LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9073/2023

    RETSINFO 9073/2023 — Vejledning om udbetaling af dagpenge

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indledning I bekendtgørelse nr. 127 af 6. februar 2023 er der fastsat regler om udbetaling af dagpenge. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler for udbetaling af dagpenge, fradrag for arbejde, indtægter og frivilligt, ulønnet arbejde, løbende karens ved manglende beskæftigelse, supplerende dagpenge og arbejdsfordeling. Der henvises til §§ 46, § 51 a, 56 a, 58, 59, 60 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven). I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9630 af 19. august 2021 om udbetaling af dagpenge. Til § 2 Udbetaling af dagpenge Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og på 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Der kan således maksimalt udbetales dagpenge for 160,33 henholdsvis 130 timer for en måned. Udbetalingen sker bagud for en måned. Til stk. 2 Hvis et medlem omforsikres til fuldtidsforsikring eller til deltidsforsikring i løbet af en måned, har omforsikringen virkning for udbetaling af dagpenge fra den 1. i den efterfølgende måned. Det betyder, at beregning og udbetaling af dagpenge samt eventuelle belægninger på dagpengekortet for f.eks. G-dage, sygdom, ferie, sker med den forsikringsstatus pågældende havde den 1. i måneden, uanset at medlemmet i løbet af måneden har skiftet forsikringsstatus. Til stk. 3 Udbetalingen af dagpenge sker på baggrund af et dagpengekort (månedsoplysninger), som medlemmet udfylder og indsender til a-kassen tidligst en uge før en måned udgang. Medlemmet skal på dagpengekortet oplyse om løntimer og indkomst i måneden samt om andre forhold, der har betydning for a-kassens udbetaling af dagpenge for måneden. Medlemmet skal herudover oplyse om forventede løntimer og indkomst på dagpengekortet samt om andre forventede forhold af betydning for udbetalingen af dagpenge fra tidspunktet for indsendelse af dagpengekortet og frem til månedens udgang. Dette betyder, at medlemmet også skal give oplysninger for en periode, der ligger efter indsendelsen af dagpengekortet. A-kassen beregner og udbetaler dagpenge den sidste bankdag i måneden på baggrund af medlemmets faktiske og forventede oplysninger på dagpengekortet. Dagpengekortet dækker en hel kalendermåned. Hele dagpengekortet skal udfyldes, da der er tale om en månedsudbetaling. Det gælder også i de situationer hvor tilmelding til jobcenteret sker i løbet af en måned. Der skal også oplyses om arbejde, indtægter m.v. for perioden forud for tilmeldingen. Til stk. 4 A-kassen udbetaler dagpenge til medlemmet på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af dagpenge. Udbetalingen sker aconto, idet medlemmet kan supplere oplysningerne for perioden efter indsendelsen af ydelseskortet, jf. bekendtgørelsens § 4. Udbetalingen er først endelig, når samkøringen med indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, og behandlingen af de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har givet a-kassen, er gennemført, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, og § 11. Dagpenge, som udbetales aconto og som siden eventuelt reguleres, betragtes som udbetalinger, der er sket ”med rette”, jf. lovens § 79, stk. 1. Reglerne i lovens § 65 a, stk. 4 og 5, gælder uanset, om en udbetaling er en acontoudbetaling eller en endelig udbetaling, Det betyder, at a-kassen skal følge reglerne og høre medlemmet, jf. lovens § 65 a, stk. 4, hvis kassen vil benytte bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. A-kassen skal også fortsætte udbetalingen, jf. lovens § 65 a, stk. 5, med forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelser indtil der træffes en afgørelse, der er meddelt til medlemmet. Der henvises i øvrigt til §§ 4-8 i bekendtgørelse nr. 988 af 29. juni 2016 om krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Til § 3 A-kassen skal udbetale dagpenge til medlemmet den sidste bankdag i udbetalingsmåneden. Dagpengekørslen skal tage højde herfor. Til stk. 2 A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget medlemmets dagpengekort, hvis der skal udbetales dagpenge den sidste bankdag i måneden. Modtages dagpengekortet efter fristen, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt. Til stk. 4 Der kan som udgangspunkt kun udbetales dagpenge for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget af a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem, der ikke har indsendt dagpengekortet rettidigt mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været en fyldestgørende grund til forsinkelsen, fx sygdom eller bortrejse i en længere periode. Til § 4 Medlemmet skal efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3 oplyse om forventede løntimer, indkomst og andre forhold af betydning for ret til dagpenge fra tidspunktet for indsendelsen af dagpengekortet og frem til månedens udgang. Der er dermed tale om, at medlemmet angiver et forventet antal arbejdstimer m.v. i de sidste dage i måneden. Efter § 4 kan medlemmet i perioden frem til samkøringstidspunktet supplere afgivne oplysninger for hele udbetalingsperioden, og a-kassen skal behandle medlemmets oplysninger i forbindelse med samkøringen. Medlemmet kan supplere afgivne oplysninger om fx antallet af arbejdstimer, som ikke fremgår af indkomstregisteret, oplysninger om afholdt ferie, sygdom og fx, at medlemmet har været afmeldt som aktivt arbejdssøgende. De supplerende oplysninger vil herefter indgå i efterreguleringen efter bekendtgørelsens § 11. Oplysninger, som a-kassen modtager fra DFDG om medlemmets ferie, sygdom og afmelding fra jobcenteret, sidestilles med oplysninger modtaget fra medlemmet. Medlemmet har efter lovens § 65 a, stk. 3, pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Medlemmet skal derfor give a-kassen de supplerende oplysninger for udbetalingsperioden og kan derfor ikke som udgangspunkt forlade sig på, at a-kassen må forventes at få oplysningerne fra andre. Modtager a-kassen oplysningerne fra DFDG, sidestilles disse dog med oplysninger modtaget fra medlemmet, jf. ovenfor. Kommer oplysningen til a-kassen som fx en anmeldelse fra en myndighed, en henvendelse fra jobcenteret eller fra STAR’s tilsynsmyndighed, uden at medlemmet selv har henvendt sig til a-kassen om forholdet, er den supplerende oplysning ikke omfattet af bestemmelsen. Eksempel: 1) Hvis et medlem bliver mødt af STAR’s lufthavnstilsyn d. 28. maj og medlemmet ikke har oplyst a-kassen om udlandsophold på ydelseskortet for maj, kan medlemmet ”nå” at supplere oplysningerne, d.v.s. underrette a-kassen om udlandsopholdet inden tidspunktet for samkøring af ydelseskortet 11. juni. Hvis det sker, vil medlemmets supplerende oplysninger indgå i efterreguleringen. 2) Hvis oplysningen om udlandsopholdet derimod ikke kommer fra medlemmet selv, men kommer til a-kassen som en indberetning fra STAR’s lufthavnstilsyn, vil forholdet ikke være omfattet af muligheden for at regulere. I det tilfælde skal a-kassen høre medlemmet om oplysningen, jf. a-lovens § 65, stk. 4, og a-kassen skal tage forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelserne, jf. lovens § 65 a, stk. 5. A-kassen skal træffe afgørelse om fejludbetaling og tilbagebetaling efter lovens § 86, stk.1 og sanktion efter lovens § 87. Til § 5 Til stk. 1 og 2 Et medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis retten til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8/12 timer for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. I opgørelsen af, om der kan udbetales dagpenge i en måned, eller om mindsteudbetalingsreglen er til hinder for dette, indgår alle timer, uanset om der er tale om løntimer, tekniske belægninger eller øvrige fradrag efter kapitel 3. Mindsteudbetalingsreglen er dog ikke til hinder for, at a-kassen kan udbetale dagpenge til et medlem, som har mindre end 14,8 timer tilbage af sin dagpengeret eller kan udbetale et mindre beløb, hvis a-kassen skal foretage en regulering af dagpengeudbetalingen efter § 11 for tidligere måneder eller modregning for løbende karens, jf. § 39. Der stilles dog i sidstnævnte tilfælde krav om, at medlemmets ret til dagpenge for måneden (antallet af timer, der kan udbetales i måneden, efter alle timebelægninger er trukket fra) udgør mindst 14,8 timer for fuldtidsforsikrede eller 12 timer for deltidsforsikrede. Til § 6 Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge, kan fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Sygemeldes en dagpengemodtager således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge frem til og med tirsdag i uge 3. Det er en betingelse for udbetaling af ydelse, at pågældende har meldt sig syg i overensstemmelse med reglerne. Det er videre en betingelse, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid. Medlemmet skal således være fuldt ledig på første sygedag for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Det betyder, at ledige, som er delvis ledige på første sygedag ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, men vil i stedet kunne modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis disse regler i øvrigt er opfyldt. Personer, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær, kan tidligst modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter, at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen er ophørt. Til § 7 I den måned, hvor et medlem overgår fra dagpenge til efterløn, skal der samlet set ske udbetaling af ydelser for 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det samme gælder i den måned, hvor et medlem udtræder af efterlønsordningen og overgår til dagpenge, jf. stk. 5. Udbetalingen af dagpengene i overgangsmåneden sker for 160,33 timer/130 timer med fradrag for arbejde og indtægter samt tekniske belægninger i hele måneden. Herefter sker udbetalingen af efterløn med 160,33 timer/130 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt i dagpenge og sket fradrag for i dagpengeudbetalingen. Der skal dog i efterlønnen ikke ske fradrag for tekniske belægninger som følge af, at medlemmet er overgået til efterløn. Eksempel: Et fuldtidsforsikret medlem overgår fra dagpenge til efterløn den 21. februar 2022. Medlemmet arbejder i 20 timer pr. uge i uge 6, 7 og 8/2022, altså sammenlagt 60 timer, hvoraf de 20 timer ligger efter overgangen til efterløn, fordelt på 4 dage. I perioden fra den 21. februar til 28. februar er der tekniske belægninger på 7,4 timer pr. dag i 6 dage, dog med fradrag for de 20 arbejdstimer, i alt 24,4 timer. Medlemmet får derfor udbetalt dagpenge i februar måned for 53,67 timer (160,33 – (60+24,4) = 75,93). I samme måned udbetales der efterløn for 24,4 timer (160,33-(60+75,93) = 24,4). Der henvises til § 15 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn. Til § 8 § 49, stk. 5 i loven indebærer, at en dimittend under 30 år, der modtager dagpenge med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, som overgår til sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedagpengene med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele perioden med sygedagpenge. Det vil sige, at sygedagpengene til den ledige dimittend vil blive udbetalt med den sats, som dimittenden på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Når dimittenden vender tilbage fra sygedagpenge til dagpengesystemet, skal a-kassen lave en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, i loven. I opgørelsen skal indgå de udbetalte sygedagpenge, som forbruger af retten til dagpenge efter § 49, stk. 5, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen skal foretages som beskrevet i § 8, stk. 1 i bekendtgørelse om dagpengeperioden. A-kassen skal træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet har ret til at modtage dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. eller 2. pkt. A-kassens opgørelse skal ske på baggrund af de indberettede oplysninger til indkomstregisteret. Hvis dimittenden efter opgørelsen fortsat har ret til satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, skal a-kassen udbetale dagpenge med den sats indtil perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt. Der vil dog være situationer, hvor indkomstregisteret ikke indeholder oplysninger om hele perioden med sygedagpenge på opgørelsestidspunktet. Det afhænger af, hvordan sygedagpengeperioden ligger i forhold til tidspunktet for indberetningen heraf til indkomstregisteret og tidspunktet for a-kassens opgørelse. I den situation skal a-kassen, som fastsat i § 8, stk. 4, tage forbehold for oplysninger om udbetalte sygedagpenge, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på opgørelsestidspunktet. Hvis a-kassen har taget forbehold, jf. § 8, stk. 4, skal a-kassen efter en periode undersøge, om der er registreret nye oplysninger om udbetalte sygedagpenge. A-kassen skal derfor tilrettelægge en administration, hvorefter a-kassen 1-2 måneder efter afgørelsen undersøger, om der er registreret yderligere udbetalinger af sygedagpenge, f.eks. ved, at a-kassen laver et kald i indkomstregisteret. Hvis indkomstregisteret viser, at dimittenden har fået udbetalt sygedagpenge for perioder før opgørelsestidspunktet, som først er registreret i indkomstregisteret efter opgørelsen, kan dimittenden have fået udbetalt dagpenge inklusiv sygedagpenge med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i længere tid end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem. Hvis det er tilfældet, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling af differencen mellem dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. og 2. pkt., for udbetalte timer, der ligger ud over 481 timer eller 390 timer for et deltidsforsikret medlem. Et krav om tilbagebetaling af differencen mellem dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. og 2., vil ikke være omfattet af § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udbetalingen af dagpengene vil være omfattet af § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og vil være udbetalt med rette. A-kassen vil dermed have ret til refusion for udbetalingen. A-kassen kan modregne et tilbagebetalingsbeløb i kommende udbetalinger af dagpenge mv. efter dansk rets almindelige regler om modregning. Til § 9 Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet Til stk. 1 og 2 Samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst med tilsvarende oplysninger i indkomstregisteret, kan tidligt ske fra den 11. i den efterfølgende måned. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18. Arbejdsgiverens indberetningsfrist udskydes til førstkommende hverdag hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, og a-kassens frist til at gennemføre samkøringen udskydes i disse tilfælde til dagen efter arbejdsgiverens frist. De nævnte datoer har sin begrundelse i, at arbejdsgiverne senest skal indberette oplysninger til indkomstregisteret den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetningen dog foretages senest den 17. januar jf. lov om et indkomstregister. Det følger af lovens § 46, stk. 6, 2. pkt., at efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned. Det er således hovedreglen, at efterreguleringen sker i den første udbetaling af dagpenge efter den måned, for hvilken reguleringen foretages. Der kan imidlertid være situationer, hvor dette ikke kan ske, fx hvis arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet oplysninger til indkomstregisteret, eller a-kassen har behov for supplerende oplysninger. I disse situationer forudsættes det, at efterreguleringen foretages uden unødigt ophold efter de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis samkøringen og den efterfølgende efterregulering generelt foretages på et senere tidspunkt end ovenfor beskrevet. Indtil det tidspunkt, hvor a-kassen gennemfører samkøringen, og a-kassen behandler de supplerende oplysninger fra medlemmet, er der tale om, at udbetalingen ved månedsskiftet er sket som en acontoudbetaling. Først når samkøringen ikke viser behov for efterregulering, eller når en eventuel efterregulering er gennemført, er der tale om en endelig udbetaling. Acontoudbetalingen kan dermed tidligst være endelig, når a-kassen har gennemført samkøringen. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 6. Til stk. 3 Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejdsgiveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse, overarbejde m.v., som relaterer sig til det afsluttede ansættelsesforhold. Oplysningerne indberettes i mange tilfælde i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan have betydning for udbetalingen af dagpenge. For perioden efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om 0 (nul) timer. I den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slutindberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrører en periode forud for arbejdsophøret. Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere i den første måned efter overgangen. Denne undtagelse afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde. Hvis der i ophørsmåneden også foreligger indberetninger for en anden arbejdsgiver foretages en fuld månedskontrol i forhold til denne anden arbejdsgiver. Undtagelsen omfatter således kun i forhold til den arbejdsgiver, medlemmet er ophørt med at arbejde for. Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i udbetalingsperioden. I de tilfælde skal der fortsat foretages en samkøring efter stk. 1. Til stk. 4 Ved sygdom og ferie skal medlemmet skrive syg eller ferie på dagpengekortet, uanset om medlemmet får løn under sygdom eller ferie. Medlemmet får fradrag for 7,4 timer pr. dag. Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbetalt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer. Det har den konsekvens, at det indberettede antal løntimer ofte ikke stemmer overens med det antal timer, som medlemmet har angivet på dagpengekortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden at der er noget at komme efter. Undtagelsesbestemmelsen omfatter kun kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en månedlig samkøring med en eventuel efterregulering. Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat en månedlig samkøring. Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden. Til stk. 5 Samkøring skal ske på baggrund af sammenlignelige perioder. Den periode en indberetning vedrører, holdes op mod samme periode på dagpengekortet. Vedrører indberetningen hele kalendermåneden, er perioden helt sammenlignelig med månedsudbetalingsperioden. En indberetning for en forskudt periode, f.eks. fra den 20. i den ene måned til den 19. i den efterfølgende måned, er kun sammenlignelig med udbetalingen for samme periode. Her samkøres derfor forskudt, dvs. når hele den forskudte periode er afsluttet. Hvis medlemmet har flere arbejdsgivere kan der være tale om sammenlignelige og forskudte perioder på samme tid. Til § 10 Efterregulering eller tilbagebetaling for en måned, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge med mere end en sats § 10 finder anvendelse i den måned, hvor medlemmet opbruger de 481 timer med et beskæftigelsestillæg efter lovens § 48, stk. 8, eller de 481 timer med 71,5 % af højeste dagpenge til dimittender efter lovens § 49, stk. 5, 1. og 2. pkt. I den måned sker udbetalingen af dagpenge med mere end en sats. Ved regulering efter bestemmelsen forstås den proces, hvor a-kassen efter samkøring, jf. lovens § 46, stk. 6, genberegner antallet af timer for måneden. Bestemmelsen dækker såvel reguleringer som følge af lovens § 85 e og senere ændringer som følge af en a-kasses afgørelse om tilbagebetaling og sanktion, jf. lovens § 86. Reguleringen af måneden med mere end én sats sker ved, at der først sker regulering i de timer, der er udbetalt med den senest anvendte sats. Den senest anvendte sats er den sats, der er gældende på udbetalingstidspunktet. Først hvis den samlede regulering for måneden overstiger det antal timer, som der er udbetalt med den senest anvendte sats, skal der også ske regulering i timer udbetalt med den tidligere anvendte sats. Det afgørende for, om der skal ske regulering i timer med den ene eller begge satser er, om det samlede antal timer, der skal reguleres for, overstiger antallet af timer udbetalt med den senest anvendte sats. Hvis det samlede antal timer, der skal reguleres for, overstiger antallet af timer udbetalt med den senest anvendte sats betyder det, at den tidligere anvendte sats alligevel ikke var opbrugt, hvorfor der også skal ske regulering i disse timer. Efterregulering – tilbagebetaling af dagpenge Hvis der i forbindelse med en efterregulering skal ske tilbagebetaling af timer med beskæftigelsestillæg/71,5 pct.-satsen til dimittender, skal a-kassen registrere på den relevante tællerkonto, at disse timer ikke længere er udbetalte. Det betyder, at tællerkontoen for timer med beskæftigelsestillæg/71,5 pct.-satsen til dimittender opskrives. Ved en efterfølgende udbetaling vil der dermed kunne udbetales de resterende timer med den højere sats, selv om medlemmet allerede er overgået til udbetaling med dagpengesatsen uden beskæftigelsestillæg eller 62,11 pct./49,17 pct.-satsen til dimittender. Konsekvenser heraf er også, at der vil kunne forekomme flere måneder med satsskifte i løbet af måneden som følge af opbrug af de 481 timer med højere sats. Eksempel: Medlemmet opbruger sit beskæftigelsestillæg i juli. Der er for juli udbetalt 44,81 timer inkl. beskæftigelsestillæg og 105,52 timer uden beskæftigelsestillæg. Samkøringen med indkomstregistret for juli har vist en difference på 5 timer i måneden, hvorfor der skal ske efterregulering. Den senest anvendte sats i eksemplet er satsen uden beskæftigelsestillæg. Efterreguleringen på de 5 timer overstiger ikke de 105,52, som er udbetalt med denne sats, og der skal derfor alene ske regulering i timerne udbetalt uden beskæftigelsestillæg. Der skal derfor ske efterregulering i form af tilbagebetaling af 5 timer uden beskæftigelsestillæg. Eksempel: Medlemmet opbruger retten til dagpenge med 71,5 % satsen til dimittender i september. Der er for september udbetalt 30,01 timer med 71,5 % sats og 10,32 timer med 49,17 % sats. Samkøringen med indkomstregistret for september har vist en difference på 15 timer i måneden, hvorfor der skal ske efterregulering. Den senest anvendte sats i eksemplet er 49,17 %. Efterreguleringen på 15 timer overstiger dog de 10,32 timer, som er udbetalt med den senest anvendte sats. Der skal derfor også ske regulering af timer udbetalt med en tidligere anvendt sats. I eksemplet er den tidligere anvendte sats 71,5 % satsen. Der skal derfor ske regulering i form af tilbagebetaling af 10,32 timer med 49,17 % sats og 4,68 timer med 71,5 % sats. Efterregulering – Efterbetaling af dagpenge Hvis samkøringen viser, at der skal ske en efterbetaling af dagpenge, skal det håndteres som en ny udbetaling af dagpenge. Det betyder, at der alene ses på, om de 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender er opbrugt på det nye udbetalingstidspunkt, uanset hvilken periode, der udbetales for. Er der på udbetalingstidspunktet resterende timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender, udbetales disse fortrinsvis. Se § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen. Eksempel: Medlemmet opbruger retten til dagpenge med 71,5 % satsen til dimittender i september. Der er for september udbetalt 30,01 timer med 71,5 % sats og 115,32 timer med 49,17 % sats. Samkøringen med indkomstregistret for september har vist en difference på 5 timer, som medlemmet skal have efterbetalt. Der skal derfor ske efterregulering af medlemmets dagpenge for september. Da medlemmet har opbrugt sin ret til 71,5 % satsen i september, ændrer efterbetalingen ikke på det. Medlemmet har derfor ret til 49,17 % sats på det nye udbetalingstidspunkt, og de 5 timers efterbetaling sker med denne sats. Eksempel: Medlemmet er blevet udelukket fra dagpenge i 74 timer i juni på grund af en sanktion (som forbruger af dagpengeretten). Medlemmet opbruger retten til beskæftigelsestillægget i juli, hvor der udbetales 51,81 timer med beskæftigelsestillæg og 108,52 timer uden beskæftigelsestillæg. I august konstateres det, at medlemmet ikke skulle have været udelukket fra dagpenge i juni. Medlemmet har derfor ret til udbetaling af dagpenge for de 74 timer, der i første omgang blev modregnet i medlemmets dagpengeudbetaling. Medlemmet har på udbetalingstidspunktet derfor kun forbrugt 407 timer med beskæftigelsestillæg. På udbetalingstidspunktet (august) har medlemmet derfor ret til yderligere 74 timer med beskæftigelsestillæg, og de 74 timer for juni udbetales derfor med beskæftigelsestillæg. Hvis et medlem afmelder sig og går i arbejde i perioden med ret til beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender, vil medlemmet ved senere ledigmelding genindtræde i retten til beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen. Det betyder også, at i en situation, hvor kassen gennemfører samkøringen og herefter konstaterer, at medlemmet alligevel ikke har opbrugt sin ret til 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen, vil medlemmet have ret til de restende timer ved senere ledigmelding. Timerne vil blive registreret på tællerkontoen. Medlemmet kan i den situation dog også bede a-kassen om at genberegne dagpengene for måneden, således at a-kassen kan opgøre efterreguleringen og udbetale differencen til medlemmet. Endelig er der i § 10, stk. 2, fastsat, at hvis det ikke er muligt for a-kassen at gennemføre reguleringen, jf. stk. 1, 2. pkt., senest 3 måneder efter den måned, hvor samkøringen er gennemført, skal a-kassen opgøre efterreguleringen inklusive regulering af det antal timer, hvor der er ret til beskæftigelsestillæg eller dimittendsats med 71,5 pct. Dermed er medlemmet sikret sin ret til at få udbetalt op til 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender i den situation, hvor medlemmet har forladt dagpengesystemet i en længere periode. Til § 11 Efterregulering af udbetalingen Til stk. 1 Hvis der er mere end én arbejdsgiver, foretages der efterregulering for hver enkelt arbejdsgiver for sig og den samlede difference summeres. For så vidt angår efterreguleringer som følge af ukontrollabelt arbejde henvises til bemærkningerne til § 28. Efterregulering kan også gennemføres, hvis forskellen er opstået, fordi a-kassen ved en fejl i forbindelse med acontoudbetalingen har registreret for få eller for mange arbejdstimer for udbetalingsperioden, og at dette viser sig i forbindelse med samkøringen. A-kassen skal, samtidig med at samkøringen gennemføres, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har angivet, og medlemmets oplysninger indgår i efterreguleringen, såfremt der viser sig en forskel i antallet af timerne m.v. Til stk. 2 Hvis samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst på dagpengekortet med oplysninger i indkomstregisteret om løntimer og indkomst, jf. § 9, viser en forskel i antallet af timer skal der som udgangspunkt ske en efterregulering af udbetalingen af dagpenge, jf. § 11, stk. 1. Et medlems oplysninger på dagpengekortet er opgjort i timer og minutter. Et minut svarer således til 1/60 time. Oplysningerne i indkomstregisteret om løntimer er opgjort i timer og i 100-dele minutter. Et minut svarer således til 60/100 svarende til, at 1/100 minut er lig 0,6 sekund. Ved samkøringen af oplysningerne på medlemmets dagpengekort med oplysningerne i indkomstregisteret er derfor nødvendigt, at arbejdsløshedskassen omregner de oplyste (timer og) minutter på dagpengekortet til 100-dele minutter. Denne omregning betyder, at der kan opstå situationer, hvor oplysningerne på dagpengekortet ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Denne tidsforskel skyldes, at der ved den nævnte omregning er behov for at foretage en matematisk afrunding af resultaterne, som betyder, at der opstår den nævnte tidsforskel i oplysningerne. Som følge heraf, kan der opstå en difference mellem oplysningerne på dagpengekortet og oplysningerne i indkomstregisteret om arbejdets omfang, som betyder, at der som udgangspunkt skal foretages en beregning. Der skal imidlertid ikke foretages en regulering, hvis den opgjorte tidsforskel skyldes den nævnte afrundingsproblematik, og tidsforskellen højst er på 1 time (60 minutter). Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for én måned. Til stk. 3 A-kassen skal give medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal som udgangspunkt oplyses om følgende: - Den eller de kontrollerede perioder - Antal timer oplyst i Indkomstregisteret for perioden - Differencen i antal arbejdstimer mellem medlemmets oplysninger og oplysninger fra Indkomstregisteret - Arbejdsgivers navn - Opgørelse af reguleringsbeløbet før skat og - om muligt - efter skat, og om der er tale om, at medlemmet skal betale et beløb tilbage eller have et beløb efterbetalt - Eventuel indvirkning på forbrug af retten til supplerende dagpenge - Eventuel indvirkning på beregning af G-dage - Ved flere arbejdsgivere kan der være behov for at specificere reguleringen for hver enkelt arbejdsgiver. Til stk. 4 A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelse. I de tilfælde hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering. Hvis efterreguleringen af ydelser kun delvist kan dække efterreguleringen, skal a-kassen i forbindelse med udbetalingsspecifikationen oplyse medlemmet om, hvor mange timer, der er til "rest" og at medlemmet skal betale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2 i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Til stk. 6 En udbetaling er at betragte som endelig, selvom efterreguleringen konkret ikke kan gennemføres, fordi medlemmet ikke modtager en ydelse i måneden, eller ydelsen ikke er tilstrækkelig til at dække det beløb, medlemmet skal reguleres for. Når en udbetaling er endelig, vil a-kassen ikke længere kunne gennemføre en efterregulering efter lovens § 85 e for perioden. Tilbagebetaling af ydelser for perioden vil derefter skulle vurderes efter lovens § 86 og 87. Til stk. 7 Er det ikke muligt at regulere i udbetalingen af dagpenge inden for 3 måneder, skal a-kassen træffe en afgørelse om tilbagebetaling efter lovens § 85 e, stk. 4. Eksempel: A-kassen samkører den 11. august 2019 medlemmets månedsoplysninger vedrørende juli måned 2019 med Indkomstregistrets indberetninger for juli måned 2019, og det viser sig, at medlemmet har fået udbetalt for meget i dagpenge. Medlemmet får varig fuldtidsbeskæftigelse fra 1. august 2019. A-kassen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter udgangen af oktober måned 2019. De betingelser, der i retspraksis (ud fra trangsbeneficiet/skyldners udtagelsesret) er stillet for at kunne modregne i løn og lignende, gælder også for modregning i løbende ydelser. Reglen forudsætter, at skyldneren loyalt giver de oplysninger, der skal til, for at a-kassen kan udøve dette skøn. Det forhold, at a-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling ændrer ikke på, at udbetalingen er sket med rette og at a-kassen fortsat har ret til refusion for beløbet. Kravet er fortsat et statskrav, som kan oversendes til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis medlemmet ikke medvirker til afviklingen eller misligholder et indgået frivilligt forlig, jf. hermed reglerne i lovens § 85 e, stk. 4, jf. § 86, stk. 10 og 11. Til § 12 Senere efterregulering af udbetalingen A-kassen kan lægge oplysninger fra indkomstregistret til grund for tildeling af rettigheder og for den månedlige kontrol af den tidligere måneds udbetalinger. Hvis a-kassen får andre oplysninger skal der ske en efterregulering af de udbetalte dagpenge for perioden. Oplysningerne kan fx komme fra indkomstregisteret, en arbejdsgiver, medlemmet, en myndighed eller tredje mand. Til § 13 Særligt om ændring af a-kassemedlemskab Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem overgår til et seniormedlemskab i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering. Til § 14 Efter bestemmelsen skal den tidligere a-kasse sagsbehandle reguleringen, hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en regulering er gennemført. Den tidligere a-kasse skal bl.a. samkøre oplysninger for den måned, den har udbetalt dagpenge for og - indberette det ændrede udbetalingsgrundlag til FLEUR, - pr. overflytningsdagen udregne tællere, - aflevere de nye oplysninger om tællere via DFDG til den nye a-kasse, og - træffe afgørelse efter § 11, stk. 4. Den tidligere a-kasse udbetaler et eventuelt efterbetalingsbeløb til medlemmet, mens det er den nye a-kasse, der gennemfører reguleringen. Hvis reguleringen ikke kan gennemføres i 3 måneders perioden, skal den nye a-kasse give den tidligere a-kasse besked, og den tidligere a-kasse skal træffe afgørelsen om tilbagebetaling, jf. § 11, stk. 7. Den nye a-kasse skal, efter den tidligere a-kasse har truffet afgørelse efter § 11, stk. 7, medvirke til opkrævningen, hvis den tidligere a-kasse anmoder om det, jf. § 11 i bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld. Til § 15 Fradrag for arbejde m.v. Dagpenge anses for at være erstatning for en mistet arbejdsindtægt. Der skal derfor ske fradrag for arbejde og indtægter, som et medlem har i en periode med ledighed. Samtidig skal det sikres, at ledige medlemmers aktiviteter ikke begrænser udbuddet af arbejde ved, at de ledige udfører opgaver, som ellers kunne være udbudt som lønnet arbejde. Arbejde Ved arbejde forstås aktiviteter, som medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt. Arbejde, som et medlem udfører i en periode med dagpenge, medfører fradrag. Det har ingen betydning, hvornår arbejdet udføres. Det har heller ingen betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt. Reglen gælder for lønarbejde, arbejde som selvstændig erhvervsdrivende og arbejde i ægtefælles/samlevers virksomhed, forskningsarbejde m.v. Arbejde som døgnplejer er også omfattet af reglen om fradrag. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i dagpengene. Skattefri godtgørelse af udgifter til kost og logi skal ikke medføre fradrag. Det afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, om et arbejde skal anses for selvstændig virksomhed eller lønarbejde. Frivillige aktiviteter Ved frivillige aktiviteter forstås aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. I modsætning til arbejde medfører frivillige aktiviteter ikke fradrag. Det gælder uanset hvor de udføres. Det vil f.eks. være aktiviteter, der udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Men det kan også være uden for en frivillig organisation m.v. som f.eks. forældreweekend i en børnehave. Det er uden betydning, hvornår den frivillige aktivitet udføres. Frivillige aktiviteter må ikke indeholde noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element og karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person. Den frivillige aktivitet skal være ulønnet Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller skattepligtige diæter. Den frivillige aktivitet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten, og som ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales, de fastsatte takster, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det fulde beløb. Fradraget i dagpengene beregnes efter § 28 ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer. A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke er højere end de fastsatte takster. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag. Eksempler: Som eksempler på frivillige aktiviteter, der udføres uden for frivillige organisationer, foreninger eller lign., kan nævnes: - Nabohjælp. - Lokalt privat vagtværn, f.eks. »Natteravnene«. - Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend. - Som eksempler på frivillige aktiviteter for frivillige organisationer, foreninger eller lign. kan nævnes: - Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, f.eks. amatørteater, bridgeklubber og andre lignende hobbyforeninger. - Aktiviteter i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors. - Almindelige forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som f.eks. servering, lave kaffe, hjælpe til med at lave mad, snakke med gæsterne m.v. - Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder f.eks. tøjsortering. - Besøgsven. - Aflastning af pårørende til syge i eget hjem, f.eks. via en aflastningstjeneste eller vågetjeneste. - Idrætsaktiviteter, herunder træner og holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere/holdledere på tilsvarende niveau. Det kan også være øvrige aktiviteter, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte personale, som f.eks. forberedelse og afholdelse af foreningsdage eller møder, eller forberedelse og afholdelse af idrætsaktiviteter, herunder trøjevask, lejlighedsvis opkridtning af baner eller stævne/kampafholdelse. - Dommergerning, tidtagning og lignende funktioner ved sportsarrangementer, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet personale til at varetage den konkrete opgave på tilsvarende niveau. - Indsamling til f.eks. nødhjælpsorganisationer. - Spejderleder. - Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse. - Samtale og hjælp af ikke-økonomisk art til socialt udsatte mennesker i f.eks. Sct. Nicolai Tjenesten. - Bistand i forbindelse med afholdelse af events, f.eks. motionsløb, lejre og lign, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet personale til at varetage den konkrete opgave, som udføres under eventet . Vurdering af hvorvidt der er tale om frivillig aktivitet eller arbejde Aktiviteter, der efter sin art normalt medfører indtægt og kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan ikke udføres som en ”frivillig aktivitet”, selv om aktiviteten udføres af et medlem på eget initiativ. Det gælder f.eks. aktiviteter, der normalt udføres af lønnet arbejdskraft, f.eks. i kommunale institutioner og på hospitaler. Når a-kassen vurderer, hvorvidt der er tale om en frivillig aktivitet eller frivilligt, ulønnet arbejde kan forskellige forhold indgå i vurderingen. Det kan f.eks. have betydning, om der er tale om en frivillig aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven. Hvis den frivillige aktivitet eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at der er tale om arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kan også have betydning for vurderingen om udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse. Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at medlemmet har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven. Ved vurderingen af, om en frivillig aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om den frivillige aktivitet eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere, der udfører den frivillige aktivitet eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger m.v. Det vil sige organisationer, foreninger m.v., der har tilsvarende formål, omfang og organisering. F.eks. vil opgaver som træner/holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere/holdledere betragtes som ”frivillige aktiviteter”, mens det i foreninger, hvor det er sædvanligt at ansætte lønnede trænere, vil betragtes som ”frivilligt, ulønnet arbejde”. Der henvises i øvrigt til afsnittet om frivilligt, ulønnet arbejde under § 17. Til § 16 Selvstændig virksomhed Drift af selvstændig virksomhed og fritidsbeskæftigelse medfører fradrag. I § 20 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet er der fastsat regler om, at et medlem, kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling. Det er en betingelse, at medlemmet inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget tro- og loveerklæringen, har dokumenteret, at virksomheden er ophørt i Det Centrale Virksomhedsregister. I denne periode medfører timerne, som medlemmet bruger på at afvikle virksomheden, fradrag i dagpengene. Til § 17 Generelt om frivilligt, ulønnet arbejde Som det fremgår af § 15 i bekendtgørelsen, er der en generel regel om, at arbejde medfører fradrag. Arbejde forstås som aktiviteter, der enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt. Frivilligt, ulønnet arbejde medfører derfor som udgangspunkt også fradrag, men det er muligt at udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag inden for en timebegrænsning i visse situationer. Et medlem kan som udgangspunkt udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden uden fradrag i dagpengene, såfremt arbejdet udføres hos frivillige organisationer, foreninger eller lignende. Frivilligt, ulønnet arbejde, der udføres i offentlige, private eller socialøkonomiske virksomheder, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time. Såfremt en socialøkonomisk virksomhed, herunder en registreret socialøkonomisk virksomhed, opfylder betingelserne for at være frivillige organisationer, foreninger eller lign., vil reglerne om fradrag ifm. frivilligt, ulønnet arbejde gøre sig gældende. Det forhold, at en forening m.v. er en socialøkonomisk virksomhed, herunder en registreret socialøkonomisk virksomhed, medfører ikke i sig selv, at der kan udføres frivilligt, ulønnet arbejde i foreningen m.v. uden fradrag. Ved socialøkonomiske virksomheder forstås ex. en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål - gennem sit virke og indtjening - at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. Ved vurderingen af om medlemmet må udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i ydelsen, skal a-kassen for det første vurdere, hvilken type af opgave, medlemmet ønsker at foretage. Er der tale om ”frivillige aktiviteter”, som omfattet af § 15, stk. 4, er medlemmet ikke omfattet af reglerne om fradrag i forbindelse med frivilligt, ulønnet arbejde, herunder timebegrænsningen. Medlemmet vil derfor kunne udføre den frivillige aktivitet uden fradrag – uanset hvor denne aktivitet udføres. Hvis a-kassen vurderer, at det ikke er en frivillig aktivitet, men en aktivitet, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, så skal a-kassen undersøge om arbejdet foregår i en frivillig organisation, forening eller lignende. Såfremt a-kassen vurderer, at det er tale om frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation m.v, skal a-kassen vurdere om der er tale om opgaver, som kan betegnes som primær drift eller vedligeholdelse. Se yderligere nedenfor, herunder ”Til stk. 4-6”. Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i et medlems pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En dagpengemodtager, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, har fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 62. Deltagelse i f.eks. kurser som led i det frivillige, ulønnede arbejde er uden betydning for retten til dagpenge. Det frivillige, ulønnede arbejde skal udføres i Danmark. Denne betingelse er ikke til hinder for, at medlemmet kan deltage i arbejde, der foregår i Danmark, men hvor andre dele af f.eks. en organisations projekter foregår i udlandet. Er et arbejde planlagt til delvist at foregå i udlandet, kan medlemmet udføre frivilligt, ulønnet arbejde i den periode, hvor arbejdet foregår i Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnittet om frivillige aktiviteter under § 15 i forhold til grænsen mellem frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde. Arbejdet skal være ulønnet Arbejdet skal være ulønnet. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller skattepligtige diæter. Arbejdet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med arbejdet, og som ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales, de fastsatte takster, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det fulde beløb. Fradraget i dagpengene beregnes efter §§ 28 og 29 ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer. A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke er højere end de, som fremgår af ligningslovens regler. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag. Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde: Som eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde, som kan udføres i op til 44 timer om måneden uden fradrag, kan nævnes: - Socialrådgiver på krisecenter. - Jurist i retshjælp. - Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. - Fitness instruktør, såfremt arbejdet udføres i en frivillig organisation m.v. - Lektiehjælp og undervisning for en frivillig organisation m.v. - Dagligt salg af varer m.v. i foreningskiosk eller lign. For så vidt angår ombud og offentlige og private hverv, herunder bestyrelsesarbejde, henvises til reglerne herom. Det følger modsætningsvis af § 20, at såfremt der ikke udbetales vederlag, skal der ikke ske fradrag i dagpengene. Se afsnit ”Til § 20”. Til stk. 2 Frivillige organisationer, foreninger m.v. En frivillig organisation, forening eller lignende på dagpengeområdet skal opfylde følgende betingelser: 1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv. Herved forstås således, at organisationen, foreningen eller lign. er oprettet på privatretligt initiativ – altså at det ikke lovgivningsmæssigt direkte eller forudsætningsvist fremgår, at denne kan eller skal oprettes. Således vil f.eks. en a-kasse ikke kunne opfylde dette krav, da den godt nok er privat, men der er oprettet i medfør af en lov, og den har forpligtigelser, som følger af lovgivningen, dvs. dens eksistens er forudsat i lovgivningen. Desuden skal organisationen, foreningen eller lign. kunne opløse sig selv. Det er uden betydning, om der i den konkrete organisation, forening eller lign. evt. foreligger vedtægtsbestemmelser herom. 2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være ”non-profit”), og et evt. overskud må ikke udloddes til ”ejerne” som f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål. En non-profit organisation, forening eller lign. betragtes som en ”ikke-erhvervsdrivende-forening”, som ikke må fremme medlemmernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Heri ligger, at et evt. overskud ikke må udloddes til »ejerne«, f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men at overskuddet skal investeres i opfyldelse af organisationens/foreningens formål. Tilsvarende gælder i forbindelse med organisationens/foreningens evt. opløsning. Det er et krav, at evt. overskud f.eks. gives til lignende organisationer, foreninger m.v. eller almennyttige formål. 3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats. Dette udelukker ikke, at der ved siden af den frivillige ulønnede indsats i foreningen kan være lønnet beskæftigelse af betydelig omfang i forhold til organisationens/foreningens samlede aktiviteter. Hvis en organisation, forening eller lign. f.eks. har en lønnet bestyrelse, men hvor lokalafdelinger består af ulønnede bestyrelsesmedlemmer, betragtes mindstekravet som opfyldt, hvis det frivillige, ulønnet arbejde udføres i regi af lokalforeningen. 4) Der er frivilligt medlemskab. Heri ligger naturligt, at medlemmerne eller deltagerne ikke ved lov eller aftale er pålagt eller er forpligtet til at være medlem/deltager i organisationen, m.v. En frivillig organisation, forening eller lignende kan f.eks. være en organisation med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige område, hvor det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne oplevelser og erfaringer. Det kan f.eks. være et kvindecenter eller en kriselinje. Frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger og miljøorganisationer. Det er uden betydning, om organisationen, foreningen m.v. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller om arbejdet udføres uden for en organisation. Frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan f.eks. udføres af personer med tidligere misbrug, pårørende m.v. eller personer der samarbejder om en fælles sag. Såfremt de ovenstående betingelserne er opfyldt, vil det forhold, at en privat erhvervsvirksomhed yder støtte til en frivillig organisation, forening eller lignende ikke ændre på, at der er tale om en frivillig organisation, forening eller lignende og ikke en privat erhvervsvirksomhed. Den private erhvervsvirksomhed kan yde støtte i form af: 1) Kontant donation. 2) Naturalydelser og andre effekter til brug for den frivillige organisations virke. 3) Hjælp til administration (herunder markedsføring, sædvanlig administration m.v.) eller anden type støtte eller samarbejde. 4) Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation m.v., som samarbejder med en privat erhvervsvirksomhed, kan som udgangspunkt udføre arbejdet uden fradrag inden for timebegrænsningen. Hvis medlemmet udfører frivilligt, ulønnet arbejde for den private erhvervsvirksomhed, vil dette medføre fradrag fra første time. En frivillig organisation, forening eller lignende, der er organiseret som et selskab (A/S, ApS, Amba mm.), vil som udgangspunkt ikke opfylde de opstillede betingelser, da selskaber typisk etableres for at drive erhvervsvirksomhed med henblik på at opnå et overskud. Til stk. 3 De 44 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det vil således ikke have betydning for ydelsen i hvilke uger, inden for den pågældende måned, ydelsesmodtageren arbejder, samt hvor mange timer, der arbejdes, såfremt timebegrænsningen ikke overskrides. En dagpengemodtager vil således f.eks. godt kunne udføre frivilligt, ulønnet arbejde 20 timer i den første uge i en måned, 10 timer i den næste uge og 14 timer i den fjerde uge i en måned uden, at det vil medføre fradrag. Bestemmelsen gælder også for den måned, hvor medlemmet ledigmelder sig. Til stk. 4 Primær drift og vedligeholdelse Arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time. Dette gælder dog ikke, hvis aktiviteten falder ind under bestemmelserne i enten § 17, stk. 5, eller § 17, stk. 6. Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Som eksempler på primære driftsopgaver kan nævnes: - Centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som f.eks. personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse. - Økonomi- og organisationsstyring. - Administrationsopgaver. - Bogholder/bogføring. - Sekretær. - Revisor. - Arbejde med udvikling af IT systemer, herunder udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside. Ved primær drift forstås også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan f.eks. være udbringning af mad til ældre hjemmeboende. Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Arbejde, der kræver autorisation som f.eks. vvs-installatør eller elektriker, medfører altid fradrag fra første time. Som eksempler på vedligeholdelse kan nævnes: - Varetagelse af den daglige rengøring. - Malerarbejde. - VVS-arbejde. - Elektrikerarbejde. - Tømrearbejde. Til stk. 5 Som eksempler på primær drift i mindre organisationer m.v., der ikke medfører fradrag kan nævnes: - Mindre administrative opgaver, f.eks. arkivarbejde, arbejde i omstilling eller receptionist- og sekretæropgaver. - Mindre koordineringsopgaver, f.eks. i forbindelse med indsamling, koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang eller i forbindelse med sammensætning af vagtplaner m.v. - Arbejde som bogholder eller revisor i foreninger, klubber m.v. Dette forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft. Til stk. 6 Som eksempler på vedligeholdelse i mindre organisationer mv., der ikke medfører fradrag kan nævnes opgaver, der består i f.eks. - Lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset. - Maling af klubhuset eller af spejderhytten. - Opkridtning af boldbaner. - Vinterklargøring af søspejdernes både og lignende. - VVS-arbejde og elektrikerarbejde, som ikke kræver autorisation. Dette forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft. Ved vurdering af hvorvidt der er tale om en mindre organisation m.v. som er del af en større organisation m.v., tages der udgangspunkt i lokalafdelingen, såfremt det frivillige, ulønnet arbejde udføres i regi af lokalafdelingen. Til stk. 8 Oplysningspligt Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde skal ved ledigmeldingen eller forud for start i frivilligt, ulønnet arbejde give a-kassen oplysning om arten af det frivillige, ulønnede arbejde og de nødvendige oplysninger om den organisation, forening eller lignende, arbejdet udføres for. Dette kan ske ved tro og love. Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde skal på ydelseskortet løbende oplyse a-kassen om antallet af timer, som medlemmet har arbejdet frivilligt og ulønnet. Det betyder bl.a. at medlemmet skal oplyse, såfremt der sker ændringer i arbejdets art, omfang m.v., som kan have betydning for, om der skal ske fradrag og/eller om fradragets størrelse. Medlemmet skal f.eks. også oplyse, hvis vedkommende udfører frivilligt, ulønnet arbejde i en ”ny” frivillig forening. Medlemmet skal tilsvarende oplyse om arbejde, der kan karakteriseres som primær drift og vedligeholdelsesarbejde, jf. § 17, stk. 4. Er medlemmet i tvivl om, hvorvidt en frivillig aktivitet eller et frivilligt, ulønnet arbejde medfører fradrag, kan medlemmet rette henvendelse til sin a-kasse. Til § 18 Selvbygger og medbygger Medlemmer, som deltager i at opføre egen bolig m.v., kan ikke modtage dagpenge, så længe de deltager i byggeriet, jf. dog stk. 3. Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, byggeriet giver. Retten til ydelser genindtræder, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt. Til stk. 1 Selvbygger En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst. Et medlem, som er selvbygger, er som hovedregel udelukket fra at modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er afsluttet. Medlemmet kan på tro og love erklære, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet. Denne erklæring skal som udgangspunkt lægges til grund. A-kassen skal foretage nærmere undersøgelser, hvis der er tvivl om byggeperiodens længde. A-kassen kan i særlige situationer bede om dokumentation for byggeperiodens afgrænsning. Dokumentationen kan være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen. Der kan udbetales dagpenge, selv om byggeriet ikke er afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde. Medbygger En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet. Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet. Medlemmet kan modtage dagpenge, indtil medlemmet selv begynder at arbejde. Medlemmet skal kunne dokumentere

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner