Beta
RETSINFO 9814/2022
RETSINFO 9814/2022 — Vejledning om fødevarehygiejne
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
( Vejledningen kan findes i en digital udgave på Fødevarestyrelsens hjemmeside)
1.
Indledning
1.1.
Regler om fødevarehygiejne
1.2.
Regler om mikroorganismer i fødevarer
1.3.
Hvem er vejledningen rettet til
1.4.
Opbygning af vejledningen
1.5.
Private køkkener
2.
Fødevarevirksomheders ansvar
2.1.
Ansvarsfordeling
2.2.
Egenkontrol
2.3.
Branchekoder
3.
Udendørsarealer ved fødevarevirksomheder
3.1.
Krav til udendørsarealer og udendørsservering
4.
Lokaler og indretning af fødevarevirksomheder
4.1.
Hygiejnisk indretning
4.2.
Vigtige overvejelser ved indretning
4.3.
Opbevaring af fødevarer
4.4.
Nødvendige lokaler
4.5.
Omklædningsrum
5.
Valg af materialer i fødevarevirksomheder
5.1.
Gulve
5.2.
Vægge
5.3.
Lofter
5.4.
Døre
6.
Toiletforhold i fødevarevirksomheder
6.1.
Antal toiletter
6.2.
Indretning af toiletrum og forrum
7.
Vaske i fødevarevirksomheder
7.1.
Fødevarevaske
7.2.
Vask til opvask
7.3.
Håndvask
7.4.
Vand fra vandtank
8.
Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder
8.1.
Anbringelse af udstyr og inventar
8.2.
Opbevaring af udstyr og redskaber
8.3.
Materialer til udstyr og inventar
8.4.
Udstyr til temperaturkontrol
8.5.
Ventilation
8.6.
Belysning
9.
Krydskontamination i fødevarevirksomheder
9.1.
Hensigtsmæssig adskillelse
10.
Vand i fødevarevirksomheder
10.1.
Vand af drikkevandskvalitet
10.2.
Vandforsyning - ikke drikkevandskvalitet
10.3.
Genbrug eller recirkulering af vand
10.4.
Virksomhedens kontrol af vand
10.5.
Mikrobiologisk forurening af vand
10.6.
Rent vand (hav- eller ferskvand)
10.7.
Behandling af vand
10.8.
Oversvømmelse i fødevarevirksomheden
10.9.
Forurening af drikkevand i virksomheden
10.10.
Om kvalitet af vand til brug i primærproduktionen
Revideret juli 2022
11.
Is i fødevarevirksomheder og isværker
11.1.
Is
11.2.
Isværker
12.
Førerhunde, servicehunde og kæledyr i fødevarevirksomheder
12.1.
Førerhunde og servicehunde
Revideret juli 2022
12.2.
Særligt om førerhunde
12.3.
Særligt om servicehunde
12.4.
Kæledyr
Revideret juli 2022
12.5.
Vagthunde
12.6.
Rottehunde m.m.
13.
Dyrefoder i fødevarevirksomheder
13.1.
Opbevaring i kølerum, frostrum og kundeområder
14.
Traditionelle metoder i fødevarevirksomheder
14.1.
Eksempler på traditionelle metoder
14.2.
Procedure for traditionelle metoder
15.
Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler
Revideret juli 2022
15.1.
Toiletter i mobile virksomheder og midlertidige lokaler
15.2.
Håndvaske i mobile virksomheder og midlertidige lokaler
15.3.
Indretning af mobile virksomheder og midlertidige lokaler
16.
Automater til fødevarer
16.1.
Hygiejnisk indretning og udlevering
17.
Affald i fødevarevirksomheder
17.1.
Affald - fjernelse
17.2.
Affaldsbeholdere
17.3.
Affaldsskakte
17.4.
Affaldsområde og renovationsrum
18.
Skadedyr i fødevarevirksomheder
18.1.
Sikring af bygninger og lokaler mod skadedyr
18.2.
Overvejelser om eventuel lukning ved fund af skadedyr
18.3.
Overvejelser om eventuel kassation af fødevarer ved fund af skadedyr
18.4.
Rengøring efter skadedyrsangreb
18.5.
Anmeldelse af fund af rotter, underretning om sundhedsskadelige og farlige fødevarer
18.6.
Kemiske bekæmpelsesmidler til skadedyr
Revideret juli 2022
19.
Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder
19.1.
Rengøring og desinfektion
19.2.
Rengøring og desinfektion i forbindelse med medarbejdernes sygdom eller fødevarebåren sygdom
20.
Ikke-spiselige stoffer i fødevarevirksomheder
20.1.
Adskillelse fra fødevarer
21.
Personlig hygiejne i fødevarevirksomheder
21.1.
Vask af hænder - hvornår
21.2.
Vask af hænder - hvordan
21.3.
Brug af handsker
21.4.
Beklædning
21.5.
Rygning
Revideret juli 2022
22.
Forholdsregler ved sygdom i fødevarevirksomheder
22.1.
Eksempler på sygdomme og symptomer
22.2.
Smitteveje
22.3.
Arbejde i forbindelse med sygdom
22.4.
Besked om sygdom
22.5.
Syge personer i husstanden
22.6.
Tilbage på arbejde
22.7.
Særligt om smitte med norovirus (NoV)
23.
Uddannelse af personer i fødevarevirksomheder
23.1.
Uddannelse i egenkontrol
24.
Modtagekontrol i fødevarevirksomheder
24.1.
Krav til leverandører
25.
Returvarer i fødevarevirksomheder
Revideret juli 2022
25.1.
Modtagelse af returvarer
26.
Kølekrav for fødevarer
26.1.
Kølekrav ved opbevaring og transport
Revideret juli 2022
26.2.
Produkt- eller omgivelsestemperatur
26.3.
Brud på kølekæden
Revideret juli 2022
26.4.
Sushi og lignende produkter med rå fisk
Revideret juli 2022
26.5.
Mærkning med opbevaringstemperatur
26.6.
Nedkøling
26.7.
Tilsætning af sushi-zu i sushi ris
Revideret juli 2022
26.8.
Optøning
27.
Varmebehandling og varmholdelse af fødevarer
27.1.
Varmebehandling og genopvarmning
Revideret juli 2022
27.2.
Varmebehandling i hermetisk lukkede beholdere
27.3.
Varmholdelse
28.
Selvbetjening af uindpakkede fødevarer
28.1.
Særlige fokuspunkter i egenkontrollen ved selvbetjening, herunder CCP
28.2.
Hygiejne ved selvbetjening af uindpakkede fødevarer generelt
Revideret juli 2022
28.3.
Placering af fødevarer
28.4.
Afskærmning og redskaber
28.5.
Opbevaring udenfor køl og varmholdelse
28.6.
Opfyldning af uindpakkede fødevarer
28.7.
Håndtering af rester
28.8.
Skiltning/mærkning til at vejlede kunderne
28.9.
Overvågning af selvbetjening af uindpakkede fødevarer
28.10.
Medbragt emballage
29.
Indpakning og emballering af fødevarer
29.1.
Genbrugsmateriale
Revideret juli 2022
30.
Transport af fødevarer
30.1.
Køretøj til transport af fødevarer
30.2.
Temperatur under transport
Revideret juli 2022
30.3.
Transport af fødevarer sammen med andre varer
30.4.
Adskillelse af fødevarer under transport
30.5.
Rengøring af køretøj eller container
31.
Bulktransport af fødevarer
31.1.
Søtransport af råsukker
32.
ATP - international transport af letfordærvelige fødevarer
32.1.
Materielgodkendelse til ATP-transport
32.2.
Fødevarer omfattet af ATP
32.3.
Lande omfattet af ATP
Revideret juli 2022
32.4.
Virksomhedens ansvar ved ATP-transport
32.5.
Fødevarestyrelsens kontrol af ATP
33.
Detailhandel og engrosvirksomhed
33.1.
Detailhandel
33.2.
Engrosvirksomhed
34.
Hvilke hygiejneregler gælder hvor
34.1.
Generelle regler og supplerende regler for animalske fødevarer
34.2.
Levering af animalske fødevarer til anden virksomhed
34.3.
Udelukkende oplagring eller transport af animalske fødevarer (oplagringsreglen)
34.4.
Afsætning fra detail til detail (1/3-reglen)
35.
Autorisationsnummer til og offentliggørelse af lister over virksomheder
35.1.
Virksomheder, der skal have autorisationsnummer
Revideret juli 2022
35.2.
Lister over virksomheder med autorisationsnummer og visse andre virksomheder
Revideret juli 2022
35.3.
Ingen genbrug af autorisationsnummer
36.
Identifikations- og sundhedsmærker for animalske fødevarer
36.1.
Udseende af identifikations- og sundhedsmærker
Revideret juli 2022
36.2.
Sundhedsmærker
36.3.
Identifikationsmærker – hvem, hvor og hvordan
36.4.
Identifikationsmærker ved ompakning eller videreforarbejdning
36.5.
Identifikationsmærker – forsegling af emballeret fersk kød og spiselige slagtebiprodukter
36.6.
Identifikationsmærkning ved bulk
36.7.
Identifikationsmærkning ved transport til andre virksomheder
KØD
37.
Identifikations- og sundhedsmærker og nationalt mærke for kød
Revideret juli 2022
37.1.
Sundhedsmærke for kød
37.2.
Nationalt mærke for hakket kød
38.
Rene slagtedyr fra besætningsejeren
38.1.
Krav om rene slagtedyr
Revideret juli 2022
39.
Fødevarekædeoplysninger for dyr til slagtning
Revideret juli 2022
39.1.
Krav om fødevarekædeoplysninger
40.
Indsamling og transport af dyr til slagtning
40.1.
Indsamling og transport af dyr
41.
Slagteriet
41.1.
Stald på slagterier
Revideret juli 2022
41.2.
Indretning af slagteri og vildthåndteringsvirksomhed
41.3.
Krav til lokaler og faciliteter på slagteri og vildthåndteringsvirksomhed
42.
Oplagring og transport af kød
42.1.
Oplagring af kød
42.2.
Transport af kød
43.
Slagtehygiejne
43.1.
Rene slagtedyr inden slagtning
Revideret juli 2022
43.2.
Fjernelse af synlig kontaminering
Revideret juli 2022
43.3.
Fjernelse af synlig kontamonering på slagtekroppe af fjerkræ og lagomorfer samt opdrættet og vildtlevende småvildt
43.4.
Vask og desinfektion af hænder og udstyr, redskaber og tilbehør i slagterier
44.
Undersøgelse for trikiner
44.1.
Krav til trikinundersøgelser
Revideret juli 2022
45.
Kødkontrol
45.1.
Krav til kødkontrol
Revideret juli 2022
46.
Slagtning uden for slagteri
Revideret juli 2022
46.1.
Nødslagtning af dyr uden for slagteri
46.2.
Slagtning på bedriften af uhåndterbare, vilde husdyr
46.3.
Slagtning på bedriften af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr og bison
46.4.
Slagtning af visse fjerkræ på bedriften
46.5.
Gårdslagtning
47.
Hjemmeslagtning
47.1.
Hjemmeslagtning med erhvervsmæssig assistance
47.2.
Krav til mobile slagteanlæg
47.3.
Egenkontrol ved hjemmeslagtning
48.
TSE-, BSE- og SRM-undersøgelse og håndtering
Revideret juli 2022
48.1.
Undersøgelse for BSE
48.2.
Håndtering af slagteaffald med SRM
48.3.
Affald i detailslagterbutikker - SRM
49.
Vildt og jægere
49.1.
Jægeres levering til vildthåndteringsvirksomhed
49.2.
Jægeres levering til forbrugeren og lokale detailbutikker
49.3.
Vildtdepoter
49.4.
Selvstændige jægere, jagtkonsortier og lodsejere
49.5.
Uddannelse af jægere
49.6.
Vurdering af vildt
50.
Temperatur ved håndtering og transport af kød
50.1.
Produkttemperatur af kød ved håndtering
Revideret juli 2022
50.2.
Varm opskæring
50.3.
Transport af ikke-fuldt kølet kød af tamhovdyr til fremstilling af særlige produkter
50.4.
Transport af ikke fuldt kølede slagtekroppe og slagteriudskæringer af får og geder, kvæg og svin
51.
Hakket, tilberedt og maskinsepareret kød
51.1.
Indretning og drift af virksomheder - hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød
51.2.
Råvarer til hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød
51.3.
Maskinsepareret kød
51.4.
Mærkning af hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød
52.
Kødprodukter
52.1.
Krav til kødproduktvirksomheder
53.
Holdbarhed og kriterier for hakket kød, kødfars og rå medisterpølse
53.1.
Holdbarhed af hakket kød, kødfars og rå medisterpølse
53.2.
Proceshygiejnekriterium for enterokokker i svinekød på opskæringsvirksomheder
54.
Indfrysning af kød
54.1.
Krav til indfrysning af kød
MÆLK
55.
Primærproduktion af mælk og colostrum
55.1.
Traditionel undersøgelse af mælk og colostrum
55.2.
Automatiske malkesystemer
55.3.
Colostrum
55.4.
Kriterier for mælk ved indsamling
55.5.
Mælkekontrollen
55.6.
Markedsføring af rå mælk
56.
Mejeriprodukter og colostrumprodukter
56.1.
Indretning og drift - mælk og mejeriprodukter
56.2.
Traditionelle mejeriprodukter
56.3.
Temperaturkrav – opbevaring og transport af rå mælk og colostrum
56.4.
Temperaturkrav – opbevaring og transport af mejeriprodukter
56.5.
Transport af valle til foder
56.6.
Varmebehandling af mælk og mejeriprodukter
56.7.
Undtagelser og dispensation fra krav om pasteurisering
56.8.
Blåskimmelmodnet ost - varmebehandling
56.9.
Hårde og faste oste med lang modning og lagring - varmebehandling
56.10.
Kriterier for komælk inden forarbejdning
56.11.
Identifikationsmærkning af mejeriprodukter
56.12 Rå mælk til brug i fødevarer i detailvirksomheder
ÆG OG ÆGPRODUKTER
57.
Æg og ægprodukter
57.1.
Virksomheder, der håndterer æg
Revideret juli 2022
57.2.
Virksomheder, der forarbejder æg, ægproduktvirksomheder
57.3.
Virksomheder, der fremstiller ægholdige fødevarer
FISK
58.
Indretning og drift om bord på fiskefartøjer
58.1.
Generelt for fiskefartøjer
58.2.
Fiskefartøjer, der opbevarer fiskevarer om bord i over 24 timer
58.3.
Fiskefartøjer, der køler i vand – tankkølefartøjer
58.4.
Frysefartøjer - temperatur ved indfrysning af fisk
58.5.
Fabriksfartøjer
59.
Vand og is på fiskeområdet
59.1.
Drikkevand og rent vand
59.2.
Brug af rent vand
60.
Tankkølefartøjer
60.1.
Definition af tankkølefartøjer
61.
Landing og losning af fisk
61.1.
Kontrol ved landing og losning
61.2.
Krav til auktionslokaler og engrosmarkeder
62.
Indretning og drift af fiskevirksomheder i land
62.1.
Hovedafskæring, rensning m.m. af fisk
62.2.
Filetering og opskæring af fisk
62.3.
Røgning og saltning af fisk
62.4.
Gravning og koldrøgning af fisk
62.5.
Fiskekasser i fiskevirksomheder
Revideret juli 2022
63.
Strygning af rogn fra akvakulturbrug
Revideret juli 2022
63.1.
Strygning af rogn under hygiejniske forhold
63.2.
Temperaturkrav for strygning af rogn
63.3.
Midlertidige lokaler til strygning af rogn
64.
Køretøjer i lokaler med fisk og fiskevarer
64.1.
Krav til køretøjer i lokaler med udstilling eller opbevaring af fiskevarer
65.
Fremstilling og holdbarhed afmaskinseparereret fiskekød, hakket fiskekød og fiskefars
65.1.
Råvarekvalitet af maskinsepareret fiskekød, hakket fiskekød og fiskefars
65.2.
Holdbarhed af hakket fiskekød og fiskefars
65.3.
Verifikation af holdbarheden
65.4.
Vejledende grænseværdier for aerobt kimtal i hakket fiskekød og fiskefars
65.5.
Fremstilling af maskinsepareret fiskekød
66.
Detailhandel med fiskevarer
66.1.
Krav til fiskevarer i detailleddet
67.
Temperaturkrav for fiskevarer
67.1.
Nedkøling af ferske fiskevarer hurtigst muligt
67.2.
Temperatur ved transport og opbevaring af levende fisk
67.3.
Opbevaring af uemballerede ferske fiskevarer
67.4.
Temperatur under produktion af fiskevarer
67.5.
Temperatur ved opbevaring og transport af uemballerede ferske fiskevarer i koldt vand
67.6.
Temperatur for emballerede ferske fiskevarer
67.7.
Temperatur for rogn
67.8.
Temperatur for frosne fiskevarer
67.9.
Temperatur ved nedkøling og opbevaring af kogte krebsdyr og bløddyr
Revideret juli 2022
67.10.
Temperaturkrav for røgede fiskevarer
68.
Sundhedsnormer for fiskevarer
68.1.
Fiskevarers organoleptiske egenskaber
68.2.
Histamin i fiskevarer
68.3.
Total flygtig nitrogen i fiskevarer
69.
Parasitter i fiskevarer
69.1.
Undersøgelse for parasitter i fisk
69.2.
Frysebehandling af fisk for at dræbe parasitter
69.3.
Undtagelse fra frysekravet af fisk
69.4.
Varmebehandling for drab af parasitter i fisk
69.5.
Saltning og marinering og anden behandling mod parasitter i fisk
69.6.
Fryseopbevaring af fisk
69.7.
Undtagelse fra frysekravet for opdrættet fisk
69.8.
Godkendelse af verifikationsprocedurer ved fiskeopdræt
69.9.
Dokumentation for frysebehandling
60.10 Dokumentation for undtagelse af frysekrav ved opdræt
70.
Giftige fisk og fiskevarer
70.1.
Eksempler på giftige fisk
70.2.
Biotoksiner i fx konksnegle
71.
Tilberedning og salg af fisk som escolar, oliefisk/smørmakrel og smørfisk
71.1.
Forskellen på smørfisk og escolar og oliefisk/smørmakrel
71.2.
Markedsføring og mærkning af escolar og oliefisk/smørmakrel
71.3.
Indpakning/emballering af escolar og oliefisk/smørmakrel
71.4.
Tilberedning af escolar og oliefisk/smørmakrel
71.5.
Koldrøget escolar og oliefisk/smørmakrel - forbud mod markedsføring
71.6.
Varmrøget escolar og oliefisk/smørmakrel markedsføres indpakket og mærket
71.7.
Varebetegnelser for escolar og oliefisk/smørmakrel og smørfisk
MUSLINGER M.
M.
72.
Muslinger m.m.
72.1.
Geografisk afgrænsning af produktions- og algeovervågningsområder
72.2.
Åbnings- og vedligeholdelsesprøver for produktions- og algeovervågningsområder og opdrætsanlæg
72.3.
Mikrobiologisk klassificering
72.4.
Midlertidig mikrobiologisk klassificering for produktionsområder og opdrætsanlæg
72.5.
Permanent mikrobiologisk klassificering for produktionsområder og opdrætsanlæg
73.
Overvågning og vurdering af alger og algegifte for muslinger m.m.
73.1.
Overvågning af algegifte og giftige alger
73.2.
Vurdering af fund af alger
73.3.
Vurdering af fund af algegifte
73.4.
Skærpet overvågning for giftige alger eller algegifte
73.5.
Lukning og genåbning ved fund af giftige alger eller algegifte
74.
Fælles prøveudtagning for mikrobiologi, giftige alger og algegifte i muslinger m.m.
74.1.
Muligheder for fælles prøvetagning i algeovervågningsområder
74.2.
Muligheder for fælles prøvetagning i produktionsområder
75.
Overvågning af kemisk kontaminering af muslinger m.m.
75.1.
Prøver for kemisk kontaminering
76.
Høst af kammuslinger og ikke-filtrerende havsnegle
76.1.
Krav til høst og markedsføring af kammuslinger og ikke-filtrerende havsnegle
77.
Særligt om levende pighuder, sækdyr og havsnegle
77.1.
Levende pighuder, sækdyr og havsnegle
78.
Sporbarhed ved markedsføring af levende muslinger m.m.
78.1.
Registreringsdokument for levende muslinger m.m.
79.
Høst og håndtering af muslinger m.m.
79.1.
Krav til høst og håndtering af muslinger m.m
79.2.
Bifangst af muslinger m.m.
79.3.
Genudlægning af muslinger m.m
79.4.
Renseanlæg for muslinger m.m
79.5.
Udsanding inden forarbejdning af muslinger m.m
79.6.
Ekspeditionscentre for muslinger m.m.
80.
Vand i virksomheder, der håndterer muslinger m.m.
80.1.
Rent vand til muslinger m.m.
80.2.
Egenkontrol af vand til muslinger m.m.
80.3.
Kriterier for analyse af muslinger m.m.
80.4.
Hyppighed af analyse af vand og muslinger m.m.
81.
Markedsføring og detailhandel af levende muslinger m.m.
81.1.
Særlige krav til markedsføring og detailhandel af levende muslinger m.m.
82.
Sundhedsnormer for muslinger m.m.
82.1.
Mikrobiologiske kriterier for muslinger m.m.
82.2.
Grænseværdier for algegifte i muslinger m.m.
FRØLÅR OG SNEGLE
83.
Frølår og snegle
83.1.
Krav til virksomheder og håndtering
ANIMALSK FEDT OG GREVER
84.
Animalsk fedt og grever
84.1.
Krav til råvarer og nedkøling
MAVER, BLÆRER OG TARME
85.
Maver, blærer og tarme
85.1.
Krav til indretning og håndtering
85.2.
Rensning af maver
GELATINE OG KOLLAGEN
86.
Gelatine og kollagen
86.1.
Råvarer til gelatine og kollagen
86.2.
Forarbedning af råvarer til gelatine og kollagen
GRØNTSAGER, FRUGT OG KRYDDERURTER
87.
Grøntsager, frugt og krydderurter
87.1.
Årsager til sygdomsudbrud af frugt, grønt og krydderurter
87.2.
Køleopbevaring af frugt, grønt og krydderurter
87.3.
Skylning af frugt, grønt og krydderurter
87.4.
Varmebehandling/blanchering af minimajs, sukkerærter, asparges m.m.
Revideret juli 2022
87.5.
Varmebehandling af frosne hindbær
87.6.
Spirer
87.7.
Snittet spiseklar frugt og grønt samt juice
87.8.
Håndtering af bl.a. salater med pasta og lign.
PRIMÆRPRODUKTION
88.
Primærproduktion
88.1.
Primærproduktion til eget forbrug
88.2.
Andre aktiviteter hos primærproducenter
88.3.
Hygiejneregler for primærproduktion
88.4.
Egenkontrol for primærproducenter
STALDDØRSSALG
89.
Stalddørssalg
89.1.
Hvad er stalddørssalg
89.2.
Fødevarer, der må sælges fra stalddør
89.3.
Regler for stalddørssalg
90.
Direkte levering af animalske fødevarer fra primærproducenter til lokale detailvirksomheder
90.1.
Hvad er direkte levering af små mængder til lokale detailvirksomheder
90.2.
Fødevarer, der må leveres direkte til lokale detailvirksomheder
90.3.
Afstandsgrænser ved direkte levering til lokale detailvirksomheder
90.4.
Regler for direkte levering til lokale detailvirksomheder
91.
Assistance til primærproducenter til slagtning til stalddørssalg og levering til lokale detailvirksomheder
91.1.
Regler for assistance til primærproducenter til slagtning af visse dyr
92.
Ikrafttræden
BILAG
Bilag 1 - Oversigt over regler på hygiejneområdet
Revideret juni 2022
Bilag 2 - Definitioner
Bilag 3 - Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer
Bilag 4 - Fiskevarer - parasitter, bakterier, giftige fisk m.v.
Bilag 5 - Histamin i fisk og fiskevarer
Bilag 6 - Smagsbedømmelse af fiskevarer for histamin
Bilag 7 - Liste over fiskehandelsnavne
Bilag 8 - Oversigt over muslinger m.m.
Bilag 9 - Muslinger m.m. - algegifte
Bilag 10 - Vejledende aktionsværdier for giftige alger
1.
Indledning
Denne vejledning handler om fødevarehygiejne ved håndtering og markedsføring af fødevarer.
Vejledningen beskriver hygiejnereglerne på fødevareområdet og giver eksempler på, hvordan fødevarevirksomheder i praksis kan overholde disse regler.
1.1 Regler om fødevarehygiejne
Reglerne om fødevarehygiejne fremgår primært af EU-forordningerne om fødevarehygiejne, herunder særligt hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
Herudover er der nationale regler, fx hygiejnebekendtgørelsen med regler, der supplerer EU-forordningerne.
Se også bilag 1.
Oversigt over regler på hygiejneområdet
og afsnit 34.
Hvilke hygiejneregler gælder hvor
.
Hygiejneforordningerne fastlægger mål og rammer for indretning og drift af fødevarevirksomheder.
Det overordnede mål er, at virksomhederne skal producere sikre fødevarer ved at indrette virksomhederne på en fornuftig måde og drive dem hygiejnisk forsvarligt.
Det er op til virksomhedslederne at sikre, at virksomheden indrettes og drives inden for rammerne af forordningerne.
Se afsnit 2.
Fødevarevirksomheders ansvar
.
Hygiejneforordningen
Hygiejneforordningen for animalske fødevarer
Hygiejnebekendtgørelsen
Myndighederne kan have fastsat yderligere regler, som også regulerer forhold af betydning for fødevarevirksomheders drift.
Vejledningen henviser kun til disse regler, hvor det er vurderet særligt relevant i forhold til fødevaresikkerheden.
Det kan fx være regler om skadedyrsbekæmpelse og regler om vand til fødevareproduktion.
1.2 Regler om mikroorganismer i fødevarer
Virksomhederne skal være opmærksomme på, at der er særskilte regler for indhold af mikroorganismer i forskellige fødevarer.
Reglerne fremgår af EU-forordningen om mikrobiologiske kriterier.
Denne forordning fastsætter mikrobiologiske kriterier for både animalske og ikke-animalske fødevarer.
Mikrobiologiforordningen
1.3 Hvem er vejledningen rettet til
Vejledningen retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer.
Det vil sige lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen.
Vejledningen retter sig ikke til private husholdninger.
Se også afsnit 1.5
Private køkkener
.
Vejledningen er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder hygiejnereglerne.
1.4 Opbygning af vejledningen
Vejledningen er opbygget i følgende afsnit:
-
Fødevarevirksomheders ansvar, afsnit 2.
-
Generelle regler for alle fødevarevirksomheder undtagen primærproduktion, fx detailvirksomheder, engrosvirksomheder, og transportvirksomheder, afsnit 3-36.
-
Supplerende regler for virksomheder, der håndterer animalske fødevarer som kød, mælk, æg, muslinger m.m., fisk osv., afsnit 37-86.
-
Supplerende regler om frugt, grønt og krydderurter, afsnit 87
-
Regler for primærproduktion og stalddørssalg, afsnit 88 og 89.
-
Bilag.
Undervejs i teksten er der henvisninger til relevant lovgivning.
1.5 Private køkkener
Vejledningen dækker ikke privat brug af køkkener i private beboelser.
Det er normalt privatsfære og ikke omfattet af fødevarelovgivningen.
Se mere om privatsfære i
autorisationsvejledningen
.
2.
Fødevarevirksomheders ansvar
Fødevarevirksomheden har ansvaret for, at fødevaresikkerheden er i orden, og at fødevarereglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt.
Fødevarer må ikke sælges, hvis de er farlige, det vil sige sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde.
Fødevareforordningen, artikel 14, stk.1
2.1 Ansvarsfordeling
Det er lederen af fødevarevirksomheden, som har ansvaret for indretning og drift.
Lederen skal kunne godtgøre, at den valgte indretning og materialerne lever op til kravene, og at håndteringen og tilberedningen af fødevarerne lever op til kravene.
Virksomhederne har ansvar for alle de aktiviteter, som er underlagt virksomhedens kontrol.
Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomhederne.
Formålet med denne kontrol er at verificere, at virksomhederne følger reglerne.
Fødevareforordningen, artikel 17
2.2 Egenkontrol
Virksomhederne skal udføre egenkontrol.
Egenkontrollen skal hjælpe virksomhedslederen med at sikre, at virksomheden overholder både hygiejnereglerne og al anden fødevarelovgivning.
Hygiejneforordningen, artikel 4 og 5
Fødevareforordningen, artikel 17
Egenkontrolvejledningen
Fødevarevirksomheder i leddene efter primærproduktionen skal basere egenkontrollen på HACCP-principperne.
HACCP er en forkortelse for Hazard Analysis Critical Control Point og står for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter.
HACCP-principperne bygger på et system, hvor virksomheden gennemfører en analyse af virksomhedens aktiviteter for at finde de risici, som er forbundet med virksomhedens aktiviteter.
Ud fra risikoanalysen fastlægges de styrende foranstaltninger, enten i form af ”gode arbejdsgange” eller som kritiske kontrolpunkter, CCP.
Der kræves ikke skriftlig dokumentation for gode arbejdsgange, men det er vigtigt, at virksomheden kan redegøre for dem.
Virksomheden skal have gode arbejdsgange for fx rengøring, vedligeholdelse, skadedyrssikring, hygiejnisk håndtering af affald, personlig hygiejne og kontrol af mærkning.
Virksomheden skal altid dokumentere de kritiske kontrolpunkter.
Typiske kritiske kontrolpunkter er opvarmning og nedkøling.
Se mere i Fødevarestyrelsens
egenkontrolvejledning
og afsnit 88.4
Egenkontrol for primærproducenter
.
2.3 Branchekoder
Når en virksomhed skal udarbejde et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol, kan den hente hjælp i de såkaldte branchekoder.
En række brancheorganisationer har udarbejdet branchekoder, eller det som i hygiejneforordningen kaldes ”nationale retningslinjer”.
Branchekoderne indeholder en risikoanalyse for de aktiviteter, der er typiske for den pågældende branche, og beskriver de tilhørende gode arbejdsgange og kritiske kontrolpunkter.
I de fleste tilfælde beskriver branchekoden også egenkontrol af andre regler end hygiejnereglerne, fx mærkningsregler.
Se mere om branchekoder:
Hygiejneforordningen, artikel 7-9
Egenkontrolvejledningen
Liste over branchekoder vurderet af Fødevarestyrelsen
3.
Udendørsarealer ved fødevarevirksomheder
Opbevaring og håndtering af fødevarer skal som udgangspunkt foregå i lokaler, der er indrettet til det.
Det kan dog være nødvendigt at håndtere fødevarer udendørs, fx når man omlader fødevarer ved transport.
Det kan være på virksomhedens egne udendørsarealer eller på offentlige steder, fx en havnekaj eller en læsseplads på banegårde.
Udendørs håndtering af fødevarer skal altid foregå hygiejnisk forsvarligt.
Udendørsområder bør have en holdbar belægning, være fri for støvproblemer, og regnvand bør kunne drænes væk.
Se også afsnit 18.
Skadedyr i fødevarevirksomheder
.
3.1 Krav til udendørsarealer og udendørsservering
Forarbejdning af fødevarer skal foregå indendørs, men det kan accepteres, at fx restauranter har udendørsservering og grillstegning udendørs.
Selve grillstegningen kan foregå under åben himmel på et fast underlag.
Alt, hvad der går forud for grillstegningen, fx udskæring og marinering, og alt, hvad der foregår efter stegningen, fx udskæring og anretning, skal dog ske i overdækkede områder.
Opbevaring af fødevarer udendørs vil sjældent være hygiejnisk forsvarligt.
Hvis en virksomhed vil oplagre eksempelvis roer eller rodfrugter udendørs, skal den overveje, hvordan udendørsområdet holdes rent og beskyttes mod skadedyr.
4.
Lokaler og indretning af fødevarevirksomheder
Når man indretter en fødevarevirksomhed, skal man være opmærksom på en række forhold.
Reglerne tager sigte på fødevaresikkerheden og på, at produktionen foregår hygiejnisk forsvarligt.
Opbevaring og håndtering af fødevarer skal foregå i lokaler, der er indrettet til formålet.
Lokalerne skal passe til virksomhedens aktiviteter, så det ikke giver hygiejniske problemer.
Se mere om lokaler og indretning af en fødevarevirksomhed:
5.
Valg af materialer i fødevarevirksomheder
6.
Toiletforhold i fødevarevirksomheder
7.
Vaske i fødevarevirksomheder
8.
Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder
9.
Krydskontamination i fødevarevirksomheder
10.
Vand i fødevarevirksomheder
17.
Affald i fødevarevirksomheder
18.
Skadedyr i fødevarevirksomheder
4.1 Hygiejnisk indretning
Fødevarevirksomhedens lokaler skal holdes rene og i god stand.
Fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner skal give mulighed for god hygiejnemæssig praksis, der beskytter fødevarer mod bl.a. kontaminering.
Det gælder for alle lokaler i virksomheden, også fx gangarealer, emballagelagre og pauserum.
Det gælder dog ikke for kontorlokaler, hvis der er en klar hygiejnebarriere til lokaler, hvor der håndteres fødevarer, fx i form af fysiske barrierer som vægge eller etageadskillelser.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I og II
Hygiejneforordningens regler i bilag II, kapitel II, gælder ikke for spiselokaler, herunder serveringsområder i fx restauranter, kantiner og institutioner og lagerlokaler, herunder kølerum.
Disse lokaler er alene omfattet af reglerne om indretning i forordningens bilag II, kapitel I.
Indretningsreglerne går både på lokalernes indbyrdes placering, det enkelte lokales indretning og størrelse i forhold til aktiviteter og valget af materialer.
4.2 Vigtige overvejelser ved indretning
Ved indretning af en fødevarevirksomhed bør man specifikt overveje, fx:
-
Hvordan virksomheden undgår krydskontamination.
Se afsnit 9.
Krydskontamination i fødevarevirksomheder
.
-
Hvordan virksomheden sikrer mod skadedyr.
Se afsnit 18.
Skadedyr i fødevarevirksomheder
.
-
Hvordan virksomheden mest hensigtsmæssigt kan opbevare fødevarer, fx i fryse- eller kølerum, på reoler eller på gulv uden, at det giver hygiejniske problemer.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2 og 3
-
Om det valgte materiale er holdbart og kan vedligeholdes og rengøres.
Se afsnit 5.
Valg af materialer i fødevarevirksomheder
.
-
Om opstilling af inventar og udstyr gør det nemt at komme til at rengøre fx overflader.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel V, punkt d
-
Om der er tilstrækkelig plads til at håndtere fødevarer.
-
Om den indbyrdes placering af lokaler og områder for forskellige aktiviteter sikrer et hensigtsmæssigt produktionsflow, herunder flow af fx fødevarer, indpaknings- og emballagematerialer, brugt udstyr, affald og personale.
-
Om lokalernes dimensioner passer til virksomhedens aktiviteter, og at aktiviteterne ikke giver hygiejniske problemer.
-
Om der er behov for fx opvaskerum, emballagelager, affaldsrum og omklædningsrum.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 2, litra c
4.3 Opbevaring af fødevarer
Fødevarerne skal opbevares hensigtsmæssigt.
Det betyder, at alle fødevarer, der behandles og sælges i virksomheden, skal beskyttes mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum.
Fødevarer i form af råvarer, ingredienser, halvfabrikata og færdigvarer skal alle opbevares under forhold, som hindrer nedbrydning og beskytter mod kontaminering.
Uindpakkede fødevarer bør opbevares fri af væg og gulv og indpakkede fødevarer fri af gulv.
I frost- og kølerum må fødevarerne ikke placeres direkte op ad væg.
Man bør holde fødevarer og andre varer passende adskilt afhængig af, hvilke varer der er tale om.
Fødevarer bør opbevares passende adskilt fra fx rengøringsmidler, eller andre typer varer, der kan kontaminere fødevarerne.
Virksomheden bør nøje følge opbevarings- og anvendelsesforskrifter for råvarer, ingredienser og halvfabrikata.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2 og 3
4.4 Nødvendige lokaler
Virksomheden skal vurdere behovet for lokaler set i forhold til virksomhedens aktiviteter.
Hvis en virksomhed fx oplagrer konserves eller andre fødevarer, der er holdbare ved stuetemperatur, har den som udgangspunkt behov for lagerlokale, toiletter og måske en garderobe til personalet.
Hvis virksomheden også oplagrer fødevarer, der skal opbevares ved lavere temperatur end omgivelsestemperaturen, vil der yderligere være behov for tilstrækkelige kølefaciliteter eller kølerum.
En virksomhed med behandling af fødevarer skal opfylde yderligere krav til lokaler, fx i form af særlige lokaler til de forskellige processer i produktionen.
Om nødvendigt skal der være faciliteter til rengøring og desinfektion, faciliteter til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler, arbejdsredskaber og udstyr og til opbevaring af indpaknings- og emballagematerialer.
I nogle virksomheder vil det være hensigtsmæssigt at have fx et opvaskerum eller et emballagelager.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1 og 2
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel III
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel X, punkt 2
4.5 Omklædningsrum
Nogle virksomheder vil have behov for omklædningsrum og måske badefaciliteter til personalet.
Det afhænger af, hvilken virksomhed og hvilket arbejde, der er tale om.
Fx skal der være et omklædningsrum på slagterier, hvor der er behov for omklædning mindst én gang om dagen.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 9
5.
Valg af materialer i fødevarevirksomheder
Når der skal vælges materialer til fx gulve, vægge og lofter i virksomheden, er det vigtigt at overveje, hvor materialet skal bruges og hvilke påvirkninger, materialet bliver udsat for.
Det valgte materiale skal være hygiejnisk forsvarligt og kan være forskelligt for fx lagerlokaler med oplagring af fødevarer og lokaler med behandling af fødevarer.
5.1 Gulve
Gulve skal holdes i god stand, være lette at rengøre og om nødvendigt at desinficere.
Gulvene bør være lavet af et vandtæt, vaskbart og ikke-absorberende, ugiftigt materiale, fx klinker eller vinyl med svejsede samlinger.
Hvis disse materialer ikke er valgt, skal virksomheden kunne godtgøre, at det valgte materiale ved den konkrete brug ikke giver hygiejniske problemer.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 8
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra a)
Ofte vil der være behov for et afløb i gulvet, fx hvis der er tale om et gulv i et lokale med våd rengøring.
Afløbet skal være korrekt dimensioneret og må ikke give hygiejniske problemer.
Selve afløbsristen bør være af metal og være fastskruet i gulvet for at undgå, at rotter kommer ind i virksomheden.
5.2 Vægge
Vægge skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt at desinficere.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra b)
Væggene i produktionslokaler eller -områder bør være beklædt med et glat materiale, der er vandtæt og vaskbart.
Det gælder i fx produktionslokaler, i restauranter, på kødopskæringsvirksomheder og i virksomheder, der indsamler og forarbejder mælk.
Hvis maskiner og andet udstyr står tæt op ad væggene, skal vægbeklædningen være egnet til det.
Se afsnit 19.
Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder
.
5.3 Lofter
Lofterne skal være konstrueret og bearbejdet, så man undgår ansamling af snavs og begrænser kondensvand, mug og partikelafgivelse.
Det betyder, at lofter bør være rengøringsvenlige og af et materiale, der kan tåle rengøring og måske desinfektion.
Som minimum bør lofterne kunne børstes eller støvsuges, men det afhænger af virksomhedens aktiviteter.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra c)
Hvis der er damp, stegeos eller anden fugt, bør lofterne være lavet af et ikke-absorberende materiale, så der ikke kommer mug.
Det gælder også i fx kølerum.
5.4 Døre
Dørenes overflade skal være let at rengøre og ikke absorberende.
I virksomheder med våd rengøring af vægge og døre, vil det være en god idé med døre af fx rustfrit stål eller med en anden ikke-absorberende overflade.
I andre virksomheder kan der være fx trædøre, som er malet eller behandlet på anden måde, så de ikke suger fugt.
Virksomheden skal kunne godtgøre, at det valgte materiale er egnet til formålet.
I nogle virksomheder vil der være behov for, at dørene skal kunne desinficeres.
Se afsnit 19.
Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder
.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra e)
6.
Toiletforhold i fødevarevirksomheder
Fødevarevirksomheder skal have et tilstrækkeligt antal toiletter, som er koblet til et effektivt afløbssystem.
Der skal være gode og tilstrækkelige toiletforhold til de personer, der håndterer fødevarer.
I virksomheder, hvor der både er personale, som arbejder med fødevarer, og andre personer, fx kontorpersonale, personer i institutioner og gæster i restauranter, skal der ikke nødvendigvis være særskilte toiletter til personalet.
Det forudsætter dog, at fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner giver mulighed for god hygiejnisk praksis, som beskytter mod kontaminering.
Hygiejneforordningen bilag II, kapitel I, punkt 2, litra c)
Hygiejneforordningen bilag II, kapitel I, punkt 3
Se mere om toiletter:
15.
Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler
6.1 Antal toiletter
Antallet af toiletter afhænger af, hvor mange brugere der er.
Hvis virksomheden har en meget begrænset åbningstid, er der ikke nødvendigvis behov for toilet.
Der behøver heller ikke at være toilet ved virksomheder, hvis fx pladsforholdene ikke tillader det, eller hvor det er vanskeligt at etablere toiletter.
Så skal der til gengæld være adgang til et toilet et andet sted.
Hvis der er adgang til et toilet et andet sted, må det ikke være et offentligt toilet.
Der skal være let adgang til toilettet, og det skal ligge i nærheden af virksomheden.
Det betyder normalt, at man ikke skal udendørs for at få adgang til toilettet.
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at personalet skal udendørs, fx for personale i pølsevogne.
Virksomheden skal selv både tage del i og tage ansvar for rengøring af toiletterne.
6.2 Indretning af toiletrum og toiletforrum
Der må ikke være direkte adgang eller dørforbindelse mellem det rum, hvor toilettet er placeret, og lokaler, hvor der håndteres fødevarer.
Det betyder, at der skal være et forrum mellem toilet og de lokaler, hvor der håndteres fødevarer.
Transport af indpakkede fødevarer internt i en virksomhed betragtes ikke som en håndtering.
Det betyder i praksis, at der ikke behøver være forrum til toiletter, som fx vender ud til en gang, hvor der transporteres indpakkede fødevarer.
Når et gangareal med adgang til toilet uden forrum fortsætter i et spiselokale, behøver der ikke være adskillelse mellem gangarealet og spiselokalet med væg fra gulv til loft.
Det forudsætter dog, at spiselokalet er adskilt i afstand fra toiletterne, og at der samtidig er en mindre fysisk adskillelse mellem gangareal og spiselokale, fx reoler eller blomsterkasser.
Det viser, at gangareal og spiselokale er adskilte områder.
De steder, hvor der er krav om toiletforrum, skal forrummet være adskilt fra toiletrummet med vægge fra gulv til loft og en dør.
Forrummet skal fungere som en sluse, der forhindrer, at luften bliver spredt fra toiletrummet ud til andre lokaler.
En måde at sikre, at dørene fra toiletområdet lukker, er ved at sætte dørlukkere på.
Hvis forrum til toilet fx bruges som omklædningsrum for de ansatte eller til opbevaring af fx arbejdsbeklædning, skal det sikres, at opbevaringen kan ske hygiejnisk forsvarligt, så arbejdstøjet er rent.
Det kan fx være en god ide at sikre afstand mellem dør til toilet og det opbevarede, eller ved at sikre tilstrækkelig ventilation.
Risikoen for forurening kan minimeres ved at arbejdstøjet opbevares i kasser, poser eller lukkede skabe.
Væggene i toiletrummet som helhed (der kan være flere toiletbåse i et toiletrum) skal gå fra gulv til loft og slutte helt tæt.
Vægge mellem toiletrum og forrum skal gå fra gulv til loft og slutte helt tæt.
Væggene mellem toiletbåsene kan være delvist åbne, men der skal stadig være tætsluttende vægge mellem toiletbåsene og forrummet.
Der skal være en håndvask i toiletområdet, og toiletter skal være tilsluttet et effektivt afløbssystem.
Håndvaske og gulve, vægge og lofter skal opfylde de samme krav, som for lokaler, hvor der håndteres fødevarer.
Se afsnit 8.
Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder
og afsnit 5.
Valg af materialer i fødevarevirksomheder
.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 3
Det kan accepteres at bruge et kemikaliekloset eller tørkloset.
Det afhænger af, om afløbet ud fra en hygiejnemæssig vurdering er tilstrækkeligt effektivt.
Virksomheden skal kunne godtgøre, at toilettet er hygiejnisk forsvarligt, lever op til reglerne og kan tømmes hygiejnisk forsvarligt.
Et tørkloset på et mindre skib betragtes normalt som et toilet med et ”effektivt afløbssystem”.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel 3, punkt 2, litra a)
7.
Vaske i fødevarevirksomheder
Fødevarevirksomheder kan have behov for flere vaske til vask af fødevarer, til opvask og til vask af hænder.
Behovet afhænger af produktionens art og omfang, muligheden for tidsmæssig adskillelse mellem behandling af fødevarer og opvask, og om det er en enkeltvask eller en dobbeltvask.
Endvidere er der krav om, at afløbsforholdene skal være tilstrækkelige.
7.1 Fødevarevaske
Som udgangspunkt skal der være separate vaske, som man kun bruger til fødevarer.
Den samme vask kan dog bruges både til vask af fødevarer og til vask af arbejdsredskaber og udstyr, hvis det er hygiejnisk forsvarligt.
Normalt vil det ikke være hygiejnisk forsvarligt at bruge den samme vask til rengøring af kontaminerede råvarer og til opvask.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 3
Vasken skal holdes ren og eventuelt desinficeres, hvis det er nødvendigt.
Se afsnit 19.
Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder
.
Det kan være nødvendigt med flere vaske til rengøring af fødevarer, fx i store restaurations- eller institutionskøkkener med flere afdelinger, eller hvor der skal tages særlige hensyn for at undgå krydskontamination.
Der skal bruges vand af drikkevandskvalitet til vask af fødevarer.
Der gælder dog særlige regler for brug af rent vand i forbindelse med fiskevarer og muslinger m.m. Se afsnit 10.
Vand i fødevarevirksomheder
.
7.2 Vask til opvask
Ofte vil der være behov for en separat vask til opvask af redskaber m.m. Se afsnit 7.1
Fødevarevaske
.
Vasken til opvask skal have en kapacitet, som svarer til behandlingen og salget i virksomheden og med tilstrækkelige forsyninger af varmt og koldt vand.
Det kan også være nødvendigt med mulighed for uhindret at desinficere arbejdsredskaber og udstyr.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 2
7.3 Håndvask
En håndvask til vask af hænder er normalt en selvstændigt placeret vask med blandingsbatteri, som ikke er identisk med vaske til fødevarer eller til opvask.
Ved håndvasken skal der være håndsæbe og mulighed for at tørre hænderne hygiejnisk fx i papirhåndklæder, håndklæderuller eller med lufttørrer.
Blandingsbatterier, som man ikke betjener med hænderne, kan være en fordel.
Fx hvis man håndterer fødevarer med stor risiko for sygdomsfremkaldende bakterier.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 4
Der skal være et tilstrækkeligt antal håndvaske og altid håndvaske i toiletområder.
Håndvaske til personalet skal være placeret, så de er let tilgængelige.
I lokaler og områder, hvor der håndteres uindpakkede, letfordærvelige fødevarer, vil der normalt være behov for en håndvask.
I virksomheder med flere afdelinger, eller hvor afstanden til en håndvask bliver for lang, kan det være nødvendigt med flere håndvaske.
Håndvaske skal have rindende varmt og koldt vand af drikkevandskvalitet.
Se afsnit 10.
Vand i fødevarevirksomheder
.
7.4 Vand fra vandtank
Vaske med vand fra en vandtank kan betragtes som ”rindende vand”.
Som udgangspunkt er det dog kun mobile eller midlertidige virksomheder, der må bruge vand fra vandtank.
Se afsnit 15.
Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler
.
Hvis virksomheden bruger vand fra en vandtank, skal virksomheden sikre, at det er hygiejnisk forsvarligt.
Vandet i vandtanken skal ligesom i stationære håndvaske være af drikkevandskvalitet.
Der bør tages regelmæssige prøver fra vandtanken for at kontrollere vandets hygiejnemæssige kvalitet, og vandtanken bør også renses regelmæssigt.
8.
Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder
Fødevarevirksomheder har typisk en masse udstyr og inventar, fx borde, hylder, vaske, køleindretninger, maskiner og ventilation.
Der er regler for, hvordan man anbringer dette udstyr og inventar, krav til materialerne og krav til opbevaringen.
Alt sammen skal sikre, at det er let at gøre rent i virksomheden og let at vedligeholde udstyret og inventaret.
Se mere om udstyr og inventar:
Afsnit 7.
Vaske i fødevarevirksomheder
.
8.1 Anbringelse af udstyr og inventar
Udstyr og inventar bør være fri af gulv og vægge, f.eks. på ben eller bæringer, så det er let at gøre rent under og omkring udstyret.
Alternativt kan der være en overgang til gulv og vægge, der er så tæt, at der ikke kan trænge f.eks. væske eller støv ind.
I lokaler og områder, hvor man ofte bruger våd rengøring, bør man anbringe udstyr og inventar sådan, at gulv- og vægflader er frie.
På den måde er det nemmere at komme til at gøre rent.
Man kan også bruge en tæt fuge mellem f.eks. borde og gulv eller vægge.
8.2 Opbevaring af udstyr og redskaber
Der skal om nødvendigt være faciliteter til opbevaring af udstyr og redskaber.
Hvis det er nødvendigt, skal der være skabe, hylder eller lignende, hvor man kan opbevare det rene udstyr og redskaber.
På den måde kan man undgå kontaminering efter rengøring og desinfektion.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 2
8.3 Materialer til udstyr og inventar
Alt inventar og udstyr skal være lavet af materiale, som er let at gøre rent.
Hvis inventar og udstyr kommer i kontakt med fødevarer, skal det være let at vedligeholde, rengøre og i nogle tilfælde også at desinficere.
Materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, skal desuden overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer, der bl.a. sikrer, at der ikke sker skadelig afsmitning af bestanddele til fødevarerne.
Det gælder også f.eks. køleskabe, diske og hylder, hvor der kan ligge rester af fødevarer.
Det gælder normalt også for inventar i lokaler og områder, hvor våd rengøring er nødvendig.
Velegnede materialer er glatte, ikke-absorberende og korrosionsbestandige materialer som rustfrit stål eller hård plast.
Træ er normalt ikke et velegnet materiale til udstyr på nær i f.eks. møllerier.
I nogle detailvirksomheder kan borde til at udrulle dej på, løse skæreplader og huggeblokke dog være af hårdt træ, som kan vedligeholdes med nedslibning.
Se også afsnit 56.
Mejeriprodukter og colostrum-produkter
og afsnit 62.5 Fiskekasser
i fiskevirksomheder
.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra f)
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel V
8.4 Udstyr til temperaturkontrol
Virksomheden skal sikre, at fødevarerne opbevares ved den korrekte temperatur, og der skal være tilstrækkelig kapacitet til at opbevare kølede, frosne eller dybfrosne fødevarer.
Virksomheden skal overvåge eller følge køle- eller frosttemperaturen, fx ved hjælp af automatisk temperaturregistrering eller ved at have procedurer, der sikrer og om nødvendigt registrerer, at temperaturen er korrekt.
Hygiejneforordningen, artikel 4, jf. bilag II, kapitel I, punkt 2, litra d)
Hygiejneforordningen, artikel 5
Egenkontrolvejledningen
Køle- og fryseinstallationer eller udstyr til varmholdelse bør have en kontrolanordning for at sikre, at temperaturkravene bliver overholdt.
For at få en retvisende temperaturmåling bør termometre være placeret på det varmeste sted i køle- eller fryseindretninger og på det koldeste sted i varmeindretninger.
Termometrene bør ikke placeres ved indblæsningen af kold luft eller tæt på varmekilden.
8.5 Ventilation
Virksomheder, der fx koger, frituresteger eller grillsteger, skal om nødvendigt have en mekanisk udsugning med emhætte og fedtfilter for at fjerne em og stegeos.
Lokalerne og hermed også de sanitære installationer skal være naturligt eller mekanisk ventilerede.
Ventilationen skal beskytte mod, at der kommer kondensvand eller mug i virksomheden.
Fx kan kondens, der drypper ned på fødevarerne, udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 2, litra b)
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 5 og 6
8.6 Belysning
Der skal være tilstrækkelig kunstig og/eller naturlig belysning i virksomheden til, at man kan foretage kontrol eller kvalitetstjek af fødevarerne.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 7
9.
Krydskontamination i fødevarevirksomheder
Det er vigtigt at undgå krydskontamination, så der ikke bliver spredt fx bakterier fra rå varer til færdige, spiseklare fødevarer.
Virksomheden skal derfor overveje, hvordan ”urene” og ”rene” processer kan adskilles.
9.1 Hensigtsmæssig adskillelse
Virksomheden skal overveje, om der skal være adskilte rum til opbevaring af forskellige råvarer, ingredienser og halvfabrikata af fx kød og grøntsager.
Der bør være en hensigtsmæssig adskillelse mellem rå og færdiglavede fødevarer eller halvfabrikata, og mellem processer som fx rensning af grøntsager, håndtering af fersk kød og udslåning af æg.
Det kan man gøre ved at have adskilte arbejdspladser, adskilte arbejdsgange og bruge separate redskaber og skærebrætter til ”rent” og ”urent” arbejde.
10.
Vand i fødevarevirksomheder
Fødevarevirksomheder skal bruge vand af drikkevandskvalitet.
Der er dog nogle undtagelser, hvor virksomheden kan nøjes med at bruge rent vand.
Virksomheden skal vurdere en række forhold for at sikre, at vandet har en tilstrækkeligt god kvalitet til brug i fødevarer og i fødevareproduktionen.
Fx om der er problemer med forurenet drikkevand fra vandværket eller fra egen boring, eller problemer med ledningssystemet inde på virksomheden.
10.1 Vand af drikkevandskvalitet
Vand, der bruges på fødevarevirksomheder, skal som udgangspunkt være drikkevand, og der skal være adgang til tilstrækkelige mængder drikkevand i virksomheden.
Fiskefartøjer kan i visse tilfælde nøjes med at bruge rent vand.
Se afsnit 10.6
Rent vand (hav- eller ferskvand)
og afsnit 59.
Vand og is på fiskeområdet
.
Drikkevand defineres som vand, der overholder kvalitetskravene for de fysiske, kemiske og mikrobiologiske parametre i Milj
østyrelsens drikkevandsbekendtgørelse
.
Kravene gælder for det vand, der leveres til fødevarevirksomheden fra vandforsyninger, uanset om vandforsyningerne er almene eller ikke-almene, private boringer og brønde.
Kvalitetskravene gælder helt ind til det sted i fødevarevirksomheden, hvor vandet bliver brugt i produktionen.
Fx når vandet bruges som ingrediens i fødevarer, til vask af fødevarer og til rengøring af overflader, der kommer i kontakt med fødevarer.
Vandværket har ansvaret for vandets kvalitet fra boring til skel.
Fødevarevirksomheden har ansvaret for vandets kvalitet fra skel til tappehane inde på virksomheden.
Virksomheden bør have procedurer fx for:
-
Hvordan virksomheden holder sig opdateret på vandværkets analyser af drikkevandskvaliteten af det vand, der leveres til virksomheden,
-
at sikre, at rengøring på virksomheden også omfatter regelmæssig rengøring af studser, haner, koblinger m.m.,
-
at slanger til rengøring og andet, der tilkobles tappehaner, ikke kan forurene,
-
at alt arbejde med ledningssystemet på virksomheden udføres af autoriserede personer,
-
at der ikke er blinde ender i ledningssystemet og
-
at gennemskylle virksomhedens ledningssystem om nødvendigt før genstart af produktion efter et længere produktionsstop, fx ferier, weekender osv.
Hvis virksomheden ændrer ledningssystemet, fx ved ombygning, eller begynder at bruge tappesteder, som ikke har været brugt i længere tid, skal virksomheden sikre, at vandet stadig er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Virksomheden kan ved prøvetagning sikre, at rør og haner ikke afgiver stoffer til drikkevandet.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel VII, punkt I, litra a)
Drikkevandsbekendtgørelsen
Hygiejneforordningen, artikel 2, stk. 1, litra g)
Drikkevandsvejledningen.
Miljøstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
10.2 Vandforsyning - ikke drikkevandskvalitet
Hvis en fødevarevirksomhed har egen vandforsyning, der ikke overholder alle kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen, kan den via Fødevarestyrelsen søge Miljøstyrelsen om tilladelse til at bruge vandet alligevel.
Det forudsætter dog, at vandets kvalitet ikke udgør en sundhedsrisiko for den færdige fødevare.
Drikkevandsbekendtgørelsen, § 4, stk. 2
10.3 Genbrug eller recirkulering af vand
Vand, der genbruges til forarbejdning eller som ingrediens, skal som udgangspunkt være af samme kvalitet som drikkevand.
Vand, der genbruges til andre formål end forarbejdning, fx til rengøring, skal som udgangspunkt også være af drikkevandskvalitet.
Hvis en virksomhed ønsker at genanvende vand, skal den kunne redegøre for genanvendelsessystemet og dokumentere, at vandets kvalitet ikke kan påvirke fødevaresikkerheden.
Se også afsnit 10.7
Behandling af vand
.
Virksomheden skal foretage en risikoanalyse for de processer, hvor der genbruges eller recirkuleres vand, og skal kunne dokumentere vandets kvalitet med analyser af relevante parametre.
Drikkevandsbekendtgørelsens parametre kan danne grundlag for vurdering af vandets kvalitet.
Der er imidlertid ofte en risiko for, at genanvendt vand eller recirkuleret vand indeholder forureninger fra andre stoffer end dem, der er kvalitetskrav for i drikkevandsbekendtgørelsen.
Undersøgelsen af vandets kvalitet skal derfor indeholde de kemiske eller mikrobiologiske analyser, som vurderes relevante i den konkrete situation.
Hvis virksomheden ønsker at recirkulere eller genanvende vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, og kan dokumentere, at vandet ikke udgør en risiko for kontaminering af fødevarerne, kan virksomheden søge om tilladelse til at bruge vandet.
Ansøgningen skal sendes til Fødevarestyrelsen med dokumentation for vandets kvalitet, procedurer for anvendelsen og egenkontrolprogram med eventuel analytisk kontrol og styringsparametre.
Fødevarestyrelsen kan tillade brug af recirkuleret eller genanvendt vand, som ikke har drikkevandskvalitet, hvis det ikke giver sundhedsmæssige problemer.
Hvis virksomheden både bruger vand af drikkevandskvalitet og vand af ikke-drikkevandskvalitet, må man ikke kunne forveksle ledningssystemerne til de forskellige typer vand.
Der må heller ikke være risiko for opblanding af de forskellige typer vandkvalitet.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel VII, punkt 1, 2 og 3
10.4 Virksomhedens kontrol af vand
Virksomheden skal sikre, at der ikke sker forurening af vandet i virksomhedens ledningssystem.
Virksomheden har ansvaret for vandkvaliteten fra ejendommens skel, herunder fra ledningsnettets stikledning fra stophanen, og inde på selve virksomheden.
Vandforsyningen, dvs. både almene og ikke almene vandforsyninger, herunder private brønde og boringer har ansvaret for, at vandet opfylder kravene i drikkevandsbekendtgørelsen fra boring og til levering ved skel.
Hvis virksomheden modtager vand fra et kommunalt vandværk, er virksomheden forpligtet til at sikre, at den er opdateret på oplysninger fra vandværket om vandforureninger.
Hvis virksomheden ændrer ledningssystemet, fx ved ombygning, eller begynder at bruge tappesteder, der ikke har været brugt i længere tid, skal virksomheden sikre, at vandet ikke er forurenet.
Det kan bl.a. sikres ved at gennemskylle virksomhedens ledningsnet og undersøge for blinde ender.
Om nødvendigt skal der tages prøver til analyse af vandet fra forskellige tappesteder.
Det vil være relevant at tage prøver af vandet ved mistanke om forurening af vandet på virksomheden.
Se også 10.9
Forurening af drikkevand i virksomheden
.
Hygiejneforordningen, artikel 4
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2
10.5 Mikrobiologisk forurening af vand
Det er virksomhedens ansvar at håndtere en eventuel mikrobiologisk forurening af vandet på virksomheden.
Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre skal ligge til grund for vurderingen.
Hvis virksomheden selv har konstateret en forurening ved udtagning af prøver, skal virksomheden tage stilling til betydningen af denne forurening i forhold til produktionen.
Virksomheden skal vurdere, om det er en sporadisk og uskadelig eller en vedvarende eller problematisk forurening, som kræver særlige foranstaltninger.
Virksomheden bør under alle omstændigheder kontakte vandforsyningen eller relevante myndigheder, i de fleste tilfælde kommunen, for at afklare, om der er tale om en generel forurening af vandforsyningen, eller om der er tale om en forurening i virksomhedens eget ledningsnet.
Se også afsnit 10.9
Forurening af drikkevand i fødevarevirksomheder
.
Hvis virksomheden har produkter, der kan være berørt af forureningen af vandet, skal virksomheden sikre, at det ikke går ud over fødevaresikkerheden.
Hvis virksomheden har grund til at antage, at produkterne er kontaminerede, skal den straks sikre, at produkterne bliver tilbageholdt og trækkes tilbage fra markedet.
Virksomheden skal kontakte Fødevarestyrelsen.
Hvis der er tale om en forurening af vandforsyningen, vurderer miljømyndighederne i samarbejde med embedslægeinstitutionen under Sundhedsstyrelsen hvilke foranstaltninger, der skal træffes, hvis vandet til virksomheden ikke overholder kvalitetskravene i
drikkevandsbekendtgørelsen
.
Det kan f.eks. være et krav om at koge vandet, hvis det er sundhedsfarligt.
Se afsnit 10.9
Forurening af drikkevand i fødevarevirksomheder
.
Fødevareforordningen, artikel 19
Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af overskridelser af mikrobiologiske drikkevandparametre
Tilbagetrækningsvejledningen.
Vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer
10.6 Rent vand (hav- eller ferskvand)
Rent vand defineres som vand, der ikke kan skade sundhedskvaliteten af fødevarer.
Rent vand må derfor ikke indeholde mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i skadelige mængder.
Der er særlige regler for brug af vand og is i virksomheder, der håndterer fiskevarer og muslinger m.m. Se afsnit 59.
Vand og is på fiskeområdet
og afsnit 72.
Muslinger m.m.
Ved brug af rent havvand eller rent fersk- eller brakvand skal virksomheden sikre, at vandet ikke hentes fra et kontamineret område.
Havvand bør hentes i god afstand fra kysten og fra indsejlinger til havne og marinaer.
Fartøjer skal sikre, at vandindtag til rent vand placeres, så man undgår forurening af vandforsyningen.
Hygiejneforordningen, artikel 2, stk.1,liytra h) og i)
10.7 Behandling af vand
Hvis en virksomhed ønsker at behandle vandet i virksomheden, skal den dokumentere, at der er behov for det.
Vandbehandling kan ske ved hjælp af kemisk eller mekanisk rensning, fx for at undgå mikrobiologisk forurening.
Vandet kan være recirkuleret, brugt i fødevareproduktionen eller tappet direkte fra hanen.
Efter vandbehandlingen ved kemisk eller mekanisk rensning skal vandet opfylde kravene til drikkevand, der hvor vandet skal bruges.
Virksomheden skal dokumentere i fornødent omfang i egenkontrolprogrammet, at vandet efter behandlingen er fri for fx reaktionsprodukter fra en kemisk behandling.
Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at det recirkulerede eller genanvendte vand er af drikkevandskvalitet, men mener at kunne dokumentere, at det ikke udgør en risiko for kontaminering af fødevarerne, må virksomheden ikke uden tilladelse bruge vandet, men kan søge om tilladelse til at bruge vandet.
Se afsnit
10.3 om genbrug og recirkulering af vand
Etablering af et vandbehandlingsanlæg vil betyde, at ledningsnettet på virksomheden skal ændres.
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
