Beta
RETSINFO 9548/2023
RETSINFO 9548/2023 — Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) 2. udgave – revision af pkt. 3.1.3
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Indledning
1.1 Erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
1.2 Drikkevandsforsyning i Danmark
1.3 Generel og målrettet grundvandsbeskyttelse
1.3.1 Generel grundvandsbeskyttelse
1.3.2 Målrettet grundvandsbeskyttelse
1.4 Beregning og udpegning af BNBO
1.5 Centrale love, bekendtgørelser mv.
2.
Vurdering af beskyttelsesbehov i BNBO
2.1 Anbefalet tilgang i risikovurderingen
2.2 Forsyningsstruktur
2.3 Arealanvendelse og forureningskilder
2.4 Naturlig beskyttelse
2.4.1 Geologi
2.4.2 Grundvandsdannelse
2.4.3 Grundvandskemi
2.5 Årlig indberetning i forhold til erhvervsmæssig brug af pesticider
2.5.1 Status på indsatsen BNBO
2.5.2 BNBO, hvor kommunen har besluttet ikke at iværksætte indsatser
2.6 Tiltag til beskyttelse af BNBO
2.6.1 Flytning af eksisterende vaskepladser
2.6.2 Flytning af boringer
3.
Gennemførsel af tiltag
3.1 Frivillige aftaler
3.1.1 Frivillige aftaler vandforsyningslovens § 13 d
3.1.2 Frivillige aftaler med påbud som næste trin
3.1.3 Frivillige aftaler uden påbud som næste trin
3.2 Påbud
3.2.1 § 26 a
3.2.2 § 24
3.2.3 Forvaltningsretten
3.2.4 Erstatningsfastsættelse
3.2.5 Klagemuligheder
4.
Referencer
Bilag 1: Forholdet til landbrugsstøtte
Bilag 2: Links til data
Bilag 3: Historisk baggrund for BNBO
Bilag 4: Overblik over zoner til generel beskyttelse af boringer til vandindvinding
1.
Indledning
Dette er en revideret udgave af Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) af juni 2020.
For så vidt angår afsnit 3.1.3 er der foretaget en revision af uddybende karakter.
Resten af vejledningen er uændret.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er defineret som fagligt og administrativt udpegede nærområder til boringer til almene vandforsyninger, hvor derer en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.
BNBO er karakteriseret som et område, hvor der kan være en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening.
Der er også relativt kort transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet.
En forureningshændelse i boringens nærområde kan i værste tilfælde føre til, at magasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre, eller at der skal gennemføres meget bekostelige afværgeforanstaltninger.
Dette kan betyde, at den øvrige indsats i boringens indvindingsopland er spildt.
Desuden kan indvindingen fra boringen under særlige geologiske og hydrologiske forhold øge grundvandsdannelsen fra terræn, hvorved en forurening eventuelt hurtigere vil kunne nå grundvandet.
Denne vejledning vedrører den målrettede beskyttelse af grundvandet i BNBO, som er et led i arbejdet for at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning.
Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning) samt tilhørende bekendtgørelse (BEK nr. 1476 af 17/12/2019) om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning er trådt i kraft 1. januar 2020.
Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 31. december 2022, medmindre andet er bestemt inden da.
For at imødekomme denne nye regulering og skabe klarhed om den samlede vejledning om BNBO er hensigten med denne vejledning at gøre det nemmere for alle interessenter at finde vejledning om BNBO ét sted.
Den omtalte lovændring omhandler erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO, men vejledningen omfatter alle typer af mulige forureningskilder, derunder forurening med nitrat og andre miljøfremmede stoffer, og for pesticidernes vedkommende også den ikke-erhvervsmæssige risiko for forurening af grundvandet.
Det opfordres desuden til at se den målrettede indsats i BNBO i sammenhæng med den målrettede indsats for beskyttelse af grundvandet i andre følsomme områder uden for BNBO - særligt områder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner efter vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a, da det vil give de mest optimale løsninger både samfundsmæssigt og af hensyn til brugerne af jorden.
Ophævelse af tidligere vejledninger
Med denne vejledning ophæves Vejledning om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007), samt Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 36, 2019).
Ligeledes er følgende tidligere præciseringer ophævet: Vejledende notat om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO, 12. december 2011, og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013.
1.1 Erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO
I henhold til den nye § 13 e i Lov om vandforsyning og den tilhørende BNBO-bekendtgørelse skal kommunerne inden udgangen af 2022 vurdere behovet for beskyttelsesindsatser mod fare for forurening af erhvervsmæssig brug af pesticider i alle BNBO og indberette om vurderingen og gennemførsel af indsatsen årligt.
Grundlaget for lovændringen er, at aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-2021 den 11. januar 2019 vedtog en tillægsaftale, der bl.a. har som mål at nedbringe risikoen for fare fra forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.
Loven pålægger kommunerne, inden udgangen af 2022, at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål.
Kommunerne skal gennemgå BNBO med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening.
Aftaleparterne udtrykker ønske om, at kommunerne i så vidt omfang som muligt skal afsøge muligheden for at lave frivillige aftaler med lodsejerne, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mellem kommune, vandværk og lodsejer.
De eksisterende regler giver herudover kommunerne mulighed for igennem påbud eller forbud at pålægge en lodsejer nødvendige rådighedsindskrænkninger for at undgå forurening af grundvandet eller for at beskytte drikkevandet mod forurening med bl.a. pesticider.
Tillægsaftalen blev fulgt op med et hyrdebrev til kommunerne, hvor den daværende Miljø- og Fødevareminister uddybede formålet yderligere, og blandt andet fremhævede, at
”det som det helt klare udgangspunkt skal være slut med at sprøjte”
i BNBO, samt at
”hvis man vil reducere risikoen for forurening, skal man derfor stoppe anvendelsen af pesticider i BNBO.
”
Det blev også aftalt, at der årligt vil blive udarbejdet en status på den kommunale indsats i forhold til beskyttelsen mod forurening med pesticider i BNBO til brug for aftaleparternes vurdering af fremdriften.
I 2022 vil der desuden blive gennemført en evaluering, hvor Miljø- og Fødevareministeriet vil opgøre hvor mange BNBO, der er blevet gennemgået, og hvilke nye beskyttelsesinitiativer, der er iværksat.
For de BNBO, hvor kommunerne beslutter, at der ikke skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevareministeriet foretage en vurdering af, om indsatsen er i overensstemmelse med vejledningen, herunder om der fortsat er BNBO med risiko for forurening af grundvandet.
(se uddybning i afsnit 2.5).
Såfremt aftaleparterne beslutter, at kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod fare for forurening af med pesticider i BNBO inden udgangen af 2022, er de enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.
Indføres der et generelt forbud, vil det ske ved lov.
Loven vil i så fald fastsætte forbuddet, og det vil ikke være en kommunal opgave at lave lokale pålæg.
Kommunerne vil således ikke skulle lave konkrete vurderinger af behovet for beskyttelsesindsatser.
Kommunerne opfordres i deres planlægning at være opmærksom på, at det erfaringsmæssigt kan tage tid at gennemføre frivillige aftaler, hvilket taler for hurtigt at påbegynde og gennemføre gennemgangen af og vurderingen af behovet for indsats i BNBO.
1.2 Drikkevandsforsyning i Danmark
I Danmark er drikkevandsforsyningen så godt som 100 % baseret på grundvand.
Det er et grundlæggende princip, at grundvandet skal være så rent, at det som udgangspunkt alene skal gennemgå en simpel vandbehandling, bestående af iltning og filtrering gennem et sandfilter, før det kan anvendes som drikkevand.
Menneskelig aktivitet – både reguleret og ureguleret - kan føre til forurening af grundvandet.
Der er derfor i Danmark en lang række tiltag og reguleringer, som skal sikre grundvandet mod forurening.
Forebyggelse er et bærende princip for denne indsats.
1.3 Generel og målrettet grundvandsbeskyttelse
Grundvandet beskyttes gennem en generel og en målrettet regulering.
Ved en generel regulering gælder beskyttelsestiltaget ved lov uden, at der er foretaget en nærmere vurdering af et områdes sårbarhed over for forurening.
Ved en målrettet regulering skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt et område har behov for yderligere beskyttelse end den generelle regulering.
1.3.1 Generel grundvandsbeskyttelse
Den generelle regulering omfatter bl.a.:
-
pesticidgodkendelsesordningen,
-
regler i forbindelse med kommuneplanlægning,
-
afstandskrav til vandindvindingsanlæg,
-
miljøgodkendelser af virksomheder,
-
generelle regler for indretning af stalde og gødningsopbevaringsanlæg og for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning og
-
regler for oprydning af jordforurening.
Ligeledes indeholder miljøbeskyttelseslovens § 19 bestemmelser om, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand ikke uden tilladelse på nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden.
Udgangspunktet for den generelle regulering er et generelt højt beskyttelsesniveau.
Særligt om pesticidgodkendelsesordningen
Pesticider kan være kilde til forurening.
Omfanget af fund i de almene vandforsyningers boringskontroller samt det nationale overvågningsprogram dokumenterer forurening af grundvandet med pesticider i alle dele af landet.
Der er typisk tale om forureninger fra stoffer, som ikke længere er godkendt som pesticid, eller hvor en fornyet godkendelse er skærpet i forhold til den oprindelige godkendelse netop for at beskytte grundvandet mod forurening.
Dette kan til dels skyldes, at det er disse stoffer, der overvejende har været målt for hidtil.
Godkendelsesordningen for pesticider er blevet mere restriktiv med årene og vurderes, med forbehold for, at også faktorer som klimaforhold og detailgeologi har betydning, at repræsentere 85-95 % af arealet på moræneler og en højere procentdel på sand, men dækker ikke jorder – eller situationer – der er mere sårbare end VAP-markerne (marker, hvor udvaskningen af særligt udvalgte pesticider testes efter godkendelse), herunder de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), forurening fra pesticidpunktkilder eller mere sårbare BNBO-områder.
For områder, der ikke er dækket af godkendelsesordningen, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er en uacceptabel risiko for udvaskning af pesticider eller ej.
Særligt om beskyttelseszoner
Beskyttelse af boringer til indvinding af drikkevand i zoner, hvor bestemte aktiviteter reguleres, er fordelt på en række lovgivninger.
Således er der afstandskrav for bl.a. vaskepladser, nedsivningsanlæg til spildevand og jordvarmeanlæg.
Ligeledes er der tilknyttet afstandskrav til boringer i forhold til kommuneplanlægning.
Se bilag 4 for en oversigt over beskyttelseszoner omkring boringer til drikkevand.
1.3.2 Målrettet grundvandsbeskyttelse
Den målrettede grundvandsbeskyttelse supplerer den generelle regulering og kræver, at der bliver foretaget en konkret vurdering af et områdes sårbarhed over for forurening.
Reglerne for den målrettede grundvandsbeskyttelse findes i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Det fremgår således af vandforsyningsloven, at staten udpeger indsatsområder, hvor kommunerne jf. vandforsyningslovens § 13 skal udarbejde indsatsplaner på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.
Kommunalbestyrelsen kan jf. vandforsyningslovens § 13 a vælge at supplere med indsatsplaner udenfor det udpegede indsatsområde, hvis kommunen vurderer, at indsatsområdet er utilstrækkelig til at sikre kommunens vandforsyningsinteresse.
På samme måde har det hidtid været kommunens vurdering om BNBO beliggende udenfor et indsatsområde havde behov for en målrettet beskyttelse.
Med ændringen af vandforsyningsloven 1. januar 2020 bliver kommunerne pålagt at foretage en vurdering af alle BNBO i forhold til erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Den målrettede beskyttelse sker blandt andet inden for indsatsområderne og BNBO.
For en nærmere vejledning om kommunernes opgaver i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner henvises til Vejledning om indsatsplaner, Vejledning nr. 27, februar 2018.
Vurdering af beskyttelsesbehovet samt beskyttelsestiltag for BNBO bliver behandlet i denne vejledning.
1.4 Beregning og udpedning af BNBO
Siden 1. januar 2019 udpeger Miljø - og Fødevareministeren BNBO efter Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.
Miljøstyrelsen afgrænser og udpeger BNBO efter en beregningsprocedure, som kan findes hér: https://mst.dk/media/195749/procedure-for-afgraensning-af-bnbo.pdf.
Metoden tager udgangspunkt i konkret viden om grundvandets strømningsretning, magasinets mægtighed og porøsitet, samt indvindingens størrelse.
Metoden vil af andre aktører kunne benyttes til beregning af BNBO-scenarier, hvilket kan være relevant i de situationer, hvor der endnu ikke er udpeget BNBO, fx fordi der ikke er givet en vandindvindingstilladelse, men hvor det af planlægningsmæssige hensyn er relevant at vide på forhånd, hvor et fremtidigt BNBO forventes at blive afgrænset og udpeget.
Det er kun Miljøstyrelsen, som afgrænser BNBO med henblik på udpegning.
Der er i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, som trådte i kraft 1. januar 2020, udpeget BNBO svarende til ca. 0,5% af Danmarks areal.
1.5 Centrale love, bekendtgørelser mv.
Der henvises i vejledningen med populærtitel til følgende centrale love, bekendtgørelser og vejledninger:
Lov om vandforsyning mv. (LBK nr. 118 af 22/02/2018) – herefter
vandforsyningsloven.
Lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 241af 13/03/2019) – herefter
miljøbeskyttelsesloven
.
Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.) - herefter
BNBO-loven
.
Bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 912 af 27/06/2016) – herefter
indsatsplanbekendtgørelsen
.
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (BEK nr. 1153 af 18/11/2019) – herefter
udpegningsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning (BEK nr. 1476af 17/12/2019) – herefter
BNBO-bekendtgørelsen.
Vejledning om indsatsplaner.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2018 – herefter
indsatsplanvejledningen.
Vejledning om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2007 – herefter
2007-vejledningen om BNBO
.
Øvrige henvisninger er anført i teksten.
Der opfordres til altid at bruge www.retsinformation.dk der viser den til enhver tid gældende lovgivning.
2.
Vurdering af beskyttelsesbehov i BNBO
Kommunernes målrettede indsats i BNBO skal baseres på en konkret vurdering af behovet for beskyttelse mod forurening af grundvandet.
Hvis vurderingen viser, at der er en uacceptabel risiko for forurening, bør de nødvendige tiltag for at reducere risikoen gennemføres hurtigst muligt.
I lovbemærkningerne til § 1 i BNBO-loven er opgaven beskrevet således:
”Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen.
Afhængig af blandt andet de nærmere geologiske forhold og indvindingsmængder, kan selv en begrænset risiko for forurening begrunde et behov for iværksættelse af en beskyttelsesindsats.
En sådan vurdering vil efter omstændighederne kunne baseres på et mere overordnet skøn, da det ikke med sikkerhed i alle tilfælde vil være muligt at foretage detaljerede tekniske beregninger og undersøgelser.
”
Selvom BNBO-loven alene omhandler erhvervsmæssig brug af pesticider, vurderes beskrivelsen, sammen med uddybningerne i nærværende kapitel, også at være dækkende i forhold til andre typer forurening i BNBO.
Det er den enkelte kommune, som har ansvaret for risikovurderingen af de BNBO, der ligger i kommunen, og denne kan således variere fra kommune til kommune.
Af hensyn til en sammenhængende og effektiv grundvandsbeskyttelse anbefales nabokommuner dog at samarbejde om risikovurdering og efterfølgende valg af tiltag.
BNBO, der går på tværs af kommunegrænser, udgør et særligt opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng.
I afsnit 2.2-2.4 gennemgås en række forhold eller parametre, som overordnet set er relevante at lade indgå i en risikovurdering.
Andre parametre kan også indgå.
Parametrene skal alene opfattes vejledende, idet det er op til kommunen selv at vurdere, hvilke forhold, der er relevante for at kunne foretage en fyldestgørende vurdering af det konkrete BNBO.
Kommunen kan således også vurdere, at det er tilstrækkeligt alene at inddrage nogle af - og ikke alle – de beskrevne parametre.
Kommunen kan desuden vurdere, at det er tilstrækkeligt at inddrage generel frem for stedspecifik viden.
Dette er fx relevant, hvor data ikke er til rådighed.
Eksempler på tiltag, som kan iværksættes, hvis den vurderede risiko er uacceptabel, er beskrevet i afsnit 2.5.
Kapitlet omhandler alle forureningstrusler.
Det fremgår af de enkelte afsnit, hvis der er forhold, som knytter sig til specifikke typer forurening.
I forhold til opgaven, som kommunerne har, jf. BNBO-loven, er det relevant, ud over de generelle afsnit, at læse de afsnit, som særligt omhandler pesticider.
Indsatsen mod pesticider bør ske i sammenhæng med indsats mod andre typer forurening, fx med nitrat, af hensyn til en sammenhængende målrettet grundvandsbeskyttelse, samt hensynet til lodsejer.
2.1 Anbefalet tilgang i risikovurderingen
Det anbefales, at kommunen starter med at vurdere kommunens vandforsyningsstruktur (afsnit 2.2) og derved konsekvensen ved forurening i BNBO.
Kommunen kan evt.
gennemføre denne del af risikovurderingen områdevis.
Den endelige risikovurdering skal ske konkret for hvert BNBO.
Jo vigtigere en boring eller grundvandsressourcen, der indvindes fra, er, jo mindre risiko bør accepteres.
Derefter anbefales at fortsætte med en vurdering af størrelsen af risikoen for forurening, og i den sammenhæng inddrage data om arealanvendelse og forureningskilder (afsnit 2.3) og geologi, grundvandsdannelse og kemi (afsnit 2.4).
Der kan ikke generelt vejledes om, hvorvidt nogle typer data kan vægtes højere end andre, idet det afhænger af mange faktorer, blandt andet hvor sikre data er.
Sammentolkninger på baggrund af flere typer data anbefales, idet det i mange tilfælde vil bidrage til at øge sikkerheden af den samlede vurdering.
Endelig anbefales, at kommunen påbegynder risikovurderingen på baggrund af eksisterende data.
Hvis det desuden allerede på baggrund af let tilgængelig viden – eller en delmængde deraf – kan vurderes, at forureningsrisikoen er uacceptabel, kan det være unødvendigt at indsamle yderligere data.
Hvis dette ikke er tilfældet må kommunen udbygge sit vidensgrundlag med yderligere data, gennem fx målinger af vandkvalitet eller supplerende kortlægning.
Det samme gør sig gældende for den situation, hvor kommunen vurderer, at indvindingen fra en given boring af andre årsager alligevel skal flyttes inden for et begrænset tidsrum (fx få år), og hvor det derfor ikke vurderes nødvendigt med en omfattende risikovurdering.
Se dog også afsnit 2.2 om vigtigheden af at bevare en drikkevandsressource for fremtiden.
Vandforsyninger og regioner kan bidrage med vigtig viden, som kan indgå i risikovurderingen, og et godt samarbejde med alle aktører vil bidrage til at sikre at den samlede indsats mod forurening af grundvandet sker koordineret og på baggrund af et tilstrækkeligt vidensgrundlag.
Risikovurderingen kan ske i forhold til klare kommunalt fastlagte mål.
Der henvises for uddybning til indsatsplanvejledningens afsnit 4.2.1.
Oversigt over relevante kilder til data
Bilag 2 indeholder en liste over mulige relevante kilder til data, som kan inddrages i risikovurderingen.
De til en hver tid gældende områdeudpegninger fra bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, herunder BNBO, udstilles på Danmarks Arealinformation og MiljøGIS - Grundvand.
Data og viden fra grundvandskortlægning og indsatsplaner bør inddrages, ligesom regionerne kan have konkret viden fra jordforureningsundersøgelser.
Endelig kan det være relevant at benytte viden fra statens vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske og kvantitative tilstand som udarbejdes som led i opgaver jf. Vandrammedirektivet.
Bl.a. udarbejdes, for hver forekomst, som vurderes i risiko for ikke at opfylde betingelserne for god kemisk tilstand i forhold til nitrat, et dokumentationsark fr vurderingen.
Tilsvarende projekter er påbegyndt for pesticider og andre miljøfremmede stoffer.
Projekterne forventes afsluttet senest sommer 2020 og data bliver efterfølgende gjort offentlige.
2.2 Forsyningsstruktur
Boringens betydningen for den nuværende og fremtidige vandforsyningsstruktur kan vurderes som led i risikovurderingen af BNBO.
En vandindvindings betydning for vandforsyningen af et område kan, hvis kommunen vurderer det nødvendigt, indgå med betydelig vægt i forhold til vurderingen af, om der foreligger en risiko for forurening i BNBO.
Hvis en boring har stor betydning for vandforsyningen, kan dokumentation for selv en begrænset risiko for forurening begrunde iværksættelse af beskyttelsesinitiativer.
Samtidig er forebyggelse gennem grundvandsbeskyttelse et bærende princip for drikkevandsforsyningen i Danmark, jf. afsnit 1.2.
Derfor er det vigtigt, at der både tages hensyn til den aktuelle vandforsyningssituation, samtidig med at man også fremadrettet beskytter grundvandet og forsyningen af drikkevand.
Dette knytter sig sammen med et princip om forsyningssikkerhed, som kan opnås gennem en lang række tekniske tiltag (fx etablering af boringer af god kvalitet i områder og i dybder, som er velbeskyttede mod forurening, samt tidsbegrænset håndtering af forurening gennem rensning, opblanding eller nødforsyning).
Tekniske tiltag bør dog ikke ske på bekostning af at sikre varige forebyggende løsninger, så der også på lang sigt er tilstrækkeligt med rent grundvand.
At en boring er planlagt sløjfet, fordi den har en dårlig kvalitet, bør ikke i sig selv bruges som argument for ikke at gennemføre indsatser i BNBO.
Selvom et BNBO forsvinder, fordi en boring sløjfes, kan der fortsat være et behov for at beskytte drikkevandsressorcen og de fremtidige muligheder for en bæredygtig vandindvinding i området.
Denne må i givet fald ske på anden vis, fx via en indsatsplan.
Viden om den enkelte borings betydning kan baseres på kommunens vandforsyningsplan, hvor forsyningsstrukturen beskrives.
Dette omfatter fordelingen af de almene vandværkers forsyningsområder, prioritering af vandforsyningen i kommunen, beliggenhed og kapacitet af bestående og fremtidige almene vandforsyninger samt hvorvidt et alment vandforsyningsanlæg skal nedlægges eller udbygges for at sikre, at der er en tilstrækkelig og hensigtsmæssig forsyning.
Kommunes vandforsyningsplan indeholder også en nærmere teknisk beskrivelse af de enkelte almene vandforsyninger, bl.a. kapacitet, ledningsnet, kildeplads og mulighed for nødforsyning.
Vandforsyningsplanen kan således bidrage med brugbar viden om de muligheder, der kan være i forbindelse med den enkelte kildeplads, samt prioriteringen af den enkelte kildeplads i forhold til kommunens samlede vandforsyning.
Det kan desuden være relevant at inddrage viden fra den statslige grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner, som beskriver behovet for beskyttelse af grundvandsressourcen i de udpegede indsatsområder, og som ofte også indeholder en beskrivelse af de enkelte almene vandforsyninger samt behovet for beskyttelse i oplandet til de enkelte indvindingsboringer.
Endelig har mange almene vandforsyninger viden og egne strategier mv., som kan være relevante at inddrage i vurderingen, ligesom nyere viden, fx fund af nitrat eller miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet kan indgå, således at vurderingen sker på et tilstrækkeligt vidensgrundlag.
Særligt for nitrat
Der er generelt et lavere nitratindhold i boringer til almen vandforsyning, sammenlignet med boringer der indgår i grundvandsovervågningen (GRUMO), hvilket kan hænge sammen med, at vandværkerne undgår indvinding fra boringer, der ikke lever op til kravværdien og derfor har flyttet indvindingen til områder med lavt eller intet indhold af nitrat i grundvandet.
Nitrat i grundvandet i vandværksboringer optræder særligt i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland.
Forureningstrusler, derunder fra fx pesticider, som også kan findes i nitratfrit grundvand, kan fremover gøre det vanskeligere at finde nye upåvirkede indvindingsområder, hvor nitratindholdet er lavt.
2.3 Arealanvendelse og forureningskilder
Både nuværende og fremtidig arealanvendelse, derunder anvendelse af pesticider, gødskning og andre stoffer, som kan true grundvandet, er relevant at vurdere i forhold til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet i BNBO.
Særligt for nitrat
Nitrat i grundvandet stammer langt overvejende fra nitratudvaskning fra landbrugsarealer.
Der vil derfor være en tidsmæssig udvikling i udvaskning til grundvandet og fund af nitrat i grundvandet, der afspejler det historiske omfang af gødskning og grundvandets alder.
Nitrat findes typisk i de øvre grundvandsmagasiner, og den dybeste udbredelse af nitrat kaldes nitratfronten.
Der sker en naturlig nitratfjernelse over nitratfronten, idet nitrat bliver reduceret til frit kvælstof (N
2
) eller lattergas (N
2
O) af nitratreducerende stoffer som fx pyrit, organisk stof eller reduceret jern (Fe(II)).
Idet nitraten reduceres vil de reducerende stoffer blive oxideret, således at redoxkapaciteten bruges op og nitratfronten forskubbes.
Kommunalbestyrelsen skal inden for indsatsområdet angive en detaljeret opgørelse over be-hov for beskyttelse overfor nitratog der skal tages udgangspunkt i de konkrete vurderinger af nitratudvaskning.
Statens kortlægning af den potentielle nitratudvaskning, som indtil 2015 var en del af grundvandskortlægningen, har karakter af en screening og kan ikke bruges som grundlag for indgåelse af dyrkningsaftaler eller meddelelse af påbud på ejendomsniveau
Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD udpeger miljøministeren nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).
Indenfor følsomme indvindingsområder udpeges indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats kan være nødvendig, da der ikke forventes at være en blivende lav/minimal nitratudvaskning.
Kriterier for afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder er beskrevet i zoneringsvejledningen.
Særligt for pesticider
Det konventionelle jordbrug i form af først og fremmest landbrug, men også skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion mv. udgør ca. 99 % af det samlede salg af plantebeskyttelsesmidler i Danmark.
Erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på øvrige arealer knytter sig f.eks. til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, fodboldbaner og andre rekreative områder.
Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer er i dag stærkt begrænset, og det udgør kun ca. 0,1 % af det samlede salg.
Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås brug af pesticider af en professionel bruger, dvs. enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.
Det vil hovedsageligt omfatte traditionelle jordbrugere, dvs. erhvervsmæssig pesticidanvendelse tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion m.v.).
Golfklubber, hoteller m.v. vil imidlertid også være omfattet, i det omfang de har et statsligt udpeget boringsnært beskyttelsesområde på deres ejendom.
I tillæg til indsatsen rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider kan det også være relevant at vurdere risikoen for forurening fra andre kendte og potentielle kilder til forurening med pesticider, biocider eller fungicider, fx punktkilder, derunder råstofindvindinger, og offentlig eller privat brug.
Særligt for pesticider – spild og uheld
Vaskepladser skal opfylde krav til indretning, så forureningsrisikoen minimeres.
Kravene er fastlagt i bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (BEK 1401 af 26/11/2018).
Fremtidige vaskepladser må ikke, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 c, placeres i BNBO, ligesom opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter ikke må ske i BNBO.
Nuværende vaskepladser i BNBO må dog fortsat gerne benyttes efter forskrifterne.
Da der fortsat kan være en forureningsrisiko fra disse, fx fra en uopdaget defekt, anbefales kommunerne at lade viden om eksisterende vaskepladser indgå i risikovurderingen.
En væltet marksprøjte eller uheld i forbindelse med servicering af maskiner kan forårsage forurening.
Risikovurderingen kan derfor også omfatte udvaskningsberegninger af, hvor stort et spild skal være for fx at give anledning til en given koncentration (fx kvalitetskrav for pesticider) i det indvundne grundvand, fx ved brug af værktøjerne GrundRisk, JAGG eller BRIBE.
Risikovurdering kan også inddrage beredskabet hos lodsejere og myndigheder, som gennem hurtig indsats kan begrænse risikoen f.eks. ved afgravning af forurenet jord.
Særligt om forurening fra punktkilder
Regionerne har igennem de mangeårige forureningsundersøgelser opbygget en omfattende viden om punktkildeforurening, også fra pesticider, og de kan bistå med viden, både om konkrete kortlagte lokaliteter, derunder hvilke afværgeindsatser regionen foretager, samt generelt om, hvilke potentielle kilder, der kan forventes i en givent område.
2.4 Naturlig beskyttelse
2.4.1 Geologi
Jordlagenes evne til at binde og nedbryde pesticider og nitrat har stor betydning for beskyttelsen af grundvandet, men nedbrydningen for specielt pesticider er kompleks og afhænger af blandt andet stofegenskaber og geologi.
Derfor anbefales det at inddrage de geologiske data i risikovurderingen i sammenhæng med øvrige datatyper.
Særligt for nitrat - Tykkelse af lerlag over grundvandsmagasinet
Tykkelsen af dæklag af ler over grundvandmagasinet har betydning for beskyttelsen imod forurening med nitrat.
Jo tykkere og jo mere sammenhængende lerlagene er, jo bedre beskyttelse.
Derudover har redoxgrænsen betydning for sårbarheden, idet omsætningen af nitrat sker under reducerede forhold.
Derfor kan tykkelsen af dæklag af ler fra redoxgrænsen og ned til grundvandsmagasin bruges til at vurdere sårbarheden af magasinet.
Redoxgrænsen på landsplan er i Danmark kortlagt på baggrund af boreoplysninger fra hele landet der findes i Jupiter databasen ved GEUS.
Redoxgrænsen bestemmes af GEUS ud fra ca. 13.000 observationer af farveskift i sedimentprøver fra Jupiter-databasen.
I forbindelse med grundvandskortlægningen kan redoxgrænsen være foretaget på mere detaljeret niveau.
De iltrige og oxiderende lag er brune, mens de iltfrie og reducerende lag er grå eller sågar sorte.
Idet nitrat omdannes under reducerende forhold, vil nitratfronten og redoxgrænsen mange gange være den samme.
Redoxgrænsen ligger generelt dybere i Midt- og Nordjylland end i resten af landet.
Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis kun er én, men flere grænser, og redoxgrænen skal verificeres mod kemiske analyser på punktniveau.
Dette kan medvirke at der vil kunne findes nitrat under redoxgrænsen i særlige tilfælde.
Særligt for pesticider - Tykkelse af lerlag over grundvandsmagasinet
Tykkelsen af dæklag af ler over grundvandmagasinet har betydning for beskyttelsen mod forurening med pesticider.
Tykkere sammenhængende lerlag vil oftere indikere bedre beskyttelse end tyndere lerlag, men der er ikke en generel sammenhæng, hvorfor andre faktorer (se nedenfor) bør inddrages i en samlet vurdering af lerdæklagenes beskyttelsesevne.
Det skyldes, dels at pesticider dækker over en lang række forskellige stoffer, der opfører sig forskelligt, og hvor nogle pesticider for eksempel nedbrydes eller binder sig bedre til jordlagene under iltede forhold end under reducerede forhold, og dels at ikke-sammenhængende og/eller opsprækkede lerlag (se nedennfor) kan øge grundvandets strømningshastighed og i nogle situationer derfor give dårligere beskyttelse end jorder med tynde lerdækker eller helt uden ler.
I områder med grundvandskortlægning er der opstillet geologiske modeller og udarbejdet kort over tykkelsen af lerlag, fx i diskretiseringen 100x100 m.
Den nationale grundvandskortlægning har typisk fokus på dybere lag, og der kan derfor være detaljer på lokalt niveau og nær terræn, som ikke modelleres, særligt hvor geologien er kompleks.
I de situationer vil det kunne være relevant også at inddrage oplysninger fra konkrete boreprofiler eller opstille geologiske modeller med bedre diskretisering, fx 10x10 m.
I grundvandskortlægningen kan der være indsamlet feltdata til input til modelleringen, som vil kunne bidrage med mere detaljeret viden end de resulterende fortolkede datasæt fra modelleringen.
Sammenhængende lerlag
Sammenhængende dæklag af ler giver som udgangspunkt bedre beskyttelse end usammenhængende lerdæklag.
Oplysninger fra boreprofiler kan benyttes til at vurdere kompleksiteten og dermed sammenhængen, ligesom viden om den geologiske dannelseshistorie kan være vigtig.
Ler med et højt indhold af sand eller grus kan indikere, at lerlagene er komplekse.
Sediment- og grundvandskemi (se nedenfor) kan endvidere støtte vurderingen af den geologiske stratigrafi, herunder hvorvidt der er tale om sammenhængende lerlag.
Fx kan hyppige farveskift af aflejringerne med dybden, grundet i forskellige redoxforhold, indikere heterogenitet.
Grundvandskortlægningens geologiske modeller er ofte lavet som ”lagmodeller”, som ikke på lokal skala tager højde for den geologiske kompleksitet.
De kan dog, eventuelt i de tilhørende rapporter, være suppleret med vurderinger af den geologiske kompleksitet.
Sprækker og sandslirer/sandlag
Jo større sprækkeintensitet og sprækkedybde, og jo større udbredelse af sandlag af større eller mindre mægtighed, jo ringere er den naturlige beskyttelse fra terræn.
Som udgangspunkt kan det ikke forventes, at der findes stedspecifik viden om sprækker, og det kan derfor være nødvendigt at basere en vurdering af sprækker på mere generel viden.
I den sammenhæng kan nævnes, at en række undersøgelser viser, at sprækker i lerlag har varierende dybde, at antallet af sprækker falder med dybden, og at de fleste sprækker er kortere end 10 m.
Det kan dog ikke generelt udelukkes, at der også findes sprækker i større dybde.
Boreprofiler og data fra grundvandskortlægningen mv. kan sjældent i sig selv bruges til at identificere sprækker og sandslirer/sandlag, men tilstedeværelsen af sand i punktobservation kan ligesom grundvandskemien inddrages for at understøtte en vurdering af tilstedeværelsen af sandlag og sprækker.
Således kan dybden til redoxgrænsen i nogle situationer identificeres ved farveskifte fra rødlige og brunlige farver til grå og grønlige farver, og de kan til en vis grad indikere den dybde, hvor sprækkerne har hydraulisk kontakt.
Sprækker kan dog nogle gange også gå dybere, uden at det kan identificeres via farveskift.
En mere stedspecifik viden om sprækker og sandslirer/sandlag vil i de fleste tilfælde kræve omfattende udgravninger.
Der er påvist sammenhænge mellem sprækkeintensitet og geologisk dannelseshistorie, idet fx afsmeltning af is og dermed dannelse af moræneler over opsprækket kalk, som let dræner smeltevandet, skaber flere sprækker pr. overfladeareal end ved afsmeltning over mere tætte jordlag (Klint et al., 2013).
Særligt for pesticider - Pesticidgodkendelsesordningen og Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)
Pesticidgodkendelsesordningen sikrer, sammen med de konkrete undersøgelser på VAP-marker, generelt mod risiko for udvaskning af pesticider.
Der er VAP-marker både på sandjorde og lerjorde.
De hydrogeologiske forhold i BNBO håndteres ikke på VAP-markerne, hvorfor godkendelsesordningen ikke generelt sikrer mod forurening i alle BNBO.
Særligt for pesticider - SFI-sand
For sandjorde udpeger miljøministeren sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) som et element i udpegningsbekendtgørelsen.
Afgrænsningen er baseret på jordens geologiske sammensætning (det volumenvægtede indhold af summen af ler og silt samt humus) ned til en meters dybde.
Afgrænsningen inddrager ikke dybereliggende lags beskyttende egenskaber, da der ikke er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at kunne inddrage denne viden, eller øvrige hydrogeologiske forhold.
Der henvises til indsatsplanvejledningens afsnit 4.2.4.2 og de rapporter, der henvises til heri, for en yderligere beskrivelse.
Det skal særligt bemærkes, at afgrænsningsgrundlaget er data for jordens sammensætning, som sidenhen kan være ændrede (fx ved tilførsel eller fjernelse af jord), og at kommunen forventes at inddrage nyeste viden i vurderingen på sandjorde.
Det skal for en ordens skyld bemærkes, at udpegning af SFI-sand ikke udelukker, at kommunen konkret kan vurdere, at der også på sandjorde udenfor SFI kan være en uacceptabel risiko for udvaskning af pesticider.
Særligt for pesticider - SFI-ler
For ler findes der ikke et tilstrækkelig fagligt grundlag for at kunne vurdere de beskyttende egenskaber over for pesticider generelt.
Sammenhængene er væsentligt mere komplicerede end for fx nitrat.
Kompleksiteten skyldes til dels, at pesticiderne er en kemisk meget divers gruppe, og at de forskellige pesticider har forskellige biologiske og kemiske egenskaber med hensyn til sorption og omsætning i lerjorde, men også at lerjordene er mere diverse end sandjordene.
GEUS har identificeret mulige relevante parametre, som kan indgå i en afgrænsningsmetodik for SFI på lerjorde (GEUS, 2015).
Disse omhandler bl.a. tykkelsen af lerlagene, deres udbredelse, samt de interne strukturer i lerlagene i form af sprækker, sandlag og sandslirer.
Sidenhen er der igangsat to forskningsprojekter under pesticidforskningsprogrammet, som har til formål at belyse problematikken yderligere, og som også inddrager den mulige betydning af gamle rodkanaler og andre bioporer (fx fra regnorme), samt på de biologiske og kemiske egenskaber af pesticiderne og jordlagene.
CLAYFRAC (
Kortlægning af sprækkede leraflejringers sårbarhed over for pesticider på lokal og landskabsdata
) og PESTPORE2
(Dybe biopores udbredelse og betydning for pesticidudvaskning til grundvand set i relation til det historiske landskab og den nuværende landbrugsanvendelse på moræneler
) forventes begge færdige i 2020.
Endelig har Miljøstyrelsen i 2017 etableret en supplerende VAP-mark, hvor lerlag overlejrer kalk.
Marken indgik fra sommeren 2018 på lige fod med de øvrige marker.
Samtidig sættes en sandmark på standby, således at der fortsat er fem VAP-marker.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der trods perspektivet om en fremtidig metodik til afgrænsning af særligt følsomme indvindingsområder på ler, fortsat vil være behov for konkrete vurderinger, idet det ikke er sikkert, at metodikken vil være tilstrækkelig nøjagtig på lokalt niveau.
I de konkrete vurderinger anbefales at supplere viden om lerlagene med øvrig viden, fx om grundvandsdannelse eller grundvandskemi.
Særligt for nitrat – forekomst og nitratfølsomme indvindingsområder
Nitrat i grundvandet i vandværksboringer optræder særligt i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland, på grund af en nedsat naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne i form af tynde lerdæklag og en relativ dybtliggende nitratfront.
Miljøstyrelsen afgrænser indvindingsområder, der er følsomme overfor nitrat (NFI) på baggrund af data og modeller fra grundvandskortlægningen, og NFI udpeges efterfølgende i en udpegningsbekendtgørelse.
Afgrænsningen sker på baggrund af bl.a. en vurdering af tykkelsen og sammensætningen af akkumuleret reduceret lerdæklag over grundvandsmagasinet, hvilket indikerer hvor godt grundvandet er beskyttet mod nedsivning med nitrat.
Der bør i risikovurderingen være et særligt fokus på nitrat i de dele af BNBO, som ligger i NFI.
Antropogene forhold
Der bør ud over ovennævnte betragtninger om naturlige geologiske forhold også være opmærksom på de situationer, hvor menneskeskabte forhold ændrer jordlagenes beskyttende egenskaber.
Dette kan give anledning til kortslutning af forureningsvejene til grundvandet og dermed en forøget risiko for forurening.
Det er fx ubenyttede brønde og boringer, forkert indrettede aktive boringer og områder, hvor beskyttende dæklag er fjernet, fx mergelgrave og andre råstofgrave eller områder (fx i byer) med befæstede og permeable overflader eller hvor overjorden er fjernet.
I forbindelse med vertikale jordvarmeanlæg (som ikke må placeres i den del af BNBO, der er inden for 300 m fra boringen) bør kommunerne også være opmærksomme på, at forsegling ud mod jorden skal være udført korrekt.
2.4.2 Grundvandsdannelse
Grundvandsdannelse i et område bevirker, at forurenende stoffer fra overfladen kan trænge ned i grundvandet.
Jo større grundvandsdannelse, jo større er sandsynligheden for udvaskning af en eventuel forurening som udgangspunkt, hvilket er baggrunden for at grundvandsdannelsen bør indgå i risikovurderingen.
Alt andet lige vil en stor grundvandsdannelse føre mere forurening gennem de øvre jordlag, hvor størstedelen af den naturlige fjernelse sker (via binding til jorden eller nedbrydning), end en mindre grundvandsdannelse.
Den mængde vand, der infiltrerer med forurening, vil bidrage til opblandingen i magasinet, men denne vil ikke nødvendigvis betyde, at den resulterende koncentration er under kravværdierne – det afhænger af mange andre forhold.
Der vil være en række tilfælde, hvor BNBO og det dominerende grundvandsdannende område ikke er sammenfaldende.
Hvis den dominerende grundvandsdannelse sker uden for BNBO, vil der kunne være en større beskyttelseseffekt ved indsatser i andre områder med særlig følsomhed uden for BNBO, derunder de følsomme indvindingsområder, som er udpeget i udpegningsbekendtgørelsen.
Dette betyder dog ikke, at beskyttelsestiltag i BNBO ikke fortsat kan være relevante, da selv en relativt lille grundvandsdannelse kan give anledning til forurening i grundvandsmagasinet.
Med hydrologiske modeller kan man beregne grundvandsdannelsens størrelse og geografiske variation evt givet som en middelværdi for et givent tidsrum.
Som et led i grundvandskortlægningen er der opstillet både dynamiske modeller, hvor de tidsmæssige variationer i nedbøren indgår direkte i beregningerne, og stationære modeller, hvor nettonedbøren regnes konstant som middelværdi for et tidsrum.
Beregningerne i grundvandskortlægningens modeller tager generelt ikke fuldt højde for forhold på mindre skala, idet diskretiseringen typisk er på 100x100 m, grundet usikkerhederne på bl.a. nedbørsdata til modellerne.
Vandindvindingen medtages i beregninger, men er fordelt på hele cellen, således at grundvandsstandens afsænkning i tættere afstand omkring boringen ikke bliver afspejlet i modellens resultater.
Pejlinger af vandspejl i boringer kan supplere viden fra modellerne.
Miljøstyrelsen har udarbejdet kort over grundvandsdannelsen fra terræn og mellem magasiner i de områder der er kortlagt i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning.
Ved anvendelse og fortolkning af disse oplsyninger skal man være opmærksom på, hvilke forudsætninger beregningerne bygger på, ikke mindst hvilke tidsrum og skalaforhold kortene repræsenterer.
Indvindingens betydning for grundvandsdannelse
Under særlige hydrogeologiske forhold kan indvindingen i sig selv forstærke grundvandsdannelsen fra terræn lokalt omkring boringen.
I den umættede zone vil indvindingen som oftest ikke påvirke grundvandsdannelsen fra terræn.
Ved stor nedbørsintensitet kan der dog skabes midlertidigt mættede forhold, der kan skabe hurtig nedadrettet transport, ikke mindst hvor transporten sker i opsprækket ler.
Denne effekt kan i teorien blive forstærket af indvinding fra det underliggende magasin.
I den mættede zone vil grundvandets strømningshastighed blive påvirket, idet indvindingen skaber en sænkningstragt.
I frie magasiner er den øgede transport hovedsagelig horisontal, og øger dermed ikke grundvandsdannelsen lokalt.
I spændte magasiner vil indvindingen foruden den horisontale transport øge den vertikale vandtransport gennem det overliggende dæklag.
Om dette øger grundvandsdannelsen fra terræn afhænger af, hvorvidt der er mættede magasiner mellem dæklag og overflade.
I magasiner med artesiske forhold, vil indvindingen i nogle tilfælde kunne ændre vandtransporten fra opadrettet til nedadrettet og dermed give anledning til lokal øget grundvandsdannelse fra terræn.
Som nævnt ovenfor afspejles den lokale afsænkning generelt ikke i de nationale grundvandsmodeller, mens lokale modeller, kildepladsmodeller, i diskretiseringen på fx 10x10 m bedre kan afspejle de lokale forhold.
Pejling af vandspejlet under drift kan bidrage til en forståelse af betydningen af afsænkningen.
Tidsmæssig variation i grundvandsdannelse
Grundvandsdannelsen kan variere over tid, både over året og over længere perioder.
Klimatiske ændringer, som fører til ændrede nedbørsmønstre, derunder flere ekstremhændelser, påvirker også grundvandsdannelsen.
Variationerne i grundvandsdannelsen følger overornet set variationerne i nedbøren.
Der kan være en større eller mindre forsinkelse, fra nedbøren falder, til den når grundvandsspejlet, som er betinget af arealanvendelsen, fx plantevæksten og befæstelsesgraden, og de hydrogeologiske forhold.
Tidsserier for målt grundvandsstand (uden påvirkning fra indvinding og korrigeret for barometereffekt) kan bruges i en vurdering af, hvorvidt der er stor dynamik i magasinet, derunder stor hydraulisk kontakt til overfladen.
Store variationer kan indikere hurtig hydraulisk kontakt og dermed større sårbarhed, mens konstant vandspejl kan indikere begrænset eller langsom kontakt.
Hvis der findes tidsserier over nedbør på lokal skala, kan denne supplere forståelsen yderligere.
Der skal tages højde for, at indvindingen kan påvirke vandspejlet, særligt under drift.
Særligt for nitrat
GEUS har i Overvågningsrapport for GRUMO 1989-2018 påvist fund af nitrat i dybe indvindingsboringer.
Dette kan forklares med, at nitrat under særlige hydrogeologiske forhold kan trækkes ned til større dybder grundet oppumpning, på trods af at nitrat nedbrydes i grundvandet under reducerede forhold (vandtype C og D).
Fund i stor dybde ses ikke tilsvarende i GRUMO-boringer, hvilket kan skyldes, at der er flere data i de dybere dele af grundvandet for indvindingsboringerne.
NFI er udpeget på baggrund af modeller med en diskretering på 100 x 100 meter, og kommunerne bør derfor være opmærksom på, at NFI ikke i alle tilfælde omfatter mindre områder med grundvandsdannelse.
2.4.3 Grundvandskemi
Grundvandets kemiske sammensætning varierer fra sted til sted og over tid, og den er styret af en række faktorer, som fx de kemiske forhold i grundvandsmagasinerne og den umættede zone.
Vandet optager kemiske stoffer fra sine omgivelser og transporterer dem videre i vandkredsløbet.
Vurdering af de grundvandskemiske forhold kan bruges som supplement og understøttelse til de vurderinger, som baseres på de geologiske og hydrologiske forhold (se ovenfor).
Vandtyper og blandingsvandtyper kan indikere sårbarheden af grundvandsressourcen.
Grundvand kan, jf. geo-vejledning 2018/2 Kemisk grundvandskortlægning (GEUS, 2018) inddeles i 4 overordnet vandtyper.
Disse vandtyper beskriver fordelingen mellem redoxfølsomme stoffer i grundvandet og kan derfor assistere i vurderingen af, hvorvidt et givent grundvandsmagasin er påvirket fra overfladen.
Vandtype A beskriver vand, der indeholder nitrat og ilt.
Vandtype B beskriver vand, som indeholder nitrat.
Vandtype C & D beskriver vand, som hverken indeholder ilt eller nitrat, men jern og forskellige koncentrationer af sulfat.
Blandingsvandtyper, X og Y, opstår, når der er indikationer på både oxideret og reduceret vand.
Hvis vandtypen ændres mod mere oxiderede typer er det et tegn på påvirkning.
.
Grundvandets alder
Grundvandets alder kan anvendes til at vurdere sårbarheden af grundvandet, idet ungt vand generelt er mere sårbart end ældre vand.
Vandets alder kan vurderes på forskellige måder.
Direkte aldersbestemmelser er gennemført på hovedparten af overvågningsboringerne i GRUMO, ligesom grundvandsmodeller også kan benyttes til at estimere alderen på vandet, hvilket bl.a. ligger til grund for beregningen af indvindingsoplandene i regi af grundvandskortlægningen.
Vandets indhold af hovedparametre (nitrat, sulfat m.v.) kan endvidere give en indikation af vandets alder, ligesom fund af miljøfremmede stoffer, derunder pesticider, kan indikere en alder.
Vand med et pesticidfund kan fx ikke stamme fra før, det pågældende pesticid blev brugt første gang.
Indførelses- og evt.
udfasningstidspunktet kendes for mange stoffer.
Som aldersindikator for specielt kalkmagasiner kan anvendes Mg/Ca-forholdet og/eller fluoridindholdet, samt for skrivekridt - strontiumindholdet.
Ved brug af grundvandskemiske data til bl.a. vurdering af vandets alder, bør der udføres kvalitetskontrol af de enkelte analyseresultater ligesom sammensætningen mellem de kemiske data bør vurderes, herunder redoxmodsætninger.
Dette er med til at afklare, om der er tale om utætte boringer, der fejlagtigt kan indikere dårligt beskyttet grundvand, eller blandingsvand med vand af meget forskellig alder, der kan findes i oppumpet vand fra aktive boringer med eksempelvis lange filtre/indtag.
Ved anvendelse af hovedparametre til aldersvurdering, fremhæves det, at metoden er unøjagtig, og der bør så vidt muligt altid anvendes flere parametre til aldersbestemmelsen, fx inddragelse af hydrologisk eller geologisk viden (se ovenfor).
Forskellige måder at fastlægge grundvandets alder er uddybet i kapitel 9.2 i Geo-vejledning 2018/2 Kemisk grundvandskortlægning (GEUS, 2018).
Tidsserier
For både fund af miljøfremmede stoffer og naturligt forekommende stoffer, kan tidsserier bidrage til en yderligere forståelse af det hydrogeologiske system, både direkte i forhold til udviklingen i indholdet af eventuelle forureningskomponenter eller indirekte, fordi ændrede indvindingsmønstre fx kan afspejle sig i ændring af vandtype (fx fra en ældre vandtype til en yngre, mere overfladepåvirket vandtype) eller ændringer i andre kemiske parametre.
Særligt for nitrat
For at vurdere, hvorvidt et BNBO er sårbart over for nitrat, bør der være særligt fokus på fund af nitrat, sulfat og vandtype.
Dette bør suppleres med tidsserier over samme parametre.
Baggrunden for at inkludere sulfat er, at sulfat i nogle tilfælde dannes ved nedbrydning af nitrat i de øvre jordlag, således at fund og stigende koncentrationer af sulfat kan være mulig indikation af en fremtidig nitratforurening, også i situationer, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nitrat i grundvandet.
Særligt for pesticider
Pesticider er en kemisk diverse gruppe, der indeholder mange enkeltstoffer, der hver især reagerer forskelligt i grundvandet.
Der er ikke generelt bestemte grundvandskemiske forhold, der har indflydelse på forureningsrisikoen med pesticider.
Det må som udgangspunkt antages, at de pesticider, som detekteres i grundvandet, vil forblive dér i årevis eller årtier, og at koncentrationen af pesticidet kun langsomt vil formindskes gennem nedbrydning, sorption og fortynding.
Det er relevant at inddrage fund af pesticider i grundvandet i risikovurderingen, idet de indikerer, at grundvandsmagasinet er sårbart over for miljøfremmede stoffer.
Fund er dog ikke isoleret set dokumentation for, at der også fremadrettet vil ske forurening.
Omvendt er manglende fund ikke isoleret set dokumentation for et velbeskyttet magasin.
Koncentrationsniveauer for fund har relevans for vurderingen, idet fund med højere koncentration kan indikere større risiko for udvaskning end fund med lave koncentrationer.
Høje koncentrationer kan også indikere, at en forurening stammer fra en punktkilde.
Alle fund kan inddrages i vurderingen, uanset om de er over eller under kvalitetskrav for pesticider i drikkevand.
Det er relevant at inddrage både fund af tilladte, regulerede og forbudte stoffer i risikovurderingen, men det anbefales, at der skelnes mellem de forskellige typer af fund, idet de kan have forskellig betydning for vurderingen.
Fund af forbudte stoffer eller stoffer, hvis brug gennem tiden er blevet mere restriktivt regulerede, kan efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke i sig selv bruges til at forudsige, hvorvidt nuværende tilladte stoffer også vil kunne udvaskes til grundvandet.
Fund af forbudte stoffer bør derfor ikke bruges isoleret, men benyttes sammen med anden viden om arealet og nuværende pesticidanvendelse.
Endelig bemærkes, at nogle nedbrydningsprodukter både kan stamme fra pesticider og fra stoffer, som ikke har været anvendt som pesticid.
Miljøstyrelsen bemærker dog, at der i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om Egedal Kommunes afgørelse om forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO ved Bjellekær Kildeplads (NMK 2017.
NMK-10-01147 og NMK.
2017.
NMK-10-01157) ikke skelnes mellem fund af forbudte eller tilladte pesticider.
Fund af pesticider kan stamme fra både flade- og punktkilder.
Miljøstyrelsen har i 2013 udgivet rapporten ”Skelnen mellem pesticidkilder”, som kan anvendes i vurderingen af kildetypen til et fund.
Det bemærkes, at værktøjet er udarbejdet i forhold til specifikke typer af pesticidstoffer, og at GEUS, der har bidraget til værktøjet, vurderer, at det er sandsynligt, at det sin nuværende form ikke er anvendeligt til nyere typer af fund - fx fund af N, N- dimethylsulfamid (DMS) og desphenyl-chloridazon.
Særligt om fund af andre miljøfremmede stoffer
Fund af andre miljøfremmede stoffer i grundvandet – fx chlorerede opløsningsmidler, MTBE, BTEX mv. – kan være relevante for vurderingen, da de som regel også stammer fra forureninger fra overfladen, oftest fra punktkilder, men ofte kan fund ikke sige noget om udvaskningsrisikoen, da egenskaber og koncentrationsniveauer kan være væsensforskellige fra pesticider.
Regionerne har viden om miljøfremmede stoffer fx oliestoffer og chlorede opløsningsmidler: For andre miljøfremmede stoffer kan det, som en konservativ betragtning og i den situation, hvor der ikke findes stofspecifikke data, antages at der er en begrænset nedbrydning og sorption.
Hvis disse findes i grundvandet, kan betragtninger i afsnittet ovenfor ”særligt for pesticider” bruges.
Regionerne kan have viden om fund, transport og omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvandet, både generelt og på konkrete jordforureningslokaliteter.
2.5 Årlig indberetning i forhold til erhvervsmæssig brug af pesticider
I forlængelse af kommunernes gennemgang af BNBO forpligter BNBO-bekendtgørelsen kommunerne til årligt at indberette status for deres gennemgang og indsats mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Indberetning skal ske senest 1. oktober i årene 2020, 2021 og 2022.
Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 31. december 2022, medmindre andet er bestemt inden da.
Miljø- og Fødevareministeriets årlige statusopgørelse til aftaleparterne samt evaluering i 2022 vil tage udgangspunkt i kommunernes indberetning.
2.5.1 Status på indsatsen BNBO
På baggrund af gennemgangen og risikovurderingen skal kommunerne efter BNBO-bekendtgørelsens §3, indberette:
1)
Hvilke BNBO kommunen har vurderet.
2)
Aftaler, der er tilbudte eller indgåede i BNBO.
3)
Påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26 a, der er udstedt i BNBO.
4)
Eventuelle andre indsatser i BNBO med betydning for beskyttelsen af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, der er planlagte eller gennemført.
Indberetningen skal ske digitalt til Miljøstyrelsen.
Punkt 1-3 skal ske via Danmarks Arealinformation, punkt 4 digitalt til Miljøstyrelsen.
Det anbefales at indberette punkt 4 via Miljøstyrelsens hjemmeside.
Indberetning til Danmarks Arealinformation (DAI) sker via to GIS-temaer, ”Status på BNBO” og ”Aftalearealer for grundvandsbeskyttelse”.
Der henvises til vejledning på DAI for en nærmere beskrivelse af, hvordan indberetningen skal foregå i praksis.
For BNBO, der går over kommunegrænser, bør involverede kommuner aftale, hvem der indberetter, fx den kommune, hvor den tilhørende vandforsyning er placeret.
Det skal bemærkes, at der skal indberettes for hvert BNBO i ”Status på BNBO” og uafhængigt af de udpegede BNBO i ”Aftalearealer for grundvandsbeskyttelse”.
Således kan aftaler, der ”stikker uden for” BNBO – fx fordi der er taget hensyn til restarealer – også indberettes i deres helhed.
”Aftalearealer for grundvandsbeskyttelse” er udarbejdet, så det også kan rumme aftalearealer for grundvandsbeskyttelse i anden sammenhæng (fx udarbejdet i regi af indsatsplaner).
Kommunerne opfordres til at benytte temaet til indberetning af alle aftaler for grundvandsbeskyttelse.
Det skal bemærkes, at der ikke i BNBO-loven er angivet en
pligt
til indberetning af aftaler for andet end pesticider i BNBO.
Hvis kommunen vælger, kun at indberette for de dele af aftalearealerne, som omhandler pesticider i BNBO,
skal
der indberettes på baggrund af aftalens grænser inden for BNBO.
BNBO-afgræsningen må således ikke benyttes som grænse, undtagen i de tilfælde, hvor hele BNBO er omfattet af én aftale.
Punkt 1 - Hvilke BNBO er vurderet
På Danmarks Arealinformation skal der indberettes status for hvert BNBO.
Når status for BNBO ændres, skal dette ajourføres, således at den årlige statusopgørelse samt evaluering i 2022 kan ske på baggrund af opdateret viden.
Punkt 2 - Aftaler, der er tilbudte eller indgåede i BNBO
På Danmarks Arealinformation skal der i temaet ”Aftalearealer for grundvandsbeskyttelse” indberettes tinglyste frivillige aftaler.
Hvis der alene er givet et tilbud om en frivillig aftale, noteres det for det pågældende BNBO i temaet ”Status på BNBO”.
Punkt 3 - Påbud eller forbud i BNBO
På Danmarks Arealinformation skal der indberettes arealer for hvert BNBO, hvor der er tinglyst påbud efter enten miljøbeskyttelseslovens § 24 eller § 26 a.
Punkt 4 - Eventuelle andre indsatser i BNBO
Indberetningen skal ske digitalt til Miljøstyrelsen.
Det anbefales at indberette via Miljøstyrelsens hjemmeside.
2.5.2 BNBO, hvor kommunen har besluttet ikke at iværksætte indsatser
For BNBO, hvor kommunen på baggrund af en risikovurdering har besluttet ikke at iværksætte indsatser, skal kommunen, jf. BNBO-bekendtgørelsens § 4, indberette:
1)
Årsagen til, at der ikke iværksættes nye indsatser.
2)
Kommunalbestyrelsens vurdering af beskyttelsesbehovet, herunder om hvorvidt og hvordan en række specifikke punkter er indgået i vurderingen.
De specifikke punkter gennemgås nedenfor.
Indberetningen skal ske digitalt til Miljøstyrelsen.
Det anbefales at indberette via indberetningsfacilitet på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Punkt 1 - Årsag til ikke at igangsætte beskyttelsestiltag
Hvor der ikke iværksættes nye indsatser til beskyttelse af BNBO mod fare for forurening
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
