LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9866/2022

    RETSINFO 9866/2022 — Vejledning om fødevarehygiejne

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst ( Vejledningen kan findes i en digital udgave på Fødevarestyrelsens hjemmeside) 1. Indledning 1.1. Regler om fødevarehygiejne 1.2. Regler om mikroorganismer i fødevarer 1.3. Hvem er vejledningen rettet til 1.4. Opbygning af vejledningen 1.5. Private køkkener 2. Fødevarevirksomheders ansvar 2.1. Ansvarsfordeling 2.2. Egenkontrol 2.3. Branchekoder 3. Udendørsarealer ved fødevarevirksomheder 3.1. Krav til udendørsarealer og udendørsservering 4. Lokaler og indretning af fødevarevirksomheder 4.1. Hygiejnisk indretning 4.2. Vigtige overvejelser ved indretning 4.3. Opbevaring af fødevarer 4.4. Nødvendige lokaler 4.5. Omklædningsrum 5. Valg af materialer i fødevarevirksomheder 5.1. Gulve 5.2. Vægge 5.3. Lofter 5.4. Døre 6. Toiletforhold i fødevarevirksomheder 6.1. Antal toiletter 6.2. Indretning af toiletrum og forrum 7. Vaske i fødevarevirksomheder 7.1. Fødevarevaske 7.2. Vask til opvask 7.3. Håndvask 7.4. Vand fra vandtank 8. Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder 8.1. Anbringelse af udstyr og inventar 8.2. Opbevaring af udstyr og redskaber 8.3. Materialer til udstyr og inventar 8.4. Udstyr til temperaturkontrol 8.5. Ventilation 8.6. Belysning 9. Krydskontamination i fødevarevirksomheder 9.1. Hensigtsmæssig adskillelse 10. Vand i fødevarevirksomheder 10.1. Vand af drikkevandskvalitet 10.2. Vandforsyning - ikke drikkevandskvalitet 10.3. Genbrug eller recirkulering af vand 10.4. Virksomhedens kontrol af vand 10.5. Mikrobiologisk forurening af vand 10.6. Rent vand (hav- eller ferskvand) 10.7. Behandling af vand 10.8. Oversvømmelse i fødevarevirksomheden 10.9. Forurening af drikkevand i virksomheden 10.10. Om kvalitet af vand til brug i primærproduktionen Revideret juli 2022 11. Is i fødevarevirksomheder og isværker 11.1. Is 11.2. Isværker 12. Førerhunde, servicehunde og kæledyr i fødevarevirksomheder 12.1. Førerhunde og servicehunde Revideret juli 2022 12.2. Særligt om førerhunde 12.3. Særligt om servicehunde 12.4. Kæledyr Revideret juli 2022 12.5. Vagthunde 12.6. Rottehunde m.m. 13. Dyrefoder i fødevarevirksomheder 13.1. Opbevaring i kølerum, frostrum og kundeområder 14. Traditionelle metoder i fødevarevirksomheder 14.1. Eksempler på traditionelle metoder 14.2. Procedure for traditionelle metoder 15. Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler Revideret juli 2022 15.1. Toiletter i mobile virksomheder og midlertidige lokaler 15.2. Håndvaske i mobile virksomheder og midlertidige lokaler 15.3. Indretning af mobile virksomheder og midlertidige lokaler 16. Automater til fødevarer 16.1. Hygiejnisk indretning og udlevering 17. Affald i fødevarevirksomheder 17.1. Affald - fjernelse 17.2. Affaldsbeholdere 17.3. Affaldsskakte 17.4. Affaldsområde og renovationsrum 18. Skadedyr i fødevarevirksomheder 18.1. Sikring af bygninger og lokaler mod skadedyr 18.2. Overvejelser om eventuel lukning ved fund af skadedyr 18.3. Overvejelser om eventuel kassation af fødevarer ved fund af skadedyr 18.4. Rengøring efter skadedyrsangreb 18.5. Anmeldelse af fund af rotter, underretning om sundhedsskadelige og farlige fødevarer 18.6. Kemiske bekæmpelsesmidler til skadedyr Revideret juli 2022 19. Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder 19.1. Rengøring og desinfektion 19.2. Rengøring og desinfektion i forbindelse med medarbejdernes sygdom eller fødevarebåren sygdom 20. Ikke-spiselige stoffer i fødevarevirksomheder 20.1. Adskillelse fra fødevarer 21. Personlig hygiejne i fødevarevirksomheder 21.1. Vask af hænder - hvornår 21.2. Vask af hænder - hvordan 21.3. Brug af handsker 21.4. Beklædning 21.5. Rygning Revideret juli 2022 22. Forholdsregler ved sygdom i fødevarevirksomheder 22.1. Eksempler på sygdomme og symptomer 22.2. Smitteveje 22.3. Arbejde i forbindelse med sygdom 22.4. Besked om sygdom 22.5. Syge personer i husstanden 22.6. Tilbage på arbejde 22.7. Særligt om smitte med norovirus (NoV) 23. Uddannelse af personer i fødevarevirksomheder 23.1. Uddannelse i egenkontrol 24. Modtagekontrol i fødevarevirksomheder 24.1. Krav til leverandører 25. Returvarer i fødevarevirksomheder Revideret juli 2022 25.1. Modtagelse af returvarer 26. Kølekrav for fødevarer 26.1. Kølekrav ved opbevaring og transport Revideret juli 2022 26.2. Produkt- eller omgivelsestemperatur 26.3. Brud på kølekæden Revideret juli 2022 26.4. Sushi og lignende produkter med rå fisk Revideret juli 2022 26.5. Mærkning med opbevaringstemperatur 26.6. Nedkøling 26.7. Tilsætning af sushi-zu i sushi ris Revideret juli 2022 26.8. Optøning 27. Varmebehandling og varmholdelse af fødevarer 27.1. Varmebehandling og genopvarmning Revideret juli 2022 27.2. Varmebehandling i hermetisk lukkede beholdere 27.3. Varmholdelse 28. Selvbetjening af uindpakkede fødevarer 28.1. Særlige fokuspunkter i egenkontrollen ved selvbetjening, herunder CCP 28.2. Hygiejne ved selvbetjening af uindpakkede fødevarer generelt Revideret juli 2022 28.3. Placering af fødevarer 28.4. Afskærmning og redskaber 28.5. Opbevaring udenfor køl og varmholdelse 28.6. Opfyldning af uindpakkede fødevarer 28.7. Håndtering af rester 28.8. Skiltning/mærkning til at vejlede kunderne 28.9. Overvågning af selvbetjening af uindpakkede fødevarer 28.10. Medbragt emballage 29. Indpakning og emballering af fødevarer 29.1. Genbrugsmateriale Revideret juli 2022 30. Transport af fødevarer 30.1. Køretøj til transport af fødevarer 30.2. Temperatur under transport Revideret juli 2022 30.3. Transport af fødevarer sammen med andre varer 30.4. Adskillelse af fødevarer under transport 30.5. Rengøring af køretøj eller container 31. Bulktransport af fødevarer 31.1. Søtransport af råsukker 32. ATP - international transport af letfordærvelige fødevarer 32.1. Materielgodkendelse til ATP-transport 32.2. Fødevarer omfattet af ATP 32.3. Lande omfattet af ATP Revideret juli 2022 32.4. Virksomhedens ansvar ved ATP-transport 32.5. Fødevarestyrelsens kontrol af ATP 33. Detailhandel og engrosvirksomhed 33.1. Detailhandel 33.2. Engrosvirksomhed 34. Hvilke hygiejneregler gælder hvor 34.1. Generelle regler og supplerende regler for animalske fødevarer 34.2. Levering af animalske fødevarer til anden virksomhed 34.3. Udelukkende oplagring eller transport af animalske fødevarer (oplagringsreglen) 34.4. Afsætning fra detail til detail (1/3-reglen) 35. Autorisationsnummer til og offentliggørelse af lister over virksomheder 35.1. Virksomheder, der skal have autorisationsnummer Revideret juli 2022 35.2. Lister over virksomheder med autorisationsnummer og visse andre virksomheder Revideret juli 2022 35.3. Ingen genbrug af autorisationsnummer 36. Identifikations- og sundhedsmærker for animalske fødevarer 36.1. Udseende af identifikations- og sundhedsmærker Revideret juli 2022 36.2. Sundhedsmærker 36.3. Identifikationsmærker – hvem, hvor og hvordan 36.4. Identifikationsmærker ved ompakning eller videreforarbejdning 36.5. Identifikationsmærker – forsegling af emballeret fersk kød og spiselige slagtebiprodukter 36.6. Identifikationsmærkning ved bulk 36.7. Identifikationsmærkning ved transport til andre virksomheder KØD 37. Identifikations- og sundhedsmærker og nationalt mærke for kød Revideret juli 2022 37.1. Sundhedsmærke for kød 37.2. Nationalt mærke for hakket kød 38. Rene slagtedyr fra besætningsejeren 38.1. Krav om rene slagtedyr Revideret juli 2022 39. Fødevarekædeoplysninger for dyr til slagtning Revideret juli 2022 39.1. Krav om fødevarekædeoplysninger 40. Indsamling og transport af dyr til slagtning 40.1. Indsamling og transport af dyr 41. Slagteriet 41.1. Stald på slagterier Revideret juli 2022 41.2. Indretning af slagteri og vildthåndteringsvirksomhed 41.3. Krav til lokaler og faciliteter på slagteri og vildthåndteringsvirksomhed 42. Oplagring og transport af kød 42.1. Oplagring af kød 42.2. Transport af kød 43. Slagtehygiejne 43.1. Rene slagtedyr inden slagtning Revideret juli 2022 43.2. Fjernelse af synlig kontaminering Revideret juli 2022 43.3. Fjernelse af synlig kontamonering på slagtekroppe af fjerkræ og lagomorfer samt opdrættet og vildtlevende småvildt 43.4. Vask og desinfektion af hænder og udstyr, redskaber og tilbehør i slagterier 44. Undersøgelse for trikiner 44.1. Krav til trikinundersøgelser Revideret juli 2022 45. Kødkontrol 45.1. Krav til kødkontrol Revideret juli 2022 46. Slagtning uden for slagteri Revideret juli 2022 46.1. Nødslagtning af dyr uden for slagteri 46.2. Slagtning på bedriften af uhåndterbare, vilde husdyr 46.3. Slagtning på bedriften af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr og bison 46.4. Slagtning af visse fjerkræ på bedriften 46.5. Gårdslagtning 47. Hjemmeslagtning 47.1. Hjemmeslagtning med erhvervsmæssig assistance 47.2. Krav til mobile slagteanlæg 47.3. Egenkontrol ved hjemmeslagtning 48. TSE-, BSE- og SRM-undersøgelse og håndtering Revideret juli 2022 48.1. Undersøgelse for BSE 48.2. Håndtering af slagteaffald med SRM 48.3. Affald i detailslagterbutikker - SRM 49. Vildt og jægere 49.1. Jægeres levering til vildthåndteringsvirksomhed 49.2. Jægeres levering til forbrugeren og lokale detailbutikker 49.3. Vildtdepoter 49.4. Selvstændige jægere, jagtkonsortier og lodsejere 49.5. Uddannelse af jægere 49.6. Vurdering af vildt 50. Temperatur ved håndtering og transport af kød 50.1. Produkttemperatur af kød ved håndtering Revideret juli 2022 50.2. Varm opskæring 50.3. Transport af ikke-fuldt kølet kød af tamhovdyr til fremstilling af særlige produkter 50.4. Transport af ikke fuldt kølede slagtekroppe og slagteriudskæringer af får og geder, kvæg og svin 51. Hakket, tilberedt og maskinsepareret kød 51.1. Indretning og drift af virksomheder - hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød 51.2. Råvarer til hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød 51.3. Maskinsepareret kød 51.4. Mærkning af hakket, tilberedt eller maskinsepareret kød 52. Kødprodukter 52.1. Krav til kødproduktvirksomheder 53. Holdbarhed og kriterier for hakket kød, kødfars og rå medisterpølse 53.1. Holdbarhed af hakket kød, kødfars og rå medisterpølse 53.2. Proceshygiejnekriterium for enterokokker i svinekød på opskæringsvirksomheder 54. Indfrysning af kød 54.1. Krav til indfrysning af kød MÆLK 55. Primærproduktion af mælk og colostrum 55.1. Traditionel undersøgelse af mælk og colostrum 55.2. Automatiske malkesystemer 55.3. Colostrum 55.4. Kriterier for mælk ved indsamling 55.5. Mælkekontrollen 55.6. Markedsføring af rå mælk 56. Mejeriprodukter og colostrumprodukter 56.1. Indretning og drift - mælk og mejeriprodukter 56.2. Traditionelle mejeriprodukter 56.3. Temperaturkrav – opbevaring og transport af rå mælk og colostrum 56.4. Temperaturkrav – opbevaring og transport af mejeriprodukter 56.5. Transport af valle til foder 56.6. Varmebehandling af mælk og mejeriprodukter 56.7. Undtagelser og dispensation fra krav om pasteurisering 56.8. Blåskimmelmodnet ost - varmebehandling 56.9. Hårde og faste oste med lang modning og lagring - varmebehandling 56.10. Kriterier for komælk inden forarbejdning 56.11. Identifikationsmærkning af mejeriprodukter 56.12 Rå mælk til brug i fødevarer i detailvirksomheder ÆG OG ÆGPRODUKTER 57. Æg og ægprodukter 57.1. Virksomheder, der håndterer æg Revideret juli 2022 57.2. Virksomheder, der forarbejder æg, ægproduktvirksomheder 57.3. Virksomheder, der fremstiller ægholdige fødevarer FISK 58. Indretning og drift om bord på fiskefartøjer 58.1. Generelt for fiskefartøjer 58.2. Fiskefartøjer, der opbevarer fiskevarer om bord i over 24 timer 58.3. Fiskefartøjer, der køler i vand – tankkølefartøjer 58.4. Frysefartøjer - temperatur ved indfrysning af fisk 58.5. Fabriksfartøjer 59. Vand og is på fiskeområdet 59.1. Drikkevand og rent vand 59.2. Brug af rent vand 60. Tankkølefartøjer 60.1. Definition af tankkølefartøjer 61. Landing og losning af fisk 61.1. Kontrol ved landing og losning 61.2. Krav til auktionslokaler og engrosmarkeder 62. Indretning og drift af fiskevirksomheder i land 62.1. Hovedafskæring, rensning m.m. af fisk 62.2. Filetering og opskæring af fisk 62.3. Røgning og saltning af fisk 62.4. Gravning og koldrøgning af fisk 62.5. Fiskekasser i fiskevirksomheder Revideret juli 2022 63. Strygning af rogn fra akvakulturbrug Revideret juli 2022 63.1. Strygning af rogn under hygiejniske forhold 63.2. Temperaturkrav for strygning af rogn 63.3. Midlertidige lokaler til strygning af rogn 64. Køretøjer i lokaler med fisk og fiskevarer 64.1. Krav til køretøjer i lokaler med udstilling eller opbevaring af fiskevarer 65. Fremstilling og holdbarhed afmaskinseparereret fiskekød, hakket fiskekød og fiskefars 65.1. Råvarekvalitet af maskinsepareret fiskekød, hakket fiskekød og fiskefars 65.2. Holdbarhed af hakket fiskekød og fiskefars 65.3. Verifikation af holdbarheden 65.4. Vejledende grænseværdier for aerobt kimtal i hakket fiskekød og fiskefars 65.5. Fremstilling af maskinsepareret fiskekød 66. Detailhandel med fiskevarer 66.1. Krav til fiskevarer i detailleddet 67. Temperaturkrav for fiskevarer 67.1. Nedkøling af ferske fiskevarer hurtigst muligt 67.2. Temperatur ved transport og opbevaring af levende fisk 67.3. Opbevaring af uemballerede ferske fiskevarer 67.4. Temperatur under produktion af fiskevarer 67.5. Temperatur ved opbevaring og transport af uemballerede ferske fiskevarer i koldt vand 67.6. Temperatur for emballerede ferske fiskevarer 67.7. Temperatur for rogn 67.8. Temperatur for frosne fiskevarer 67.9. Temperatur ved nedkøling og opbevaring af kogte krebsdyr og bløddyr Revideret juli 2022 67.10. Temperaturkrav for røgede fiskevarer 68. Sundhedsnormer for fiskevarer 68.1. Fiskevarers organoleptiske egenskaber 68.2. Histamin i fiskevarer 68.3. Total flygtig nitrogen i fiskevarer 69. Parasitter i fiskevarer 69.1. Undersøgelse for parasitter i fisk 69.2. Frysebehandling af fisk for at dræbe parasitter 69.3. Undtagelse fra frysekravet af fisk 69.4. Varmebehandling for drab af parasitter i fisk 69.5. Saltning og marinering og anden behandling mod parasitter i fisk 69.6. Fryseopbevaring af fisk 69.7. Undtagelse fra frysekravet for opdrættet fisk 69.8. Godkendelse af verifikationsprocedurer ved fiskeopdræt 69.9. Dokumentation for frysebehandling 60.10 Dokumentation for undtagelse af frysekrav ved opdræt 70. Giftige fisk og fiskevarer 70.1. Eksempler på giftige fisk 70.2. Biotoksiner i fx konksnegle 71. Tilberedning og salg af fisk som escolar, oliefisk/smørmakrel og smørfisk 71.1. Forskellen på smørfisk og escolar og oliefisk/smørmakrel 71.2. Markedsføring og mærkning af escolar og oliefisk/smørmakrel 71.3. Indpakning/emballering af escolar og oliefisk/smørmakrel 71.4. Tilberedning af escolar og oliefisk/smørmakrel 71.5. Koldrøget escolar og oliefisk/smørmakrel - forbud mod markedsføring 71.6. Varmrøget escolar og oliefisk/smørmakrel markedsføres indpakket og mærket 71.7. Varebetegnelser for escolar og oliefisk/smørmakrel og smørfisk MUSLINGER M. M. 72. Muslinger m.m. 72.1. Geografisk afgrænsning af produktions- og algeovervågningsområder 72.2. Åbnings- og vedligeholdelsesprøver for produktions- og algeovervågningsområder og opdrætsanlæg 72.3. Mikrobiologisk klassificering 72.4. Midlertidig mikrobiologisk klassificering for produktionsområder og opdrætsanlæg 72.5. Permanent mikrobiologisk klassificering for produktionsområder og opdrætsanlæg 73. Overvågning og vurdering af alger og algegifte for muslinger m.m. 73.1. Overvågning af algegifte og giftige alger 73.2. Vurdering af fund af alger 73.3. Vurdering af fund af algegifte 73.4. Skærpet overvågning for giftige alger eller algegifte 73.5. Lukning og genåbning ved fund af giftige alger eller algegifte 74. Fælles prøveudtagning for mikrobiologi, giftige alger og algegifte i muslinger m.m. 74.1. Muligheder for fælles prøvetagning i algeovervågningsområder 74.2. Muligheder for fælles prøvetagning i produktionsområder 75. Overvågning af kemisk kontaminering af muslinger m.m. 75.1. Prøver for kemisk kontaminering 76. Høst af kammuslinger og ikke-filtrerende havsnegle 76.1. Krav til høst og markedsføring af kammuslinger og ikke-filtrerende havsnegle 77. Særligt om levende pighuder, sækdyr og havsnegle 77.1. Levende pighuder, sækdyr og havsnegle 78. Sporbarhed ved markedsføring af levende muslinger m.m. 78.1. Registreringsdokument for levende muslinger m.m. 79. Høst og håndtering af muslinger m.m. 79.1. Krav til høst og håndtering af muslinger m.m 79.2. Bifangst af muslinger m.m. 79.3. Genudlægning af muslinger m.m 79.4. Renseanlæg for muslinger m.m 79.5. Udsanding inden forarbejdning af muslinger m.m 79.6. Ekspeditionscentre for muslinger m.m. 80. Vand i virksomheder, der håndterer muslinger m.m. 80.1. Rent vand til muslinger m.m. 80.2. Egenkontrol af vand til muslinger m.m. 80.3. Kriterier for analyse af muslinger m.m. 80.4. Hyppighed af analyse af vand og muslinger m.m. 81. Markedsføring og detailhandel af levende muslinger m.m. 81.1. Særlige krav til markedsføring og detailhandel af levende muslinger m.m. 82. Sundhedsnormer for muslinger m.m. 82.1. Mikrobiologiske kriterier for muslinger m.m. 82.2. Grænseværdier for algegifte i muslinger m.m. FRØLÅR OG SNEGLE 83. Frølår og snegle 83.1. Krav til virksomheder og håndtering ANIMALSK FEDT OG GREVER 84. Animalsk fedt og grever 84.1. Krav til råvarer og nedkøling MAVER, BLÆRER OG TARME 85. Maver, blærer og tarme 85.1. Krav til indretning og håndtering 85.2. Rensning af maver GELATINE OG KOLLAGEN 86. Gelatine og kollagen 86.1. Råvarer til gelatine og kollagen 86.2. Forarbedning af råvarer til gelatine og kollagen GRØNTSAGER, FRUGT OG KRYDDERURTER 87. Grøntsager, frugt og krydderurter 87.1. Årsager til sygdomsudbrud af frugt, grønt og krydderurter 87.2. Køleopbevaring af frugt, grønt og krydderurter 87.3. Skylning af frugt, grønt og krydderurter 87.4. Varmebehandling/blanchering af minimajs, sukkerærter, asparges m.m. Revideret juli 2022 87.5. Varmebehandling af frosne hindbær 87.6. Spirer 87.7. Snittet spiseklar frugt og grønt samt juice 87.8. Håndtering af bl.a. salater med pasta og lign. PRIMÆRPRODUKTION 88. Primærproduktion 88.1. Primærproduktion til eget forbrug 88.2. Andre aktiviteter hos primærproducenter 88.3. Hygiejneregler for primærproduktion 88.4. Egenkontrol for primærproducenter STALDDØRSSALG 89. Stalddørssalg 89.1. Hvad er stalddørssalg 89.2. Fødevarer, der må sælges fra stalddør 89.3. Regler for stalddørssalg 90. Direkte levering af animalske fødevarer fra primærproducenter til lokale detailvirksomheder 90.1. Hvad er direkte levering af små mængder til lokale detailvirksomheder 90.2. Fødevarer, der må leveres direkte til lokale detailvirksomheder 90.3. Afstandsgrænser ved direkte levering til lokale detailvirksomheder 90.4. Regler for direkte levering til lokale detailvirksomheder 91. Assistance til primærproducenter til slagtning til stalddørssalg og levering til lokale detailvirksomheder 91.1. Regler for assistance til primærproducenter til slagtning af visse dyr 92. Ikrafttræden BILAG Bilag 1 - Oversigt over regler på hygiejneområdet Revideret juni 2022 Bilag 2 - Definitioner Bilag 3 - Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Bilag 4 - Fiskevarer - parasitter, bakterier, giftige fisk m.v. Bilag 5 - Histamin i fisk og fiskevarer Bilag 6 - Smagsbedømmelse af fiskevarer for histamin Bilag 7 - Liste over fiskehandelsnavne Bilag 8 - Oversigt over muslinger m.m. Bilag 9 - Muslinger m.m. - algegifte Bilag 10 - Vejledende aktionsværdier for giftige alger 1. Indledning Denne vejledning handler om fødevarehygiejne ved håndtering og markedsføring af fødevarer. Vejledningen beskriver hygiejnereglerne på fødevareområdet og giver eksempler på, hvordan fødevarevirksomheder i praksis kan overholde disse regler. 1.1 Regler om fødevarehygiejne Reglerne om fødevarehygiejne fremgår primært af EU-forordningerne om fødevarehygiejne, herunder særligt hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Herudover er der nationale regler, fx hygiejnebekendtgørelsen med regler, der supplerer EU-forordningerne. Se også bilag 1. Oversigt over regler på hygiejneområdet og afsnit 34. Hvilke hygiejneregler gælder hvor . Hygiejneforordningerne fastlægger mål og rammer for indretning og drift af fødevarevirksomheder. Det overordnede mål er, at virksomhederne skal producere sikre fødevarer ved at indrette virksomhederne på en fornuftig måde og drive dem hygiejnisk forsvarligt. Det er op til virksomhedslederne at sikre, at virksomheden indrettes og drives inden for rammerne af forordningerne. Se afsnit 2. Fødevarevirksomheders ansvar . Hygiejneforordningen Hygiejneforordningen for animalske fødevarer Hygiejnebekendtgørelsen Myndighederne kan have fastsat yderligere regler, som også regulerer forhold af betydning for fødevarevirksomheders drift. Vejledningen henviser kun til disse regler, hvor det er vurderet særligt relevant i forhold til fødevaresikkerheden. Det kan fx være regler om skadedyrsbekæmpelse og regler om vand til fødevareproduktion. 1.2 Regler om mikroorganismer i fødevarer Virksomhederne skal være opmærksomme på, at der er særskilte regler for indhold af mikroorganismer i forskellige fødevarer. Reglerne fremgår af EU-forordningen om mikrobiologiske kriterier. Denne forordning fastsætter mikrobiologiske kriterier for både animalske og ikke-animalske fødevarer. Mikrobiologiforordningen 1.3 Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer. Det vil sige lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen. Vejledningen retter sig ikke til private husholdninger. Se også afsnit 1.5 Private køkkener . Vejledningen er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder hygiejnereglerne. 1.4 Opbygning af vejledningen Vejledningen er opbygget i følgende afsnit: - Fødevarevirksomheders ansvar, afsnit 2. - Generelle regler for alle fødevarevirksomheder undtagen primærproduktion, fx detailvirksomheder, engrosvirksomheder, og transportvirksomheder, afsnit 3-36. - Supplerende regler for virksomheder, der håndterer animalske fødevarer som kød, mælk, æg, muslinger m.m., fisk osv., afsnit 37-86. - Supplerende regler om frugt, grønt og krydderurter, afsnit 87 - Regler for primærproduktion og stalddørssalg, afsnit 88 og 89. - Bilag. Undervejs i teksten er der henvisninger til relevant lovgivning. 1.5 Private køkkener Vejledningen dækker ikke privat brug af køkkener i private beboelser. Det er normalt privatsfære og ikke omfattet af fødevarelovgivningen. Se mere om privatsfære i autorisationsvejledningen . 2. Fødevarevirksomheders ansvar Fødevarevirksomheden har ansvaret for, at fødevaresikkerheden er i orden, og at fødevarereglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt. Fødevarer må ikke sælges, hvis de er farlige, det vil sige sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Fødevareforordningen, artikel 14, stk.1 2.1 Ansvarsfordeling Det er lederen af fødevarevirksomheden, som har ansvaret for indretning og drift. Lederen skal kunne godtgøre, at den valgte indretning og materialerne lever op til kravene, og at håndteringen og tilberedningen af fødevarerne lever op til kravene. Virksomhederne har ansvar for alle de aktiviteter, som er underlagt virksomhedens kontrol. Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomhederne. Formålet med denne kontrol er at verificere, at virksomhederne følger reglerne. Fødevareforordningen, artikel 17 2.2 Egenkontrol Virksomhederne skal udføre egenkontrol. Egenkontrollen skal hjælpe virksomhedslederen med at sikre, at virksomheden overholder både hygiejnereglerne og al anden fødevarelovgivning. Hygiejneforordningen, artikel 4 og 5 Fødevareforordningen, artikel 17 Egenkontrolvejledningen Fødevarevirksomheder i leddene efter primærproduktionen skal basere egenkontrollen på HACCP-principperne. HACCP er en forkortelse for Hazard Analysis Critical Control Point og står for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter. HACCP-principperne bygger på et system, hvor virksomheden gennemfører en analyse af virksomhedens aktiviteter for at finde de risici, som er forbundet med virksomhedens aktiviteter. Ud fra risikoanalysen fastlægges de styrende foranstaltninger, enten i form af ”gode arbejdsgange” eller som kritiske kontrolpunkter, CCP. Der kræves ikke skriftlig dokumentation for gode arbejdsgange, men det er vigtigt, at virksomheden kan redegøre for dem. Virksomheden skal have gode arbejdsgange for fx rengøring, vedligeholdelse, skadedyrssikring, hygiejnisk håndtering af affald, personlig hygiejne og kontrol af mærkning. Virksomheden skal altid dokumentere de kritiske kontrolpunkter. Typiske kritiske kontrolpunkter er opvarmning og nedkøling. Se mere i Fødevarestyrelsens egenkontrolvejledning og afsnit 88.4 Egenkontrol for primærproducenter . 2.3 Branchekoder Når en virksomhed skal udarbejde et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol, kan den hente hjælp i de såkaldte branchekoder. En række brancheorganisationer har udarbejdet branchekoder, eller det som i hygiejneforordningen kaldes ”nationale retningslinjer”. Branchekoderne indeholder en risikoanalyse for de aktiviteter, der er typiske for den pågældende branche, og beskriver de tilhørende gode arbejdsgange og kritiske kontrolpunkter. I de fleste tilfælde beskriver branchekoden også egenkontrol af andre regler end hygiejnereglerne, fx mærkningsregler. Se mere om branchekoder: Hygiejneforordningen, artikel 7-9 Egenkontrolvejledningen Liste over branchekoder vurderet af Fødevarestyrelsen 3. Udendørsarealer ved fødevarevirksomheder Opbevaring og håndtering af fødevarer skal som udgangspunkt foregå i lokaler, der er indrettet til det. Det kan dog være nødvendigt at håndtere fødevarer udendørs, fx når man omlader fødevarer ved transport. Det kan være på virksomhedens egne udendørsarealer eller på offentlige steder, fx en havnekaj eller en læsseplads på banegårde. Udendørs håndtering af fødevarer skal altid foregå hygiejnisk forsvarligt. Udendørsområder bør have en holdbar belægning, være fri for støvproblemer, og regnvand bør kunne drænes væk. Se også afsnit 18. Skadedyr i fødevarevirksomheder . 3.1 Krav til udendørsarealer og udendørsservering Forarbejdning af fødevarer skal foregå indendørs, men det kan accepteres, at fx restauranter har udendørsservering og grillstegning udendørs. Selve grillstegningen kan foregå under åben himmel på et fast underlag. Alt, hvad der går forud for grillstegningen, fx udskæring og marinering, og alt, hvad der foregår efter stegningen, fx udskæring og anretning, skal dog ske i overdækkede områder. Opbevaring af fødevarer udendørs vil sjældent være hygiejnisk forsvarligt. Hvis en virksomhed vil oplagre eksempelvis roer eller rodfrugter udendørs, skal den overveje, hvordan udendørsområdet holdes rent og beskyttes mod skadedyr. 4. Lokaler og indretning af fødevarevirksomheder Når man indretter en fødevarevirksomhed, skal man være opmærksom på en række forhold. Reglerne tager sigte på fødevaresikkerheden og på, at produktionen foregår hygiejnisk forsvarligt. Opbevaring og håndtering af fødevarer skal foregå i lokaler, der er indrettet til formålet. Lokalerne skal passe til virksomhedens aktiviteter, så det ikke giver hygiejniske problemer. Se mere om lokaler og indretning af en fødevarevirksomhed: 5. Valg af materialer i fødevarevirksomheder 6. Toiletforhold i fødevarevirksomheder 7. Vaske i fødevarevirksomheder 8. Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder 9. Krydskontamination i fødevarevirksomheder 10. Vand i fødevarevirksomheder 17. Affald i fødevarevirksomheder 18. Skadedyr i fødevarevirksomheder 4.1 Hygiejnisk indretning Fødevarevirksomhedens lokaler skal holdes rene og i god stand. Fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner skal give mulighed for god hygiejnemæssig praksis, der beskytter fødevarer mod bl.a. kontaminering. Det gælder for alle lokaler i virksomheden, også fx gangarealer, emballagelagre og pauserum. Det gælder dog ikke for kontorlokaler, hvis der er en klar hygiejnebarriere til lokaler, hvor der håndteres fødevarer, fx i form af fysiske barrierer som vægge eller etageadskillelser. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I og II Hygiejneforordningens regler i bilag II, kapitel II, gælder ikke for spiselokaler, herunder serveringsområder i fx restauranter, kantiner og institutioner og lagerlokaler, herunder kølerum. Disse lokaler er alene omfattet af reglerne om indretning i forordningens bilag II, kapitel I. Indretningsreglerne går både på lokalernes indbyrdes placering, det enkelte lokales indretning og størrelse i forhold til aktiviteter og valget af materialer. 4.2 Vigtige overvejelser ved indretning Ved indretning af en fødevarevirksomhed bør man specifikt overveje, fx: - Hvordan virksomheden undgår krydskontamination. Se afsnit 9. Krydskontamination i fødevarevirksomheder . - Hvordan virksomheden sikrer mod skadedyr. Se afsnit 18. Skadedyr i fødevarevirksomheder . - Hvordan virksomheden mest hensigtsmæssigt kan opbevare fødevarer, fx i fryse- eller kølerum, på reoler eller på gulv uden, at det giver hygiejniske problemer. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2 og 3 - Om det valgte materiale er holdbart og kan vedligeholdes og rengøres. Se afsnit 5. Valg af materialer i fødevarevirksomheder . - Om opstilling af inventar og udstyr gør det nemt at komme til at rengøre fx overflader. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel V, punkt d - Om der er tilstrækkelig plads til at håndtere fødevarer. - Om den indbyrdes placering af lokaler og områder for forskellige aktiviteter sikrer et hensigtsmæssigt produktionsflow, herunder flow af fx fødevarer, indpaknings- og emballagematerialer, brugt udstyr, affald og personale. - Om lokalernes dimensioner passer til virksomhedens aktiviteter, og at aktiviteterne ikke giver hygiejniske problemer. - Om der er behov for fx opvaskerum, emballagelager, affaldsrum og omklædningsrum. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 2, litra c 4.3 Opbevaring af fødevarer Fødevarerne skal opbevares hensigtsmæssigt. Det betyder, at alle fødevarer, der behandles og sælges i virksomheden, skal beskyttes mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum. Fødevarer i form af råvarer, ingredienser, halvfabrikata og færdigvarer skal alle opbevares under forhold, som hindrer nedbrydning og beskytter mod kontaminering. Uindpakkede fødevarer bør opbevares fri af væg og gulv og indpakkede fødevarer fri af gulv. I frost- og kølerum må fødevarerne ikke placeres direkte op ad væg. Man bør holde fødevarer og andre varer passende adskilt afhængig af, hvilke varer der er tale om. Fødevarer bør opbevares passende adskilt fra fx rengøringsmidler, eller andre typer varer, der kan kontaminere fødevarerne. Virksomheden bør nøje følge opbevarings- og anvendelsesforskrifter for råvarer, ingredienser og halvfabrikata. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2 og 3 4.4 Nødvendige lokaler Virksomheden skal vurdere behovet for lokaler set i forhold til virksomhedens aktiviteter. Hvis en virksomhed fx oplagrer konserves eller andre fødevarer, der er holdbare ved stuetemperatur, har den som udgangspunkt behov for lagerlokale, toiletter og måske en garderobe til personalet. Hvis virksomheden også oplagrer fødevarer, der skal opbevares ved lavere temperatur end omgivelsestemperaturen, vil der yderligere være behov for tilstrækkelige kølefaciliteter eller kølerum. En virksomhed med behandling af fødevarer skal opfylde yderligere krav til lokaler, fx i form af særlige lokaler til de forskellige processer i produktionen. Om nødvendigt skal der være faciliteter til rengøring og desinfektion, faciliteter til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler, arbejdsredskaber og udstyr og til opbevaring af indpaknings- og emballagematerialer. I nogle virksomheder vil det være hensigtsmæssigt at have fx et opvaskerum eller et emballagelager. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1 og 2 Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel III Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel X, punkt 2 4.5 Omklædningsrum Nogle virksomheder vil have behov for omklædningsrum og måske badefaciliteter til personalet. Det afhænger af, hvilken virksomhed og hvilket arbejde, der er tale om. Fx skal der være et omklædningsrum på slagterier, hvor der er behov for omklædning mindst én gang om dagen. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 9 5. Valg af materialer i fødevarevirksomheder Når der skal vælges materialer til fx gulve, vægge og lofter i virksomheden, er det vigtigt at overveje, hvor materialet skal bruges og hvilke påvirkninger, materialet bliver udsat for. Det valgte materiale skal være hygiejnisk forsvarligt og kan være forskelligt for fx lagerlokaler med oplagring af fødevarer og lokaler med behandling af fødevarer. 5.1 Gulve Gulve skal holdes i god stand, være lette at rengøre og om nødvendigt at desinficere. Gulvene bør være lavet af et vandtæt, vaskbart og ikke-absorberende, ugiftigt materiale, fx klinker eller vinyl med svejsede samlinger. Hvis disse materialer ikke er valgt, skal virksomheden kunne godtgøre, at det valgte materiale ved den konkrete brug ikke giver hygiejniske problemer. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 8 Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra a) Ofte vil der være behov for et afløb i gulvet, fx hvis der er tale om et gulv i et lokale med våd rengøring. Afløbet skal være korrekt dimensioneret og må ikke give hygiejniske problemer. Selve afløbsristen bør være af metal og være fastskruet i gulvet for at undgå, at rotter kommer ind i virksomheden. 5.2 Vægge Vægge skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt at desinficere. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra b) Væggene i produktionslokaler eller -områder bør være beklædt med et glat materiale, der er vandtæt og vaskbart. Det gælder i fx produktionslokaler, i restauranter, på kødopskæringsvirksomheder og i virksomheder, der indsamler og forarbejder mælk. Hvis maskiner og andet udstyr står tæt op ad væggene, skal vægbeklædningen være egnet til det. Se afsnit 19. Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder . 5.3 Lofter Lofterne skal være konstrueret og bearbejdet, så man undgår ansamling af snavs og begrænser kondensvand, mug og partikelafgivelse. Det betyder, at lofter bør være rengøringsvenlige og af et materiale, der kan tåle rengøring og måske desinfektion. Som minimum bør lofterne kunne børstes eller støvsuges, men det afhænger af virksomhedens aktiviteter. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra c) Hvis der er damp, stegeos eller anden fugt, bør lofterne være lavet af et ikke-absorberende materiale, så der ikke kommer mug. Det gælder også i fx kølerum. 5.4 Døre Dørenes overflade skal være let at rengøre og ikke absorberende. I virksomheder med våd rengøring af vægge og døre, vil det være en god idé med døre af fx rustfrit stål eller med en anden ikke-absorberende overflade. I andre virksomheder kan der være fx trædøre, som er malet eller behandlet på anden måde, så de ikke suger fugt. Virksomheden skal kunne godtgøre, at det valgte materiale er egnet til formålet. I nogle virksomheder vil der være behov for, at dørene skal kunne desinficeres. Se afsnit 19. Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder . Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra e) 6. Toiletforhold i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal have et tilstrækkeligt antal toiletter, som er koblet til et effektivt afløbssystem. Der skal være gode og tilstrækkelige toiletforhold til de personer, der håndterer fødevarer. I virksomheder, hvor der både er personale, som arbejder med fødevarer, og andre personer, fx kontorpersonale, personer i institutioner og gæster i restauranter, skal der ikke nødvendigvis være særskilte toiletter til personalet. Det forudsætter dog, at fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner giver mulighed for god hygiejnisk praksis, som beskytter mod kontaminering. Hygiejneforordningen bilag II, kapitel I, punkt 2, litra c) Hygiejneforordningen bilag II, kapitel I, punkt 3 Se mere om toiletter: 15. Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler 6.1 Antal toiletter Antallet af toiletter afhænger af, hvor mange brugere der er. Hvis virksomheden har en meget begrænset åbningstid, er der ikke nødvendigvis behov for toilet. Der behøver heller ikke at være toilet ved virksomheder, hvis fx pladsforholdene ikke tillader det, eller hvor det er vanskeligt at etablere toiletter. Så skal der til gengæld være adgang til et toilet et andet sted. Hvis der er adgang til et toilet et andet sted, må det ikke være et offentligt toilet. Der skal være let adgang til toilettet, og det skal ligge i nærheden af virksomheden. Det betyder normalt, at man ikke skal udendørs for at få adgang til toilettet. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at personalet skal udendørs, fx for personale i pølsevogne. Virksomheden skal selv både tage del i og tage ansvar for rengøring af toiletterne. 6.2 Indretning af toiletrum og toiletforrum Der må ikke være direkte adgang eller dørforbindelse mellem det rum, hvor toilettet er placeret, og lokaler, hvor der håndteres fødevarer. Det betyder, at der skal være et forrum mellem toilet og de lokaler, hvor der håndteres fødevarer. Transport af indpakkede fødevarer internt i en virksomhed betragtes ikke som en håndtering. Det betyder i praksis, at der ikke behøver være forrum til toiletter, som fx vender ud til en gang, hvor der transporteres indpakkede fødevarer. Når et gangareal med adgang til toilet uden forrum fortsætter i et spiselokale, behøver der ikke være adskillelse mellem gangarealet og spiselokalet med væg fra gulv til loft. Det forudsætter dog, at spiselokalet er adskilt i afstand fra toiletterne, og at der samtidig er en mindre fysisk adskillelse mellem gangareal og spiselokale, fx reoler eller blomsterkasser. Det viser, at gangareal og spiselokale er adskilte områder. De steder, hvor der er krav om toiletforrum, skal forrummet være adskilt fra toiletrummet med vægge fra gulv til loft og en dør. Forrummet skal fungere som en sluse, der forhindrer, at luften bliver spredt fra toiletrummet ud til andre lokaler. En måde at sikre, at dørene fra toiletområdet lukker, er ved at sætte dørlukkere på. Hvis forrum til toilet fx bruges som omklædningsrum for de ansatte eller til opbevaring af fx arbejdsbeklædning, skal det sikres, at opbevaringen kan ske hygiejnisk forsvarligt, så arbejdstøjet er rent. Det kan fx være en god ide at sikre afstand mellem dør til toilet og det opbevarede, eller ved at sikre tilstrækkelig ventilation. Risikoen for forurening kan minimeres ved at arbejdstøjet opbevares i kasser, poser eller lukkede skabe. Væggene i toiletrummet som helhed (der kan være flere toiletbåse i et toiletrum) skal gå fra gulv til loft og slutte helt tæt. Vægge mellem toiletrum og forrum skal gå fra gulv til loft og slutte helt tæt. Væggene mellem toiletbåsene kan være delvist åbne, men der skal stadig være tætsluttende vægge mellem toiletbåsene og forrummet. Der skal være en håndvask i toiletområdet, og toiletter skal være tilsluttet et effektivt afløbssystem. Håndvaske og gulve, vægge og lofter skal opfylde de samme krav, som for lokaler, hvor der håndteres fødevarer. Se afsnit 8. Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder og afsnit 5. Valg af materialer i fødevarevirksomheder . Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 3 Det kan accepteres at bruge et kemikaliekloset eller tørkloset. Det afhænger af, om afløbet ud fra en hygiejnemæssig vurdering er tilstrækkeligt effektivt. Virksomheden skal kunne godtgøre, at toilettet er hygiejnisk forsvarligt, lever op til reglerne og kan tømmes hygiejnisk forsvarligt. Et tørkloset på et mindre skib betragtes normalt som et toilet med et ”effektivt afløbssystem”. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel 3, punkt 2, litra a) 7. Vaske i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder kan have behov for flere vaske til vask af fødevarer, til opvask og til vask af hænder. Behovet afhænger af produktionens art og omfang, muligheden for tidsmæssig adskillelse mellem behandling af fødevarer og opvask, og om det er en enkeltvask eller en dobbeltvask. Endvidere er der krav om, at afløbsforholdene skal være tilstrækkelige. 7.1 Fødevarevaske Som udgangspunkt skal der være separate vaske, som man kun bruger til fødevarer. Den samme vask kan dog bruges både til vask af fødevarer og til vask af arbejdsredskaber og udstyr, hvis det er hygiejnisk forsvarligt. Normalt vil det ikke være hygiejnisk forsvarligt at bruge den samme vask til rengøring af kontaminerede råvarer og til opvask. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 3 Vasken skal holdes ren og eventuelt desinficeres, hvis det er nødvendigt. Se afsnit 19. Rengøring og desinfektion i fødevarevirksomheder . Det kan være nødvendigt med flere vaske til rengøring af fødevarer, fx i store restaurations- eller institutionskøkkener med flere afdelinger, eller hvor der skal tages særlige hensyn for at undgå krydskontamination. Der skal bruges vand af drikkevandskvalitet til vask af fødevarer. Der gælder dog særlige regler for brug af rent vand i forbindelse med fiskevarer og muslinger m.m. Se afsnit 10. Vand i fødevarevirksomheder . 7.2 Vask til opvask Ofte vil der være behov for en separat vask til opvask af redskaber m.m. Se afsnit 7.1 Fødevarevaske . Vasken til opvask skal have en kapacitet, som svarer til behandlingen og salget i virksomheden og med tilstrækkelige forsyninger af varmt og koldt vand. Det kan også være nødvendigt med mulighed for uhindret at desinficere arbejdsredskaber og udstyr. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 2 7.3 Håndvask En håndvask til vask af hænder er normalt en selvstændigt placeret vask med blandingsbatteri, som ikke er identisk med vaske til fødevarer eller til opvask. Ved håndvasken skal der være håndsæbe og mulighed for at tørre hænderne hygiejnisk fx i papirhåndklæder, håndklæderuller eller med lufttørrer. Blandingsbatterier, som man ikke betjener med hænderne, kan være en fordel. Fx hvis man håndterer fødevarer med stor risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 4 Der skal være et tilstrækkeligt antal håndvaske og altid håndvaske i toiletområder. Håndvaske til personalet skal være placeret, så de er let tilgængelige. I lokaler og områder, hvor der håndteres uindpakkede, letfordærvelige fødevarer, vil der normalt være behov for en håndvask. I virksomheder med flere afdelinger, eller hvor afstanden til en håndvask bliver for lang, kan det være nødvendigt med flere håndvaske. Håndvaske skal have rindende varmt og koldt vand af drikkevandskvalitet. Se afsnit 10. Vand i fødevarevirksomheder . 7.4 Vand fra vandtank Vaske med vand fra en vandtank kan betragtes som ”rindende vand”. Som udgangspunkt er det dog kun mobile eller midlertidige virksomheder, der må bruge vand fra vandtank. Se afsnit 15. Mobile fødevarevirksomheder og midlertidige lokaler . Hvis virksomheden bruger vand fra en vandtank, skal virksomheden sikre, at det er hygiejnisk forsvarligt. Vandet i vandtanken skal ligesom i stationære håndvaske være af drikkevandskvalitet. Der bør tages regelmæssige prøver fra vandtanken for at kontrollere vandets hygiejnemæssige kvalitet, og vandtanken bør også renses regelmæssigt. 8. Udstyr og inventar i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder har typisk en masse udstyr og inventar, fx borde, hylder, vaske, køleindretninger, maskiner og ventilation. Der er regler for, hvordan man anbringer dette udstyr og inventar, krav til materialerne og krav til opbevaringen. Alt sammen skal sikre, at det er let at gøre rent i virksomheden og let at vedligeholde udstyret og inventaret. Se mere om udstyr og inventar: Afsnit 7. Vaske i fødevarevirksomheder . 8.1 Anbringelse af udstyr og inventar Udstyr og inventar bør være fri af gulv og vægge, f.eks. på ben eller bæringer, så det er let at gøre rent under og omkring udstyret. Alternativt kan der være en overgang til gulv og vægge, der er så tæt, at der ikke kan trænge f.eks. væske eller støv ind. I lokaler og områder, hvor man ofte bruger våd rengøring, bør man anbringe udstyr og inventar sådan, at gulv- og vægflader er frie. På den måde er det nemmere at komme til at gøre rent. Man kan også bruge en tæt fuge mellem f.eks. borde og gulv eller vægge. 8.2 Opbevaring af udstyr og redskaber Der skal om nødvendigt være faciliteter til opbevaring af udstyr og redskaber. Hvis det er nødvendigt, skal der være skabe, hylder eller lignende, hvor man kan opbevare det rene udstyr og redskaber. På den måde kan man undgå kontaminering efter rengøring og desinfektion. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 2 8.3 Materialer til udstyr og inventar Alt inventar og udstyr skal være lavet af materiale, som er let at gøre rent. Hvis inventar og udstyr kommer i kontakt med fødevarer, skal det være let at vedligeholde, rengøre og i nogle tilfælde også at desinficere. Materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, skal desuden overholde reglerne for fødevarekontaktmaterialer, der bl.a. sikrer, at der ikke sker skadelig afsmitning af bestanddele til fødevarerne. Det gælder også f.eks. køleskabe, diske og hylder, hvor der kan ligge rester af fødevarer. Det gælder normalt også for inventar i lokaler og områder, hvor våd rengøring er nødvendig. Velegnede materialer er glatte, ikke-absorberende og korrosionsbestandige materialer som rustfrit stål eller hård plast. Træ er normalt ikke et velegnet materiale til udstyr på nær i f.eks. møllerier. I nogle detailvirksomheder kan borde til at udrulle dej på, løse skæreplader og huggeblokke dog være af hårdt træ, som kan vedligeholdes med nedslibning. Se også afsnit 56. Mejeriprodukter og colostrum-produkter og afsnit 62.5 Fiskekasser i fiskevirksomheder . Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel II, punkt 1, litra f) Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel V 8.4 Udstyr til temperaturkontrol Virksomheden skal sikre, at fødevarerne opbevares ved den korrekte temperatur, og der skal være tilstrækkelig kapacitet til at opbevare kølede, frosne eller dybfrosne fødevarer. Virksomheden skal overvåge eller følge køle- eller frosttemperaturen, fx ved hjælp af automatisk temperaturregistrering eller ved at have procedurer, der sikrer og om nødvendigt registrerer, at temperaturen er korrekt. Hygiejneforordningen, artikel 4, jf. bilag II, kapitel I, punkt 2, litra d) Hygiejneforordningen, artikel 5 Egenkontrolvejledningen Køle- og fryseinstallationer eller udstyr til varmholdelse bør have en kontrolanordning for at sikre, at temperaturkravene bliver overholdt. For at få en retvisende temperaturmåling bør termometre være placeret på det varmeste sted i køle- eller fryseindretninger og på det koldeste sted i varmeindretninger. Termometrene bør ikke placeres ved indblæsningen af kold luft eller tæt på varmekilden. 8.5 Ventilation Virksomheder, der fx koger, frituresteger eller grillsteger, skal om nødvendigt have en mekanisk udsugning med emhætte og fedtfilter for at fjerne em og stegeos. Lokalerne og hermed også de sanitære installationer skal være naturligt eller mekanisk ventilerede. Ventilationen skal beskytte mod, at der kommer kondensvand eller mug i virksomheden. Fx kan kondens, der drypper ned på fødevarerne, udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 2, litra b) Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 5 og 6 8.6 Belysning Der skal være tilstrækkelig kunstig og/eller naturlig belysning i virksomheden til, at man kan foretage kontrol eller kvalitetstjek af fødevarerne. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, punkt 7 9. Krydskontamination i fødevarevirksomheder Det er vigtigt at undgå krydskontamination, så der ikke bliver spredt fx bakterier fra rå varer til færdige, spiseklare fødevarer. Virksomheden skal derfor overveje, hvordan ”urene” og ”rene” processer kan adskilles. 9.1 Hensigtsmæssig adskillelse Virksomheden skal overveje, om der skal være adskilte rum til opbevaring af forskellige råvarer, ingredienser og halvfabrikata af fx kød og grøntsager. Der bør være en hensigtsmæssig adskillelse mellem rå og færdiglavede fødevarer eller halvfabrikata, og mellem processer som fx rensning af grøntsager, håndtering af fersk kød og udslåning af æg. Det kan man gøre ved at have adskilte arbejdspladser, adskilte arbejdsgange og bruge separate redskaber og skærebrætter til ”rent” og ”urent” arbejde. 10. Vand i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal bruge vand af drikkevandskvalitet. Der er dog nogle undtagelser, hvor virksomheden kan nøjes med at bruge rent vand. Virksomheden skal vurdere en række forhold for at sikre, at vandet har en tilstrækkeligt god kvalitet til brug i fødevarer og i fødevareproduktionen. Fx om der er problemer med forurenet drikkevand fra vandværket eller fra egen boring, eller problemer med ledningssystemet inde på virksomheden. 10.1 Vand af drikkevandskvalitet Vand, der bruges på fødevarevirksomheder, skal som udgangspunkt være drikkevand, og der skal være adgang til tilstrækkelige mængder drikkevand i virksomheden. Fiskefartøjer kan i visse tilfælde nøjes med at bruge rent vand. Se afsnit 10.6 Rent vand (hav- eller ferskvand) og afsnit 59. Vand og is på fiskeområdet . Drikkevand defineres som vand, der overholder kvalitetskravene for de fysiske, kemiske og mikrobiologiske parametre i Milj østyrelsens drikkevandsbekendtgørelse . Kravene gælder for det vand, der leveres til fødevarevirksomheden fra vandforsyninger, uanset om vandforsyningerne er almene eller ikke-almene, private boringer og brønde. Kvalitetskravene gælder helt ind til det sted i fødevarevirksomheden, hvor vandet bliver brugt i produktionen. Fx når vandet bruges som ingrediens i fødevarer, til vask af fødevarer og til rengøring af overflader, der kommer i kontakt med fødevarer. Vandværket har ansvaret for vandets kvalitet fra boring til skel. Fødevarevirksomheden har ansvaret for vandets kvalitet fra skel til tappehane inde på virksomheden. Virksomheden bør have procedurer fx for: - Hvordan virksomheden holder sig opdateret på vandværkets analyser af drikkevandskvaliteten af det vand, der leveres til virksomheden, - at sikre, at rengøring på virksomheden også omfatter regelmæssig rengøring af studser, haner, koblinger m.m., - at slanger til rengøring og andet, der tilkobles tappehaner, ikke kan forurene, - at alt arbejde med ledningssystemet på virksomheden udføres af autoriserede personer, - at der ikke er blinde ender i ledningssystemet og - at gennemskylle virksomhedens ledningssystem om nødvendigt før genstart af produktion efter et længere produktionsstop, fx ferier, weekender osv. Hvis virksomheden ændrer ledningssystemet, fx ved ombygning, eller begynder at bruge tappesteder, som ikke har været brugt i længere tid, skal virksomheden sikre, at vandet stadig er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Virksomheden kan ved prøvetagning sikre, at rør og haner ikke afgiver stoffer til drikkevandet. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel VII, punkt I, litra a) Drikkevandsbekendtgørelsen Hygiejneforordningen, artikel 2, stk. 1, litra g) Drikkevandsvejledningen. Miljøstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 10.2 Vandforsyning - ikke drikkevandskvalitet Hvis en fødevarevirksomhed har egen vandforsyning, der ikke overholder alle kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen, kan den via Fødevarestyrelsen søge Miljøstyrelsen om tilladelse til at bruge vandet alligevel. Det forudsætter dog, at vandets kvalitet ikke udgør en sundhedsrisiko for den færdige fødevare. Drikkevandsbekendtgørelsen, § 4, stk. 2 10.3 Genbrug eller recirkulering af vand Vand, der genbruges til forarbejdning eller som ingrediens, skal som udgangspunkt være af samme kvalitet som drikkevand. Vand, der genbruges til andre formål end forarbejdning, fx til rengøring, skal som udgangspunkt også være af drikkevandskvalitet. Hvis en virksomhed ønsker at genanvende vand, skal den kunne redegøre for genanvendelsessystemet og dokumentere, at vandets kvalitet ikke kan påvirke fødevaresikkerheden. Se også afsnit 10.7 Behandling af vand . Virksomheden skal foretage en risikoanalyse for de processer, hvor der genbruges eller recirkuleres vand, og skal kunne dokumentere vandets kvalitet med analyser af relevante parametre. Drikkevandsbekendtgørelsens parametre kan danne grundlag for vurdering af vandets kvalitet. Der er imidlertid ofte en risiko for, at genanvendt vand eller recirkuleret vand indeholder forureninger fra andre stoffer end dem, der er kvalitetskrav for i drikkevandsbekendtgørelsen. Undersøgelsen af vandets kvalitet skal derfor indeholde de kemiske eller mikrobiologiske analyser, som vurderes relevante i den konkrete situation. Hvis virksomheden ønsker at recirkulere eller genanvende vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, og kan dokumentere, at vandet ikke udgør en risiko for kontaminering af fødevarerne, kan virksomheden søge om tilladelse til at bruge vandet. Ansøgningen skal sendes til Fødevarestyrelsen med dokumentation for vandets kvalitet, procedurer for anvendelsen og egenkontrolprogram med eventuel analytisk kontrol og styringsparametre. Fødevarestyrelsen kan tillade brug af recirkuleret eller genanvendt vand, som ikke har drikkevandskvalitet, hvis det ikke giver sundhedsmæssige problemer. Hvis virksomheden både bruger vand af drikkevandskvalitet og vand af ikke-drikkevandskvalitet, må man ikke kunne forveksle ledningssystemerne til de forskellige typer vand. Der må heller ikke være risiko for opblanding af de forskellige typer vandkvalitet. Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel VII, punkt 1, 2 og 3 10.4 Virksomhedens kontrol af vand Virksomheden skal sikre, at der ikke sker forurening af vandet i virksomhedens ledningssystem. Virksomheden har ansvaret for vandkvaliteten fra ejendommens skel, herunder fra ledningsnettets stikledning fra stophanen, og inde på selve virksomheden. Vandforsyningen, dvs. både almene og ikke almene vandforsyninger, herunder private brønde og boringer har ansvaret for, at vandet opfylder kravene i drikkevandsbekendtgørelsen fra boring og til levering ved skel. Hvis virksomheden modtager vand fra et kommunalt vandværk, er virksomheden forpligtet til at sikre, at den er opdateret på oplysninger fra vandværket om vandforureninger. Hvis virksomheden ændrer ledningssystemet, fx ved ombygning, eller begynder at bruge tappesteder, der ikke har været brugt i længere tid, skal virksomheden sikre, at vandet ikke er forurenet. Det kan bl.a. sikres ved at gennemskylle virksomhedens ledningsnet og undersøge for blinde ender. Om nødvendigt skal der tages prøver til analyse af vandet fra forskellige tappesteder. Det vil være relevant at tage prøver af vandet ved mistanke om forurening af vandet på virksomheden. Se også 10.9 Forurening af drikkevand i virksomheden . Hygiejneforordningen, artikel 4 Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 2 10.5 Mikrobiologisk forurening af vand Det er virksomhedens ansvar at håndtere en eventuel mikrobiologisk forurening af vandet på virksomheden. Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre skal ligge til grund for vurderingen. Hvis virksomheden selv har konstateret en forurening ved udtagning af prøver, skal virksomheden tage stilling til betydningen af denne forurening i forhold til produktionen. Virksomheden skal vurdere, om det er en sporadisk og uskadelig eller en vedvarende eller problematisk forurening, som kræver særlige foranstaltninger. Virksomheden bør under alle omstændigheder kontakte vandforsyningen eller relevante myndigheder, i de fleste tilfælde kommunen, for at afklare, om der er tale om en generel forurening af vandforsyningen, eller om der er tale om en forurening i virksomhedens eget ledningsnet. Se også afsnit 10.9 Forurening af drikkevand i fødevarevirksomheder . Hvis virksomheden har produkter, der kan være berørt af forureningen af vandet, skal virksomheden sikre, at det ikke går ud over fødevaresikkerheden. Hvis virksomheden har grund til at antage, at produkterne er kontaminerede, skal den straks sikre, at produkterne bliver tilbageholdt og trækkes tilbage fra markedet. Virksomheden skal kontakte Fødevarestyrelsen. Hvis der er tale om en forurening af vandforsyningen, vurderer miljømyndighederne i samarbejde med embedslægeinstitutionen under Sundhedsstyrelsen hvilke foranstaltninger, der skal træffes, hvis vandet til virksomheden ikke overholder kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen . Det kan f.eks. være et krav om at koge vandet, hvis det er sundhedsfarligt. Se afsnit 10.9 Forurening af drikkevand i fødevarevirksomheder . Fødevareforordningen, artikel 19 Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af overskridelser af mikrobiologiske drikkevandparametre Tilbagetrækningsvejledningen. Vejledning om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer 10.6 Rent vand (hav- eller ferskvand) Rent vand defineres som vand, der ikke kan skade sundhedskvaliteten af fødevarer. Rent vand må derfor ikke indeholde mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i skadelige mængder. Der er særlige regler for brug af vand og is i virksomheder, der håndterer fiskevarer og muslinger m.m. Se afsnit 59. Vand og is på fiskeområdet og afsnit 72. Muslinger m.m. Ved brug af rent havvand eller rent fersk- eller brakvand skal virksomheden sikre, at vandet ikke hentes fra et kontamineret område. Havvand bør hentes i god afstand fra kysten og fra indsejlinger til havne og marinaer. Fartøjer skal sikre, at vandindtag til rent vand placeres, så man undgår forurening af vandforsyningen. Hygiejneforordningen, artikel 2, stk.1,liytra h) og i) 10.7 Behandling af vand Hvis en virksomhed ønsker at behandle vandet i virksomheden, skal den dokumentere, at der er behov for det. Vandbehandling kan ske ved hjælp af kemisk eller mekanisk rensning, fx for at undgå mikrobiologisk forurening. Vandet kan være recirkuleret, brugt i fødevareproduktionen eller tappet direkte fra hanen. Efter vandbehandlingen ved kemisk eller mekanisk rensning skal vandet opfylde kravene til drikkevand, der hvor vandet skal bruges. Virksomheden skal dokumentere i fornødent omfang i egenkontrolprogrammet, at vandet efter behandlingen er fri for fx reaktionsprodukter fra en kemisk behandling. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at det recirkulerede eller genanvendte vand er af drikkevandskvalitet, men mener at kunne dokumentere, at det ikke udgør en risiko for kontaminering af fødevarerne, må virksomheden ikke uden tilladelse bruge vandet, men kan søge om tilladelse til at bruge vandet. Se afsnit 10.3 om genbrug og recirkulering af vand Etablering af et vandbehandlingsanlæg vil betyde, at ledningsnettet på virksomheden skal ændres.

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner