LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10173/2023

    RETSINFO 10173/2023 — Andelshaveres ejerandele ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven - vedtægtsændring, skattepligt og udlodning

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Spørger ønskede bekræftet, at en vedtægtsændring ikke medførte afståelse for andelshaverne i Spørger efter aktieavancebeskatningsloven, at Spørger uændret var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og at der ikke var skattemæssige konsekvenser for andelshavere, der ikke modtog en udlodning, og at det ikke fik skattemæssige konsekvenser for Spørger, at visse andelshavere ikke modtog en udlodning. Skatterådet fandt, at andelshaverne i Spørger ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da andelshaverne ikke ejede en andel i Spørger eller havde ret til en andel af Spørger ved dennes opløsning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, da andelshaverne ikke var omfattet af loven. Skatterådet bekræftede, at Spørger uændret var omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da dette ikke blev ændret på ved vedtægtsændringen. Skatterådet fandt, at andelshaverne, der ikke havde indsendt de nødvendige oplysninger for at modtage en udlodning, ikke havde erhvervet ret til en udlodning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at der ikke ville være skattemæssige konsekvenser for andelshavere, der ikke modtog en udlodning, og for Spørger, at visse andelshavere ikke modtog en udlodning. Skatterådsmøde 21. november 2023 - SKM2024. 48. SR Spørgsmål 1. Kan det bekræftes, at Vedtægtsændringen (som defineret nedenfor) ikke medfører nogen beskatning af Spørgers andelshavere efter aktieavancebeskatningsloven? 2. Kan det bekræftes, at Spørger uanset Vedtægtsændringen vedbliver at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6? 3. Kan det bekræftes, at andelshavere, som ikke modtager udlodning, ikke skal beskattes heraf, ligesom at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for Spørger, at visse andelshavere ikke modtager udlodning? Svar 1. Ja 2. Ja 3. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold 1.1 Kort beskrivelse af Spørger og Spørgers koncern Spørger er juridisk et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b. A.), og driver en del af sin virksomhed igennem en række datterselskaber, som typisk er danske aktieselskaber eller tilsvarende kapitalselskaber. Spørgers koncern i Danmark har ca. X kunder med direkte tilknytning til Spørgers virksomhed. Organisatorisk og ledelsesmæssigt er Spørger opbygget helt traditionelt for et andelsselskab af Spørgers størrelse. Spørgers øverste formelle organ er repræsentantskabet, hvis medlemmer vælges af og blandt andelshaverne i Spørger. Spørgers andelshavere er alle tilsluttede elnettet ejet og drevet af Spørgers netvirksomhed. Spørgers repræsentantskab, der træffer beslutninger på vegne af andelshaverne, herunder vælger Spørgers bestyrelse og træffer beslutninger om vedtægtsændringer mv. 1.2 Den påtænkte Vedtægtsændring Spørgers vedtægter giver i dag ikke andelshaverne nogen ejerandel (andelsret) til Spørgers formue. Derfor har hverken andelshaverne (eller nogen andre) ret til eller mulighed for via udlodninger at få andel i Spørgers løbende overskud eller formue. Andelshaverne er heller ikke underlagt nogen hæftelse for Spørgers forpligtelser. Det påtænkes at vedtage en vedtægtsændring, der overordnet skal tilsikre, at Spørger ekstraordinært kan udlodde en del af sit overskud for 2022 til andelshaverne ("Vedtægtsændringen"). Vedtægtsændringen vil alene omfatte udlodning af en del af overskuddet for 2022, og udlodningen vil være underlagt godkendelse i Spørgers bestyrelse. Muligheden for at vedtage udlodningen er påtænkt at bortfalde igen den 1. januar 2024. Der er således alene tale om en mulig, enkeltstående udlodning af en del af 2022-overskuddet, begrundet i det meget store overskud, der blev genereret i 2022, samtidig med at andelshaverne - ligesom resten af befolkningen - havde store udgifter til energi i 2022. Spørgers vedtægter med den påtænkte ændrede ordlyd som følge af Vedtægtsændringen markeret er vedlagt denne anmodning som Bilag 1 (forelægges ikke for Skatterådet). 1.3 Udlodning til andelshaverne Efter at Vedtægtsændringen er vedtaget, kan bestyrelsen i Spørger indstille til repræsentantskabet, at der udloddes udbytte af en vis størrelse. Bestyrelsens indstilling forventes i givet fald udformet som følger: " Bestyrelsen indstiller, at der kan foretages en udlodning på DKK [ * ] til enhver, der er andelshaver pr. [ * ] 2023, svarende til en samlet udlodning på op til DKK [ * ] i alt. Udlodningen er i forhold til den enkelte andelshaver betinget af, at andelshaveren - senest den [ * ] 2024 over for selskabet godtgør sin andelshaverstatus på beslutningstidspunktet, jf. vedtægternes § 3.1, og - senest den [ * ] 2024 skriftligt over for selskabet anviser en bankkonto, som udlodningen kan udbetales til med frigørende virkning for selskabet. Andelshavere, der ikke opfylder disse betingelser, erhverver ikke ret til udlodningen. " Den påtænkte model er således, at andelshaverne efter vedtagelse af bestyrelsens indstilling underrettes om beslutningen og betingelserne for den enkelte andelshaver for at modtage udlodning. Andelshavere, som ikke fremkommer med de krævede oplysninger inden for den fastsatte frist, vil ikke modtage udlodning, og denne del af udlodningen tilgår Spørgers egenkapital til anvendelse som led i Spørgers strategi, herunder investeringer til fremme af vedvarende energi. Uddrag af selskabets vedtægter af 25. august 2020: "(…) 3. ANDELSHAVERE OG SELSKABETS VIRKSOMHED 3.1 Andelshaver er enhver fysisk eller juridisk person, der inden for det i vedtægternes bilag 1 fastlagte geografisk område, aftager el og har rådighed over en installation, som er tilsluttet et elnet, som ejes af selskabet eller af et med selskabet koncernforbundet selskab. Såfremt flere personer har rådighed over den samme installation tilsluttet et elnet og i øvrigt opfylder kriterierne for at være andelshaver, skal disse personer anses som én andelshaver. 3.2 Selskabet kan udøve sin virksomhed gennem datterselskaber og ved at deltage i andre selskaber og fællesskaber i ind- og udland. Selskabet kan have ikke-andelshavere som kunder, herunder X, ligesom selskabets virksomhed kan udøves uden for det i pkt. 3.1 fastlagte geografiske område. 3.3 Andelshaverne hæfter ikke for selskabets gæld, og selskabets formue må ikke udbetales til andelshaverne. 3.4 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen del af selskabets formue. 