Beta
RETSINFO 10202/2023
RETSINFO 10202/2023 — Selskab kunne fradrage endeligt overskud i norsk datterselskab efter SEL § 31 E, efter datterselskabets opløsning ved likvidation. En forudgående gældskonvertering havde ikke i den konkrete sag betydning for underskuddets endelighed eller størrelse
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne fradrage endeligt underskud, som var realiseret i Spørgers helejede norske datterselskab efter SEL § 31 E, på det tidspunkt, hvor det norske datterselskab ophørte ved likvidation.
Det havde ikke i den konkrete sag betydning for svaret, at der efter de norske regler om koncernbidrag (sambeskatning) stilles strengere krav til ejerandel end efter de danske sambeskatningsregler, da de relevante norske koncernselskaber havde været underskudsgivende.
Underskuddet kunne derfor ikke have været anvendt i Norge i tidligere indkomstår eller i likvidationsåret, hvis de norske regler om koncernbidrag havde været identiske med de danske sambeskatningsregler.
Efter danske skatteregler bortfalder den del af et sambeskattet datterselskabs underskud, som ikke kan anvendes i likvidationsåret, ved likvidation af datterselskabet.
Underskuddet ville derfor heller ikke efter danske regler kunne anvendes af de øvrige selskaber i sambeskatningen efter likvidationsåret.
Det var oplyst, at en påtænkt gældskonvertering (rekapitalisering mhp.
likvidation) hverken medførte underskudsreduktion eller skattepligt i Norge.
Da det fulgte af kursgevinstlovens regler, at gevinst på gæld ikke skulle medregnes hos sambeskattede selskaber/koncernforbundne selskaber, da der ikke var fradrag for tab på fordringer i koncerner, havde gældskonverteringen ingen skattemæssig betydning efter danske regler.
Skatterådet bekræftede derfor, at en gennemførelse af den påtænkte gældskonvertering ikke påvirkede vurderingen af, om underskuddet ansås for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., og heller ikke påvirkede størrelsen af det endelige underskud, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt.
Skatterådsmøde 19. december 2024 - SKM2024.
166.
SR
Spørgsmål
1.
Kan Skatterådet på baggrund af nedenstående beskrivelse (inkl.
beskrivelsen af norske skatteregler) bekræfte, at Spørger vil opnå ret til fradrag efter selskabsskattelovens § 31 E for underskud realiseret i sit norske datterselskab, D1, siden datterselskabets stiftelse i 20xx, på det tidspunkt, hvor D1 endeligt ophører ved likvidation?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at en gennemførelse af den påtænkte gældskonvertering ikke påvirker vurderingen af, om underskuddet anses for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt. og ikke påvirker størrelsen af det endelige underskud, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt.
Svar
1.
Ja
2.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Baggrund
Nærværende anmodning om bindende svar vedrører fradrag for endelige underskud efter selskabsskattelovens § 31 E.
Spørger indgår i en dansk baseret koncern med aktiviteter i flere lande.
Koncernens hovedaktiviteter er investeringsvirksomhed med fokus på investering i ejendomme.
Aktiviteterne omfatter i øvrigt investering i (nærmere beskrivelse udeladt).
H1 er administrationsselskab i den danske sambeskatningskreds.
Aktiviteten i Norge
D1 blev stiftet i 20xx og var et helejet datterselskab af H3, indtil 20yy, hvor selskabet blev overdraget til Spørger.
Aktierne i D1 blev overdraget til Spørger for at simplificere strukturen i forbindelse med et salg af en del af aktierne i Spørger til tredjemand.
H3 og Spørger har i hele ejerperioden været del af den samme danske sambeskatningskreds.
H4 ejede (procentsats udeladt) af aktierne i H3 frem til marts 20XX, hvor selskabet blev opløst ved fusion med H5 som det fortsættende selskab.
D1 blev stiftet med henblik på at producere og levere (produkttype udeladt).
I 20zz solgte D1 aktiviteten i selskabet til en ekstern tredjemand, hvorfor selskabet nu er tomt.
Salget af aktiviteten udgjorde et tab i D1.
Der har i ejerperioden været en række øvrige selskaber i Norge i koncernen, herunder bl.a. H6, der blev likvideret i 20zz (ejerandel på ca. (procentsats udeladt)), H7 (ejerandel på (procentsats udeladt)), H8 (ejerandel på ca. (procentsats udeladt)) samt en række øvrige underliggende ejendomsselskaber (ejerandel på (procentsats udeladt)).
Den samlede koncernstrukur pr. 1. januar 2023 er således:
(Koncernstruktur udeladt).
Koncernen overvejer nu at likvidere det norske datterselskab.
Spørger har dog en fordring mod D1 (beløb udeladt).
Forud for likvidationen påtænker Spørger at gennemføre en gældskonvertering, således at fordringen konverteres til aktier i D1.
Rådgiver har om baggrunden for gældskonverteringen oplyst, at det for at et norsk selskab kan likvideres efter norsk selskabslovgivning kræves, at alle gældsforpligtelser er afviklet.
Afviklingen af gælden vil i dette tilfælde ske i form af en gældskonvertering, og transaktionen skal derfor ses som en integreret del af nedlukningen i Norge.
Gældskonverteringen, og umiddelbart herefter likvidationen, vil blive gennemført, så snart parterne har Skatterådets stillingtagen til nærværende anmodning om bindende svar.
Underskud i Norge
Opgjort efter norske regler har D1 skattemæssigt underskud til fremførsel på i alt (beløb udeladt) pr. (dato udeladt) 20zz.
Herudover forventes det, at D1 genererer yderligere underskud i indkomståret 20XX.
Den norske selvangivelse for D1 for 20zz er vedlagt anmodningen.
Opgørelse af underskuddene efter danske regler vil blive udarbejdet, når det bindende svar er modtaget.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Kan Skatterådet på baggrund af nedenstående beskrivelse (inkl.
beskrivelsen af norske skatteregler) bekræfte, at Spørger vil opnå ret til fradrag efter selskabsskattelovens § 31 E for underskud realiseret i sit norske datterselskab, D1, siden datterselskabets stiftelse i 20xx, på det tidspunkt, hvor D1 endeligt ophører ved likvidation?
Omfattede selskaber mv.
Det er en betingelse efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 1. pkt., at der er tale om et moderselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2b, 2d-2j, 3a-5 og 5b med direkte ejede datterselskaber skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS-lande.
Endvidere er det en betingelse, at selskaberne ikke har været omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.
I nærværende tilfælde er moderselskabet det danske selskab, Spørger, og datterselskabet det norske selskab, D1.
Selskaberne har aldrig været omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Betingelsen er derfor opfyldt.
Endeligt underskud
Efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., er det en betingelse for at medregne underskuddet, at der er tale om endelige underskud.
Ifølge selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, skal fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, ske på baggrund af reglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er beliggende.
Et underskud er endeligt i det omfang, selskabet godtgør, at det hverken (i) i tidligere indkomstår, (ii) det pågældende indkomstår eller (iii) i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det pågældende land.
Til brug for nærværende anmodning om bindende svar er der indhentet en vurdering af underskuddene og de norske skatteregler fra R1, Norge, hvoraf fremgår følgende:
"1.
Innledende
D1 er en del av et større selskapsrettslig konsern hvor også andre norske selskap inngår,
(koncerndiagram udeladt, se p.
3)
Også de øvrige norske selskapene i strukturen har fremførbare underskudd.
I forbindelse med den kommende likvidasjonen av D1 har R1, Norge blir bedt om å vurdere følgende:
i) Om underskuddet i D1 anses som endelig for norske skatteformål, herunder om underskuddet kunne blitt utnyttet i tidligere inntektsår av D1 eller mellom konsernselskaper hjemmehørende i Norge;
¬ ii) Om underskuddet i D1 anses bortfalt i og med likvidasjonen av D1 og i så fall om underskuddet kan utnyttes før gjennomføring av likvidasjonen.
Endelig har R1, Norge, blitt bedt om å informere hvordan gjeldskonvertering mellom konsernselskaper behandles for norske skatteformål da det er opplyst at Spørger, forut for likvidasjonen, vil forhøye aksjekapitalen i D1 ved å motregne en fordring det har mot D1 mot utstedelse av vederlagsaksjer i D1.
2.
De rettslige forhold
2.1.
Utnyttelse av underskudd
2.1.1.
Fradrag for inntektsårets underskudd
Underskudd oppstår når skattyter i løpet av et inntektsår har fradragsposter/utgifter som overstiger inntektspostene.
Som vilkår for fradrag for underskudd, så kreves det at underskuddet skyldes fradragsberettigede kostnader eller tap.
Underskudd er ikke fradragsberettiget når aktiviteten det har oppstått i, ikke har økonomisk formål.
For norske skatteformål er underskudd en skatteposisjon som kan utnyttes på flere måter.
For det første kan underskudd utnyttes i det aktuelle inntektsåret det oppstod.
For det andre kan underskudd utnyttes i et senere år enn det oppstod.
Endelig kan underskudd utnyttes i et tidligere år enn det oppstod.
Etter norsk skatterett er utgangspunktet at hvert års inntekt skal gjøres opp for seg og at netto inntekt skal gjøres opp for alle inntektskilder sett under ett jf. sktl.
§ 6-3 (1).
Dette innebærer at et skattesubjekt kan utnytte et underskudd det har fått fra en inntektskilde mot et overskudd det har fått fra en annen kilde ved beregning av alminnelig inntekt.
Det klare utgangspunktet er dermed at man kan få fradrag for inntektsårets underskudd gjennom samordning av resultat fra egne inntektskilder.
Motsetningsvis så følger det av dette at man i utgangspunktet ikke kan få fradrag for underskudd hos andre skattesubjekter.
Et praktisk viktig unntak fra utgangspunktet over er at selskaper kan nyttiggjøre seg av reglene om konsernbidrag i skattelovens kapittel 10.
Skatteloven («sktl.
») § 10-4 åpner for å samordne overskudd og underskudd mellom konsernselskaper hjemmehørende i Norge (konsernbidrag) på nærmere vilkår.
Det er et krav at selskapene inngår i et skattekonsern, dvs. at morselskapet i konsernet eier mer enn 90 % av aksjene i datterselskapet, og har en tilsvarende del av de stemmer som kan avgis på generalforsamlingen.
Kravet til over 90 % eierandel må være oppfylt ved utgangen av inntektsåret.
Samordning av underskudd i et selskap mot overskudd i andre konsernselskaper kan skje ved at et selskap innen konsernet med skattepliktig overskudd, gir konsernbidrag til et annet selskap innen konsernet som går med underskudd.
Det selskap som gir konsernbidrag får fradrag.
Det selskap som mottar konsernbidrag inntektsfører dette, men konsernbidraget vil utlignes mot underskuddet i selskapet.
På denne måten kan konsernets totale skattebelastning reduseres.
2.1.2.
Underskudd til framføring
Til tross for at utgangspunktet er at underskudd som har oppstått skal føres til fradrag i underskuddsåret, så følger det av sktl.
§ 14-6 (1) at dersom den skattepliktige samlet sett har underskudd ett år, så kan dette fremføres og trekkes fra i et senere inntektsår forutsatt at skattyter har skattepliktig inntekt.
Forutsatt at fradraget har oppstått etter 2005, så er det ingen tidsbegrensning for adgangen til å fremføre et ubenyttet underskudd.
Underskudd kan dermed i utgangspunktet framføres uendelig.
Merk at et framførbart underskudd likevel kan falle bort dersom vilkårene for skatterettslig gjennomskjæring etter sktl.
§ 13-3 er oppfylt.
Også gjeldsettergivelse kan påvirke debitors adgang til å fremføre underskudd for senere inntektsår jf. sktl.
§ 14-6 (2).
Bestemmelsen fastslår at skattyters fremføringsrett for underskudd i inntektsåret og tidligere år er begrenset til det beløp som overstiger det ettergitte gjeldsbeløp.
Forutsetningen er imidlertid at det er et gjeldsinstrument som ettergis og ikke et egenkapitalinstrument.
I rettspraksis er det slått fast at konvertering av fordring til aksjekapital ikke anses som gjeldsettergivelse jf. Rt.
2001 s.
1444 (Skøyen Næringspark).
Hva angår adgangen til å kreve fradrag for tidligere års underskudd, så må dette kreves/påberopes av selskapet selv.
I slike tilfeller vil underskuddet fremføres mot alminnelig inntekt det første året så langt denne er positiv.
Det er ikke adgang til å utsette fradraget til et senere år.
Dette gjelder selv om inntekten er så lav at fradraget for underskudd ikke vil få noen skattevirkning.
Dersom et selskap et år unnlater å kreve fradrag for hele eller en del av det fremførbare underskuddet, bortfaller adgangen til å fremføre denne delen av underskuddet til fradrag i senere års inntekt.
2.1.3.
Tilbakeføring av underskudd
Skatteloven § 14-7 (2) åpner opp for at et underskudd kan fradras i tidligere års overskudd ved oppløsning av et selskap, dvs. ved selskapsrettslig likvidasjon.
Underskudd som har oppstått i likvidasjonsåret kan tilbakeføres til de to foregående årene.
Dersom underskuddet derimot oppstod i året før likvidasjonsåret så kan tilbakeføring skje til det foregående året.
Også ved likvidasjon kan underskuddet avregnes i ethvert overskudd som skattyter selv har hatt i det eller de aktuelle årene eller i overskudd som stammer fra andre skatteobjekter, eksempelvis fra andre norske selskaper i et skatterettslig konsern.
2.2.
Gjeldskonvertering
Aksjeloven («asl.
») § 10-2 åpner for gjennomføring av kapitalforhøyelse i form av konvertering av gjeld til aksjekapital.
I praksis motregnes en fordring som innskyter har mot selskapet mot innskuddsforpliktelsen.
For å kunne gjennomføre en gjeldskonvertering må kapitalforhøyelsen gjennomføres i tråd med de selskapsrettslige reglene i asl.
kap.
10.
Dette innebærer blant annet:
-
Gjelden må være reell og bokført;
-
Retten til motregning må fremgå eksplisitt av beslutningen om kapitalforhøyelsen;
- Partene må være enige om at kjøpet av aksjene skal motregnes mot gjelden;
-
Krav om styrebehandling og styret må i tillegg legge fram en redegjørelse for innskuddet som må bekreftes av revisor;
-
Styrets beslutning må vedtas av generalforsamlingen;
-
Kapitalinnskuddet må bekreftes av revisor.
Kapitalforhøyelsen anses som selskapsrettslig gjennomført idet kapitalforhøyelsen er registrert som endelig gjennomført i Foretaksregisteret.
For norske skatteformål anses i utgangspunktet ikke en gjeldskonvertering som en begivenhet/skattepliktig fordel som medfører skattepliktig inntekt for norsk «debitor» (selskapet hvor kapitalforhøyelsen gjennomføres) med mindre
i) Fordringen er i fremmed valuta;
eller¬ ii) Konverteringen knytter seg til en fusjons- eller fisjonsfordring.
Videre er utgangspunktet etter norsk skatterett at eventuelle kostnader som norsk «debitor» selv har i forbindelse med kapitalforhøyelsen er fradragsberettiget forutsatt at selskapet selv dekker kostnadene jf. sktl.
§ 6-1 flg.
I økonomisk forstand kan en gjeldskonvertering sies å ha samme effekt som en gjeldsettergivelse.
Ettergivelse av et gjeldsinstrument innebærer som nevnt under memoets punkt 2.1.2. at retten til fremføre underskudd i senere inntektsår reduseres med tilsvarende gjeldsbeløp som ettergis jf., sktl.
§ 14-6 (2).
Høyesterett har imidlertid avvist at motregning av fordring mot tegningsbeløp kan anses som en gjeldsettergivelse etter sktl.
§ 14-6 (2) jf. Rt.
2001 s.
1444 (Skøyen Næringspark).
Merk at Høyesterett likevel inntok et forbehold for tilfeller hvor det kan være aktuelt å benytte den ulovfestede omgåelsesregelen.
I praksis er dermed utgangspunktet at gjeldskonvertering ikke medfører en reduksjon i underskuddet hos norsk selskap som kapitalforhøyelsen blir vedtatt gjennomført i.
Hva angår skattekonsekvensene for norsk kreditor, dvs. aksjonær/innskyter, så anses gjeldskonverteringen som en «realisasjon» av fordringen for norske skatteformål jf. sktl.
§ 5-1 jf. § 5-30 med den konsekvens at det må foretas en gevinst- og tapsberegning.
Gevinst oppstår typisk ved førtidig forfall, erverv til underkurs, endret aksjekurs ved konvertible lån og manglende samsvar mellom fordringens reelle verdi og dens pålydende.
Vederlagsaksjene som utstedes i forbindelse med kapitalforhøyelsen settes normalt lik utgangsverdien av fordringen.
Dersom fordringen realiseres med tap kan norsk innskyter oppnå tapsfradrag dersom vilkårene for dette er til stede og innskuddet av fordringen ikke hovedsakelig er motivert ut ifra et ønske om å oppnå tapsfradrag og kapitalforhøyelsen mangler annen forretningsmessig begrunnelse (skattemessig omgåelse).
Da Spørger er dansk kreditor/innskyter må eventuell fradragsrett for Spørger i forbindelse med gjeldskonvertering vurderes etter dansk rett.
3.
Vurderinger
3.1.
Selskapsrettslig likvidasjon og dets konsekvenser
Når et selskap avvikles selskapsrettslig skal alle selskapets skatteposisjoner, inkludert fremførbare underskudd, som utgangspunkt bringes til opphør med mindre det foreligger hjemmel som tilsier noe annet.
Utgangspunktet er dermed at det fremførbare underskuddet som ligger i D1 anses som tapt i og med det tidspunktet D1 likvideres selskapsrettslig.
Sktl.
§ 14-7 (2) åpner derimot opp for at selskap kan tilbakeføre underskudd som står udekket ved likvidasjonen mot overskudd i de to foregående inntektsårene.
Dersom D1 likvideres i 2023 vil underskuddet for dette året kunne tilbakeføres mot overskudd i 2021 og 2022.
I henhold til selskapets årsregnskap for 2021 og 2022 så gikk selskapet med underskudd også i 2021 og 2022.
Da det ikke foreligger et overskudd å avregne underskuddet mot vil underskuddet i D1 anses endelig tapt i og med den selskapsrettslige likvidasjonen av D1.
Da overskuddet i D1 ikke kan tilbakeføres i medhold av sktl.
§ 14-7 (2) i forbindelse med likvidasjonen er spørsmålet om underskuddet kan utnyttes på annet vis før likvidasjonen, herunder om D1 kan utnytte underskuddet sitt mot å motta overskudd fra andre selskaper i selskapskonsernet i tråd med konsernbidragsreglene.
D1 eies 100 % av Spørger.
Vi har fått oversendt et strukturkart som viser at det er flere selskaper hjemmehørende i Norge som inngår i samme gruppe som D1.
De øvrige norske selskapene er imidlertid ikke kontrollert og eid av samme morselskap som D1 (Spørger).
De øvrige norske selskapene eies av andre morselskap enn Spørger og eierandelen mellom mor og datter er under 90 % for mange av selskapene.
På denne bakgrunnen anses ikke D1 for å være i samme skatterettslig konsern som de øvrige selskapene i strukturen.
Konsekvensen av dette er at D1 ikke er i konsernbidragsposisjon med andre selskaper i gruppen og følgelig ikke kan utnytte underskuddet det har ved å samordne underskudd i D1 mot overskudd i andre selskaper i gruppen i inntektsåret 2023 (likvidasjonsåret).
Konsekvensen av dette er følgelig at underskuddet i D1 anses som endelig tapt i og med likvidasjonen av selskapet.
3.2.
Utnyttelse av underskuddet i tidligere inntektsår
Da underskuddet i D1 anses som tapt i og med likvidasjonen av selskapet og selskapet ikke har adgang til å verken tilbakeføre underskuddet i tråd med sktl.
§ 14-7 (2) eller samordne underskuddet med overskudd i andre selskaper i gruppen for inntektsåret 2023 er spørsmålet om underskuddet kunne vært utnyttet i tidligere inntektsår - enten av D1 selv eller mellom konsernselskaper hjemmehørende i Norge.
Selskap har adgang til å rette skattemeldinger inntil tre år bakover i tid dersom selskapet oppdager feil eller mangler ved egen skattemelding jf. skatteforvaltningsloven («sktfvl.
») § 9-4 jf. § 9-1.
En feil/mangel vil kunne være at man ikke har utnyttet et fremførbart underskudd eller benyttet seg av konsernbidragsmuligheter man hadde.
Basert på informasjon fra selskapet så har D1 et fremførbart underskudd på (beløb udeladt) per (dato udeladt).
I tillegg forventes D1 å generere ytterligere underskudd på ca. (beløb udeladt) i 2022/2023.
Årsregnskapene for 2019, 2020 og 2021 viser at selskapet har negativt driftsresultat alle disse inntektsårene.
Følgelig er det ikke adgang for selskapet til å endre skattemeldingene for 2019, 2020 eller 2021 ved å fremføre underskuddene.
Dette fordi selskapet ikke har positivt driftsresultat å utligne underskuddene mot for noen av de aktuelle inntektsårene.
Videre inngår heller ikke D1 i et skatterettslig konsern med de øvrige norske selskapene i gruppen.
Følgelig har ikke D1 anledning til å utnytte konsernbidragsreglene i sktl.
§ 10-4 for å samordne underskudd i D1 mot overskudd i andre selskaper i gruppen for tidligere inntektsår.
Da D1 har negativt driftsresultat i inntektsårene 2019-2023 er det ikke mulig for D1 å utnytte underskuddet det har ved å endre skattemeldinger for tidligere inntektsår.
D1 er heller ikke i skattemessig konsernbidragsposisjon slik at underskuddet kan heller ikke utnyttes i tidligere inntektsår gjennom inntektskonsolidering med andre norske selskaper i strukturen.
Konsekvensen av dette er at underskuddet i D1 vil anses tapt i og med den selskapsrettslige likvidasjonen av selskapet da underskuddet ikke kan nyttiggjøres i 2023 (likvidasjonsåret) eller i tidligere inntektsår.
3.3.
Gjeldskonvertering
Vi har blitt informert om at Spørger har ytt et lån til D1 og at fordringen som Spørger har på D1 skal benyttes som tingsinnskudd i forbindelse med en kapitalforhøyelse i D1 (gjeldskonvertering).
Som vederlag for konverteringen skal Spørger få utstedt vederlagsaksjer i D1.
Gjeldskonverteringen har i utgangspunktet ingen skatterettslige konsekvenser for D1 med mindre fordringen som konverteres er i fremmed valuta (og medfører en gevinst) eller fordringen som konverteres anses som en fusjons eller fisjonsfordring.
En eventuell fradragsrett for tap på fordring i forbindelse med utstedelser av aksjer i tilknytning til kapitalforhøyelsen (vederlagsaksjer) for Spørger som dansk kreditor, må vurderes etter dansk rett.
3.4.
Oppsummering
D1 har ikke mulighet til å fremføre underskuddet det har eller utnytte underskuddet gjennom konsernbidragsordningen med andre selskaper i konsernet - verken i likvidasjonsåret eller tidligere inntektsår.
D1 har heller ikke adgang til å tilbakeføre underskuddet i forbindelse med likvidasjonen da selskapet ikke har positiv inntekt å avregne underskuddet mot.
Underskuddet i D1 anses dermed som endelig tapt for norske skatteformål idet selskapet likvideres."
R1, Norge, har supplerende om fortabelse af underskud ved overdragelse af aktier til tredjemand oplyst følgende:
"I norsk rett har vi en egen avskjæringsregel for «tomme» skatteposisjoner ved eierskifte og andre former for omorganiseringer (typ fusjon, fisjon og lignede).
Denne følger av skatteloven § 13-3, og omhandler bortfall eller oppgjør av generelle skatteposisjoner ved skattemotiverte transaksjoner.
Kort sagt går regelen ut på at blant annet fremførbart underskudd vil bortfalle dersom selskapet får endret eierforhold ved salgstransaksjon mv. når det er «sannsynlig at utnyttelse av den generelle skatteposisjonen er det overveiende motiv for transaksjonen.
» I tilfeller som her, hvor jeg oppfatter at vi har et selskap uten virksomhet, med ingen eller begrensede eiendeler og forpliktelser og med betydelig fremførbart underskudd, kan det som det klare utgangpunkt legges til grunn at et salg av aksjene vil medføre at underskuddet bortfaller iht.
ovenstående, og ikke kan utnyttes av kjøper."
Repræsentanten har supplerende oplyst, at R1, har bekræftet, at underskuddet heller ikke kunne overdrages til en uafhængig tredjemand (køber) i forbindelse med den overdragelse af aktiver, som fandt sted, da aktiviteten i D1 blev afviklet i 20zz/20XX.
Ad (i) - anvendelse i tidligere indkomstår
Aktiviteten i D1 har været underskudsgivende i hele perioden.
Der har endvidere ikke i perioden været andre koncernenheder i Norge, som har kunnet anvende underskuddene i D1 efter lokale norske skatteregler.
Vi henviser til notatet fra R1 i Norge pkt. 3.2.
På baggrund af ovenstående har det ikke været muligt at anvende underskuddene i tidligere indkomstår i Norge.
Ad (ii) - anvendelse i pågældende indkomstår
En likvidation af D1 vil efter norske skatteregler medføre likvidationsbeskatning af de aktiver og passiver, som selskabet ejer på likvidations-tidspunktet.
Aktiviteten blev dog afviklet i 20zz/20XX i forbindelse med salget, og selskabet er nu tomt, hvorfor likvidationen af selskabet ikke vil resultere i nogen likvidations-avance, hvori underskuddet kan anvendes.
Det forventes desuden, at D1 vil generere yderligere underskud i 20XX.
Som beskrevet ovenfor er der endvidere ikke andre koncernenheder i Norge, som kan anvende underskuddene i D1 efter lokale norske skatteregler i likvidationsåret.
Underskuddene vil derfor ikke kunne anvendes i Norge i det indkomstår, hvor D1 ophører ved likvidation.
Ad (iii) - anvendelse i fremtidige indkomstår
Det fremgår direkte af forarbejderne til L 48 2019-20 (specifikke bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9), at en likvidation af et datterselskab er en begivenhed, som kan indebære, at et eventuelt underskud i datterselskabet ikke længere vil kunne udnyttes.
Ligeledes omtalte styresignalet, SKM2021.
5.
SKTST (nu indarbejdet i Juridisk Vejledning 2022-1, afsnit C.
D.
2.4.5.4), likvidation som en begivenhed, der kan udløse et endeligt underskud.
Dette ses ligeledes bekræftet i SKM2020.
392.
SR, hvor underskud i en tilsvarende situation kunne fradrages i den danske indkomstopgørelse.
Det vedlagte notat fra R1, Norge, bekræfter da også, at de fremførte underskud i D1 vil fortabes på det tidspunkt, selskabet likvideres.
På baggrund heraf kan det konkluderes, at det efter en likvidation af D1 ikke længere vil være muligt at anvende underskuddene i Norge.
Sammenfattende kan det således lægges til grund, at det ikke ville have været muligt, hverken for D1 eller andre koncernforbundne enheder, at anvende de fremførte underskud i tidligere indkomstår i Norge, ligesom det heller ikke vil være muligt for D1 eller andre koncernforbundne enheder at anvende de fremførte underskud i likvidationsåret eller senere indkomstår i Norge, hvis det norske selskab ophører ved likvidation.
Betingelsen om, at der skal være tale om et endeligt underskud efter reglerne i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, er derfor opfyldt.
Underskuddene kunne have været anvendt, hvis reglerne om underskud havde været identiske med de danske regler jf. SEL § 31 E, stk. 3, sidste pkt.
Efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, sidste pkt., er et underskud ikke endeligt i det omfang, det kunne være anvendt, hvis reglerne om adgang til fradrag havde været identiske med de danske regler herom.
I forarbejderne henvises til de danske regler om obligatorisk national sambeskatning.
Det er vores vurdering, at en sådan betingelse ikke kan opretholdes efter EU-retten og EU-Domstolens praksis.
Vi henviser til EU-Domstolens dom i sag C-608/17, Holmen AB, hvor det tydeligt fremgår, at et spansk datterselskabs manglende mulighed for i likvidationsåret at overføre sine underskud til udnyttelse i andre spanske koncernselskaber var uden betydning for, om underskuddet var endeligt og kunne fradrages af det svenske moderselskab, Holmen AB.
I nærværende tilfælde er dette dog uden betydning, idet de øvrige norske selskaber, som sammen med D1 kunne have udgjort en fiktiv dansk sambeskatning i perioden siden 20xx, selv har været underskudsgivende i perioden.
Underskuddet kunne derfor ikke have været anvendt, hvis norske regler havde været identiske med danske sambeskatningsregler.
Mulighed for at medregne underskuddene, hvis der havde været valgt international sambeskatning
Efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., er det en betingelse for at kunne anvende endelige underskud i udenlandske datterselskaber, at underskuddene kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.
Det følger af selskabsskattelovens § 31 A, at den danske sambeskatning kan udvides til også at gælde udenlandske koncernforbundne selskaber og udenlandske faste driftssteder.
I forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E (L 48 2019/20, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1, nr. 9) er det præciseret, at det er en betingelse, at underskuddet er opstået, mens det udenlandske selskab er koncernforbundet med det danske selskab og dermed, at underskud i udenlandske datterselskaber for indkomstperioder forud for det tidspunkt, hvor selskaberne bliver koncernforbundne, ikke kan fradrages.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget til selskabsskattelovens § 31 E har FSR stillet følgende spørgsmål (L28 2020/21, høringsskemaet, bilag 2, side 21 f.):
"FSR anmoder om at få oplyst, hvordan der skal forholdes i forhold til muligheden for fradrag for endelige underskud efter høringsudkastets forslag til selskabsskattelovens § 31E ved en omstrukturering af selskabet, der ejer EU/EØS-selskabet:
-
I situationer, hvor det danske selskab ophører med at eksistere (indskydende selskab ved en ophørsspaltning eller fusion), og hvor et andet modtagende selskab fremadrettet kommer til at kontrollere EU/EØS-selskabet
-
I situationer, hvor det danske selskab ikke ophører med at eksistere (indskydende selskab ved en grensplatning eller tilførsel af aktiver), men hvor ejerskabet til EU/EØS-selskabet ved spaltningen/tilførslen overføres til et andet dansk modtagende selskab, som derfor fremadrettet kommer til at kontrollere EU/EØS-selskabet
Endvidere anmodes om at få oplyst, om
-
det har betydning, om omstruktureringen gennemføres skattefrit eller skattepligtigt
-
det har betydning, om det modtagende danske selskab er nystiftet eller et eksisterende selskab
-
det har betydning, om det modtagende selskab er et selskab "inden for" en evt.
eksisterende sambeskatningskreds eller et koncerneksternt selskab
FSR anmoder sammenfattende om at få bekræftet, at det afgørende alene er, at det modtagende selskab indgår i - eller hvis det er nystiftet - kommer til at indgå i den samme sambeskatningskreds, som det hidtidige danske selskab indgik i før omstruktureringen."
Hertil svarede Skatteministeren følgende:
"FSRs spørgsmål kan efter deres abstrakte karakter ikke besvares præcist med en konkret stillingtagen til, om et underskud vil være endeligt og kunne fradrages.
Det er en konsekvens af de foreslåede betingelser for fradragsretten, herunder betingelsen i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 4, 1. pkt., at det i konkrete sager vil være nødvendigt år-for-år at foretage en vurdering af, om der - hvis international sambeskatning havde været valgt - uanset de foretagne omstruktureringer fortsat ville have været mulighed for, at det til enhver tid værende direkte danske moderselskab ville kunne udnytte og fremføre uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår i det udenlandske datterselskab."
Ovenstående er yderligere præciseret i L48 2019/20 - svar på spørgsmål 32.
I forlængelse af ovenstående spørgsmål havde FSR opstillet et konkret eksempel, hvor et dansk moderselskab er (nationalt) sambeskattet med to danske datterselskaber, DS1 (DK) og DS2 (DK), og hvor DS1 (DK) ejer et EU/EØS-selskab.
I eksemplet fusioneres DS1 (DK) herefter ind i DS2 (DK) med sidstnævnte som modtagende selskab, således at ejerskabet til EU/EØS-selskabet derfor overgår til DS2 (DK).
DS2 (DK) vedbliver herefter med at være sambeskattet med det danske moderselskab i perioden frem til det tidspunkt, hvor EU/EØS-selskabet likvideres - se uddrag af spørgsmål og besvarelse nedenfor.
"FSR anmoder om, at det bekræftes, at:
-
da EU/EØS-selskabet uanset fusionen ville have indgået i sambeskatningskredsen med det danske moderselskab i alle årene, hvis der havde været valgt international sambeskatning, da skal der udarbejdes fiktive sambeskatningsopgørelser for hvert enkelt år for at afgøre, hvilket underskudsbeløb i EU/EØS-selskabet der kunne have været anvendt i sambeskatningen i de enkelte år, hvis der havde været valgt international sambeskatning,
-
det anvendte underskudsbeløb iht.
de fiktive sambeskatningsopgørelser for hvert enkelt indkomstår vil DS2 (DK) kunne fradrage som en negativ indkomstkomponent ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst i det år, hvor EU/EØS-selskabet likvideres, og at
-
dette gælder, hvad enten fusionen af DS1 (DK) og DS2 (DK) er sket skattefrit eller skattepligtigt.
Kommentar
FSRs forståelse kan bekræftes.
Det er herved forudsat, at de to selskaber, der har ejet datterselskabet i EU/EØS i det af FSR opstillede eksempel, er indgået i samme, ubrudte danske sambeskatning."
Det bemærkes for god ordens skyld, at Skatteministeriet senere i lovbehandlingsprocessen bekræfter, at der ikke er krav om udarbejdelse af løbende fiktive sambeskatningsopgørelser (L48 2019/20 - endeligt svar på spørgsmål 57).
Som anført indledningsvist har Spørger og H3 siden 20xx indgået i den samme ubrudte danske sambeskatning.
På baggrund heraf er det vores opfattelse, at betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., må anses for opfyldt for de endelige underskud, som er opstået i D1 siden 20xx.
Dette understøttes desuden af, at formålet med selskabsskattelovens § 31 E er at stille danske moderselskaber med udenlandske datterselskaber mindst lige så godt, som danske moderselskaber med danske datterselskaber.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 48 2019/20, at formålet med betingelsen om, at underskuddene skulle kunne have været anvendt, hvis det havde været valgt international sambeskatning, er at sikre, at underskud i udenlandske datterselskaber ikke kan fradrages i videre omfang end tilsvarende underskud i Danmark.
Såfremt der havde været tale om et dansk datterselskab, kunne underskuddene i D1 netop anvendes af de danske selskaber i den danske sambeskatningskreds.
Dermed kunne underskuddene have været anvendt, hvis der havde været valgt international sambeskatning.
På baggrund heraf er betingelsen opfyldt.
-o-
Det er vores opfattelse, at Skatterådet kan svare "ja" til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2
Kan Skatterådet bekræfte, at en gennemførelse af den påtænkte gældskonvertering ikke påvirker vurderingen af, om underskuddet anses for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., og ikke påvirker størrelsen af det endelige underskud, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt.?
Spørger har som nævnt en fordring mod D1, og påtænker forud for likvidationen af det norske selskab at konvertere fordringen mod D1 til aktier.
Konverteringen medfører ikke en reduktion af de fremførte underskud i D1 efter norske skatteregler.
Vi henviser til notatet fra R1, Norge, pkt. 2.2.
Repræsentanten har om baggrunden for gældskonverteringen oplyst, at det, for at et norsk selskab kan likvideres, efter norsk selskabslovgivning kræves, at alle gældsforpligtelser er afviklet.
Afviklingen af gælden vil i dette tilfælde ske i form af en gældskonvertering, og transaktionen skal derfor ses som en integreret del af nedlukningen i Norge.
Opgørelsen af det endelige underskud efter danske regler
Ifølge selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt., skal opgørelsen af det fradragsberettigede, endelige underskud ske efter danske regler.
Skatteministeriet har i lovforarbejderne til L 28 2020-21 bekræftet, at det er de gældende skatteregler for de enkelte indkomstår, som skal anvendes (høringsskemaet, bilag 2, side 25-27).
Hvis D1 havde været et dansk selskab, havde gældskonverteringen hverken medført skattepligt eller nedsættelse af underskuddet i D1.
Ifølge kursgevinstlovens § 8 er gevinst på koncerngæld skattefri, forudsat at kreditorselskabet ikke har fradrag for sit tilsvarende tab på fordringen.
Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved konverteringen, jf. kursgevinstlovens § 26.
Spørger har i medfør af kursgevinstlovens § 4 ikke fradrag for sit tilsvarende tab på fordringen.
En konvertering af gæld til et lavere beløb end gældens værdi ved konverteringen reguleres ikke af kursgevinstloven, men vil som udgangspunkt være en skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, medmindre betingelserne for et skattefrit tilskud konkret er opfyldt.
Efter selskabsskattelovens § 31 D er tilskud fra et direkte moderselskab skattefrit, forudsat at moderselskabet ikke har fradrag for tilskuddet.
Spørger har i medfør at selskabsskattelovens § 31 D stk. 3 ikke fradrag for sit tilskud til D1.
På denne baggrund kan det lægges til grund, at gældskonverteringen ikke ville være skattepligtig for D1, hvis selskabet havde været et dansk datterselskab af Spørger uanset værdien på konverteringstidspunktet.
Det følger af selskabsskattelovens § 12 A stk. 3, at en gældskonvertering sidestilles med en gældsnedsættelse.
Efter omstændighederne kan en gældskonvertering således føre til underskudsnedsættelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 12 A - 12 C.
Dette er som udgangspunkt tilfældet, hvis der er tale om nedbringelse af gæld som led i en samlet ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer.
Dette følger af kursgevinstlovens § 24 stk. 1, 3. pkt., at en hel eller delvis gældskonvertering sidestilles med gældsnedsættelse.
Det følger endvidere af skattepraksis, jf. bl.a. omtalen i Juridisk Vejledning, afsnit C.
B.
1.5, Generelle ordninger for gældseftergivelse - KGL § 24, at en samlet ordning som udgangspunkt skal omfatte mindst halvdelen af den usikrede gæld, og at kun usikrede småkrav udeholdes.
Uanset om der måtte være tale om en samlet ordning eller ej, så er det vores opfattelse, at gældskonverteringen ikke vil medføre underskudsnedsættelse i nærværende situation.
Er der ikke tale om en samlet ordning, finder reglerne om underskudsnedsættelse i selskabsskattelovens § 12 A - 12 C slet ikke anvendelse.
Er der tale om en samlet ordning, følger det af selskabsskattelovens § 12 A, at der som udgangspunkt skal ske nedsættelse af underskud, men nedsættelsesbeløbet skal reduceres med 1) den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtig for debitorselskabet 2) den del af nedsættelsesbe-løbet, der udgør et skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D og 3) den del af nedsættelses-beløbet, som er skattefrit efter kursgevinstlovens § 8.
Nedsættelsesbeløbet skal dermed reduceres med den værdiløse del af fordringen, som er skattefri efter kursgevinstlovens § 8 såvel som med den værdi, som fordringen måtte have haft, idet denne del udgør et skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D.
Udgangspunktet støttes af afgørelsen i SKM2022.
226.
SR, hvor et endeligt underskud i et tysk datterselskab, som blev likvideret, kunne medregnes i koncernens danske sambeskatningsindkomst.
I relation til en foretagen rekapitalisering bemærkede Skatterådet, at underskuddet skulle opgøres på samme måde, som hvis underskuddet var blevet lidt af et dansk selskab.
I sagen var det endvidere oplyst, at rekapitaliseringen ikke påvirkede underskuddene opgjort efter tyske regler.
Det er som følge heraf vores opfattelse, at den foretagne gældskonvertering ikke vil have nogen betydning for opgørelsen af det endelige underskud efter selskabsskattelovens § 31 E i nærværende sag.
-o-
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen kan svare "ja" til spørgsmål 2.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger vil opnå ret til fradrag efter selskabsskattelovens § 31 E for underskud realiseret i det norske datterselskab, D1, siden datterselskabets stiftelse i 20xx, på det tidspunkt, hvor D1 endeligt ophører ved likvidation.
Det centrale i denne sag er, om underskuddene kan anses for endelige, således som denne betingelse er formuleret i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3.
Der er enighed om, at bestemmelsens øvrige betingelser for fradrag er opfyldt.
Begrundelse
I det følgende skal det vurderes, om Spørger efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, kan få fradrag for endeligt underskud, som er opstået i selskabets helejede norske datterselskab.
Selskabsskattelovens § 31 E blev indført ved lov nr. 1835 af 8. december 2020 med det formål at sikre, at de danske regler på området er i overensstemmelse med EU-retten.
Bestemmelsen giver visse selskaber og foreninger m.v., der ikke har tilvalgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, adgang til at medregne såkaldte endelige underskud i bl.a. datter-selskaber og filialer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU/EØS-land.
Ved underskud forstås det akkumulerede underskud på det tidspunkt, hvor kravet om, at underskuddet skal være endeligt, er opfyldt.
Adgangen til at medregne underskud fra udenlandske datterselskaber efter selskabsskattelovens § 31 E indrømmes under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt:
1.
Det danske selskab eller forening m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark samt selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 eller 5 b
2.
Koncernen har ikke valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A
3.
Det udenlandske datterselskab er et direkte eller (i visse tilfælde) et indirekte ejet datterselskab hjemmehørende i et EU/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland
4.
Underskuddet kunne have været fradraget efter selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning
5.
De begrænsninger, som efter dansk skattelovgivnings almindelige regler gælder for det danske selskabs anvendelse af sådanne underskud inden for en sambeskatning, ikke er til hinder for at medregne underskuddet ved indkomstopgørelsen
6.
Underskuddet er endeligt, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3
Det fradragsberettigede beløb skal opgøres efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6. pkt.
Ad 1 - 3
Spørger er et dansk registreret aktieselskab, og datterselskabet er et norsk aktieselskab, som er direkte ejet af Spørger og skattemæssigt hjemmehørende i Norge, der er medlem af det europæiske økonomiske samarbejde (EØS).
Selskaberne har aldrig været omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Disse betingelser er derfor opfyldt.
Ad 4.
Underskuddet kunne have været fradraget efter selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning
Det er en betingelse for fradrag for endeligt underskud, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning, se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt.
Betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., afskærer alene retten til at fradrage et akkumuleret underskud i et udenlandsk datterselskab, i det omfang underskuddet efter reglerne om international sambeskatning slet ikke ville kunne anvendes til fradrag i sambeskattede selskabers indkomst i underskudsåret eller senere indkomstår.
Det fremgår af skatteministerens kommentar til pkt. 18 i svar til FSR på spørgsmål 32 (L 48 - FT 2019/20) og skatteministerens svar på spørgsmål 7 (L28 - FT 2020/21), at betingelsen skal sikre, at de sædvanlige sambeskatningsprincipper overføres til selskabsskattelovens § 31 E.
Dette er ensbetydende med, at det akkumulerede underskud - på tidspunktet for dets anvendelse i den danske sambeskatnings-indkomst - skal opfylde kravene til at være underskud, der er omfattet af sambeskatningsordningen.
Det vil med andre ord sige, at underskuddet skal være opstået, mens selskaberne har været oncernforbundne, ligesom behandlingen af underskud i forbindelse med koncernforbindelsens afbrydelse, fusion m.v. følger de almindelige danske sambeskatningsprincipper.
Koncernforbindelse og ubrudt sambeskatning
Betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E stk. 1, 4. pkt., betyder som nævnt, at der alene indrømmes fradrag for endelige underskud, hvis underskuddet kunne være overført mellem danske sambeskattede selskaber.
Overført til sambeskatningsreglerne betyder det bl.a., at underskuddet skal være opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende udenlandske datterselskab ville have været sambeskattet med det danske selskab, hvis det udenlandske datterselskab havde været et dansk selskab, og at sambeskat-ningen ikke efterfølgende ville have været afbrudt.
Se selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 9. pkt. Det vil med andre ord sige, at det udenlandske datterselskab behandles på samme måde, som havde det været et tilsvarende dansk datterselskab.
Det er oplyst, at det norske datterselskab har været ejet af koncernen siden stiftelsen i 20xx.
Fra stiftelsen og frem til 20yy ejedes D1 af H3 (det oprindelige danske moderselskab stiftet i 200z), og herefter af Spørger (stiftet i 200y).
Skattestyrelsen lægger i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund, at H3 og Spørger i indkomstårene 20xx - 20XX har indgået i den danske sambeskatningskreds, og at selskaberne i samme periode på skift har haft bestemmende indflydelse i det norske datterselskab.
Selskaberne anses derfor for at have været koncernforbundne siden datterselskabets stiftelse.
Se selskabsskattelovens § 31 C.
Betingelsen, om at underskud oparbejdet i indkomstårene 20xx - 20XX, er oparbejdet under en ubrudt sambeskatningsperiode som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 9. pkt., anses derfor for opfyldt på koncernniveau.
Underskuddene kunne derfor - hvis der havde været valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A - som udgangspunkt anvendes til fradrag i positiv sambeskatningsindkomst i underskudsåret eller senere indkomstår.
Dette udgangspunkt modificeres imidlertid af principperne for likvidation af sambeskattede selskaber med underskud.
Efter danske skatteregler vil et uudnyttet underskud i et dansk datterselskab, der likvideres, bortfalde.
Underskuddet kan således ikke overføres til moderselskabet.
Har det likviderede danske datterselskab et underskud i likvidationsåret, vil dette indgå i sambeskatningsindkomsten for likvidationsåret, ligesom eventuelle fremførte underskud for tidligere år kan anvendes i likvidationsåret efter de almindelige regler for underskudsanvendelse.
Tilsvarende vil en evt.
uudnyttet del af det udenlandske datterselskabs negative indkomst (det endelige underskud) efter fradrag i endelighedsåret bortfalde.
Den uudnyttede del af den negative indkomst ville herefter ikke længere kunne anvendes efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning.
Ad 5.
Begrænsninger i adgangen til at medregne underskud
Ejerskifte
Det er oplyst, at ejerskabet til D1 i 20yy overgik fra H3 til Spørger, og at det skete i forbindelse med frasalg af en del af aktierne i Spørger til tredjemand.
(procentsats udeladt) af aktierne i Spørger ejes fortsat af koncernen.
Spørger indgår derfor fortsat i den danske sambeskatningskreds.
Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at der ikke i de indkomstår, der spørges til, og frem til likvidationstidspunktet, i øvrigt er sket ejerskifte i aktionærkredsen, og at den beskrevne koncerninterne overdragelse af aktierne i D1 (ejerskifte) derfor ikke medfører underskudsbegrænsning.
Se selskabsskattelovens § 12 D, stk. 5, hvorefter aktionæren i moderselskabet anses for ejer af aktierne i et datterselskab, hvori moderselskabet ejer mere 25 % af aktierne.
Den omtalte fusion i 20XX mellem H4 og H5 med sidstnævnte som det fortsættende selskab medfører således ikke underskudsbegrænsning, ligesom den ikke i øvrigt er til hinder for, at der kan opnås fradrag for et endeligt underskud.
Der er ikke i øvrigt efter det oplyste begrænsninger, som efter dansk skattelovgivnings almindelige regler gælder for et underskud indenfor en sambeskatning, som konkret er til hinder for at medregne underskuddet ved indkomstopgørelsen.
Det lægges derfor til grund for besvarelsen, at denne betingelse er opfyldt.
Ad 6.
Underskuddets endelige karakter
Det er en betingelse, at underskuddet er endeligt, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3.
Vurderingen af, om et underskud er endeligt, skal foretages efter skattereglerne i Norge.
Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 1. pkt.
Det grundlæggende krav til, at et underskud anses for endeligt, er, at selskabet kan godtgøre, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i et senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt.
Afgrænsningen, af hvornår et underskud er endeligt, er uddybet i bemærkningerne til bestemmelsen.
Der er i lovforarbejderne anført en række vejledende forhold.
Disse er fremført med afsæt i EU-Domstolens afgørelser, hvilket sikrer reglernes konformitet med EU-retten.
Samtidig skal EU-Domstolens praksis tages i betragtning ved vurderingen af endelighedskriteriet.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabsskattelovens § 31 E alene giver adgang til fradrag for endelige underskud, i det omfang det er et krav efter EU-retten.
Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at
"Det foreslås som opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-650/16, Bevola og Jens W Trock at indføre adgang til, at danske selskaber og foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d- 2 j, 3 a-5 og 5 b, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 31 A, kan fradrage endelige underskud i udenlandske datterselskaber, henholdsvis direkte ejede og visse indirekte ejede datterselskaber, og endelige underskud i faste driftssteder.
De danske regler vil dermed blive i overensstemmelse med EU-retten.
"
Endelighedskriteriet
EU Domstolens retspraksis
Kriteriet om underskuddets endelige karakter udspringer af sagen C-446/03,
Marks & Spencer,
hvor EU-domstolen fandt, at de britiske sambeskatningsregler udgjorde
en forskelsbehandling af henholdsvis underskud i hjemmehørende datterselskaber og underskud i ikke-hjemmehørende datterselskaber.
Domstolen anerkendte i de indledende præmisser, at hindringen for udøvelsen af etableringsfriheden kunne retfærdiggøres i de tvingende almene hensyn, dvs.
1)
hensynet til at sikre den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem de berørte medlemsstater,
(se dommens præmis 43 - 46)
2) at undgå dobbeltfradrag
, hvis der tages hensyn til underskuddet i moderselskabets hjemland, (se dommens præmis 47 - 48) og
3)
at modvirke den risiko for skatteunddragelse
, der ville være, hvis et underskud frit kunne overføres til moderselskabets hjemland uden en hensyntagen til underskuddets behandling i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret.
(se dommens præmis 49).
I den konkrete sag fandt EU-Domstolen dog, at den britiske foranstaltning ikke var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Se dommens præmis 55 og 56.
Med den doktrin, som EU-Domstolen opstillede i sag
C-446/03 Marks & Spencer
, har EU-Domstolen fastlagt det overordnede udgangspunkt for, hvordan modersel-skabets hjemland skattemæssigt skal håndtere underskud i udenlandske datterselskaber.
Marks & Spencer dommen er efterfølgende blevet fulgt op af en række afgørelser, heriblandt sagen
C-650/16,
A/S Bevola og Jens W.
Trock ApS mod Skatteministeriet
, der omhandlede de danske sambeskatningsreglers forenelighed med etableringsfriheden.
Se dommens præmis 61 - 65.
EU-Domstolen fastslog ved dommen, at det udgør en restriktion i forhold til etableringsfriheden, at danske selskaber, der ikke er omfattet af international sambeskatning, ikke kan fradrage endelige underskud i udenlandske faste driftssteder.
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at hensynet til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem de berørte medlemsstater fører til, at selskaberne ikke skal gives mulighed for at vælge, om der skal tages hensyn til deres underskud i etableringsstaten eller i en anden medlemsstat.
Det følger endvidere af denne retspraksis, at et tab får endelig karakter, når datterselskabet
i)
har udtømt alle muligheder for at fradrage tabet i medfør af lovgivningen i hjemstedsstaten og
ii)
ikke længere oppebærer nogen som helst indtægter.
Samtidig har EU-Domstolen fastslået, at endelighedskriteriet finder anvendelse på datterselskaber såvel som faste driftssteder.
Se bl.a. EU-Domstolens dom af 15. maj 2008 i sag C-414/06 Lidl Belgium.
Med indførelsen af selskabsskattelovens § 31 E gives der mulighed for at opnå samme fordele som ved valg af international sambeskatning, uden at de betingelser, der stilles ved valg af international sambeskatning, skal efterleves (betingelsen om, at tilvalget skal omfatte alle udenlandske datterselskaber og faste driftssteder og betingelsen om, at valget er bindende for en periode på 10 år).
Lovforarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E
Lovgiver har i forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E (L 28 - FT 2020/21)
anført en række vejledende forhold til brug for endelighedsvurderingen.
I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, fremgår bl.a. følgende om likvidation af datterselskaber:
"
Likvidation af et datterselskab og nedlukning af et fast driftssted er begivenheder,
som kan indebære, at et eventuelt underskud i datterselskabet henholdsvis det faste driftssted ikke længere vil kunne anvendes.
Efter de danske skatteregler vil et sådant uudnyttet underskud bortfalde uden mulighed for at kunne genopstå og anvendes senere.
Dette er imidlertid ikke situationen i alle lande.
Der er lande, som har regler, herefter et underskud i et likvideret selskab eller et lukket fast driftssted kan anvendes af f.eks. et nyetableret fast driftssted, hvis dette etableres inden for et nærmere angivet tidsrum efter afviklingen.
I så fald vil et underskud først kunne anses for endeligt, når den pågældende tidsperiode er udløbet.
Det vil i den sammenhæng være en forudsætning, at der foreligger et klart regelsæt eller en entydig praksis.
Østre Landsret har således i dom af 16. juni 2020 (SKM2020.
299.
ØLR), fastslået, at forudsætningen om mulig genopståen og senere anvendelse af underskuddet ikke kunne anses for opfyldt i en situation, hvor de finske skattemyndigheder udtalte, at der teoretisk set og formentligt kunne være taget hensyn til et underskud i et nedlukket fast driftssted, hvis der på ny blev etableret et nyt fast driftssted i Finland, men at man dog ikke i praksis havde set fortilfælde herfor."
Om endelighedskriteriet i øvrigt fremgår følgende af de specielle bemærkninger:
"Det foreslåede § 31 E, stk. 3, indeholder regler for, hvornår et underskud kan anses for at være endeligt.
Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal efter den foreslåede regel i stk. 3, 1. pkt., ske på grundlag af de regler m.v., der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende.
Det følger af den foreslåede regel i stk. 3, 2. pkt., at et underskud anses for endeligt, i det omfang det danske selskab m.v. kan godtgøre, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende år eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter de regler, der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende.
Vurderingen vil skulle foretages på grundlag af de forhold, der gør sig gældende ved udløbet af det indkomstår, hvori et danske selskab m.v. vil skulle anvende det pågældende underskud.
Hvor et datterselskab eller et faste driftssted fortsat oppebærer eller har udsigt til at oppebære indtægter, vil et underskud ikke kunne anses for endeligt.
Dette gælder, uanset om der måtte være tale om indtægter af en helt minimal størrelsesorden.
Det forhold, at datterselskabet eller det faste driftssted ikke længere oppebærer indtægter, vil dog ikke i sig selv indebære, at et underskud kan anses for endeligt.
Hvis der f.eks. efter skattereglerne i det pågældende land er mulighed for, at en tredjepart kan udnytte eller ville kunne udnytte underskuddet i et datterselskab, vil datterselskabets underskud således ikke kunne anses for endeligt.
Dette indebærer, at der efter den foreslåede regel ikke ville foreligge et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv underskuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet udnyttet."
Det følger af disse bemærkninger, at et underskuds endelige karakter som udgangspunkt kan fastslås, når datterselskabet er ophørt ved likvidation.
Det forudsætter, at underskuddet - som følge af likvidationen - ikke længere vil kunne anvendes af datterselskabet selv, andre koncernselskaber eller tredjeparter efter skattereglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Dette indebærer, at der ikke foreligger et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv under-skuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet udnyttet.
Om samspillet mellem skattereglerne i etableringsstaten (moderselskabslandet) og skattereglerne i kildestaten (datterselskabslandet) anføres, at:
"
Der foreslås i stk. 3, 4. pkt., den yderligere modifikation til udgangspunktet, at et underskud ikke kan være endeligt i de tilfælde, hvor underskuddet kunne have været anvendt i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, hvis reglerne om adgang til fradrag for underskud i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende, havde været identiske med de danske regler.
Med denne regel tages højde for, at Danmark efter den praksis, der foreligger fra EU-Domstolen, ikke er forpligtet til at tage hensyn til negative virkninger af særegenheder ved lovgivningen i det land, hvor datterselskabet er hjemmehøren-de, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende.
Danmark skal således ikke ved at indrømme fradrag for et underskud afhjælpe den situation, at det er valgt at etablere et datterselskab eller et fast driftssted eller købe en fast ejendom i et land med regler, der afskærer fradrag for det givne tab.
Danmark har regler om obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31.
Reglerne omfatter koncernforbundne selskaber og faste driftssteder.
Fast ejendom sidestilles med faste driftssteder.
Sambeskatning indebærer, at koncernindkomsten opgøres under ét, dog således at selskaberne m.v. skal opgøre et selvstændigt beregningsgrundlag efter de almindelige skatteregler for selskaber m.v. med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.
Den fulde indkomst fra et datterselskab indgår i sambeskatningsindkomsten uanset selskabets ejerandel af datterselskabet.
Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab m.v. er modregnet fremførsels-berettiget underskud fra tidligere indkomstperioder.
Tidligere års underskud anvendes først, idet fradraget herfor i overskudsgivende selskaber foretages forholdsmæssigt.
Et underskud vil således aldrig kunne anses for endeligt i den situation, hvor det kunne have været udnyttet, såfremt datterselskabet, det faste driftssted eller den faste ejendom havde indgået i en dansk obligatorisk sambeskatning.
(Skattestyrelsens understregninger)
De norske skatteregler
R1 har redegjort for de norske skatteregler og herunder oplyst, at skattemæssige underskud opstået efter 2005 i Norge kan fremføres uden tidsbegrænsning.
Det er oplyst, at de fremførte underskud i D1 vil fortabes på det tidspunkt, hvor selskabet likvideres.
Det er supplerende oplyst, at underskud bortfalder ved salg af aktierne i et tomt selskab.
Det er vurderingen, at det i den konkrete sag kan lægges til grund som det klare udgangspunkt, at et salg af aktierne vil medføre bortfald af underskud, som derfor ikke vil kunne udnyttes af en potentiel køber.
Repræsentanten har supplerende oplyst, at R1 har bekræftet, at underskuddet ikke kunne overdrages til en uafhængig tredjem
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
