Beta
RETSINFO 9980/2022
RETSINFO 9980/2022 — Opretholdelse af varelager i kombination med medarbejderes arbejde i Danmark, udgjorde fast driftssted
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
H8 stillede lagerkapacitet til rådighed for H2 eller H1 afhængig af de gældende leveringsbetingelser.
Desuden havde H1 en serviceaftale med H6, der havde en tilsvarende aftale med H2, ifølge hvilken H2 leverede servicer i relation til indkøb og logistik i forbindelse med distribution af X-produkt i Q-område.
Disse servicer udførtes af to medarbejdere, der var ansat af H2.
Spørger ønskede derfor bekræftet, at H1’s opretholdelse af et varelager i Danmark ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark efter artikel 5, stk.1, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.
Spørger ønskede desuden bekræftet, at arbejdet udført af de danske medarbejdere i H2 på vegne af H1 ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 5, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.
Skatterådet bekræftede, at varelageret og medarbejdernes arbejde ikke hver for sig udgjorde et fast driftssted efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, men varelageret set i kombination med medarbejdernes arbejde udgjorde et fast driftssted, jf. antifragmenteringsreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (MLI’ens art.
13, stk. 4).
Skatterådet kunne derfor imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke var et fast driftssted i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.
Af hensyn til tavshedspligten er teksten offentliggjort i en redigeret form.
Skatterådsmøde 21. juni 2022 - SKM2022.
395.
SR
Spørgsmål
1.
Kan Skatterådet bekræfte, at H1’s opretholdelse af et varelager i Danmark ikke udgør et fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 1, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at arbejdet udført af de danske medarbejdere i H2 på vegne af H1 ikke udgør et fast driftssted her i landet, jf. artikel 5, stk. 5, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland?
Svar
1.
Nej
2.
Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Koncernen
H1 (Spørger) er et irsk indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende selskab.
H1 er ejet af det irske selskab, H3, der er ejet af det X-landske selskab, H4.
H4 er ultimativt ejet af det X-landske selskab H5, der er børsnoteret i X-land.
H-koncernen er ledende på markedet for X-produkter og har en markant tilstedeværelse, i flere lande.
Globalt omfatter H-netværket mere end X forretningssteder og beskæftiger mere end X personer.
Aktiviteter i Danmark
I Danmark har H-koncernen inden for en årrække opkøbt et antal forretningssteder, der ejes og drives af det danske selskab H2.
H2 fungerer således som det danske salgsselskab, og står ligeledes for markedsføring og prissætning af produkterne.
H2 er 100% ejet af det Y-landske selskab, H6.
H6 er ejet af H7 (i Z-land), der ejes af det X-landske selskab H4.
H-koncernen ejer og driver endvidere en række lagerfaciliteter til opbevaring af X-produkt i en række lande.
Koncernen har X lagerfaciliteter i Europa, hvoraf én er beliggende i Danmark, i X-by.
Lagerfaciliteten ejes af det danske selskab H8, og det anvendes til opbevaring af X-produkt og (…), inden dette leveres til H2, øvrige salgsselskaber eller andre kunder.
Lagerfaciliteten er i 20XX blevet udskilt fra H2 i en skattefri grenspaltning til et særskilt selskab, H8.
H8 er 100% ejet af det Y-landske selskab, H9.
H9 er 100% ejet af H6, der er ejet 100% af H7 (i Z-land), der ejes af det X-landske selskab H4.
Foruden den af koncernen ejede lagerfacilitet, lejer H-underkoncernen endvidere kapacitet i lagerfaciliteter ejet af tredjemænd.
Lejeaftalerne er alle indgået af H1, på nær én aftale, der er indgået af H2.
For så vidt angår denne ene lagerfaciliteter, vederlægges H2 af H1 for anvendelsen af lagerkapacitet.
Forretningsmodel
H1
H1 er det selskab i H-underkoncernen, der forestår centraliseret indkøb og levering af X-produkt og (…) hertil til de salgsselskaber, der ejer og driver forretningsstederne i blandt andet Q-område og Irland.
H1 er stiftet samt skattemæssigt hjemmehørende i Irland.
H1 blev etableret den X/X/20XX som følge af en beslutning om at centralisere indkøb og levering af X-produkt i Europa.
Baggrunden for at centralisere koncernens indkøbsfunktion var et behov for en mere centraliseret indkøbs- og leveringsstruktur, der var afstedkommet af, at H5 i de foregående år havde ekspanderet kraftigt i Europa.
[Udeladt af offentliggørelsesteksten]
Den nye indkøbsorganisation og tilhørende forretningsmodel blev implementeret af H2, H6 og H10 pr. X/X/20XX.
Ifølge koncernens centraliserede set-up, bærer og kontrollerer H1 følgende risici i relation til indkøb og levering af X-produkt:
[Oplistning af risici udeladt, af hensyn til tavshedspligten]
Som vederlag for at påtage sig disse risici i relation til sine transaktioner med forskellige selskaber i H-koncernen, tjener H1 en armslængdemargin, der er fastsat baseret på og supporteret og dokumenteret af detaljerede transfer pricing- og benchmark-studier samt koncerninterne aftaler.
Transfer pricing-studiet gennemgås årligt for at sikre, at prissætningen reflekterer eventuelle ændringer i de koncerninterne transaktioner og er i overensstemmelse med alle tilgængelige sammenlignelige selskabsdata.
H1 har X medarbejdere, der alle bor og arbejder i Irland.
Medarbejderne driver den centraliserede indkøbsfunktion.
Alle medarbejderne er seniormedarbejdere, der har de relevante kvalifikationer samt beslutningskompetencer til at drive indkøbsfunktionen.
Medarbejderne i H1 er bemyndiget til at træffe alle relevante beslutninger på vegne af H1, herunder til at indgå aftaler med tredjeparter på vegne af selskabet.
H1 køber X-produkter og (…) fra uafhængige parter.
Selskabet afsætter langt hovedparten af produkter opbevaret i Danmark til H2 under standardaftaler, der afspejler den gældende forretningsmodel.
En mindre andel sælges til eksterne kunder, ligeledes under standardaftaler.
Alt salgsarbejde i relation til eventuelle tredjemandskøbere foregår fra Irland, og der udøves således ingen salgsrelaterede funktioner fra Danmark, hverken af medarbejdere ansat af H1 eller af H2.
Alt X-produkt (…), der aftages af H2, er indkøbt af H1 under kontrakter indgået mellem H1 og de eksterne leverandører.
Produkter, der opbevares i tredjemands-lagerfaciliteter, sælges i nogle tilfælde til ejeren af lagerfaciliteten, mens produkterne er under opbevaring i lagerfaciliteten.
Alt arbejde i relation til disse overdragelser udføres fra det irske hovedkontor af medarbejdere ansat i H1.
H1 står for alle aktiviteter i relation til indkøb, risikostyring, hedging og finansiering.
Alle funktionerne varetages af medarbejdere i H1.
I nogle tilfælde, hvor H1’s egne medarbejdere ikke har kapaciteten til at løse en konkret opgave, kan H1 indgå serviceaftaler med lokale datterselskaber i koncernen med henblik på levering af en konkret service.
De lokale datterselskaber modtager i disse tilfælde et armslængdevederlag for den service, der ydes.
Medarbejdere i de lokale selskaber er ikke bemyndiget til at indgå aftaler på vegne af H1.
H1 har en række serviceaftaler med andre selskaber i H-underkoncernen, ifølge hvilke koncernselskaberne leverer en række administrative ydelser samt backoffice support.
Alle servicer leveres mod et armslængdevederlag, der er fastsat baseret på transfer pricing-studier og benchmark-analyser.
H1 har en serviceaftale med H6, der har en tilsvarende aftale med H2, ifølge hvilken H2 leverer servicer i relation til indkøb og logistik i forbindelse med distribution af X-produkt i q-område.
Aftalen omfatter endvidere compliance og kontrol i forbindelse med H1’s lagerbeholdning, monitorering af lagerkapacitet samt monitorering af lagerkapacitet og administration i relation til de nævnte aktiviteter.
De pågældende servicer udføres af to medarbejdere, der er ansat af H2.
Medarbejderne assisterer dels H1 og dels de øvrige europæiske salgsselskaber.
De to medarbejdere deltager i den indledende indkøbsproces, herunder møder med leverandører.
Omkring 60% af de danske medarbejderes tid går med arbejde for H1 i relation til indkøbsfunktionen, hvorimod resten af arbejdstiden går med opgaver i relation til optimering af anvendelsen af lagerfaciliteterne.
Dette arbejde er ikke relateret til, eller udført på vegne af, H1.
Hverken H2 eller selskabets medarbejdere er bemyndiget til på egen hånd at forhandle kontrakter eller til at indgå aftaler eller på anden måde forpligte H1.
De danske medarbejdere varetager således ikke en rolle i relation til aftaleindgåelsen med de enkelte leverandører, og der indgås således ikke aftaler i de møder, som de danske medarbejdere deltager alene i.
På baggrund af det indledende arbejde udarbejder de danske medarbejdere en liste over potentielle leverandører, som forelægges H1’s medarbejdere til godkendelse.
De leverandører, som de danske medarbejdere identificerer og deltager i indledende møder med, er ikke nødvendigvis leverandører, der alene leverer X-produkt til opbevaring i Danmark med henblik på efterfølgende salg til H2.
Disse leverandører kan ligeledes være leverandører, der leverer X-produkt til H1 med henblik på opbevaring uden for Danmark.
Den irske managing director er herefter ansvarlig for forhandling af priser, aftalevilkår, samt for indgåelse af aftale med de pågældende leverandører.
Alle beslutninger træffes således i Irland, ligesom forhandling og underskrift af aftalerne ligeledes alene finder sted i Irland.
For så vidt angår X-produkt opbevaret i Danmark, køber og sælger H1 X-produkt under følgende forskellige leveringsbetingelser:
1.
Free Carrier („FCA“)
For så vidt angår FCA-leveringer, gælder det for disse, at den uafhængige leverandør af X-produkt bevarer ejerskabet hertil i hele den periode, hvor produktet opbevares i lagerfaciliteten.
Ejerskabet til produktet overgår til H1 og omgående derefter til H2 umiddelbart efter aflæsning.
I henhold til aftalerne med leverandøren stiller H2 lagerfaciliteten til rådighed for den eksterne leverandør.
H8 agerer således som underleverandør af lagerkapacitet til H2.
Leverandøren modtager betaling fra H1 for det leverede produkt reduceret med et beløb svarende til den aftalte betaling for opbevaring af produktet.
H2 betaler en afregningspris tilsvarende reduceret med betaling for opbevaring til H1.
2.
Cost, insurance and Freight („CIF“) og Delivered Ex Ship („DES“)
I forbindelse med CIF- og DES-leveringer køber H1 produktet af den uafhængige leverandør, men H1 har ejerskabet til produktet i hele den periode, hvor det oplagres i den danske lagerfacilitet.
Ejerskabet til produktet overgår til H2 øjeblikkeligt efter aflæsning.
H8 stiller lagerkapaciteten til rådighed for H1 under en serviceaftale.
Når produktet opbevares i en lagerfacilitet ejet af H-underkoncernen, fakturerer H8 H2, der viderefakturerer beløbet til H1.
H8
H8 stiller lagerkapacitet til rådighed for H2 eller H1 afhængig af de gældende leveringsbetingelser.
H8 modtager et armslængdevederlag for at stille lagerkapacitet og de øvrige servicer til rådighed for H2 eller H1.
H8 har ikke ejerskab til de opbevarede produkter på noget tidspunkt i processen.
[Udeladt af offentliggørelsesteksten]
H2
H2 køber X-produkt og (…).
H2 er desuden ansvarlig for drift af forretningsstederne, opbevaring af X-produkt på forretningsstederne, transport af X-produkt fra lagerfaciliteten til forretningsstedet, salg af X-produkt og andre produkter i sortiment til slutkunder mv.
H1 er ansvarlig for transport af produkter fra skibe og lastbiler, der leverer X-produkt og (…) til lagerfaciliteten i Danmark.
H2 er ansvarlig for at fastsætte, hvilke (…) der skal anvendes i forarbejdning af X-produkt.
Som bemærket ovenfor, foretages selve forarbejdningen af produkterne af H8 på vegne af H2.
[Udeladt af offentliggørelsesteksten]
H2 leverer endvidere en række servicer til H1, som beskrevet nærmere oven for.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Retsgrundlag
Den danske definition af fast driftssted
Fast forretningssted
Selskaber, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har hjemsted i udlandet, vil som udgangspunkt være begrænset skattepligtige til Danmark, for så vidt de udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Forinden vedtagelsen af Lov 1835 af 8. december 2020 var begrebet fast driftssted ikke defineret i intern dansk ret, men skulle fortolkes i overensstemmelse med begrebet i OECD’s Modeloverenskomst med kommentarer fra før 2017.
Med virkning fra 1. januar 2021 er der indført en definition af fast driftssted i intern dansk ret.
De danske regler er herved bragt i overensstemmelse med definitionen af OECD’s Modeloverenskomst med kommentarer af 2017, og skal herefter ligeledes fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til 2017-udgaven af OECD’s Modeloverenskomst.
De nye regler er indsat i selskabsskattelovens § 2, stk. 2-6.
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 2, skal et fast driftssted anses for at foreligge, når et udenlandsk selskab "…udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet."
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 1. pkt., udgør et fast forretningssted ikke et fast driftssted, „.
.
.
når det faste forretningssted anvendes eller opretholdes udelukkende med henblik på udøvelse af virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter.
“
Det fremgår af forarbejderne til loven (oprindeligt fremsat som L 48 den 6. november 2019), at „I modsætning til, hvad der er tilfældet efter gældende ret, vil dette krav [forberedende eller hjælpende karakter] efter den foreslåede bestemmelse således også gælde, selv om der på forretningsstedet udelukkende udøves den form for aktiviteter, der er omfattet af de i artikel 5, stk. 4, i OECD‘s Modeloverenskomst specifikt opregnede eksempler.
“
Ifølge intern dansk ret er det således en yderligere betingelse, at de undtagne aktiviteter i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter.
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., fremgår det endvidere, at undtagelsen i første punktum ikke gælder, såfremt „.
.
.
de funktioner, som selskabet, foreningen mv. udøver på det i 1. pkt. omhandlede faste forretningssted, indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, og som selskabet.
.
.
eller juridiske personer hvormed selskabet, foreningen m.v. har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver gennem faste forretningssteder her i landet“.
Agentreglen
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 4, skal et fast driftssted endvidere anses for at foreligge, når en "… juridisk person her i landet handler på vegne af selskabet, foreningen m.v. og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet …".
Det er efter § 2, stk. 4., 3. pkt., en betingelse, at de pågældende aftaler enten:
a) indgås i det udenlandske selskabs navn,
b) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af selskabet, eller
c) vedrører levering af tjenesteydelser fra selskabet, foreningen, mv.
Begrebet fast driftssted skal efter 1. januar 2021 fortolkes i overensstemmelse med OECD’s Modeloverenskomst med kommentarer, som affattet efter 2017.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Danmark har tiltrådt det multilaterale instrument ved lov nr. 327 af 30. marts i 2019.
Det multilaterale instrument har virkning for Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland, fra og med 1. januar 2020.
Både Danmark og Irland har tiltrådt og ratificeret det multilaterale instrument.
I forbindelse med vedtagelsen og ratificering af det multilaterale instrument til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster, har de enkelte lande haft mulighed for at vælge mellem to forskellige tilgange til fortolkningen af, hvornår de i Artikel 5, stk. 4, oplistede aktiviteter undtager fra at skabe fast driftssted:
1.
Valgmulighed A - de i Artikel 5, stk. 4, oplistede aktiviteter skaber
ikke fast driftssted for et udenlandsk selskab, såfremt aktiviteterne i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter for det udenlandske selskab.
Undtagelsen finder ikke anvendelse, hvis aktiviteterne indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter.
2.
Valgmulighed B - de i Artikel 5, stk. 4, specifikt oplistede aktiviteter
skaber ikke fast driftssted for et udenlandsk selskab, uagtet om disse i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter for det udenlandske selskab.
Danmark har valgt Valgmulighed A i Artikel 13 i det multilaterale instrument, jf. Juridisk Vejledning C.
F.
8.3.1.13.
Irland har valgt Valgmulighed B.
Danmark og Irland har begge vedtaget det multilaterale instrument uden forbehold for den nye definition af afhængige agenter i instrumentets Artikel 12, hvorfor bestemmelsen om afhængige agenter i OECD’s Modeloverenskomst, Artikel 5, stk. 5 og 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland erstattes af de nye bestemmelser i Artikel 5, stk. 5 og 6, i 2017-ændringen af OECD’s Modeloverenskomst.
Definitionen af de i Artikel 5, stk. 4, undtagne aktiviteter ændres dog ikke, idet Danmark og Irland har tiltrådt forskellige valgmuligheder, jf. Artikel 13, stk. 7, i det multilaterale instrument.
Således vil det ifølge den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke være en betingelse for undtagelse fra statuering af fast driftssted, at de i Artikel 5, stk. 4, oplistede aktiviteter i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter.
Endvidere finder anti-fragmenteringsreglen ikke anvendelse på Artikel 5 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Spørgers opfattelse
Ved vurderingen af, om en aktivitet resulterer i fast driftssted i Danmark, tages udgangspunkt i danske internretlige regler.
Såfremt der statueres fast driftssted efter selskabsskattelovens regler herom (fortolket i overensstemmelse med OECD’s Modeloverenskomst), skal der foretages en vurdering af, om beskatningsretten tilfalder Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland.
Spørgsmål 1
Selskabsskattelovens § 2, stk. 2
For at et udenlandsk selskab skal anses for at have et fast driftssted i Danmark, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2:
1.
Der skal være et forretningssted;
2.
Forretningsstedet skal være fast;
og
3.
Et foretagendes virksomhed skal udøves helt eller delvist via forretningsstedet.
Ad 1;
Forretningssted
Et udenlandsk selskab anses som udgangspunkt for at have et forretningssted i Danmark, hvis det har et kontor eller lignende til rådighed.
H1 har ikke kontorer eller andre lokaler til rådighed i Danmark, hvorfor det således er relevant at vurdere, om selskabet i øvrigt kan anses for at have et forretningssted i Danmark.
Ifølge kommentaren til OECD’s Modeloverenskomst, Artikel 5, er det uden betydning, om de pågældende lokaler eller faciliteter ejes eller lejes af det pågældende udenlandske selskab.
Således kan anvendelsen af et andet selskabs faciliteter ligeledes udgøre et forretningssted for et udenlandsk selskab.
H8’s lagerfacilitet samt tredjemandsejede lagerfaciliteter kan således principielt udgøre et forretningssted i Danmark for H1.
Ad 2;
Fast forretningssted
Det er endvidere en betingelse for at statuere fast driftssted, at forretningsstedet skal være "fast".
I forhold til den tidsmæssige udstrækning er det ikke klart defineret, hvor længe en virksomhed skal være til stede i et andet land, før den anses for at have et fast forretningssted.
Det følger dog af kommentar til Artikel 5, afsnit 6, at "Eftersom forretningsstedet skal være fast, følger det heraf, at et fast driftssted kun kan antages at foreligge, hvis forretningsstedet har en vis grad af varighed, det vil sige, at det er af ikke blot midlertidig karakter".
Idet Spørger forstår, at H1’s anvendelse af lagerfaciliteten ikke er af midlertidig eller sporadisk karakter, kan anvendelsen af det danske lageranlæg som udgangspunkt ligeledes anses for at udgøre et fast forretningssted i Danmark for H1.
Ad 3;
Virksomhed udøves helt eller delvist på forretningsstedet
Såfremt der er tale om et fast forretningssted, er det afgørende, hvorvidt foretagendets virksomhed udøves helt eller delvist på forretningsstedet.
Det er ikke et krav, at virksomheden er af produktiv karakter, eller at virksomheden er permanent i den forstand, at der ikke er nogen afbrydelse i driften, men driften skal udøves på regelmæssig måde.
Den udførte aktivitet skal således have karakter af virksomhed, men må omvendt ikke kunne kvalificeres som værende af forberedende eller hjælpende karakter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, samt Artikel 5, stk. 4, i OECD’s Modeloverenskomst.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 3, nævner ikke de aktiviteter, som er undtaget fra at generere fast driftssted.
Det fremgår af ordlyden til OECD’s Modeloverenskomst, Artikel 5, stk. 4., litra a og b, at anvendelsen af faciliteter udelukkende med henblik på oplagring og udlevering, samt selve opretholdelsen af det pågældende varelager til samme formål ikke skal anses for at udgøre et fast driftssted, såfremt denne aktivitet skal anses for at være af forberedende og hjælpende karakter.
Adgangen til lagerkapacitet samt opbevaringen af X-produkt og (…) er således en af de oplistede aktiviteter, der kan være undtaget fra at skabe fast driftssted.
Det er en yderligere betingelse for at være omfattet af undtagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, at H1’s anvendelse af faciliteter med henblik på oplagring og udlevering, samt selve opretholdelsen af det pågældende varelager i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter.
Det fremgår af kommentaren til OECD’s Modeloverenskomst efter 2017-ændringen, at aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter er kendetegnet ved, at de udføres med det formål at udøve selskabets hovedvirksomhed.
Idet H1’s tilstedeværelse i Danmark begrænser sig til ejerskab til X-produkt og (…), der oplagres på og udleveres fra lagerfaciliteterne i Danmark, er det Spørgers opfattelse, at denne aktivitet i sig selv er af forberedende og hjælpende karakter i forhold til kerneforretningen i H1, som er at udøve en centraliseret indkøbsfunktion for koncernen.
Anvendelsen af lagerfaciliteterne i Danmark udgør derfor ikke et fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2 og 3.
Selv i det tilfælde, hvor anvendelsen af H-underkoncernens egne lagerfaciliteter eller lagerfaciliteter ejet af tredjemand efter intern dansk ret skulle anses for at udgøre et fast driftssted efter intern ret, vil dette således ikke være tilfældet efter Artikel 5, stk. 4, i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Artikel 5, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ændres som følge af det multilaterale instrument.
Ifølge den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst er det ikke er en betingelse at de i stk. 4 oplistede aktiviteter i sig selv skal anses for værende af forberedende og hjælpende karakter.
Således skal anvendelsen af faciliteter udelukkende med henblik på oplagring og udlevering, samt selve opretholdelsen af det pågældende varelager til samme formål ikke anses for at udgøre et fast driftssted i Danmark.
Baseret på ovenstående skal Spørgers spørgsmål 1 besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Selskabsskattelovens § 2, stk. 4
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 4, er der fire grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for at statuere fast driftssted under agentreglen:
1.
Der skal være tale om en afhængig agent,
2.
Agenten skal sædvanligvis indgå aftaler på det udenlandske selskabs vegne, eller spille en væsentlig rolle i indgåelsen af disse aftaler, der ikke ændres væsentligt af det udenlandske selskab,
3.
De indgåede aftaler skal endvidere
a) indgås i det udenlandske selskabs navn,
b) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af selskabet, eller
c) vedrører levering af tjenesteydelser fra selskabet, foreningen, mv.
4.
Arbejdet udført af den afhængige agent skal række ud over aktiviteter, der anses for udelukkende at være af forberedende eller hjælpende karakter.
Ad.
1;
Afhængig agent
Det fremgår af ordlyden i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, at såfremt et dansk selskab handler udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af et udenlandsk selskab, med hvilket det danske selskab er forbundet som defineret i ligningslovens § 2, da kan det danske selskab ikke være en uafhængig agent.
Idet arbejdet udført af de danske medarbejdere udføres på vegne af H1, der er et koncernforbundet selskab til H2, skal de danske medarbejdere eller H2, som disse er ansat af, som udgangspunkt ikke anses for værende uafhængig i forhold til H1.
Ad 2 og 3;
Indgåelse af aftaler på vegne af det udenlandske selskab og i det udenlandske selskabs navn
Det er endvidere en betingelse ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 4, at en agent handler på vegne af det udenlandske selskab, og i forbindelse med sit virke sædvanligvis indgår aftaler i det udenlandske selskabs navn, eller spiller en væsentlig rolle i indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet.
Som beskrevet oven for, består de danske medarbejderes arbejde i relation til indkøbsfunktionen alene i at besøge, eller på anden måde deltage i møder med, potentielle leverandører, efter instruks fra den irske managing director.
De danske medarbejdere har ingen formel eller uformel beføjelse til at deltage i forhandlinger hvad angår priser eller øvrige aftalevilkår, herunder indgå aftalerne med de eksterne leverandører, og tager således ikke del i de processer.
De danske medarbejderes arbejdsindsats består alene i at levere en service under en serviceaftale med H1, for hvilken H2 modtager et armslængdevederlag.
Den eneste årsag til, at det er de danske medarbejdere, og ikke den irske managing director, der deltager i de indledende møder er, at det vil være uforholdsmæssigt tidskrævende, hvis den irske managing director selv skal varetage samtlige indledende drøftelser lokalt.
De danske medarbejdere indgår således ikke aftaler i H1’s navn.
Det er relevant at vurdere, om de to medarbejdere skal anses for at spille en væsentlig rolle i aftaleindgåelsen.
For så vidt angår spørgsmålet herom, fremgår det af kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst fra 2017, at såfremt agentens handlinger resulterer i aftaleindgåelsen, uagtet at aftalen formelt ikke indgås af agenten, da spiller agenten en væsentlig rolle i indgåelsen af aftaler som defineret i Artikel 5, stk. 5.
Det fremgår endvidere af kommentaren, at den væsentlige rolle i indgåelsen af aftaler forbindes med handlinger, der udføres af den person, der overbeviser en uafhængige part om at indgå en aftale.
Som beskrevet oven for, er de danske medarbejderes opgave begrænset til at indsamle information i forhold til eksterne leverandører, og derefter videreformidle disse informationer til det irske kontor, der efterfølgende beslutter om det ønskes at indlede forhandlinger og senere indgå aftaler med de eksterne leverandører.
Det kommercielle indhold i aftalerne fastlægges, således først efter at en potentiel leverandør er henvist til det irske kontor.
Den irske managing director er den eneste, der har beføjelse til at deltage i forhandlinger hvad angår priser eller øvrige aftalevilkår, samt til at indgå aftalerne med de eksterne leverandører.
De danske medarbejdere er således på intet tidspunkt involveret i denne del af processen, og indgår ikke hverken mundtlige eller skriftlige aftaler med leverandører.
De danske medarbejdere kan således ikke anses for at spille en væsentlig rolle i indgåelse af aftaler mellem H1 og de pågældende leverandører vedrørende indkøb af produkter.
Endvidere begrænser arbejdet, som de danske medarbejdere udfører på vegne af H1, sig til opgaver i relation til indkøb af varer, compliance og kontrol i forbindelse med overvågning af lagerkapacitet samt der tilknyttet administration.
Det udførte arbejde kan derfor alene anses for værende af forberedende eller hjælpende karakter, jf. Artikel 5, stk. 4, nr. 4, i OECD’s Modeloverenskomst efter 2017-ændringen, og udgør på denne baggrund ikke et fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 5.
Endvidere bemærkes, at arbejdet udføres under en serviceaftale med H1 mod armslængdevederlag.
Som nævnt oven for, vil Danmarks og Irlands ratificering af det multilaterale instrument ikke medføre ændring af kvalificeringen af de forberedende og hjælpende aktiviteter i Artikel 5, stk. 4, i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at det ikke er en yderligere betingelse, at de undtagne aktiviteter i sig selv skal være af forberedende og hjælpende karakter.
Årsagen hertil er, at Danmark og Irland har valgt at tiltræde forskellige fortolkninger af de forberedende og hjælpende aktiviteter, jf. oven for under Retsgrundlag.
Anvendelsen af faciliteter udelukkende med det formål at foretage indkøb af varer eller informationsindsamling skal således ikke anses for at udgøre et fast driftssted, jf. den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst Artikel 5, stk. 4, litra d.
Selv i det tilfælde, hvor arbejdet udført af en dansk medarbejder i H2 efter intern dansk ret skulle anses for at udgøre et fast driftssted efter den nye definition af agentreglen, vil dette således ikke være tilfældet efter Artikel 5, stk. 4, i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Artikel 5, stk. 4.1.
Efter lovændringen med virkning fra 1. januar 2021 vil det efter intern dansk ret endvidere være en betingelse, at anvendelse af lagerfaciliteten i Danmark, set i sammenhæng med arbejdet udført af de danske medarbejdere i H2, ikke samlet vil udgøre et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
De leverandører, som de danske medarbejdere identificerer og deltager i indledende møder med, er ikke nødvendigvis leverandører, der alene leverer X-produkt til opbevaring i Danmark med henblik på efterfølgende salg til H2.
Disse leverandører kan ligeledes være leverandører, der leverer X-produktet til H1 med henblik på opbevaring uden for Danmark.
Der er således ikke tale om en opsplitning af sammenhængende forretningsaktiviteter, som beskrevet i § 2, stk. 3, 2. pkt., samt i kommentaren til OECD’s Modeloverenskomst efter 2017-ændringen.
Endvidere, selv hvis anti-fragmenteringsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., måtte føre til et andet resultat, finder bestemmelsen ikke anvendelse i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Irland og Danmark har tiltrådt forskellige valgmuligheder under det multilaterale instrument Artikel 13, stk. 1.
Baseret på ovenstående skal spørgsmål 2, efter Spørgers opfattelse, besvares med "ja".
1.
Skattestyrelsens indstilling til afgørelse
I forhold til Spørgsmål 1 fremgår det af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at opretholdelsen af et varelager i Danmark efter dansk ret skal anses for at være af forberedende og hjælpende karakter i forhold til H1’s virksomhed med indkøb og salg.
Skattestyrelsen har i den forbindelse anført følgende:
"H1 forestår centraliseret indkøb og levering af X-produkt m.m. til salgsselskaberne.
Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at H1’s virksomhed bl.a. består i indkøb og salg.
Da H1’s virksomhed bl.a. også omfatter salg, må opbevaring og udlevering anses for forberedende eller hjælpende i forhold til virksomheden med indkøb og salg."
Skattestyrelsens konklusion er baseret på reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 3 samt en fortolkning af bemærkningerne til OECD Modeloverenskomsten fra 2017.
Skattestyrelsen anfører endvidere, at varelageret ikke udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5, stk. 4, i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst idet bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med OECD Modeloverenskomsten fra 2014 med tilhørende kommentarer.
Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at antifragmenteringsreglen i MLI’ens artikel 13, stk. 4 finder anvendelse i nærværende sag, og medfører at artikel 5, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland ikke anvendes på det faste driftssted.
Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at varelageret i kombination med det arbejde, der udføres af de danske medarbejdere i H2 på vegne af H1, udgør et fast driftssted i Danmark.
For så vidt angår Spørgsmål 2 er det Skattestyrelsens opfattelse, at arbejdet udført af de danske medarbejdere efter dansk ret og OECD Modeloverenskomsten fra 2017 udgør et fast driftssted, idet arbejdet ikke kan anses for at være af forberedende eller hjælpende karakter.
Derudover finder Skattestyrelsen, at uanset om arbejdet isoleret set ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, er der fast driftssted efter antifragmenteringsreglen idet "medarbejdernes arbejde i Danmark for H1 indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er forberedende eller hjælpende karakter".
Skattestyrelsen finder dog, at idet at medarbejderne ikke har fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af H1, er der ikke et fast driftssted i Danmark i henhold til artikel 5, stk. 5 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Som tidligere anført, er det Skattestyrelsens opfattelse, at antifragmenteringsreglen i MLI’ens artikel 13, stk. 4 finder anvendelse i nærværende sag, og medfører at artikel 5, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland ikke kan anvendes på det faste forretningssted.
Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at arbejder udført af de danske medarbejdere i kombination med varelageret, udgør et fast driftssted i Danmark.
2.
Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling til afgørelse
Spørger bestrider Skattestyrelsens ændrede forslag til afgørelse, idet det fortsat er Spørgers opfattelse, at både Spørgsmål 1 og 2 skal besvares med "ja", jf. nærmere neden for.
Det er Spørgers opfattelse, at H1 ikke har et fast driftssted i Danmark, uanset om aktiviteterne vurderes hver for sig eller i kombination, fordi:
1. aktiviteterne hver for sig eller i kombination alene kan anses for at være af forberedende og hjælpende karakter.
2. nærværende sag ligger udenfor anvendelsesområdet for antifragmenteringsreglen,
3. der er ikke sket en opdeling af et sammenhængende forretningsområde, hvorfor der ikke er et misbrug at imødegå.
Indledningsvist skal det bemærkes, at Skatterådet i et bindende svar fra 26. maj 2020 har fundet, at H1 ikke havde et fast driftssted i Danmark.
Afgørelsen var baseret på det samme faktum som i nærværende sag, og den dagældende definition af fast driftssted i henhold til dansk ret og OECD Modeloverenskomsten fra 2014.
Det nuværende set-up bør derfor heller ikke føre til, at der statueres fast driftssted i Danmark, idet afgørelsen ultimativt skal træffes på baggrund af den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der skal fortolkes i overensstemmelse med OECD Modeloverenskomsten fra 2014.
For så vidt angår varelageret er dette således undtaget fra at udgøre et fast driftssted jf. artikel 5, stk. 4 i den dansk irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, mens de danske medarbejdere er direkte undtaget i henhold til bestemmelsen i artikel 5, stk. 5.
OECD Modeloverenskomsten fra 2017 har imidlertid medført en ændring i relation til de listede undtagelser i artikel 5, stk. 4 således, at det i henhold til 2017-udgaven nu er et krav for, at de listede aktiviteter er undtaget, at de i sig selv kan anses for at være af forberedende og hjælpende karakter i forhold til kerneaktiviteten i virksomheden.
Det betyder, at muligheden for at anvende undtagelserne i henhold til artikel 5, stk. 4 overordnet set er blevet mere begrænsede.
Ændringerne blev implementeret i dansk ret i Selskabslovens § 2, stk. 3 med virkning fra 1 januar 2021.
I forbindelse med OECDs BEPS-arbejde, der førte til ændringerne af OECD Modeloverenskomsten, var e handelsvirksomheder særligt i fokus for så vidt angår virksomheder, hvor varelagre kan falde uden for definitionen af "forberedende og hjælpende karakter".
Det fremgår i den forbindelse af kommentar nr. 62 til artikel 5 i OECD Modeloverenskomsten fra 2017: "Hvorvidt virksomheden, der udøves på et sådant forretningssted, er af forberedende eller hjælpende art, afgøres af faktorer, der omfatter foretagendets samlede forretningsmæssige virksomhed.
Hvis et foretagende i f.eks. stat R har en meget stor lagerbygning i stat S, hvor et betydeligt antal ansatte arbejder med det primære formål at opbevare og levere varer ejet af foretagendet, som foretagendet sælger på internettet til kunder i stat S, finder stk. 4 ikke anvendelse på lagerbygningen, da den oplagrings- og leveringsvirksomhed, der udøves fra lagerbygningen og udgør et vigtigt aktiv og kræver et antal ansatte, betragtes som en væsentlig del af foretagendets salgs- og distributionsvirksomhed og er således ikke af forberedende eller hjælpende art".
I nærværende sag er der ikke nogen medarbejdere fra H1 til stede i Danmark eller tilknyttet varelageret i øvrigt, og det er derfor Spørgers opfattelse, at nærværende situation ikke er en af de varelagersituationer, som den nye definition af fast driftssted har til hensigt at ramme.
Baseret på Skattestyrelsens forslag til afgørelse, er det Spørgers forståelse, at Skattestyrelsen er af samme opfattelse, idet de anser varelageret i Danmark for at være af forberedende eller hjælpende karakter, hvorfor det ikke udgør et fast driftssted i Danmark.
Skattestyrelsen finder endvidere, at de danske medarbejdere i H2 ikke udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5, stk. 5 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattestyrelsen finder dog, at antifragmenteringsreglen, der blev indført i artikel 5, stk. 4.1, i 2017, medfører, at der alligevel er et fast driftssted i Danmark.
Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende: "Selvom varelageret hos H8 ikke udgør et fast driftssted for H1 efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det Skattestyrelsens opfattelse, at varelageret i kombination med det arbejde, der udføres af de danske medarbejdere i H2 på vegne af H1 udgør et fast driftssted, jf. MLI’ens art.
13, stk. 4."
Det fremgår således alene af Skattestyrelsens begrundelse, at aktiviteterne i kombination udgør et fast driftssted efter antifragmenteringsreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, men ikke hvorfor dette konkret er tilfældet.
Skattestyrelsens begrundelse for at antifragmenteringsreglen finder anvendelse efter dansk ret er imidlertid baseret på følgende:
"H8 stiller således lagerkapacitet til rådighed for H2 eller H1.
H8 forarbejder X-produkterne med de respektive (…), der tilsammen udgør det færdige produkt, som H2 sælger til slutkunderne.
H2 leverer services i relation til indkøb og logistik i forbindelse med distribution af X-produkt i Q-område.
Aftalen omfatter endvidere compliance og kontrol i forbindelse med H1’s lagerbeholdning, monitorering af lagerkapacitet samt monitorering af lagerkapacitet og administration i relation til de nævnte aktiviteter.
Endelig spiller de danske medarbejdere hos H2 sædvanligvis den ledende rolle op til indgåelsen af kontrakter, der rutinemæssigt indgås af foretagendet uden væsentlige ændringer."
Det fremgår således, at Skattestyrelsen lægger vægt på, at de danske medarbejdere sædvanligvis spiller den ledende rolle op til indgåelsen af kontrakter, der rutinemæssigt indgås af foretagende uden væsentlige ændringer.
Det er Spørgers opfattelse, at dette er en OECD 2017-betragtning, som ikke kan anvendes i forhold til en fast driftssteds vurdering baseret på OECD Modeloverenskomsten fra 2014.
Skattestyrelsen er enig i, at det er OECD Modeloverenskomsten fra 2014 samt kommentarerne hertil, der er gældende i denne sag, da Irland ikke har valgt at tiltræde ændringerne i artikel 5, stk. 4 eller den nye agentregel i artikel 5, stk. 5.
Derfor er det Spørgers opfattelse, at der ved vurderingen af hvorvidt antifragmenteringsreglen finder anvendelse efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke kan lægges vægt på et argument om at medarbejderne spiller en ledende rolle i kontraktindgåelsen, idet dette først er introduceret i 2017-versionen.
Såfremt Skattestyrelsens konklusion, om at antifragmenteringsreglen medfører fast driftssted i Danmark efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er baseret på samme argumenter som ligger til grund for vurderingen efter intern dansk ret, er det Spørgers opfattelse, at dette er i strid med OECD’s Modeloverenskomst fra 2014 samt kommentarerne hertil.
Det er således Spørgers klare opfattelse, at antifragmenteringsreglen i henhold til den dansk irske dobbeltbeskatningsoverenskomst alene kan finde anvendelse på kombinerede aktiviteter, der hver især eller tilsammen kan udgøre et fast driftssted i henhold til OECD Modeloverenskomsten fra 2014.
Det følger endvidere af kommentar nr. 79 til artikel 5, stk. 4.1 i OECD Modeloverenskomsten fra 2017 at "For at stk. 4.1 kan finde anvendelse, skal mindst et af de steder, hvor denne virksomhed udøves, dog betragtes som et fast driftssted eller, hvis det ikke er tilfældet, skal den virksomhed, der stammer fra kombinationen af den pågældende virksomhed, række ud over virksomhed, der blot er af forberedende eller hjælpende art."
Derudover fremgår det af kommentar nr. 24 til artikel 5, stk. 4 i OECD Modeloverenskomsten fra 2014 at "Det er ofte vanskeligt at sondre mellem virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende art, og virksomhed, som ikke er det.
Det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en vigtig og væsentlig del af foretagendets virksomhed i sin helhed."
Det er Spørgers opfattelse, at uanset om anvendelsen af varelageret og arbejdet udført af de danske medarbejdere ses i kombination, så vil dette ikke udgøre et fast driftssted i Danmark for H1.
H1 har ikke nogen salgsaktiviteter i Danmark, hvilket underbygger, at varelageret ikke udgør et fast driftssted.
Det er også Spørgers forståelse, at Skattestyrelsen er enig heri, idet de skriver: "H1 forestår centraliseret indkøb og levering af X-produkt m.m. til salgsselskaberne.
Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at H1’s virksomhed bl.a. består i indkøb og salg.
Da H1’s virksomhed bl.a. også omfatter salg, må opbevaring og udlevering anses for forberedende eller hjælpende i forhold til virksomheden med indkøb og salg."
Ser man kombineret på aktiviteterne, ændrer det ikke ved det faktum, at der ikke udføres nogen salgsaktiviteter i Danmark og de kombinerede aktiviteter kan derfor ikke anses for at udgøre en vigtig og væsentlig del af foretagendets virksomhed i sin helhed.
Derudover er det i øvrigt et krav, at de kombinerede aktiviteter rækker ud
over virksomhed, der blot er af forberedende eller hjælpende art.
Det følger af kommentar nr. 79 til artikel 5, stk. 4.1., som citeret ovenfor.
Som tidligere nævnt er Skattestyrelsen enig i, at varelageret er af forberedende og hjælpende karakter, og at det dermed ikke udgør et fast driftssted i Danmark, hverken i relation til OECD Modeloverenskomsten fra 2014 eller OECD Modeloverenskomsten fra 2017.
Skattestyrelsen er endvidere enig i, at medarbejderne ikke udgør et fast driftssted i henhold til den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5.
Medarbejderne er således ikke undtaget som følge af en betragtning om, at arbejdet har en forberedende og hjælpende karakter, men undtaget direkte i henhold til den særskilte bestemmelse i artikel 5, stk. 5.
Som følge af, at antifragmenteringsreglen er forholdsvis ny, er der endnu ikke praksis eller detaljeret vejledning, der beskriver, hvornår antifragmenteringsreglen finder anvendelse.
Det er dog Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen i sit forslag til afgørelse går meget vidt, når de foreslår at anvende reglen i en situation, hvor den ene aktivitet isoleret set, alt andet lige, er langt fra at skabe et fast driftssted som følge af, at den er omfattet af de undtagne aktiviteter i stk. 4, mens den anden aktivitet slet ikke kan blive omfattet af artikel 5, stk. 4, idet betingelserne for at udgøre et fast driftssted efter artikel 5, stk. 5 ikke er opfyldt.
I forhold til den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og set i lyset af at Irland ikke har tiltrådt den nye definition af fast driftssted, er det efter Spørgers optik en særdeles indskrænkende fortolkning af antifragmenteringsreglen, hvis denne i sig selv kan medføre et fast driftssted i en situation, hvor man kombinerer et varelager, der som udgangspunkt er en undtaget aktivitet efter artikel 5, stk. 4 med en aktivitet, der fra start slet ikke udgør et fast driftssted i henhold til artikel 5, stk. 5.
Derudover er det i øvrigt Spørgers opfattelse, at varelageret og arbejdet udført af de danske medarbejdere ikke er komplementære funktioner, der er en del af en sammenhængende virksomhedsdrift.
Årsagen hertil er, at arbejdet udført af de danske medarbejdere relaterer sig til X-produkt, der leveres til varelagre i jurisdiktioner over hele Europa, og ikke kun i Danmark, ligesom monitoreringen af lagerbeholdninger også relaterer sig til lagerfaciliteter rundt omkring i Europa.
Der er således ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem de potentielle leverandører, som de danske medarbejdere henviser til det irske hovedkvarter, og det X-produkt der bliver opbevaret i lagerfaciliteter i Danmark.
Spørger mener derfor ikke, at arbejdet udført af de danske medarbejdere kan anses for at være en opsplitning af en sammenhængende virksomhedsdrift.
I forlængelse af ovenstående skal Spørger bemærke, at formålet med anti-fragmenteringsreglen er, at undgå utilsigtede fordele under artikel 5, stk. 4 (de undtagende aktiviteter).
Det fremgår direkte af ordlyden i bestemmelsen;
"Stk. 4 finder ikke anvendelse på et fast forretningssted, der benyttes eller opretholdes af et foretagende, hvis samme foretagende eller et nært forbundet foretagende udøver forretningsmæssig virksomhed på samme sted eller et andet sted i samme kontraherende stat, og…"
Derudover fremgår det af kommentar nr. 79 til OECD Modeloverenskomsten fra 2017: "Efter stk. 4.1 finder undtagelserne i stk. 4 ikke anvendelse på et forretningssted, der ellers ville udgøre et fast driftssted, hvis den virksomhed, der udøves på det pågældende sted og anden virksomhed udøvet af samme foretagende eller af nært forbundne foretagender på det pågældende sted eller et andet sted i samme stat, er at betragte som komplementære funktioner, der er en del af en sammenhængende virksomhedsdrift."
Årsagen til at de danske medarbejdere ikke udgør et fast driftssted i Danmark er ikke baseret på artikel 5, stk. 4 men på artikel 5, stk. 5.
Det skyldes, at det afgørende i forhold til om medarbejderne udgør et fastdriftssted i henhold til den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst er, at medarbejderne ikke har fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af H1.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at det er meget vidtgående når Skattestyrelsen finder, at antifragmenteringsreglen medfører fast driftssted i Danmark i en situation, hvor de to aktiviteter hver for sig helt tydeligt ikke udgør et fast driftssted, og hvor arbejdet udført af de danske medarbejdere slet ikke er omfattet af artikel 5, stk. 4, som er den bestemmelse, antifragmenteringsreglen tager sigte på, allerede fordi de ikke er omfattet af artikel 5, stk. 1 eller stk. 5, som er en forudsætning for at en vurdering efter stk. 4 overhovedet er relevant.
Endelig er det Spørgers opfattelse, at antifragmenteringsreglen er en værnsregel, der har til formål at ramme kunstig opsplitning af aktiviteter.
Dette fremgår klart af kommentar nr. 79 til OECD Modeloverenskomsten fra 2017:
"Hensigten med stk. 4.1 er at forhindre et foretagende eller en koncern af nært forbundne foretagender i at opsplitte en sammenhængende virksomhedsdrift i flere mindre enheder og gøre gældende, at hver enkelt enhed kun udøver virksomhed af forberedende eller hjælpende art.".
Det organisatoriske set-up i denne sag har været det samme før og efter indførelsen af den nye definition af fast driftssted og antifragmenteringsreglen, og er identisk med det faktum, der lå til grund for H1’s afgørelse af 26. maj 2020.
Der er således ikke tale om, at koncernen har indrettet sig på en bestemt måde for at undgå at statuere fast driftssted i Danmark.
Det er Spørgers klare opfattelse, at en afgørelse, der statuerer fast driftssted i Danmark baseret på antifragmenteringsreglen, vil være i strid med hensynet bag reglen, idet der ikke er foretaget en opsplitning af aktiviteter, der tilsammen ville udgøre et fast driftssted.
Det er derfor fortsat Spørgers opfattelse, at både Spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et "ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at H1’s opretholdelse af et varelager i Danmark ikke udgør et fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 1, jf. stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.
Begrundelse
Dansk lovregel om fast driftssted
Selskaber med hjemsted i udlandet er skattepligtige til Danmark, hvis de udøver et erhverv med et fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Begrebet fast driftssted er defineret i selskabsskattelovens § 2, stk. 2-6, i overensstemmelse med kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, jf. lov nr. 1835 af 8. december 2020.
Der er fast driftssted i Danmark, når et udenlandsk selskab udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2.
Der foreligger under nærmere betingelser også et fast driftssted, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af selskabet og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 4.
Der er dog ikke et fast driftssted, når et fast forretningssted udelukkende anvendes eller opretholdes med henblik på at udøve virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og selskabets hjemland, har Danmark dog kun beskatningsretten til indkomsten i et fast driftssted i Danmark, hvis der også eksisterer et fast driftssted efter den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 1, definerer et fast driftssted som "et fast forretningssted gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves."
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 4, bestemmer, at et fast driftssted ikke omfatter virksomhed af forberedende eller hjælpende art for selskabet.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Se Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.
F.
9.2.9.4.2.
For de aktiviteter, der er oplistet i artiklens stk. 4, litra a)-d), er det - i modsætning til OECD’s modeloverenskomst fra 2017 - ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5 har ikke en bestemmelse, der svarer til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 5, at et foretagende - i tilfælde, hvor en afhængig agent handler på foretagendets vegne i en stat og i denne stat har og udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn - anses for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til de forhold, der er nævnt i stykke 4, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.
Der er udarbejdet en multilateral konvention (MLI’ en).
Efter denne konvention vil allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kunne ændres med henblik på forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, når der er enighed mellem de berørte lande herom.
Se Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.
D.
8.3.1.
Både Danmark og Irland har tiltrådt og ratificeret MLI’ en.
For så vidt angår MLI’ ens artikel 13 om kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte former for virksomhed, er der opstillet to valgmuligheder, som parterne kan anvende ved afgrænsningen af, hvornår "hjælpevirksomhed" udgør et fast driftssted.
Parterne kan også vælge ikke at anvende nogen af dem.
De to valgmuligheder A og B fremgår af stk. 2 og stk. 3.
Danmark har valgt mulighed A.
Se Den juridiske vejledning C.
F.
8.3.1.13.
Irland har valgt mulighed B, jf. OECD’s MLI Matching Database.
Det medfører, at ingen af valgmulighederne anvendes, jf. artikel 13 i MLI’ en, som gengivet i bilag 2 til lov nr. 327 af 30. marts 2019.
Efter den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst er det for artikel 5, stk. 4’s vedkommende derfor ordlyden af DBO’ens artikel 5, stk. 4, og kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for 2014, der afgør, om Danmark kan beskatte indkomsten i et fast driftssted f.s.v.a.
denne artikel.
Både Danmark og Irland har tiltrådt antifragmenteringsreglen i MLI’ens art.
13, stk. 4.
Irland har ligesom Danmark ikke foretaget nogen reservationer i forhold til art.
13.
MLI’ens antifragmenteringsregel bruges derfor på dobbeltbeskatningsoverenskomsten, uanset om det er den oprindelige undtagelse fra fast driftssted eller en undtagelse, der er modificeret efter art.
13., stk. 2 eller 3, der finder anvendelse.
Antifragmenteringsreglen i art.
13, stk. 4, lyder således i den danske oversættelse:
" En bestemmelse i en omfattet skatteaftale (som denne måtte være ændret ved stk. 2 eller 3), som opregner bestemte former for virksomhed, der ikke anses for at udgøre et fast driftssted, finder ikke anvendelse på et fast forretningssted, som anvendes eller opretholdes af et foretagende, hvis det samme foretagende eller et nært forbundet foretagende udøver erhvervsvirksomhed det samme sted eller et andet sted i den samme kontraherende jurisdiktion, og
a) dette sted eller andet sted udgør et fast driftssted for foretagendet eller det nært forbundne foretagende efter bestemmelserne i en omfattet skatteaftale, som definerer et fast driftssted, eller
b) den samlede virksomhed i det faste driftssted som følge af kombinationen af virksomhed udøvet af de to foretagender det samme sted eller af nært forbundne foretagender de to steder ikke er af forberedende eller afhjælpende karakter"
Det samme følger af MLI’ens art.
13, stk. 5, litra b:
" Stk. 4 finder anvendelse på bestemmelser i en omfattet skatteaftale (som disse måtte være ændret ved stk. 2 eller 3), der opregner bestemte former for virksomhed, der anses for ikke at udgøre et fast driftssted, selvom virksomheden udøves gennem et fast forretningssted (eller bestemmelser i en omfattet skatteaftale, der virker på samme måde)."
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at antifragmenteringsreglen i MLI’en kan anvendes i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Irland.
OECD’s fortolkningsbidrag
Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.
Se Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.
D.
1.2.2.
OECD’s modeloverenskomst er senest ændret i 2017.
Den forrige udgave var fra 2014.
I 2017-udgaven af OECD’s modeloverensomst er der sket en række materielle ændringer af artikel 5, som er indarbejdet i selskabsskattelovens § 2 med virkning fra 1. januar 2021, jf. lov nr. 1835 af 8. december 2020.
H1
Det følger af OECD’s modeloverenskomst 2017, art.
5, stk. 1, at et fast driftssted er "et forretningssted, hvorfra et foretagendes forretningsmæssige virksomhed udøves helt eller delvist".
Definitionen indeholder følgende betingelser:
-
Eksistensen af et "forretningssted", det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskiner/udstyr,
-
Forretningsstedet skal være "fast", det vil sige, det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed, og
-
Det udenlandske foretagende skal helt eller delvist "udøve sin virksomhed" gennem det faste forretningssted.
Det vil sædvanligvis sige, at personer (personale), som er afhængig af foretagendet, udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende.
Kun hvis alle tre betingelser er opfyldt, medfører det, at et udenlandsk selskabs aktiviteter i Danmark kan statuere fast driftssted.
Se OECD-kommentarer 2017, punkt.
6.
Hvis aktiviteten har forberedende eller hjælpende karakter i henhold til artikel 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst, statueres der dog ikke fast driftssted.
Fast forretningssted - art.
5, stk. 1
Udtrykket "forretningssted" dækker alle lokaler, anlæg eller installationer, der faktisk benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej, eller hvor virksomheden simpelthen har et vist areal til rådighed.
Det er uden betydning, om forretningsstedet ejes eller lejes eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet.
Det er ligeledes uden betydning, om lokalerne udadtil fremtræder som foretagendets forretningssted ved skiltning eller lignende.
Se OECD-kommentaren 2017, punkt 10-12.
Forretningsstedet skal være "fast".
Der kræves således en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet.
Samtidig kræves der en vis grad af varighed.
Heri ligger, at forretningsstedet ikke blot skal være af midlertidig karakter.
Se OECD-kommentaren 2017, punkt 21.
Det er herefter et spørgsmål, om varelageret i Danmark udgør et fast driftssted for H1.
H8 stiller lagerkapacitet til rådighed for enten H2 eller for H1 afhængig af leveringsbetingelserne.
H8 ejer ikke produkterne på noget tidspunkt.
Efter det oplyste afhænger ejerskabet til varelageret af leveringsformen:
FCA-leveringer
Den uafhængige leverandør ejer X-produktet i hele den periode, hvor produktet opbevares i lagerfaciliteter.
Ejerskabet til produktet overgår til H1 og omgående derefter til H2 umiddelbart efter aflæsning.
Det er oplyst, at H8 agerer som underleverandør af lagerkapacitet til H2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 ved disse leveringer ikke ejer varelageret på lagerfaciliteten i Danmark.
Ejerskabet overgår først til H1 umiddelbart efter aflæsning og overgår derefter omgående til H2.
CIF og DES leveringer
Ved disse leveringer har H1 ejerskabet til X-produktet i hele den periode, hvor det oplagres i den danske lagerfacilitet.
Udtrykket "forretningssted" dækker alle lokaler, anlæg eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, uanset om de udelukkende bruges til dette formål.
Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller ingen lokaler er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed.
Det er uden betydning, om lokalerne, anlæggene eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
