Beta
RETSINFO 9309/2023
RETSINFO 9309/2023 — Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2023
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2023
Denne vejledning er udarbejdet af
Landbrugsstyrelsen i 2022
Foto: Laurits M Kromann Hesselager
© Landbrugsstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf.
: 33 95 80 00
E-mail: mail@lbst.dk
www.lbst.dk
ISBN 978-87-7120-575-6
Indhold
Indhold
1.
Kort om ordningen
1.1 Væsentlige ændringer i ordningen
1.2 Vigtige datoer
2.
Vigtigt at huske om målrettet kvælstofregulering
2.1 Hvor og hvornår kan du søge tilskud til målrettet kvælstofregulering
2.2 Tilskudssats
2.3 Prioritering af ansøgere
2.4 Indberet ændringer til målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet
2.5 Krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder
3.
Indsatsbehov og placering af efterafgrøder
3.1 Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud
3.2 Retention og placering af målrettede efterafgrøder
4.
Hvem kan søge tilskud
4.1 Dit samlede efterafgrødegrundareal skal minimum være 10 ha eller mere
4.2 Du skal søge til minimum 0,01 ha i alt
4.3 Arealet skal være et landbrugsareal
4.4 Du skal drive arealet som ejer eller forpagter
4.5 Du må ikke være certificeret økolog
4.6 Din mark skal ligge i et kystvandopland med indsatsbehov
4.7 Sammenhæng til andre tilskudsordninger og konditionalitet
4.8 Arealer med forbud mod gødskning
4.9 Fradragsarealer
4.10 Sammenhæng med andre efterafgrødeordninger
5.
Krav for at få tilskud
5.1 Krav til efterafgrøder
5.2 Du skal etablere en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår
5.3 Krav om stedfasthed på markniveau
5.4 Bedriftsspecifikke krav
6.
Alternativer til efterafgrøder
6.1 Mellemafgrøder
6.2 Tidlig såning af visse vinterafgrøder
6.3 Braklagte arealer
6.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer
6.5 Flerårige energiafgrøder
6.6 Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter
6.7 Præcisionslandbrug
6.8 Reduktion af bedriftens kvælstof kvote for planperioden 2022/2023
7.
Tjek indberetningen i Gødnings-kvote- og efterafgrødeskema
7.1 Indberetning ved overdragelse af arealer
7.2 Du skal indberette sen etablering af målrettede efterafgrøder
8.
Sådan søger du tilskud til målrettet kvælstofregulering
8.1 Ansøgning i fællesskema
8.2 Markblokændringsforslag og ansøgning om tilskud til målrettet kvælstofregulering
8.3 Tabel over vejledende indsatsbehov på ansøgningssiden
8.4 Du kan trække en rapport over de ansøgte ha til målrettet kvælstofregulering
9.
Du får brev om tilsagn
9.1 Dit brev med tilsagn viser, om du får tilsagn om tilskud
9.2 Hvilke ændringer kan du foretage i dit tilsagn?
10.
Overdragelse af arealer
10.1 Hvis du overdrager et areal med tilsagn
10.2 Hvis du erhverver et areal med tilsagn
10.3 Hvem skal indberette marken i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet
11.
Sådan kontrollerer vi målrettet kvælstofregulering
11.1 Administrativ kontrol af fællesskemaet
11.2 Fysisk kontrol af målrettet kvælstofregulering
11.3 Ombytning mellem de forskellige efterafgrødeordninger ved kontrol
11.4 Kontrol af forårssåede afgrøder
12.
Sanktion og kvotereduktion
12.1 Sanktion
12.2 Hvordan beregner vi din sanktion?
12.3 Hvis du skal betale dit tilskud tilbage
12.4 Tilfælde hvor vi nedsætter din kvælstofkvote
13.
Andre regler
13.1 Svig med og misbrug af tilskud
13.2 Omgåelse af kriterier og forpligtelser
13.3 Force majeure og ekstraordinære omstændigheder
13.4 Vi indsamler og behandler dine data
13.5 Hvis du vil klage over en afgørelse fra os
14.
Retsgrundlag
14.1 EU-regler
14.2 Danske regler
Bilag 1.
Vægtningskategorier for sanktioner og kriterier for tilskudsberettigelse
Bilag 2.
Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023
Kapitel 1
Kort om ordningen
Formålet med ordningen målrettet kvælstofregulering er at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande ved at reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget.
Du kan søge om tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende virkemidler i en række områder (kystvandoplande), hvor der er beregnet et indsatsbehov for at reducere kvælstofudledningen.
Ordningen skal i 2023 hente et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof, hvilket svarer til ca. 373.000 ha efterafgrøder.
Indsatsbehovet er i 2023 fordelt på 69 ud af de i alt 90 kystvandoplande.
Målrettet kvælstofregulering er en etårig ordning under EU’s Landdistriktsprogram.
Ordningen består af en frivillig og en obligatorisk del.
Hvis indsatsbehovet i 2023 ikke nås i den frivillige runde, kan der blive udstedt et krav om etablering af obligatoriske målrettede efterafgrøder i de kystvandoplande, hvor der ikke er søgt tilstrækkeligt i forhold til indsatsbehovet
1
Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag
.
Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, skal de også etableres i efteråret 2023.
Det er ikke muligt at få tilskud til obligatoriske målrettede efterafgrøder.
I den frivillige del af målrettet kvælstofregulering kan du søge om tilskud til etablering af efterafgrøder og til en række alternativer til efterafgrøder, som også har en kvælstofreducerende effekt.
Alternativerne til de målrettede efterafgrøder omfatter i 2023 følgende virkemidler:
• Mellemafgrøder
• Energiafgrøder
• Braklagte arealer
• Braklagte arealer langs vandløb og søer
• Tidlig såning af visse vinterafgrøder
• Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter
• Præcisionslandbrug
Desuden har du mulighed for at melde reduktion af din virksomheds samlede kvælstofkvote ind i den frivillige ansøgningsrunde.
Du kan ikke få tilskud til kvotereduktion, men du kan trække den indmeldte kvotereduktion fra et eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder.
1.1 Væsentlige ændringer i ordningen
Ændringer i anden udgave af vejledningen for 2023
• Ansøgningsfristen for at søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2023 bliver ændret fra 21. april til 28. april.
Ændringer i forhold til vejledningen for 2022
• Øget mulighed for at flytte målrettede efterafgrøder på tværs af visse ID15-områder i kystvandoplandet.
Læs mere i afsnit 5.3 ”Krav til stedfasthed på markniveau”.
• Overgangen til den nye CAP-plan i 2023 betyder blandt andet, at MFO-efterafgrøder udgår, og at der kommer nye GLM-normer og tilskudsordninger, som har betydning for målrettet kvælstofregulering.
Læs mere i afsnit 6.3 ”Braklagte arealer”.
• Ændring i praksis, hvis du ønsker at flytte efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering til pligtige og husdyrefterafgrøder ved en fysisk kontrol.
Læs mere i afsnit 11.3 ”Prioritering mellem de forskellige efterafgrødeordninger ved kontrol”.
Vi tager forbehold for flere ændringer i forbindelse med ændringer af plantedækkebekendtgørelsen for planperiode 2023/2024, der vil have indflydelse på ordningen om tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Vi forventer at plantedækkebekendtgørelsen sendes i høring i marts 2023.
1.2 Vigtige datoer
I denne tabel kan du få et overblik over vigtigste tidspunkter og frister.
1. januar 2023
Frist for etablering af græsdække på arealer med brak eller brak langs vandløb og søer under målrettet kvælstofregulering.
1. februar 2023
Ordningen åbner for ansøgninger.
28. april 2023
Frist for ansøgning om tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Maj 2023
Du modtager dit tilsagn i Tast selv.
Juni 2023
Udmelding af eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder.
20. juli 2023
Frist for etablering af mellemafgrøder under målrettet kvælstofregulering.
1. august 2023
Frist for etablering af visse efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering.
20. august 2023
Frist for etablering af følgende efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg, klinte, hjulkrone, morgenfrue og havre.
7. september 2023
Frist for udskudt etablering af visse efterafgrøder og frist for tidlig såning af visse vinterafgrøder under målrettet kvælstofregulering.
10. september 2023
Frist for at indberette ændringer i fællesskema af placeringen eller valg af virkemiddel i tilsagn til målrettet kvælstofregulering.
20. september 2023
Mellemafgrøder under målrettet kvælstofregulering må destrueres, og du skal etablere vintersæd.
20. oktober 2023
Efterafgrøder og brak under målrettet kvælstofregulering må destrueres (undtaget udlæg i majs).
Marker med målrettede efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller udlægges med blomsterbrak eller bestøverbrak.
December 2023
Vi begynder at udbetale tilskud.
1. februar 2024
Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter må destrueres.
Marker med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
1. marts 2024
Udlæg i majs må destrueres.
Kapitel 2
Vigtigt at huske om målrettet kvælstofregulering
2.1 Hvor og hvornår kan du søge tilskud til målrettet kvælstofregulering
Du søger om tilskud til målrettet kvælstofregulering i Fællesskema 2023 under fanen ”Målrettet kvælstofregulering”
2
Jf. § 4, stk.1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Fælleskema 2023 finder du i Tast selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningsrunden er åben fra 1. februar frem til 28. april 2023
3
Jf. § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Herefter er det ikke muligt at søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2023.
Det skyldes, at vi skal vide præcist, hvor mange ha der er søgt om, fordi vi efter ansøgningsrunden beregner behovet for et eventuelt krav om etablering af obligatoriske målrettede efterafgrøder.
Læs mere om, hvordan du søger tilskud i kapitel 8 ”Sådan søger du tilskud til målrettet kvælstofregulering”.
2.2 Tilskudssats
Tilskudssatsen er 500 kr. pr. ha efterafgrøder
4
Jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Ordningen er finansieret af EU-midler.
2.3 Prioritering af ansøgere
Vi prioriterer ansøgningerne efter afslutningen af ansøgningsrunden.
Efter ansøgningsfristen til fællesskemaet er det ikke længere muligt at søge ordningen – du kan altså ikke søge ordningen i ændringsperioden til fællesskemaet.
Når vi har prioriteret ansøgningerne efter ansøgningsfristen, får du besked om, hvilke af dine ansøgte marker vi har prioriteret til ordningen.
Du vil få tilsendt et brev med tilsagn, hvori det vil fremgå, hvilke marker du har fået tilsagn om tilskud til.
Vi sender dig dit brev med tilsagn hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, så du har mulighed for at anvende marker, der eventuelt har fået afslag til andre formål.
Du vil modtage dit tilsagn i Tast selv.
Du finder vejledninger om Tast selv her
Du kan læse mere om selve prioriteringen i kapitel 9 ”Du får brev om tilsagn”.
Når du har fået dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering, kan du indlæse dit tilsagnsoplysningerne på ansøgningssiden ”Målrettet kvælstofregulering” i fællesskemaet og tykke på knappen ”hent og beregn oplysninger om indsatsbehov”.
2.4 Indberet ændringer til målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet
Hvis du vælger at etablere dine målrettede efterafgrøder eller alternativer på andre marker end dem, du har fået tilsagn til, skal du indberette dette i fællesskemaet.
Du skal også indberette, hvis du vælger at anvende et andet virkemiddel, end du har fået tilsagn til.
Du skal indberette ændringer på ansøgningssiden ”Målrettet kvælstofregulering” i fællesskemaet senest 10. september 2023.
Du skal altid indberette ændringer, der betyder, at dit samlede tilsagnsareal bliver mindre.
Det gælder f.eks., hvis du vælger at anvende marken til at opfylde et andet efterafgrødekrav, eller hvis efterafgrøderne alligevel ikke bliver etableret, eller du vurderer at de ikke lever op til kravene på ordningen.
Det er oplysningerne i fællesskemaet, der ligger til grund for kontrollen af dit tilsagn og det tilskud du får udbetalt.
Det er dit ansvar, at placeringen af virkemidlet og valg af virkemidler er indberettet korrekt i fællesskemaet.
Når du kopierer markkortet fra fællesskemaet til gødningskvote- og efterafgrødeskema, vil de oplysninger, vi har registreret i dit fællesskema om målrettede efterafgrøder og alternativer, automatisk blive indlæst i markplanen til dit gødningskvote- og efterafgrødeskema.
Hvis du ønsker at ændre i oplysningerne om målrettet kvælstofregulering, skal du foretage ændringerne i fællesskemaet.
Foretager du ændringer i din markplan for efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, bliver de ikke automatisk overført til fællesskemaet, så det er vigtigt, at de rigtige oplysninger fremgår af dit fællesskema.
2.5 Krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder
Hvis der samlet set ikke bliver etableret et tilstrækkeligt areal med frivillige målrettede efterafgrøder og/eller alternativer i det enkelte kystvandopland, kan der blive indført krav om etablering af obligatoriske målrettede efterafgrøder
5
Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag
.
Bemærk, at du ikke kan få tilskud til obligatoriske målrettede efterafgrøder.
Kravet vil kun gælde i de kystvandoplande, hvor der efter den frivillige ansøgnings runde fortsat er et indsatsbehov.
Hvis du har fået tilsagn i den frivillige ordning om målrettet kvælstofregulering, kan du modregne de efterafgrøder og/eller alternativer du har etableret, i dit eventuelle krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder for det pågældende kystvandopland.
Vi forventer, at et eventuelt krav vil blive beregnet og udmeldt i juni 2023.
Hvis vi indfører et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, fordi der ikke er søgt nok frivillige efterafgrøder, skal du også etablere de obligatoriske efterafgrøder i efteråret 2023.
Kapitel 3
Indsatsbehov og placering af efterafgrøder
Indsatsbehovet er i 2023 fordelt på 69 af de i alt 90 kystvandoplande.
Et kystvandopland består af en række mindre områder på omkring 15 km2 kaldet ID15-områder.
ID15-områderne er afgrænset topografisk med hensyn til deres evne til at tilbageholde kvælstof, også kaldet retention.
Indsatsbehovet er ens i alle ID15-områder, der ligger inden for samme kystvandopland.
Du kan se indsatsbehovet i de enkelte kystvandoplande i bilag 2.
Indsatsbehovet viser, hvor stor en procentdel af efterafgrødegrundarealet i kystvandoplandet, der skal udlægges med efterafgrøder.
Du skal være opmærksom på, at procentsatserne på kortet er vejledende.
Dette skyldes bl.a., at behovet for efterafgrøder er anført som en procentdel af efterafgrødegrundarealet i 2022, samt at effekten af efterafgrøderne afhænger af retentionen i de konkrete områder, hvor de placeres.
Det betyder, at arealet, der er nødvendigt for at hente den ønskede effekt i indsatsbehovet, vil ændre sig en anelse efter den geografiske fordeling af de marker, der bliver søgt til.
Arealer med blandt andet permanent græs, braklagte arealer og roer indgår ikke i dit efterafgrødegrundareal.
Arealer der bliver medregnet i dit efterafgrødegrundareal
-
Korn (vår og vintersæd)
-
Vår- og vinterraps
-
Majs
-
Rybs
-
Soja
-
Sennep
-
Ærter
-
Hestebønner
-
Solsikker
-
Oliehør
-
Andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptag om efteråret*
* F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder.
Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den kommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober.
Hvis du kun har marker i ét kystvandopland, kan du beregne, hvor mange ha efterafgrøder, du skal udlægge for at opfylde det vejledende indsatsbehov, ved at gange indsatsbehovets i procent af efterafgrødegrundarealet i dit kystvandopland med dit efterafgrødegrundareal.
Hvis du derimod har marker i flere kystvandoplande, kan du beregne, hvor mange ha efterafgrøder, du skal udlægge for at opfylde det vejledende indsatsbehov i hvert kystvandopland, ved at gange indsatsbehovet i kystvandoplandet med dit efterafgrødegrundareal i hvert kystvandopland.
I fællesskemaet vil du kunne se det vejledende indsatsbehov i de ID15-områder, som du har marker i, samt hvor mange ha efterafgrøder du skal lægge ud for at undgå et krav om obligatoriske efterafgrøder.
3.1 Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud
Du kan se, hvor stort indsatsbehovet er i de områder, hvor du har arealer i kortet ”Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023” på Landbrugsstyrelsens Tast selv.
Du finder kortet i Internet Markkort (IMK) under korttemaet ”Målrettet kvælstofregulering”.
Hvis du i IMK zoomer ind på et konkret areal med et indsatsbehov, kan du få mere detaljerede oplysninger om arealet under ”vis info”.
Heraf fremgår eksempelvis det vejledende indsatsbehov vist i procent af efterafgrødegrundarealet samt i ha efterafgrøder og områdets retention (evne til at tilbageholde kvælstof) og retentionsklassen.
Kortet kan du bruge som hjælp til at placere dine efterafgrøder eller alternativer optimalt i forhold til retentionen i de ID15-områder, som du har marker i.
Det vejledende indsatsbehov for hvert kystvandopland i 2023 er vist i intervaller på kortet ”Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023”.
Du kan downloade kortet her.
Du kan også finde oplysninger om indsatsbehovet i MiljøGIS.
Under korttemaet ”Målrettet kvælstofregulering” fremgår de ID15-områder, hvor der er et indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2023.
Du finder MiljøGIS her.
3.2 Retention og placering af målrettede efterafgrøder
For hvert ID15-område er områdets retention beregnet.
Et områdes retention indikerer, hvor stor en andel af det kvælstof, som udvaskes fra rodzonen, der naturligt bliver omsat og tilbageholdt under transporten til de åbne kyster og fjorde.
Hvis området har en lav retention, vil en stor del af det kvælstof, som udvaskes fra rodzonen blive udledt til kystvandet.
Efterafgrøder vil i netop de områder derfor have en stor effekt på mængden af kvælstof, som udledes til kystvandet.
Hvis området derimod har en høj retention, har efterafgrøderne en tilsvarende mindre effekt på udvaskningen.
Retentionen kan variere mellem kystvandoplande.
I nogle kystvandoplande har alle ID15-områder generelt høje retentioner, mens andre kystvandoplande generelt har lave.
Det afhænger blandt andet af markens afstand til kysten, jordtype og de naturlige processer, der styrer transporten af kvælstof.
Vi har inddelt de forskellige ID15-områder inden for et kystvandopland i fem retentionsklasser.
Retentionsklasse 1 repræsenter de laveste retentioner i kystvandoplandet, og det er her efterafgrøderne har størst effekt.
Retentionsklasse 5 repræsenterer de højeste retentioner i kystvandoplandet, og det er her, efterafgrøderne har mindst effekt.
Hvis du har marker i forskellige ID15-områder inden for samme kystvandopland, vil dine efterafgrøder have størst effekt, hvis du placerer dem i de ID15-områder, der ligger i den laveste retentionsklasse.
Jo flere efterafgrøder eller alternativer, der placeres i ID15-områder med den laveste retentionsklasse, jo større effekt vil de have, og jo færre ha skal der derfor samlet udlægges i kystvandoplandet for at opfylde oplandets indsatsbehov.
Fordi vi prioriterer marker i ID15-områder med lav retention før marker i ID15-områder med høj retention, vil det også betyde, at du har større sandsynlighed for, at dine marker bliver prioriteret til ordningen, hvis de ligger i ID15-områder med lav retention.
Kapitel 4
Hvem kan søge tilskud
I dette kapitel kan du læse om en række af de kriterier, du skal opfylde for at kunne søge ordningen.
4.1 Dit samlede efterafgrødegrundareal skal minimum være 10 ha eller mere
Du kan kun søge tilskud til målrettet kvælstofregulering, hvis dit samlede efterafgrødegrundareal er 10 ha eller mere ved ansøgningsfristens udløb
6
Jf. § 7, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Et eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder vil også kun gælde bedrifter med et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller mere.
4.2 Du skal søge til minimum 0,01 ha i alt
Du kan kun søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering på marker, som minimum er 0,01 ha
7
Jf. § 7, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
4.3 Arealet skal være et landbrugsareal
Arealet skal være et landbrugsareal, der er registreret i en markblok ved udløb af ansøgningsfristen
8
Jf. § 7, nr. 5 og § 11, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
4.4 Du skal drive arealet som ejer eller forpagter
Det er et krav for at søge tilskud til et areal, at du driver det ansøgte areal som ejer eller forpagter
9
Jf. § 7, nr. 4 og § 11, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
, og at din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab ved udløb af ansøgningsfristen
10
Jf. § 10, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
4.5 Du må ikke være certificeret økolog
Du kan ikke søge tilskud, hvis din bedrift pr. 1. februar 2023 er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning om certificering til økologisk jordbrugsproduktion
11
Jf. § 10, nr. 3 og § 12, nr. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Du kan heller ikke søge, hvis du har tilladelse til samdrift, eller din bedrift er under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og du har konventionelle marker i et område med indsatsbehov.
4.6 Din mark skal ligge i et kystvandopland med indsatsbehov
Du kan kun søge tilskud til marker, der ligger i et område med indsatsbehov
12
Jf. § 11, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Fælleskemaet tjekker automatisk, hvilke af dine marker du kan søge tilskud til, når du henter din markplan ind fra IMK.
Hvis du laver om i din indtegning i IMK, vil fællesskemaet genberegne placeringen af dine marker i forhold til indsatsområderne.
Marken bliver registreret som beliggende i det ID15-område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende.
Det vil sige, at hvis en mark ligger i to ID15-områder, så skal hovedparten ligge i det udpegede ID15-område, for at marken kan få tilskud.
Hvis markens areal ligger i tre eller flere ID15-områder, hvoraf kun det ene ID15-område har et indsatsbehov, kan hele marken godt få tilskud, hvis den største af de tre eller flere dele af marken ligger i ID15-området med indsatsbehov.
Marken kan i denne situation godt være tilskudsberettiget, selvom over halvdelen af marken ligger uden for ID15-området med indsatsbehov.
4.7 Sammenhæng til andre tilskudsordninger og konditionalitet
Du kan ikke søge tilskud til målrettet kvælstofregulering, hvis dine marker er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram.
Du kan heller ikke søge tilskud til de nye bioordninger: økologisk arealstøtte, tilskud til miljø- og klimavenligt græs, tilskud til ekstensivering med slæt og tilskud til biodiversitet og bæredygtighed på samme arealer som du får tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Du kan derimod godt få tilskud til bioordningen varieret planteproduktion på samme areal, hvor du får tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Du kan også få grundbetaling og ø-støtte for arealer, hvor du har søgt tilskud til målrettet kvælstofregulering.
Du kan orientere dig om de nye bioordninger og andre tilskudsordninger på vores hjemmeside her.
Arealet må ikke være omfattet af tilsagn eller tilskud til et minivådområde
13
Jf. § 12, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
På arealet må der ikke være etableret andre kompenserede kvælstofreducerende virkemidler med virkning inden for samme planperiode
14
Jf. § 13, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
De nye konditionalitetskrav og målrettet kvælstofregulering
Du kan ikke få tilskud til 3-metersbræmmer (GLM 4) og ikke-produktive arealer til opfyldelse se af GLM 8.
Du kan få tilskud til arealer, der anvendes til at opfylde GLM 6-krav om jorddække, men du skal være opmærksom på, at der kan være andre krav til tidspunkt for destruktion under GLM 6.
Som udgangspunkt kan du ikke bruge målrettede efterafgrøder til opfyldelse af GLM 7-krav om afgrøderotation på omdriftsjord.
Dog er der en undtagelse, sådan at græsudlæg i majs og efterafgrøder efter tidligt høstede spisekartofler kan tælle som ny afgrøde under GLM 7.
Læse mere om GLM-kravene i Vejledning om konditionalitet - Miljøområdet.
4.8 Arealer med forbud mod gødskning
Du kan ikke få tilskud til arealer, der er omfattet af krav eller servitut med forbud mod tilførsel af gødning, bortset fra den gødning der efterlades af græssende dyr
15
Jf. § 13, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
4.9 Fradragsarealer
På følgende arealer kan du ikke søge tilskud under målrettede kvælstofregulering eller søge om deltagelse i ordningen med reduceret gødningskvote, men arealerne må gerne indgå i din indtegnede mark i IMK
16
Jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Arealer, der er registreret i IMK som:
o Markkrat.
o Landskabstræk i form af fortidsminder og små søer.
o 3-metersbræmmer til opfyldelse af GLM 4.
o Ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen (GB-fradragsarealer).
• Arealet må pr. 1. november 2022 ikke være registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal (du kan også se arealerne i IMK).
• Arealer, der er ansøgt i fællesskemaet som småbiotoper under grundbetalingsordningen, til opfyldelse af GLM 8 eller under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed.
Hvis din indtegnede mark overlapper med nogle af de arealer (fradragsarealer), vil de automatisk bliver fratrukket, når vi opgør størrelsen af din ansøgte mark.
Fradragsarealerne indgår dermed ikke i minimumsarealet på 0,01 ha.
Med de nye CAP-regler omkring grundbetaling, konditionalitet og de nye bioordninger bliver det muligt at indberette op til en vis andel af marken som småbiotop, hvor du indenfor småbiotopområdet ikke skal leve op til aktivitetskravet.
Dette gælder dog ikke for målrettet kvælstofregulering, og eventuelle småbiotoper bliver derfor automatisk fratrukket, når vi opgør størrelsen af din ansøgte mark.
4.10 Sammenhæng med andre efterafgrødeordninger
Målrettede efterafgrøder og alternativer kan ikke samtidig benyttes til at opfylde krav om pligtige og husdyrefterafgrøder
17
Jf. § 19, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
, eller til at opfylde 80 pct. kravet ved brug af kvægundtagelsesbestemmelsen
18
Jf. § 19, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Du må ikke indberette et areal med pligtige og husdyrefterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, som du har ansøgt i fællesskemaet med målrettede efterafgrøder eller alternativer.
Du må dog i fællesskemaet gerne indberette præcisionslandbrug og reduceret gødningskvote, som virkemidler under målrettet kvælstofregulering, og på samme areal indberette pligtige- eller husdyrefterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan opspare målrettede efterafgrøder og bruge dem i senere planperioder til at opfylde krav om efterafgrøder.
Du kan heller ikke benytte opsparede pligtige eller husdyrefterafgrøder til at opfylde kravet om målrettet kvælstofregulering.
Kapitel 5
Krav for at få tilskud
Der er en række forpligtelser, der knytter sig til etableringen af efterafgrøderne, der skal være opfyldt på arealet, for at det kan være berettiget til tilskud.
Du kan også vælge at anvende en række alternativer til efterafgrøder.
Dem kan du læse om i kapitel 6 ”Alternativer til efterafgrøder”.
5.1 Krav til efterafgrøder
Hvilke typer efterafgrøder kan du anvende
Du kan anvende de samme efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering som under ordningen for pligtige og husdyrefterafgrøder.
I denne oversigt kan du se, hvilke typer efterafgrøder du kan anvende:
• Korsblomstrede afgrøder, f.eks. olieræddike og gul sennep, eventuelt som blanding
• Korn
• Rent græs uden kløver
• Honningurt
• Cikorie
• Klinte
• Hjulkrone
• Morgenfrue
• Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde
Krav til etablering af målrettede efterafgrøder
Du skal etablere de målrettede efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper, og efterafgrøden skal have en tilstrækkelig dækningsgrad for at sikre en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret
19
Jf. § 16, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Etablerer du efterafgrøder i majs, skal du være særligt opmærksom på, at efterafgrøderne er veletablerede.
Du kan se kravene til dækningsgraden af dine efterafgrøder i forhold til kontroltidspunkt i oversigtstabellen i afsnit 11.2 ”Fysisk kontrol af målrettet kvælstofregulering”.
I kapitel 11 ”Sådan kontrollerer vi tilsagn til målrettet kvælstofregulering” kan du desuden læse mere om kontrol af dækningsgraden.
Frister for etablering af målrettede efterafgrøder
Du skal etablere dine efterafgrøder senest 1. august 2023.
Tidsfristerne for etablering af efterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder
20
Jf. § 16, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Etableringsfristerne gælder også, hvis der indgår kvælstoffikserende afgrøder i blandinger.
Det vil sige at etableringsfristen er 1. august, hvis græs eller cikorie indgår som ikke-fikserende blandingspart.
Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre, klinte, hjulkrone eller morgenfrue kan dog etableres frem til 20. august 2023.
Frister for destruktion af målrettede efterafgrøder
Du skal være opmærksom på at tidspunktet for tidligst destruktion varierer mellem forskellige efterafgrødetyper
21
Jf. § 16, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2023.
• Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 1. februar 2024.
• Efterafgrøder udlagt i majs må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 1. marts 2024.
Du skal være opmærksom på, at der kan være andre krav til tidspunkt for destruktion under GLM 6.
Du kan læse mere om kravene under GLM 6 i Vejledning om konditionalitet på miljøområdet.
Du finder Vejledning om konditionalitet – Miljøområdet her.
Du kan udskyde etableringen af dine efterafgrøder
Du har også mulighed for at udskyde etableringen af de efterafgrøder, der skal etableres senest 20. august.
Du kan udskyde etableringsdatoen i perioden 21. august til 7. september.
Hvis du vælger at udskyde etableringen af dine målrettede efterafgrøder, vil du få reduceret din kvælstofkvote, som det fremgår af oversigten.
Du skal indberette hvilke af dine marker, du vil anvende en sen etablering på.
Du kan derfor godt indberette sen etablering på nogle af dine marker, mens efterafgrøder på andre marker etableres til den normale frist 20. august.
Nedsættelse af kvælstofkvoten ved udskydelse af såtidspunktet for målrettede efterafgrøder
Udbragt organisk gødning i planperioden 2021/2022
Målrettede efterafgrøder i 2023 sået i perioden
Forventet kvotereduktion pr. ha målrettede efterafgrøder
22
Følger bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget der er gældende for planperioden 2023/2024
Under 80 kg N/ha
21. august - 24. august
9 kg N
25. august - 28. august
17 kg N
29. august - 7. september
30 kg N
Over 80 kg N/ha
21. august - 24. august
15 kg N
25. august - 28. august
27 kg N
29. august - 7. september
48 kg N
Du skal indberette sen etablering af målrettede efterafgrøder (21. august – 7. september) i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet senest 10. september.
Som noget nyt bliver §3-arealerne automatisk fratrukket i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema 2023.
Bemærk, at kvotekorrektionerne ved udskydelse af såtidspunktet endnu ikke er endeligt fastsat for planperioden 2023/2024, fordi bekendtgørelsen om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2023/2024 endnu ikke er offentliggjort.
Du kan læse mere om sen etablering af efterafgrøder i Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Du finder Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder her.
5.2 Du skal etablere en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår
Der er krav om, at et areal med målrettede efterafgrøder efterfølgende skal være dyrket med en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår.
Du kan desuden vælge at etablere blomsterbrak eller bestøverbrak efter målrettede efterafgrøder, så en af de to braktyper træder i stedet for kravet om etablering af en forårssået afgrøde i foråret 2024.
Du skal være opmærksom på, at du også skal overholde de tilknyttede blandingskrav og aktivitetskrav for blomsterbrak eller bestøverbrak.
Vær opmærksom på at det ikke længere er muligt at lade dine målrettede efterafgrøder fortsætte som brak til opfyldelse af GLM 8.
Dette er en mulighed for målrettede efterafgrøder udlagt i 2022, men gælder altså ikke for dine målrettede efterafgrøder etableret i 2023.
Du kan læse mere om kravene for at anvende de to braktyper i Vejledning om grundbetaling for 2023.
Du finder Vejledning om grundbetaling 2023 her.
Du kan anvende følgende braktyper og afgrødekoder: Blomsterbrak (afgrødekode 324) eller bestøverbrak (afgrødekode 342).
5.3 Krav om stedfasthed på markniveau
De målrettede efterafgrøder og alternativer er stedfaste på markniveau.
Det betyder, at målrettede efterafgrøder og alternativer skal etableres på de marker, hvor de er indberettet i fællesskemaet.
Øget mulighed for at ændre placeringen af dine efterafgrøder til andre ID15-områder
I perioden fra ansøgningsfristen frem til indberetningsfristen 10. september kan du ændre placeringen af de efterafgrøder og alternativer, du har fået tilsagn til.
Du kan ændre placeringen inden for det ID15-område, som tilsagnsmarken ligger i.
Som noget nyt kan du desuden flytte dine efterafgrøder og alternativer til andre ID15-områder inden for samme kystvandopland, hvor du eller andre ansøgere har fået tilsagn til marker.
Det vil sige, at du ikke kan flytte efterafgrøder til ID15-områder, hvor der ikke er givet tilsagn til målrettede efterafgrøder.
Det vil fremgå af markplan for målrettet kvælstofregulering kolonne A18 i fællesskemaet, hvilke marker du kan flytte dine efterafgrøder til.
Udsnit af markplanen for målrettet kvælstofregulering på fælleskemaet
Du kan i perioden frem til 10. september også ændre på valget af alternativ.
Hvis du indmelder reduktion af kvælstofkvoten i ansøgningsrunden, kan du dog ikke ændre det efter ansøgningsfristen.
Hvis du ændrer placeringen af dine efterafgrøder og/eller alternativer, skal du huske at indberette den nye placering i fællesskemaet senest 10. september.
Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt at indberette ændringer i dit gødningskvote- og efterafgrødeskema, fordi de ikke automatisk vil bliver overført til fællesskemaet.
Efter indberetningsfristen 10. september er placeringen og valg af efterafgrøder og alternativer bindende
23
Jf. § 9, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Du skal være opmærksom på omregningsfaktoren, hvis du etablerer et andet alternativ, end du har ansøgt.
En ændring til et alternativ med anden omregningsfaktor kan betyde, at du skal bruge enten et større eller et mindre areal, end det du først har ansøgt.
Du kan se omregningsfaktorerne for alternativer til målrettede efterafgrøder i kapitel 6 ”Alternativer til efterafgrøder”.
Hvis du flytter dine efterafgrøder eller alternativer til et mindre areal, end du har fået tilsagn til, vil det have betydning for beløbet du får udbetalt, og det vil udløse en reduktion i din kvælstofkvote i planperioden 2023/2024.
5.4 Bedriftsspecifikke krav
Information om tilsagnet på erhvervsmæssig hjemmeside
Du skal informere offentligheden om, at du modtager tilskud under Landdistriktsprogrammet
24
Jf. artikel 13 og bilag III, del 1, nr. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014
, hvis du har en erhvervsmæssig hjemmeside, der vedrører din virksomhed.
Kravet gælder kun, hvis der er en direkte sammenhæng mellem hjemmesiden og tilskudsordningen.
En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside med et kommercielt formål som f.eks. salg af kød eller reklame for gårdbutik i tilknytning til din bedrift.
Det kan f.eks. være, hvis du på din hjemmeside reklamerer for, at du er med til at sikre en reduktion af kvælstofudledningen fra din bedrift via tilskud til etablering af efterafgrøder.
Du skal på din erhvervsmæssige hjemmeside indsætte følgende:
• EU’s logo
• Teksten: »Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«
• En kort beskrivelse af formålet og resultatet af tilskuddet.
En kort beskrivelse af formålet og resultatet af tilskuddet kan for tilsagn til målrettet kvælstofregulering f.eks. være:
Formålet med ordningen målrettet kvælstofregulering er at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande via etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler, som skal forhindre, at overskydende kvælstof bliver udledt til vandmiljøet.
Kapitel 6
Alternativer til efterafgrøder
I stedet for at etablere efterafgrøder kan du vælge mellem en række alternative virkemidler, som også har en kvælstofreducerende effekt.
I tabellen ”Alternativer til målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktor” kan du se, hvilke alternativer du kan anvende.
Fordi alternativerne har en anden kvælstofreducerende effekt end efterafgrøder, bliver der brugt en omregningsfaktor, som viser, hvor mange ha af et alternativt virkemiddel, der svarer til 1 ha efterafgrøder.
De alternative virkemidler til målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktorer er tilsvarende dem, som bliver anvendt i det pligtige efterafgrødesystem.
Du kan læse mere om de enkelte alternativer i Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
Alternativer til målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktor
25
Jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
Alternativ til efterafgrøder
Fra alternativ til efterafgrøde
Mellemafgrøder
2 ha til 1 ha efterafgrøder
Tidlig såning af visse vinterafgrøder
2 ha til 1 ha efterafgrøder
Braklagte arealer
1 ha til 1 ha efterafgrøder
Braklagte arealer langs søer og vandløb
0,25 ha til 1 ha efterafgrøder
Flerårige energiafgrøder
0,8 ha til 1 ha efterafgrøder
Efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter
1 ha til 1 ha og en eftervirkning på 50 kg N/ha
Præcisionslandbrug
11 ha til 1 ha efterafgrøder
Reduktion af kvælstofkvoten
93/150 kg kvælstof* til 1 ha efterafgrøder
*Omregningsfaktoren afhænger af, hvor meget organisk gødning der anvendes på bedriften.
Anvendes der mindre end 80 kg N/ha på bedriften, er omregningsfaktoren 93 kg N/ha, mens bedrifter, der anvender 80 kg N/ha eller derover, skal benytte omregningsfaktoren 150 kg N/ha
Alternativerne skal ligesom efterafgrøderne være placeret på de marker, hvor du har indberettet dem i fællesskemaet.
Du skal være opmærksom på at alternativet reduceret kvælstofkvote ikke er kompenseret.
Når du søger om tilskud til målrettet kvælstofregulering, skal du angive på ansøgningssiden, om du søger tilskud til efterafgrøder, eller om du ønsker at anvende et alternativ til målrettede efterafgrøder.
Tilskuddet bliver beregnet på baggrund af det omregnede antal ha efterafgrøder.
I de næste afsnit kan du læse om nogle af de krav, der er til de forskellige alternativer til de målrettede efterafgrøder.
Se Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag for en nærmere beskrivelse af alle krav til alternativerne.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
6.1 Mellemafgrøder
Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.
Der er en række krav, der skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til målrettede efterafgrøder
26
Jf. § 17, stk.1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Mellemafgrøden skal være sået senest 20. juli.
• Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september.
• Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersædsafgrøde.
• Mellemafgrøden kan være olieræddike, gul sennep, eventuelt som blanding, eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde.
• Mellemafgrøden skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af vintersædsafgrøden.
Omregningsfaktoren for mellemafgrøder til målrettede efterafgrøder er 2:1.
Det betyder, at du skal udlægge 2 ha mellemafgrøder for at erstatte 1 ha målrettede efterafgrøder.
6.2 Tidlig såning af visse vinterafgrøder
Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, som er sået i renbestand, kan anvendes som alternativ til målrettede efterafgrøder.
Du kan derfor vælge at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder ved at så visse vinterafgrøder senest 7. september
27
Jf. § 17, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
.
Omregningsfaktoren for etablering af tidligt sået vintersæd som alternativ til målrettede efterafgrøder er 2:1.
Det betyder, at du skal etablere 2 ha med tidligt sået vintersæd for, at det svarer til 1 ha målrettede efterafgrøder.
Afgrøden skal dyrkes efter almindelig dyrkningspraksis for korn i renbestand.
Reglerne for tidlig såning følger reglerne for tidlig såning i plantedækkebekendtgørelsen.
6.3 Braklagte arealer
Der er følgende specifikke krav til braklagte arealer, der skal bruges som alternativ til målrettede efterafgrøder
28
Jf. § 17, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26 januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Brakarealet skal være etableret med græs, der er sået senest 1. januar 2023.
• Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober 2023.
• Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2024.
• Arealet må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler, og der må ikke tages slæt på arealet frem til 20. oktober.
Arealet anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.
Der må dog højst være 100 træer og buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet og højst 100m2 klynger af træer og buske på arealet.
Arealet må endvidere ikke anvendes til opbevaring af landbrugsprodukter.
Du skal indberette dine braklagte arealer under målrettet kvælstofregulering med følgende afgrødekoder:
• 310 – brak sommerslåning.
• 338 – brak forårsslåning.
Du skal være opmærksom på, at blomsterbrak eller bestøverbrak (afgrødekode 324 eller 342), som etableres i stedet for en forårssået afgrøde efter efterafgrøder, ikke kan indgå i alternativet brak.
Brak til opfyldelse af GLM 8 og brak under ordningen biodiversitet og bæredygtighed kan heller ikke indgå i alternativet brak under målrettet kvælstofregulering.
Vær opmærksom på at det ikke længere er muligt at lade dine målrettede efterafgrøder fortsætte som brak til opfyldelse af GLM 8.
Dette er en mulighed for målrettede efterafgrøder udlagt i 2022, men gælder altså ikke for dine målrettede efterafgrøder etableret i 2023.
Du kan læse nærmere om reglerne for tilførsel af plantebeskyttelsesmidler på brakarealer m.m. i Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
Omregningsfaktoren for braklagte arealer som alternativ til målrettede efterafgrøder er 1:1.
Det betyder, at du skal udlægge 1 ha brak for at erstatte 1 ha målrettede efterafgrøder.
Du skal være opmærksom på, at der kan være andre krav til tidspunkt for destruktion under GLM 6.
Du kan læse mere om kravene under GLM 6 i Vejledning om konditionalitet på miljøområdet.
Du finder Vejledning om konditionalitet – Miljøområdet her.
6.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer
Du kan vælge at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder ved at udlægge braklagte arealer langs åbne vandløb og søer over 100 m2.
Der er følgende krav til braklagte arealer langs vandløb og søer, der skal benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder
29
Jf. § 17, stk. 1 i bekendtgørelse nr.71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Arealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2023.
• Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober.
• Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak under målrettet kvælstofregulering i 2024.
• Der må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler på arealet, og der må ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til 20. oktober.
• Arealet skal være beliggende imellem vandløbet/søen og umiddelbart op til et areal i omdrift.
• Arealet skal have en bredde på mellem 9 og 20 meter fra kronekanten af et vandløb eller sø.
Når der er en 3-metersbræmme (GLM 4), kan virkemidlet stadig anvendes op til 20 meter fra kronekanten.
Det betyder at bredden af arealet kan være mellem 6 og 17 meter.
Arealet anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.
Der må dog højst være 100 træer og buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet,
og de må ikke udgøre klynger på over 100 m2.
Arealet må ikke anvendes til opbevaring af landbrugsprodukter.
Arealets bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant, også kaldet kronekanten.
Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.
Du skal indberette dine braklagte arealer langs vandløb og søer under målrettet kvælstofregulering med følgende afgrødekoder:
• 344 – Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder).
• 345 – Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder).
Bemærk, at blomsterbrak eller bestøverbrak (afgrødekode 324 eller 342), som etableres i stedet for en forårssået afgrøde efter efterafgrøder, ikke kan indgå i alternativet brak langs vandløb og søer.
Omregningsfaktoren for braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder er 1:4.
Det betyder, at du skal etablere 0,25 ha braklagte arealer langs vandløb eller søer for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
Du skal være opmærksom på, at der kan være andre krav til tidspunkt for destruktion under GLM 6.
Du kan læse mere om kravene under GLM 6 i Vejledning om konditionalitet på miljøområdet.
Du finder Vejledning om konditionalitet – Miljøområdet her.
6.5 Flerårige energiafgrøder
Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge energiafgrøder som alternativ til målrettede efterafgrøder
30
Jf. § 17, stk.1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2023/2024 m.v.
:
• Energiafgrøderne skal tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest 31. juli 2023.
• Arealerne med energiafgrøder skal drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis.
• Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i plan-perioden 2008/2009 (referenceår).
• De energiafgrøder, du kan benytte, er: 591 lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel), 592 pil, 593 poppel, 594 el, 527 hassel, og 596 elefantgræs.
Referenceåret sættes for at sikre, at kun energiafgrøder, der er udlagt efter den 1. august 2009, kan tælles med.
Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Se i øvrigt Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder for en oversigt over arealer, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
Omregningsfaktoren for energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder er 0,8:1.
Det betyder, at du skal etablere 0,8 ha energiafgrøder for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
6.6 Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter
Der gælder følgende betingelser for, at efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter kan bruges til at opfylde dit krav:
• Der skal anvendes en færdigblandet efterafgrødeblanding med et dokumenterbart indhold fra en foderstofforretning, frøfirma eller lignende virksomhed.
• Blandingen må højst indeholde 25 pct. kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens den resterende del af blandingen skal udgøres af godkendte arter af efterafgrøder.
• Der må kun bruges udvalgte vinterfaste kvælstoffikserende arter (se oversigten i vejledningen for pligtige- og husdyrefterafgrøder).
• Kvælstoffikserende blandinger, der indeholder følgende ikke-fikserende efterafgrøder: græs og cikorie skal senest etableres den 1. august.
Ved de blandinger er der ikke mulighed for at udskyde etableringstidspunktet.
• Kvælstoffikserende blandinger, der indeholder følgende ikke-fikserende efterafgrøder: korsblomstrede afgrøder, korn, honningurt, klinte, hjulkrone eller morgenfrue skal senest etableres den 20. august.
Der er dog mulighed for at udskyde etableringstidspunktet frem til og med 7. september, idet der samtidig korrigeres i kvælstofkvoten for planperioden.
• Arealet må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden vis destrueres 1. februar 2024
• Arealet skal efterfølgende benyttes til en forårssået afgrøde i 2024.
• Der skal kunne fremvises en faktura for den købte færdigblanding ved en kontrol.
Du kan læse mere om kravene til efterafgrødeblandingens dækningsgrad, f.eks. dokumentation for blandingskravet i Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
Etableringen af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af en forårssået afgrøde.
Dvs. at du skal dyrke en vellykket efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter med en tilstrækkelig dækningsgrad til at sikre en effektiv kvælstofoptagelse.
Du kan se kravet til dækningsgraden af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter i forhold til kontroltidspunktet i oversigtstabellen i afsnit 11.2 ”Fysisk kontrol af målrettet kvælstofregulering”.
Hvis du sår efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter (dog ikke blandinger indeholdende græs eller cikorie) i perioden fra den 21. august til den 7. september, skal du være opmærksom på, at datoen for såning skal indberettes i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet 2023 i Tast selv senest 10. september 2023.
Du kan læse mere om, hvordan du skal indberette sent såede blandinger med kvælstoffikserende arter i afsnit 7.2 ”Du skal indberette sen etablering af målrettede efterafgrøder”.
Omregningsfaktoren for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til efterafgrøder er 1:1.
Det betyder, at du skal etablere 1 ha med efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
Når du vælger at etablere efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, bliver der trukket en eftervirkning på 50 kg N pr. ha dyrket i efteråret 2023 i forbindelse med gødningskvoteberegningen for planperioden 2023/2024 i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.
Eftervirkningen af alternativet, skal altid medtages i beregningen af din kvælstofkvote, uanset om du efterfølgende sælger/bortforpagter de marker, som alternativet etableres på.
6.7 Præcisionslandbrug
Præcisionslandbrug skal være udført på dine marker i planperioden 2022/2023 for, at du kan lade det indgå som virkemiddel i målrettet kvælstofregulering 2023.
Det er en forudsætning, at du som hovedafgrøde har dyrket korn eller raps i renbestand på markerne, og at du har anvendt udstyr med sektionskontrol, kilespredning og positionsbestemt variabel tildeling af kunstgødning.
Du må gerne udføre præcisionslandbrug under målrettet kvælstofregulering på arealer, hvor du senere på sæsonen påtænker, at etablere målrettede, pligtige- eller husdyrefterafgrøder, eller eftergrøder til dækning af plantedækkekrav på kvægundtagelsen.
For at du kan bruge præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder, skal du have udført følgende tiltag:
Tiltag 1: Fastsættelse af kvælstofbehovet for hver mark
Du skal fastsætte afgrødernes kvælstofbehov ud fra dyrkningshistorie, forfrugt, tilførsel af husdyrgødning i årene før og efterafgrøder året før samt det forventede udbytte for marken.
Du kan bruge MarkOnline eller et andet markstyringsprogram, så længe det indeholder en faglig kvælstofmodel.
Hvis du ikke har adgang til et markstyringsprogram, skal du benytte ”Skema til fastsættelse af kvælstofbehov”.
Skemaet er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Tiltag 2: Udførelse af positionsbestemt gradueret gødningstildeling
Til spredning af handelsgødning skal der anvendes udstyr, der har auto- og sektionsstyring, som kan sprede gødning positionsbestemt, og kan registrere/logge den faktiske tildeling.
Formålet er at mindske overlap af gødning mellem spor, ved foragre og i kiler samt at give mulighed for, at tildelingen af gødning kan gradueres efter, hvor i marken der er mest behov for den.
Du skal anvende kantspredningsudstyr, så der ikke spredes gødning udover skel.
Dette kan ske ved brug af fast handelsgødning spredt med centrifugalspredere eller bomspredere med sektionskontrol.
Det kan også ske ved udbringning af flydende gødning med marksprøjter, der har sektionskontrol.
Det er et krav, at sektionskontrollen også kan regulere udspredning af gødning i kiler mv. for at undgå overlap.
Ved positionsbestemt tildeling af kvælstof gradueres tildelingen indenfor marken efter variationen i kvælstofbehovet.
Det er tilstrækkeligt at graduere gødningen ved én tildeling, hvis dette giver mest mening i forhold til afgrøden på den enkelte mark.
Det kan for eksempel være ved den sidste gødningstildeling på marken.
Der stilles altså ikke krav om graduering ved hver enkelt tildeling af kvælstof.
Gradueringen af kvælstof skal ske ud fra variationer i biomasse og/eller variationer i jordtype inden for marken, eller ud fra praktisk erfaring.
Ved positionsbestemt tildeling af gødning skal der genereres en logfil for hver mark, som dokumenterer den graduerede kvælstoftildeling.
Udstyret til at graduere gødningen positionsbestemt skal kunne levere logfilen som en GIS-fil i shape-format, der indeholder attributter/data for tildelingsmængde.
Tiltag 3: Bestemmelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning
Hvis du udbringer flydende husdyrgødning eller anden organisk flydende gødning, skal indholdet af kvælstof i gødningen være bestemt forud for udbringning på markerne.
Kvælstofindholdet skal bestemmes ved laboratorieanalyser af en eller flere prøver udtaget af alle lagertanke før udbringning.
Prøverne udtages i en omrørt beholder, og de skal analyseres af et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Analyseresultaterne skal anvendes ved beregning af markeffekten af husdyrgødning.
Hvis du bruger afgasset biomasse fra biogasfællesanlæg, kan du anvende analyser foretaget af biogasanlægget af den leverede biomasse i forårsperioden.
Du kan læse mere om forpligtelserne for de tre tiltag og kravene til dokumentation og udførelse i Vejledning om pligtige- og husdyrefterafgrøder.
Du finder vejledningen om pligtige- og husdyrefterafgrøder her.
Omregningsfaktoren for præcisionslandbrug som alternativ til målrettede efterafgrøder er 11:1.
Det betyder, at du skal have anvendt præcisionslandbrug på 11 ha af dine marker med korn eller raps for at erstatte 1 ha efterafgrøder
6.8 Reduktion af bedriftens kvælstof kvote for planperioden 2022/2023
I 2023 kan du vælge at deltage i den frivillige ordning ved at indmelde reduceret gødningskvote for planperioden 2022/2023
31
Jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 71. af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.
.
Du kan ikke få tilskud til kvotereduktion, men du kan trække kvotereduktionen fra et eventuelt krav om etablering af obligatoriske efterafgrøder.
Hvis du indberetter reduceret gødningskvote, justeres dit eventuelle krav automatisk.
Du kan kun anvende reduceret gødningskvote for planperioden 2022/2023, hvis du melder det ind i ansøgningsrunden i fællesskemaet
32
Jf. § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.
.
Hvis du ikke har indmeldt kvotereduktion i den ansøgningsrunden, vil du kun kunne opfylde et eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder ved etablering af enten efterafgrøder og alternativer, eller ved reduktion af din kvælstofkvote for planperioden 2023/2024.
Kvotereduktion er knyttet til størrelsen på den ansøgte mark.
Det betyder, at du søger kvotenedsættelse svarende til det antal ha, som marken udgør i ha
33
Jf. § 8, stk.1 i bekendtgørelse nr. 71. af 26 januar 2023 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2022/2023 m.v.
.
På ansøgningssiden i fællesskemaet kan du se, hvor mange kg N det ansøgte antal ha svarer til.
Kvotenedsættelsen bliver automatisk overført til dit gødningskvote- og efterafgrødeskema.
Omregningsfaktoren for reduce
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
