Beta
RETSINFO 9363/2023
RETSINFO 9363/2023 — Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2023
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2023
Denne vejledning er udarbejdet af
Landbrugsstyrelsen i 2023
Foto: Colourbox
© Landbrugsstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf.
: 33 95 80 00
E-mail: mail@lbst.dk
www.lbst.dk
ISBN 978-87-7120-528-2
Indhold
ÆNDRINGER TIL VEJLEDNING
1.
KORT OM ORDNINGEN
1.1 Hvem kan søge ordningen?
1.2 Hvor stort er tilskuddet?
1.3 Hvad er formålet med ordningen?
1.4 Du skal overholde krav om konditionalitet
2.
HVAD ER NYT I GRUNDBETALING I FORHOLD TIL TIDLIGERE?
3.
SÅDAN ER ÅRSHJULET
3.1 Hvad er fristerne i ansøgningsåret?
3.1.1 Ansøgningsfrist
3.1.2 Ændringsfrist
3.1.2.1 Frist for at sende ændringer til markblokke og tilhørende korttemaer
3.1.3 Hvis du ikke kan overholde frister på grund af force majeure
4.
SÅDAN SØGER DU ORDNINGEN
4.1 Hvad skal du som ansøger leve op til?
4.1.1 Du skal være aktiv landbruger
4.1.2 Du skal have rådighed over arealerne ved ansøgningsfristen
4.1.2.1 Arealer du forpagter eller har brugsret til
4.1.3 Du skal leve op til disse kriterier for at få udbetalt dit tilskud
4.2 Du sender din ansøgning via fællesskemaet
4.3 Du skal indberette alle arealer i dit fællesskema
5.
HVAD SKAL AREALERNE LEVE OP TIL FOR AT VÆRE ET LANDBRUGSAREAL?
5.1 Dine arealer skal have disse størrelser
5.1.1 Minimum 2,00 ha tilskudsberettiget areal
5.1.2 Minimum 0,30 ha sammenhængende arealer
5.2 Sådan definerer vi landbrugsarealer
5.2.1 Omdriftsarealer
5.2.2 Permanente græsarealer
5.2.3 Permanente afgrøder
5.3 Hvad er landbrugsaktivitet?
5.3.1 Produktion af en afgrøde
5.3.2 Arealer uden produktion skal du opretholde i landbrugsmæssig stand
5.4 Er arealer med andre aktiviteter end landbrug berettiget til tilskud?
5.4.1 Landbrugsaktiviteten må ikke være væsentlig hæmmet af andre aktiviteter
5.4.2 Andre aktiviteter end landbrug
5.4.3 Hvilke aktiviteter er tilladte i kortere perioder?
5.4.4 Hvilke aktiviteter er tilladte i længere perioder?
5.4.5 Hvilke aktiviteter er tilladte uden tidsmæssig begrænsning?
5.4.6 Permanent vandlidende arealer
5.4.7 Veje, kørespor og trampestier
5.4.7.1 Særlige kriterier for kørespor, gange m.v. på visse planteskolearealer og arealer med permanente afgrøder
5.4.7.2 Trampestier
5.4.8 Arealer med solceller
5.5 Det skal du gøre, hvis der er oplysninger i dit fællesskema, som ikke er korrekte
5.5.1 Sådan trækker du marker ud af din ansøgning
5.5.2 Hvornår kan du ændre afgrødekode?
6.
HVILKE AREALER KAN DU MODTAGE GRUNDBETALING FOR?
6.1 Generelt for alle landbrugsarealer og hyppigste afgrøder
6.2 Arealer med flerårige kulturer
6.3 Landbrugsarealer med græs
6.3.1 Hvornår er et græsareal permanent græs?
6.3.2 Forpligtelser til arealer med græs
6.4 Arealer med brak
6.4.1 Hvad gælder for arealer med brak?
6.4.2 Slåningsbrak (forårsslåning og sommerslåning)
Afgrødekode ’338 Brak, forårsslåning’
Afgrødekode ’310 Brak, sommerslåning’
6.4.2.1 Regler for marker med slåningsbrak
6.4.3 Blomsterbrak
6.4.4 Bestøverbrak
6.4.5 Omlægning af braklagte arealer
6.5 Arealer med gartneriafgrøder og planteskolekulturer
6.6 Arealer med industrihamp
6.6.1 Tilladelse til at dyrke industrihamp
6.7 Arealer med permanente afgrøder
6.7.1 Forpligtelser for lavskov
6.7.1.1 Forpligtelser for stævning
6.7.1.2 Forpligtelser for antal træer pr. ha
6.7.1.3 Forpligtelse for arbejdsareal og anlæg af spor og gange
6.7.2 Forpligtelse for frugttræer og -buske
6.7.3 Forpligtelse for rørgræs
6.8 Skovlandbrug
6.8.1 Hvilke afgrøder må være på arealet?
6.8.2 Hvordan skal arealet være indrettet?
6.8.3 Hvilke aktivitetskrav gælder på arealer med skovlandbrug?
6.8.4 Hvordan indberetter jeg arealet i fællesskemaet?
6.8.5 Ikke-produktive elementer og arealer kan udlægges på arealer med skovlandbrug
6.8.6 Oversigt over muligheder for tilskud til forskellige typer af skovlandbrug
6.9 Paludikultur
6.10 Småbiotoper
6.10.1 Hvad er en småbiotop?
6.10.1.1 Generelt for småbiotoper
6.10.1.2 Det tidligere begreb ’vildt- og bivenlige tiltag’ udgår
6.10.2 Småbiotoper i grundbetalingsordningen
6.10.3 Vær opmærksom på anden lovgivning, når du udlægger småbiotoper
6.11 Markkrat
6.11.1 Hvornår er et markkrat tilskudsberettiget til grundbetaling?
6.11.1.1 Markkrattet skal være omkranset af et tilskudsberettiget areal
6.11.1.2 Afgrænsning af markkrattet
6.11.1.3 Sådan kan du få dit markkrat til at tælle med
6.12 GLM-landskabselementer
6.13 Forskellige typer af bræmmer
6.13.1 Markbræmmer (1-20 meter brede)
6.13.1.1 Aktivitet på markbræmmer
6.13.1.2 Markbræmmen må ikke udgøre mere end 50 pct. af øvrige arealer inden for samme mark
6.13.2 Vandløbsbræmmer (3-metersbræmmer)
6.14 Grundbetaling til projektarealer (vand-, natur-, klima- og skovprojekter)
6.14.1 Generelle kriterier
6.14.1.1 Hvordan ved du, at arealet lever op til forpligtelsen om minimum én tilskudsudbetaling i 2015-2022 og frem?
6.14.1.2 Hvilke projekter og tilsagn skal der være på arealet?
6.14.1.3 Hvordan indberetter du et areal i fællesskemaet?
6.14.1.4 Hvornår kan du indberette et areal i fællesskemaet?
6.14.2 Direktivimplementerende vand-, natur- og skovprojekter
6.14.2.1 Hvilke miljøtilsagn og projektstøtteaftaler for minivådområder og skovrejsning er medvirkende til gennemførsel af vandramme-, habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektiverne?
6.14.2.2 Hvornår er græsarealer med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer ’grundbetaling til projektarealer’?
6.14.2.3 Hvilke vand-, natur- og skovprojekter uden tilsagnsaftaler ved Landbrugsstyrelsen, er medvirkende til gennemførsel af vandramme-, habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektiverne?
6.14.2.4 Det gør du, hvis et areal mangler i korttemaet ”Vand-, natur- og skovprojekter 2023”
6.14.2.5 Forpligtelse om landbrugsaktivitet på arealer i direktivimplementerende vand-, natur- og skovprojekter
6.14.3 Nationale ordninger for drivhusgasreduktion
6.14.3.1 Forpligtelse om landbrugsaktivitet på arealer berørt af nationale ordninger for drivhusgasreduktion
6.14.4 Skovrejsningstilsagn
6.14.4.1 Hvor længe kan jeg modtage grundbetaling til mit areal med skovtilsagn?
6.14.4.2 Forpligtelse om landbrugsaktivitet på arealer omfattet af skovtilsagn
6.14.4.3 Arealer med skovtilsagn, der er udløbet
6.14.5 Miljøtilsagn med en forpligtelse, der medfører udtagning af arealet
6.14.5.1 Forpligtelse om landbrugsaktivitet på arealer omfattet af miljøtilsagn
6.14.5.2 Arealer med miljøtilsagn, der er udløbet
7.
NÅR DU SKAL TEGNE DINE MARKER IND
7.1 Du skal tegne alle de landbrugsarealer ind, du råder over på bedriften
7.1.1 Sådan tegner du landbrugsarealer ind, som ikke bliver slået, afgræsset eller dyrket.
7.1.2 Arealer, du kan tegne ind uden for markblok
7.1.3 Sådan tegner du marken ind i en markblok med typen ”Permanent græs” (PGR)
7.2 Hvis din mark har overlap med andre ansøgeres marker
7.2.1 Du kan ikke have overlap med andre ansøgeres marker på fælles græsningsarealer
7.3 Husk at indberette din mark korrekt som omdrift eller permanent græs
7.3.1 Ikke alle permanente græsarealer er i korttemaet ”Permanent græs 2022”
7.4 Sådan får du rettet fejl i korttemaerne for græs, så du kan indberette korrekt næste år
7.5 Sådan bliver dit tilskud påvirket af markblokke og tilhørende korttemaer
7.5.1 Det er dit ansvar, at du søger tilskud til det korrekte areal
7.5.2 Du kan kun få tilskud til arealer, der er registreret som tilskudsberettigede
7.5.3 Derfor er arealet registreret med ”Ingen GB” eller ”Fradrag grundbetaling”
8.
SØRG FOR, AT MARKBLOKKE OG TILHØRENDE KORTTEMAER ER KORREKTE
8.1 Hvornår skal du sende forslag om ændring af markblokke og tilhørende korttemaer?
8.1.1 Disse arealer skal du ikke sende forslag om ændring til
8.1.1.1 Du kan ikke få lagt omdrift og permanent græs i samme markblok
8.1.2 Sådan sender du forslag om ændring af markblokke og tilhørende korttemaer
8.1.3 Vi opdaterer markblokke og tilhørende korttemaer
8.2 Hvad er markblokke og tilhørende korttemaer?
8.2.1 Hvad er markblokke, og hvad bruges de til?
8.2.1.1 Markblokgrænserne kan ikke følge matrikelskel
8.2.2 Hvad er markblokkens tilhørende korttemaer, og hvad bruges de til?
8.3 Sådan fastsætter vi tilskudsprocenten på markblokke med typen permanent græs
8.3.1 Markkrat og småbiotoper i markblokke af typen permanent græs
9.
HVILKE TILSKUD KAN DU SØGE TIL SAMME AREAL?
9.1 Sammenhæng til andre ordninger
9.2 Sammenhæng med konditionalitet (GLM-krav og lovgivningsbestemte forvaltningskrav)
10.
KONTROL OG ADMINISTRATIVE SANKTIONER
10.1 Kriterier for at få tilskud
10.2 Forpligtelser
11.
BØDER OG STRAFBARE FORHOLD
11.1 Svindel med tilskudsberettigelse og misbrug af tilskud
12.
UDBETALING AF TILSKUD
12.1 Hvornår bliver tilskuddet udbetalt?
12.2 Sådan beregner vi tilskudssatsen
12.3 Transport af tilskud
12.3.1 Indberetning til Skat
12.4 Udbetaling efter endt sagsbehandling
12.5 Hvornår får du nedsat tilskuddet?
12.5.1 Nedsættelse af individuelle ordningssager
12.5.2 Hvis din ansøgning er forsinket
12.5.3 Hvis du ikke indberetter alle arealer, bliver dit tilskud sat ned
12.5.4 Finansiel disciplin
12.6 Hvis du uberettiget får udbetalt tilskud
13.
ANDRE REGLER, DU SKAL KENDE
13.1 Husk nationale bestemmelser ved etablering af småbiotoper
13.2 Svig med og misbrug af tilskud
13.3 Omgåelse af kriterier og forpligtelser
13.4 Force majeure og ekstraordinære omstændigheder
13.5 Vi indsamler og behandler dine data
13.6 Hvis du vil klage over en afgørelse fra os
14.
RETSGRUNDLAG
14.1 EU-regler
14.2 Danske regler
15.
BILAG 1: AFGRØDER I KOMBINATION MED SKOVLANDBRUG
16.
BILAG 2: ORDNINGER, DU KAN KOMBINERE MED IKKE-PRODUKTIVE ELEMENTER OG AREALER
Ændringer til vejledning
27. februar 2023
I denne version er vejledningen opdateret med:
• Afsnit 4.1.1 Du skal være aktiv landbruger er opdateret med en præciserende sætning, hvis du skal godkendes via at søge om certificering som økolog.
• Afsnit 6.4.3 Blomsterbrak og 6.4.4 Bestøverbrak er opdateret med præciserende tekst.
• Ny henvisning til opdateret bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023.
Se afsnit 14 Retsgrundlag.
Marts 2023
I denne version er vejledningen opdateret med:
• Afsnit 6.4.3 Blomsterbrak er præciseret ift., at kravet er, at de anvendte plantearter skal være både frø- OG nektarproducerende.
April 2023
I denne version er vejledningen opdateret med:
• Afsnit 3.1 Hvad er fristerne i ansøgningsåret?
er opdateret med nye datoer for ansøgningsfristen, ændringsfristen og fristen for markblokændringer.
Det er dertil opdateret igennem vejledningen.
• Afsnit 6.4.3 Blomsterbrak og 6.4.4 Bestøverbrak er opdateret med et eksempel.
Maj 2023
I denne version er vejledningen opdateret med:
• Afsnit 5.4.7.1 Særlige kriterier for kørespor, gange m.v. på visse planteskolearealer og arealer med permanente afgrøder er opdateret, så det er klart, at du heller ikke må inkludere din kørevej, arbejdsvej eller markvej i din markindtegning på disse arealer.
• Afsnit 6.13.1 Markbræmmer (1-20 meter brede) er opdateret med afstanden mellem to markbræmmer, der skal være mindst 5 meter.
• Afsnit 6.13.2 Vandløbsbræmmer (3-metersbræmmer) er opdateret, så det er tydeligere, hvornår aktivitetskravet skal være opfyldt på disse arealer, og hvad du må foretage dig, hvis du alene søger grundbetaling til disse arealer.
Kapitel 1
Kort om ordningen
Grundbetaling skal sikre indkomst i landbrugserhvervet i form af et årligt tilskud pr. tilskudsberettiget ha.
Denne vejledning beskriver rammerne for, at du kan søge og modtage grundbetaling.
Vejledningen beskriver derudover definitioner af tilskudsberettigede arealer og de aktivitetskrav, som du er forpligtet til at leve op til på dine landbrugsarealer, hvis du ønsker at søge grundbetaling, bio-ordninger, ø-støtte, ko-præmie, slagtepræmie for kvier, tyre og stude samt tilskud til arealer med stivelseskartofler.
1.1 Hvem kan søge ordningen?
Alle landbrugere kan søge grundbetaling, hvis de lever op til kriterierne for aktive landbrugere og derudover råder over mindst 2,00 ha landbrugsareal.
Både privatpersoner og virksomheder kan søge om tilskud.
For at kunne modtage grundbetaling skal du sende en ansøgning til os ved at udfylde et fælleskema.
Du skal også bruge dine arealer landbrugsmæssigt ved at udføre landbrugsaktiviteter eller opretholde arealerne i en landbrugsmæssig stand hvert år, så arealerne til enhver tid er egnet til at blive dyrket eller afgræsset.
Der er visse undtagelser, hvor du ikke behøver at bruge dine arealer landbrugsmæssigt.
Det kan du læse om i denne vejledning.
1.2 Hvor stort er tilskuddet?
Tilskuddet er ca. 1.900 kr. pr. ha beregnet ud fra et forventet tilskudsberettiget areal i 2023.
Tilskuddets endelige sats afhænger af, hvor mange tilskudsberettigede arealer som landbrugere søger til under ordningen, og hvor mange midler der overføres til bio-ordninger og projektstøtteordninger.
Alle landbrugere, der søger tilskud under ordningen, og som lever op til kriterierne, vil få udbetalt tilskud.
Tilskuddet kan derved variere afhængig af, hvor mange tilskudsberettigede arealer der indgår i ordningen.
Tilskudsbudgettet for grundbetaling kan yderligere variere med +/- 3 pct. Hvorvidt tilskuddet falder eller stiger afhænger af omfanget af tilskudsberettigede arealer til bio-ordninger.
I tilfælde af overansøgning på bio-ordninger kan midler flyttes fra grundbetaling til bio-ordninger.
Grundbetalingsbudgettet kan dog maksimalt falde med 3 pct.
Grundbetalingsordningen er fastsat gennem EU's fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget.
1.3 Hvad er formålet med ordningen?
Formålet med ordningen er at yde en grundbetaling til landbrugserhvervet, der sikrer en både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig landbrugsproduktion.
Ordningen skal også være med til at sikre forsyningerne af fødevarer samtidig med, at der tages hensyn til miljø, klima og biodiversitet.
Når du modtager grundbetaling, kan du også søge tilskud fra andre ordninger.
De nye ordninger er bio-ordningerne, ko-præmie og tilskud til arealer med stivelseskartofler.
Der er ligeledes fortsat mulighed for at søge slagtepræmie for kvier, tyre og stude og ø-støtte.
Derudover vil flere arealordninger med eksisterende tilsagn kunne fastholde tilskud til grundbetaling, selvom tilsagnet eller forpligtelserne i ordningen medfører, at du ikke længere kan leve op til forpligtelserne for tilskudsberettigede arealer.
1.4 Du skal overholde krav om konditionalitet
Alle landbrugere, der modtager grundbetaling, skal også leve op til en række konditionalitetskrav, som skal være opfyldt for at kunne modtage det fulde tilskud.
Konditionalitet omfatter lovgivning om miljø-, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd samt regler for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
Det er den landbruger, der søger om tilskud, som er ansvarlig for, at kravene om konditionalitet bliver overholdt i hele kalenderåret og på hele bedriften.
Hvis du ikke overholder kravene om konditionalitet, kan tilskuddet blive nedsat, også selvom alle kriterier og forpligtelser under grundbetalingsordningen er overholdt.
Det gælder også for andre tilskudsordninger end grundbetaling.
Du skal overholde konditionalitetskravene på alle bedriftens landbrugsarealer og for alle husdyr, uanset om du søger om tilskud til arealerne eller ej.
Vær især opmærksom på konditionalitetskrav, som du skal overholde, og der har direkte indvirkning på, hvordan du kan bruge dine arealer.
Se oversigt over GLM-krav i tabel 1.1.
TABEL 1.1.
GLM-krav du skal være opmærksom på, når du søger grundbetaling
I tabellen kan du se en oversigt over GLM-krav, som du skal være opmærksom på, når du søger grundbetaling.
GLM 1
Opretholdelse af permanente græsarealer
GLM 2
Beskyttelse af vådområder og tørvejorde
GLM 3
Forbud mod afbrænding af afgrødestub på omdriftsmarker
GLM 4
3-metersbræmmer langs søer og vandløb
GLM 5
Pløjeforbud på jorderosionsfølsomme områder
GLM 6
Jorddække i perioder med særlig risiko for forringelse af jordens dyrkningsmæssige potentiale
GLM 7
Afgrøderotation på agerjord, undtagen for afgrøder, der dyrkes under vand
GLM 8
Mindsteandel af ikke-produktive elementer
GLM 9
Beskyttelse af permanent græs i miljøsårbare områder
Du kan læse mere om GLM-krav i Vejledning om konditionalitet – Miljøområdet.
Kapitel 2
Hvad er nyt i grundbetaling i forhold til tidligere?
Grundbetalingsordningen er en etårig ordning, der gælder fra 2023 og indtil videre til 2027.
Ordningen er i hovedtræk en videreførelse af den grundbetalingsordning, der var gældende til og med 2022.
Der er dog nogle ændringer og nye definitioner, du skal være opmærksom på.
Læs om de væsentlige ændringer i dette afsnit.
Betalingsrettighederne er fjernet
Tilskudssatsen pr. tilskudsberettiget areal er derved blevet ens for alle landbrugere.
Du skal derfor ikke længere råde over betalingsrettigheder for at få støtte til et areal.
Fremover skal du udelukkende opfylde kriterier og forpligtelser, der er for tilskudsberettigede arealer og for at være aktiv landbruger.
Du skal være aktiv landbruger
For at kunne søge grundbetaling og blandt andet ko-præmie, slagtepræmie for kvier, tyre og stude, tilskud til arealer med stivelseskartofler, bio-ordninger og ø-støtte skal du være aktiv landbruger.
Du kan læse om aktiv landbruger i afsnit 4.1.1 Du skal være aktiv landbruger.
Du skal overholde forpligtelser i en kortere periode
Fremover kan du modtage grundbetaling, hvis arealerne lever op til forpligtelserne for tilskudsberettigede arealer i perioden 15. marts til 25. oktober.
Dine arealer skal derfor ikke længere leve op til kriterierne for grundbetaling hele året for at kunne modtage grundbetaling.
Du skal være opmærksom på, at arealer, der anvendes til GLM 8 eller bio-ordninger, skal overholde forpligtelser i hele kalenderåret.
Lempede krav til landbrugsaktiviteter
Du skal fortsat udføre landbrugsaktiviteter på dine arealer for at kunne modtage grundbetaling.
Dog er reglerne lempet med færre frister.
Landbrugsaktiviteten skal være udført senest 25. oktober, og følgende forpligtelser til landbrugsaktiviteten udgår eller er lempet:
• Forpligtelse om 40 cm som højeste plantedækkehøjde på arealer med græs, som er omfattet af græsning, udgår.
• Hvis kriterier og forpligtelser i ordningen pleje af græs- og naturarealer er opfyldt, anses landbrugsaktiviteten også som opfyldt under grundbetalingen.
Sammenhængende arealer og elementer
Arealer anses som sammenhængende, hvis der minimum er en tilskudsberettiget passage på 5 meter mellem markerne.
Det har før været fire meter.
Skovlandbrug og paludikultur
Du får bedre muligheder for at dyrke skovlandbrug og paludikultur.
Du kan læse om mulighederne i 6.8 Skovlandbrug og 6.9 Paludikultur.
Nye muligheder for arealer uden landbrugsaktivitet
Du får mulighed for at etablere nye småbiotoper på dele af arealet uden forpligtelse om landbrugsaktivitet.
De tidligere betingelser for at etablere vildt- og bivenlige tiltag udgår, men vildt- og bivenlige tiltag kan fremover blive udlagt som småbiotoper.
Du kan opnå tilskud til visse eksisterende markkrat på dele af arealet uden forpligtelser om landbrugsaktivitet.
Det omfatter markkrat, der indgår i opfyldelsen af konditionalitietskravet GLM 8.
Grundbetaling kan opnås på visse arealer, hvor du er pålagt forpligtelser, der medfører, at du ikke længere kan overholde forpligtelse om landbrugsaktiviteter.
Det er f.eks., hvis du skal overholde forpligtelserne under henholdsvis GLM 8, bio-ordninger, direktivimplementerende projekter eller projekter, der bidrager til at opfylde målsætninger om klima, miljø eller biodiversitet.
Nye slægter er tilladte som lavskov
Fra 2023 er det tilladt at plante slægter af lind, kastanje, bøg, valnød samt kirsebær med undtagelse af glansbladet hæg som lavskov enten i renbestand eller i blandinger.
Nye krav om konditionalitet
Ansøgere, som får tilskud gennem direkte støtte (grundbetaling og en række andre ordninger som bl.a. bio-ordninger, ko-præmie, slagtepræmie for kvier, tyre og stude, tilskud til arealer med stivelseskartofler og ø-støtte) og visse andre ordninger, er forpligtede til at overholde en række konditionalitetskrav.
Du får således ikke landbrugsstøtte for at overholde konditionalitetskravene, men vil blive trukket i den omhandlede støtte, hvis du overtræder kravene.
Du kan læse mere i Vejledning om konditionalitet – Miljøområdet.
Du kan søge om tilskud under bio-ordninger
Fra 2023 er en del af landbrugsstøtten øremærket bio-ordninger, der gavner klima, miljø og biodiversi-tet på landbrugsarealer.
Bio-ordninger er etårige arealordninger, du kan søge gennem flere år.
Bio-ordningerne er frivillige ordninger, der gør det muligt for dig som landbruger at få ekstra tilskud til et areal, hvis du gennemfører et grønt tiltag.
Du skal leve op til forpligtelserne under grundbetaling for at kunne søge tilskud under en bio-ordning.
Bio-ordningerne i 2023 er:
• Ekstensivering med slæt
• Økologisk arealstøtte
• Biodiversitet & bæredygtighed
• Varieret planteproduktion
• Miljø- og klimavenligt græs
Kapitel 3
Sådan er årshjulet
I skemaet ser du de vigtigste frister for grundbetaling og frister fra andre regler, der tilknytter sig til grundbetaling.
Forpligtelser i forbindelse med plantedække og ingen udnyttelse til brak, der anvendes til opfyldelse af GLM 8 og bio-ordninger, gælder hele kalenderåret.
Forpligtelser om slåningsperioder for GLM 8 og bio-ordninger følger samme som til slåningsbrak under grundbetaling.
3.1 Hvad er fristerne i ansøgningsåret?
Du søger om grundbetaling ved at sende Fælleskema 2023 med markkort i Tast selv, hvor du har tegnet alle dine marker og eventuelle småbiotoper ind i Internet Markkort (IMK).
3.1.1 Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget det udfyldte fællesskema og markkort senest 28. april 2023.
3.1.2 Ændringsfrist
Du har mulighed for at sende dit fællesskema og markkort forsinket til og med 23. maj 2023.
Modtager vi dit første fællesskema med markkort for 2023 i perioden 28. april til 23. maj 2023, bliver dit tilskud nedsat med én procent pr. arbejdsdag, som vi modtager skemaet efter ansøgningsfristen.
Hvis vi modtager dit fællesskema efter kl.
23:59:59 23. maj 2023, vil din ansøgning blive afvist.
Du kan til og med ændringsfristen ændre afgrødekoder eller op- og nedskrive arealer fra ansøgningen.
Efter ændringsfristen kan du ikke tilføje arealer eller skifte afgrødekoder på dine arealer.
Det gælder alle afgrødekoder.
Det er vigtigt for vores kontrol af afgrøderotationen på dine marker, at du indberetter afgrøderne på marken korrekt ved ansøgningens indgivelse.
Hvis vi i den satellitbaserede kontrol klassificerer en anden afgrøde end den indberettede på en mark, og det har betydning for din ansøgning, vil du modtage et høringsbrev.
I forbindelse med denne høring kan du sende geo-refererede billeder ind til os eller sende en ændring til dit fællesskema.
Når du sender denne ændring, er det også muligt at ændre afgrødekoden på de marker, som høringen handler om.
Har du modtaget en høring vedrørende den indberettede afgrødekode på en mark, har du altså mulighed for at ændre afgrødekode inden for høringsfristen, også selvom dette sker efter ændringsfristen.
Du kan som udgangspunkt trække din ansøgning til arealet tilbage på ethvert tidspunkt.
Du kan dog ikke trække ansøgningen tilbage for arealet efter den 25. oktober 2023.
Læs mere i Vejledning om kontrol og administrative sanktioner 2023
3.1.2.1 Frist for at sende ændringer til markblokke og tilhørende korttemaer
Du kan løbende sende forslag om ændringer til markblokkes afgrænsninger, markblokkes tilhørende tilskudsprocenter, og de tilhørende korttemaer til markblokke, via Internet Markkort (IMK).
De tilhøren-de korttemaer til markblokke er:
• Fradrag grundbetaling
• Fradrag pleje af græs
• GLM-søer
• GLM fortidsminder
• Markkrat
• Synlig småbiotop
Du kan læse mere om markblokke og tilhørende korttemaer i afsnit 8 samt i brugerguiden ”Sådan tegner du marker og retter markblokke og korttemaer”.
Læs brugerguiden ”Sådan tegner du marker og retter markblokke og korttemaer”
Hvis ændringer til markblokke og tilhørende korttemaer skal gælde for indeværende ansøgningsår, skal du sende ændringsforslaget senest 1. maj 2023.
Sender du ændringsforslaget senere end denne dato, vil det først få virkning for ansøgningsåret 2024.
3.1.3 Hvis du ikke kan overholde frister på grund af force majeure
Hvis der opstår helt ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder, der medfører, at du ikke kan opfylde kriterier og forpligtelser for tilskudsberettigede arealer – f.eks. overholde fristen for at sende dit fællesskema eller overholde krav til landbrugsaktivitet kan du stadig være berettiget til at modtage tilskud.
Såfremt sådanne situationer opstår, skal du underrette os senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor du igen er i stand til at udføre landbrugsaktiviteten og indsende dokumentation for, at der er tale om en helt ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed.
Læs mere i afsnit 13.4.
Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for eksisterende flerårige miljø- og økologitilsagn.
Læs mere i vejledningen for den ordning, hvor tilsagnet er beskrevet.
Kapitel 4
Sådan søger du ordningen
Du skal søge hvert år for at modtage grundbetaling.
Du skal udfylde og sende et fællesskema, hvor du indberetter alle dine arealer, uanset om du søger tilskud eller ej.
Du skal tegne alle dine landbrugsarealer i Internet Markkort (IMK) ind og sende markkortet sammen med fællesskemaet.
De marker, du tegner ind i IMK, bliver overført til fællesskemaet.
I fællesskemaet oplyser du, hvilke arealer du indberetter til grundbetaling og de øvrige arealordninger, og hvilke arealer du ikke søger tilskud til.
Du sender fællesskema med markkort elektronisk via Tast selv
4.1 Hvad skal du som ansøger leve op til?
For at modtage grundbetaling er der nogle kriterier, som du skal leve op til som ansøger.
4.1.1 Du skal være aktiv landbruger
Du skal have status som aktiv landbruger for at kunne søge om tilskud under grundbetaling og en række andre ordninger som bl.a. bio-ordninger, ko-præmie, slagtepræmie for kvier, tyre og stude, tilskud til arealer med stivelseskartofler og ø-støtte.
Tilskud under disse ordninger hedder samlet set ’direkte støtte’.
Det betyder, at du skal opfylde mindst ét af følgende kriterier for at være aktiv landbruger:
1.
Du søger om og får udbetalt grundbetaling til mindst 40 ha i tilskudsåret.
2.
Du modtog direkte støtte foregående år, og udbetalingen var på højst 5.000 euro.
3.
Du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller Register over økologiautoriserede bedrifter, senest når du sender din ansøgning om direkte støtte.
4.
Hvis du har tilskudsberettigede ha på projektarealer omfattet af ’artikel 4, stk. 4, litra c)’ skal du have et sammenhængende areal på minimum 0,3 ha, hvor du udfører en landbrugsaktivitet.
5.
Hvis du er ny ansøger og ikke er omfattet af kriterium 1, 2, 3 eller 4, kan du opnå status som aktiv landbruger, hvis du erklærer, at du ikke har modtaget direkte støtte de seneste tre år.
Du må hverken have modtaget det personligt eller igennem en juridisk enhed.
Du afgiver din erklæring med en markering i fælleskemaet.
Hvis du på ansøgningstidspunktet har sendt en ansøgning om at blive certificeret til økologisk drift, kan du godkendes som aktiv landbruger via kriterie 3.
Det er dog under forudsætning af, at du efterfølgende opnår certificeringen.
Hvis du har vand-, natur-, klima- og skovarealer, der får grundbetaling vil du være dækket under kriterie 4.
Det gælder også alle tilsagn til pleje af græs- og naturarealer.
Du skal være aktiv landbruger i ansøgningsåret for at modtage landbrugsstøtte.
Du skal oplyse dette, når du sender din ansøgning om landbrugsstøtte i fællesskemaet til grundbetaling, bio-ordning, ko- og slagtepræmie, præmie for stivelseskartofler og ø-støtte.
Mange ansøgere vil kunne blive opnå status som aktiv landbruger ved at tilmelde sig register for Gødningsregnskab.
Har du ekstensive arealer, vil du også kunne godkendes som aktiv landbruger ved at tilmelde dig Register for Gødningsregnskab.
Du kan f.eks. anvende afgrødekode 276, der hedder ”Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver”, eller afgrødekode 286, der hedder ”Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver”.
De har begge en fosfornorm, men ikke en kvælstofnorm.
Du kan læse mere om Register for Gødningsregnskab her
Du kan læse mere om Register over økologiautoriserede bedrifter her
Du kan læse mere om projektarealer omfattet af ’artikel 4, stk. 4, litra c)’ i afsnit 6.14.
4.1.2 Du skal have rådighed over arealerne ved ansøgningsfristen
Du kan få grundbetaling for de arealer, du råder over den dag, ansøgningsfristen udløber.
Det vil sige 28. april 2023.
For at få udbetalt grundbetaling skal du ved ansøgningsfristen enten eje, forpagte eller have en brugsret, der giver dig fuld rådighed over arealet med ret til at udøve en landbrugsaktivitet for egen regning og risiko.
Hvis du har rådigheden over arealet og indberetter det i dit fællesskema, har du samtidig ansvaret for, at arealet lever op til definitionerne af tilskudsberettigede arealer i perioden 15. marts til 25. oktober.
Du må således godt få f.eks. en maskinstation til at slå eller høste arealet for dig, men det er dig som ansøger, som skal sikre dig, at landbrugsaktiviteten er tilstrækkeligt udført, og at arealet overholder alle regler.
Det betyder også, at hvis der sker en overtrædelse af reglerne, er det også dig, der er ansvarlig for overtrædelsen af reglerne.
Det gælder også ved salg eller bortforpagtning efter ansøgningsfristen.
Hvis du f.eks. sælger eller bortforpagter et areal efter ansøgningsfristen, men rådede over arealet ved ansøgningsfristen, er du berettiget til at søge om grundbetaling for arealet.
Det gælder også, hvis salgs- eller forpagtningsaftalen er indgået før ansøgningsfristen, men overtagelsen finder sted efter.
Hvis du søger om tilskud til arealer, som tilhører en anden, er det en god idé, at du sikrer dig en aftale, der dokumenterer din rådighed over arealerne ved ansøgningsfristen.
Aftalen kan både være mundtlig eller skriftlig.
Hvis du i en kontrolsituation ikke kan dokumentere, at du rådede over arealerne på ansøgningsfristen, eller hvis der er flere der oplyser, at de har rådigheden over arealet ved også at søge til samme areal, kan du ikke få tilskud til det pågældende areal.
Det kan også føre til, at tilskuddet for dine øvrige arealer sættes ned eller falder bort – afhængigt af, hvor stort arealet med manglende rådighed er.
4.1.2.1 Arealer du forpagter eller har brugsret til
Hvis du har rådighed over arealet som forpagter, kan du f.eks. dokumentere rådigheden ved hjælp af en skriftlig forpagtningsaftale med angivelse af, hvilke arealer forpagtningen vedrører, forpagtningsperioden og underskrifter fra ejeren og forpagteren.
Dokumentationen kan også være en skriftlig bekræftelse fra din bortforpagter om, at du har forpagtet arealet senest fra 28. april 2023.
For at være berettiget til tilskud på baggrund af en brugsret skal du have tilstrækkelig selvbestemmelse til, at du kan bruge landbrugsarealet til en landbrugsaktivitet – f.eks. en græsningsaftale, hvor ejeren ikke har nogen instruktionsret over arealet.
Det betyder, at vi bl.a. lægger vægt på, at landbrugsaktiviteten udføres for din regning og risiko.
Det er altid den, der har rådigheden over arealet, som kan søge tilskud.
Vær opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis du søger flerårige miljø- og økologiordninger på dine arealer.
Under grundbetalingsreglerne skal du have rådigheden over arealet, men det er påkrævet under reglerne for de flerårige miljøordninger, at du er ejer eller forpagter.
4.1.3 Du skal leve op til disse kriterier for at få udbetalt dit tilskud
Det er et kriterie for at få udbetalt dit tilskud, at du skal have søgt tilskud for mindst 2,00 ha, hvor du opfylder reglerne for tilskudsberettigelse.
Alternativt skal du have udbetalt mindst 300 euro i husdyrpræmier.
4.2 Du sender din ansøgning via fællesskemaet
Du søger om grundbetaling til det areal, som står i kolonnerne ”Areal til grundbetaling” i dit fællesskema, hvor du samtidig har krydset af i boksen ”Ja” til ” Søg grundbetaling”.
Hvis du har sendt et ændringsforslag om at få et større tilskudsberettiget areal i markblokken, skal du selv rette arealet i fællesskemaet, når vi har godkendt dit ændringsforslag.
Det er f.eks., hvis du ønsker en højere tilskudsprocent i markblokken eller at få slettet et areal registreret som ”Fradrag grundbetaling” i Internet Markkort (IMK).
Hvis du ikke gør dette, vil du ikke få tilskud til de arealer for 2023, selvom vi har godkendt dit ændringsforslag.
4.3 Du skal indberette alle arealer i dit fællesskema
Du skal indberette alle bedriftens landbrugsarealer på markplanen.
Det gælder også landbrugsarealer, du ikke søger tilskud til, og arealer under 0,30 ha. De øvrige arealer, så som gårdsplads osv. indberetter du som et sumtal for bedriften på siden ”Bedriftens ejendomme” under ”D.
Øvrige arealer”.
Vi bruger blandt andet oplysningerne om dine arealer i forbindelse med kontrol af kravene under konditionalitet.
Derudover har du mulighed for at modtage tilskud til arealer ned til 0,01 ha gennem bio-ordningerne, så længe der tilsammen under bio-ordningen søges til mindst 0,30 ha.
Vi bruger også oplysningerne til at sikre, at din ansøgning overholder EU-reglerne om, at du som ansøger skal indberette alle de landbrugsarealer, du råder over, uanset om du søger om tilskud til arealerne eller ej.
Du skal være opmærksom på, at hvis du glemmer at indberette et landbrugsareal, kan dit tilskud blive nedsat eller falde bort.
Kapitel 5
Hvad skal arealerne leve op til for at være et landbrugsareal?
For at være et landbrugsareal berettiget til direkte støtte (grundbetaling og bio-ordninger) er der nogle kriterier og forpligtelser, som arealerne skal leve op til.
I dette afsnit kan du læse om, hvad tilskuds-berettigede arealer er, og hvad dine arealer skal leve op til for at kunne modtage tilskud i form af grundbetaling, bio-ordninger, ø-støtte, ko-præmie, slagtepræmie for kvier, tyre og stude samt tilskud til arealer med stivelseskartofler.
Som udgangspunkt skal dine landbrugsarealer have en vis størrelse, og du skal dyrke dem med en omdriftsafgrøde (herunder brak), permanent græs eller med permanent afgrøde.
Du skal udføre landbrugsaktiviteter på arealerne eller opretholde dem i landbrugsmæssig stand, hvis de ikke anvendes til produktion.
Det er noget af det, du kan læse mere om i dette afsnit.
Det er en forpligtelse, at de landbrugsarealer, du søger grundbetaling til, lever op til definitionerne af tilskudsberettigede arealer i perioden fra 15. marts til 25. oktober i ansøgningsåret.
Det er en lempelse af tidligere regler, som betyder, at du f.eks. har indtil 14. marts til at stubfræse et areal, så det bliver egnet til tilskud, eller at du fra 26. oktober kan etablere skov og fortsat beholde grundbetaling til arealet i det pågældende år.
5.1 Dine arealer skal have disse størrelser
I dette afsnit kan du læse om, hvilke størrelser dine arealer skal have.
5.1.1 Minimum 2,00 ha tilskudsberettiget areal
Det er et kriterie for at få udbetalt grundbetaling, at det samlede ansøgte tilskudsberettigede areal udgør mindst 2,00 ha.
Hvis du søger til mindre end 2,00 ha, kan du kun få tilskud, hvis du samme år får godkendt tilskud for mindst 300 euro (ca. 2.232 kr.) i ko-præmie eller slagtepræmie for kvier, tyre og stude.
Hvis du opfylder kriteriet om et tilskudsberettiget areal på mindst 2,00 ha, men hvor tilskud fra ko-præmien eller slagtepræmie for kvier, tyre og stude er mindre end 300 euro, kan du både få udbetalt tilskud for arealerne og for ko-præmien eller slagtepræmie for kvier, tyre og stude.
Du kan læse mere i Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 2023 og Vejledning om ko-præmie 2023.
Læs Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 2023
Læs vejledning om ko-præmie 2023
5.1.2 Minimum 0,30 ha sammenhængende arealer
Det er et kriterie for at få grundbetaling, at dine landbrugsarealer udgør et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha.
Vi kan ikke udbetale grundbetaling for arealer, der er under 0,30 ha, og som er varigt afgrænsede.
Dine marker er varigt afgrænsede, hvis de er omgivet af f.eks. læhegn, vandløb, veje og naboskel, og hvis markerne ligger i hver sin markblok.
Begrænsningen i arealstørrelsen gælder ikke væksthuse (drivhuse), hvor du dyrker direkte i jorden.
Arealer, du dyrker med gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i bundjorden, er tilskudsberettigede uanset, om du dyrker dem på friland eller under glas eller anden form for overdækning.
For vækst- og drivhuse er der ikke et mindstekrav om, at marken skal være 0,30 ha.
En mark på mindre end 0,30 ha er desuden kun sammenhængende med en anden mark, hvis de er tegnet ind som sammenhængende i Internet Markkort (IMK), og hvis der minimum er en fem meter tilskudsberettiget passage fra den ene mark til den anden mark inden for samme markblok.
Der gælder samme afstandskrav for ikke-produktive elementer, hvor to eller flere ikke-produktive elementer skal være placeret mindst 5 meter fra hinanden for ikke at blive anset som et sammenhængende element.
Det er desuden kun nogle marker, der kan anses som sammenhængende, hvis de er af forskellige kategori.
I TABEL 5.1 kan du se, hvilke marker, der kan anses som sammenhængende.
F.eks. kan et omdriftsareal anses som sammenhængende med et andet omdriftsareal eller en mark med permanente afgrøder for at komme over 0,30 ha. Og en mark med lavskov kan ikke anses som sammenhængende med andre tilskudsberettigede marker end lavskov for at komme over 0,30 ha.
TABEL 5.1.
Marker der kan anses som sammenhængende
For arealer i bio-ordningerne og under GLM 8-kravet gælder en minimumsgrænse på 0,01 ha. Det vil sige, at tilskudsberettigede arealer, der ikke overholder kravet om 0,30 ha sammenhængende areal, kan anvendes til GLM 8 og i bio-ordninger, men vil ikke samtidig kunne få grundbetaling.
5.2 Sådan definerer vi landbrugsarealer
Der er tre typer tilskudsberettigede arealer: omdriftsarealer (herunder brak), permanent græs og permanente afgrøder (herunder lavskov).
Se forpligtelser, der er knyttet til de tre arealtyper, i afsnit 6.
5.2.1 Omdriftsarealer
Omdriftsarealer er tilskudsberettigede arealer, der dyrkes med en afgrøde med en årlig dyrkningsrotation eller med flerårige afgrøder, herunder braklagte arealer, og hvor der skal være en årlig landbrugsaktivitet.
Arealer med blomster- og bestøverbrak kan dog nøjes med at udføre landbrugsaktivitet hvert andet år og indberettede småbiotoper er helt undtaget fra landbugsaktivitet.
Hvis du ikke udfører en årlig produktion, skal du opretholde arealet i landbrugsmæssig stand, så det til enhver tid kan indgå i driften igen til at dyrke en afgrøde eller afgræsse.
Braklagte arealer må du ikke bruge produktionsmæssigt og heller ikke afgræsse eller tage slæt på.
Dog skal arealet være opretholdt i en stand, så det til enhver tid er egnet til at kunne blive afgræsset eller dyrket med en afgrøde, hvorfor du årligt skal slå det eller alternativt udså en blomsterblanding hvert andet år.
5.2.2 Permanente græsarealer
Et areal får status som permanent græs, når arealet har været udlagt med græs i mere end fem år i træk.
Det gælder også, hvis arealet har været jordbearbejdet og genetableret med nyt græs.
Der skal dyrkes en anden omdriftsafgrøde end græs for, at status for permanent græs brydes.
Reglen gælder, uanset om arealet har været drevet landbrugsmæssigt eller ej, og det er uden betydning, om du har søgt tilskud til arealet.
5.2.3 Permanente afgrøder
Permanente afgrøder omfatter afgrøder, som du holder uden for omdriften, og som bliver dyrket på det samme areal i fem år eller mere og som giver udbytte i flere år.
Arealer med permanente afgrøder skal holdes i en god plantagemæssig stand, sådan at væksten ikke hæmmes af ukrudt, buskads eller andre træer på arealet.
5.3 Hvad er landbrugsaktivitet?
For at modtage grundbetaling skal du udføre landbrugsaktiviteter på dine arealer eller opretholde dem i landbrugsmæssig stand.
Landbrugsaktiviteten skal være udført på arealet senest 25. oktober.
Det er et kriterie, at der ikke må være mere end 100 enkeltstående træer og buske pr. ha – dog undtaget lavskov med poppel.
Derudover er det tilladt at have klynger af træer og buske under 100 m2.
På arealer i markblokke med typen ”Permanent græs” (PGR) gælder dog, at det er tilladt med ikke-tilskudsberettigede naturelementer, som enkeltvis er under 500 m2.
5.3.1 Produktion af en afgrøde
Du opfylder landbrugsaktiviteten, når du foretager produktion på dine arealer.
Afgrøder, du dyrker på arealet, men som du ikke høster af hensyn til vildtet, er tilskudsberettigede til grundbetaling, fordi der er foretaget en landbrugsaktivitet i forbindelse med tilsåningen af afgrøden.
5.3.2 Arealer uden produktion skal du opretholde i landbrugsmæssig stand
Du skal foretage landbrugsaktiviteter på arealer i produktion.
Hvis der ikke sker produktion på arealet, skal du opretholde det i landbrugsmæssig stand, så det til enhver tid er egnet til at kunne blive afgræsset eller dyrket med en afgrøde.
Det medfører typisk en vedligeholdelsesforpligtelse i form af mindst én slåning årligt.
5.4 Er arealer med andre aktiviteter end landbrug berettiget til tilskud?
Der er en række elementer og arealer, der ikke lever op til definitionerne af tilskudsberettigede arealer og derved ikke er berettiget til grundbetaling eller bio-ordninger.
Det er:
• Menneskeskabte konstruktioner, som f.eks. bygninger, ridebaner og køkkenhaver.
• Anlæg af søer, som ikke lever op til forpligtelserne for småbiotop eller GLM 8-krav.
• Arealer, der er permanent vandlidende.
Dette omfatter ikke paludikulturafgrøder, GLM-søer og indberettede småbiotoper.
• Arealer tilplantet med en ikke-tilskudsberettiget afgrøde, som f.eks. juletræer og pyntegrønt.
• Naturarealer og opgivne landbrugsarealer, hvor der ikke sker landbrugsaktiviteter.
Dog undtaget arealer, der er udtaget som følge af et projekttilsagn samt arealer og elementer på landbrugsarealer, der er udlagt som ikke-produktive elementer som følge af forpligtelserne under GLM 8 eller bio-ordning biodiversitet & bæredygtighed.
5.4.1 Landbrugsaktiviteten må ikke være væsentlig hæmmet af andre aktiviteter
Du skal sikre dig, at du bruger dine arealer landbrugsmæssigt ved at udføre landbrugsaktiviteter inden for de frister, der gælder, eller opretholder arealet i landbrugsmæssig stand, så det til enhver tid er egnet til at dyrke eller afgræsse.
Generelt gælder det, at arealer under normale vejrforhold skal kunne dyrkes eller høstes i perioden 15. marts til og med 25. oktober og derved være til rådighed for landbrugsdrift i denne periode.
Kan du ikke opfylde dette, er arealet ikke tilskudsberettiget, og du skal trække arealet ud af din ansøgning.
Indberettede småbiotoper er undtaget for landbrugsaktiviteter.
Arealer er ikke tilskudsberettigede, hvis landbrugsaktiviteten er væsentligt hæmmet af andre aktiviteter i perioden 15. marts til og med 25. oktober eller i perioden 1. juni til og med 25. oktober for arealer med permanent græs.
Arealerne vil typisk være hæmmet ved, at det ikke er muligt at dyrke græsset med henblik på produktion, som vil være tilfældet ved meget hyppig slåning, hvor arealet i stedet for får karakter af have.
Hyppig slåning er slåning en til flere gang om måneden, hvor græsset holdes kontinuerligt kort.
Visse arealer og elementer er undtaget.
Det er f.eks. småbiotoper og markkrat, der indgår i opfyldelsen af GLM 8, samt arealer der indgår i tilsagn, og som kan fastholde grundbetalingen trods landbrugsaktiviteten ikke kan udføres pga.
forpligtelserne i tilsagnet.
5.4.2 Andre aktiviteter end landbrug
Det er tilladt også at bruge landbrugsarealerne til andre aktiviteter og formål end landbrug.
Dog må landbrugsaktiviteten ikke væsentligt være hæmmet af den anden aktivitet eller det andet formål.
Varigheden, omfanget og intensiteten af den anden aktivitet er afgørende for, om den væsentligt hæmmer landbrugsaktiviteten.
Det vil altid være en konkret vurdering af det specifikke areal, og hvor hæmmet landbrugsaktiviteten har været af den anden aktivitet, der afgør, om dit areal er tilskudsberettiget.
I tabelTABEL 5.2 er der eksempler på, hvilke arealer der som udgangspunkt ikke er tilskudsberettigede.
Hvis arealet ikke er væsentlig hæmmet af den anden aktivitet, kan arealet efter et konkret skøn være tilskudsberettiget.
Du skal kunne dokumentere, at der er foregået en landbrugsaktivitet i perioden 15. marts til og med 25. oktober eller i perioden 1. juni til og med 25. oktober for arealer med permanent græs.
Dokumentation kan blandt andet være salg af afgrøder, billeder af indhegning med landbrugsdyr, dokumentation af kontinuerlig landbrugsmæssig brug eller dokumentation
TABEL 5.2.
Oversigt over typisk ikke-tilskudsberettigede arealer
Arealtype
Beskrivelse
Hvorfor kan arealet ikke dyrkes landbrugsmæssigt?
Naturarealer
Moser, vandhuller (undtagen GLM-søer), remiser, læhegn og andre ikke dyrkbare arealer.
Kan have opvækst af træer, buske, krat og vedplanter, eller er helt eller delvist dækket af vand i lange perioder af året.
Når det ikke er hensigten at høste, slå eller afgræsse arealet, kan arealet ikke defineres som landbrugsjord, fordi det ikke dyrkes med henblik på produktion.
Golfbane
Alle golfbanens arealer inden for ”out of bounds”.
Typisk green, fairway, rough og heavy rough.
Hertil driving range, putting greens og indspilsgreens.
Slåningen af græsset sker af hensyn til golfspillet, og arealet har permanente installationer (tee, hul, bunker), græsset dyrkes med specialblanding af langsomt voksende græs.
Arealet bruges ikke til dyrkning af græs.
Lufthavn
Start- og landingsbaner med græs (omfatter ikke sikkerhedszoner omkring landingsbanerne)
Af hensyn til flyene er arealet slået og tromlet plant, og arealet har ofte installationer i form af start- og landingslys langs arealet.
Banen kan normalt sidestilles med befæstet vej.
Arealet bruges ikke til dyrkning af græs.
Militære øvelsesområder
Skydebaner, feltskydebaner, skydeterræn (skydebane, skydeområde, nedslagsområde og målområde), øvelsesareal med intensiv aktivitet – f.eks. kørsel med bæltekøretøjer.
Arealerne er kendetegnet ved hyppig ikke-landbrugsmæssig aktivitet.
Arealet bruges ikke til dyrkning af græs.
Arbejdsarealer i skov
Fungerer primært som arbejdsareal i forbindelse med skovdriften.
Landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet af skovdriften.
Idrætsanlæg inkl.
motorcrossbaner, ridebaner og skydebaner
Sportsanvendelse.
Græsset holdes i perioden 15. marts til 25. oktober kort med henblik på at kunne udøve sportsaktiviteten.
Slåningen af græsset sker af hensyn til sportsanvendelsen.
Arealet har ofte permanente installationer (lys, sprinkler, højtalere, tv-tårne, pointtavler), og græsset kan være afstribet eller omkranset af tribuner.
Arealet bruges ikke til dyrkning af græs.
Offentlige parker, private haver og fællesarealer omkring bygninger
Parker i form af store havelignende arealer med offentlig adgang til brug for rekreative formål.
Private haver og fællesarealer anvendt til rekreativt formål for boligejere og beliggende i umiddelbar tilknytning til bebyggelse.
Slåningen af græsset sker af hensyn til det æstetiske udtryk, og for at folk kan færdes på arealet.
Arealet er ikke indrettet til produktionsmæssig udnyttelse og har typisk permanente stisystemer, bænke, skraldespande, gynger, sandkasse eller fliser og er omkranset af hegn eller hæk.
Der kræves evt.
betaling for entré.
Arealet bruges ikke til dyrkning af græs
Dyrehaver/dyreparker
Store haver med offentlig adgang.
Arealet er ofte omkranset af hegn eller hæk, og dyrene kan være indhegnet.
Slåningen af græsset sker af hensyn til det æstetiske udtryk og af hensyn til, at offentligheden kan færdes på arealet.
Arealet ligger ofte i umiddelbar tilknytning til bebyggelse og er ofte tydeligt adskilt fra omkringliggende arealer med hæk eller hegn og indeholder ofte afgræsning med atypiske landbrugsdyr (ikke øremærkede) eller vilde dyr.
Der kræves evt.
entré.
Arealet anvendes ikke til dyrkning af græs.
5.4.3 Hvilke aktiviteter er tilladte i kortere perioder?
Du må i begrænset omfang bruge dine landbrugsarealer til andre aktiviteter end landbrugsdrift, uden at det påvirker dit tilskud til grundbetaling og bio-ordninger.
Det skal være aktiviteter af kortere varighed, der som udgangspunkt ikke hæmmer landbrugsdriften væsentligt.
Det kan f.eks. være:
• arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, maskindemonstration og pløjestævner
• arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, traktortræk, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger og parkeringspladser
• anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, kabelnedgravning, kloakarbejde og lignende)
• arkæologiske forundersøgelser
• opbevaring af f.eks. byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner
• militære øvelser.
Hvis den anden aktivitet foregår inden for perioden 15. marts til 25. oktober, må den anden aktivitet som udgangspunkt højst foregå i 14 dage.
Er perioden længere, kan den anden aktivitet betragtes som én, der væsentligt hæmmer landbrugsdriften i at blive udført.
Når den anden aktivitet er afsluttet, skal du sikre dig, at arealet straks bringes tilbage til landbrugsmæssig stand, så arealet kan dyrkes med en afgrøde eller afgræsses.
Hvis den anden aktivitet varer længere end 14 dage, men foregår efter høst, vil det ikke medføre, at arealets landbrugsmæssige udnyttelse er væsentligt hæmmet.
Det gælder, hvis gravearbejdet begynder ultimo august.
Du kan frit benytte arealet til andre aktiviteter uden for dyrkningsperioden, hvis aktiviteterne ikke varigt fratager arealet dets karakter af at være et landbrugsareal.
Hvis dit areal eksproprieres varigt i ansøgningsåret ved at overgå til staten eller kommunen og dermed ikke bliver et landbrugsareal igen, er arealet ikke berettiget til tilskud.
Det vil sige heller ikke til grundbetaling eller bio-ordninger.
Hvis du først får besked om ekspropriation af arealet efter ansøgningsfristen, skal du trække arealet ud af din ansøgning med en bemærkning om, at arealet ikke længere er tilskudsberettiget.
5.4.4 Hvilke aktiviteter er tilladte i længere perioder?
På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer eller småbiotoper), som du søger grundbetaling til, er det tilladt at oplagre landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, der har tilknytning til din bedrift.
Det er f.eks.:
• halm
• wrapballer
• roer og kartofler
• ensilagestakke
• jordforbedringsmidler, som f.eks. gødning eller kalk.
Vi anser oplagringen som midlertidig, hvis den ikke er længere end ét år.
Hvis oplagringen varer længere, kan vi anse det som en varig oplagring, der ikke er berettiget til direkte støtte – grundbetaling.
Vær derfor opmærksom på, at perioden, hvor du oplagrer landbrugsprodukterne, ikke må medføre, at arealet varigt ikke kan anvendes landbrugsmæssigt.
5.4.5 Hvilke aktiviteter er tilladte uden tidsmæssig begrænsning?
På landbrugsarealer, som du søger grundbetaling til, er det som udgangspunkt tilladt at bruge arealet til egne private aktiviteter.
Det er f.eks.:
• jagt
• ridning (så længe dette ikke omfatter terrænspring, der er fastholdt samme sted i mere end ét år)
• trampestier.
5.4.6 Permanent vandlidende arealer
Som noget nyt har du mulighed for at dyrke paludikultur på dine landbrugsarealer.
Paludikultur er, at du dyrker afgrøder under vand, hvor du udfører årlige landbrugsaktiviteter.
Du kan læse mere om paludikultur i afsnit 6.9.
Hvis du ikke kan udføre en landbrugsaktivitet på arealet i perioden 15. marts til og med 25. oktober eller 1. juni til og med 25. oktober for arealer med permanent græs, betragter vi arealet som et naturareal.
Er dit landbrugsareal vandlidende som følge af et projekt, der er med til at gennemføre vandramme- eller Natura 2000-direktiverne, har du mulighed for at søge om tilskud under grundbetaling til projektarealer.
Læs mere om grundbetaling til projektarealer i afsnit 6.14.
5.4.7 Veje, kørespor og trampestier
Arbejdsveje, køreveje og markveje skal være en del af landbrugsarealet for at være tilskudsberettigede.
Det gælder uanset arealtype.
Ubefæstede veje, som udelukkende fører fra én mark til en anden mark, er tilskudsberettigede, hvis vejen er en del af den omkringliggende mark, og der foregår en landbrugsaktivitet.
Det gælder også, hvis vejen fører til en mark, som ikke er din egen mark.
Hvis du benytter et plejespor (sprøjtespor), når du kører til en anden mark, er arealet tilskudsberettiget, også selv om sporet er ekstra opkørt.
Der skal dog altid være en årlig landbrugsaktivitet på arealet.
5.4.7.1 Særlige kriterier for kørespor, gange m.v. på visse planteskolearealer og arealer med permanente afgrøder
Du må gerne have arbejdsarealer i form af kørespor og gange på arealer med følgende afgrøder:
• Planteskolekulturer på åbent land
• Frugttræer og -buske
• Lavskov
• Vin
• Humle
• Asparges
• Rabarber
På disse arealer må arbejdsarealer i form af kørespor og gange ikke udgøre mere end 20 procent af arealet.
Der gælder dog for alle andre arealer end lavskov, at vi i visse tilfælde kan godkende større arbejdsarealer, hvis du kan dokumentere, at arbejdsarealerne er en tydelig del af driften af hovedafgrøden.
Køreveje, arbejdsveje og markveje, er ikke tilskudsberettigede og kan derfor ikke indgå i de 20 pct. arbejdsareal, hvis du kan svare ja til ételler begge punkter:
1.
Er vejen belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale?
2.
Er hovedformålet med arbejdsvejen, kørevejen eller markvejen transport til andre arealer?
5.4.7.2 Trampestier
Trampestier over dyrkede marker er tilladt.
Stierne må ikke hindre normal drift af marken – heller ikke på den del af marken, som udgør stien.
Stien skal have samme plantedække som resten af marken.
Derfor må du ikke foretage en egentlig etablering af stierne – f.eks. tilføre grus eller flis.
Du må ikke afskærme stien eller hegne den fra den øvrige del af marken, og du må heller ikke opsæt-te bænke, skraldespande og lignende på marken.
Du må gerne afmærke stien i begge ender af marken, og du kan opsætte en stente eller låge.
Du kan placere trampestien i kanten af marken, langs skel eller tværs over marken.
5.4.8 Arealer med solceller
Arealer med solceller kan være tilskudsberettigede til direkte støtte – grundbetaling, bio-ordninger og ø-støtte – hvis du driver arealet landbrugsmæssigt i dyrkningsperioden, og hvis du foretager mindst én årlig landbrugsaktivitet på arealet senest 25. oktober.
Den landbrugsmæssige produktion må ikke være væsentligt hæmmet af den konkurrerende ikke-landbrugsmæssige aktivitet.
Det centrale er, at der kan udføres en landbrugsaktivitet under solcellerne for eksempel afgræsning, dyrkning af en afgrøde eller slåning/slæt.
Kan du f.eks. etablere en produktion af græs under solcellerne, som afgræsses af får, kan du opnå tilskud til et areal med solceller.
Hvis det er muligt at slå arealet, hvor der er solceller, kan det også være muligt at have solceller på brakarealer.
Bemærk, at det altid er de konkrete forhold på marken, der afgør, om arealer med solceller er tilskudsberettigede.
5.5 Det skal du gøre, hvis der er oplysninger i dit fællesskema, som ikke er korrekte
Hvis du bliver opmærksom på, at ansøgte arealer alligevel ikke er tilskudsberettigede, skal du foretage ændringer i dit fællesskema.
Der kan være tale om arealer, som ikke er landbrugsarealer – fordi du ikke forventer at opfylde et eventuelt aktivitetskrav (f.eks. slåning eller afgræsning).
Modtager du en høring igennem den satellitbaserede kontrol, vil du kunne korrigere/berigtige din ansøgning vedrørende de pågældende arealer inden for den periode, der er angivet i høringen.
Læs mere om satellitbaseret kontrol i afsnit 10.
Vær opmærksom på, at du ikke kan ændre oplysninger om de arealer, der står i partshøringer ved satellitbaseret kontrol, efter høringsperioden er slut.
Hvis du eksempelvis ikke har berigtiget eller tilbagetrukket ansøgningen i løbet af denne periode, kan du ikke gøre det efterfølgende.
Du vil heller ikke kunne berigtige eller tilbagetrække din ansøgning for et areal, efter vi har varslet et kontrolbesøg vedrørende dine arealer eller ved et kontrolbesøg har konstateret, at arealerne ikke er tilskudsberettigede.
5.5.1 Sådan trækker du marker ud af din ansøgning
Hvis kriterierne for grundbetaling ikke er opfyldt på et areal, eller hvis du ikke forventer at opfylde aktivitetskravene, der er forpligtelser, skal hele marken eller den del af marken, som ikke er tilskudsberettiget, trækkes ud af ansøgningen.
Det gør du i fællesskemaet ved at fjerne markeringen for, at du søger om grundbetaling for arealet og derefter sende fællesskemaet ind igen.
Hvis det drejer sig om en del af en mark, skal du forinden i Internet Markkort (IMK) opdele marken i to – én del, du fortsat søger om grundbetaling til, og en del, du ikke søger om grundbetaling til.
I nogle tilfælde kan du opretholde grundbetalingen for et delareal, selv om du ikke kan udføre en landbrugsaktivitet.
I det tilfælde skal du tegne delarealet som en småbiotop ind i Internet Markkort (IMK).
Læs mere om småbiotoper i afsnit 6.10.
Kan du ikke opfylde kriterierne for grundbetaling eller en forpligtelse om en landbrugsaktivitet på et areal som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, kan du i visse tilfælde bevare retten til tilskud til arealet.
Du skal i så fald sende en fyldestgørende dokumentation til os senest 15 dage fra det tidspunkt, hvor du er i stand til at give en sådan meddelelse.
Læs om force majeure i afsnit 13.4.
Læs mere i Vejledning om kontrol og administrative sanktioner 2023
5.5.2 Hvornår kan du ændre afgrødekode?
Du kan til og med ændringsfristen ændre afgrødekoder, så arealet under denne ordning bliver større eller mindre.
Du kan dog ikke tilføje arealer efter ændringsfristen.
Du kan heller ikke skifte afgrødekoden på dine arealer efter ændringsfristen.
Det gælder alle afgrødekoder.
Det er vigtigt for vores kontrol af afgrøderotationen på dine marker, at du indberetter afgrøderne på marken korrekt ved ansøgningens indgivelse.
Hvis vi i den satellitbaserede kontrol klassificerer en anden afgrøde end den indberettede på en mark, og det har betydning for din ansøgning, vil du modtage et høringsbrev.
I forbindelse med denne høring kan du sende geo-refererede billeder ind til os eller sende en ændring til dit fællesskema.
Når du sender denne ændring, er det også muligt at ændre afgrødekoden på de marker, som høringen handler om.
Du kan som udgangspunkt trække din ansøgning til arealet tilbage på ethvert tidspunkt.
Du kan dog ikke trække ansøgningen tilbage for arealet efter den 25. oktober 2023.
Kapitel 6
Hvilke arealer kan du modtage grundbetaling for?
Du kan modtage grundbetaling for dine arealer, som du bruger landbrugsmæssigt til produktion eller opretholder i landbrugsmæssig stand, så arealet til enhver tid kan blive dyrket med en afgrøde eller blive afgræsset.
Der er en række aktiviteter, som du kan vælge af udføre på dine arealer, så de bliver tilskudsberettigede, og du kan modtage grundbetaling.
Dem kan du læse om i dette afsnit, der beskriver de forpligtelser, der er til forskellige arealtyper og afgrøder.
6.1 Generelt for alle landbrugsarealer og hyppigste afgrøder
Det er et kriterie, at der på omdriftsarealer, arealer med permanente afgrøder og arealer m
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
