LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10048/2023

    RETSINFO 10048/2023 — Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Vejledning til bekendtgørelse om rådighed I bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023 er der fastsat regler om rådighed. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. Kapitel 1: Områder, begreber m.v. Kapitel 2: Generelle rådighedsbetingelser Kapitel 3 Dagpenge under de første 14 dages sygdom Kapitel 4 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest Kapitel 5 Forbehold af arbejdskraft Kapitel 6 Manglende rådighed efter et afslag eller ophør Kapitel 7 Uddannelse Kapitel 8 Medlemmets oplysningspligt Kapitel 9 Rådighedsvurdering Kapitel 10 Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. Kapitel 1 Område og begreber mv. Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse. I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, som deltager i jobrettet uddannelse og tilbud, herunder rådighedsafprøvende tilbud, eller som arbejder som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette betyder fx, at bestemmelsen om frigørelsesattest i § 29 også gælder for medlemmer, som arbejder på nedsat tid som vikar i forbindelse med jobrotation, eller som samtidig med deltagelse i et tilbud har et arbejde på nedsat tid. Den almindelige rådighedsforpligtelse gælder for medlemmer, der deltager i tilbud. Disse medlemmer har således fortsat pligt til at være aktivt arbejdssøgende, selvbooke og deltage i samtaler mv. Samtalerne kan holdes fx telefonisk, digitalt eller ved personligt digitalt fremmøde. Jobcenteret kan dog i særlige tilfælde fravige rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse. Der henvises i det hele til bestemmelsen i § 12. Medlemmer, der er i job med løntilskud, og som er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom pågældende ikke har en frigørelsesattest og derfor ikke kan overtage ordinært arbejde med dags varsel. Hvis et medlem i et privat løntilskudsjob arbejder på nedsat tid og ønsker supplerende dagpenge, skal medlemmet dog opfylde kravet om en frigørelsesattest. Under jobrettet uddannelse skal et medlem stå til rådighed efter reglerne i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning. Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser Kapitel 2 omfatter de generelle rådighedsbetingelser, som a-kassen skal påse, at et medlem opfylder, inden medlemmet kan få dagpenge. Bopæl og ophold Til § 4 Principperne i reglerne om optagelse som medlem i en a-kasse er afgørende for, om et medlem har bopæl i Danmark. Medlemmet skal opholde sig i Danmark. Medlemmet skal også have en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkeligt. Det er på den anden side ikke en betingelse for opfyldelse af bopælskravet, at medlemmet har en folkeregisteradresse. Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet har ophold og egentlig bopæl i Danmark, er ret til dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet oplyser sin adresse til jobcenteret og a-kassen. Udgangspunktet er, at medlemmet oplyser sin folkeregisteradresse. Men der kan være grunde til, at medlemmet oplyser en anden post- eller bopælsadresse. Det kan fx være, hvis et medlem ikke har fast adresse eller midlertidigt opholder sig på en anden adresse end sin folkeregisteradresse. Der skal være tale om en post- eller bopælsadresse, hvor medlemmet dagligt kan gøre sig bekendt med sin post. Der henvises til afsnittet »Kendskab til daglig post« nedenfor. Et medlem kan holde ferie i udlandet, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag, før ferien begynder. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post. Medlemmet skal kunne begynde på et evt. arbejde, som pågældende er henvist til, ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien. Hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan medlemmet få dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 7. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i samtaler mv. hos jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør dagen efter udrejsen. Et medlem kan få dagpenge under et weekendophold i udlandet, hvis medlemmet tidligst rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør fredag og vender hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post og nå at påbegynde et arbejde eller tilbud, som pågældende måtte være henvist til, ved arbejdstids begyndelse om mandagen. Det er en betingelse, at medlemmet har kunnet og villet blive i Danmark i weekenden og overtage arbejde, hvis pågældende var blevet henvist til et arbejde. Jobcenteret kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at et medlem skal have bopæl og ophold i Danmark, hvis medlemmet deltager i et tilbud i udlandet, og jobcenteret vurderer, at personen ikke vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark på grund af afstanden mellem personens bopæl i udlandet og Danmark. Der kan også efter EØS-reglerne være ret til dagpenge, selvom kravet om bopæl ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark. Til § 5 Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge. Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/2004. Tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret Til § 6, stk. 1 Et medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen for at have ret til dagpenge. Reglerne om tilmelding findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-kassen kan fra eget fagsystem kalde PersonStatusService i det fælles it-baserede datagrundlag for at se, om tilmeldingen har fundet sted i det fælles datagrundlag, hvis a-kassen ikke har fået en elektronisk underretning fra jobcenteret om, at medlemmet er tilmeldt. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet bliver afmeldt, fx fordi medlemmet ikke selv har booket samtaler, som medlemmet har pligt til at booke. Medlemmet kan først få dagpenge fra den dag, medlemmet igen har tilmeldt sig. A-kassen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet både skal tilmelde sig og oprette/genaktivere sit CV. Om a-kassens vejledningspligt om tilmelding og pligt til at selv at booke samtaler henvises i øvrigt til § 2 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Til § 6, stk. 2 Bestemmelsen omhandler kun perioder, hvor der ikke er udbetalt dagpenge. Hvis der er udbetalt dagpenge, skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal tilbagebetale og evt. pålægges en sanktion efter §§ 86 og 87 i loven. Til § 6, stk. 2, nr. 1 Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet har en kvittering for tilmeldingen, og medlemmet trods dette ikke er blevet tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Medlemmet kan printe kvitteringen ud. Herudover vil medlemmet få kvitteringen fremsendt pr. mail, hvis medlemmet har opgivet en mail-adresse. Eksempel: Medlemmet har en kvittering for digital tilmelding, der oplyser, at medlemmet er tilmeldt den 20. april. Medlemmet bliver først tilmeldt i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen den 24. april. A-kassen kan fra den 24. april udbetale dagpenge for perioden 20. til 23. april. Alene det forhold, at medlemmet har kvitteringen, vil sædvanligvis betyde, at medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding. Til § 6, stk. 2, nr. 2, og stk. 3 A-kassen kan se bort fra den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding, hvis dette skyldes jobcenteret eller a-kassen. Hvis fejlen ligger hos jobcenteret, skal jobcenteret eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering have bekræftet dette. Medlemmet må ikke kunne have hindret eller afhjulpet den manglende tilmelding. A-kassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt. A-kassen skal til enhver tid kunne oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, som har fået dagpenge efter § 6, stk. 2, nr. 2. Tilmeldingen som arbejdssøgende hos jobcenteret er en af flere betingelser for retten til dagpenge. A-kassen skal sikre sig, at et medlem opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, før den træffer afgørelse eller ansøger om dispensation. Opfylder medlemmet ikke de øvrige betingelser for at få dagpenge, skal a-kassen træffe afgørelse herom. Til § 6, stk. 4 A-kassen kan først udbetale dagpenge, når det ledige medlem er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. A-kassen skal derfor inden udbetalingen sikre sig, at den har fået underretning fra jobcenteret herom. Medlemmer, der eksempelvis efterfølgende er gået i arbejde eller er sygemeldt, kan få udbetalt dagpenge efter denne bestemmelse, selvom de ikke er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende. Til § 6, stk. 5 Der kan være tilfælde, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har bekræftet, at der er tale om en fejl fra jobcenterets side. A-kassen kan da søge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dispensation. A-kassen skal vedlægge den tidligere indhentede udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Overtagelse af arbejde samt deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud Til §§ 7 og 12 Kendskab til daglig post Et medlem skal kunne overtage henvist arbejde, møde til samtale med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, aktiviteter og tilbud dagen efter, pågældende har fået besked om det. Medlemmet skal derfor gøre sig bekendt med sin daglige post. Det betyder, at et medlem, som er omfattet af digital kommunikation med a-kassen og/eller jobcenteret, dagligt skal holde sig orienteret om indholdet af den digitale postløsning. En digital meddelelse fra a-kassen eller jobcenteret anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten (medlemmet) i postløsningen. Et medlem kan være fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret. Hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation, skal medlemmet dagligt gøre sig bekendt med sin brevpost. Digital kommunikation I forhold til digital kommunikation mellem a-kassen og medlemmet gælder det, at a-kassen kan indføre pligt for medlemmerne til digital kommunikation helt eller delvist på de områder, som a-kassen administrerer, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. Pligten indebærer, at a-kassen med bindende virkning kan sende/aflevere/lægge dokumenter mv. i den digitale postløsning, som a-kassen stiller til rådighed, medmindre medlemmet er fritaget for at kommunikere digitalt med a-kassen efter en af de fritagelsesgrunde, som fremgår af bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. I forhold til digital kommunikation mellem det offentlige og borgeren (medlemmet) skal alle borgere være tilsluttet Offentlig Digital Post, medmindre de fritages for obligatorisk tilslutning til digital post. Efter lov om Offentlig Digital Post har jobcenteret dermed ret til at sende post til medlemmet digitalt. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Eksempler: Et medlem ser ikke brev fra jobcenteret, fordi medlemmet ikke har tjekket sin digitale post. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Et medlem har problemer med sin digitale adgang og ser derfor ikke sin digitale post. Medlemmet bærer selv ansvaret for manglende viden om brevet. Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet fx ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem, altså at den digitale meddelelse ikke har været tilgængelig for medlemmet, f.eks. på grund af problemer med den digitale adgang, og at dette ikke skyldes medlemmets forhold. Efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har et medlem pligt til at modtage »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan og frister for selvbooking digitalt på Jobnet. Afgivne tilbud, uddannelsespålæg, mødeindkaldelser og henvisning til arbejde skal af jobcenteret gøres tilgængeligt for medlemmet i den offentlige postløsning Digital Post. Brevpost Hvis a-kassen ikke har indført pligt til at anvende digital kommunikation, eller hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret, skal medlemmet enten selv vente på den daglige brevpost eller på anden måde sikre sig kendskab hertil. Det er medlemmets ansvar at få kendskab til post, som er kommet frem til den angivne postadresse, så længe medlemmet ikke har givet sin opholdsadresse til a-kassen og jobcenteret. Eksempler: Et medlem ser ikke et brev fra jobcenteret, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som medlemmet ikke har givet besked om til a-kassen og jobcenteret. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Et medlem kan have aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med posten. Et medlem kan også have fået sin post omadresseret på posthuset. Hvis medlemmet i disse tilfælde ikke møder på fx jobcenteret på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra jobcenteret, er medlemmet ligeledes omfattet af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem til postadressen. Det er dog et krav, at den manglende eller for sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold. Det beror på en konkret vurdering, om det skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke eller først for sent får indkaldelsen. Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på: 1) Om afsenderen har kopi af indkaldelsen og har anvendt den normale procedure for afsendelse af breve. 2) Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet. 3) Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt. 4) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen. Manglende oplysning om vedvarende adresseændring Hvis et medlem ikke får et brev fra jobcenteret på grund af en vedvarende adresseændring, som jobcenteret ikke har fået besked om, står medlemmet ikke til rådighed. I så fald har medlemmet ikke ret til dagpenge fra fraflytningstidspunktet, og indtil der gives besked om ændringen til jobcenteret og a-kassen. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af § 16, og ikke af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Manglende oplysning om adresseændring til en anden aktør Hvis et medlem ikke har givet oplysning om adresseændring til anden aktør, sidestilles dette med manglende oplysning til jobcenteret. A-kassen skal desuden foretage en rådighedsvurdering efter § 42, stk. 1. 1-dags-fristen 1-dags-fristen gives for at give medlemmet tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale mv. A-kassen eller jobcenteret kan henvise til et arbejde med kortere varsel end det, som er beskrevet. Hvis medlemmet da kontakter arbejdsgiveren, er henvisningen gyldig. Til § 8 I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Det indebærer, at et medlem skal have helbred, evne og vilje til at påtage sig ordinært fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for et tilstrækkeligt stort arbejdsmarked. Faktiske eller retlige forhindringer kan fx være helbredsmæssige forhold, manglende pasningsmulighed af børn inden for daginstitutionens åbningstid, ophold i udlandet, manglende arbejdstilladelse og afsoning af straf. Medlemmet må heller ikke forbeholde sin arbejdskraft for visse tidspunkter. Medlemmet skal kunne overtage arbejde, der ligger når som helst på døgnet og i ugen, herunder om natten eller i weekenden, alt efter hvad der er normalt inden for de enkelte faglige områder. Løn- og arbejdsvilkår Løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder. Børnepasningsproblemer Medlemmet skal give jobcenteret besked om, at medlemmet ikke kan arbejde på visse tider som følge af, at medlemmet ikke kan få passet sine børn. Medlemmet skal give jobcenteret besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer. Et medlem, der kun har børnepasningsproblemer uden for daginstitutionernes åbningstid, kan stå til rådighed, hvis der er stillinger nok, som medlemmet kan overtage. Helbred mv. Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed. Der skal dog være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 16 og 38, stk. 1, pkt. D. Økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service eller barselsloven, skal a-kassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde. Frihedsberøvelse Et medlem kan ikke overtage arbejde, hvis medlemmet er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution. Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Et medlem, der under afsoning har generel tilladelse til udgang ved arbejde uden for en pension under Kriminalforsorgen, kan anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan også anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Et medlem, der har fået mulighed for at afsone sin straf på bopælen med elektronisk fodlænke, kan ligeledes anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Opholds- og arbejdstilladelse Ret til dagpenge, herunder dagpenge på dimittendvilkår, forudsætter, at personen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang. Et medlem kan kun stå rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har lovligt ophold i Danmark og har lov til at arbejde i Danmark. I tilfælde, hvor ret til at opholde sig og arbejde i Danmark er betinget af, at medlemmet har en opholds- og arbejdstilladelse, kan medlemmet kun anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der giver medlemmet ret til at overtage arbejde med dags varsel og arbejde i fuldt normalt omfang i Danmark. Et medlem, der har en opholds- og arbejdstilladelse, der kun giver ret til at arbejde mindre end fuld tid kan ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et medlem, der har en arbejdstilladelse til en bestemt arbejdsgiver vil ved ledighed heller ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre medlemmet har en jobsøgningstilladelse og ikke efter tilladelsen skal afvente en ny arbejdstilladelse ved start af et nyt arbejde. Det er herudover en betingelse, at jobsøgningstilladelsen ikke bortfalder, hvis den ledige begynder at modtage dagpenge på dimittendvilkår. Det vil derfor være nødvendigt at undersøge, hvilke betingelser der er knyttet til den konkrete arbejdstilladelse, herunder opholds- og jobsøgningstilladelser, der giver medlemmet mulighed for at søge arbejde og overtage arbejde med dags varsel uden at afvente en (for)nyet arbejdstilladelse, der udstedes automatisk, når pågældende er begyndt nyt arbejde. For en nærmere gennemgang af de forskellige ordninger henvises til Ny i Danmark , www.nyidanmark.dk. Transporttid Til § 9, stk. 1 I opgørelsen indgår al den transporttid, som medlemmet sammenlagt bruger fra hjemmet forlades, til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte. Der skal være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer efter § 9, stk. 1, 2. pkt. Til § 9, stk. 2 og 3 Bestemmelserne finder anvendelse, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft. Der kan være mangel på arbejdskraft med et medlems kvalifikationer. Det betyder, at et medlem skal acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er op til 4 timer, hvis jobcenteret vurderer, at ledige, der bor tæt på arbejdspladsen, ikke i nær fremtid kan henvises til at tage arbejde på arbejdspladsen. Mellem- og højtuddannede skal dog acceptere en længere daglig transporttid. Der skal tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv. DISCED-15er Danmarks Statistiks klassifikation af uddannelser. DISCED-15 er en overordnet klassifikation, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i hovedområde, uddannelsestype, niveau og fagområde. I DISCED-15 uddannelsesniveau for igangværende uddannelser (UDD) fremgår følgende: 60 Mellemlange videregående uddannelser / Bachelorer, 70 Lange videregående uddannelser og 80 Ph.d. og forskeruddannelser. For mere information henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk. Til § 9, stk. 4 Et medlem, der bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig. Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsforpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Medlemmet står dog ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde. I så fald kan medlemmet vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk område. Til § 10 og § 11 Et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler enten i a-kassen, i jobcenteret eller hos anden aktør i hele sin ledighedsperiode. I det opdelte kontaktforløb har a-kassen ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed, hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Medlemmet har derfor pligt til at selvbooke samtaler i a-kassen bortset fra første jobsamtale, så længe a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet. Tilsvarende gælder pligten til at selvbooke samtaler i jobcenteret, når ansvaret for kontaktforløbet er overgået til jobcenteret. Reglerne herom står i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-kassen fastsætter selv på hvilken måde indkaldelse til rådighedssamtaler, jf. § 40, skal ske. A-kassen skal fastsætte en frist for medlemmets selvbooking af samtalerne. Hvis medlemmet ikke selv booker samtalerne inden for fristen afmelder a-kassen medlemmet som arbejdssøgende i jobcenteret. CV-oplysninger Til § 13 Et ledigt medlem skal udarbejde et CV og lægge det på Jobnet. Medlemmet har pligt til at give oplysninger om beskæftigelse mv. af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet i CV’et, jf. § 36, stk. 3. A-kassen skal sikre sig, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelse med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 7-9 og 12-14. Medlemmet har videre pligt til at ajourføre CV'et, hvis medlemmet fx har haft arbejde eller har deltaget i uddannelse, som har betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Genaktivering af CV ved gentilmelding som ledig Hvis der på Jobnet ligger et tidligere CV, bliver dette aktiveret ved en gentilmelding. Hvis medlemmet gør et sådant CV ikke-tilgængeligt, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet. Jobsøgning Til § 14 Et ledigt medlem skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det pågældende faglige område. Hvis det er normalt inden for det område, hvor medlemmet søger arbejde, kan medlemmet søge skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan også søge arbejde ved at henvende sig til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for området. Medlemmet skal benytte Jobnet. Medlemmet skal søge relevante stillinger, der er opslået på Jobnet. Medlemmet kan ligeledes benytte af sig af relevante jobbanker. Medlemmet skal også kontakte arbejdsgivere, som har meldt tilbage på medlemmets CV. Tilknytning til et vikarbureau kan ikke erstatte jobsøgning. Medlemmet skal søge arbejde inden for det faglige og geografiske område, som medlemmet skal stå til rådighed for efter §§ 8 og 9. Et medlem skal søge job og stå til rådighed for henvist arbejde under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder dog ikke for unge under 25 år, der deltager i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders sammenlagt ledighed. Endvidere kan jobcenteret fravige kravet om, at medlemmet skal søge job og stå til rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse. Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, jf. § 14, stk. 9. Endvidere skal medlemmet stå til rådighed for arbejde, som medlemmet er henvist til af a-kassen, jobcenteret eller anden aktør, jf. § 7. Medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordeling eller turnusordning Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, har ikke pligt til at søge job i de første 6 uger af arbejdsfordelingen. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling ud over 6 uger eller af en turnusordning, har ikke pligt til at søge job i de uger, hvor medlemmet er i fuld beskæftigelse. Medlemmet har derimod pligt til at være aktivt jobsøgende i de uger, hvor medlemmet får udbetalt supplerende dagpenge. I disse uger skal medlemmet være aktivt jobsøgende på samme måde som personer, der er fuldt ledige. Medlemmer, der er omfattet af hjemsendelse I nogle kollektive overenskomster er der hjemlet adgang til at hjemsende de ansatte som følge af fx vejrlig eller materialemangel. Et medlem, der er hjemsendt som følge af vejrlig eller materialemangel, har ikke pligt til at søge job. »Krav til jobsøgning« Af »Krav til jobsøgning« fremgår det inden for hvilke fagområder, medlemmet primært skal søge arbejde, ligesom det fremgår inden for hvilket geografisk område, medlemmet skal søge. Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende kan varetage inden for de udpegede områder. Krav til jobsøgning« skal sikre, at medlemmet forstår hvilke krav, der stilles til den aktive jobsøgning, således at medlemmet ikke senere i forbindelse med rådighedsvurderingen møder krav, som pågældende ikke var bekendt med. »Krav til jobsøgning« skal derfor fastlægges med henblik på, at medlemmet ved, inden for hvilke fagområder, der skal søges arbejde, og inden for hvilket geografisk område, der skal søges arbejde. A-kassen kan vejlede om et »primært område«, hvor medlemmet skal søge job. Det skal dog i så fald samtidig præciseres, at hvis medlemmet har vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt mange job inden for det »primære område«, skal medlemmet søge bredere. Medlemmet skal søge det arbejde, pågældende kan varetage inden for de udpegede områder. »Krav til jobsøgning« skal fastlægges med henblik på, at medlemmet pålægges at søge job inden for fagområder, som pågældende kan varetage, og hvor der er behov for arbejdskraft. Som grundlag for a-kassens vurdering af jobmulighederne på det relevante arbejdsmarked kan a-kassen bruge Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante værktøjer, fx jobbanker samt a-kassens kendskab til det lokale eller regionale arbejdsmarked. A-kassen må ikke generelt fastsætte et antal job, medlemmerne skal søge pr. uge eller måned. A-kassen kan konkret vælge at angive et antal job, som et medlem forventes at søge hver uge. Det skal i givet fald ske ud fra en konkret vurdering af medlemmets uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kompetencer, sammenholdt med udbuddet af arbejde i det område, medlemmet skal stå til rådighed inden for. Der er således ikke noget krav om, at a-kassen skal vejlede om et konkret antal job pr. uge. A-kassen kan i stedet fx vejlede om, at medlemmet skal søge adskillige eller flere job hver uge. I »Krav til jobsøgning« kan også anføres andre relevante forhold, fx oplysninger om arbejdsgivere, der aktuelt mangler arbejdskraft, oplysninger om pålagt jobsøgning og konkrete forslag til at få medlemmet hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. A-kassen skal vejlede om, at a-kassens efterfølgende rådighedsvurdering vil tage udgangspunkt i, om medlemmet har overholdt »Krav til jobsøgning«, de løbende registreringer af jobsøgningsaktiviteter i joblog, de konkrete jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog, og om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som medlemmet har indgået med jobcenteret og a-kassen. Medlemmet skal så vidt muligt søge varigt arbejde, der udbydes hele året. Et medlem må ikke holde op med at søge arbejde, gå på kurser mv., fordi medlemmet fx skal begynde på en uddannelse, gå på efterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Der gælder særlige regler for et medlem, der bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Se bekendtgørelsens § 22 og vejledningen hertil. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal a-kassen se på, hvor mange job, der har været udbudt, evt. ved henvendelse til jobcenteret Registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog Medlemmet skal dokumentere sin jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog. Medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, også selv om der er søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt. Ved løbende registrering i joblog forstås, at medlemmet som udgangspunkt én gang om ugen skal registrere jobsøgningsaktiviteter i joblog. A-kassens fastlægger, hvor ofte og hvor mange jobansøgninger, som medlemmet skal uploade i joblog. Medlemmet bør dog uploade jobansøgninger i joblog mindst én gang om måneden. Af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår de oplysninger, som medlemmet skal registrere i joblog. Hvis medlemmet ikke opfylder pligten til at joblogge, kan a-kassen give medlemmet en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, jf. § 39, stk. 2. Medlemmet har selv ansvaret for at registrere oplysninger i joblog. Hvis medlemmet har svært ved at finde ud af at bruge joblog, skal a-kassen inden for den almindelige vejledningsforpligtelse hjælpe medlemmet med det. A-kassen skal bruge oplysningerne i joblog til at vurdere om medlemmet har været tilstrækkeligt jobsøgende, herunder har søgt et tilstrækkeligt antal job til at opfylde rådighedskravene, jf. §§ 39-40 og vejledningen hertil. A-kassen kan også bruge oplysningerne i joblog til at forbedre vejledningen om jobsøgning. Aftaler, som er indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør Medlemmet skal overholde de aftaler, som pågældende har indgået med a-kassen, jobcenteret eller anden aktør ved en samtale. Aftalerne vises i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal fastlægge, hvad der skal ske fremover, og hvad medlemmet skal gøre i den forbindelse. Aftalen kan fx være, at medlemmet skal fortsætte i samme spor, brede sin jobsøgning ud, eller at medlemmet skal uploade et par jobansøgninger med henblik på videre sparring. Aftalen kan også gå ud på, at medlemmet melder sig til en eller flere jobstøtteaktiviteter. Hvis aftalen betyder, at kravene til medlemmets jobsøgning ændres, skal a-kassen revidere »Krav til jobsøgning«. Raskmelding på Jobnet Til § 15 Et sygemeldt medlem, der bliver rask, skal raskmelde sig på Jobnet for at få dagpenge. Retten til dagpenge forudsætter, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Pligten til at raskmelde sig på Jobnet fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Konsekvenser Til § 16, stk. 1 Konsekvensen af ikke at opfylde de generelle rådighedsbetingelser i kapitel 2 er som udgangspunkt, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, ikke er tilmeldt som arbejdssøgende eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud. Et medlem, der fx er midlertidigt syg og derfor ikke kan overtage arbejde, er omfattet af bestemmelsen. Medlemmet har ikke pligt til at møde til fx samtaler i jobcenteret, i a-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgiver, så længe medlemmet er syg, og dette er meddelt til jobcenteret. Til § 16, stk. 2 Hvis et medlem ikke står til rådighed igennem en længere periode, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 43. Der kan være tale om meget lang tids sygdom, eller at medlemmet ikke har ønsket at stå til rådighed, fx fordi medlemmet gentagne gange har holdt ferie ud over ferielovens rammer. Hvis et medlems sygdom må anses for at være varig og for at have medført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 43. Se vejledningen til § 38. Til § 17 Hvis et medlem ikke senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende har et godkendt CV på Jobnet, og dette skyldes medlemmet, skal medlemmet udelukkes fra dagpenge, fra udløbet af 2-ugers-fristen og indtil medlemmet har et godkendt CV. Til § 18 Et medlem, som af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen, er indkaldt skriftligt og personligt til en samtale eller aktivitet, og som udebliver fra samtalen, skal udelukkes fra dagpenge fra den dag, medlemmet udebliver, til den dag, medlemmet henvender sig til jobcenteret, anden aktør eller a-kassen om udeblivelsen. Dette gælder uanset grunden til udeblivelsen. Det gælder også samtaler, som et medlem selv har booket. Undtaget herfra er dog, hvis udeblivelsen skyldes: 1) At medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet på tidspunktet for samtalen eller aktiviteten er i arbejde, skal til ansættelsessamtale, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i et andet møde eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen. 2) Ferie, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest 14 dage før ferien begynder, og inden jobcenteret, anden aktør eller a-kassen har indkaldt medlemmet til den pågældende samtale eller aktivitet. 3) Sygdom, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens begyndelse. 4) At medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens begyndelse. Det er en betingelse, at ferien, sygemeldingen eller den manglende pasningsmulighed er registreret hos jobcenteret/i det fælles datagrundlag. Hvis et medlem holder en enkelt feriedag, gælder 14-dages fristen ikke. Hvis medlemmet ikke har meddelt feriedagen til jobcenteret på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten, selv om det, medlemmet er indkaldt til, skal foregå på feriedagen. Ved ferie på enkeltdage forstås, at et medlem alene holder ferie fx en onsdag. Holder medlemmet fx ferie fredag og mandag, er der ikke tale om ferie på to enkelte dage, men om sammenhængende ferie, da medlemmet ikke har en periode, hvor medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet mellem de to feriedage. Et medlem har efter §§ 3, 7, 8 og 16 ikke ret til dagpenge for de dage, hvor medlemmet er syg, holder ferie eller har pasningsproblemer inden for daginstitutionernes åbningstid. Efter § 21 kan der dog under visse betingelser udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom. Et medlem skal ikke udelukkes for ret til dagpenge efter § 18, når medlemmet udebliver fra en samtale om et arbejde, som pågældende er henvist til hos en arbejdsgiver. Udeblivelsen skal derimod behandles som et afslag på arbejde, som pågældende er henvist til. Til § 19, stk. 1 Et medlem, som udebliver fra et tilbud, som medlemmet er begyndt på, skal udelukkes fra dagpenge den dag eller de dage, som pågældende udebliver, og indtil medlemmet igen deltager i tilbuddet. Dette gælder som udgangspunkt uanset grunden til udeblivelsen. Undtaget herfra er dog, hvis udeblivelsen skyldes: 1) At medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet på tidspunktet for udeblivelsen fra tilbuddet er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale, eller deltager i en samtale eller en aktivitet, som medlemmet er indkaldt til af a-kassen, jobcenteret eller anden aktør. 2) Ferie, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest 14 dage før ferien begynder, og inden jobcenteret eller anden aktør har afgivet tilbuddet til medlemmet. 3) Sygdom, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest samtidig med udeblivelsen. 4) At medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret senest samtidig med udeblivelsen. I forhold til ferie, sygdom og pasningsproblemer se vejledningen til § 18. Medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med tilbudsstedets egne regler og procedurer. Hvis et medlem har rådighedshindringer, som betyder, at medlemmet ikke har ret til dagpenge i en periode, jf. § 16, fx fordi medlemmet er rejst kortvarigt til udlandet eller midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn, skal der ikke også ske særskilt sanktionering af udeblivelsen efter § 19. Hvis et medlem anses for at have afslået eller være ophørt med et tilbud på grund af udeblivelser, skal afslaget eller ophøret behandles efter reglerne om selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Til § 19, stk. 2 Medlemmet har ikke pligt til at deltage i tilbuddet, hvis medlemmet har begrundet fravær fra tilbuddet. Det gælder, hvis medlemmet har fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold. Det kan være tilfældet, hvis dagpengemodtageren skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem, skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn, har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag. Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere årsagen til udeblivelsen i de tilfælde, hvor det er muligt. Medlemmet skal give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette undtagelsesvis ikke kræves af tilbudsstedet. Dette skal ske forud for udeblivelsen eller i forbindelse med udeblivelsen. Hvis medlemmet først efter udeblivelsen giver besked, vil medlemmet som udgangspunkt ikke have begrundet fravær, og skal derfor sanktioneres for udeblivelsen. Til § 19, stk. 3 Medlemmet anses for at deltage i tilbuddet igen, når medlemmet igen er mødt op i tilbuddet. Hvis medlemmet ikke har mulighed for at møde op i tilbuddet på grund af forhold hos tilbudsstedet, fx ferielukning eller helligdage, anses medlemmet for at deltage i tilbuddet, når pågældende har givet besked til tilbudsstedet om, at pågældende igen agter at deltage. Til § 20 Hvis medlemmet ikke har en digital adgang eller adgang til anden privat digital adgang, må medlemmet benytte sig af offentligt tilgængelige digitale adgange - fx på biblioteket eller i jobcenteret, når medlemmet skal raskmelde sig på Jobnet. Det skyldes medlemmets forhold, hvis medlemmet fx på grund af problemer med den digitale adgang ikke raskmelder sig på Jobnet. Tilfælde, hvor den manglende raskmelding ikke skyldes medlemmets forhold, kan fx være, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket den dag, medlemmet forsøgte at raskmelde sig. Medlemmet skal i så fald snarest muligt raskmelde sig, når Jobnet igen er åben. Kapitel 3 Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer Dagpenge under de første 14 dages sygdom Til § 21 Det fremgår af § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag, jf. § 21, stk. 1, og vejledningen hertil. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. Ydelsen udbetales for hele dage. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, ikke være aktivt jobsøgende og ikke stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Der er således tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at man skal stå til rådighed for at have ret til dagpenge. Vedrørende afgrænsning af arbejde på nedsat tid henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Til § 21, stk. 1 Medlemmet skal forud for sygdommen være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Medlemmet skal dermed have tilmeldt sig jobcentret før pågældende melder sig syg. Der stilles dog ikke krav til, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge før sygemeldingen. I perioden med sygdom skal medlemmet dog ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, jf. § 6. Et medlem kan derfor få dagpenge under de første 14 dages sygdom, selv om pågældende ikke er tilmeldt som arbejdssøgende. Til § 21, stk. 2 Retten til dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen. Medlemmet skal dermed melde sig syg på første sygedag for at kunne få udbetalt dagpenge fra dette tidspunkt. Medlemmet kan tidligst få dagpenge under sygdom fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen. Sygemeldingen sker til a-kassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på »Min Side« på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller a-kassen. Sygemeldingen bliver på den måde registreret i det fælles datagrundlag. Hvis medlemmet melder sig syg på et senere tidspunkt end første sygedag, kan pågældende først få dagpenge under sygdom fra tidspunktet for sygemeldingen. Medlemmet kan ikke få almindelige dagpenge fra første sygedag til datoen for sygemeldingen, fordi medlemmet ikke kan stå til rådighed, mens pågældende er syg. Medlemmet kan dog få dagpenge fra første sygedag, hvis der foreligger særlige undskyldende forhold for den manglende sygemelding, jf. § 21, stk. 3. De 14 dage, som medlemmet kan få dagpenge under sygdom, regnes fra første sygedag, selv om medlemmet først melder sig syg til a-kassen på et senere tidspunkt. Eksempel: Et medlem, som bliver syg den 1. august, men som først melder sig syg den 3. august, kan tidligst få udbetalt dagpenge under sygdom fra den 3. august. 14-dagesperioden løber dog fra den 1. august, og medlemmet vil således alene kunne få udbetalt dagpenge under sygdom til og med den 14. august. Til § 21, stk. 3 Et medlem kan som udgangspunkt ikke få dagpenge under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen. A-kassen kan dog udbetale dagpenge under sygdom fra første sygedag, selv om medlemmet ikke har meldt sig syg, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmets sygemelding ikke er sket rettidigt. En fyldestgørende grund kan f.eks. være, at medlemmet af helbredsmæssige årsager, herunder ved hospitalsindlæggelse, ikke har kunnet sygemelde sig tidligere. Det er et krav, at f.eks. hospitalsindlæggelsen er en direkte årsag til, at medlemmet ikke har kunnet melde sig syg rettidigt, og at medlemmet melder sig syg, når det er muligt. A-kassen skal foretage en konkret vurdering af medlemmets oplysninger om den konkrete grund, som forhindrede sygemeldingen, og om den kan anses for at være fyldestgørende og kan have forhindret medlemmet i at melde sig syg rettidigt. Til § 21, stk. 4 Det er en betingelse, at medlemmet ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var ramt af sygdom. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis medlemmet ikke var blevet ramt af sygdom – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv. Et medlem, som får dagpenge under de første 14 dages sygdom, har i perioden med dagpenge under sygdom ikke pligt til at overtage henvist arbejde, søge arbejde, booke samtaler og møde til samtaler og aktiviteter samt deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§ 7-9 og 12-14. Medlemmet skal således hverken møde til samtaler eller aktiviteter i jobcentret, anden aktør eller a-kassen, jf. § 12, mens pågældende får dagpenge under sygdom. Medlemmet har heller ikke pligt til at møde til og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til § 21, stk. 5 Det grundlæggende krav om, at et medlem skal have ophold i Danmark for at kunne få dagpenge, kan i særlige tilfælde fraviges i perioden med sygdom. Det gælder de tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindrer hjemrejsen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ferie, eller hvor medlemmet er til en ansættelsessamtale i udlandet. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det gælder også i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling i udlandet, som medlemmet ikke kan få her i landet. Opholdskravet kan derudover fraviges, når der foreligger andre helt særlige omstændigheder, som bevirker at medlemmet ikke opholder sig i Danmark. Et medlem kan få dagpenge under de første 14 dages sygdom, hvis årsagen til medlemmets ophold i udlandet er, at medlemmet forud for sygdommen har fået udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004. Det følger af § 4, at disse medlemmer er undtaget fra bopæls- og opholdskravet. De nærmere retningslinjer for udbetaling af dagpenge i medfør af artikel 64 og artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 fremgår af vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. Da udbetalingen af dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet ellers ville være berettiget til dagpenge, kan der i forbindelse med eksport af dagpenge under jobsøgning i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne kun udbetales dagpenge under sygdom i perioden i PD U2. Et medlem, som har fået forlænget fristen for tilmelding til jobcenteret i Danmark i tilfælde af sygdom, har dog ret til dagpenge i den periode, a-kassen har forlænget perioden efter bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Medlemmet vil dermed have ret til dagpenge under de første 14 dages sygdom i den periode, hvor a-kassen har forlænget fristen, selv om perioden i PD U2 er udløbet. Et medlem, som forud for sygdommen får udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004 under arbejdssøgning i et andet EØS-land, er afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, og kan derfor ikke registrere sygefraværet på »Min side« på Jobnet. Medlemmet skal i disse tilfælde kontakte a-kassen. Mindre intensiv indsats Til § 22 Reglerne om en mindre intensiv indsats fremgår af kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler er et medlem omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis medlemmet kan dokumentere, at medlemmet inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid eller fleksjob, eller skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension eller folkepension, eller hvis medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. I den periode kontaktforløbet varetages a-kassen er det a-kassen, der vurderer, om et medlem er omfattet af en mindre intensiv indsats. Når kontaktforløbet overgår til jobcenteret, er det jobcenteret, der foretager vurderingen. Selvom medlemmet opfylder betingelserne for at være omfattet af en mindre intensiv indsats, kan jobcenteret eller a-kassen ud fra en konkret vurdering beslutte, at medlemmet fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, hvis der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive omfattet af den mindre intensive indsats, der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for medlemmets fagområde, eller det fortsat vil være en fordel for medlemmet at være omfattet af en almindelig indsats. Et medlem, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, er fritaget for at deltage i jobsamtaler som led i kontaktforløbet i jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør, men har fortsat pligt til at oprette et cv. For et medlem, der skal have godkendt et cv, mens pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal a-kassen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Til § 22, stk. 4 Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, har pligt til at overtage al henvist rimeligt arbejde. Puljen til uddannelsesløft - tilbud om en erhvervsuddannelse Til § 23 Reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft fremgår af § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt arbejdsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medlemmet skal fortsat stå til rådighed for den aktive indsats i øvrigt, herunder deltage aktivt i tilbuddet og deltage i kontaktforløbet, herunder deltage personligt i samtaler og aktiviteter, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret. Da medlemmet ikke har pligt til at søge job og stå til rådighed for henvist arbejde, skal medlemmet dog ikke rådighedsvurderes, så længe medlemmet deltager i tilbuddet. Puljen til uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv Til § 24, stk. 1 Reglerne om tilbud om uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om uddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til § 24, stk. 2 Medlemmet ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis der af andre grunde opstår tvivl om medlemmets rådighed har medlemmet pligt til at møde til at deltage i en rådighedssamtale, som a-kassen har indkaldt til. Til § 24, stk. 3 Deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er frivilligt, og medlemmet har under tilbuddet ikke pligt til deltage i andre tilbud. Det gælder også andre tilbud, som allerede er påbegyndt. Medlemmet har dog fortsat pligt til at deltage i kontaktforløbet. Jobrettet uddannelse Til § 25 Et medlem, der deltager i jobrettet uddannelse, er fritaget fra rådighed. Med fritagelsen for rådighed menes, at de dage, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, vil der ikke være nogen rådighedsforpligtelse. Et medlem, der deltager i jobrettet uddannelse på deltid, er omfattet af de almindelige regler om pligten til at deltage i samtaler og være aktiv i sin jobsøgning for de timer, hvor medlemmet ikke har undervisning. Under deltagelse i jobrettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil ved tilrettelæggelse af indsatsen. Det vil dog være et krav, at medlemmet er tilmeldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse, og at medlemmet har registreret fyldestgørende cv-oplysninger på jobnet. Orlov Til § 26, stk. 1 Der er tale om, at et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed, fordi medlemmet vender tilbage fra et ophold i udlandet. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet. Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, står medlemmet ikke til rådighed. Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet tager orlov fra arbejdet for at gå på uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Til 26, stk. 2 Reglen betyder, at medlemmet kun kan få dagpenge, hvis ledighedsperioden er over 4 uger. Borgerligt ombud mv. Til § 27 Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse er fx hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv. Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet har hverv, der er nævnt i lovens § 53, stk. 14, nr. 2. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53. Bestemmelsen omfatter dog hverv, der er nævnt i § 53, stk. 14, nr. 2. Hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet. Kapitel 4 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest Til § 29 En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel, når et ansættelsesforhold er omfattet af en lov eller en kollektiv overenskomst eller aftale, hvorefter der gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. I relation til § 29 anses en arbejdsgiver derfor for at have krav på et opsigelsesvarsel, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansættelsesforhold. Når der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt (dvs. uden aftale om det modsatte) gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, er retten til supplerende dagpenge betinget af, at der bliver indsendt en frigørelsesattest, der skal være underskrevet af arbejdsgiveren, eller en kontrakt, et ansættelsesbevis eller lignende med den indbyggede frigørelsesattest, jf. § 29, stk. 2, nr. 2, medmindre medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, jf. § 29, stk. 2, nr. 1. Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag. Ansættelsen regnes for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at medlemmet først begynder i beskæftigelsen på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere. Hvis medlemmet selv tilrettelægger sit arbejde og ikke har pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter, vil arbejdet være omfattet af § 29, stk. 2, nr. 1. Dokumentationen herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren eller en ansættelseskontrakt. Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel som eksempelvis kirkesanger eller fritidsunderviser, kan som udgangspunkt ikke frit placere sit arbejde. Medlemmet skal derfor have en frigørelsesattest. 5-ugers-fristen løber først fra og med den dag, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis der fx er aftalt en prøvetid, har arbejdsgiveren som udgangspunkt først krav på et opsigelsesvarsel efter den aftalte prøvetid. Under prøvetiden har medlemmet ret til supplerende dagpenge. Når prøvetiden er slut, begynder 5-ugers-fristen at løbe. Hvis a-kassen ikke får dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, inden 5-ugers-fristens udløb, har medlemmet ikke ret til supplerende dagpenge for perioden fra, hvor 5-ugers-fristen begynder at løbe. I så fald kan medlemmet først få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen får dokumentationen. 5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb har meddelt, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt bliver sendt til a-kassen. Det er en betingelse, at a-kassen modtager stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation inden for 5-ugers-fristen. Kapitel 5 Forbehold af arbejdskraft Til § 30 Sæsonarbejde kan være arbejde, som er betinget af årstiderne. Det kan også være arbejde, hvor der på grund af arbejdets karakter hvert år er en eller flere perioder uden løn. Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet arbejdsfri perioder i disse ansættelsesforhold typisk vil være forudsigelige. Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Der kan være tilfælde, hvor et medlem får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men ikke arbejder hele året. A-kassen skal da undersøge, om medlemmet derved har begrænset sin rådighed for en bestemt arbejdsplads eller en bestemt arbejdsgiver. Som eksempel på forbehold af arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads kan nævnes arbejde inden for undervisningssektoren. Ved vurderingen af om arbejdet er omfattet af § 30 indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde. Der skal o

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner