Beta
RETSINFO 9582/2022
RETSINFO 9582/2022 — Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
1.
Overblik og tjekliste
Husk i sager vedrørende
mistænkte personer 15 år
, at
-
udfylde et skema ved tilbageholdelse og enerumsanbringelse (tilbageholdelsesskemaet findes i POLSAS og som bilag til dette afsnit), jf.,
pkt. 2.1.1.4.
-
indberette tilbageholdelser og enerumsanbringelser til statsadvokaten, jf.,
pkt. 2.1.1.4.
-
indhente samtykke til straffeprocessuelle indgreb, pkt. 2.1.2.
-
underrette den ansvarlige kommune, pkt. 2.1.3.
-
ved tilbageholdelse
-
ved afhøring
-
ved ikke bagatelagtig kriminalitet og ved behov for særlig støtte
-
Efterfølgende skriftlig underretning
-
underrette og involvere barnets forældre, pkt. 2.1.4.
-
sørge for beskikkelse af en advokat, pkt. 2.1.5.
Husk i sager vedrørende
unge mellem 15 og 18 år
, at
-
overholde fristerne for varetægtsfængsling af unge, pkt. 2.2.2.
-
indhente samtykke hos den unge til varetægtsfængsling i surrogat, pkt. 2.2.2.
-
overholde fristerne for varetægtsfængsling i isolation, pkt. 2.2.2.
-
underrette den ansvarlige kommune, pkt. 2.2.3.
-
ved afhøring
-
ved ikke bagatelagtig kriminalitet og ved behov for særlig støtte
-
efterfølgende skriftlig underretning
-
ved udtræk af ungerapporter, Rigspolitiets vejledning af 18. juni 2010 om indberetning til kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet
-
ved påstand om efterkommelse af en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
-
underrette og involvere den unges forældre, pkt. 2.2.4.
-
ved anholdelse og afhøring
-
ved kriminalitet, hvor der ikke er foretaget anholdelse og afhøring
-
overholde sagsbehandlingstiden, pkt. 2.2.5.
-
30 dage i sager til Ungdomskrimnalitetsnævnet
-
på to måneder i tilståelsessager
-
7+7 procedure ved vold eller anden alvorlig kriminalitet begået af ung person fra et særligt udsat boligområde
-
høre den ansvarlige kommune, pkt. 3.1.1.
-
indhentelse af oplysninger om personlige forhold og indstilling om sanktion
-
behandling i ungesamråd
-
høre og underrette Kriminalforsorgen, pkt. 3.1.1.
-
indhentelse af personundersøgelse
-
vurdering af egnethed til behandling i ”anger management”
-
orientering om sager, der forventes at medføre ubetinget fængselsstraf
-
underrette om retsmøder
-
til den ansvarlige kommune, forældre og evt.
kriminalforsorgen, pkt. 3.2.2.
-
foranledige godkendelse af en ungdomskontrakt, pkt. 5.2.5.
-
underrette om sagens udfald
-
til den ansvarlige kommune, ungesamrådet, kriminalforsorgen og statsadvokaten (og sekretariatet for Ungdomskriminalitetsnævnet i sager vedr.
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet), pkt. 6.1.
-
høre den ansvarlige kommune om tilsynsforløbet 3 måneder efter meddelelse af tiltalefrafald, pkt. 6.4.
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1.
Sager mod mistænkte personer under 15 år
Mistænkte personer under 15 år kan ikke straffes.
Politiet kan dog efterforske sådanne sager, bl.a. for at klarlægge omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mistænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet.
Ved lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er der fra den 1. januar 2019 oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn.
Personer i alderen 10 til 14 år, hvis sag skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, henvises fra politiet.
Sagen lukkes herefter hos politiet og anklagemyndigheden, da den mistænkte person er under den kriminelle lavalder, og dermed ikke skal retsforfølges i straffesystemet, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2.
2.1.1.
Tilbageholdelse mv.
Rigsadvokaten har udarbejdet et skema, der skal udfyldes ved tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år (Tilbageholdelsesskemaet findes i POLSAS og som bilag til dette afsnit
2.2.08.01 Skema om tilbageholdelse mv af børn under 15 år)
.
Skemaet skal bidrage til at sikre overholdelse af reglerne, og at de fornødne oplysninger om varigheden og baggrunden for tilbageholdelsen og/eller enerumsanbringelsen registreres.
Efter retsplejelovens § 821 a, stk. 1, kan politiet tilbageholde personer under 15 år, der mistænkes for strafbart forhold, hvis betingelserne for anholdelse efter retsplejelovens § 755, stk. 1, er til stede, og tilbageholdelsens øjemed ikke kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger.
Retsplejelovens § 755, stk. 2-5 (om privat anholdelse, proportionalitet mv.), § 758, stk. 1, (om skånsomhed, undersøgelse af legeme og tøj mv.) og § 759 (om ransagning for at søge efter en mistænkt) finder tilsvarende anvendelse.
Der kan således ikke efter reglerne i retsplejeloven ske tilbageholdelse af mistænkte personer under 15 år i sager, hvor der ikke ville kunne ske anholdelse, hvis den mistænkte havde været over den kriminelle lavalder.
Det indebærer bl.a. , at der som udgangspunkt ikke kan ske tilbageholdelse i sager om butikstyveri eller lignende.
Der kan efter reglerne være grundlag for en indledende og kortvarig tilbageholdelse af den mistænkte person under 15 år med henblik på at fastlægge identiteten men uden afhøring mv. af den pågældende.
En sådan helt kortvarig tilbageholdelse alene med henblik på at fastlægge identiteten, skal ikke indberettes, jf. pkt. 2.1.1.4.
Årsagen til tilbageholdelsen samt varigheden skal dog fremgå i politirapporten eller andet relevant sted i POLSAS.
Tilbageholdelse mv. af personer under 15 år er alene omfattet af retsplejelovens regler i det omfang, personen under 15 år er mistænkt for et strafbart forhold, og det er dette forhold, der begrunder tilbageholdelsen.
Når betingelserne for tilbageholdelse ikke (længere) er opfyldt, vil personen under 15 år efter omstændighederne kunne tilbageholdes efter reglerne om indgreb uden for strafferetsplejen (f.eks. politiloven), hvis det er nødvendigt af hensyn til den pågældende selv, eksempelvis med henblik på overgivelse til indehaveren af forældremyndigheden eller den ansvarlige kommune.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven
(L 133 af 21. januar 2004, de specielle bemærkninger til § 821 a).
Når en person under 15 år, herunder en person under 15 år mistænkt for kriminalitet, tilbageholdes af hensyn til pågældende selv, f.eks. for at afvente afhentning af forældre eller repræsentanter fra den ansvarlige kommune, må tilbageholdelsen således bero på regler uden for strafferetsplejen, f.eks. politiloven.
Det skal
registreres
i tilbageholdelsesskemaet, hvis en tilbageholdelse ophører med at bero på reglerne inden for strafferetsplejen (retsplejeloven § 821 a), og i stedet overgår til at bero på regler uden for strafferetsplejen.
Tidspunktet hvor tilbageholdelsen ophører med at bero på reglerne inden for strafferetsplejen skal fremgå af tilbageholdelsesskemaet.
Når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, skal politiet snarest muligt gøre pågældende bekendt med mistanken og tidspunktet for tilbageholdelsen.
Det skal fremgå af politirapporten, at politiet har iagttaget denne regel, jf. § 821 a, stk. 2.
Det følger af § 821 a, stk. 3, at tilbageholdelsen af mistænkte personer under 15 år skal foretages så skånsomt som muligt.
Der skal ved vurderingen af, om tilbageholdelse af mistænkte personer under 15 år ville være et uforholdsmæssigt indgreb, lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære, jf. § 821 c.
Håndjern og lignende magtmidler bør ikke benyttes.
Det altovervejende udgangspunkt er, at håndjern bør undgås ved tilbageholdelse af mistænkte personer under 15 år, men at der kan være helt særlige situationer, f.eks. ved overhængende eller påbegyndte angreb, hvor håndjern af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigvis må anlægges.
2.1.1.1.
Anbringelse i forbindelse med tilbageholdelse
Tilbageholdte personer under 15 år skal som udgangspunkt under tilbageholdelsen være anbragt på et kontor eller lignende i fællesskab med en voksen, enten en polititjenestemand, forældre-myndighedsindehaver eller en repræsentant for de sociale myndigheder.
Det fremgår af retsplejelovens § 821 a, stk. 3, at anbringelse ikke må ske i arresthus.
Anbringelse i
venterum, detentionslokale eller lignende
, hvor den mistænkte person under 15 år befinder sig uden at være sammen med politipersonale, forældremyndighedshaver eller repræsent for de sociale myndigheder, må kun ske i følgende tilfælde:
-
når det er
nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde
, eller
-
når det undtagelsesvis er
påkrævet af hensyn til efterforskningen
, og anden anbringelse ikke er mulig.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at anbringelse i venterum mv. af mistænkte personer under 15 år af
sikkerhedsmæssige grunde
kun forudsættes at finde sted, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt som følge af personens adfærd – eksempelvis hvis pågældende ellers vil udgøre en fare for sig selv eller andre – og pågældende er 12 år eller derover.
For så vidt angår muligheden for at anbringe mistænkte personer under 15 år i venterum mv. af
efterforskningsmæssige grunde
fremgår det af forarbejderne, at denne form for enerumsanbringelse kun kan ske rent undtagelsesvis.
Det er en betingelse, at der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet – navnlig vold, voldtægt og væbnet røveri – og at anbringelsen er nødvendig af væsentlige efterforskningsmæssige grunde.
Det er endvidere en forudsætning, at det ikke er praktisk muligt at anbringe personen under 15 år på anden måde.
Anbringelse i venterum mv. kan kun ske i tilfælde, hvor der ikke er disponibelt mandskab hos politiet eller hos den ansvarlige kommune, der kan være til stede sammen med personen under 15 år.
Om anbringelse i
venterum, detentionslokale eller lignende
fremgår det af forarbejderne, at ved ”lignende” forstås aflåste rum, hvor mistænkte personer under 15 år befinder sig uden at være sammen med politipersonale eller socialmedarbejdere.
I forlængelse heraf bemærker Rigsadvokaten, at hvis en mistænkt person under 15 år er anbragt i et lukket rum, uden at det er aflåst, kan det efter omstændighederne sidestilles med et aflåst rum og betragtes som en enerumsanbringelse.
Det gælder f.eks. i situationer, hvor personen under 15 år er placeret i et rum med lukket dør med besked om ikke at forlade rummet og uden vished om at kunne tage kontakt til en voksen ved behov.
Hvis flere mistænkte personer under 15 år placeres i samme rum uden at være sammen med politipersonale, forældremyndighedsindehaver eller medarbejdere fra den eller de ansvarlige kommuner, må det ligeledes anses som en enerumsanbringelse.
Som et eksempel på, hvornår det kan være nødvendigt at enerumsanbringe en mistænkt person under 15 år af efterforskningsmæssige grunde, kan nævnes tilfælde, hvor en gruppe personer – hvoraf et eller flere er under 15 år – pågribes i forbindelse med grov bandekriminalitet.
I sådanne tilfælde kan det være af afgørende betydning for efterforskningen, at de pågældende placeres hver for sig, indtil de har kunnet afhøres af politiet.
Hvis politiet på det pågældende sted ikke råder over det fornødne mandskab til at sikre, at de tilbageholdte personer ikke kommer i kontakt med hinanden inden afhøringen, og sådant mandskab ikke kan tilkaldes, eller en repræsentant for den ansvarlige kommune ikke kan være til stede, kan det således være nødvendigt at enerumsanbringe de pågældende personer.
2.1.1.2.
Varigheden af tilbageholdelse og enerumsanbringelse
Efter § 821 a, stk. 4, skal tilbageholdelsen være så kortvarig som mulig.
Tilbageholdelsen
må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes over 24 timer.
Opretholdelse af en tilbageholdelse ud over 6 timer kan efter forarbejderne navnlig tænkes at finde sted i sager om grov kriminalitet, f.eks. voldsforbrydelser og bandekriminalitet, hvor det efter en konkret vurdering findes påkrævet med henblik på at hindre yderligere strafbart forhold eller at forhindre, at den mistænkte person under 15 år modarbejder sagens opklaring, f.eks. ved at advare andre mistænkte på fri fod.
Der kan også være tale om tilfælde, hvor der skal gennemføres en retsmedicinsk undersøgelse af den mistænkte person under 15 år, der kræver, at pågældende transporteres over en længere afstand.
Enerumsanbringelse
i venterum, detentionslokale eller lignende må i
intet
tilfælde udstrækkes ud over 6 timer.
Dette indebærer, at en mistænkt person under 15 år, der f.eks. af efterforskningsmæssige grunde, er enerumsanbragt, i alle tilfælde skal udtages af venterum mv. efter 6 timer.
Hvis der er væsentlige hensyn til efterforskningen, der gør det påkrævet at opretholde tilbageholdelsen, må dette i givet fald ske ved, at pågældende anbringes på et kontor eller lignende i fællesskab med en voksen, f.eks. en forælder eller en repræsentant for den ansvarlige kommune.
Tidspunktet for tilbageholdelsen og løsladelsen samt oplysninger om varigheden af enerumsanbringelsen skal fremgå af politirapporten.
Hvis det af efterforskningsmæssige grunde er nødvendigt at tilbageholde en mistænkt person under 15 år i medfør af § 821 a, stk. 4, i mere end 6 timer, vil der typisk også være tale om sager, hvor der vil være behov for at beskikke en advokat for pågældende, jf.
pkt. 2.1.5.
om advokatbeskikkelse.
2.1.1.3.
Løsladelse
Efter § 821 a, stk. 4, skal tilbageholdelsen være så kortvarig som mulig.
Tilbageholdelsen må kun udstrækkes ud over 6 timer, når væsentlige hensyn til efterforskningen gør dette påkrævet, og må i intet tilfælde udstrækkes over 24 timer.
Når betingelserne for tilbageholdelse efter retsplejelovens § 821 a, stk. 4, ikke længere er opfyldt, skal den mistænkte person under 15 år straks løslades.
Tilbageholdelse af efterforskningsmæssige grunde skal således afsluttes snarest muligt.
Hvis det derefter af andre grunde er nødvendigt med fortsat tilbageholdelse – f.eks. for at afvente at personen under 15 år afhentes af forældrene eller overgives til en repræsentant for den ansvarlige kommune – må den fortsatte tilbageholdelse bero på regler uden for strafferetsplejen.
Erstatningskrav for uberettiget anholdelse vil kunne fremsættes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven
(L 133 af 21. januar 2004, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.).
2.1.1.4.
Tilsyn med og indberetning om tilbageholdelse og enerumsanbringelse
Der skal i den enkelte politikreds være retningslinjer mv., der sikrer, at der i politikredsen er tæt og løbende kontrol med, at betingelserne for tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år er opfyldt.
Politikredsene skal halvårligt indberette antallet af tilbageholdelser og enerumsanbringelser af mistænkte personer under 15 år til statsadvokaterne (frist 1. september for 1. halvår og 1. februar for andet halvår).
Politikredsene skal i den forbindelse redegøre for antallet af sager og udviklingen heri samt baggrunden herfor.
Det skal tillige anføres, om politikredsene har iværksat særlige initiativer eller tiltag i løbet af året med henblik på at sikre at tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistækte personer under 15 år er i overensstemmelse med reglerne og at skemaerne bliver udfyldt korrekt og fyldestgørende
Statsadvokaterne afrapporterer årligt til Rigsadvokaten (ultimo april).
I afrapporteringen redegør statsadvokaterne for deres gennemgang af politikredsenes konkrete sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år.
Statsadvokaten skal endvidere redegøre for de tiltag, der er iværksat i den enkelte politikreds for at begrænse omfanget og anføre sine bemærkninger til de lokale/regionale forskelle i antallet og andelen af tilbageholdelser og enerumsanbringelser af mistænkte personer under 15 år.
2.1.2.
Anvendelse af straffeprocessuelle indgreb
I retsplejelovens § 821 b er der fastsat bestemmelser om anvendelse af andre straffeprocessuelle indgreb end tilbageholdelse over for personer under 15 år.
Bestemmelsen indeholder både regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for personer under 15 år, der er mistænkte, og tvangsindgreb over for personer under 15 år, der ikke er mistænkte.
Der skal ved vurderingen af, om det straffeprocessuelle indgreb over for mistænkte personer under 15 år ville være et uforholdsmæssigt indgreb, lægges vægt på den særlige belastning, som indgrebet på grund af den pågældendes unge alder må antages at indebære, jf. § 821 c.
2.1.2.1.
Straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år, der er mistænkte
Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition samt andre efterforskningsskridt, som efter retsplejelovens kapitel 71-74 og 75 a kan foretages over for sigtede eller mistænkte personer, finder tilsvarende anvendelse over for mistænkte personer under 15 år, jf. retsplejelovens § 821 b, stk. 1.
Det gælder dog ikke med hensyn til optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikation, jf. § 792 b, stk. 1.
Det følger ligeledes af retsplejelovens § 821 b, stk. 1, at politiet ikke må opbevare personfotografi, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under 15 år, med henblik på senere identifikation.
Formålet med disse to undtagelser er navnlig at sikre, at politiet ikke registrerer personer under 15 år, som har været mistænkt, i f.eks. fototek, fingeraftryks- eller DNA-register med henblik på senere identifikation.
Bestemmelsen i § 821 b, stk. 1, indebærer således, at de nævnte indgreb som udgangspunkt alle kan finde anvendelse over for mistænkte personer under 15 år, hvis de almindelige betingelser for indgrebets foretagelse er opfyldt, herunder kravet om indgrebets proportionalitet.
Det forudsættes således, at mistanken mod personen under 15 år , når der er tale om indgreb, der efter retsplejeloven kræver, at der er rejst sigtelse mod den pågældende, har en sådan styrke, at der ville kunne rejses formel sigtelse, hvis personen havde været 15 år eller derover.
I de tilfælde, hvor mistanken ikke er af en sådan styrke, at der, hvis personen havde været over den kriminelle lavalder, ville kunne rejses sigtelse mod den pågældende, kan indgrebet eventuelt gennemføres efter reglerne i § 821 b, stk. 2, om indgreb over for personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, jf. nærmere nedenfor om straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år, der ikke er mistænkte.
De indgreb, som efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71-74 og 75 a kun kan iværksættes mod personer, som er tiltalte eller dømte, kan ikke anvendes over for mistænkte personer under 15 år, jf. retsplejelovens § 802, stk. 3 (formuebeslag), og § 815 (forevisning af fotografier, som opbevares af politiet med henblik på senere identifikation).
2.1.2.2.
Straffeprocessuelle indgreb over for personer under 15 år, der
ikke
er mistænkte
Der kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition samt andre efterforskningsskridt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71-74 og 75 a mod
personer under 15 år, der ikke er mistænkte
, i det omfang disse indgreb kan foretages mod personer, der ikke er sigtede eller mistænkte, jf. § 821 b, stk. 2.
Hvis den pågældende er mistænkt, finder bestemmelsen i § 821 b, stk. 1, anvendelse.
De indgreb, der efter retsplejeloven kan foretages over for ikke sigtede personer, vil dog efter omstændighederne kunne foretages over for en person under 15 år, der er mistænkt, men hvor mistanken ikke har en sådan styrke, at der, hvis pågældende havde været over den kriminelle lavalder, ville kunne rejses sigtelse mod den pågældende.
2.1.2.3.
Samtykke
Hvis et tvangsindgreb er betinget af, at personen under 15 år meddeler samtykke hertil, skal indehaveren af forældremyndigheden samtykke i indgrebets foretagelse, jf. § 821 b, stk. 3.
Hvis personen er omkring 12 år eller derover, bør pågældendes egen stillingtagen indgå i vurderingen af, om der skal foretages legemsundersøgelse efter § 792 c, stk. 3 og 5, og § 792 d, stk. 1.
2.1.3.
Underretning af den ansvarlige kommune
I retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2, er der fastsat regler om politiets underretning af den ansvarlige kommune i forbindelse med sager, hvor personer under 15 år er mistænkt.
Retningslinjer om politiets underretning til den ansvarlige kommune om børn og unge under 18 år findes på POLINTRA under Politifagligt/Forebyggelse/Børn og unge
2.1.3.1.
Underretning ved tilbageholdelse
Tilbageholdes en person under 15 år, tilkaldes snarest muligt en repræsentant for den ansvarlige kommune (hvor pågældende har bopæl).
Hvis der ikke foreligger oplysninger om bopælskommunen, eller hvis bopælskommunen på grund af afstanden ikke kan give møde, underrettes den stedlige kommune.
Underretning kan dog undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort varighed.
Det gælder f.eks. tilfælde, hvor den pågældende løslades umiddelbart efter tilbageholdelsen, fordi det konstateres, at tilbageholdelsen er ubegrundet.
Underretning om tilbageholdelse skal dog altid gives, hvis politiets oplysninger giver grundlag for at antage, at personen under 15 år har behov for særlig støtte.
Underretningen skal i givet fald gives, så snart det viser sig, at personen under 15 år har behov for hjælpeforanstaltninger, og ikke først når sagen afsluttes.
2.1.3.2.
Underretning ved afhøring
En repræsentant for den ansvarlige kommune skal tilkaldes, hvis en mistænkt person under 15 år skal afhøres, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf.
Repræsentanten for den ansvarlige kommune skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.
Underretning kan dog undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at mistænkte af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der i almindelighed alene vil medføre straf af bøde, jf. § 821 d, stk. 2, 2. pkt.
Underretning om afhøring skal dog altid gives, hvis politiets oplysninger giver grundlag for at antage, at den mistænkte person under 15 år har behov for særlig støtte.
Underretningen skal i givet fald gives, så snart det viser sig, at personen under 15 år har behov for hjælpeforanstaltninger, og ikke først når sagen afsluttes.
2.1.3.3.
Underretning ved ikke bagatelagtig kriminalitet og ved behov for særlig støtte
I andre tilfælde – dvs. når en mistænkt person under 15 år ikke tilbageholdes eller afhøres – skal den ansvarlige kommune (bopælskommunen) underrettes, såfremt personen under 15 år har begået
kriminalitet, der ikke er bagatelagtig
, og hvor der kan være behov for støtte fra kommunen.
Der er i Rigspolitiets vejledning om politiets underretning til kommunen om børn og unge under 18 år (findes på POLINTRA under Politifagligt/Forebyggelse/Børn og unge) fastsat nærmere retningslinjer for, hvornår underretningsforpligtelsen indtræder herunder i forbindelse med anholdelse eller varetægtsfængsling af forældre til børn og unge under 18 år.
Det fremgår af rundskrivelsen, at der i alle tilfælde skal ske underretning af den ansvarlige kommune, hvis der foreligger oplysninger, der giver formodning om, at den mistænkte
person under 15 år har behov for særlig støtte
, herunder
-
når personen under 15 år har vanskeligheder ud over, hvad der er almindeligt for alder og udviklingstrin,
-
når forældrene har vanskeligheder med f.eks. misbrug, psykisk lidelse eller svære sociale belastninger,
-
når personen under 15 år er ude i misbrug, kriminel adfærd eller har andre svære sociale vanskeligheder,
-
når personen under 15 år er truet på sundhed eller udvikling eller er udsat for omsorgssvigt (se lov om social service § 153, stk. 1, nr. 4, særligt for så vidt angår overgreb), og
-
når personen under 15 år har et fysisk eller psykisk handicap eller andre lidelser.
Underretningen skal senest ske, når efterforskningen er afsluttet.
Sagens akter kan vedlægges i fornødent omfang.
Reglerne herom findes i lov om social service § 153.
Politiet kan i forbindelse med underretning af den ansvarlige kommune komme med forslag til initiativer over for personen under 15 år, f.eks. at der aflægges et besøg i pågældendes hjem med henblik på at drøfte pågældendes situation og den fremtidige indsats over for pågældende.
2.1.3.4.
Efterfølgende skriftlig underretning af kommunen samt ugentligt udtræk af ungerapport
I det omfang den underretning, der er nævnt ovenfor, ikke er sket skriftligt, skal der efterfølgende tillige ske skriftlig underretning af kommunen.
For så vidt angår underretning ved tilbageholdelse og afhøring må pligten til efterfølgende skriftlig underretning anses for opfyldt ved, at der – i overensstemmelse med Rigspolitiets vejledning af 18. juni 2010 om indberetning til kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet
(findes på GIS portalen på POLINTRA) – foretages et ugentligt udtræk af en ”Ungerapport” fra PolMap.
Ungerapporten sendes via e-mail som vedhæftet excel-regneark fra politikredsens sikre funktionspostkasse til kommunens sikre mailadresse.
2.1.4.
Underretning og involvering af den mistænkte person under 15 år forældre
I retsplejelovens § 821 d, stk. 3, er der fastsat regler om underretning af forældremyndighedens indehaver.
2.1.4.1.
Underretning ved tilbageholdelse og afhøring
Tilbageholdes en mistænkt person under 15 år eller skal den mistænkte person under 15 år afhøres, underrettes pågældendess forældre (forældremyndighedens indehaver) snarest muligt.
Hvis pågældende er anbragt uden for hjemmet, underrettes opholdsstedet.
Underretning kan dog udsættes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til den mistænkte person under 15 år.
Udsættelse af underretning kan efter omstændighederne være på ubestemt tid, hvis væsentlige hensyn til pågældende tilsiger dette.
Forældrene skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen.
Adgangen til at overvære afhøringen kan dog nægtes, hvis dette er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride mod væsentlige hensyn til den mistænkte person under 15 år.
Nægtes forældrene adgang til at overvære afhøringen, skal politiet snarest muligt underrette den ansvarlige kommune herom med henblik på, at en repræsentant for kommunen overværer afhøringen.
Hensynet til efterforskningen og hensynet til den mistænkte person under 15 år vægter lige højt, således at de hver især og med samme styrke kan begrunde, at underretning udsættes mv.
Underretning af forældrene kan f.eks. udsættes af hensyn til den mistænkte person under 15 år, hvis pågældende har været udsat for omsorgssvigt eller krænkelser fra forældrenes side, herunder vold eller seksuelle overgreb.
Undladelse af at underrette forældrene om tilbageholdelse eller afhøring bør normalt kun ske efter forudgående drøftelse med en repræsentant for den ansvarlige kommune.
2.1.4.2.
Underretning ved kriminalitet, hvor der ikke er foretaget tilbageholdelse og afhøring
I tilfælde, hvor den mistænkte person under 15 år ikke tilbageholdes eller afhøres, underrettes forældrene snarest muligt om sagen.
Underretning kan dog undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig karakter, eksempelvis ved mindre overtrædelser af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt med en mundtlig påtale over for den mistænkte person under 15 år.
Underretning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
Den ansvarlige kommune skal, når den fra politiet modtager underretning om, at en mistænkt person under 15 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. grovere former for hærværk eller tyveri, udarbejde
en handleplan
til støtte til pågældendess udvikling, jf.
pkt. 2.1.3.
Kommunen kan i den forbindelse tage initiativ til, at kommunen sammen med politiet og skolen holder et møde med den mistænkte person under 15 år og forældrene, eventuelt i form af et møde i hjemmet, med henblik på at drøfte personenss situation og den fremtidige indsats over for pågældende.
2.1.5.
Advokatbeskikkelse
Der er i § 821 e indsat en særlig regel om advokatbeskikkelse for personer under 15 år.
Det følger af bestemmelsen, at der efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet kan beskikkes en advokat for en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand, og den pågældende skal afhøres i anledning af mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed ville medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes indgreb, som efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sigtelse mod den pågældende.
Bestemmelsen tænkes anvendt for eksempel i sager om drab eller særlig kvalificeret vold.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 443 af 9. juni 2004
(L 133 af 21. januar 2004, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.2 og de specielle bemærkninger til § 821 e).
Omfatter mistanken mod personen under 15 år mange alvorlige lovovertrædelser, vil dette også tale for, at pågældendekan have et ganske særligt behov for bistand.
Det gælder også tilfælde, hvor personen under 15 år risikerer at blive mødt med et meget stort erstatningskrav i anledning af den begåede kriminalitet.
Hvis der bliver tale om at afholde retsmøder under efterforskningen, eller er det af efterforskningsmæssige grunde nødvendigt at tilbageholde personen under 15 år i medfør af § 821 a, stk. 4, i mere end 6 timer, vil der typisk også være tale om sager, hvor pågældende har et ganske særligt behov for bistand.
Advokatbeskikkelse skal dog efter anmodning ske i tilfælde omfattet af retsplejelovens § 792 c, stk. 4.
Det vil sige tilfælde, hvor retten i medfør af § 792 c, stk. 2, skal træffe afgørelse om legemsundersøgelse, samt tilfælde, hvor et legemsindgreb, som er gennemført uden forudgående retskendelse, fordi indgrebet ikke kunne udsættes, efterfølgende skal forelægges for retten, jf. § 792 c, stk. 3, 2. pkt.
De særlige regler om advokatbeskikkelse i § 784, stk. 1, (indgreb i meddelelseshemmeligheden), § 791 a, stk. 8 (observation), § 791 b, stk. 4 (dataaflæsning), og § 799, stk. 2 (hemmelig ransagning), og 807 e, stk. 2 (hemmelig beslaglæggelse), finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor mistænkte er en personunder 15 år.
2.2.
Sager mod unge mellem 15 og 18 år
2.2.1.
Anholdelse
Anholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse, herunder § 755.
Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt vil være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. retsplejelovens § 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. retsplejelovens § 758, stk. 1.
Der skal ved vurderingen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og ved anvendelsen af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tages særligt hensyn til den unges alder.
En ung, der anholdes, skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelse ikke er til stede, jf. retsplejelovens § 760, stk. 1.
2.2.1.1.
Anbringelse i forbindelse med anholdelse
Der bør som udgangspunkt ikke ske anbringelse af anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.
Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes at være nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthus eller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvor det er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhør den følgende dag.
Herudover bør der kun helt undtagelsesvis ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgørende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse, f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.
Se i øvrigt Rigsadvokatens brev af 29. august 2012 om anbringelse af unge under 18 år i arresthuse og fængsler.
2.2.2.
Varetægtsfængsling
Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling finder ligeledes anvendelse over for unge lovovertrædere, idet en person under 18 år dog bør søges undergivet varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, jf. nærmere nedenfor, medmindre der foreligger særlige grunde til at påstå almindelig varetægtsfængsling, eventuelt i isolation.
For så vidt angår de tilfælde, hvor unge under 18 år ikke kan anbringes i varetægtssurrogat, er der fastsat nærmere regler for behandlingen af unge under 18 år, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner, i
bekendtgørelse nr. 1413 af 29. september 2020
.
Se endvidere
Vejledning nr. 9840 af 22. november 2020
om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner.
I 2008 blev der indført frister for længden af varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 768 a.
Varetægtsfængsling af unge under 18 år må efter § 768 a, stk. 2, ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum, der overstiger
-
4 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller
-
8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.
Fristerne kan fraviges, hvis retten finder, at der foreligger
helt særlige omstændigheder
.
Om varetægtsfængsling kan ske ud over de normalfrister, der fremgår af § 768 a, stk. 2, må som udgangspunkt bero på en vurdering svarende til den, der skal foretages ved afgørelsen af, om der er grundlag for at fravige de frister, der gælder for varetægtsfængsling af voksne, se nærmere herom i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Langvarige varetægtsfængslinger.
Betingelsen for at fravige fristerne i stk. 2 er kvalificeret, idet der skal foreligge
helt særlige omstændigheder
.
Det gælder både med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens § 768 (dvs. navnlig om efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed), og med hensyn til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse efter den anvendte fængslingsgrund.
Også karakteren af den påsigtede kriminalitet må tillægges betydelig vægt, således at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i meget alvorlige straffesager (dvs. i sager om meget alvorlig personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel).
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 493 af 17. juni 2008 (L 78 af 27. februar 2008, de almindelige bemærkninger, pkt. 5.5.1.3. og de specielle bemærkninger til § 768 a).
For en nærmere beskrivelse af reglerne om varetægtsfængsling af unge under 18 år, herunder fængsling ud over fristerne beskrevet i stk. 2, samt om langvarige varetægtsfængslinger i øvrigt, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Langvarige varetægtsfængslinger.
2.2.2.1.
Varetægtssurrogat
Når der opstår spørgsmål om varetægtsfængsling eller opretholdt anholdelse af unge mellem 15 og 18 år, skal anklagemyndigheden som altovervejende hovedregel nedlægge påstand om anbringelse i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765.
Denne hovedregel kan
kun
fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller farlig kriminalitet.
Anklagemyndighedens påstand bør udformes som en påstand om anbringelse i egnet hjem eller institution, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, frem for som en påstand om anbringelse på en konkret institution.
Herved kan man undgå nye forelæggelser for retten i tilfælde, hvor det viser sig nødvendigt at flytte den unge fra en institution til en anden.
Hvis sigtelsen angår grov personfarlig kriminalitet, skal retten bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem, jf.retsplejelovens § 765, stk. 3.
Bestemmelsen blev indsat ved L 111 af 29. november 2017.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dette gælder uanset sigtedes alder, og at ”eget hjem” skal forstås i bred forstand, og således også omfatter midlertidigt ophold hos familie eller venner mv.
Varetægtssurrogater kan kun anvendes med
samtykke
fra sigtede.
Selv om sigtede er under 18 år, må samtykke fra ham eller hende anses for tilstrækkeligt.
Samtykke fra forældremyndighedens indehaver er således ikke fornødent.
Pladser på
sikrede døgninstitutioner
er ikke uden videre til rådighed som varetægtssurrogater.
Når politiet vurderer, at en ung skal anbringes på en sikret døgninstitution i varetægtssurrogat, retter politiet derfor henvendelse til den sikrede institution, hvor den unge ønskes anbragt.
Er der ikke plads på denne institution, overtager den pågældende institution opgaven med at finde den bedst egnede alternative placering.
Anbringelsesmulighederne skal drøftes med den sikrede institution inden grundlovsforhøret.
Indtil placering i døgninstitution kan finde sted, anbringes den unge i varetægt i arresthus.
Hvis den ansvarlige kommune af andre grunde end pladsmangel ikke ønsker at modtage den sigtede på institutionen, skal der i retten nøje redegøres for baggrunden herfor.
For anklagemyndigheden skal det være udgangspunktet, at en sådan nægtelse kun rent undtagelsesvis kan tages i betragtning, således at spørgsmålet om betydningen af den ansvarlige kommunes holdning om fornødent afgøres i retten.
Er det grundet pladsmangel ikke muligt at anbringe den unge i egnet institution, er dette ikke en hindring for en afgørelse om varetægtsfængsling, så længe betingelserne efter retsplejelovens § 762 for varetægtsfængsling er opfyldt.
Det bør således ikke føre til løsladelse, at der ikke er plads med det samme.
Politiet skal dog sikre, at den unge efter varetægtsfængslingen overføres til institution, så snart der er plads.
Der kan i den forbindelse henvises til U 2008.2414H, hvor Højesteret bestemte, at to 16-årige drenge, der var sigtet for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, mod en 14-årig dreng, burde have været varetægtsfængslet i arresthus med bestemmelse om, at de skulle overføres til en sikret institution for unge under 18 år, så snart der var plads på en sådan.
Højesteret udtalte, at det under hensyn til karakteren og grovheden af det påsigtede forhold sammenholdt med de omstændigheder, der efter byrettens og landsrettens kendelser begrundede anvendelsen af fængslingsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke ville have været i strid med proportionalitetsreglen i § 762, stk. 3, at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling af de sigtede, selv om der på tidspunktet for byrettens kendelse ikke var pladser i en sikret institution for unge, hvor de sigtede kunne anbringes i surrogat i medfør af retsplejelovens § 765.
Højesteret udtalte endvidere, at der var henset til, at der allerede dagen efter byrettens kendelse var plads til den ene af de sigtede i en sikret institution, og at retten – evt.
i forbindelse med, at varetægtsfængslingsperioden i første omgang blev fastsat til f.eks. 7 dage – kunne have truffet afgørelse om, at de sigtede skulle overføres til en sikret institution for unge, så snart pladsforholdene tillod dette.
I
bekendtgørelse nr. 810 af 13. august 2019
om voksenansvar for anbragte børn og unge, er der fastsat nærmere regler om bl.a. besøgskontrol, brevkontrol, isolation og udgangstilladelse vedrørende unge, der er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling.
2.2.2.2.
Varetægtsfængsling i isolation
Iværksættelse eller opretholdelse af isolationsfængsling over for unge under 18 år forudsætter i første række, at de almindelige betingelser i retsplejelovens § 770 a og § 770 b, stk. 1, er opfyldt, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Langvarige varetægtsfængslinger.
Derudover gælder der skærpede betingelser for isolationsfængsling af unge 18 år i retsplejelovens § 770 b, stk. 2, hvoraf det fremgår, at isolation kun må iværksættes eller fortsættes over for arrestanter under 18 år, hvis der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, der gør det påkrævet, jf. retsplejelovens § 770 b, stk. 2.
Formålet med bestemmelsen i § 770 b, stk. 2, er at præcisere, at isolation over for unge kun bør ske under helt ekstraordinære omstændigheder.
Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 1561 af 20. december 2006 (L 44 af 25. oktober 2006, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.2.5.).
Helt særlige omstændigheder
kan efter forarbejderne bestå i, at den forbrydelse, som den unge er sigtet for, er af meget alvorlig karakter, og at der i den konkrete sags oplysninger findes et særlig stærkt behov for fængsling i isolation af den pågældende.
F.eks. kan der være tilfælde, hvor der er tale om en meget alvorlig narkotikakriminalitet eller meget alvorlig personfarlig kriminalitet med én eller flere medgerningsmænd på fri fod, hvor det på baggrund af den konkrete sags oplysninger må antages, at der foreligger en alvorlig kollusionsrisiko.
Dette fremgår tillige af forarbejderne til loven (L 44 af 25. oktober 2006, de specielle bemærkninger til § 770).
Det er endvidere anført, at isolation normalt ikke bør ske alene af hensyn til efterforskningen mod andre, f.eks. når den unge under 18 år selv har tilstået.
Endelig fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved afgørelsen skal lægges stor vægt på den pågældendes alder, og at isolation som altovervejende hovedregel ikke må ske, hvis den sigtede kun er 15 eller 16 år.
Højesteret har i U 1999.1415H udtalt, at der over for unge under 18 år bør udvises den yderste tilbageholdenhed med anvendelse af varetægtsfængsling i isolation, og at denne foranstaltning kun bør bringes i anvendelse for denne personkreds, såfremt der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, som kan berettige dette.
Fristen for isolationsfængslingens længde skal være så kort som muligt og for unge under 18 år kan fristen højst forlænges med 2 uger ad gangen.
Der gælder følgende tidsmæssige overgrænser for isolationsfængsling af personer under 18 år:
-
14 dage, hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan medføre fængsel i 4 år, jf. retsplejelovens § 770 c, stk. 1.
-
4 uger, hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, men ikke fængsel i 6 år, jf. retsplejelovens § 770 c, stk. 2.
-
Mere end 4 uger, hvis sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 (terrorisme mv.), jf. straffelovens § 770 c, stk. 5.
For en nærmere beskrivelse af reglerne for iværksættelse af isolationsfængsling og forlængelse heraf for unge under 18 år, se Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Langvarige varetægtsfængslinger.
2.2.3.
Underretning af den ansvarlige kommune
Reglerne om underretning af den ansvarlige kommune i forbindelse med sager mod unge mellem 15 og 18 år fremgår af bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010 om underretning af kommunen om afhøringer af sigtede under 18 år og af lov om social service § 153.
Retningslinjer om politiets underretning til den ansvarlige kommune om børn og unge under 18 år findes på POLINTRA under Politifagligt/Forebyggelse/Børn og unge
Politiets sagsbehandler skal være opmærksom på, at
udtalelser fra ungesamråd, den ansvarlige kommune og/eller kriminalforsorgen
skal indhentes så tidligt som muligt af hensyn til den unge samt af hensyn til overholdelse af frister for sagsbehandlingstiden, jf. pkt. 2.2.5.
Det kan således være nødvendigt, at politiet på efterforskningsstadiet via anklagemyndigheden sørger for, at de relevante myndigheder bliver hørt, jf. pkt. 3.1.
2.2.3.1.
Underretning ved afhøring
Politiet skal underrette den ansvarlige kommune om sagen, når en sigtet mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf.
Underretningen sker til den kommune, hvor sigtede bor.
Hvis der ikke foreligger oplysninger om bopælskommunen, eller der på grund af afstanden ikke kan gives møde herfra, underrettes den stedlige kommune.
En repræsentant for kommunen skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet eller i retten.
Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umiddelbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.
2.2.3.2.
Underretning ved ikke bagatelagtig kriminalitet og ved behov for særlig støtte
I andre tilfælde – dvs. når den unge ikke anholdes eller afhøres – skal den ansvarlige kommune (bopælskommunen) underrettes, såfremt barnet har begået
kriminalitet, der ikke er bagatelagtig
, og hvor der kan være behov for støtte fra kommunen.
Politiets vejledning om underretning til den ansvarlige kommune om børn og unge under 18 år findes på POLINTRA under Politifagligt/Forebyggelse/Børn og unge.
Heraf fremgår det bl.a. hvornår underretningsforpligtelsen aktualiseres, herunder i forbindelse med anholdelse eller varetægtsfængsling af forældre til børn og unge under 18 år.
Det fremgår af rundskrivelsen, at der i alle tilfælde skal ske underretning af den ansvarlige kommune, hvis der foreligger oplysninger, der peger på, at barnet har behov for særlig støtte, herunder
-
når den unge har vanskeligheder ud over, hvad der er almindeligt for alder og udviklingstrin,
-
når forældrene har vanskeligheder med f.eks. misbrug, psykisk lidelse eller svære sociale belastninger,
-
når den unge er ude i misbrug, kriminel adfærd eller har andre svære sociale vanskeligheder,
-
når den unge er truet på sundhed eller udvikling eller er udsat for omsorgssvigt (se lov om social service § 153, stk. 1, nr. 4, særligt for så vidt angår vold eller andre overgreb), og
-
når den unge har et fysisk eller psykisk handicap eller andre lidelser.
Underretningen skal senest ske, når efterforskningen er afsluttet.
Reglerne herom findes i lov om social service § 153.
I de tilfælde, hvor den unge har begået voldskriminalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet, f.eks. grovere former for hærværk eller tyveri, følger det af § 140 i lov om social service, at kommunen skal udarbejde en plan for en indsat ung (
en handleplan
), der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.
Der skal dog ikke udarbejdes en handleplan, hvis den unge modtager et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, jf. pkt. 5.2.5., idet kravet i § 140 vil være opfyldt ved indgåelse af ungdomskontrakten.
Politiet kan i forbindelse med underretning af den ansvarlige kommune komme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflægges et besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation og den fremtidige indsats over for den unge.
2.2.3.3.
Efterfølgende skriftlig underretning af kommunen samt ugentligt udtræk af ungerapport
I det omfang den underretning, der er sket i forbindelse med afhøring eller ved ikke-bagatelagtig kriminalitet og ved behov for særlig støtte, ikke er sket skriftligt, skal der efterfølgende tillige ske skriftlig underretning af kommunen.
For så vidt angår underretning ved afhøring må pligten til efterfølgende skriftlig underretning af kommunen anses for opfyldt ved, at der – i overensstemmelse med Rigspolitiets vejledning af 18. juni 2010 om indberetning til kommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet (findes på POLINTRA) – foretages et ugentligt udtræk af en ”Ungerapport” fra PolMap.
Ungerapporten sendes via e-mail som vedhæftet excel-regneark fra politikredsens sikre funktionspostkasse til kommunens sikre mailadresse.
2.2.4.
Underretning og involvering af forældre til unge mellem 15 og 18 år
Underretning ved anholdelse og afhøring
Anholdes den unge eller skal den unge afhøres, underrettes den unges forældre (forældremyndighedens indehaver) snarest muligt.
Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges opholdssted.
Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efterforskningen nødvendiggør dette.
Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan være til stede under afhøringen.
Politiet bør kun nægte forældrene at overvære afhøringen, hvis det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.
2.2.4.1.
Underretning ved kriminalitet, hvor der ikke er foretaget anholdelse og afhøring
I andre sager – dvs. hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gennemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarest muligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidig med udsendelse af et bødeforelæg.
Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig karakter, eksempelvis ved mindre overtrædelser af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligt påtales over for den unge.
Hvis der findes grundlag for at meddele en advarsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades.
Underretning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
2.2.5.
Krav om hurtig sagsbehandlingstid i visse sager
2.2.5.1 Sager, hvor den unge tilstår den kriminelle handling
Sagsbehandlingstiden i sager, hvor den unge tilstår den kriminelle handling, må ikke være på mere end to måneder.
Sagsbehandlingstiden regnes fra sigtelse, til sagen sendes til retten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse.
De to måneder omfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos den ansvarlige kommune og politi og anklagemyndighed.
Politiet skal for at sikre overholdelse af sagsbehandlingstiden og af hensyn til den unge være opmærksom på, om der er anledning til allerede på efterforskningsstadiet evt.
via anklagemyndigheden at indhente de fornødne udtalelser fra ungesamråd, kommunerne eller kriminalforsorgen, jf. pkt. 2.2.3. og pkt. 3.1.
Det skal af henvendelsen til den ansvarlige kommune i tilståelsessager særligt fremgå, at der er tale om en sag, der som udgangspunkt er omfattet af målsætningen om en samlet sagsbehandlingstid på to måneder, og at kommunen derfor anmodes om at hastebehandle sagen.
Anklagemyndigheden skal kontakte den ansvarlige kommune, hvis den samlede sagsbehandlingstid er tæt på at overstige to måneder.
Det kan endvidere være nødvendigt med henblik på opfyldelse af mål for sagsbehandlingstiden, at fremsende sagen til retten, før udtalelser fra de hørte myndigheder foreligger, jf. pkt. 3.1.3. om berammelse af sager forud for behandling i ungesamråd og pkt. 3.2.2. om indbringelse af sagen for retten.
2.2.5.2.
Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævn – Fast track
Sagsbehandlingstiden i sager, som er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, må som udgangspunkt ikke være mere end 30 dage.
I voldtægtssager er målsætningen for sagsbehandlingstiden 60 dage.
I sager, hvor den mistænkte skal mentalundersøges, er målsætningen for sagsbehandlingstiden 4 måneder.
Sagsbehandlingstiden regnes fra sigtelse (identifikation af gerningsmand), til sagen sendes til retten.
Det er derfor vigtigt, at sagen bliver afsendt hurtigst muligt, efter tiltalespørgsmålet er afgjort.
Målsætningerne for sagsbehandlingstiderne i sager, hvor der nedlægges påstand om, at den unge skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, gælder alle sager, hvor gerningstidspunktet ligger efter 1. januar 2019.
Betingelserne for at nedlægge påstand om efterkommelse af en afgørelse efter §§ 12-14 i er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. pkt. 5.3.1. og 5.5.
Registreringen af de sager, som er omfattet af fast-track ordningen, skal indtil videre foretages via adjournalisering af en administrativ sag i POLSAS.
Udfindelse og registrering af sager, som er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, foretages af politiets forebyggelsesenheder.
I forbindelse med afgørelse af tiltalespørgsmålet skal anklageren i alle sager, som er behandlet i fast track, give besked til forebyggelsesenheden i politikredsen med henblik på registrering af afgørelse og eventuel påstand.
For at sikre en hurtig sagsbehandling kan det være nødvendigt at fremsende sagen til retten, før en eventuel udtalelse fra kommunen foreligger, jf. pkt. 3.1.3. og pkt. 3.2.2. om indbringelse af sager for retten.
Anklagemyndigheden skal underrette den ansvarlige kommune i alle sager, hvor der rejses tiltale med påstand om efterkommelse af en afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Underretningen skal ske samtidig med fremsendelse af sagen til retten.
Ved fremsendelse af sagerne til retten, markeres anklageskrift eller retsmødebegæring manuelt med ”UNGE” i øverste venstre hjørne af den første side.
2.2.5.3.
Kriminalitet begået i særligt udsatte boligområder
I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminalitet begået af unge under 18 år bosat i de særligt udsatte boligområder skal politiet så vidt muligt færdiggøre sagen inden for 7 dage og herefter sende sagen til kommunen, der inden for 7 dage skal udarbejde en foreløbig handleplan for indsatsen over for den unge.
Medmindre sagen kan afgøres udenretligt af politiet, skal sagen snarest sendes til retten, der hurtigst muligt berammer sagen.
Dette følger af en regeringsplan fra oktober 2010, ”
Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfundet i Danmark
” (findes på Statsministeriets hjemmeside, www.stm.dk).
Rigspolitiet har udmøntet regeringens plan i ”Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer” af 21. januar 2011.
Det er anført i Rigspolitiets udmøntningsplan, at sagsbehandlingstiden – regnet fra sigtelsen til tiltalerejsning generelt i sager vedrørende overtrædelse af straffeloven begået i områderne – i videst muligt omfang skal være under to måneder.
Dette svarer til det generelle krav til sagsbehandlingstiden, der fremgår af resultatkontrakt for anklagemyndigheden og politidirektørkontrakterne for 2014.
Endelig er det anført, at anklagemyndigheden understøtter politiets arbejde og sikrer en hurtig og effektiv retsforfølgning af gerningsmændene.
Anklagemyndigheden skal således behandle sager vedrørende unge, der er bosat i de udvalgte områder og som er omfattet af ”7+7-ordningen” hurtigst muligt.
Det bemærkes i den forbindelse, at de 7 dage, som politiet har til at ”færdiggøre sagen”, ikke omfatter anklagemyndighedens sagsbehandling i forbindelse med tiltalespørgsmålet.
Herudover skal sagsbehandlingstiden i sager, hvor den unge har begået straffelovsovertrædelser i området, i videst muligt omfang være under to måneder regnet fra sigtelsen og til tiltalerejsning.
3.
Forberedelse
Før der tages endeligt stilling til tiltalespørgsmålet i en sag mod en ung person, er det, forudsat at den sigtede vurderes at være skyldig, nødvendigt at
undersøge nærmere, hvilken sanktion der skal nedlægges påstand om
.
Når anklagemyndigheden modtager sagen, skal det således, på baggrund af den unges personlige forhold, karakteren af den udøvede kriminalitet samt den unges indstilling til sigtelsen, vurderes, om sagen kan afgøres med en bøde, jf. pkt. 5.1., tiltalefrafald med eller uden vilkår, jf. pkt. 5.2., betinget dom med eller uden vilkår, jf. pkt. 5.3. eller ungdomssanktion, jf. pkt. 5.4.
Til brug for afgørelse af sanktionsvalget er det i vidt omfang relevant at indhente udtalelser herom fra den ansvarlige kommune eller kriminalforsorgen, ligesom nogle sager bliver drøftet i ungesamråd, jf. herom nedenfor pkt. 3.1.
For at sikre overholdelse af sagsbehandlingstiden og af hensyn til den unge bør de fornødne udtalelser fra ungesamråd, den ansvarlige kommune og/eller kriminalforsorgen indhentes tidligst muligt.
Det kan således være nødvendigt, at politiet på efterforskningsstadiet via anklagemyndigheden foranlediger, at de relevante myndigheder bliver hørt, jf. pkt. 2.2.3. og pkt. 2.2.5.
Det kan af hensyn til opfyldelse af mål for sagsbehandlingstiden endvidere være nødvendigt at fremsende sagen til retten, før udtalelser fra de hørte myndigheder foreligger, jf. pkt. 2.2.5., pkt. 3.1.3. og pkt. 3.2.2. om indbringelse af sager for retten.
3.1.
Høringer og underretninger
Det er i de fleste sager relevant at foretage høring af den ansvarlige kommune, jf. pkt. 3.1.1.
I nogle sager bør der foretages høring eller underretning af kriminalforsorgen, jf. pkt. 3.1.2., ligesom nogle sager mod unge bliver behandlet på et ungesamråd, jf. pkt. 3.1.3.
3.1.1.
Høring af den ansvarlige kommune
Oplysninger om sigtedes personlige forhold indhentes hos sigtedes opholdskommune.
Oplysningerne bør normalt indhentes på et så
tidligt tidspunkt som muligt
.
Oplysninger om personlige forhold
skal normalt indhentes i alle sager.
Undtaget er dog
-
sager, der må forventes at ende med påtaleopgivelse,
-
sager, der kan afgøres med bøde eller advarsel,
-
sager, der forventes sluttet efter bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale med senere ændringer,
-
sager, der med altovervejende sandsynlighed vil medføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personlige oplysninger, eller
-
sager, der kan afgøres med betinget eller ubetinget fængsel, når der nedlægges påstand om at den unge skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og hvor der allerede foreligger tilstrækkelige personlige oplysninger.
Hvis anklagemyndigheden ikke finder sagen egnet til afgørelse med påstand om efterkommelse af en afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt eller til afgørelse lydende på ungdomssanktion, anmodes den ansvarlige kommune om at oplyse, om der som led i straffesagens afgørelse bør fastsættes
foranstaltninger efter § 52 i lov om social service,
og i givet fald hvilke foranstaltninger der kan foreslås.
I de sager, hvor der nedlægges påstand om, at den unge skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal der som del af straffesagen alene indhentes de oplysninger, som er nødvendige for at tage stilling til sanktionsvalget, herunder spørgsmålet om betinget eller ubetinget fængsel.
Øvrige oplysninger til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets eventuelle afgørelse, herunder med henblik på fastsættelse af individuelle vilkår om hjælpeforanstaltninger forudsættes som hovedregel tilvejebragt i dette regi.
Det bemærkes, at kommunen tilvejebringer relevante sociale oplysninger i forbindelse med forberedelse af sagen til behandling i nævnet.
Hvis anklagemyndigheden finder sagen egnet til afgørelse med tiltalefrafald med vilkår om
ungdomskontrakt
, anmodes den ansvarlige kommune om at undersøge muligheden for at indgå en ungdomskontrakt.
Se om ungdomskontrakt pkt. 5.2.5.
Den ansvarlige kommune iværksætter en undersøgelse af den unges forhold og af mulighederne for at anvende en ungdomskontrakt eller eventuelt hjælpeforanstaltninger uden ungdomskontrakt.
Hvis den ansvarlige kommune skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes forældre et udkast til de sociale vilkår i en ungdomskontrakt.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at den unge er omfattet af målgruppen for
ungdomssanktion
, skal anklagemyndigheden snarest muligt indhente en udtalelse fra den ansvarlige kommune vedrørende den unge.
Se om ungdomssanktion pkt. 5.4.
Den ansvarlige kommune skal komme med en indstilling om, hvorvidt ungdomssanktion vil være formålstj
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
