Beta
RETSINFO 9983/2022
RETSINFO 9983/2022 — Overliggende selskaber ikke begrænset skattepligtige af udbytter eller renter
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Spørger ønskede bekræftet, at Spørger og fem overliggende selskaber ikke var begrænset skattepligtige af udbytter udloddet fra Spørgers danske datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Endvidere ønskede Spørger bekræftet, at det øverste amerikanske selskab ikke var begrænset skattepligtig af godskrevne renter på lån ydet af en transparent enhed i koncernen til Spørgers danske datterselskab jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Skatterådet bekræftede, at forespurgte situationer ikke var omfattet begrænset skattepligt.
To luxembourgske selskaber ansås for at være retmæssig ejer af de udbytter,
som ikke blev udloddet videre og var dermed omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.
Udbytter, som blev udloddet til amerikanske transparente enheder ansås for udloddet direkte til det øverste amerikanske selskab.
Dette selskab ansås som retmæssig ejer og omfattet af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
I spørgsmålet om renter ansås det øverste amerikanske selskab ikke for begrænset skattepligtig af rentebetalinger, idet forholdet var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Skatterådet tog alene stilling til den skattemæssige vurdering af de forespurgte selskaber, hvorfor der ikke er foretaget en skattemæssige vurdering af de to spørgsmål i forhold til et yderligere amerikansk selskab i koncernen.
Skatterådsmøde 21. juni 2022 - SKM2022.
390.
SR
Spørgsmål
1.
Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger (’’X3’’) og de overliggende selskaber X4, Y5, Y6, Y7 og Y8 ikke er begrænset skattepligtige af udbytter udloddet fra Z2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at Y8 ikke er omfattet af begrænset skattepligt af godskrevne renter på lån fra den transparente enhed Y7, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d?
Svar
1.
Ja, se dog begrundelse
2.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Z1 er et dansk selskab, hvis hovedformål er at udleje ejendomme.
Z1 ejes af det danske selskab Z2, som blev stiftet d. X/X/20XX i forbindelse med opkøbet af Z1.
Aktierne i Z2 er 100 pct. ejet af X3 (Spørger), som er 100 pct. ejet af X4, som igen er ejet af tre amerikanske Limited Partnerships (LP’er), Y5, Y6 og Y7, der ultimativt ejes af Y8.
Z2 er delvist finansieret via et lån fra Y5.
Lånet er ydet som et almindeligt rentebærende lån med en rente på pct., der forfalder på en på forhånd fastsat dato om 10 år.
Der tilskrives og betales renter 4 gange om året.
Det kan lægges til grund, at lånet er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
En illustration af koncernstrukturen ses nedenfor:
Y8
Y8 er et amerikansk selskab hjemmehørende i USA.
Y8 er stiftet som en C Corporation, hvilket betyder, at selskabet som sådant er underlagt almindelig selskabsbeskatning i USA.
Y8 blev stiftet med henblik på at investere i primært kontrollerede, indtægtsgivende erhvervsejendomme, der skulle gøre det muligt for Y8 at generere en løbende indtægt til sine investorer i form af regelmæssige, stabile kontantudlodninger, opretholde og beskytte investeret kapital, realisere værdistigninger af aktivernes nettoværdi skabt ved proaktive investeringer samt aktivforvaltning, og skabe et investeringsalternativ for aktieinvestorer, som ønsker at allokere en portion af deres langtidssigtede investeringsporteføljer til erhvervsejendomsinvesteringer som er mindre volatile end børsnoterede ejendomsselskaber.
Y8 har foretaget en "check-the-box" election på alle underliggende selskaber i strukturen inkl.
Z1 og Z2.
Som følge heraf anses selskaberne for transparente "disregarded entities" fra et amerikansk skattemæssigt perspektiv.
Al indkomst genereret i Z1, Z2 og de mellemliggende selskaber vil derfor også blive inkluderet i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Y8 efter amerikanske regler.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er Y8 berettiget til et skattefradrag for dansk indkomstskat betalt i Z2 og Z1.
Selskabet har status som et amerikansk REIT, hvilket betyder, at selskabets indtægt derfor hovedsageligt opnås fra udbytteudbetalinger fra langsigtede investeringer.
Da holdingstrukturen i USA skattemæssigt typisk er et såkaldt “flow-through", vil udlodninger skattemæssigt ikke blive anset som udbytte i USA.
Herudover er Y8 underlagt krav om årligt at udlodde mindst 90 pct. af sin skattepligtige indkomst til sine aktionærer.
Y8 har dog til hensigt at distribuere mindst 100 pct. af sin skattepligtige indkomst til aktionærerne, hvorfor dette kan lægges til grund til besvarelse for nærværende bindende svar.
Det kan forudsættes, at en del af indkomsten i Y8 vil blive brugt til investering, geninvestering, dækning af anlægsomkostninger samt afholdelse af løbende administrationsomkostninger og personaleomkostninger til aflønning af ledelsen.
Forudsat at Y8 har overskydende midler efter udlodning af mindst 100 pct. af sin skattepligtige indkomst, kan Y8 overveje at foretage geninvesteringer.
I tilfælde af, at Y8 samlet set opnår et negativt resultat som følge af, at dets porteføljeselskaber, herunder Z1, har udvist et tab i året, kan selskabet selv beslutte om det ønsker at udlodde udbytte til dets aktionærer, idet selskabets ledelse i et sådant tilfælde ikke forpligtet hertil.
Tilsvarende gælder, hvis Y8 opnår en nettogevinst fra sine ejendomsinvesteringer.
I et sådant tilfælde vil det også kun være Y8’s positive skattepligtige indkomst, der vil blive udloddet til aktionærerne.
Meget forsimplet betyder dette, hvis Z1 udviser en gevinst på 100, men andre investeringer i Y8’s portefølje udviser et tab på 50, så vil nettoindkomsten i Y8 være 50.
Forudsat at den skattepligtige indkomst ligeledes opgøres til 50, vil det være dette beløb, der endeligt udloddes til aktionærerne.
I kraft af sin status som Y8 i USA kan selskabet i henhold til de amerikanske skatteregler for real estate investment trusts (REITs) opnå fradrag for udbytter udloddet til aktionærerne.
Dette betyder således, at selvom selskabet er en skattepligtig enhed i USA, som er underlagt selskabsbeskatning, forventes den effektive skattesats for Y8 reelt set at være 0 pct., idet selskabet forventes at udlodde op mod 100 pct. af sin skattepligtige indkomst til sine aktionærer.
Y8 beskattes dog af indkomst som ikke udloddes, til den amerikanske selskabsskattesats eller anvendes til afholdelse af fradragsberettigede udgifter til fx aflønning af selskabets ledelse.
Y8 er underlagt krav om at skulle have en separat bestyrelse, der udgør det styrende ledelsesorgan i selskabet.
Bestyrelsen har den endelige beslutningskompetence til at træffe beslutninger på vegne af Y8 og forpligte virksomheden til tredjemand.
Bestyrelsen udgør således en uafhængig ledelse i Y8.
Processen for udbytteudlodning
Det er hensigten, at det årlige overskud, der genereres i Z1 udloddes til Z2, som vil videreudlodde dette hele vejen op gennem ejerstrukturen til Y8 med fradrag af eventuel kontantbeholdning til dækning af driftsomkostninger eller andre kontantbehov i de mellemliggende selskaber.
Det eksakte udbyttebeløb kendes ikke på nuværende tidspunkt, men den første udlodning forventes tidligst at blive foretaget ved udgangen af 2022.
Et eventuelt udbytte vil passere fra Z1 til Z2 og derefter til X3, X4, de tre amerikanske LP’er og til sidst ende i Y8.
Selskaberne mellem det danske Z1 og Y8 vil have nøje kontrol og procedurer omkring udbytteudlodningerne, der gør det muligt at afstemme udbyttebeløbene i de interne regnskaber i de forskellige selskaber op til koncernregnskabet.
Udbytter, der stammer fra Z1 og Z2 vil blive bogført som udbytte og ført på særskilte konti i de respektive selskaber, som modtager udbyttet.
Det vil således til hver en tid være muligt at følge udbyttebeløbene i de enkelte selskaber op til Y8.
Enhver beslutning om at distribuere overskud eller udbytte fra Y8 afgøres af ledelsen i Y8.
Eventuelle fordelinger fordeles i forhold til aktieklasserne, og en gensidig fordeling mellem aktieklasserne følger den gensidige ejerskabsandel som beskrevet i vedtægterne.
Udbytteudlodningerne erklæres på forudbestemte datoer fastsat af bestyrelsen og efter forud fastlagt procedure som beskrevet i selskabets vedtægter.
Enhver udlodning af udbytte foretages af bestyrelsen baseret på faktorer såsom indtjening, cash flow, kapitalbehov og generel finansielle position og andre regulatoriske krav, der følger lovgivningen i den amerikanske delstat, hvor Y8 er hjemmehørende.
Investorerne i Y8
Y8 er ejet af mere end 10.000 aktionærer og det kan lægges til grund, at ingen af de pågældende aktionærer udøver en bestemmende indflydelse på Y8 eller agerer sammen på en sådan måde, at de har bestemmende indflydelse over selskabet.
Y8 havde pr. d. X/X/20XX X mio. udestående aktier.
Aktierne er i vid udstrækning ejet af amerikanske enkeltpersoner og ikke-amerikanske selskaber, som hovedsageligt er ejet enten direkte eller indirekte af ikke-amerikanske enkeltpersoner.
Som følge af Y8’s vedtægter må enhver person eller gruppe ikke eje mere end 9,8 pct. af aktiekapitalen af Y8, medmindre bestyrelsen godkender dette.
Pr. d. X/X/20XX ejede ingen aktionærer hver især mere end 1 pct. af aktierne i Y8.
Aktionærsammensætningen er p.t.
således at ca. 89 pct. af aktierne i Y8 ejes af aktionærer, der er hjemmehørende i USA, mens de resterende ca. 11 pct. aktier ejes af aktionærer, der er hjemmehørende uden for USA.
Aktierne i Y8 er ikke børsnoteret, men kan dog frit overdrages af aktionærerne svarende til hvis aktierne blev handlet på et børsnoteret marked.
X4
X4 er moderselskab for Y8’s europæiske ejendomsinvesteringer og administrerer den pågældende portefølje samt debiterer de tilsvarende udgifter til holdingselskaberne og datterselskaberne i de respektive lande.
X4 blev stiftet d. X/X/20XX som en europæisk platform for Y8’s investeringer i Europa.
Således planlægger selskabet at opbygge en betragtelig portefølje af europæiske investeringer.
Foruden Danmark har X4 i 20XX foretaget opkøb i X-land 2 og X-land 3 og i 20XX i X-land 4, mens selskabet konstant er på udkig efter at foretage yderligere opkøb i Europa.
X4 ejer således kapitalandele i adskillige holdingselskaber i forskellige europæiske lande, som til gengæld direkte eller indirekte ejer kapitalandele i ejendomsselskaber eller ejendomskoncerner.
X4 har også en finansieringsfunktion og vil levere forskellige administrationsydelser til alle de europæiske datterselskaber.
Der er flere årsager til, at man valgte at placere Y8’s europæiske holdingplatform i X-land 1.
Der er en lang række fordele ved at vælge X-land 1, herunder veldokumenterede rammer for investeringsforeninger samt adgang til kvalificerede, lokale rådgivere.
Nogle af overvejelserne bag valget af X-land 1 er følgende:
-
Investorerne og tredjemandslångiverne er bekendte med X-land 1 som investeringsjurisdiktion med en sofistikeret og internationalt anerkendt fondsindustri;
-
X-land 1 tilbyder social, politisk og økonomisk stabilitet samt stabile og praktiske finansielle og juridiske rammer;
-
X-land 1 er medlem af EU med adgang til det indre marked;
-
X-land 1 er gennemprøvet, så de administrative processer er velkendte;
-
Landet har en multikulturel og højtuddannet arbejdsstyrke.
Desuden har Y-koncernen allerede en stærk tilstedeværelse i X-land 1, både hvad angår medarbejdere og selskaber, og de har foretaget adskillige investeringer i X-land 1 og gjort det til en gennemprøvet og velkendt jurisdiktion, som forventes at øge den operationelle effektivitet.
Det skal bemærkes, at Y-koncernen har benyttet X-land 1 som europæisk base for sine investeringer og aktiviteter i andre europæiske lande siden 20XX, og det var således også det naturlige valg som base for Y8’s europæiske holdingplatform.
X4’s fysiske tilstedeværelse i X-land 1 kan ses ud fra følgende:
-
X4 er registeret og har domicil på Y-koncernens kontor i X-land 1.
Lokalerne er lejet af et selskab i Y-koncernen, som står for facility-ydelser til X4 og alle Y-koncernens selskaber i X-land 1.
-
Y-koncernens tilknyttede kontor i X-land 1 fungerer som administration, pulje- og investeringsplatform for Y-koncernens ejendomsinvesteringsforeningers europæiske investeringer.
På nuværende tidspunkt består Y-koncernens team i X-land 1 af mere end X-antal erfarne investerings- og forvaltningsspecialister, som har et indgående kendskab til både forretningspraksis og lovgivning inden for ejendomsinvesteringer i X-land 1 og Europa.
Teamet gennemgår investeringsanbefalinger og kontrollerer, administrerer og koordinerer erhvervelsen og investeringspleje samt disponerer over Y-koncernens europæiske investeringer.
Disse specialister sikrer en aktiv og effektiv involvering i udviklingen af de bagvedliggende aktiver og deres løbende drift, dvs. koordinering af indkaldelse og afholdelse af regelmæssige direktionsmøder i selskaberne.
Derudover fører kontoret tilsyn med administrations-, skatte-, compliance-, regnskabs- og finansfunktioner i forbindelse med de respektive landes ejendomsinvesteringer.
X4 og de øvrige selskaber, hvori medarbejderne er ansat, debiteres en forholdsmæssig andel for medarbejderomkostningerne i henhold til omkostningsfordelingsaftalen (“Global Employments Contract").
-
Pr. d. X/X/20XX fungerer X4 som den umiddelbare arbejdsgiver for X-antal af Y-koncernens medarbejdere i X-land 1 i henhold til Global Employer Contract.
X4 er arbejdsgiver for medarbejderne hos nogle af de øvrige af Y-koncernens selskaber og betaler en forholdsmæssig andel af medarbejderomkostningerne i henhold til en omkostningsfordelingsnøgle.
Da antallet af investeringer stiger, er det muligt, at nogle af de nye medarbejdere vil blive allokeret til X4 på fuld tid.
-
Desuden yder X4 en række administrations- og backoffice-ydelser til koncernselskaber.
Omkostningerne plus en avance for de leverede ydelser faktureres på armslængdevilkår på baggrund af serviceaftalen.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Begrundelse til spørgsmål 1
Som udgangspunkt bliver udenlandske selskaber, der oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A fra danske selskaber, begrænset skattepligtige til Danmark af disse udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., at den begrænsede skattepligt ikke omfatter datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, såfremt beskatning af udbyttet skal nedsættes eller frafaldes i medfør af:
-
Moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96/EU), eller
-
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende
Før fritagelserne for den begrænsede skattepligt på udbytter i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt. finder anvendelse, kræver det dog ligeledes, at modtageren af udbyttet anses for retmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttet.
Nedenfor vil det blive vurderet, hvorvidt udbyttet fra Z2 opfylder ovenstående betingelser.
X3
X3 anses efter danske skatteregler som et skattepligtigt selskab hjemmehørende i X-land 1.
X3 ejer 100 pct. af aktierne i Z2, og er omfattet moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96/EU).
Som udgangspunkt vil udbytte udloddet fra Z2 til X3 derfor ikke være underlagt dansk udbytteskat, såfremt selskabet ligeledes kan anses for retmæssig ejer.
Hvis Skatterådet derimod ikke anser X3 for at være den retmæssige ejer af udbyttet, bør der foretages en vurdering af, hvorvidt enhederne længere oppe i strukturen er berettiget til fritagelse for kildeskat ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 6. pkt.
X4
I lighed med X3 skal X4 efter danske skatteregler anses som skattepligtigt selskab hjemmehørende i X-land 1 og omfattet moder-/datterselskabsdirektivet (2011/96/EU).
Udbytte udloddet fra Z2 til X4 gennem X3 vil således heller ikke udløse kildeskat såfremt selskabet kan anses for retmæssig ejer af udbyttet.
Dette er efter Spørgers opfattelse tilfældet.
Der er ikke nogen entydig definition af begrebet retmæssig ejer.
Retmæssig ejer er den direkte oversættelse af begrebet "beneficial owner" i OECD’s modeloverenskomst.
Den danske oversættelse af begrebet skal derfor ses i lyset af OECD’s fortolkning og kommentarer hertil.
Når begrebet retmæssig ejer skal vurderes, sker det ud fra en uafhængig vurdering af, om selskabet er den retmæssige ejer ifølge interne, danske skatteregler, dobbeltbeskatningsoverenskomsten og EU-retten, dog i henhold til kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst og EU-retten mv., jf. SKM.
2011.441.
SR.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.
F.
8.2.2.10.1.3 (udbytte), at det altid er den retmæssige ejer og ikke den enhed, som tilsyneladende er den umiddelbare modtager, som anses for at være udbyttemodtager i modeloverenskomstens forstand.
I afsnittet om udbytteskat henvises der til henholdsvis afsnit 11 og 12 i kommentarerne til Artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst.
Følgende fremgår af kommentarerne til Artikel 10, afsnit 12.1 i OECD's modeloverenskomst fra 2017:
Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse".
Det fremgår endvidere af afsnit 12.3:
"Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".
Af afsnit 12.5 fremgår det ligeledes, at såfremt udbyttemodtageren kan anses som den retmæssige modtager, skal der ikke gives skaffefritagelse, forudsat at formålet med konstruktionen alene er misbrug eller omgåelse af modeloverenskomstens regler.
Det fremgår yderligere af kommentarerne, at når den formelle modtagers de facto beføjelse til at træffe beslutning om, hvorledes der skal disponeres over udbyttebeløbet, er meget begrænset eller ikke-eksisterende, kan retten til at påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten undgås.
Det fremgår af praksis, at ved vurderingen af retmæssig ejer lægges der vægt på, om det udbyttemodtagende selskab de facto har råderet over det modtagne udbytte, eller hvorvidt udbyttet alene strømmer igennem det udbyttemodtagende selskab.
Der lægges også vægt på, om dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er blevet misbrugt.
Ingen af selskaberne i Y-koncernen (herunder X4 og X3) har en kontraktmæssig, juridisk eller de facto forpligtelse til at overdrage visse indtægter.
Hvis der er likvider i et selskab - som fx udbytteudlodning fra ejendomsinvesteringer - kan disse selskaber frit disponere over det modtagne udbytte.
I hvert enkelt tilfælde træffer direktionen beslutning inden for de gældende rammer om, hvordan likviderne kan anvendes bedst muligt, hvilket fx kan omfatte geninvesteringer, hensættelse til reserven eller udbytteudlodning.
Da X4 desuden er blevet stiftet som det ultimative holdingselskab for Y8’s europæiske investeringer, forventes det, at de midler, som selskabet modtager fra en investering, vil blive geninvesteret regelmæssigt.
Det er bestyrelsen i X4’s skøn, om de modtagne midler (herunder fra danske investeringer) skal geninvesteres i porteføljen eller i stedet betales til Y8.
Sådanne beslutninger træffes fra gang til gang efter bestyrelsens skøn.
Hvad angår praksis på området henvises til SKM2016.
222.
SR.
I SKM2016.
222.
SR bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle pålignes kildeskat på udbytteudbetalinger til et selskab i Luxembourg.
Det blev tillagt vægt, at udbetalingerne fra udbytteudlodningerne ville blive anvendt til geninvesteringer, og at det var en investeringsforening i Luxembourg, som var ansvarlig for at foretage alle beslutninger vedrørende investeringerne.
I nærværende sag forventes størstedelen af det udloddede udbytte at blive anvendt af X4 til geninvesteringer i Europa (herunder Danmark) på baggrund af en beslutning truffet af selskabets bestyrelse.
X4 har allerede foretaget investeringer i andre lande og overvejer at foretage yderligere investeringer i Danmark.
SKM2016.
222.
SR omhandlede en investeringsforening i Luxembourg, hvis primære formål var at godkende investeringsprospekter samt sørge for afrapportering til bestyrelsen.
Investeringsforeningen havde beføjelse til at godkende investeringer.
I lighed med SKM2016.
222.
SR har X4 også et team, som er i stand til at foretage selvstændige beslutninger om geninvesteringer.
Desuden er det alene X4 bestyrelse, som træffer beslutning om, hvorvidt modtagne midler skal geninvesteres i porteføljen eller udloddes.
X4 har ingen kontraktmæssig, juridisk eller de facto forpligtelse til at overdrage visse indtægter, herunder genudlodninger fra underliggende investeringer.
Dette besluttes fra gang til gang i overensstemmelse med selskabets udbyttepolitik, og i hvert enkelt tilfælde træffes beslutningen af direktionen inden for de gældende rammer om, hvordan likvider kan anvendes bedst muligt under hensyntagen til selskabets økonomiske situation.
På baggrund af ovenstående skal X4 derfor anses som den retmæssige ejer af udbytteudbetalingerne, og udbytteudlodninger fra Z2 til X4 vil således ikke udløse udbytteskat.
Det bør desuden bemærkes, at der ikke opnås nogen skattefordel ved at godkende X4 som den retmæssige ejer af udbytteudlodninger fra Z2, eftersom Y8 også ville være berettiget til fritagelse for kildeskat, hvis Y8 - og ikke X4 - blev anset for at være den retmæssige ejer af udbyttet.
Hvis Skatterådet derimod ikke mener, at X4 kan anses som den retmæssige ejer af udbyttet, bør der foretages en vurdering af enhederne længere oppe i strukturen.
Y5, Y6 og Y7
De tre Limited Partnerships er alle stiftet og indregistreret i USA.
Udbyttebetalinger fra Z2 til en af de tre Limited Partnerships skal behandles efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst i henhold til overenskomstens artikel 1, jf. artikel.
4.
Som beskrevet under de faktiske forhold behandles alle LP’erne som "disregarded entities", dvs. som skattemæssig transparente enheder i USA.
Dette betyder også, at al indkomst som genereres i de tre LP’er inkluderes i Y8’s indkomst.
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at:
"En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.
"
I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal al indkomsten fra de 3 LP’er derfor anses for oppebåret af Y8, idet Y8 skattemæssigt allerede inkluderer indkomsten i sin skattepligtige indkomst svarende til sin forholdsmæssige aktiebeholdning.
Det betyder således også, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for skattefritagelse for udbytte efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst er opfyldt skal vurderes i forhold til Y8, og ikke de tre amerikanske LP’er.
Y8
Y8 er en ejendomsinvesteringsfond og en selvstændigt skattepligtig enhed i USA, mens Z2 er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvorfor udbyttebetalinger fra Z2 til Y8 skal behandles efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. artikel 1, jf. artikel 4.
Artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark vedrører beskatning af udbytte.
Det følger af artikel 10, at:
"Stk. 1.
Udbytte, som udbetales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Stk. 2.
Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og efter lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige:
-
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
-
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt. skal dansk kildeskat således frafaldes såfremt Y8 kan anses som retmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttet og er berettiget til en reduceret kildeskat i henhold til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Som beskrevet ovenfor er beneficial ownership-begrebet ikke et entydigt begreb og kan søges belyst nærmere ud fra praksis om “retmæssig ejer" (beneficial ownership).
Derudover vil det også være relevant at granske OECD’s rapport om de såkaldte “Collective Investment Vehicles".
Følgende to aspekter kan anvendes til at undersøge begrebet retmæssig ejer yderligere:
1.
Praksis om retmæssig ejer (beneficial owner), og
2.
OECD’s rapport om såkaldte "Collective Investment Vehicles" (CIV’er).
Ad 1) Praksis om Y8’s status som retmæssig ejer
Der henvises til afsnittet ovenfor om begrebet retmæssig ejer (jf. afsnittet om X4 som retmæssig ejer) hvad angår den generelle fortolkning af begrebet.
Hvad angår begrebet retmæssig ejer i relation til REITs, bemærker vi særligt følgende:
For så vidt angår nærværende sag er Y8 underlagt en række særlige krav for at have status som et amerikansk REIT.
Dette betyder bl.a., at selskabet skal have en selvstændig bestyrelse, som udgør det styrende ledelsesorgan for selskabet.
Bestyrelsen træffer alle beslutninger på vegne af selskabet, herunder beslutninger vedrørende udlodning af udbytte m.v. Herudover er der ingen aktionærer, der må eje mere end 9,8 pct. af aktierne i selskabet ligesom der i øvrigt ikke er nogen aktionærer der har bestemmende indflydelse over selskabet.
Der er således ingen tvivl om, at Y8 reelt har dispositionsretten over de modtagne udlodninger af udbytte, og denne beføjelse ikke er lagt ud til aktionærerne af selskabet.
Det faktum, at Y8 mindst skal udlodde 90 pct. af sin skattepligtig indkomst bør ikke ændre på vurderingen af, hvorvidt selskabet skal anses som retmæssig ejer, idet dette er et regulatorisk krav for overhovedet at kunne have status, som et amerikansk REIT, som er en helt normal og forretningsmæssigbegrundet selskabskonstruktion i USA.
Af praksis på området kan der endvidere henvises til SKM2016.
197.
SR og SKM2019.
191.
SR.
SKM2016.
197.
SR
SKM2016.
197.
SR omhandlede, hvorvidt aktionærerne i en række selskaber skulle anses som begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
af deres andel af udbytte udloddet fra et dansk selskab.
Med relevans for nærværende sag blev der spurgt om, hvorvidt et børsnoteret selskab var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c af den del af udbyttet, der svarede til ejerandelen af aktierne i selskabet.
Skattestyrelsen fandt (tiltrådt af Skatterådet), at det børsnoterede selskab ikke var begrænset skattepligtig af de modtagne udbytter fra et dansk selskab, idet Skattestyrelsen lagde afgørende vægt på det faktum, at selskabet er et børsnoteret selskab.
Begrundelsen for at Skattestyrelsen må finde, at børsnoterede selskaber, som altovervejende hovedregel må anses som retmæssige ejere af udbytteudlodninger, skyldes de karakteristika, som et børsnoteret selskab har.
Et børsnoteret selskab er netop kendetegnet ved at have flere tusinde aktionærer, hvoraf ingen af aktionærerne typisk har rådighed eller beføjelser over det børsnoterede selskab, aktierne i selskabet kan handles frit på et marked, som er underlagt en række regulatoriske krav fra den relevante børsmyndighed, udlodning af udbytte følger en på forhånd fastlagt udbyttepolitik og selskabet har en selvstændig bestyrelse, som træffer alle væsentlige beslutninger på selskabets vegne, m.v. Dette er alle karakteristika som netop understøtter, at selskabet derfor må anses som retmæssig ejer.
I lighed med forholdene i SKM2016.
197 har Y8 de karakteristika som et børsnoteret selskab også har - dog uden selv at være et børsnoteret selskab.
Y8 er ejet af mere en 10.000 aktionærer, hvor ingen af de pågældende aktionærer udøver en bestemmende indflydelse over selskabet eller på anden agerer sammen på en sådan måde, at de har fælles bestemmende indflydelse over selskabet.
Pr. d. X/X/20XX ejede ingen aktionær således mere end 1 pct. af aktierne i Y8.
Herudover kan aktierne i Y8 frit overdrages og indløses svarende til, hvis aktierne blev handlet på et børsnoteret marked, og Y8 er underlagt regulatoriske krav og tilsyn af den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC), som ligeledes fører tilsyn med børsnoterede selskaber, og som har til formål at regulere finansmarkedet og beskytte investorerne mod markedsmanipulation, etc.
Endelig har Y8 som ovenfor anført ligeledes en selvstændig bestyrelse, som træffer alle beslutninger på vegne af selskabet, herunder beslutninger vedrørende udlodning af udbytte som følger en forud fastlagt udbyttepolitik.
SKM2019.
191.
SR
SKM2019.
191.
SR omhandlede, hvorvidt tre tyske AIF var selvstændige skattesubjekter ifølge dansk ret og i så fald, hvorvidt de tre AIF kunne anses som retmæssige ejere og følgelig være skattepligtige af renter og udbytte modtaget fra Danmark.
Skatterådet svarede bekræftende på begge spørgsmål.
I forhold til at anse de tre AIF som retmæssige ejere blev der lagt vægt på, at de tre AIF havde overdraget beføjelserne, hvad angår investeringer, til en investeringsforening, som fik overdraget beføjelserne med hensyn til investeringsstrategien på vegne af de tre AIF, herunder beslutninger vedrørende udbytteudlodninger og geninvesteringer.
Skatterådet slog desuden fast, at de tre AIF og investeringsforeningen skulle betragtes som en enhed ved vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer.
I lighed med omstændighederne i nærværende sag har Y8 en uafhængig bestyrelse, som træffer alle beslutninger på vegne af selskabet, herunder beslutninger om udbytteudlodning, som overholder den aftalte udbyttepolitik.
Det var desuden afgørende, at de tre AIF havde en stor kreds af aktionærer, og at ingen af aktionærerne havde bestemmende indflydelse over selskabet, hvilket også er tilfældet for Y8 i nærværende sag.
De ovenfor nævnte afgørelser understreger, at Y8 bør anses som den retmæssige ejer af udbytteudbetalingen, og at der således ikke skal betales kildeskat af udbytte udloddet fra Z2.
Ad 2) OECD’s rapport om såkaldte "Collective Investment Vehicles"
Der er yderligere fortolkningsbidrag at hente i kommentarerne til artikel 1, punkt 28 i OECD's modeloverenskomst:
Kommentaren vedrører selskabstypen "Collective investment vehicle" (CIV), og at denne type selskaber kan anses som retmæssig ejer.
Et Y8 har mange ligheder med et CIV, idet der også er tale om (ejendoms-)investeringsfond med en meget bred investeringskreds, der er underlagt regulering fra SEC.
Dette understøttes i OECD rapporten
“The Granting of Treaty Benefits with Respect to the Income of Collective Investment Vehicles"
, hvor følgende står anført om CIV’er i rapportens pkt. 4:
“For purposes of this Report, the term “CIV" is limited to funds that are widely-held, hold a diversified portfolio of securities and are subject to investor-protection regulation in the country in which they are established."
Det følger endvidere af denne rapport, jf. pkt. 35, at:
"For these reasons,
a widely-held CIV, as defined in paragraph 4, should be treated as the beneficial owner of the income it receives, so long as the managers of the CIV have discretionary powers to manage the assets on behalf of the holders of interests in the CIV
and, of course, so long as it also meets the requirements that it be a “person" and a “resident" of the State in which it is established.
" (vores understregning).
På samme som måde som CIV, er Y8 "
widely-held, hold a diversified portfolio of securities and are subject to investor-protection regulation."
Dette følger af, at Y8;
1) er ejet af tusindvis af aktionærer, 2) ejer en stor mængde ejendomme i en række forskellige lande, og 3) er underlagt regulering af det amerikanske tilsyn SEC.
Som beskrevet ovenfor samt under de faktiske forhold har Y8 endvidere en separat bestyrelse, der udgør det styrende organ i Y8.
Bestyrelsen har den endelige beslutningskompetence til at træffe beslutninger på vegne af Y8 og forpligte virksomheden til tredjemand, hvorfor ledelsen udgør en uafhængig ledelse i Y8.
Hertil bemærkes det, at det bør være uden betydning, at Y8 i forhold til de amerikanske regler om ejendomsinvesteringsfonde løbende skal udlodde udbytte til sine aktionærer, samt at Y8 - i kraft af sin amerikanske status som en såkaldt REIT - vil have skattemæssigt fradrag for sådanne udbytteudlodninger i USA.
Dette følger af OECD’s rapport om CIV’er pkt. 29, hvoraf det fremgår, at:
" However, a CIV that is treated as opaque in the Contracting State in which it is established will be treated as a resident of that Contracting State even if the specific items of income it receives are exempt from taxation,
or if it receives a deduction for dividends paid to investors
, or it is subject to a lower rate of tax on its income.
" (Spørgers understregning).
Endvidere har dette støtte i OECDs kommentar til modeloverenskomstens pkt. 8.11, hvoraf det følger, at:
"Stk. 1 henviser til personer, der er “skattepligtige" i en kontraherende stat i henhold til dens lovgivning på grundlag af forskellige kriterier.
I mange lande anses en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat."
Det bemærkes, at der er i OECDs kommentar til modeloverenskomsten er henvist til og gengivet fra "The Granting of Treaty Benefits with Respect to the Income of Collective Investment Vehicles", jf. eksempelvis kommentaren til artikel 1, pkt. 22.
Derfor må OECDs rapport tillægges samme retskildeværdi, som modeloverenskomsten har.
Se nærmere om modeloverenskomstens retskildeværdi i Skattestyrelsens juridiske vejledning, 2021-2, C.
F.
8.2.1.
Afslutningsvist bemærkes det, at OECD i et udkast til brug for diskussion (Tax Treaty Issues Related to REITs) i pkt. 9 har anført, at:
"It seems, however, that in most cases, the REIT would meet the condition of being liable to tax purposes of the treaty definition of “resident of a Contracting State", subject to the particular problems arising from the application of tax treaties to trusts."
At Y8 må anses som retmæssig ejer understøttes ligeledes af afgørelsen i SKM2020.
559.
SR, hvor Skatterådet netop fandt at et amerikansk REIT måtte anses for at være retmæssig ejer og i øvrigt opfyldte betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvorfor der ikke skulle betales dansk kildeskat på hverken udbytte eller renter fra Spørger (et dansk selskab, hvis formål var investering, besiddelse, administration og udvikling af ejendomme i Danmark).
Skattestyrelsen (tiltrådt af Skatterådet) lagde i den forbindelse vægt på at, H REIT dels var børsnoteret og dels, at H REIT driver virksomhed med investering og udleje af fast ejendom og som led heri må formodes at have dispositionsret over de udbytter, selskabet modtager fra datterselskaberne ligesom H REIT efter det oplyste har en meget bred ejerkreds med mange tusinder af aktionærer.
SKM2020.
559.
SR har som allerede anført ovenfor slående ligheder med nærværende sag.
Den eneste forskel ses kun at være, at i SKM2020.
559.
SR var H REIT børsnoteret, hvilket ikke er tilfældet for Y8.
Dette bør i sig selv dog ikke kunne begrunde, at Y8 ikke anses som retmæssig ejer når der henses til den brede ejerkreds i Y8 og at aktierne i Y8 er frit omsættelige.
Selskabsstrukturen i SKM2020.
559.
SR ligner desuden nærværende sag, eftersom alle mellemliggende selskaber mellem H REIT og det danske selskab i SKM2020.
559.
SR også var berettiget til fordele i henhold til overenskomsten og/eller EU-direktivet, hvilket medfører, at der ikke skulle betales kildeskat af udbytteudbetalingerne fra det danske selskab til de respektive selskaber, hvis de anses for at være de retmæssige ejere af betalingerne.
Såfremt Skatterådet måtte finde, at X3 eller X4 ikke er de retmæssige ejere af udbyttet, er det samlet set således Spørgers klare opfattelse, at Y8 er den retmæssige ejer af udbyttet.
Da Y8 i henhold til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst har ret til nedsættelse af kildeskatten, skal denne frafaldes helt i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt.
Eftersom Y8 kan modtage skattefrie udbytteudbetalinger, er det danske Z2 ikke forpligtet til at indeholde kildeskat på udbytteudbetalingen til X3, jf. kildeskattelovens § 65.
Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3
Selvom vurderingen af retmæssig ejer altid er en konkret vurdering fra sag til sag, synes det dog at kunne udledes af retspraksis, at begrænset skattepligt statueres i de tilfælde, hvor der er tale om en ren gennemstrømningsenhed, og hvor der samtidig er tale om en konstruktion, som har til hensigt at misbruge dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller direktiv 90/435/EØF.
Det kan derfor overvejes, om omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 finder anvendelse på udbytteudlodningerne, således at udbytteudlodningerne alligevel bliver skattepligtige.
Ligningslovens § 3 finder som udgangspunkt anvendelse, hvis;
-
hovedformålet eller et af hovedformålene med et arrangement er at opnå en skattefordel, og
-
arrangementet ikke reelt, dvs. tilrettelagt af kommercielle velbegrundede årsager.
Det er Spørgers opfattelse, at allerede fordi der ikke opnås en skattefordel med arrangementet ligesom at strukturen er forretningsmæssigt begrundet, vil omgåelsesklausulen ligningslovens § 3 ikke finde anvendelse.
Der opnås ikke en skattefordel, fordi hverken den direkte modtager af udbyttet (X3) eller nogle af ejerne i X4 længere oppe i strukturen op til Y8 ville være begrænset skattepligtige af udbyttet, såfremt de direkte havde modtaget udbyttet fra Z2 som følge af hhv.
moder-/datterselskabsdirektivet og/eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to kontraherende stater.
Herudover er formålet med at stifte Y8 forretningsmæssig begrundet, idet dette er en helt typisk selskabsform, som anvendes i USA ved langsigtede investeringer i fast ejendom, og som tilbyder investorbeskyttelse i henhold til regler, der håndhæves af SEC.
Som anført tidligere i nærværende bindende svar, blev Y8 stiftet med henblik på at investere i primært kontrollerede, indtægtsgivende erhvervsejendomme, der skulle gøre det muligt for Y8 at generere en løbende indtægt til sine investorer i form af regelmæssige, stabile kontantudlodninger, opretholde og beskytte investeret kapital, realisere værdistigninger af aktivernes nettoværdi skabt ved proaktive investeringer samt aktivforvaltning, og skabe et investeringsalternativ for aktieinvestorer, som ønsker at allokere en portion af deres langtidssigtede investeringsporteføljer til erhvervsejendomsinvesteringer som er mindre volatile end børsnoterede ejendomsselskaber.
Ovenstående betragtninger er også understøttet af praksis.
Hertil kan nævnes SKM.
2013.446.
SR, der er fra før ligningslovens § 3 trådte i kraft og derfor ikke direkte behandler problematikken, men som illustrerer, at Skattestyrelsen som udgangspunkt er enige i, at der ikke opnås en skattefordel ved den indeværende struktur.
I afgørelsen udtaler Skattestyrelsen, at:
"SKAT bemærker, at spørgers repræsentant har oplyst, at det øverste moderselskab A, og mellemliggende selskaber/juridiske enheder, vil kunne modtage udbytte fri for kildeskat, fra det danske selskab,
herunder også B, da dette selskab - selvom det er civilretligt registreret på Y-land - er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og skattepligtigt til X-land efter samme regler som øvrige selskaber, der er fuldt skattepligtige til X-land.
Endvidere har repræsentanten oplyst, at alle transaktioner vil ske på markedsmæssige vilkår, til sædvanlige handelsværdier m.v. Når disse oplysninger lægges til grund, samt at hver enkelt transaktion, herunder værdiansættelser, vederlæggelserne, størrelse af koncerninterne gældsforhold, kapitalforhold, kapitaludvidelser/nedsættelser i hvert enkelt led, sker efterarmslængdeprincipper samt at dispositionerne og transaktionsstrømmen nøje kan følges, finder SKAT, D (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den ved den ved spørgsmål 1 modtagne udbytte udlodning."
(Spørgers understregning)
Det samme kan læses ud af det bindende svar SKM.
2017.74.
SR, der er efter ligningslovens § 3 (i sin gamle udformning) trådte i kraft.
Her bemærker Skattestyrelsen, at:
"Det fremgår endvidere af praksis, […], at når det øverste moderselskab, og evt.
mellemliggende selskaber, kan modtage udbytte fri for kildeskat, fra det danske selskab, her H1 ApS, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning."
I SKM2017.
74.
SR fandt Skatterådet, at selvom et udenlandsk selskab ansås som et rent gennemstrømningsselskab, var der ikke begrænset skattepligtig af udbytter modtaget fra et dansk selskab.
Skatterådet fandt, at det ultimative udenlandske moderselskab ansås for at kunne modtage udbytter skattefrit, hvis det havde modtaget udbyttet direkte fra det danske selskab.
Herudover gjorde Skatterådet gældende, at der ikke forelå misbrug af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af Moder-/datterselskabsdirektivet.
EU-domstolen synes også at være på linje med denne fortolkning af misbrugsbegrebet i Moder-/datterselskabsdirektivet, der som udgangspunkt er sammenfaldende med misbrugsbegrebet i ligningslovens § 3, idet de i de såkaldte "beneficial owner sager" (om udbytte) har udtalt (jf. hertil C-116/16 og C-117/16, præmis 110):
"Når dette er sagt, kan det heller ikke udelukkes, såfremt der foreligger en situation, hvor udbyttet ville have været fritaget, hvis det var blevet udloddet direkte til det selskab, som har sit hjemsted i en tredjestat, at målet medkoncernstrukturen ikke er udtryk for retsmisbrug.
I et sådant tilfælde kan koncernens valg af en sådan struktur i stedet for direkte udlodning af udbyttet til nævnte selskab ikke anfægtes."
Skatterådet synes at fortolke EU-dommene i overensstemmelse med ovenstående, idet det af det aktuelle bindende svar SKM.
2019.450.
SR fremgår, at:
"Der lægges bl.a. vægt på, at H (EU-land) efter det oplyste ikke kan anses at være et gennemstrømningsselskab, der er indskudt mellem A ApS og de ultimative investorer for at undgå beskatning i Danmark af de omhandlende udbytter.
Det er således oplyst, at hovedparten af de bagvedliggende investorer ville være skattefrie af udbytterne, selvom de havde investeret direkte i A ApS.
I den henseende kan der henvises til præmis 110 i ovennævnte sager fra EU-domstolen."
(Spørgers understregning)
Det er således Spørgers opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på udbytteudlodningerne, allerede fordi der ikke opnås en skattefordel i Danmark grundet den valgte struktur eller andre arrangementer i øvrigt.
Det er således på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".
Begrundelse for spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Y8 ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af renter på det koncerninterne lån.
Det er udgangspunktet at udenlandske selskaber, der oppebærer renteindtægter fra danske, koncernforbundne selskaber, bliver begrænset skattepligtige af disse renter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.
Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt., at den begrænsede skattepligt ikke omfatter kildeskat på renter, der frafaldes eller nedsættes efter:
-
Rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF), eller
-
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor rentemodtager er hjemmehørende.
Det er herudover en betingelse for undtagelse fra beskatningsretten på renter, at modtageren er retmæssig ejer af de påløbne renter.
Y5
Som beskrevet indledningsvis under sagens faktiske forhold ydes der et koncernintern lån mellem Z2 og Y5.
I den forbindelse vil der være rentebetalinger samt påløbne renter fra Z2 til Y5.
De renter, der betales fra Z2 til Y8, vil derfor som udgangspunkt være skattepligtige til Danmark.
Da Y5 civilretligt er hjemhørende i USA, vil det nedenfor blive vurderet, om Y5 kan opnå bortfald af den danske kildeskat efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt., ville finde anvendelse således, rentebetalingerne til Y8 ikke bliver skattepligtige til Danmark.
Som beskrevet ovenfor under spørgsmål 1 anses Y5 efter de amerikanske skatteregler for en transparent enhed.
Ifølge artikel 4, stk. 1, litra d i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst betyder det, at indkomst anses for oppebåret i Y8, som skattemæssigt inkluderer renteindkomsten fra lånet i sin skattepligtige indkomst.
Vurderingen af, hvorvidt der kan opnås frafaldelse af den danske kildeskat skal således vurderes i forhold til Y8 og ikke Y5.
Y8
Artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark vedrører fordeling af beskatningsretten til renter.
Det følger af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 11, stk. 1, at beskatningsretten til renteindtægter alene tilkommer den stat, hvor rentemodtager er skattemæssigt hjemhørende.
Det vil sige, at såfremt Y8 kan anses som retmæssig ejer af rentebetalingerne fra Z2 på det koncerninterne lån, skal renteskatten bortfalde efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorfor Z2 ikke skal indeholde kildeskat på betalingerne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt.
Begrebet retmæssig ejer fortolkes ikke forskelligt i henhold til udbytteskat og renteskat, jf. hertil eksempelvis SKM.
2014.676.
SR og Skattestyrelsens juridiske vejledning, 2021-2, C.
F.
8.2.2.10.1.3.
Med henvisning til Spørgers argumentation som anført under spørgsmål 1 er det Spørgers klare opfattelse, at Y8 er den retmæssige ejer af rentebetalingerne på det koncerninterne lån.
Da den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst da giver ret til nedsættelse af renteskatten, bliver Y8 ikke begrænset skattepligtige til Danmark, og Z2 skal således ikke indeholde kildeskat på rentebetalinger under det koncerninterne lån, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt.
Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3
For så vidt angår ligningslovens § 3 bør det med henvisning til Spørgers argumentation som anført under spørgsmål 1 ikke finde anvendelse allerede fordi, Z2 ikke opnår en skattemæssig fordel ved den valgte struktur eller ved andre arrangementer forbundet hermed ligesom etableringen af strukturen er begrundet i forretningsmæssige hensyn.
På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 2 besvares med "ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger (X3) og de overliggende selskaber X4, Y5, Y6, Y7 og Y8 ikke er begrænset skattepligtige af udbytter udloddet fra Spørger.
Begrundelse
Ligningslovens § 16 A og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c
Ifølge ligningslovens § 16 A skal udbytte fra aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer - som hovedregel - medregnes til den skattepligtige indkomst.
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i Danmark begrænset skattepligtige til Danmark, såfremt de erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A.
Selskaber med skattemæssigt hjemsted i udlandet er derfor skattepligtige til Danmark af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, til udbytte.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., omfatter skattepligten på udbytter ikke udbytte af datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.
Det er dog en betingelse, at udbyttet ikke er en videreudlodning af udbytte modtaget fra udenlandske datterselskabsaktier, medmindre det danske selskab kan anses for retmæssig ejer af det modtagne udbytte, eller beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv.
Ved vurderingen af, om det udbyttemodtagende selskab er beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, indgår, om det udbyttemodtagende selskab kan anses for at være retmæssig ejer af udbyttet.
Såfremt udbyttet må anses for at være bestemt til videreudlodning, eller det udbyttemodtagende selskab ikke har reel bestemmende indflydelse over udbyttet, skal i stedet det selskab, udbyttet videreudloddes til, anses for retmæssig ejer af udbyttet.
Vurderingen af, om selskabet er fritaget for dansk udbyttebeskatning, skal således foretages for det selskab, som må anses for at være retmæssig ejer af udbyttet fra Danmark.
Se blandt andet SKM2017.
74.
SR, hvoraf det fremgår, at Danmark efter Skattestyrelsens opfattelse hverken efter moder-/datterdirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, såfremt et selskab ikke kan anses for
"beneficial owner"
af et udbytte fra Danmark.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land 1
Artikel 10, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land 1 fastslår, at udbytte kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, hvad enten modtageren er en fysisk eller juridisk person.
Efter overenskomstens artikel 10, stk. 2, kan udbyttet i visse tilfælde tillige beskattes i kildestaten (den stat, hvori det udbetalende selskab har hjemme).
Efter overenskomstens artikel 10, stk. 2, litra a, kan der indeholdes 5 pct. i udbytteskat, såfremt udbyttemodtageren er retmæssig ejer og direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. i det udbytteudbetalende selskab.
Ifølge overenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b, kan kildestaten i alle andre tilfælde beskatte med 15 pct.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land 1 må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst.
OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke en definition af begrebet
"retmæssig ejer"
.
Beneficial owner
Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, som skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.
Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.
Ved lov nr. 282 af 25. april 2001 hvorved kildebeskatningen af udbytter blev genindført, blev det er en betingelse for skattefritagelse, at beskatningen skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter moder-datterselskabsdirektivet.
Ved fortolkningen af begrebet
“retmæssig ejer"
i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet
“retmæssig ejer"
siden 1977.
Se hertil SKM2021.
304.
ØLR.
OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke en definition af begrebet
"retmæssig ejer"
.
I kommentarerne til modeloverenskomsten fra 1977 er om
"misbrug af overenskomsten"
anført bl.a., at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke bør hjælpe til skatteunddragelse eller skatteflugt og at begrebet "retmæssig ejer" i bl.a. artikel 10 imødegår visse misbrugssituationer.
Som misbrug omtales kunstfærdige juridiske konstruktioner, og som eksempel nævnes det forhold, at en person disponerer via en juridisk sammenslutning, der er dannet i en stat, væsentligst for at opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af personen direkte.
Af kommentarerne til artikel 10 fremgår endvidere at begrænsningen i beskatningen ikke kan benyttes, når et mellemled ("intermediary") skydes ind mellem den berettigede og udbetaleren.
Som eksempler på mellemled nævntes en agent eller en udpeget person ("nominee").
Der henvises til 2017 kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, pkt. 12 - 12.4 Af pkt. 12.1 fremgår 12.1, at udtrykket
“retmæssig ejer"
skal forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene
“udbetales … til en person, som er hjemmehørende"
og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.
Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om
"retmæssig ejer"
er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et
“gennemstrømningsselskab"
er at opnå utilsigtede skattefordele.
Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.
I Skatterådets afgørelser i SKM2020.
205.
SR, SKM2019.
450.
SR samt SKM2018.
504.
SR har Skattestyrelsen bl.a. anført, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende EU-selskab vil blive anset for at være retmæssig ejer, hvis udbyttet ikke er ført videre - og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre - fra det udbyttemodtagende selskab i EU til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører at beskatning af udbytte skal frafaldes eller nedsættes.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det samme gør sig gældende, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland.
Østre Landsret udtaler i SKM2012.
121.
ØLR, at det må antages, at tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Østre Landsret konkluderer, at for at kvalificere som misbrug skal selskabet i den stat, hvormed dobbeltbeskatningsoverenskomsten er indgået, være skudt ind mellem udbetaleren og den egentligt berettigede som et mellemled, der viderefører den skattefri udbetaling til den kontrollerende person i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattestyrelsen bemærker hertil, at selvom udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til en endelig udbyttemodtager i EU eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen er at opnå en sådan lempeligere beskatning, f.eks. ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele.
Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.
197.
SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Se endvidere SKM2021.
313SR, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet blev anset for retmæssig ejer, da Skattestyrelsen fandt det godtgjort, at kontantvederlag i forbindelse med en koncernintern aktieoverdragelse ikke var bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller til et selskab, som blev beskattet lempeligere end, hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke skal anses for retmæssig ejer i følgende tilfælde:
-
Når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller repræsentant
-
Når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-datterselskabsdirektivet.
Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-datterselskabsdirektivet.
EU-retten
EU’s moder-/datterselskabsdirektiv (2011/96/EU) bestemmer i artikel 5, at Danmark ikke må opkræve kildeskat af udbytter, som udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i andre EU-lande.
Moderselskaber er i direktivets forstand selskaber, der ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et andet EU-selskab, jf. artikel 3, litra a.
Direktivet bestemmer dog også i artikel 1, stk. 2-3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, som er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Direktivet er heller ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre skatteunddragelse, skattesvig og misbrug, se direktivets artikel 1, stk. 4.
EU-domstolen har endvidere i de forenede sager C-116/16 og C-117/16 udtalt, at selv, hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direktivets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmisbrug (præmis 89).
Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at EU-retten ikke i videre omfang end de på Modelkonventionen baserede dobbeltbeskatningsoverenskomster kan anses for at afskære Danmark fra at gennemføre en kildestatsbeskatning af renter og udbytter.
Det fremgår også af artikel 1, stk. 2, i direktivet, at direktivet er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre skatteunddragelse, skattesvig og misbrug.
Den generelle omgåelsesklausul
Udover bestemmelserne om retmæssig ejer og misbrug i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land 1 og i moder-/datterdirektivet, har Danmark indsat en generel omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, hvorefter skattepligtige selskaber, herunder selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Skattestyrelsens vurdering
De relevante betingelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og ligningslovens § 3, som skal være opfyldt for at opnå skattefrihed for udbyttet, kan her
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
