsen er husstandsmøller med totalhøjde på op til 25 m, opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg jf. § 2 stk. 8. Ved fastlæggelsen af opstillingsmønstret for vindmøller i forslaget til en lokalplan må kommunen tage udgangspunkt i såvel det landskab, som møllerne skal opstilles i, som møllernes betydelige fjernvirkning. Det skal begrundes, hvorfor et opstillingsmønster forventes oplevet geometrisk let opfatteligt, set i forhold til landskabet – og altså ikke set ”oppefra”. Dette vil fremgå af miljøvurderingen af lokalplanforslaget, hvori redegøres for opstillingsmønstrets visuelle indflydelse på omgivelserne. For grupper med 3 til 4 møller anbefales opstilling i lige rækker med en afstand mellem møllerne på 3-4 gange rotordiameter. For grupper med 5 eller flere møller anbefales opstilling i lige eller buede rækker. Planklagenævnet bemærker i en afgørelse fra 2020 (PKN-18/06454), at der altid vil være vinkler, hvorfra en bue fremstår vanskelig at opfatte som visuelt harmonisk. Kravet om let opfatteligt geometrisk mønster må således i forhold til en bue opfattes som et krav om, at opstillingen samlet set fremstår med et let opfatteligt mønster. Terrænforhold og øvrige landskabselementer i området kan have betydning for vurderingen af vindmøllernes synlighed i landskabet og fjernvirkning. Beliggenhed af bakkepartier eller meget skov eller læhegnsbeplantning omkring et vindmølleområde, kan i nogle situationer gøre synligheden af møller mindre. Tilsvarende kan et åbent og fladt terræn give mulighed for lange udsyn, og vindmøller vil ofte særligt over vandflader, såsom store søer, fjord eller hav, være synlige på større afstande end over land. Møllernes farve, proportioner og udseende kan endvidere have betydning for vurderingen af vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet samt betydelige fjernvirkning (se evt. afsnit 4.5). Derudover har rotorhastighed betydning, idet mindre mølletyper typisk roterer hurtigere og kan give en noget forstyrrende bevægelse i et ellers roligt landskabsbillede. Modsat vil større møller med en væsentlig større rotordiameter rotere langsommere, hvilket kan give oplevelsen af en rolig bevægelse, der kan virke mindre forstyrrende for det samlede landskabsbillede. Afstanden til møllerne har også betydning for oplevelsen af møllerne, da det på store afstande kan være svært at adskille møllerne fra andre landskabselementer, og de kan opleves som en udefinerbar del af baggrunden. På kort afstand kan møllerne opleves dominerende. Med hensyn til opstilling af husstandsmøller henvises til kapitel 7. 4.3 Maksimal totalhøjde og antal møller Kommuneplanens rammer for hvert af de udpegede vindmølleområder skal indeholde bestemmelser om forventet totalhøjde og forventede maksimale antal vindmøller. Angivelsen har bl.a. til hensigt at give borgere, bygherre m.v. mulighed for at vurdere konsekvenserne af planforslaget. ændret med en ophævelse af højdebegrænsningen for almindelige produktionsmøller på 150 m. Efter § 2 stk. 3 i bekendtgørelse om planlægning for vindmøller må der ikke fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen for vindmøllers totalhøjde. Rammerne for lokalplanlægning skal således bygge på en konkret afvejning af forskellige interesser og skal begrundes med planlægningsmæssige hensyn. Det er kommunernes ansvar at ajourføre deres kommuneplaner med den regelændring. Ved vindmøllers totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Der måles til terrænhøjden ved foden af mølletårnet svarende til den ansøgte terrænkote i naturligt terræn. Ved naturligt terræn, i bygningsreglementets forstand, forstås det oprindelige terræn som fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse. Efterfølgende ændringer i form af udgravning, påfyld etc. i terrænet medfører derfor ikke i sig selv en ændring i fastlæggelsen af det naturlige terræn. 4.4 Opmærksomhedspunkt: Boliger 4.4.1 Afstandskrav mellem vindmøller og beboelse Efter bekendtgørelse om planlægning for vindmøller § 2, stk. 2, må der ikke gives tilladelse efter planloven til at placere vindmøller nærmere beboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejerens beboelse (§ 2, stk. 7) eller for husstandsmøller opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (§ 2, stk. 8). Afstandskravet til beboelse (naboafstandskravet) har været gældende i vindmøllecirkulæret fra 1999 og skal forebygge, at nabobebyggelse påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt, skyggekast og lysafmærkninger. Gener fra glimt (solreflekser) vurderes i dag dog stort set at være elimineret med moderne vindmøller. Naboafstandskravet skal ses sammen med bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som sikrer nabobeboelse mod væsentlige gener fra støj, og begge regelsæt skal overholdes. Naboafstandskravet har væsentlig betydning for afgrænsningen af de udlagte vindmølleområder i kommuneplanen. Endvidere skal de udpegede vindmølleområder, jf. bekendtgørelse om planlægning for opstilling af vindmøller § 3, stk. 1, være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle, ligesom der kan være andre beskyttelseshensyn, som kan reducere det udlagte vindmølleområde. Udpegningen af områder til vindmøller bygger på en afvejning af de forskellige interesser og en planlægningsmæssig begrundelse. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at afveje de forskellige interesser. Efter § 2 stk. 3 i bekendtgørelse om planlægning for opstilling af vindmøller må kommunalbestyrelsen ikke fastsætte retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, der øger naboafstandskravet i bekendtgørelsens § 2 stk. 2. Når vindmølleområderne udpeges, kan afstanden til nabobeboelse – efter en konkret afvejning – dog godt blive større end bekendtgørelsens bestemmelse om mindst fire gange møllehøjden. Eksempelvis kan hensynet til at sikre byudviklingsmuligheder godt resultere i en større afstand til eksisterende nabobeboelse. Andre eksempler kan være landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller miljøinteresser, der nødvendiggør en større afstand til nabobeboelse i det konkrete tilfælde. Den planlægningsmæssige begrundelse skal altid varetage saglige hensyn. Afstanden mellem vindmøller og beboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til beboelsesejendommens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle. Naboafstandskravet kan i lokalplanlægningen imødegås ved at opkøbe eller ekspropriere ejendomme og efterfølgende nedlægge boligerne på ejendommene. Naboafstandskravet hindrer dermed ikke, at der planlægges for vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde eller ved en afstand, hvor støjgrænserne ikke kan overholdes, såfremt denne beboelse i miljøvurderingen af lokalplanforslaget forudsættes nedlagt. Muligheden for at nedlægge boliger kan bidrage til at identificere nye potentielle områder samt bidrage til bedre afgrænsning af potentielle vindmølleområder. Se mere om nedlæggelse af boliger ved frivilligt opkøb eller ekspropriation i afsnit 5.5. Kommunerne kan ikke ekspropriere alene på grundlag af en kommuneplan, jf. planlovens § 47, stk. 1. 4.4.2 Skyggekast Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind, som i høj grad er årstidsbestemt. Derudover afhænger generne fra skyggekast af antallet af vindmøller i en gruppe, deres placering i forhold til nabobeboelserne, vindmøllernes rotordiameter samt af terræn- og landskabsforhold. Generne bør, ligesom støjgener, vurderes i forhold til både beboelse og udendørs opholdsarealer som haver og terrasser m.v. i umiddelbar tilknytning til beboelsen. Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast. EMD International A/S har udarbejdet et computerprogram, WindPRO, Shadow, der muliggør skyggekastberegninger. Programmet kan både bruges til beregninger, hvor der ikke er taget hensyn til de meteorologiske forhold (Worst case) og til beregninger, hvor der er taget hensyn til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiske forhold i et normalår (Real case eller reel skyggetid). Ved skyggetid forstås skyggekast fra rotorarealet i det samlede tidsrum inden for et givent areal. Ved anvendelse af reel skyggetid kan der tages hensyn til, at skyggekast forekommer oftere i sommermånederne end i vintermånederne. Det anbefales, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Hvis en helhedsvurdering viser, at den bedst egnede placering medfører, at de anbefalede 10 timers maksimale skyggekast ikke kan overholdes, bør kommunen iværksætte tiltag til at bringe den beregnede reelle skyggetid under 10 timer/ år. Der kan i § 25-tilladelsen fastsættes vilkår for at standse vindmøllerne på kritiske tidspunkter på baggrund af miljøkonsekvensrapportens beregninger og vurdering, se også afsnit 4.6.5 om afværgeforanstaltninger. Ved beregning af reel skyggetid bør der tages udgangspunkt i basisforudsætningerne, som angivet i bilag 1. Som dokumentation bør der udover en produktionsberegning foreligge detaljerede beregninger af tidspunkter for solopgang, solnedgang, skyggeperiodens start og stop samt varighed for hver af de berørte nabobeboelser. Dokumentation kan danne grundlag ved kontrol af, om den beregnede skyggetid hos en nabo overholdes på de 10 timer ved at foretage en optælling af, om vindmøllen har været lukket ned i tilstrækkeligt antal timer. Dokumentation for skyggekastberegningerne og resultaterne anbefales endvidere at inkludere en angivelse af de anvendte basisforudsætninger og de valgte inputparametre. Derudover bør relevante data til dokumentation af lysintensitet, driftsforhold og vindretning gemmes af vindmølleejer og udleveres til offentlig myndighed på forlangende i forbindelse med verifikation af skyggekastbelastningen fra en given vindmølle. Ved en placering i zonen mellem 1 og 1,7 x totalhøjden fra overordnede veje og jernbaner kan det endvidere anbefales at vurdere, hvorvidt placeringen af vindmøller vil give skyggekast eller andre fysiske og/eller sikkerhedsmæssige konsekvenser på/ for jernbaner og overordnede statslige veje, se også afsnit 4.7.1. Hvis fx skyggekast på overordnede statslige veje eller jernbaner risikerer at udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko, vil Vejdirektoratet eller Banedanmark kunne gøre indsigelse og kræve, at der etableres afværgeforanstaltninger eller at møllerne flyttes længere væk fra den overordnede vej eller fra jernbanen. 4.4.3 Støjgrænser og støjfølsom arealanvendelse Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller fastsætter bindende støjgrænser, som vindmøller skal overholde i omgivelserne samt de metoder, hvormed støjen skal vurderes. Bekendtgørelsen administreres af kommunen som miljømyndighed inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven, uafhængigt af planloven, for så vidt angår vindmøller på land. Der henvises til Miljøministeriets ’Vejledning om støj fra vindmøller’, udgivet i 2021, for en mere udførlig gennemgang af bekendtgørelsen. I konkrete vindmølleprojekter indgår det beregnede støjbidrag som en væsentlig forudsætning for de mulige placeringer af vindmøllerne og for hvilke typer vindmøller, der vil kunne etableres. Bekendtgørelsens støjgrænser har sammen med afstandskravet til nabobeboelse i bekendtgørelse om planlægning for vindmøller væsentlig betydning for en vindmølles endelige placering og kan i nogle tilfælde betyde, at vindmøllen må placeres i en større afstand til beboelse end fire gange møllens totalhøjde, for at støjgrænserne kan overholdes. Det gælder især for projekter med flere vindmøller, afhængigt af den enkelte vindmølletype. Den udsendte støj varierer for forskellige vindmølletyper, idet møllens udformning og konstruktion har væsentlig betydning herfor, og støjbelastningen i omgivelserne kan derfor ikke vurderes alene på baggrund af vindmøllens højde eller installerede effekt. I en eventuel overordnet kommuneplanlægning for udlagte vindmølleområder, hvor der endnu ikke er ansøgt om opstilling af konkrete vindmøller, er det ikke muligt at fastlægge den endelige placering og størrelse af vindmøllerne i forhold til det forventede støjbidrag, og der må derfor ske en tilpasning af placeringen af møllerne inden for vindmølleområdet i den senere konkrete planlægning for vindmøller. Støjfølsom arealanvendelse Begrebet støjfølsom arealanvendelse er i bekendtgørelse om støj fra vindmøller, jf. § 2, stk. 1, defineret som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at den faktiske anvendelse af et område kan betyde, at der er tale om støjfølsom arealanvendelse, selv om det ikke er udlagt som sådant. I områder til støjfølsom arealanvendelse kan bygninger til boligformål, institutioner, sommerhuse mm. placeres overalt i området, og derfor skal de udendørs støjgrænser overholdes overalt i området og ikke kun på områder, der aktuelt benyttes som opholdsarealer. Dog betragtes vejarealer, parkeringspladser, regnvandsbassiner og tilsvarende arealanvendelse samt delområder i en lokalplan, der specifikt er udlagt til ikke støjfølsom arealanvendelse, ikke som støjfølsomme. Der kan opstå spørgsmål, om et konkret område faktisk anvendes til boligformål, eller om området i stedet har karakter af spredt bebyggelse. Hvis det er spredt bebyggelse, er det støjgrænserne for nabobeboelse i det åbne land, der skal være gældende. Områder med spredt bebyggelse er karakteriseret ved, at det samlede antal af boliger i området er begrænset, og at de indbyrdes afstande mellem boligerne er relativt store. I modsætning hertil er der i boligområder tale om samlet beliggenhed af flere boliger, som er beliggende med små indbyrdes afstande. Det følger af planlovens § 15 a, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Det betyder, at der er et forbud mod at udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, medmindre der fastsættes afskærmningsforanstaltninger, som kan sikre, at støjgrænserne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra vindmøller, kan overholdes. Derudover skal det også ved gennem landzoneadministrationen sikres, at der ikke etableres støjfølsom arealanvendelse såsom boliger inden for et vindmølleområdes støjkonsekvenszone. I forhold til landzoneadministrationen er Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller kun bindende for vindmøllens ejer. Der bør derfor ikke gives landzonetilladelse til støjfølsom arealanvendelse inden for en vindmølles støjkonsekvenszone, da det ellers vil begrænse vindmøllens anvendelse og i yderste konsekvens kunne betyde, at vindmøllen skal nedlægges, uanset at vindmøllen som udgangspunkt var lovligt etableret. Planlovens § 36 stk. 1, nr. 3 og 14 samt § 37 åbner imidlertid op for etablering af boliger uden landzonetilladelse i forskellige situationer, herunder boliger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, medhjælperboliger og/eller en aftægtsbolig på landbrugsejendomme over 30 ha samt indretning af en bolig i en overflødiggjort landbrugsbygning. Det kan derfor i forbindelse med afgrænsning og planlægning af vindmølleområdet anbefales at vurdere risikoen for etablering af sådanne boliger i tilknytning til en ejendoms eksisterende bebyggelsesareal for at forebygge en mulig konflikt. Derudover kan der henvises til støjbekendtgørelsens § 7 om beboelse m.v., der opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for et støjkonsekvensområde omkring forsøgsmøller mm. Støjkonsekvensområdet kan først fastlægges på baggrund af de konkret anmeldte vindmøllers beregnede støjbidrag efter vedtagelse af lokalplanen. I den periode, hvor et vindmølleområde kun er udpeget i kommuneplanen, men endnu ikke er lokalplanlagt, kan et støjkonsekvensområde derfor ikke fastlægges. Man må i stedet ved opmærksomhed i planlægningen så vidt muligt sikre, at der ikke uhensigtsmæssigt etableres eller planlægges for støjfølsom arealanvendelse, som kan hindre udnyttelsen af det udlagte vindmølleområde. Derudover kan der henvises til støjbekendtgørelsens § 7 om beboelse m.v., der opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for et støjkonsekvensområde omkring forsøgsmøller mm. 4.5 Opmærksomhedspunkt: Landskab 4.5.1 Landskabelige bevaringsværdier Afvejningen mellem planlægning for vindmøller og landskabsinteresserne sker primært i kommuneplanlægningen, hvor kommunerne skal afveje forandringer i det åbne land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne. I varetagelsen af de landskabelige interesser i kommuneplanlægningen lægger planlovens §11 a vægt på tre forhold: Beskyttelse af de særligt værdifulde landskaber, beskyttelse af de større sammenhængende landskaber og en generel sikring af, at byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne, når de etableres. Se også ’Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning’, 2018, jf. §29, stk. 1. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabel

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner