Beta
RETSINFO 9562/2022
RETSINFO 9562/2022 — Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0728
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde
DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne.
I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring.
Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle.
Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger.
Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse.
Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] ved advokat Lasse Skaarup Christensen har klaget til Pressenævnet over udsendelsen
”Kontant: Tvivlsomme tyske værkstedspriser”
, som blev bragt den 11. august 2021 på DR1, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har navnlig klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Den 23. marts 2021 skrev DR følgende via mail til [Klager 3]:
”Kære [Klager 3],
Du har talt med min kollega, [Programværten], vedr.
en Kontant-udsendelse om kundeoplevelser i [Klager 1]-kæden.
Jeg kan forstå, at du allerede i telefonen har tilkendegivet, at du gerne vil stille op til et tv-interview omhandlende konkrete kundeeksempler samt jeres overordnede forretningsstrategi.
Her som lovet en uddybning af de oplevelser, vi har med.
I udsendelsen medvirker flere kunder, som føler, at de enten har købt eller er blevet tilbudt unødvendige reparationer på anbefaling fra et [Klager 1]-værksted.
Vi har desuden talt med tidligere medarbejdere, der fortæller, at disse kundeoplevelser ikke er enkeltstående.
De beretter om, at det er en mere eller mindre bevist strategi i [Klager 1]-kæden, at værkstederne på den måde skal forsøge at finde ofte dyre reparationer, hvor der i virkeligheden er tvivl om behovet.
Kunde 1: Får skiftet bremser på 1,5 år gammel bil i Fredericia.
Bilen er en Peugeot 208 med reg.
nr. [Registreringsnr.
A].
Spørger efterfølgende flere mekanikere til råds og alle stiller sig meget undrende overfor dette.
Han skriver en negativ anmeldelse, og får herefter en kreditnota på 1400 og en indrømmelse af fejlen.
Kunde 2: Får lavet service på bil forud for syn i Ballerup.
Bilen er en Mercedes ML 320 med reg.
nr. [Registreringsnr.
B].
Får at vide, at der skal laves for over kr. 44.000, hvis bilen skal gå gennem syn.
Et andet værksted laver reparationer for lidt over kr. 6.000, hvorefter bilen går gennem syn.
Kunde 3: Får lavet service i Ballerup og får i den forbindelse at vide, at bilen har alvorlige fejl for kr. 17.365.
Bilen har reg.
nr. [Registreringsnr.
C].
Kører herefter bilen til autoriseret værksted, som siger, at bilen kun skal have nye bremser foran.
Bilen fejler ikke andet.
Vi har efterprøvet påstandene fra de tre kunder ved at sende tre biler på værksted i henholdsvis Viby, Fredericia og Ballerup.
De tre biler er:
En Toyota Aygo med reg.
nr. [Registreringsnr.
D].
Bilen har kun en defekt baglygte, men I tilbyder os en rens af udstødningen, fordi den forurener for meget.
En Renault Clio med reg.
nr. [Registreringsnr.
E].
Bilen har en knækket forfjeder og nedslidte forbremser.
Begge skiftes.
En Skoda Superb med reg.
nr. [Registreringsnr.
F].
Bilen har ingen fejl, men bliver tilbudt ny kobling og svinghjul til over 20.000 kr.
Vi vil gerne gennemføre interviewet i uge 14 på jeres værksted i Kolding.
Hvordan passer det jer?
Bedste hilsner,
[Journalisten]
Journalist, DR Nyheder”
[Klager 3] deltog herefter i et interview med DR, som er gengivet i udsendelsen.
Den påklagede udsendelse
DR bragte den 11. august 2021 på DR1 forbrugermagasinet
”Kontant: Tvivlsomme tyske værkstedspriser”
.
Udsendelsen, som varer ca. 42 minutter, er fortsat tilgængelig på dr.dk med følgende omtale:
”Værkstedskæden [Klager 1] beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til intetanende kunder.
Se med når Kontant sender biler på værksted for at undersøge påstande om snyd og konfronterer ledelsen med resultatet.
”
Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende:
[Tidskode 03:36-04:52]
”Programværten, speak voiceover
: Men er det kunderne, der betaler prisen for virksomhedens succes?
På Kontant har vi været i kontakt med flere bilejere, der mener, at [Klager 1] har forsøgt at sælge dem dyre og unødvendige reparationer.
”
Der klippes til optagelser af [Klager 1], med krydsklip mellem lydoptagelser af telefonsamtaler med to kunder:
”
[Kunde A] (kundeoptagelse)
: Jeg skulle have lavet service på min bil.
De ringer så til mig og siger, at der skal både nye støddæmpere på, der skal ny gearkasse.
Ja, der skal mange ting laves ved min lille Fiat Panda.
Det ville jo løbe op i 15-16.000.
[Kunde B] (kundeoptagelse)
: Så ringer han efter et par timer.
Jamen, de har fundet nogle fejl på bilen.
Og så siger han: Dine viskerblade er nedslidte, og dine forbremser skal renses.
Og dine dæk er fuldstændigt nedslidte, de skal skiftes.
Og så er der en drivrem, der flosser, og der er bagbremser, der er nedslidte også.
Det var virkelig meget.
Altså min bil er kun fire år gammel, den skulle til det første syn nu her, ikke.
Jamen, det ville blive i hvert fald 12.000.
Og så kommer jeg til syn her i tirsdags, og det eneste han siger til mig, det er, at min højre bagbremse skal renses, fordi den er beskidt.
[Kunde A] (kundeoptagelse)
: Jeg har kørt en 20-30.000 kilometer uden at få skiftet noget som helst på den.
Det har ikke været nødvendige reparationer.
”
[Tidskode 07:06-07:54]
”Programværten, speak voiceover
: Vi vil undersøge påstandene og sender tre biler på hvert sit [Klager 1]-værksted.
Men først er vi nødt til at kende bilernes stand og får hjælp af FDM.
”
Der vises optagelser af programværten, som mødes med [Centerlederen], som er centerleder hos FDM.
De mødes på FDMs værksted:
”
Programværten
: Så, jeg har en Toyota til dig.
Programværten, speak voiceover
: Den første er en Toyota Aygo fra 2011.
[Bilen vises i animeret format med teksten ”MODEL: TOYOTA AYGO 3/5 DØRS.
ÅRGANG: 2011.
ANTAL KØRTE KILOMETER: 158.387”]
Programværten
: Var det lige på kanten eller hvad?
Programværten, speak voiceover
: Bil nr. to er en Renault Clio årgang 2017.
[Bilen vises i animeret format med teksten ”MODEL: RENAULT CLIO.
ÅRGANG: 2017.
ANTAL KØRTE KILOMETER: 52.604”]
Programværten
: Så har jeg en Skoda til dig.
Programværten, speak voiceover
: Og bil nr. tre en Skoda Superb fra 2016.
[Bilen vises i animeret format med teksten ”MODEL: SKODA SUPERB.
ÅRGANG: 2016.
ANTAL KØRTE KILOMETER: 169.892”]
Programværten, speak voiceover
: Bilerne bliver grundigt gennemgået af en FDM-tekniker med mere end 30 års erfaring.
Og FDM ved ikke hvilken værkstedskæde, Kontant undersøger.
”
[Tidskode 08:02-10:11]
Der vises optagelser af programværten, der mødes med [Kunde C], som er tidligere kunde hos [Klager 1].
Programværten og [Kunde C] sidder i Kontant-bilen:
”Programværten, speak voiceover
: I Ballerup ligger et andet af [Klager 1]-kædens værksteder.
Her afleverer [Kunde C] sin Mercedes ML320, som hun har købt brugt bare otte måneder tidligere.
Bilen skal nu synes, og hun vil sikre sig, at den uden problemer kan gå igennem.
[Kunde C]
: Jeg hører jo nogen reklamer i radioen blandt andet om [Klager 1], som matcher tyske værkstedspriser.
Jeg tænker, at det er en tysk bil, og tænker, at det giver god mening at køre den ud til dem.
Programværten, speak voiceover
: Samme dag får hun et opkald fra værkstedet.
Mekanikeren har nu fundet de ting, der skal laves, hvis bilen skal klare syn.
[Kunde C]
: Så ringer han til mig.
Så siger han, at han håber, at jeg sidder ned, for der skal altså laves for 44.500.
Den var simpelthen i så dårlig stand, at det ville ikke være forsvarligt at køre i den.
Altså, jeg blev fuldstændigt blæst bagover.
Jeg tænkte bare, at det kan simpelthen ikke passe, at vi har købt en bil for otte måneder siden, og så er der så mange ting.
Programværten
: Og da du køber bilen, hvordan er standen der?
[Kunde C]
: Den er rigtig god.
Vi har heller ikke haft problemer med den, og der har ikke været noget med den overhovedet.
Den har bare kørt, som den skulle.
[Programværten kigger på [Klager 1]s tilbud til [Kunde C]]
Programværten
: 44.896 kr. og 21 ører.
Kunden
: Ja.
[Der vises nærbilleder af [Klager 1]s tilbud, mens programværten og [Kunde C] taler om tilbuddets indhold]
Programværten
: Drivaksel foran både i venstre og højre side foran.
7.000 og noget for den ene, 5.400 for den anden.
Og det er ex moms det her.
[Kunde C]
: Yes.
Programværten
: Og så er der noget med en tandstang til over 10.000.
[Kunde C]
: Ja.
Programværten
: Ex moms.
[Kunde C]
: Så derfor vælger jeg så at kontakte ham, vi har købt bilen af, som siger, at det lyder meget mærkeligt, at alle de her ting skal laves.
Og han foreslår så at komme og hente bilen og så selv kigge på den.
Og så ringer han så og siger, at han har fået den igennem syn, men til 6.000 kr. Og at de ting der står, blandt andet den tandstang, den fejlede ikke noget.
Programværten
: Det er jo en tandstang til over 10.000 plus moms.
[Kunde C]
: Ja.
Altså jeg fik lidt en følelse af, at det var sådan en ”går den, så går den”.
”
[Tidskode 10:12-11:46]
”Programværten
: Vi får nu kontakt til flere tidligere medarbejdere, der har været ansat under tvillingerne [Klager 3] og [Klager 2].
Tidligere mekaniker, telefonisk (sløret stemme)
: Jeg har aldrig været et sted, hvor de hungrede så meget efter mersalg.
Hvis der var knækket en fjeder i højre side, så fik den nye fjedre i begge sider og alle tilhørende dele.
Hvis kunden selv nævner, at den har en lyd på bremserne, så hedder det sig ”for alt i verden skal der skiftes bremser, for så er der helt sikkert noget i vejen”.
De bliver ikke bare skilt ad og renset, selv om der måske er 50.000 km tilbage.
”
Der vises optagelser af programværten, der mødes med en tidligere værkfører hos [Klager 1].
Den tidligere værkfører optræder anonymt:
”
Programværten
: Hvorfor er det vigtigt, at du er anonym, når vi skal snakke sammen?
Tidligere værkfører
: Ellers vil brødrene sagsøge mig ind i helvede.
Programværten, speak voiceover
: Vi møder en af de tidligere medarbejdere.
Han har haft en helt central placering som værkfører på et af værkstederne.
Programværten
: Hvad var din rolle?
Tidligere værkfører
: Det var at sørge for at sælge til kunden.
Som værkfører skal man tage, hvad man kan, fra kunden.
Hvis der bliver problemer, skal de nok redde dig ud af den.
Programværten, speak voiceover
: Vi viser værkføreren det tilbud på Mercedesen, som [Klager 1] – ifølge kunden – hævdede var helt nødvendigt for, at bilen kunne klare et syn.
Pris lige knap 45.000 kr.
Programværten
: Du skal lige prøve at se det engang.
[Den tidligere værkfører kigger på tilbuddet]
Tidligere værkfører
: Den er fin.
Ham, der har lavet det, har fået et klap på skulderen.
”
[Tidskode 12:26-12:54]
”
Programværten
: Hvem bestemmer, at det foregår på den her måde?
Tidligere værkfører, anonymiseret
: Det gør [Klager 2].
Det var ham, der styrede værkstederne.
Han slår ikke de små på værkstederne.
Han slår ledere og værkførere.
Programværten
: Så ledelsen i [Klager 1] ved udmærket, at det fungerer på den her måde?
Tidligere værkfører, anonymiseret
: Ja.
Det kommer fra dem.
Den er ikke længere.
Hvis man ikke vil, har man ikke den rette [Klager 1]-DNA.
”
[Tidskode 12:58-13:42]
Der vises optagelser af programværten, der ringer til [Klager 2]:
”
[Klager 2] (telefonisk)
: Det er [Klager 2]
Programværten (telefonisk)
: Goddag, [Klager 2].
Det er [Klager 2], ikke?
[Klager 2] (telefonisk)
: Ja, det er så.
Programværten (telefonisk)
: Dav, jeg hedder [Programværten].
Jeg ringer fra Kontant på Danmarks Radio.
[Klager 2] (telefonisk)
: Dav.
Programværten (telefonisk)
: Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave et program om [Klager 1]-kæden.
[Klager 2] (telefonisk)
: Det er sådan set min bror, [Klager 3], I skal snakke med.
Det er sådan set ham, der står for presse.
Programværten (telefonisk)
: Udover at vi har talt med en række kunder, så har vi faktisk også talt med tidligere ansatte, som fortæller, at det er ikke unormalt, at man på den her måde finder fejl på en bil, som i virkeligheden slet ikke er en fejl.
[Klager 2] (telefonisk)
: Det kan jeg blankt afvise.
Men må jeg ikke få min bror [Klager 3] til at give dig et kald i morgen?
”
[Tidskode 17:02-19:23]
Der vises optagelser af programværten, der interviewer [Klager 3]:
”
Programværten
: Jeg kunne godt lige tænke mig at vise dig et tilbud, som en kunde har fået hos jer.
[Der klippes til interview med [Kunde C]]
[Kunde C]
: Så ringer han til mig.
Så siger han, at han håber, at jeg sidder ned, for der skal altså laves for 44.500.
[Der klippes tilbage til interview med [Klager 3]]
[Klager 3]
: Det er udskiftning af to tre-aksler, og så er det udskiftning af en tandstang, der skal skiftes på den her bil.
Programværten
: Og kunden fortæller jo jeres værksted, at hun skal have synet bilen, og det er derfor hun kommer på besøg hos jer.
Hvad koster det her?
[Klager 3]
: Det koster 44.896.
Programværten
: Det tror jeg for mange lyder som en høj pris, en stor værkstedsregning.
Hvad tænker du?
[Klager 3]
: Kunden skriver bilen ind til os til et 330.000 km service.
Og et serviceeftersyn, der gennemgår vi bilen grundigt kvalitetsmæssigt og oplyser kunden omkring de defekter, der er på bilen.
Og det giver vi selvfølgelig også kunden et overslag over, hvad koster det at holde bilen kørende frem til næste service og måske endda længere ud.
Der er nogle fejl og defekter, som er begyndende.
I et syn, det er et ”her og nu-billede”.
Der skal ikke laves de ting, som skal laves i fremtiden.
Programværten
: Så i [Klager 1], der reparerer I ting, I kan se i fremtiden?
[Klager 3]
: Nej, det gør vi ikke.
Vi giver kunden muligheden for at tage beslutningen om, hvorvidt det skal laves nu, eller om det skal laves ude i fremtiden.
Programværten, speak voiceover
: [Klager 3] siger altså, at de vurderer de biler, der kommer ind til serviceeftersyn ud fra, at de skal kunne køre to år uden ekstra værkstedsreparationer, og at de foreslåede reparationer blot er et tilbud til kunden.
Men det er jo ikke den forklaring [Kunde C] fik, da hun blev ringet op af [Klager 1] i Ballerup.
[Der klippes til interview med [Kunde C]]
[Kunde C]
: Så ringer han til mig.
Den var simpelthen i så dårlig stand, at det ville ikke være forsvarligt at køre i den.
[Der klippes tilbage til interview med [Klager 3]]
Programværten
: I vil have 45.000 kr. for, at hun kan køre i den.
En anden mekaniker vil have lidt over 6.500 kr. for, at hun kan køre i den.
Er det ikke det, det her handler om?
[Klager 3]
: Nej, det er det ikke.
Det er to helt vidt forskellige ting, vi snakker om.
Programværten
: Er det ikke sjovt, at kunden får oplyst, at den pågældende medarbejder er blevet fyret, når du siger, at der ikke er sket nogen fejl her?
[Klager 3]
: Der er ikke sket nogen fejl her.
Programværten, speak voiceover
: [Klager 1] oplyser efterfølgende på mail, at der ikke er nogen medarbejder, der er blevet fyret, efter at [Kunde C] havde sin bil på værksted.
”
[Tidskode 19:22-20:15]
Der afspilles en lydoptagelse fra en telefonsamtale med en tidligere medarbejder hos [Klager 1]:
”Tidligere mekaniker, telefonisk (sløret stemme)
: Hvis kunden selv nævner, at den har en lyd på bremserne, så hedder det sig ”for alt i verden skal der skiftes bremser, for så er der helt sikkert noget i vejen”.
De bliver ikke bare skilt ad og renset, selv om der måske er 50.000 km tilbage.
[Der klippes til interview med [Klager 3]]
Programværten
: Hvad siger du til det?
[Klager 3]
: Det tager jeg stærkt afstand fra.
Det er slet ikke sådan vi arbejder hos os overhovedet.
Vi er en god og ordentlig virksomhed baseret på nogle gode, sunde værdier.
Programværten
: Men altså her har vi tre tidligere medarbejdere, som har samme oplevelse af at være ansat hos jer.
At man skal skifte ting, der ikke er i stykker.
[Klager 3]
: Det er slet ikke rigtigt.
Det er slet ikke den måde, vi driver vores forretning på eller træner vores medarbejdere i vores onboarding-forløb eller i vores træningsvideoer.
Programværten
: Så skal jeg forstå det sådan, at din påstand er i virkeligheden, at de her tre tidligere medarbejdere lyver?
[Klager 3]
: Jeg ved i hvert fald ikke motivationen for, at de siger det, som de siger, men det er i hvert fald ikke den måde, vi driver vores forretning på.
”
[Tidskode 22:36-23:29]
Der vises optagelser af programværten og [Centerlederen] ved FDMs værksted:
”
Programværten
: Skal vi kigge på motoren?
[Centerlederen]
: Ja, lad os gøre det.
Programværten, speak voiceover
: Bil nr. tre er en fem år gammel Skoda Superb.
[Centerlederen]
: Det er jo en fin dieselmotor, der ligger her.
Programværten
: Hvad med sådan noget bremserør eller sådan noget?
[Centerlederen]
: De har det også godt.
Ingen rust.
Det er i superfin stand.
Programværten
: Hvad med bremserne?
[Centerlederen]
: De har det godt.
Det er en rigtig pæn bil, der har kørt mange kilometer.
Programværten
: Kan du komme i tanke om noget som helst, som skal skiftes på den her bil?
[Centerlederen]
: Nej.
Programværten, speak voiceover
: Vores tredje bil er altså ifølge FDM helt uden fejl.
Vi kører nu den fejlfrie Skoda på værksted i Ballerup.
Vi fortæller, at vi overvejer at sælge bilen og gerne vil have den gennemgået for eventuelle fejl.
”
[Tidskode 27:41-27:52]
Der afspilles en lydoptagelse fra en telefonsamtale med en tidligere medarbejder hos [Klager 1]:
”Tidligere mekaniker, telefonisk (sløret stemme)
: Det er simpelthen at tage pis på alle værksteder.
Jeg ville kunne lave et service 100 gange bedre, hvor jeg er nu, fordi man får tiden til at lave det ordentligt.
”
[Tidskode 28:01-29:41]
”Programværten, speak voiceover
: De Danske Bilimportører, som blandt andet står bag de autoriserede mærkeværksteder, lægger i 2018 sag an mod [Klager 1].
[Der klippes til [Klager 1]s reklamefilm]
Lyd fra reklamefilmen
: Vi servicerer alle mærker og leverer den samme høje kvalitet som mærkeværkstederne.
Programværten, speak voiceover
: De mener, at firmaets markedsføring, hvor [Klager 1] blandt andet påstår, at de er billigere end mærkeværkstederne, men leverer samme høje kvalitet, er vildledende for forbrugeren og overtræder markedsføringsloven.
Lyd fra reklamefilmen
: Vi er op til 40 % billigere end mærkeværkstederne.
Programværten, speak voiceover
: I forbindelse med retssagen undersøger Teknologisk Institut derfor på foranledning af De Danske Bilimportører netop kvaliteten på [Klager 1]s værksteder.
Instituttet sender 13 biler, som hver har fem plantede fejl, på forskellige [Klager 1]-værksteder.
Resultatet er, at mekanikeren på ingen af de 13 biler finder alle fem fejl.
[Klager 1] i Taastrup fandt således ikke en eneste af de fem fejl.
I gennemsnit fandt mekanikerne kun 2,3 af de fem plantede fejl.
Undersøgelsen afslørede også, at fejl som for eksempel uvirksomt kørelys og forkert dæktryk ikke blev opdaget, selv om [Klager 1] hævdede, at netop det var tjekket ifølge kontrolskemaet.
[Der klippes til programværten, der sidder ved et skrivebord med en bærbar computer]
Programværten
: Konklusionen fra Teknologisk Institut, den er helt klar: [Klager 1], de leverer en dårligere kvalitet end mærkeværkstederne.
[Der vises uddrag fra Sø- og Handelsrettens dom]
Programværten, speak voiceover
: Værkstedskæden blev derfor i Sø- og Handelsretten i november sidste år dømt til ikke længere at måtte påstå, at de er billigere end mærkeværkstederne, og at de leverer samme høje kvalitet.
Men begge parter har anket dommen.
Ifølge [Klager 1] har de indgået en aftale med Teknologisk Institut, som i dag ikke har nogen kritik af deres værkstedskvalitet.
”
[Tidskode 32:30-33:07]
Der vises optagelser af programværten, som interviewer [Klager 3] omkring [Klager 1]s reparationer af Kontants biler nr. et og to:
”Programværten
: Er det en korrekt udført reparation?
[Klager 3]
: Nej, det er det ikke.
Programværten
: Hvad er din kommentar til det?
[Klager 3]
: Det er selvfølgelig, at vi tager fuldstændig ansvar, som vi altid gør, når der er en reklamation.
Der skal vi selvfølgelig bare have kunden og bilen ind igen, og så skal vi selvfølgelig have lavet det hurtigst muligt.
Programværten
: Problemet her er jo lidt, og sådan er det sikkert med mange ting på en bil, at det er meget svært for kunden at opdage det her.
[Klager 3]
: Det er egentlig fuldstændig korrekt, at de har svært ved at opdage det.
Men det der sker hos os, det er, at vi lavet et rigtig højt kvalitetsstykkearbejde.
Vi har en rigtig høj kundetilfredshed, og som gør, at kunderne elsker at komme hos os igen og igen, og selvfølgelig skal kunden bare komme igen.
Så laver vi det uden beregning.
Helt klart.
”
[Tidskode 33:46-34:03]
Der vises optagelser af programværten, som interviewer [Klager 3]:
”
Programværten
: Kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, at der måske er noget om snakken, når man siger, at det går lidt hurtigt hos [Klager 1], og at kvaliteten måske ikke altid er tiptop.
[Klager 3]
: Nej, det kan jeg ikke.
I de her to konkrete sager har der været fejl, men helt generelt kan jeg sige, at vi har en rigtig høj kundetilfredshed og en rigtig høj kvalitetsscore.
”
[Tidskode 35:05-35:30]
”Programværten, speak voiceover
: Men hvordan var det, det gik, da Teknologisk Institut sendte 13 biler på forskellige [Klager 1]-værksteder?
Programværten
: Altså resultatet af den undersøgelse viste, at I kun fandt 2,3 i gennemsnit af de her fem plantede fejl.
Men du siger, at kvaliteten er tårnhøj?
[Klager 3]
: Det er klart, at når vi kører så mange biler igennem, som vi gør, da vil der være nogen uheldige sager, og det tager vi fuldstændigt ansvar for.
Men helt generelt set, har vi en rigtig, rigtig høj kvalitetsscore.
”
[Tidskode 37:15-41:42]
”Programværten, speak voiceover
: Tilbage i Ballerup har [Klager 1] nu gennemgået vores fejlfrie Skoda.
Resultatet er højst overraskende.
Programværten
: [Klager 1] vil skifte koblingssættet.
”
Der vises klip fra programværtens møde med [Centerlederen] hos FDM:
”
Programværten
: Kan du komme i tanke om noget som helst, som skal skiftes på den her bil?
[Centerlederen]
: Nej.
”
Der klippes tilbage programværten, som sidder i en bil:
”
Programværten
: Der skal både noget nyt svinghjul og et koblingssæt.
Det er nogle meget, meget dyre reservedele, og så tager det selvfølgelig lang tid at skifte, så vi ender altså på over 20.000 kr. Og det er altså vores fejlfrie Skoda.
Programværten, speak voiceover
: Vi undrer os over, at [Klager 1] mener, at koblingen er defekt på Skodaen, så vi bliver nødt til at køre bilen tilbage til FDM.
”
Der vises optagelser af [Centerlederen], som testkører Skodaen:
”[Centerlederen]
: Se, det var jo en normal, ganske stille og rolig igangsætning.
Der var ikke noget at mærke.
Hvis den er slidt op, så glider den, så er det ligesom, når man kobler til, så stiger motoromdrejningerne, men bilen bevæger sig ikke rigtig så hurtigt, som den skal.
Det bliver typisk bare værre og værre.
Omvendt kan de også begynde at ruske ved igangsætningen, sådan den kommer frem i stød.
Indtil videre, så går det rigtig godt.
Nu vil vi prøve at udfordre den lidt, fordi nu går det opad.
Vi prøver at se, hvad der sker, når vi sætter den i gang her.
Altså her, hvad jeg vil kalde fuldstændig normal kørsel, er der intet at mærke.
Intet.
Ingen svaghedstegn.
Den her reparation, den er ikke nødvendig.
”
Der vises optagelser af programværten, som konfronterer [Klager 3] om FDMs testkørsel:
”Programværten
: Den her reparation, den er ikke nødvendig.
[Klager 3]
: Det er jeg bestemt ikke enig i.
Bilen støjer let og har begyndende rystelser fra svinghjulet.
Programværten, speak voiceover
: Forud for interviewet beder [Klager 1] om at se Skodaen igen.
Denne gang har de bedt Teknologisk Institut om at hjælpe dem.
Vi må ikke filme selve undersøgelsen, men Teknologisk Institut skriver efterfølgende: ”Der kan konstateres hørbar begyndende støj, som højst sandsynligt henføres til svinghjulet.
Det skal understreges, at støjbilledet på nuværende tidspunkt ikke vurderes kritisk og heller ikke vurderes usædvanligt”.
”
Der klippes til interview med [Klager 3]:
”
Programværten
: Her har vi en erfaren FDM-tekniker, der på ingen måder kan mærke, at der skulle være noget som helst galt med den kobling eller det svinghjul.
Gør det ikke indtryk på dig?
[Klager 3]
: Nej, det gør det ikke, fordi jeg ved, at den vurdering, vi har lavet, den er korrekt.
Teknologisk Institut har været inde og lave en kontravurdering af og også fundet nøjagtigt, at svinghjulet det er begyndende støj, og der er altså noget, man skal være særlig opmærksom på.
Når følgeskaderne kan være enorme, så synes jeg, at det er god service, at vi anbefaler kunderne, at de får det lavet.
Programværten
: Så vi må konkludere, at [Klager 1]s anbefaling er, at kunden betaler 21.069 og 20 øre så hurtigt som muligt.
[Klager 3]
: Vores anbefaling er, at svinghjulet er defekt.
Det har Teknologisk Institut givet os fuldstændig medhold i.
Det er noget, man skal være særlig opmærksom på.
Følgeskaderne kan være udskiftning af gearkasse, så det bliver en meget stor reparation.
Så hellere for tidligt end for sent.
Programværten
: Er der ikke et langt stykke fra, at man – som FDM-teknikeren siger – at den her bil kører helt almindeligt, koblingen fejler ingenting, svinghjulet fejler ingenting, og så frem til, at svinghjulet laver ballade nede i gearkassen og udløser en meget stor reparation?
[Klager 3]
: Først og fremmest er jeg ikke enig i, at FDM siger, at svinghjulet ikke fejler noget, for det gør det.
Vi har lyttet til det, og det har nogle rystelser, det har noget støj.
Teknologisk Institut, som er enormt dygtig på det tekniske, har konstateret nøjagtigt det samme.
Programværten
: Nej, det gør de faktisk ikke.
De skriver, at der kan konstateres hørbar begyndende støj, som højst sandsynligt henføres til svinghjulet.
[Klager 3]
: Ja, og længere nede i artiklen står der, at støj fra svinghjulet [programværten afbryder]
Programværten
: Ja, der står der, at støj fra svinghjulet måske kan reduceres.
Der står samtidig i rapporten, at støjen vurderes ’ikke kritisk’ på det nuværende niveau.
[Klager 3]
: Det er vi helt enige om, men det er igen det her med at forebygge.
For hvis vi ikke skifter det i tide, så koster det kunden rigtig, rigtig dyrt i form af en gearkassereparation.
Programværten
: Kunne man risikere at stå i en situation, hvor man laver den her reparation alt, alt for tidligt?
[Klager 3]
: Øhm, både og.
Det er bedre at forebygge i den her situation, end det er at skifte den på bagkant.
Hvis man skifter den på bagkant, så står man ude i en 50-60.000 kr. reparation, fordi den kan ødelægge gearkassen.
Hvis man skifter den, hvor man begynder at mærke, at der er noget støj, så er man i hvert fald 100 % sikker på som kunde, at man ikke står ude i en meget dyr reparation senere hen.
”
Klagerne klagede den 13. september 2021 til DR, som den 30. september 2021 afviste klagen.
Klagernes klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2021.
2 Parternes synspunkter
2.1 Klagernes synspunkter
Korrekt information
Klagerne har anført, at DR i udsendelsen har bragt en række ukorrekte oplysninger, som DR på udsendelsestidspunktet vidste eller burde vide var ukorrekte, men som DR ikke desto mindre bragte i udsendelsen, hvor de ukorrekte oplysninger i stedet fremstilles som ”forskellige udlægninger” af et forløb, det vil sige som subjektive vurderinger.
DR har således misforstået den helt grundlæggende presseetiske forskel mellem faktuelle oplysninger og subjektive vurderinger.
Klagerne har henvist til følgende oplysninger.
- Pris for bilsyn af Mercedes
Klagerne har anført, at det i udsendelsen fejlagtigt oplyses, at [Klager 1] skulle have afgivet et tilbud på 44.896,21 kr. for, at en kunde, [Kunde C], i 2018 kunne få sin bil igennem et syn.
Klagerne har henvist til, at [Klager 1] aldrig er blevet stillet som opgave at gøre bilen klar til syn, og der er således ikke tale om sammenlignelige, tilsvarende eller enslydende ydelser.
Ifølge udsendelsen kontaktede [Kunde C] efterfølgende bilens tidligere ejer, og det oplyses, at den tidligere ejer ifølge [Kunde C] fik bilen igennem et syn efter reparationer på et andet værksted ([Værkstedet]) for omkring 6.500 kr. De to beløb stilles over for hinanden.
Af udsendelsen fremgår følgende:
[Tidskode 08:03-08:38]
”
Programværten, speak voiceover:
I Ballerup ligger et andet af [Klager 1]-kædens værksteder.
Her afleverer [Kunde C] sin Mercedes ML 320, som hun har købt brugt bare otte måneder tidligere.
Bilen skal nu synes, og hun vil sikre sig, at den uden problemer kan gå igennem.
Kundeinterview, [Kunde C]:
Jeg hører jo nogle reklamer i radioen blandt andet om [Klager 1], som matcher tyske værkstedspriser.
Så jeg tænker, det er en tysk bil, og så tænker jeg, at det giver god mening at køre den ud til dem.
Programværten, speak voiceover:
Samme dag får hun et opkald fra værkstedet.
Mekanikeren har nu fundet de ting, der skal laves, hvis bilen skal klare syn.
”
Af [Klager 1] Ballerups faktura udstedt den 10. juli 2018 fremgår det, at der er gennemført ”Serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter”.
Af faktura fra [Værkstedet] udstedt den 6. august 2018 fremgår det, at [Værkstedet] har udført ydelsen ”Bil gennemgået til syn”.
Klagerne har oplyst, at det var kunden selv, der i 2018 indskrev bilen til serviceeftersyn hos [Klager 1].
At kunden via bilens tidligere ejer efterfølgende fik bilen klargjort til syn på andet værksted, ændrer ikke på, at kunden hos [Klager 1] alene bestilte og fik udført ydelsen ”Serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter”.
Dette er afgørende, idet de forhold, der er listet i ordretilbuddet, er fundet som en del af serviceeftersynet, der har til formål at sikre, at bilen kan køre forsvarligt frem til næste serviceeftersyn, typisk ca. 30.000 km, hvorimod det at klargøre til syn alene handler om et her-og-nu billede af bilens stand.
Påstanden om, at kunden skulle have ønsket bilen synet, og at dette var baggrunden for besøget hos [Klager 1], fremsættes igen af DR Kontant som et faktum undervejs i masterinterviewet med [Klager 3] [tidskode 17:05-19:14].
Oplysningen er alene baseret på et interview med kunden om sagen fra 2018, men der fremlægges i udsendelsen fortsat ikke nogen dokumentation for påstanden, som klart tilbagevises af den skriftlige dokumentation, som [Klager 1] ad flere omgange indsendte til DR Kontant, længe før udsendelsen blev vist.
DR har i klagesvaret til klagerne afvist klagepunktet med henvisning til, at der skulle være tale om ”to forskellige udlægninger af forløbet”, og at ”[d]et afgørende er, om kundens kritik er efterprøvet og forelagt [Klager 1], og om [Klager 1] får lejlighed til at svare i programmet”.
DRs svar afspejler en grundlæggende mangel på forståelse for de presseetiske regler.
Når der, som her, er oplysninger i en udsendelse, der er faktuelt forkerte, er der ikke tale om ”forskellige udlægninger”, ligesom det ikke afhjælper det ukorrekte, at der sker forelæggelse efter punkt A.
3 i de presseetiske regler (og da slet ikke, når de oplysninger, der fremkommer ved forelæggelsen, uden videre bliver ignoreret).
Det afgørende er og bliver, at de faktuelle oplysninger, der bringes, er korrekte, og at dette er kontrolleret, så langt det er muligt, jf. punkt A.
1.
DR blev gentagne gange under tilblivelsen af udsendelsen gjort fuldt bekendt med den faktuelle misforståelse omkring betydningen af et serviceeftersyn henholdsvis en klargøring til syn, men valgte alligevel at bringe den ukorrekte oplysning.
Klagerne har bemærket, at DR i høringssvaret til Pressenævnet selv har erkendt, at der var tale om en ukorrekt oplysning – at kundens gengivelse af tilbuddet som ”bilsyn” fremfor ”serviceeftersyn” isoleret set ikke er korrekt.
Denne udtalelse fra DR bekræfter til fulde essensen i klagernes kritik: DR medtager i udsendelsen faktuelle oplysninger, som de ved, er ukorrekte, hvilket DR imidlertid ved hjælp af ”sin fortællermæssige opbygning og vinkling af udsendelsen” slører og i stedet præsenterer som kundens subjektive oplevelse.
Fakta – ukorrekte oplysninger – præsenteres som subjektive vurderinger.
- Beskadiget kobling på Skoda
Klagerne har anført, at DR har afgivet urigtige oplysninger, idet den defekt vedrørende bilen Skoda Superb, der omtales i udsendelsen, ikke – som det påstås – relaterer sig til koblingen, men svinghjulet, der sædvanligvis udskiftes sammen med koblingen, hvilket selvsagt fordyrer regningen.
I udsendelsen indgår flere gange omtale af en Skoda Superb, som DR Kontant foranstalter afleveret hos [Klager 1] Ballerup til eftersyn med oplysning om, at bilen overvejes sat til salg.
[Klager 1]-værkstedet, der i øvrigt er et tidligere autoriseret Skoda-værksted, diagnosticerer ved eftersynet fejl på den pågældende bil.
Fejlagtigt fremlægger DR Kontant i udsendelsen diagnosen sådan, at [Klager 1] skulle have vurderet, at det er bilens kobling, der er beskadiget.
Af udsendelsen fremgår følgende:
[Tidskode 37:52-37:58]
”
Programværten, voiceover, grafik af Skoda Superb samt div.
eksteriøroptagelser:
Vi undrer os over, at [Klager 1] mener, at koblingen er defekt på Skodaen, så vi bliver nødt til at køre bilen tilbage til FDM.
”
[Klager 1] har imidlertid aldrig påstået, at koblingen er i stykker.
Af det skriftlige ordretilbud fra [Klager 1] Ballerup dateret den 2. marts 2021, som DR Kontant ligeledes er i besiddelse af, fremgår det, at [Klager 1] registrerer, at det ”ryster og støjer lidt fra svinghjul.
” En efterfølgende undersøgelse af bilen foretaget den 15. april 2021 af Teknologisk Institut, og som DR Kontant overværede, bekræfter, at mislyden kan henføres til svinghjulet.
Teknologisk Institut skriver, at: ”Der kan konstateres hørbar begyndende støj, som sandsynligvis henføres til svinghjulet.
” Senere i sin rapport omtaler Teknologisk Institut mislyden som ”støjen fra svinghjulet”.
Da svinghjul og kobling fungerer sammen, er det helt almindelig praksis, at svinghjul og kobling udskiftes samtidigt, hvilket er årsagen til, at [Klager 1] fagligt vurderer, at en udskiftning af begge dele kan være hensigtsmæssig inden næste serviceeftersyn om 20.000-30.000 km, da følgeskaderne på gearkassen kan være langt mere kostbare for kunden.
Det er imidlertid ikke korrekt gengivet, at [Klager 1] skulle mene, at ”koblingen er defekt”, som Kontant fejlagtigt hævder.
Tværtimod har [Klager 1] hele tiden påpeget, at svinghjul og kobling skiftes sætvis, og at den del, der her var problemer med, netop var svinghjulet, ikke koblingen.
DR har i klagesvaret til klagerne afvist dette klagepunkt med bemærkning om, at DRs oplysninger ”er baseret på mekanikerens vurdering”, og at udsagnet er forelagt [Klager 1].
[Klager 1] har bedt DR om at høre den lydoptagelse, hvor mekanikeren angiveligt skulle have sagt dette, men dette har DR af uvisse grunde afvist.
Klagerne har bemærket, at der er forskel på fakta og vurderinger, hvilket DR også her sammenblander.
Det grundlæggende udsagn – at koblingen skulle være i stykker – er forkert, hvilket fremgår ikke blot af [Klager 1]s gentagne oplysninger til DR under tilblivelsen af udsendelsen, men også af undersøgelsen fra Teknologisk Institut.
Den forkerte faktuelle oplysning kunne og burde derfor have været undgået.
Punkt A.
1 i de presseetiske retningslinjer er således overtrådt – og dette afhjælpes ikke af, at der sker forelæggelse for [Klager 1].
Særligt ikke, når DR alligevel på ny vælger at ignorere [Klager 1]s faktuelle oplysninger.
Når defekten således faktuelt relaterer sig til svinghjulet, ikke koblingen, er det åbenlyst ukorrekt af DR i udsendelsen at præsentere forholdet således, at defekten skulle vedrøre koblingen.
Programværtens subjektive vurdering af dette er derfor ikke relevant, idet DR fra starten af skulle have undladt at bringe den fejlagtige oplysning.
Det handler ikke om subjektive vurderinger, men om faktuelle forhold.
- Kvalitet af værkstedsydelser
Klagerne har anført, at det er ukorrekt, når det i udsendelsen bliver oplyst af DR Kontant som et faktum, at Teknologisk Institut skulle have konkluderet, at ”[Klager 1] leverer en dårligere kvalitet end mærkeværkstederne”.
Klagerne har henvist til, at de stikprøver, DR henviser til, klart er forældede, og at stikprøverne udgør et så spinkelt grundlag, at Teknologisk Institut ikke anvendte dem til at sige noget generelt om kvaliteten hos [Klager 1] i 2018 og 2019, hvor de blev foretaget.
Klagerne har endvidere anført, at udsendelsen slet ikke indeholder den – helt afgørende – oplysning, at der er tale om 13 stikprøver fordelt over en periode på 2 år, hvor [Klager 1] gennemfører ca. 150.000 reparationer og eftersyn.
Af udsendelsen fremgår følgende:
[Tidskode 29:12-29:19]
”
Programværten, tv-optagelse:
Konklusionen fra Teknologisk Institut, den er helt klar: [Klager 1], de leverer en dårligere kvalitet end mærkeværkstederne.
”
Brugen af ordet ”leverer” i nutidsform tilkendegiver klart, at udsagnet om, at [Klager 1] ifølge Teknologisk Institut skulle levere en dårligere service end mærkeværkstederne, i udsendelsen fremstår som et øjebliksbillede.
Det forholder sig imidlertid rettelig således, at Teknologisk Institut undervejs i retssagen alene udtalte sig om de konkrete resultater af 13 stikprøver fordelt over 2018 og 2019.
Med andre ord et uhyre spinkelt dokumentationsgrundlag fra en periode, der ikke blot ligger flere år tilbage i tiden, men også hvor [Klager 1] gennemførte i omegnen af 150.000 reparationer og eftersyn.
Den såkaldte ”konklusion” fra Teknologisk Institut dokumenterer således ikke noget om kvaliteten af [Klager 1]s ydelser, hverken i 2018-2019 – og da slet ikke i dag.
Der vises i udsendelsen [tidskode 29:22-29:33] highlightet udskrift af dele af Sø- og Handelsrettens dom af 13. november 2020, men ligeledes uden at der billedmæssigt føres dokumentation for DR Kontants faktuelt ukorrekte konklusion.
At der var tale om et forældet datagrundlag er nu blevet endeligt fastslået af Vestre Landsret, hvortil De Danske Bilimportører ankede Sø- og Handelsrettens dom.
Vestre Landsrets dom af 25. november 2021 giver i det store hele [Klager 1] medhold i sagen.
Under hovedforhandlingen for Vestre Landsret blev der blandt andet afgivet vidneforklaring af seniorchef for automobilafdelingen hos Teknologisk Institut, [Seniorchefen].
Han forklarer følgende (domsudskriftens side 17-18):
”[D]er er lavet en sammenligning af det gennemsnitlige antal fejl ved kontroller foretaget på [Klager 1]s værksteder og på øvrige værksteder.
Den viser, at antallet af fejl stort set er ens.
Der er foretaget et tilstrækkeligt stort antal kontroller til at sammenligningen er statistisk holdbar.
Teknologisk Institut kan lave en eller to kontroller om dagen.
[Kvalitetschefen] udfører [Klager 1]s egenkontroller.
Teknologisk Institut kontrollerer [Kvalitetschefen]s kontroller og har certificeret ham til at foretage egenkontroller.
Det fremgår af statistikken, at der er overensstemmelse mellem resultaterne af de kontroller, som Teknologisk Institut har foretaget, og de kontroller, som [Kvalitetschefen] har foretaget.
[Kvalitetschefen]s arbejde har medført, at [Klager 1]s kvalitet er højnet.
[Klager 1] har gjort meget for at højne kvaliteten.
Han [[Seniorchefen]] har set DR-programmet ”Kontant” om [Klager 1].
Han ved ikke, hvordan programmet har fået adgang til de 13 test, der indgår i programmet.
Det er de samme test, som indgik i sagen for Sø- og Handelsretten.
Teknologisk Institut ville have frarådet, at de blev anvendt, for de var forældede.
De Danske Bilimportører har anmodet Teknologisk Institut om tilladelse til at udlevere testene til DR, hvilket Teknologisk Institut har afslået, da testene var forældede.
”
[[Klager 1]s fremhævning]
Af [Seniorchefen]s vidneudsagn– afgivet under almindeligt vidneansvar – følger således, at oplysningen i udsendelsen om, at ”konklusionen fra Teknologisk Institut, den er helt klar: [Klager 1], de leverer en dårligere kvalitet end mærkeværkstederne”, er faktuelt forkert.
Teknologisk Institut har netop ikke draget en sådan konklusion.
Teknologisk Institut har tværtimod udtrykkeligt frarådet brug af de 13 test, der indgår i udsendelsen, fordi de er forældede og dermed ikke retvisende for kvaliteten af [Klager 1]s ydelser.
Af samme grund afviste Teknologisk Institut De Danske Bilimportørers anmodning om at udlevere stikprøveresultaterne til DR Kontant til brug for udsendelsen.
Klagerne har i øvrigt tilføjet, at Vestre Landsrets konklusion er, at [Klager 1]s kvalitet ikke blot er fuldt på højde med mærkeværkestederne, men at den omfattende dokumentation for retten faktisk viser, at [Klager 1]s kvalitet er marginalt bedre end konkurrenternes.
Klagerne har i den forbindelse tilføjet, at [Klager 1] gentagne gange under DR Kontants produktion af udsendelsen har opfordret DR Kontant til at kontakte [Seniorchefen] fra Teknologisk Institut for at få opdaterede og retvisende oplysninger om kvaliteten af [Klager 1]s ydelser.
[Klager 1] har ligeledes løbende under produktionen af udsendelsen, blandt andet ved mails af 5. maj 2021 og 8. juni 2021, sendt testresultater til DR Kontant, baseret på Teknologisk Instituts kontroller, som dokumenterede, at kvaliteten af [Klager 1]s ydelser for 2021 ligger helt på samme niveau som mærkevarestedernes.
Disse tests – såvel som opfordringen til at kontakte Teknologisk Institut – har DR Kontant ignoreret og i stedet blot forholdt sig til de 13 tests fra 2018/2019, som Teknologisk Institut nu altså under vidneansvar for Vestre Landsret klart har udtalt var forældede og derfor ikke retvisende for kvaliteten af [Klager 1]s ydelser.
Det er derfor heller ikke korrekt, når DR i sit klagesvar anfører, at udsagnet om kvaliteten ”klart fremgår som Kontants vurdering af undersøgelsen fra Teknologisk Institut, som der er faktuelt belæg for”.
Der er netop intet faktuelt belæg for udsagnet, hvilket DR vidste eller burde vide.
Der er således ikke tale om nogen subjektiv ”vurdering”, men om udbredelse af en decideret fejlagtig oplysning, der både kunne og burde have været undgået, særligt da Teknologisk Institut optræder som en af DRs væsentligste kilder i udsendelsen.
Altså et eksempel på, at DR presseetisk ikke kan skelne mellem fakta og vurderinger.
Det kan ikke ændre herved, at DR – som anført i klagesvaret – i udsendelsen udtaler, at ”Ifølge [Klager 1] har de indgået en aftale med Teknologisk Institut, som i dag ikke har nogen kritik af deres værkstedskvalitet.
” Dette udsagn fremstilles alene som [Klager 1]s udlægning – ikke som det, det rettelig er, nemlig et faktum.
Herved bliver udsagnet blot endnu et eksempel på, at DR tilsidesætter faktum til fordel for en subjektiv vurdering.
Det skal i den forbindelse tilføjes, at [Klager 1] – for netop at opklare spørgsmålet om kvaliteten af [Klager 1]s ydelser – i maj 2021 til DR Kontant fremsendte en ny undersøgelse lavet af leverandøren af reservedele [Underleverandøren], hvor [Klager 1]s indkøb af reservedele sammenlignes med syv andre landsdækkende – og sammenlignelige – værkstedskæder.
[Klager 1] har henvist til undersøgelse af 20. maj 2021 af [Underleverandøren].
Undersøgelsen konkluderer, at der ikke er nogen unormale udsving mellem kæderne.
Sammenligningen af de otte værkstedskæder viser således, at der ikke er noget i [Underleverandøren]s salg til kæderne, der indikerer, at [Klager 1] har et anderledes købs- eller udskiftningsmønster af reserve- og sliddele sammenlignet med andre værkstedskæder i branchen.
DR Kontant har ikke kommenteret undersøgelsen, der heller ikke nævnes i udsendelsen.
Klagerne har bemærket, at DR også selv har erkendt i høringssvaret til Pressenævnet, at Teknologisk Instituts kritik for så vidt angår kvaliteten af [Klager 1]s værkstedsydelser ikke er gældende i dag.
Når der således – også ifølge DR selv – er tale om forældede oplysninger, der ikke længere har aktualitet, er det åbenlyst i strid med de presseetiske regler punkt A.
1 at fremstille disse oplysninger, som om de stadig er aktuelle og gældende.
DR har igen misforstået den principielle sondring mellem faktuelle oplysninger og subjektive vurderinger.
Oplysningerne er ukorrekte og burde derfor slet ikke have indgået i udsendelsen som dokumentation for nutidige forhold.
DR har desuden gjort gældende, at Vestre Landsrets dom af 25. november 2021 ikke er relevant for sagen, da den er afsagt efter offentliggørelsen af udsendelsen.
Det afgørende er imidlertid ikke tidspunktet for domsafsigelsen, men indholdet af vidneudsagnet fra [Seniorchefen], seniorchef hos Teknologisk Institut.
I vidneudsagnet for landsretten siger [Seniorchefen] meget klart det, som [Klager 1] forgæves har forsøgt at fortælle DR under hele forberedelsen og produktionen af udsendelsen, nemlig at DRs brug af de 13 test fra 2018-19 til at sige noget generelt om kvaliteten af [Klager 1]s ydelser i dag, er decideret faktuelt forkert, idet testene netop er forældede.
Dette gjorde [Klager 1] som sagt også gentagne gange opmærksom på, længe inden udsendelsen blev bragt, ligesom [Klager 1] forud for udsendelsen fremsendte nye tests fra Teknologisk Institut, der viser, at kvaliteten af [Klager 1]s ydelser for 2021 ligger helt på samme niveau som mærkeværkstedernes, hvilket også bekræftes af [Seniorchefen]s vidneudsagn.
Udover, at de 13 test er forældede i forhold til i dag, kan de ikke i sig selv – heller ikke dengang de blev udført – bruges til at sige noget generelt om kvaliteten af [Klager 1]s ydelser.
Dette har Teknologisk Institut da heller aldrig givet udtryk for, hvorfor det ikke er korrekt, når DR tager Teknologisk Institut til indtægt for dette synspunkt.
DR har endvidere i høringssvaret til Pressenævnet anført, at DR som led i sin efterprøvelse har været i kontakt med [Seniorchefen] med henblik på at sikre, at redaktionens udlægning af undersøgelsens konklusion er korrekt, hvilket [Seniorchefen] har bekræftet over for DR.
Klagerne har i den forbindelse henvist til en mail af 5. januar 2022 fra [Seniorchefen] til [Klager 1] og anført, at det imidlertid fremgår, at [Seniorchefen], udover at bekræfte det af [Klager 1] anførte om kvaliteten, afviser overhovedet at have udtalt sig til DR Kontant om [Klager 1] i 2021.
Det er særdeles kritisabelt, såfremt DR – med generaldirektøren som underskriver – bevidst afgiver urigtige oplysninger til Pressenævnet i en pressenævnssag.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nævnte mail fra [Seniorchefen] er indhentet af [Klager 1] med direkte reference til DRs påstand om, at de har været i kontakt med [Seniorchefen] som led i efterprøvelsen inden offentliggørelsen af udsendelsen.
DRs blotte afvisning – uden fremlæggelse af dokumentation – af erklæringen fra [Seniorchefen] har medført, at [Seniorchefen] og Teknologisk Institut nu opfordrer DR til at fremlægge den påståede optagelse af samtalen med [Seniorchefen], så det for klagesagen helt centrale spørgsmål om rigtigheden af udtalelserne i udsendelsen om kvaliteten af [Klager 1]s service – og Teknologisk Instituts udtalelser i den forbindelse – kan blive ordentlig oplyst, før Pressenævnet træffer afgørelse i sagen.
[Seniorchefen] og Teknologisk Institut har i øvrigt endnu en gang i erklæringen bekræftet [Klager 1]s udlægning vedrørende kvaliteten af [Klager 1]s ydelser, og bemærker, at Teknologisk Instituts forældede stikprøver bliver misbrugt i udsendelsen på trods af, at DR blev informeret af [Klager 1] inden udsendelsen.
Klagerne har henvist til en mail af 6. februar 2022 fra [Seniorchefen] og Teknologisk Institut.
Klagerne har tilføjet, at en fremlæggelse af den påståede optagelse ikke på nogen måde kompromitterer DRs ret til kildebeskyttelse, idet [Seniorchefen]s identitet allerede fremgår tydeligt af sagen og de offentligt tilgængelige domme i den i udsendelsen omtalte retssag mellem De Danske Bilimportører og [Klager 1], og at det her er kilden selv, der beder om fremlæggelse.
Såfremt DR afviser at fremlægge dokumentation for den påståede samtale og dens indhold, må den omstændighed, at [Seniorchefen] og Teknologisk Institut nu ad to omgange har fremlagt erklæringer, der klart modsiger DRs påstand om at ligge inde med en optaget bekræftelse fra [Seniorchefen], indebære, at nævnet må lægge til grund, at en sådan bekræftelse ikke foreligger.
Svaret på denne problemstilling er afgørende for sagens udfald.
Hvis ikke Teknologisk Institut har bekræftet DRs udlægning, har DR bevidst bygget en hel udsendelse op på et grundlæggende forkert faktum, hvilket de har været vidende om.
Hvis DR nægter at fremlægge dokumentationen, men Pressenævnet alligevel lægger DRs udlægning til grund, trods to modsatte erklæringer fra kilden, der er en meget højt respekteret, offentlig institution, vil det betyde, at et medie under henvisning til kildebeskyttelsen altid, også hvor kildens identitet er kendt, vil kunne afvise at fremlægge råbånds- eller andet researchmateriale vedrørende væsentlige forhold, og dermed kunne udnytte, at der for Pressenævnet ikke foretages almindelig bevisførelse.
En sådan retsstilling er selvsagt ikke holdbar og strider mod almindelige retssikkerhedsgarantier.
- Sammenligning af bilservice
Klagerne har anført, at en tidligere medarbejder hos [Klager 1], der nu er ansat ved en konkurrerende virksomhed, undervejs i udsendelsen udokumenteret anfører, at han det nye sted vil kunne udføre service på en bil langt bedre, end [Klager 1] er i stand til.
Af udsendelsen fremgår følgende:
[Tidskode 27:41-27:54]
”
Eksteriøroptagelse af [Klager 1], med krydsklip mellem lydoptagelser af telefonsamtale med anonymiseret tidligere medarbejder:
De [[Klager 1], red.
] tager pis på alle værksteder.
Jeg kan lave et service 100 gange bedre, hvor jeg er nu, fordi man får tiden til at lave det ordentligt.
”
Der fremlægges undervejs i udsendelsen ikke nogen sammenligning af tidsallokeringen på danske værksteder eller af kvaliteten på tværs af danske værksteder.
Udtalelsen, som kan være fremsat med henblik på at stille konkurrerende værksteder bedre i kampen om kundernes gunst, fremstår derfor helt udokumenteret.
[Klager 1] har ad flere gange til DR Kontant fremsendt oplysninger om [Klager 1]s status på kvaliteten i 2021, hvor det dokumenteres, at [Klager 1]s kvalitet faktisk er lidt bedre end mærkeværkstederne.
Dette omtales ikke i udsendelsen.
[Klager 1] har endvidere henvist DR Kontant til at kontakte Teknologisk Institut for at få bekræftet, at [Klager 1]s kvalitet er helt på lige fod med andre i branchen.
DR har ikke reageret herpå.
DR har i klagesvaret til klagerne anført, at ”der er tale om medarbejderens egen oplevelse” af forholdet, og at det må stå klart for seeren, at der er tale om en tidligere medarbejder hos [Klager 1], og at udsagnet derfor kan være farvet af personlig interesse.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at det af DRs egne etiske retningslinjer (senest af 10. april 2019), side 20 om brug af anonyme kilder fremgår, at ”[R]edaktionen skal være meget opmærksom på, at der kan føres bevis for, at den anonyme medvirkendes udtalelser er korrekte”.
I nærværende sag kan DR ikke føre bevis for – endsige blot sandsynliggøre – at den medvirkende tidligere medarbejders udtalelse er korrekt.
Punkt A.
2 i de presseetiske regler om, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, er derfor overtrådt.
Dette gælder særligt, når bestemmelsen fortolkes i lyset af DRs egne etiske retningslinjer, der anlægger en høj standard for udøvelse af kildekritik.
Afslutningsvis har [Klager 1], for at understrege alvoren i sagen, bemærket, at de ukorrekte og skadelige oplysninger i udsendelsen har haft meget alvorlige økonomiske konsekvenser for [Klager 1] i form af en nærmest øjeblikkelig nedgang i omsætningen efter udsendelsen.
En omsætning, der kun langsomt er ved at vende tilbage.
Kildekritik
Klagerne har anført, at DR har undladt at udøve grundig kildekritik.
Klagerne har oplyst, at [Klager 3] allerede ved mail af den 28. september 2020 af egen drift – og forud for, at DR Kontant rettede henvendelse til [Klager 1] – tog kontakt til DR Kontant, idet [Klager 2] var blevet kontaktet af en tidligere medarbejder, der efter eget udsagn var blevet tilbudt et yderst anseeligt beløb af en tidligere kollega for at fremsætte falske og skadelige oplysninger om [Klager 1] i DR Kontant.
Ved den lejlighed tilbød [Klager 1] at formidle kontakt til den tidligere medarbejder, så DR Kontant selv kunne efterprøve oplysningen og tage højde for dette i sin videre research.
Oplysningen er af [Klager 1] gentaget pr. mail til DR Kontant, senest i juni 2021.
DR Kontant har på intet tidspunkt reageret på oplysningen eller på tilbuddet om at få kontakt til den tidligere medarbejder.
Idet DR Kontant ikke aktivt har fulgt op på [Klager 1]s oplysninger og derfor ikke kender identiteten på den pågældende tidligere medarbejder, kan DR Kontant som udgangspunkt ikke vide sig sikker på, at de ikke har inkluderet den pågældende medarbejder i udsendelsen – selv om medarbejderen altså har fået tilbudt et større pengebeløb for at fremsætte skadelige, falske oplysninger om [Klager 1].
DR Kontant har derudover ikke efterprøvet, om den pågældende tidligere medarbejder måtte ligge inde med viden om, hvorvidt øvrige medvirkende måtte have modtaget samme tilbud om betaling for at deltage i udsendelsen med usande oplysninger.
På grund af DR Kontants brug af anonyme kilder ved [Klager 1] selvsagt ikke, hvilke konkrete tidligere medarbejdere, der har udtalt sig til DR Kontant.
[Klager 1] har aldrig efterspurgt at blive oplyst herom, men gjorde i september 2020 DR Kontant opmærksom på samt dokumenterede, at en tidligere, nu afskediget medarbejder, som DR Kontant var i dialog med, var blevet bortvist fra [Klager 1], blandt andet for forsøg på ulovligt mersalg og bevidst beskadigelse af biler med henblik på forsikringsdækning.
Heller ikke denne oplysning har DR Kontant reageret på, endsige inddraget i udsendelsen, selv om det må anses for særdeles relevant at give seerne information om, at [Klager 1] håndfast har reageret på forhold, som [Klager 1] i udsendelsen ellers beskyldes for at praktisere og acceptere, og at DR Kontants oplysninger blandt andet hviler på en tidligere – men bortvist – medarbejder hos [Klager 1], der derfor har et klart motiv til at skade [Klager 1].
Udover manglende omtale heraf finder [Klager 1] det stærkt kritisabelt og i strid med punkt A.
2, at DR på intet tidspunkt har efterprøvet oplysningen om, at medvirkende i udsendelsen potentielt kunne have økonomiske eller personlige motiver for at fremsætte udokumenteret, usand kritik af [Klager 1].
Den manglende omhyggelighed fra DRs side forstærker billedet af, at redaktionen ikke har ønsket at efterprøve dokumentation og oplysninger, der måtte bidrage til at tilbagevise eller blot modificere DR Kontants tilsyneladende ufravigelige – men desværre stærkt misvisende og tendentiøse – vinkel på udsendelsen.
DR har i klagesvaret til klagerne anført, at ”[R]edaktionen er… bekendt med – og har iagttaget – [Klager 1]s påstand om, at kilder skulle være blevet tilbudt penge for at udtale sig”.
Her fremstilles [Klager 1]s oplysninger som en ”påstand”, men essensen i [Klager 1]s kritik er jo netop, at såfremt DR havde udøvet grundig kildekritik og fulgt opfordringen til at tage kontakt til den tidligere medarbejder, kunne DR have skaffet sig et reelt billede af troværdigheden af de anonyme kilder – og derfor på et sagligt grundlag have vurderet, om kilderne overhovedet skulle anvendes i udsendelsen eller ej.
Dette gælder så meget desto mere, som DR i klagesvaret selv erkender, at udsagn fra udsendelsens anonyme kilder meget vel kan være farvet af personlige interesser.
DR har således overtrådt punkt A.
2 i de presseetiske regler.
Der er også her tale om en overtrædelse af DRs egne etiske retningslinjer, jf. særligt disses kapitel 4, som de presseetiske regler konkret bør fortolkes i lyset af.
Forelæggelse
Klagerne har anført, at DR ikke har forelagt de skadelige oplysninger om sammenligning af bilservice.
Klagerne har henvist til, at DR ikke har forelagt dem to kundeoplevelser om påståede dyre og unødvendige reparationer, som bringes i udsendelsen.
Af udsendelsen fremgår følgende:
[Tidskode 03:51-04:52]
”
Programværten, speak voiceover:
Men er det kunderne, der betaler prisen for virksomhedens succes?
På Kontant har vi været i kontakt med flere bilejere, der mener, at [Klager 1] har forsøgt at sælge dem dyre og unødvendige reparationer.
Der klippes til eksteriøroptagelser af [Klager 1], med krydsklip mellem lydoptagelser af telefonsamtaler med to kunder
Kundeoptagelse, [Kunde A]:
Jeg skulle have lavet service på min bil.
De ringer så til mig og siger, at der skal både nye støddæmpere på, der skal ny gearkasse.
Ja, der skal mange ting laves ved min lille Fiat Panda.
Det ville jo løbe op i 15-16.000.
Kundeoptagelse, [Kunde B]:
Så ringer han efter et par timer.
Jamen, de har fundet nogle fejl på bilen.
Og så siger han: Dine viskerblade er nedslidte, og dine forbremser de skal renses.
Og dine dæk er fuldstændigt nedslidte, de skal skiftes.
Og så er der en drivrem, der flosser, og der er bagbremser, der er nedslidte også.
Det var virkelig meget.
Altså min bil er kun fire år gammel, den skulle til det første syn nu her, ikk’.
Jamen, det ville blive i hvert fald 12.000.
Og så kommer jeg til syn her i tirsdags, og det eneste han siger til mig, det er, at min højre bagbremse skal renses, fordi at den er beskidt.
Kundeoptagelse, [Kunde A]:
Jeg har kørt en 20-30.000 kilometer uden at få skiftet noget som helst på den.
Det har ikke været nødvendige reparationer.
”
De to kunder fremkommer således med hver sin specifikke kritik af [Klager 1] med konkrete oplysninger, herunder om bilmærke, kilometerantal, foreslåede reparationer, pristilbud
fra [Klager 1] mm.
– i øvrigt uden at der fremlægges nogen form for dokumentation i udsendelsen for den konkrete kritik.
Lige så kritisabelt er det imidlertid, at DR Kontant hverken skriftligt eller i forbindelse med masterinterviewet den 15. april 2021 på noget tidspunkt har forelagt de to konkrete sager eller kundernes specifikke kritikpunkter for [Klager 1], hverken i form af kundernes udsagn, skriftlige ordretilbud eller lignende.
DR har i klagesvaret ikke bestridt, at de to kunders konkrete kritik ikke er blevet forelagt [Klager 1].
DR har i stedet anført, at de to sager blot fremstår ”som eksempler på de mange henvendelser fra kunder, der klager over, at de bliver præsenteret for tilbud eller regninger med mange reparationer”, og at [Klager 1] ved flere lejligheder har haft mulighed for at forholde sig til denne mere generelle kritik.
DR synes herved at have misforstået formålet med forelæggelsespligten efter punkt A.
3 i de presseetiske regler.
Formålet er ikke blot at give den kritiserede part mulighed for at komme til orde, men i lige så høj grad at bidrage til at undgå, at der bringes fejla
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