4. REPRÆSENTANTSKABET 4.1 Repræsentantskabet har den højeste myndighed i alle selskabets anliggender inden for de i lovgivningen og nærværende vedtægter fastsatte grænser. 4.2 Repræsentantskabet består af: - repræsentantskabsmedlemmer valgt af og blandt andelshaverne i overensstemmelse med pkt. 5 - repræsentantskabsmedlemmer udpeget af kommunerne i overensstemmelse med pkt. 6 - tepræsentantskabsmedlemmer udpeget af bestyrelsen i overensstemmelse med pkt. 7. 5. VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET 5.1 Andelshaverne inddeles i valgområder. Et valgområde skal have mindst X andelshavere og skal følge kommunegrænserne i det i pkt. 3.1 fastlagte område. Såfremt antallet af andelshavere i et valgområde er mindre end X, indgår andelshaverne i et andet valgområde efter bestyrelsens beslutning. 5.2 Andelshaverne i et valgområde vælger et repræsentantskabsmedlem for hver påbegyndt X andelshavere i valgområdet. (…) 15. BESTYRELSE 15.1 Repræsentantskabet vælger X medlemmer til bestyrelsen efter pkt. 15.2 - 15.7, og medarbejderne vælger X medlemmer til bestyrelsen efter pkt. 15.8. (…) 20.3 Selskabets indtægter eller overskud må udelukkende anvendes til selskabets formål, og det årlige overskud må ikke udbetales til andelshaverne. (Den påtænkte vedtægtsændring i ny 20.4) 20.4 I 2023 kan repræsentantskabet med [simpel/kvalificeret majoritet] uanset punkt 20.3 konkret beslutte, at et beløb, der ikke må overstige overskuddet realiseret af selskabet i 2022, udloddes til alle der er andelshavere på datoen for beslutningen, idet der dog ikke kan udloddes et højere beløb end indstillet af bestyrelsen. Enhver udlodning skal ske med et lige stort beløb til hver andelshaver. Dette punkt 20.4 bortfalder den 1. januar 2024. 21. OPLØSNING 21.1 Såfremt repræsentantskabet med det i pkt. 13.2 eller 13.3 nævnte kvalificerede flertal har truffet beslutning om opløsning af selskabet, skal repræsentantskabet vælge en eller flere likvidatorer til at gennemføre opløsningen. Likvidator træder i stedet for selskabets bestyrelse og direktion. 21.2 Selskabslovens regler om likvidation finder anvendelse med de fornødne tillempninger. 21.3 Afsluttende likvidationsregnskab skal godkendes af repræsentantskabet. 21.4 Selskabets formue skal tilfalde det selskab, der viderefører selskabets virksomhed. (…) ". Spørgers opfattelse og begrundelse Spørgsmål 1 Det bedes bekræftet, at Vedtægtsændringen ikke udløser nogen beskatning af andelshaverne i Spørger efter aktieavancebeskatningsloven. Det præciseres, at spørgsmål 1 angår beskatning som følge af Vedtægtsændringen som sådan. Spørger er opmærksom på, at evt. udloddede beløb skal beskattes hos andelshaverne som personlig indkomst. Vedtægtsændringer i kapitalselskaber mv. kan i visse tilfælde medføre, at ejerandelene skifter identitet i et sådant omfang, at ejerandelene skattemæssigt anses for afstået og genanskaffet med potentielle skatteretlige konsekvenser for selskabsdeltagerne. Principperne for dette følger af forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven (lovforslaget til L 78 (2005/06)). Af de specifikke bemærkninger til § 30 i lovforslaget fremgår det (vores understregning): " Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne , og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk. Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder , f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse. " Ud over at der skal være foretaget så betydelige ændringer, at ejerandele skifter identitet, er det altså en betingelse for at statuere skattemæssige afståelse som følge af en vedtægtsændring, at der sker en " forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder ". Dette er også tiltrådt i praksis, jf. f.eks. SKM2008. 232. SR og SKM2021. 201. SR. Vedtægtsændringen i Spørger vil ikke indebære nogen forskydning af rettigheder mellem andelshaverne i Spørger. Dette følger også allerede af, at andelshaverne i Spørger i dag ikke har nogen andelsret til Spørgers formue, hvorfor de logisk ikke kan afstå noget. Både før og efter Vedtægtsændringen vil alle andelshavere have præcis de samme rettigheder, og idet rettighederne tilknyttet andelene i Spørger følger den enkelte elnet tilslutning, vil der ikke være nogle andelshavere, der har flere andele end andre, og som vil kunne siges at drage større fordel af en udbytteudlodning end andre. Vedtægtsændringen alene angår udlodning af en del af overskuddet fra 2022 og ikke nogen anden del af Spørgers formue. Bestemmelsen om mulighed for udlodning bortfalder igen automatisk og er altså ikke en blivende ændring af Spørgers vedtægter. Spørger har som anført en meget bred kreds af andelshavere. Det følger af de ovenfor citerede forarbejder, at ejersammensætningen skal tillægges vægt, når det skal afgøres, om en vedtægtsændring skattemæssigt medfører afståelse. Dette fremgår ligeledes af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning (2023-1), afsnit C. B. 2.1.4.8, hvoraf fremgår (vores understregning): " I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved. " Disse betragtninger kan også genfindes i praksis. Der kan bl.a. henvises til SKM2017. 577. SR samt SKM2020. 354. SR (der begge omhandlede vedtægtsændring foretaget i forbindelse med en børsintroduktion). Spørger har ca. X andelshavere. Spørger har således en overordentlig bred ejerkreds, og der er ikke noget generelt interessesammenfald mellem Spørgers mange andelshavere. Endvidere følger det af Spørgers vedtægter, at alle andelshavere er tillagt én stemme, jf. pkt. 5.4 i vedtægterne. Der er således ingen andelshavere, der kan yde nogen speciel indflydelse over Spørger. Ovenstående underbygger, at vedtægtsændringen ikke sigter mod at skabe en formueoverførsel mellem nogle af andelshaverne, hvilket princippet om afståelsesbeskatning tilsigter at fange. Da der ikke sker nogen økonomisk forrykkelse mellem andelshaverne, er det Spørgers opfattelse, at Vedtægtsændringen ikke medfører nogen skattemæssig afståelse. På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke som følge af Vedtægtsændringen vil ændre skattemæssig status, og at Spørger dermed vil vedblive at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse og omfatter juridiske enheder, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c,´ eller fondsbeskatningslovens § 1. Såfremt en juridisk enhed ikke opfylder betingelserne for at falde ind under de foran nævnte bestemmelser, vil den som udgangspunkt falde ind under selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det er tillige en betingelse, at den juridiske enhed er et selvstændigt skattesubjekt og således ikke er skattemæssigt transparent. Skattedepartementet har i TfS 1984, 434 udtalt nogle generelle kendetegn, der tilsiger, hvad der taler for, at en juridisk enhed er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse betragtninger er gentaget i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning (2023-1), afsnit C. D. 1.1.12, hvoraf det fremgår, at det taler for, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, hvis: - Den enkelte deltager kun hæfter med sit indskud (hvis et sådant findes), - enheden har mange deltagere (spredt ejerkreds), - deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre, - sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. en generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse, - optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri, - en deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue, og - sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. Af samme afsnit i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning fremgår det, at en række kriterier taler imod, at en enhed omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og i stedet skal anses som skattemæssigt transparent, herunder særligt hvis deltagere hæfter ubegrænset. Det er Spørgers opfattelse, at Spørger også efter Vedtægtsændringen uændret opfylder alle de ovenfor oplistede kriterier, hvorfor Spørger uændret skal anses for at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det bemærkes, at Spørger ikke omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e og 2h, idet Spørger ikke driver den anførte virksomhed (som er placeret i Spørgers datterselskaber), ligesom Spørger ikke kan være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet Spørger hverken før eller efter Vedtægtsændringen vil fordele sit overskud i forhold til deltagernes indskudte kapital - Spørger kan alene udlodde et enkeltstående ekstraordinært udbytte, som vil være lige for alle andelshavere med en tilslutning og ikke baseres på indskudt kapital. Der kan henvises til SKM2013. 650. SR og SKM2014. 613. LSR, som begge fandt andelsboligforeninger skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, selvom foreningerne i visse tilfælde kan tillade udlodninger til deres andelshavere. Den skattemæssige klassifikation af lignende juridiske enheder som Spørger er tillige behandlet i bl.a. det bindende svar i SKM2020. 59. SR om en omstrukturering af visse forsyningsselskaber, der selskabsretligt var organiseret som andelsselskaber (a.m.b.a.). I afgørelsen tiltrådte Skatterådet, at en enhed, hvis (i) eneste aktivitet var ejerskab af kapitalandele i et aktieselskab (forsyningsselskabet), (ii) ejerkreds bestod af forbrugerne i forsyningsselskaberne, (iii) deltagere ikke hæftede personligt, og (iv) andelshavere blev optaget ud fra objektive kriterier, og hvor en andelshavers udtræden var uden retslig betydning for enhedens beståen, skattemæssigt skulle klassificeres som en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det bedes bekræftet, at de andelshavere, der ikke modtager udlodning, ikke skal beskattes heraf, ligesom det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for Spørger, at visse andelshavere ikke modtager udlodning. Det er udgangspunktet i dansk skatteret, at en indtægt skal indtægtsføres, når den er endeligt retserhvervet. Det er Spørgers opfattelse, at udlodningen fra Spørger først retserhverves af den enkelte andelshaver, når denne har opfyldt forpligtelsen til at indsende oplysninger til Spørger og dermed bliver berettiget til udlodning, jf. beskrivelsen af proceduren for udlodningen i afsnit 1.3 ovenfor. Det følger af praksis, at andelshaveren principielt kan blive beskattet af ikke-modtagne udlodninger, hvis andelshaveren har foretaget et såkaldt "dispositivt afkald" (altså et afkald, hvorved andelshaveren disponerer over "sin" andel af en udlodning til fordel for en nærmere angiven alternativ modtager). Det er Spørgers opfattelse, at dette klart ikke er tilfældet i denne sag, idet der netop ikke gives noget dispositivt "afkald", men vil være tale om, at andelshaveren slet ikke får del i udlodningen, da andelshaveren ikke opfylder de fastsatte betingelser. Andelshaveren træffer ikke - og kan ikke træffe - nogen beslutning om, hvordan udlodningen skal bruges, såfremt andelshaveren ikke modtager den, og beløb, der ikke udloddes, forbliver i Spørger og indgår i Spørgers egenkapital, som det ville være tilfældet, hvis der ikke blev foretaget nogen udlodning. Tilsvarende er det Spørgers opfattelse, at Spørger ikke skal beskattes af den del af udlodningen, som forbliver i Spørger som følge af, at andelshavere ikke opfylder betingelserne for at modtage udlodning. Spørger er i øvrigt under alle omstændigheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 (jf. spørgsmål 2 ovenfor) og således alene skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst. På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 3 skal besvares med "Ja". Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Vedtægtsændringen (som defineret nedenfor) ikke medfører nogen beskatning af Spørgers andelshavere efter aktieavancebeskatningsloven. Begrundelse Spørger ønsker bekræftet, at en vedtægtsændring for andelshaverne i Spørger ikke vil udløse afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. En vurdering, om der er tale om en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 30, forudsætter, at der er tale om ejerandele, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. Det første, der skal vurderes, er derfor, om andelshavernes andele er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. I aktieavancebeskatningsloven fra 1981 (Lov nr. 295 af 10/06/1981) og i efterfølgende aktieavancebeskatningslove har der været en henvisning til, at loven også omfattede "andelsbeviser". Følgende fremgår af den gældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 1, og stk. 2: " Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. (…). " I den konkrete sag er Spørger registret som et A. M. B. A, dvs. et andelsskab med begrænset ansvar. Spørger beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. I Lov om erhvervsdrivende virksomheder (Erhvervsvirksomhedsloven) fremgår følgende i § 4 om et andelsselskab: " Ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere , leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden. " (Skattestyrelsens understregning) I forarbejderne til § 4 (LFF 1993-11-24 nr. 84) fremgår det, at: " Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et andelsselskab, vil der blive lagt vægt på, at vedtægten indeholder det karakteristiske andelsformål, at deltagerkredsen og kapitalgrundlaget er vekslende, samt at der gælder den karakteristiske bestemmelse om fordeling af overskud og et eventuelt likvidationsprovenu. " I Erhvervsstyrelsen vejledning "Virksomheder med begrænset ansvar" fremgår følgende beskrivelse af A. M. B. A i forhold til andelshaverne, at: " Definitionen af selskabsformen i § 4 angiver, at "et andelsselskab er en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller lignende". Desuden skal selskabets afkast enten fordeles blandt deltagerne i forhold til deres andel i omsætningen, eller forblive indestående i selskabet . (Skattestyrelsens understregning) (…) Det klassiske eksempel på andelsformålet kender man fra landbrugssektoren. Producenter af f.eks. mælk eller svinekød afsætter deres produktion til et fælles andelsselskab, som herefter forædler, markedsfører og sælger den samlede produktion videre til aftagerne til den højst mulige pris. Deltagerne (dvs. de enkelte producenter) har fælles interesse i at kunne levere til andelsselskabet til aftalt pris og i at få andel i andelsselskabets overskud i forhold til deres omsætning med andelsselskabet. (Skattestyrelsens understregning) (…) Et andelsselskab vil som oftest have følgende karakteristisk træk: - virksomhedens formål, har til virke at fremme deltagernes fælles interesse. - virksomhedens aktivitet omfatter at deltagerne er aftagere, leverandører eller på anden måde aktive deltagere i selskabets omsætning og aktiviteter. - overskudsdeling og fordeling af likvidationsprovenu sker blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætning. (Skattestyrelsens understregning) - vekslende deltagerantal dvs. mulighed for ind- og udtræden. - Deltagernes indflydelse i selskabets øverste ledelsesorgan sker som udgangspunkt på lige fod, altså efter "hoveder". " Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en "andelshaver" i et A. M. B. A efter vejledningen er en, der får nogle økonomiske rettigheder i forhold til andelsselskabet i form af andel af fx en overskudsdeling og/eller et likvidationsprovenu. Dette understøttes også af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning, der er anført i SKM2023. 34. HR, hvor der i et brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til TRYG er anført følgende: " Styrelsen finder derimod ikke, at selskaberne kan anses for omfattet af definitionen af et andelsselskab i lov om erhvervsdrivende virksomheder jvf lovens § 4, idet selskabernes medlemmer hverken deltager i selskabets overskudsdeling, og der ingen samhandel er mellem selskaberne og medlemmerne. Forsikringsselskaberne og deres kunder, benævnt som medlemmer, har således ikke fælles interesser i selskabernes drift, da en øget overskudsandel i moderselskaberne hverken formelt eller i praksis resulterer i billigere forsikringer. " Som i tilfældet med TRYG, er der heller ikke i Spørgers tilfælde tale om, at det er Spørger, der driver den virksomhed, som andelshaverne er aftagere til. Spørger anfører også selv, at der derimod er tale om, at energivirksomhederne er placeret i Spørgers datterselskaber. I aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, nævnes det, at reglerne for aktier i loven tilsvarende finder anvendelse på "andelsbeviser". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der på baggrund af praksis kan opstilles nogle fællestræk for de nævnte værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 2. I bogen "Aktieavancebeskatning", 3. udgave, 2013, af forfatterne Erik Banner-Voigt og Preben Underbjerg Poulsen, fremgår følgende på side 46: " Fælles for de aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer, der skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, er, at der er tale om ejendomsret til en del af egenkapitalen i selvstændige skattesubjekter. " I "Skatteretten 1", 9. udgave, 2021, af forfatterne Jan Pedersen, Malene Kerzel, Jane Ferniss og Claus Hedegaard Eriksen, fremgår følgende på side 702: " 3.3. Værdipapirer omfattet af Aktieavancebeskatningsloven 3.3.1. Aktier, anparter og lignende værdipapirer Aktieavancebeskatningsloven omfatter aktier, anparter, andelsbeviser i andelsselskaber, omsættelige investeringsbeviser, hvad enten beviset er udstedt af en akkumulerende investeringsforening eller af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. samt lignende værdipapirer, jf. ABL § 1, stk. 2. Udtrykket »lignende værdipapirer« omfatter andele, anparter m.v. og øvrige omsættelige rettigheder i selskaber, som udgør selvstændige skattesubjekter efter reglerne i SEL § 1. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at andelsbeviser er omfattet af loven. Dette gælder ikke alene andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også andele i andelsboligforeninger, andelshaverforeninger etc. Afgrænsningen i forhold til medlemskab af foreninger, sammenslutninger m.v. kan give anledning til problemer. Afgørende vil typisk være, om der foreligger en omsættelig ejerandel i en juridisk person med selvstændig skattesubjektivitet . Udenlandske aktier, andelsbeviser m.v. er omfattet, såfremt de udenlandske værdipapirer ikke er væsensforskellige fra aktiebegrebet i dansk ret. Det er uden betydning, om der er udstedt skriftligt bevis for rettigheden. Det afgørende er som nævnt, om der foreligger en omsættelig ejerandel eller en ret hertil i et selskab, som har selvstændig skattesubjektivitet . Andele i interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende ikke-selvstændige skattesubjekter omfattes derfor ikke af loven. Eventuelle avancer og tab ved afhændelse af andele heri må i stedet beskattes i forhold til den afståede ideelle andel af de underliggende aktiver og passiver, som omfattes af afståelsen. " (Skattestyrelsens understregning) Det fremgår af den citerede litteratur, at der skal være tale om et selvstændigt skattesubjekt og ejendomsret/ejerandel af noget i det selvstændige skattesubjekt. Hvis dette ikke er opfyldt, så er der ikke tale en andel, der kan beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 1. I praksis fra domstolene er der i en række domme taget stilling til, om der skatteretligt blev ejet andele i et selvstændigt skattesubjekt, og hvorvidt disse andele blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Østre Landsret skulle i SKM2001. 11. ØLR tage stilling til, om en likvidationsudlodning fra et gensidigt brandassuranceselskab var omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Østre Landsret udtalte i deres begrundelse følgende: " X-Amts gensidige brandassuranceselskab var en gensidig forsikringsforening omfattet af kap. 21 i lov om forsikringsvirksomhed. Efter foreningens karakter, herunder at medlemmerne ikke har kunnet eje omsættelige andele i foreningen, og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue , kan sagsøgerens medlemsskab af foreningen ikke anses for en formuegenstand en skattepligtig ejer, og således omfattet af statsskattelovens § 5 eller aktieavancebeskatningsloven. Likvidationsudlodningen må i stedet anses for indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. " (Skattestyrelsens understregning) Dommen viser, at det skal tillægges vægt, om der ved "medlemskabet" blev opnået en omsættelig andel i foreningen, og at udtrådte medlemmer skal have en andel i foreningens formue. Der skal med medlemskabet opnås et ejerskab til noget. I SKM2004. 259. HR tog Højesteret stilling til, om en udlodning fra en forening, der var under afvikling, om udlodningen var skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a, omfattet af ligningslovens § 16 A, eller skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Højesteret stadfæstede landsrettens dom med de grunde, der var anført af landsretten. Landsrettens begrundelse i SKM2003. 268. ØLR var følgende: " Udbetalingen af de 400.000 kr. fra Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling til sagsøgeren kan ikke efter foreningens oprindelige eller senere vedtægter anses for en udbetaling af en del af en formue, som sagsøgeren allerede da ejede, hvorfor statsskattelovens § 5 a ikke kan finde anvendelse. Efter vedtægternes § 21 var det den opløsende generalforsamling, der traf bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med foreningens formue. Det enkelte medlem havde ikke forud herfor noget retskrav på, at foreningsformuen skulle fordeles til medlemmerne ved foreningens opløsning. Der forelå således ikke en andelsret til formuen , og ligningslovens § 16 A finder derfor ikke anvendelse på udbetalingen af de 400.000 kr. Udbetalingen må derimod anses som skattepligtig indkomst for sagsøgeren efter statsskattelovens § 4, som giver hjemmel til beskatning af denne indkomst. " (Skattestyrelsens understregning) Dommen viser, at hvis der ikke er et retskrav på en andel en foreningsformue ved opløsning af den, så er der ikke en andelsret til den. I dommen medførte det, at ligningslovens § 16 A ikke kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om en andelsret til formuen. I en dom fra i år har Højesteret i SKM2023. 34. HR taget stilling til, hvad der kendetegner et værdipapir, der anses for en ejerandel af et selvstændigt skattesubjekt, herunder hvornår afkast af dette værdipapir er omfattet af ligningslovens § 16 A, og hvornår en ejerandel er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. I dommen udbetalte et selskab efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer, der var forsikringstagere i koncernselskab, der var et A/S. Sagen angik, om udbetalingerne hos medlemmerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst. I SKM2023. 34. HR foretog Højesteret en vurdering af, om et værdipapir efter en samlet vurdering havde de nødvendige ligheder med en aktie og andelsbeviser. I Højesterets begrundelse henviser Højesteret til betænkningen nr. 858/1978 om beskatning af aktieavancer. " Udtrykket »lignende værdipapirer« i ligningslovens § 16 A, stk. 1, er ikke defineret i loven eller dens forarbejder, men må indebære, at der skal være tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering har relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Udtrykket anvendes også i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, og i betænkning nr. 856/1978 om beskatning af aktieavancer, der ligger til grund for loven, er det om samme udtryk i den tidligere bestemmelse i § 2, nr. 6, i lov om særlig indkomstskat anført, at værdipapiret skal give indehaveren en egentlig andelsret i det pågældende selskab, således at vedkommende er lodtager til en del af selskabets formue . " (Skattestyrelsens understregning) Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesteret bruger henvisningen til at vise, hvad der er et grundlæggende træk for et værdipapir, der er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og da formuleringen ligner den i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, hvad der omfattes af en avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Værdipapiret skal give indehaveren en andelsret med ret til en andel af selskabets formue. Skattestyrelsen skal henvise til, at aktieavancebeskatningslovens formål er at beskatte gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Dette formål kommer til udtryk i aktieavancebeskatningslovens kapital 6, der omhandler "Opgørelse af gevinst og tab". For at kunne opgøre en gevinst eller et tab, skal der fastsættes en anskaffelsessum og en afståelsessum. Skattestyrelsen skal fremhæve, at der ikke ved ind- og udtræden af forholdet til Spørger fastsættes et beløb, der kan sidestilles med en anskaffelsessum og en afståelsessum. Dette viser, at der reelt er tale om et kundeforhold og ikke et ejerskab af en andel i Spørger, idet der ikke ved udtræden er en ret til en andel af formuen i Spørger. Dette er heller ikke tilfældet ved opløsning af Spørger. Højesteret fremhævede i deres begrundelse to ting, der kendetegner aktier og andelsbeviser og som værdipapiret i sagen skulle ligne: " Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for »lignende« en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret . Der er som anført tale om en samlet vurdering, og der kan ikke på forhånd opstilles ufravigelige betingelser for at anse et værdipapir for »lignende« efter § 16 A, stk. 1. " (Skattestyrelsens understregning) Det kan udledes af dommen fra Højesteret, at der ved vurderingen af, hvorvidt et værdipapir er en ejerandel, hvis afkast er omfattet af ligningslovens § 16 A, skal der lægges vægt på de rettigheder, som værdipapiret giver ret til, herunder, hvilket er relevant i Spørgers tilfælde, hvorvidt værdipapiret giver ret til en andel af et selskabs formue i tilfælde af opløsning og om der er en ret til at overdrage eller omsætte værdipapiret. Efter Skattestyrelsens opfattelse må samme vurdering skulle foretages, når det vurderes, hvorvidt selvsamme værdipapir er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I SKM2023. 34. HR var der en diskussion, om medlemmerne havde en andel af formuen ved opløsning af selskabet. I selskabets vedtægter fremgik det, at: " »16.3. Selskabets formue skal fordeles blandt medlemmerne efter principper, som skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, og som nærmere skal bestemmes af repræsentantskabet med det i § 7.3, stk. 1, første punktum nævnte kvalificerede flertal«. " Højesteret fandt, at disse vedtægter ikke medførte, at der var en ret til selskabets formue ved opløsning af selskabet. " (…). Højesteret tiltræder, at rettighederne som medlem af TryghedsGruppen er så begrænsede, at der ikke er tale om lignende værdipapirer, og finder i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse af 18. oktober 2022 ikke kan føre til en anden vurdering. ". I Spørgers tilfælde er der ikke en tilsvarende bestemmelse. Derimod fremgår det klart af vedtægterne, at andelshaverne ikke må få andel i selskabets formue ved en opløsning. Det er således endnu klarere i Spørgers tilfælde, at der ingen ret er til en andel af formuen. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at betingelserne nævnt i SKM2023. 34. HR også gælder for de værdipapirer, der er nævnt i selve bestemmelsen, fx aktier og andelsbeviser, i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og stk. 2. Det afgørende er de rettigheder, der er tilknyttet disse værdipapirer, og ikke, hvorledes værdipapiret er benævnt. I den konkrete sag fremgår det af vedtægterne, at: " 3.3 Andelshaverne hæfter ikke for selskabets gæld, og selskabets formue må ikke udbetales til andelshaverne. 3.4 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen del af selskabets formue. " Samt ved opløsning, at: " 21.4 Selskabets formue skal tilfalde det selskab, der viderefører selskabets virksomhed." Det kan af vedtægterne udledes, at en andel i Spørger ikke giver ret til selskabets formue. Der ses derimod at være et værn imod, at en andelshaver kan få nogen andel overhovedet i selskabets formue. Dette medfører, at når der som i SKM2023. 34. HR og anden praksis fra domstolene ikke er en ret til selskabets formue ved opløsning, så er der efter Skattestyrelsens vurdering ikke tale om en ejerandel, der skattemæssigt skal behandles som en ejerandel omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. I SKM2023. 34. HR henviser Højesteret også til de forhold Landsretten lagde vægt på ved deres vurdering, om der var tale om et "lignende værdipapir". Landsretten fandt som Højesteret, at der ikke var tale om et værdipapir, der ligner aktier og andelsbeviser pga. de begrænsede rettigheder. Landsrettens dom er offentliggjort i SKM2022. 189. ØLR. Landsretten bemærkede bl.a. følgende: "Medlemskabet af H1 er ikke baseret på indskud eller anden lignede ydelse, men alene på forsikringstegning og præmiebetaling i nærmere angivne forsikringsselskaber. H1s vedtægter bestemmer, at medlemmerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser, at et medlem ved udtræden ikke har krav på nogen del af H1s formue, og at H1s formue og indtægter kun kan udbetales til medlemmerne ved opløsning af selskabet uden for fusion. Medlemmer er de til enhver tid værende danske forsikringstagere i de nævnte forsikringsselskaber, og de indtræder således som medlem alene ved at tegne forsikring og udtræder uden krav på formueandel, når forsikringsforholdet ophører, uanset hvem af parterne der bringer det til ophør og uanset årsagen hertil. Medlemskabet er endvidere ikke omsætteligt. Følgende er oplyst om andelshaverne i Spørgers vedtægter: "3.1 Andelshaver er enhver fysisk eller juridisk person, der inden for det i vedtægternes bilag 1 fastlagte geografisk område, aftager el og har rådighed over en installation, som er tilsluttet et elnet, som ejes af selskabet eller af et med selskabet koncernforbundet selskab. Såfremt flere personer har rådighed over den samme installation tilsluttet et elnet og i øvrigt opfylder kriterierne for at være andelshaver, skal disse personer anses som én andelshaver." Skattestyrelsen finder, at der ikke er tale om en omsættelig andel i Spørger, men derimod tale om et kundeforhold. Der er, som Skattestyrelsen forstår det, alene tale om, at forholdet mellem Spørger og andelshaverne styres af selve kundeforholdet mellem et af Spørgers datterselskaber og kunden i dette datterselskab. Der er ikke tale om afståelse af en omsættelig andel eller opnås ret til nogen udtrædelsesgodtgørelse, hvis en andelshaver eksempelvis fraflytter det område, hvor datterselskaberne har distribution, til en anden region i Danmark. Skattestyrelsen finder efter en samlet vurdering, at en andel i Spørger ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, da en andelshaver ikke har en andel, der ligner en aktie eller et andelsbevis. Spørger ønsker med spørgsmålet en stillingtagen til, om vedtægtsændringen er så væsentlig, at den medfører afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Skattestyrelsen finder, at andelene i Spørger ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1. Dette medfører, at vedtægtsændringen ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 30, og det kan derfor svares bekræftende, at der ikke sker en afståelsesbeskatning efter § 30. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at Spørger uanset Vedtægtsændringen vedbliver at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Begrundelse Spørger er registreret som et andelsselskab med begrænset ansvar (A. M. B. A). Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Spørger for flere år siden blev registreret som omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet el-aktiviteter mv. blev udskilt til datterselskaber. Skattestyrelsen lægger således til grund at Spørger, frem til den påtænkte vedtægtsændring, er et selvstændigt skattesubjekt, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5d, eller er fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Det fremgår, at Spørger vil foretage en ændring af dets vedtægter, hvorefter der ekstraordinært kan udloddes en del af overskuddet for 2022 til andelshaverne. Vedtægtsændringen vil således alene omfatte udlodning af en del af overskuddet for 2022, og udlodningen vil være underlagt godkendelse i Spørgers bestyrelse. Muligheden for at vedtage udlodningen er påtænkt at bortfalde igen den 1. januar 2024. Ordlyden af den påtænkte vedtægtsændring fremgår af vedtægternes pkt. 20.4, der skal ses i sammenhæng med de eksisterende vedtægters pkt. 20.3: 20.3 Selskabets indtægter eller overskud må udelukkende anvendes til selskabets formål, og det årlige overskud må ikke udbetales til andelshaverne. 20.4 I 2023 kan repræsentantskabet med [simpel/kvalificeret majoritet] uanset punkt 20.3 konkret beslutte, at et beløb, der ikke må overstige overskuddet realiseret af selskabet i 2022, udloddes til alle der er andelshavere på datoen for beslutningen, idet der dog ikke kan udloddes et højere beløb end indstillet af bestyrelsen. Enhver udlodning skal ske med et lige stort beløb til hver andelshaver. Dette punkt 20.4 bortfalder den 1. januar 2024. Det ønskes bekræftet, at den påtænkte vedtægtsændring i pkt. 20.4, ikke ændrer på, at Spørger er omfattet af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det bemærkes indledningsvist, at Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at den påtænkte vedtægtsændring ikke medfører skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e og 2h (elselskaber, vandforsyningsselskaber mv.), idet der ved vedtægtsændringen ikke ændres på, hvilke former for virksomhed/aktiviteter, som Spørger udfører. Spørger har udlagt sine el-aktiviteter til datterselskaber. Skattestyrelsen er tillige enig med Spørger i, at der ikke vil være tale om skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, idet vedtægtsændringen ikke medfører, at Spørger vil fordele overskuddet 2022 i forhold til deltagernes indskudte kapital. Det enkeltstående ekstraordinære udbytte vil derimod være lige for alle andelshavere med en tilslutning og ikke blive baseret på indskudt kapital. Ud fra de foreliggende oplysninger anser Skattestyrelsen i øvrigt ikke, at den påtænkte vedtægtsændring medfører, at Spørger opfylder betingelserne for at blive omfattet af skattepligt efter fondsbeskatningsloven, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5d, eller være fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Der henvises til de enkelte bestemmelsers betingelser om enhedens aktivitet, organisering eller andet, der kan medføre skattepligt eller fritagelse for skattepligt. Spørgsmålet er derfor udelukkende om vedtægtsændringen medfører, at Spørger ikke længere kan anses som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men i stedet må anses som en sammenslutning uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager. Skattestyrelsen bemærker hertil, at ved vurderingen af, om der foreligger skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden og indholdet af eventuelle vedtægter. Kriterier, der kan indikere, at der er tale om en sammenslutning, forening mv., der er et selvstændigt skattesubjekt: - Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent). - Mange deltagere. - Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre. - Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse. - Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri. - En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. - Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål. Kriterier der indikerer, at der er tale om et interessentskab eller lignende (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt): - Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser. - Få deltagere. - Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid. - Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger. - Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab. - En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation). - Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke. Se Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C. D. 1.1.12 samt Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP. Efter en samlet vurdering er Skattestyrelsen enig i, at Spørger, uanset den påtænkte vedtægtsændring, kan fortsætte med at være omfattet af skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det følger således hverken af de ovenfor beskrevne kriterier eller af praksis, at en ekstraordinær, enkeltstående og lige fordelt udlodning til en sammenslutnings medlemmer/andelshavere, vil medføre, at sammenslutningen ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt. Fra praksis kan der bl.a. henvises til SKM2014. 613. LSR, hvor der var tale om en andelsforening der var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Andelsforeningen havde modtaget en tilbagebetaling på for meget betalt grundskyld vedrørende foreningens ejendom og ønskede at undersøge muligheden for, at nedsætte den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne. Landsskatteretten bemærkede, at foreningens medlemmer ville få et gode af en økonomisk værdi, hvis boligafgiften blev nedsat i en periode med et beløb svarende til den for meget betalte grundskyld, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne. Landsskatteretten fandt, at udbetalingerne fra andelsboligforeningen var omfattet af ligningslovens § 16 A, hvorefter udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for medlemmerne. Landsskatteretten bemærkede, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Andelsboligforeningens omhandlende udbetaling af for meget modtaget grundskyld ændrede således ikke på, at der var tale om udbytte fra et selvstændigt skattesubjekt til dets medlemmer/andelshavere. På denne baggrund kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger, uanset vedtægtsændringen, vedbliver at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at andelshavere, som ikke modtager udlodning, ikke skal beskattes heraf, ligesom at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for Spørger, at visse andelshavere ikke modtager udlodning. Begrundelse Skattestyrelsen forstår spørgsmålet på den måde i forhold til andelshaverne, at det fra Spørgers side forudsættes, at nogle af andelshaverne ikke vil modtage en udlodning fordi de ikke opfylder nogle bestemte betingelser, og at spørgsmålet er stillet med den forudsætning, at andelsbeviserne er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det fremgår af Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1, at Skattestyrelsen har vurderet, at andelshaverne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dette medfører, at der i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke opnås en økonomisk fordel eller flyttes en sådan mellem andelshaverne, selv om nogle af andelshaverne ikke modtager en udlodning. Det er Skattestyrelsens opfattelse ud fra det oplyste, at der ikke er nogen andelshavere, der har en ret til eller aftale om at modtage en udlodning. Derimod kunne Spørger undlade at udlodde, og dette ville ikke medføre, at andelshaverne fik nogen ret til at modtage en udlodning. Andelshaverne har som tidligere nævnt ingen ret til at modtage en del af Spørgers formue, herunder heller ikke en del af Spørgers overskud for 2022. En eventuel retserhvervelse af en udlodning for andelshaverne, vil derfor normalt først kunne ske fra det tidspunkt, hvor vedtægtsændringen besluttes på en generalforsamling, da det her vedtages, at der kan ske en udlodning. I sagen er det fastsat i vedtægtsændringen, at bestyrelsen skal lave en indstilling om udlodningen, der skal vedtages af repræsentantskabet. En udbetaling er derfor afhængig af en vedtagelse af repræsentantskabet. Dette medfører, at en eventuel retserhvervelse vil være udskudt til tidligst at kunne ske på tidspunktet, hvor repræsentantskabet vedtager bestyrelsens indstilling om udlodning. Det fremgår af det oplyste, at andelshavernes mulighed for at modtage en udlodning er betinget af følgende, der skal vedtages af repræsentantskabet: " Bestyrelsen indstiller, at der kan foretages en udlodning på DKK [ * ] til enhver, der er andelshaver pr. [ * ] 2023, svarende til en samlet udlodning på op til DKK [ * ] i alt. Udlodningen er i forhold til den enkelte andelshaver betinget af, at andelshaveren - senest den [ * ] 2024 over for selskabet godtgør sin andelshaverstatus på beslutningstidspunktet, jf. vedtægternes § 3.1, og - senest den [ * ] 2024 skriftligt over for selskabet anviser en bankkonto, som udlodningen kan udbetales til med frigørende virkning for selskabet. Andelshavere, der ikke opfylder disse betingelser, erhverver ikke ret til udlodningen. " Det skal derfor vurderes, om retserhvervelsen for hver af de mulige X andelshavere er udskudt til tidspunktet, hvor den enkelte andelshaver har afgivet oplysningerne til Spørger. Retserhvervelsen af udlodningen for andelshaverne afhænger af, hvorvidt betingelserne for udlodningen medfører, at beskatningen er udskudt. Efter praksis skelnes der mellem resolutive betingelser (udskyder ikke beskatningen) og suspensive betingelser (udskyder beskatningen). I Den juridiske vejledning 2023-2 fremgår følgende i afsnit "C. C. 2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser": "Suspensive betingelser Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.". Det fremgår af det oplyste, at hvis en andelshaver skal modtage en udlodning, så afhænger dette af, at "andelshaveren godtgør sin andelsstatus" på et bestemt tidspunkt og at der skriftligt anvises en bankkonto til Spørger. Dette skal ske inden en bestemt dato. Skattestyrelsen forstår disse betingelser på den måde, at hvis en andelshaver ikke opfylder alle disse betingelser, så vil der ikke blive udbetalt et beløb til andelshaveren, og denne vil ikke efterfølgende ved domstolene kunne gøre gældende, at denne har et retskrav på et beløb. Det skal fremhæves, at betingelsen, om at andelshaver skal godtgøre sin andelsstatus, kommer af, at der på beslutningstidspunktet kan være usikkerhed, om hvem der er andelshaver i Spørger, jf. nedenstående vedtægt: " 3.1 Andelshaver er enhver fysisk eller juridisk person, der inden for det i vedtægternes bilag 1 fastlagte geografisk område, aftager el og har rådighed over en installation, som er tilsluttet et elnet, som ejes af selskabet eller af et med selskabet koncernforbundet selskab. Såfremt flere personer har rådighed over den samme installation tilsluttet et elnet og i øvrigt opfylder kriterierne for at være andelshaver, skal disse personer anses som én andelshaver. " Andelshaverstatus afhænger af en række betingelser, der er knyttet op på, at der aftages el, og ikke et ejerskab af et andelsbevis. En andelshaver kan også være flere personer. Betingelsen, om at andelshaverstatus skal godtgøres, får den virkning, at der et krav om, at andelshaver skal kunne identificeres af Spørger og at dette først sker endeligt, når der bliver sendt oplysninger til Spørger. Efter Skattestyrelsens vurdering skaber dette en usikkerhed, om hvem der er andelshaver på et bestemt tidspunkt, da andelshaverstatus afhænger af, hvem der aftager el og dette kan have ændret sig, samt at det kan være usikkert, om der er flere personer, der deler en andelshaverstatus. I SKM2013. 464. SR, der vedrører beskatningen af en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt en evt. anden skattepligtig erstatning, skulle Skatterådet bl.a. tage stilling til retserhvervelsestidspunktet af erstatningerne. I sagen blev følgende oplyst: " Den 19. maj 2008 sender forsikringsselskabet B, som er forsikringsselskab for biludlejningsfirmaet C, et brev til A's advokat, hvor det tilkendegives, at B "vil have en interesse i sagen", men kun såfremt føreren af bilen kan identificeres. Efter den britiske "Road Traffic Act (RTA)" er forsikringsselskabet - hvis en identificeret fører ikke kan betale erstatningskravet - forpligtet til at imødekomme dette krav, hvis visse betingelser er opfyldt. " SKAT fandt i sagen, at der var usikker, om hvem der var part i erstatningssagen, jf.: " SKAT finder ikke, at B herved påtog sig det endelige erstatningsansvar i sagen. Der er betingelser knyttet til B's tilkendegivelse, herunder at føreren af bilen kan identificeres. (…) " Dette indgik i SKATs vurdering og SKAT indstillede at retserhvervelsen var udskudt til 2012. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. I den konkrete sag har Spørger fundet det nødvendigt at identificere dem, der har andelshaverstatus, da dette er nødvendigt for at kunne identificere de rigtige modtagere af en udlodning. I SKM2013. 464. SR indgik det i vurderingen af retserhvervelsestidspunktet, at en part ikke kunne identificeres. Dette skal efter Skattestyrelsen vurdering tilsvarende indgå i den konkrete sag og det bør derfor tillægges vægt, at det er nødvendigt at bede om, at andelshaverne godtgør deres andelshaverstatus. Skattestyrelsen finder efter en samlet vurdering, at retserhvervelsen for hver enkelt af de X andelshavere først kan indtræde på tidspunktet, hvor Spørger overfor de enkelte andelshavere bekræfter berettigelsen til en udlodning, evt. før eller samtidig med udbetalingen heraf. Andelshavere, der ikke har indsendt de nødvendige oplysninger og derfor ikke modtager en udlodning, vil ikke have erhvervet ret til en udlodning, og vil derfor ikke skulle beskattes. Det vil ikke få skattemæssige konsekvenser for Spørger, at der er andelshavere, der ikke modtager en udlodning, da disse andelshavere ikke har erhvervet ret til en udlodning. Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 1 "Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b. Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer. Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28." Aktieavancebeskatningslovens § 30 "Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet." Erhvervsvirksomhedsloven § 4 " Ved et andelsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden." Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 "Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet (…) 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål." Forarbejder LFF 2005-11-16 nr. 78 Den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (Aktieavancebeskatningsloven) Bemærkningerne til § 30 "Aktieava

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner