Beta
RETSINFO 9582/2023
RETSINFO 9582/2023 — Vejledning om næringsdeklaration
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Indledning
2.
Anvendelsesområde
3.
Hvad er en næringsdeklaration
3.1.
Den obligatoriske næringsdeklaration
3.2.
Den frivilligt supplerende næringsdeklaration
3.3.
Anden næringsdeklaration
4.
Definitioner og næringsstofbetegnelser
4.1.
Definition af næringsstoffer
4.2.
Energi
4.3.
Fedt
4.4.
Kulhydrat
4.5.
Kostfibre
4.6.
Protein
4.7.
Salt
4.8.
Vitaminer og mineraler
4.9.
Kan man bruge andre betegnelser eller forkortelser i næringsdeklarationen?
5.
Hvordan næringsdeklarationen skal udformes og præsenteres?
5.1.
Angivelse af faktuel mængde pr. 100 g eller pr. 100 ml.
5.2.
Angivelse af faktuel mængde pr. portion eller pr. forbrugsenhed
5.3.
Næringsstofindhold angivet som en procent af referenceindtag
5.3.1.
Vitaminer og mineraler
5.3.2.
Energi og makronæringsstoffer
5.3.3.
Generelt
5.4.
Generelle mærkningskrav
5.4.1.
Skriftstørrelse
5.4.2.
Mærkningssproget
5.5.
Krav til format - tabelformat
5.5.1.
Undtagelse fra tabelformat
5.6.
Ubetydelige mængder
5.7.
Supplerende udtryks- og præsentationsformer (grafik eller symboler)
5.7.1.
Udtryksformer
5.7.2.
Præsentationsformer
5.7.3.
Forudsætninger for anvendelse af supplerende udtryksformer
6.
Hvilken del af fødevaren skal deklarationen omfatte?
6.1.
Fødevaren som den sælges
6.2.
Fødevaren i tilberedt stand
6.3.
Fødevarer der besår af flere delpakninger
7.
Hvordan skal oplysninger i næringsddeklarationen beregnes?
7.1.
De angivne mængder skal være gennemsnitsværdier
7.1.1.
Brug af tabelværdier
7.1.2.
Fastsættelse af næringsværdier ved analyse
7.1.3.
Kulhydratberegning
7.2.
Omregningsfaktorer ved beregning af energi
7.3.
Omregningsfaktorer for vitaminer og mineraler
7.4.
Tolerancer
7.5.
Afrunding af næringsdeklarationsværdier
7.6.
Import fra tredjelande
8.
Hvilke elementer udløser krav om næringsdeklaration?
8.1.
Ernærings- og sundhedsanprisninger
8.1.1.
Færdigpakkede fødevarer
8.1.2.
Ikke-færdigpakkede fødevarer
8.2.
Tilsætning af vitaminer og mineraler
9.
Undtagelser fra kravet om næringsdeklaration
10.
Frivillig genttagelse af næringsdeklaration
11.
Særlige regler for fødevarer undtaget krav om næringsdeklaration
11.1.
Frivillig næringsdeklaration af ikke-færdigpakkede fødevarer
11.2.
Frivillig næringsdeklaration på alkoholholdige drikkevarer
11.3.
Frivillig næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer fritaget krav om næringsdeklaration (bilag V)
Bilag 1: Dagligt referenceindtag af vitaminer og mineraler
Bilag 2: Referenceindtag af energi og visse andre næringsstoffer end vitaminer og mineraler
Bilag 3: Referencestoffer og omregningsfaktorer for vitaminer
Bilag 4: EU-retningslinjer for hvordan man afrunder værdierne i en næringsdeklaration af fødevarer
Bilag 5: Danske retningslinjer om afrunding, der supplerer EU-retningslinjerne
1.
Indledning
Denne vejledning handler om, hvordan en virksomhed skal og kan udforme en næringsdeklaration på fødevarer.
Vejledningen er opbygget i kapitler:
-
Kapitel 1: Indledning
-
Kapitel 2: Anvendelsesområde
-
Kapitel 3: Hvad er en næringsdeklaration
-
Kapitel 4: Definitioner og næringsstofbetegnelser
-
Kapitel 5: Hvordan næringsdeklarationen skal udformes og præsenteres
-
Kapitel 6: Hvilken del af fødevaren skal næringsdeklarationen omfatte
-
Kapitel 7: Hvordan skal oplysninger i næringsdeklarationen beregnes
-
Kapitel 8: Hvilke elementer udløser krav om næringsdeklaration
-
Kapitel 9: Undtagelser fra kravet om næringsdeklaration
-
Kapitel 10: Frivillig gentagelse af næringsdeklaration
-
Kapitel 11: Særlige regler for fødevarer undtaget krav om næringsdeklaration
Meddelelse fra Kommissionen om spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne (2018/C 196/01) (herefter Kommissionens vejledning) indeholder en række spørgsmål og svar i relation til fortolkningen af næringsdeklarationsreglerne.
Spørgsmålene og svarene er inkorporeret i relevante afsnit i vejledningen.
Reglerne om næringsdeklaration findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne m.v. (efterfølgende benævnt som ”fødevareinformationsforordningen”).
Det er som udgangspunkt obligatorisk at næringsdeklarere alle færdigpakkede fødevarer.
Nogle færdigpakkede fødevarer er dog fritaget dette krav.
Se kapitel 9 i vejledningen.
Fritagelsen gælder dog ikke, hvis en fødevare er påført ernærings- eller sundhedsanprisninger.
Færdigpakkede fødevarer med ernærings- og sundhedsanprisninger skal altid næringsdeklareres.
Læs mere i vejledningens afsnit 8.1.
Hvis en virksomhed tilsætter vitaminer og/eller mineraler til deres produkt, skal produktet altid næringsdeklareres, uanset om fødevaren er færdigpakket eller ikke-færdigpakket.
Læs mere i vejledningens afsnit 8.2.
2.
Anvendelsesområde
Alle fødevarer, dvs. både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer, er omfattet af fødevareinformationsforordningen.
Reglerne om næringsdeklaration af fødevarer gælder derfor som udgangspunkt også i forhold til alle fødevarer, som er bestemt til den endelige forbruger, herunder fødevarer bestemt til levering til storkøkkener.
Næringsdeklarationsreglerne gælder for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad, kosterstatninger til vægtkontrol samt fødevarer til særlige medicinske formål, medmindre der er specifikke regler for næringsdeklaration fastsat i særlovgivningen.
Kosttilskud og naturligt mineralvand er omfattet af specifikke regler om næringsdeklaration i særskilte regelsæt.
Disse regler har forrang for næringsdeklarationsreglerne i fødevareinformationsforordningen.
Det betyder, at hvor der er fastsat specifikke regler for næringsdeklaration af kosttilskud og/eller naturligt mineralvand, gælder disse regler fremfor de generelle regler om næringsdeklaration af fødevarer i fødevareinformationsforordningen.
De generelle regler om næringsdeklaration af fødevarer i fødevareinformationsforordningen supplerer dog de specifikke regler.
Kommissionens vejledning (3.1.1.):
Spørgsmål
: Finder bestemmelserne om næringsdeklaration i [fødevareinformations]forordningen anvendelse på alle fødevarer?
Relevante bestemmelser:
artikel 29
Svar
: Bestemmelserne finder ikke anvendelse på følgende fødevarer, som er omfattet af særskilte bestemmelser om næringsdeklaration:
-
kosttilskud
-
naturligt mineralvand.
I henseende til fødevarer til specifikke befolkningsgrupper finder [fødevareinformations]forordningen anvendelse uden at tilsidesætte reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 eller eventuelle specifikke foranstaltninger i henseende til denne retlige ramme.
Frivillig næringsdeklaration af kosttilskud og naturligt mineralvand i henhold til fødevareinformationsforordningen kan derfor efter de konkrete omstændigheder være vildledende.
Hvis der bruges ernærings- og sundhedsanprisninger, og/eller hvis der tilsættes vitaminer og mineraler til fødevarer, udløser dette krav om næringsdeklaration.
Se kapitel 8.
3.
Hvad er en næringsdeklaration?
En næringsdeklaration beskriver en fødevares næringsindhold, dvs. hvor meget energi, fødevaren indeholder og fødevarens indhold af bestemte næringsstoffer.
”Næringsdeklaration” er i fødevareinformationsforordningens bilag I, pkt. 1, defineret som en oplysning på en fødevare om:
a)
energiværdien, eller
b)
energiværdi og et eller flere af følgende næringsstoffer:
-
fedt (mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer),
-
kulhydrat (sukkerarter, polyoler og stivelse),
-
salt,
-
kostfibre,
-
protein og
-
alle vitaminer og mineraler anført i fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A, punkt 1, når de forekommer i en betydelig mængde som defineret i bilag XIII, del A, punkt 2.
Reglerne for næringsdeklaration er udtømmende, men der skelnes mellem obligatorisk og frivillig næringsdeklaration.
3.1.
Den obligatoriske næringsdeklaration
Den obligatoriske næringsdeklaration består af oplysninger om energiværdien, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 30, stk. 1.
Der er krav til, hvilken rækkefølge oplysningerne skal oplistes i, og hvorledes de skal præsenteres.
Se mere i afsnit 5.5.
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
kJ/kcal
Fedt
g
heraf mættede fedtsyrer
g
Kulhydrat
g
heraf sukkerarter
g
Protein
g
Salt
g
Det er obligatorisk at næringsdeklarere færdigpakkede fødevarer.
Der er dog enkelte undtagelser.
Se kapitel 9.
Eksempel på obligatorisk næringsdeklaration
:
Franskbrød
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
1118 kJ/ 265kcal
Fedt
4,3 g
heraf mættede fedtsyrer
1,1 g
Kulhydrat
47 g
heraf sukkerarter
0,5 g
Protein
7,5 g
Salt
1,3 g
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
Selv om kostfiber ikke er deklareret, skal energibidraget fra kostfiber regnes med (her er regnet med 4 g kostfiber = 32 kJ/8 kcal).
Se side for omregningsfaktor side 40-41.
Se også kapitel 8, der beskriver, hvilke situationer, der udløser krav om næringsdeklaration.
3.2.
Den frivilligt supplerende næringsdeklaration
Den obligatoriske næringsdeklaration kan udvides med oplysning om ét eller flere af disse næringsstoffer:
-
enkeltumættede fedtsyrer,
-
flerumættede fedtsyrer,
-
polyoler,
-
stivelse,
-
kostfibre og
-
vitaminer og mineraler, såfremt disse vitaminer og mineraler er i fødevaren i en betydelig mængde (se vejledningens afsnit 4.8).
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 30, stk. 2.
Det er ikke muligt frivilligt at angive flere næringsstoffer i næringsdeklarationen end de ovenfor oplistede.
Det er derfor ikke tilladt at angive f.eks. transfedtsyrer, organiske syrer eller lignende i næringsdeklarationen.
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
kJ/kcal
Fedt
g
heraf
- Mættede fedtsyrer
g
- Enkeltumættede fedtsyrer
g
- Flerumættede fedtsyrer
g
Kulhydrat
g
heraf sukkerarter
g
Kostfibre
g
Protein
g
Salt
g
Kommissionens vejledning (3.3.5.):
Spørgsmål:
Er det muligt at mærke indholdet af bestanddele af næringsstoffer, der angives på frivilligt grundlag, f.eks. »omega 3-fedtsyrer«, som bestanddele af enkeltumættede fedtsyrer?
Relevante bestemmelser:
artikel 30
Svar
: Nej.
Næringsdeklarationen er en lukket liste over energiværdier og næringsstoffer, og der kan ikke tilføjes yderligere oplysninger om det ernæringsmæssige indhold (se dog punkt 3.3.2. i Kommissionens vejledning).
Se eventuelt også afsnit 8.1.1. i denne vejledning.
For så vidt angår de næringsstoffer, som virksomheder på frivillig basis har mulighed for at udvide næringsdeklarationen med, er det muligt for virksomheder at vælge kun at angive de næringsstoffer, som er relevante for deres produkt.
Det vil eksempelvis ikke være relevant at skrive indholdet af flerumættede fedtsyrer i en almindelig læskedrik, der primært indeholder sukkerarter.
3.3.
Anden næringsdeklaration
Som supplement til den obligatoriske næringsdeklaration er det også muligt at gentage visse elementer af næringsdeklarationen på forsiden af pakningen (i det primære synsfelt).
Se kapitel 10.
I følgende tilfælde er der også særlige bestemmelser og/eller undtagelser fra den almindelige næringsdeklaration:
-
frivillig næringsdeklaration af ikke-færdigpakkede fødevarer, se afsnit 11.1.
-
frivillig næringsdeklaration af alkoholholdige drikkevarer, se afsnit 11.2.
Der må ikke bruges andre former for næringsdeklaration end dem, der er i fødevareinformationsforordningen.
De næringsdeklarationer, der f.eks. kræves i USA og Canada, må derfor ikke stå på mærkningen/emballagen.
Kommissionens vejledning (3.3.10.):
Spørgsmål
: Hvis produkterne er bestemt til salg i mere end et land, er det da muligt at angive næringsdeklarationen i det format, der kræves i USA og Canada, ud over næringsdeklarationen, der opfylder kravene i forordningen?
Relevante bestemmelser:
artikel 30, 34 og 36, bilag XIV og XV
Svar
: Nej.
En næringsdeklaration i det format, der kræves i USA og Canada, opfylder ikke EU-kravene, da både obligatoriske og frivillige oplysninger skal være i overensstemmelse med [fødevareinformations]forordningens bestemmelser.
En sådan mærkning kan også vildlede forbrugeren som følge af de forskellige omregningsfaktorer, der anvendes i USA til at beregne energiværdien og mængden af næringsstoffer.
4.
Definitioner og næringsstofbetegnelser
Dette afsnit omhandler definitioner og yderligere beskrivelser af de næringsstoffer, som enten skal eller kan indgå i næringsdeklarationen, eller som har betydning for udarbejdelse af næringsdeklarationen.
Under de enkelte næringsstoffer er desuden samlet de oplysninger, som man skal være opmærksom på i forhold til udarbejdelse af deklarationen, f.eks. hvad de enkelte næringsstoffer omfatter, hvordan de skal betegnes, m.v.
4.1.
Definition af næringsstoffer
Næringsstof:
Protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium, vitaminer og mineraler som er opført i nr. 1, del A, i bilag XIII til fødeinformationsforordningen, samt stoffer, der tilhører eller er bestanddel af en af disse kategorier.
Dette fremgår af artikel 2, stk. 2, litra s, i fødevareinformationsforordningen.
I fødevareinformationsforordningens bilag I er der desuden fastsat følgende definitioner:
Fedt:
Det samlede indhold af lipider, herunder phospholipider.
Mættede fedtsyrer:
Fedtsyrer uden dobbeltbindinger.
Transfedtsyrer:
Fedtsyrer med mindst én ikke-konjugeret (dvs. afbrudt af mindst én methylengruppe) kulstof-kulstof-dobbeltbinding i transkonfigurationen.
Enkeltumættede fedtsyrer:
Fedtsyrer med én cis-dobbeltbinding.
Flerumættede fedtsyrer:
Alle fedtsyrer med to eller flere cis, cis-methylen-afbrudte dobbeltbindinger.
Kulhydrat:
Ethvert kulhydrat som nedbrydes i menneskets stofskifte, herunder polyoler.
Sukkerarter:
Alle mono- og disaccharider fra fødevarer med undtagelse af polyoler.
Polyoler:
Alkoholer der indeholder mere end to hydroxylgrupper.
Protein:
Proteinindholdet beregnet efter formlen: protein = totalt Kjeldahl-nitrogen x 6,25.
Salt:
Salt svarende til indholdet beregnet efter formlen: salt = natrium x 2,5.
Kostfibre:
Kulhydratpolymerer med tre eller flere monomere enheder, der hverken fordøjes eller optages i tyndtarmen hos mennesker, og som tilhører en af følgende kategorier:
-
spiselige kulhydratpolymerer, der forekommer naturligt i fødevarer, som de indtages
-
spiselige kulhydratpolymerer fra råvarer til fødevarer, der er fremkommet ved fysiske enzymatiske eller kemiske metoder, og som har en positiv fysiologisk virkning, der er påvist ved almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation
-
spiselige syntetiske kulhydratpolymerer, som har en positiv fysiologisk virkning, der er påvist ved almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation
4.2.
Energi
Alle energigivende stoffer (fedt, protein, kulhydrat, kostfibre, alkohol og organisk syre) skal indgå i energiberegningen, uanset om de står i deklarationen eller ej.
Det betyder, at selvom f.eks. kostfibre ikke er obligatorisk at deklarere, skal energibidraget fra kostfibre indgå i energiberegningen.
Selvom f.eks. alkohol og organiske syrer ikke må stå i næringsdeklarationen, skal energibidraget indgå i den deklarerede energiværdi.
Virksomheden skal dog vurdere, om indholdet af organiske syrer er uden betydning set i forhold til produktets energiindhold.
F.eks. vil 1 g organisk syre pr. 100 g i en ost 45+ være uden væsentlig betydning for produktets energiindhold, medens 1 g organisk syre pr. 100 g i et ”energifattigt” produkt derimod kan have en betydning.
Se eventuelt afsnit 7.1.3.
De energiomregningsfaktorer, der skal benyttes, fremgår af fødevareinformationsforordningens bilag XIV og er beskrevet i vejledningens afsnit 7.2.
4.3.
Fedt
Fedt omfatter alle lipider;
dvs. alle mono-, di- og triglycerider, phospholipider, transfedtsyrer, frie fedtsyrer og andre fedtstoffer (f.eks. kolesterol og plantesteroler).
Brug af tilsætningsstoffer (f.eks. mono- og diglycerider af fedtsyrer) skal også medregnes.
Glycerol i fri form (E 422) er ikke fedt, men et polyol.
”Salatrim” hører med til definitionen af fedt.
Salatrim er en forkortelse for kort- og langkædede acyltriglyceridmolekyler og har en anden omregningsfaktor end de andre fedtstoffer (se afsnit 7.2).
Det er ikke tilladt at deklarere delelementer af fedt (f.eks. salatrim eller kolesterol).
Fedtsyrer
Det er obligatorisk at deklarere indholdet af mættede fedtsyrer.
Det er frivilligt at deklarere enkeltumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer.
Summen af fedtsyrer giver ikke nødvendigvis samme værdi som summen af totalt fedt.
Dette skyldes, at glyceroldelen ikke skal regnes med i fedtsyredelen, men indgår i mængden af totalt fedt.
Ved deklaration af fedtsyrer skal betegnelserne være ”mættede fedtsyrer”, ”enkeltumættede fedtsyrer” og ”flerumættede fedtsyrer”, og ikke f.eks. ”mættet fedt”.
Man må ikke deklarere et indhold af transfedtsyrer, men et eventuelt indhold af transfedtsyrer skal indgå i den samlede mængde deklareret fedt.
4.4.
Kulhydrat
”Kulhydrat” er den mængde kulhydrat, som nedbrydes i menneskets stofskifte, herunder polyoler.
Definitionen omfatter ikke alt kulhydrat i kemisk forstand, men kun de kulhydrater, der bliver nedbrudt i tyndtarmen og omsættes.
Kostfibre er derfor ikke omfattet af definitionen.
Sukkerarter
”Sukkerarter” omfatter alle mono- og disaccharider i fødevarer med undtagelse af polyoler.
”Sukker” omfatter alle sukkerarter.
Ved deklaration af sukkerindhold skal man deklarere ”sukkerarter” og ikke ”sukker”.
Det er ikke tilladt at deklarere de forskellige typer af sukkerarter (f.eks. glukose eller fruktose) eller delelementer af sukkerarterne.
”Sukkerarter” dækker over det samlede indhold af sukkerarter (både naturligt forekommende sukkerarter og tilsatte sukkerarter).
”Tilsat sukker” eller ”naturlig sukker” må ikke stå særskilt i næringsdeklarationen og heller ikke som fodnote hertil.
Polyoler
”Polyoler” hører under definitionen på kulhydrat og er alkoholer, der indeholder mere end to hydroxylgrupper.
Polyoler (også kaldet sukkeralkoholer) er en hydrogeneret form for kulhydrat, hvis carbonylgruppe er blevet reduceret til en primær eller sekundær hydroxylgruppe.
Mængden af polyoler kan deklareres.
”Erythritol” er et polyol.
Erythritol kan ikke deklareres i sig selv, men har betydning for beregning af produktets energiindhold (se afsnit 7.2).
Hvis et produkt indeholder erythritol, og man frivilligt deklarerer polyoler, skal erythritol medregnes.
Stivelse
”Stivelse” hører under definitionen på kulhydrat.
Stivelse er et polysaccharid bestående af glukoseenheder.
Stivelse udgør størstedelen af det fordøjelige kulhydrat i kosten.
Resistent stivelse, som ikke fordøjes eller optages i tyndtarmen, er ikke omfattet af definitionen, men hører til under definitionen på kostfibre.
4.5.
Kostfibre
Kostfibre er ikke omfattet af definitionen på kulhydrat, selvom de i kemisk forstand er kulhydrater.
Indhold af kostfibre skal derfor deklareres separat.
Se definitionen af kostfibre i afsnit 4.1.
For at kunne falde ind under definitionen på kostfibre, er det en forudsætning, at stoffet har en tilstrækkeligt dokumenteret gavnlig fysiologisk effekt.
Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er de primære typer af kostfibre:
-
Non-stivelse-polysaccharider (NSP
): cellulose, hemicellulose, pectiner og hydrocolloider (f.eks. gummi, planteslimstoffer og beta-glucaner)
-
Resistente oligosaccharider
: fructo-oligosaccharider (FOS), galacto-oligosaccharider (GOS) og andre resistente oligosaccharider
-
Resistent stivelse
bestående af fysisk indkapslet stivelse, nogle typer af rå stivelsesgranulater og retrograderet amylose samt nogle typer af kemisk/fysisk modificeret stivelse
-
Lignin
, som ikke er et kulhydrat, regnes med til kostfibre, hvis det er naturligt forbundet til de polysaccharider, der er omfattet af kostfiberdefinitionen.
Dette er beskrevet i EFSAs “Scientific Opinion on Dietary Reference Values for carbohydrates and dietary fibre”
1
Scientific Opinion on Dietary Reference Values for carbohydrates and dietary fibre, EFSA Journal 2010;
8(3):1462.
.
Se også EU-retningslinjer for analysemetoder til brug for myndighedernes kontrol af deklaration af kostfiber
2
Guidance document for competent authorities for the control of compliance with EU legislation with regard to methods of analysis for determination of the fibre content declared on the label (December 2012).
.
Der skal beregnes energi af produktets kostfiberindhold, uanset om kostfibre er deklareret eller ej (se afsnit 7.2).
Det er ikke tilladt at deklarere delelementer af kostfiber.
4.6.
Protein
Proteinindholdet skal beregnes efter formlen: ”protein = totalt Kjeldahl nitrogen x 6,25”.
Det vil sige, at faktoren 6,25 skal bruges i alle tilfælde.
Det er ikke tilladt at bruge mere specifikke omregningsfaktorer for protein for nogle fødevaregrupper (f.eks. mælk).
Mange tabelværdier for protein benytter andre faktorer, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man deklarerer ud fra tabelværdier.
Det er ikke tilladt at deklarere delelementer af protein (f.eks. aminosyrer).
4.7.
Salt
Salt er defineret som svarende til indholdet beregnet efter formlen: salt = natrium x 2,5.
Definitionen på ”salt” gælder i næringsdeklarationssammenhæng og bestemmer derfor ikke, hvad der kan deklareres som ”salt” i f.eks. ingredienslisten.
Saltindholdet skal deklareres som ”salt” og ikke længere som ”natrium”.
Det skyldes, at forbrugerne forstår betegnelsen ”salt” bedre, og at de officielle kostanbefalinger bruger samme betegnelse.
”Salt”-angivelsen skal beregnes efter formlen: salt = natrium x 2,5, hvor natrium dækker over både naturligt og tilsat natrium (inklusive den mængde, der kommer fra tilsætningsstoffer).
Det er derfor ikke kun natriumchlorid (NaCl), der indgår i beregningen.
Kommissionens vejledning (3.2.4.):
Spørgsmål:
Mængden af »salt« angivet i den obligatoriske næringsdeklaration beregnes efter formlen: salt = natrium × 2,5.
Skal al natrium i enhver ingrediens, f.eks. natriumsaccharinat og natriumascorbat, medtages i denne beregning?
Relevante bestemmelser:
bilag I, punkt 11
Svar
: Ja, det tilsvarende saltindhold skal altid udledes af fødevarens samlede natriumindhold ved formlen: salt = natrium × 2,5.
Hvis saltindholdet udelukkende er naturligt natrium, må det stå i en erklæring tæt på næringsdeklarationen.
F.eks. på mælk, hvor der deklareres 0,1 g salt, kan der stå: ”Saltindholdet skyldes udelukkende naturligt indhold af natrium”.
Eksempel på næringsdeklaration med supplerende erklæring for salt
:
Sødmælk
Næringsindhold pr. 100 ml
Energi
262 kJ/ 63 kcal
Fedt
3,5 g
heraf mættede fedtsyrer
2,3 g
Kulhydrat
4,5 g
heraf sukkerarter
4,5 g
Protein
3,3 g
Salt*
0,12 g
*Saltindholdet skyldes udelukkende naturligt indhold af natrium i produktet.
Hvis en fødevare er tilsat en ingrediens, som er tilsat salt/natrium, må erklæringen ikke bruges.
F.eks. et bønneprodukt tilsat ost, hvor bønnerne kun har et naturligt natriumindhold, men osten er tilsat natrium.
Kommissionens vejledning (3.2.3.):
Spørgsmål
: Hvornår kan erklæringen om, at saltindholdet udelukkende skyldes forekomsten af naturligt forekommende natrium, anvendes.
Relevante bestemmelser:
Artikel 30, stk. 1
Svar
: Erklæringen om, at saltindholdet udelukkende skyldes forekomsten af naturligt forekommende natrium, kan eventuelt anbringes i nær tilknytning til næringsdeklarationen for fødevarer, der ikke er tilsat salt, f.eks. mælk, grøntsager, kød og fisk.
Såfremt saltindholdet er blevet tilsat under forarbejdningen eller i forbindelse med tilsætningen af ingredienser, der indeholder salt, f.eks. skinke, ost, oliven, ansjoser mv., må erklæringen ikke anvendes.
4.8.
Vitaminer og mineraler
De vitaminer og mineraler, som er listet i fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A, pkt. 1 - og som er gengivet i vejledningens bilag 1 - kan deklareres, hvis de er i fødevaren i en betydelig mængde.
Vitaminer og mineraler skal stå med samme betegnelse som i vejledningens bilag 1.
Dette gælder også for ”folsyre”, selvom produktet ikke er tilsat kilden folsyre, men har et naturligt indhold af folat.
Definition af betydelig mængde
En ”betydelig mængde” er forskellig afhængig af produkttype.
Definitionen på betydelig mængde fremgår af fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A, pkt. 2, og udgør:
-
for andre fødevarer end drikkevarer:
et indhold af vitaminet/mineralet på mindst 15 % af næringsstofreferenceværdierne (i vejledningens bilag 1) pr. 100 g/100 ml eller pr. portion, hvis pakken kun indeholder én portion.
-
for drikkevarer:
et indhold af vitaminet/mineralet på mindst 7,5 % af næringsstofreferenceværdierne pr. 100 ml eller 15 % af næringsstofreferenceværdierne pr. portion, hvis pakken kun indeholder én portion.
For enkeltportionspakninger over 100 g/100 ml er det tilladt at deklarere indhold af vitaminer og mineraler, selvom kravet pr. 100 g/100 ml ikke er opfyldt, hvis der er mindst 15 % af referenceindtaget i enkeltportionspakningen.
Pakninger af samme produkt med mere end én portion, vil ikke kunne næringsdeklareres (eller anprises) på samme måde som enkeltportionspakningerne.
Virksomheden skal vurdere, om der reelt er tale om enkeltportionspakninger.
Man kan derfor ikke lave nye portionsstørrelser eller store enkeltportionspakninger med det eneste formål at kunne deklarere indhold af vitaminer og mineraler.
Den deklarerede mængde er det samlede indhold af vitaminer og mineraler
Den deklarerede mængde af vitaminer og mineraler skal være den samlede mængde af tilsat (både indirekte og direkte tilsat) og naturligt indhold i produktet.
Indholdet fra tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffet riboflavin eller konserveringsmidlet tocopherol) skal regnes med i den deklarerede mængde.
Omregningsfaktorer og referencestoffer er beskrevet i afsnit 7.3 og bilag 3 i vejledningen, og for mere om tilsætning af vitaminer og mineraler se afsnit 8.2.
4.9.
Kan man bruge andre betegnelser eller forkortelser i næringsdeklarationen?
I deklarationen skal der bruges de betegnelser, der er brugt i fødevareinformationsforordningens bilag XV (f.eks. ”sukkerarter” og ikke ”sukker”).
For vitaminer og mineraler skal anvendes de betegnelser, der fremgår af fødevareinformationsforordningens bilag XIII.
Det er ikke muligt at benytte forkortelser, og det er heller ikke muligt at angive supplerende oplysninger i forbindelse med betegnelserne, som f.eks. ”naturligt”, ”vandopløseligt”, o.l.
Obligatoriske oplysninger skal angives i ord og tal.
Det er derfor ikke muligt at bruge ikoner eller symboler alene som betegnelser for energi og næringsstoffer, da dette skal anføres ved ord.
Det generelle princip om, at obligatoriske oplysninger skal angives i ord og tal, finder også anvendelse, hvis oplysningerne gives på frivillig basis.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 9, stk. 2.
Kommissionens vejledning (3.5.1.):
Spørgsmål
: Kan ikoner alene anvendes til at symbolisere næringsstoffer og/eller energiværdien i stedet for ord?
Relevante bestemmelser:
artikel 34, bilag XV
Svar
: Nej.
Obligatoriske og frivillige oplysninger om det ernæringsmæssige indhold skal angives i et bestemt format, og energiværdier og næringsstoffer skal anføres ved ord.
Det generelle princip om, at obligatoriske oplysninger skal angives i ord og tal, finder også anvendelse, hvis oplysningerne om det ernæringsmæssige indhold tilvejebringes på frivillig basis.
Piktogrammer og symboler kan anvendes som et supplement.
Hvis der bruges symboler eller andre udtryksformer som supplement til næringsdeklarationen, skal disse være i overensstemmelse med kravene i fødevareinformationsforordningens artikel 35 (se afsnit 5.7).
5.
Hvordan næringsdeklarationen skal udformes og præsenteres
Der er krav til den måde mængden af energi og næringsstoffer kan angives på.
Det vil sige:
-
næringsstoffernes enhed (gram, mg eller μg),
-
mængden af fødevaren (pr. 100 g/100 ml eller pr. portion/forbrugsenhed) og
-
procentvis mængde af et referenceindtag.
Kommissionens vejledning (3.4.1.):
Spørgsmål
: Hvilke udtryksformer til de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen findes der?
Relevante bestemmelser:
artikel 32 og 33 og bilag XIII og XV
Svar
: Mængderne af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt skal udtrykkes i gram (g) pr. 100 g eller pr. 100 ml, og energiværdien i kilojoules (kJ) og kilokalorier (kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af fødevaren.
De kan desuden angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed af fødevaren.
Portionen eller forbrugsenheden skal være letgenkendelig for forbrugeren, den skal anføres på etiketten i nær tilknytning til næringsdeklarationen, og antallet af portioner eller enheder i pakningen skal angives på etiketten.
Energiværdien og mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt kan desuden også udtrykkes som en procentdel af de referenceindtag, der er fastsat i nedenstående tabeleksempel pr. 100 g eller pr. 100 ml.
Foruden eller i stedet for en sådan deklaration pr. 100 ml eller pr. 100 g kan procentdelene af referenceindtagene udtrykkes pr. portion eller pr. forbrugsenhed.
Såfremt procentdelene af referenceindtagene udtrykkes pr. 100 g eller pr. 100 ml, skal næringsdeklarationen indeholde følgende erklæring: »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2000 kcal)«.
I forbindelse med ikke-færdigpakkede fødevarer er det tilstrækkeligt at angive oplysningerne i næringsdeklarationen pr. portion eller pr. forbrugsenhed.
Tabeleksempel:
Energi eller næringsstof
Referenceindtag
Energi
8 400 kJ/2 000 kcal
Fedt i alt
70 g
Mættede fedtsyrer
20 g
Kulhydrat
260 g
Sukkerarter
90 g
Protein
50 g
Salt
6 g
5.1.
Angivelse af faktuel mængde pr. 100 g eller pr. 100 ml
Energiværdien og mængden af næringsstoffer i den obligatoriske næringsdeklaration skal stå pr. 100 g/100 ml, så forbrugeren nemt kan sammenligne indholdet med andre fødevarer.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 2.
Udover en angivelse pr. 100 g eller pr. 100 ml, kan man frivilligt oplyse om mængden pr. portion/forbrugsenhed (se afsnit 5.2).
Man kan næringsdeklarere fødevarer i flydende form (f.eks. drikkevarer og vegetabilske olier) pr. 100 ml.
Flydende produkter kan også næringsdeklarereres pr. 100 g.
Faste og halvfaste fødevarer bør næringsdeklareres pr. 100 g.
Det gælder også for produkter såsom yoghurt (dog ikke drikkeyoghurt) og is.
Der skal bruges de måleenheder, der fremgår af bilag XV og bilag XIII i fødevareinformationsforordningen.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 1.
Energiværdien skal angives i både ”kJ” og ”kcal”.
Dvs. at værdien ikke udelukkende kan angives i enten "kJ" eller ”kcal”.
Værdien i ”kJ” skal stå før ”kcal”.
Indholdet af et vitamin/mineral skal deklareres med måleenheden brugt i vejledningens bilag 1.
Disse måleenheder skal også bruges ved frivillig deklaration af faktuel mængde pr. portion/forbrugsenhed.
Eksempel på obligatorisk næringsdeklaration med supplerende oplysning om kostfiber
:
Rugbrød, fuldkorn
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
869 kJ 206 kcal
Fedt
1,2 g
heraf mættede fedtsyrer
0,2 g
Kulhydrat
39 g
heraf sukkerarter
3,1 g
Kostfirbre
8,5 g
Protein
5,5 g
Salt
1,3 g
5.2.
Angivelse af faktuel mængde pr. portion eller pr. forbrugsenhed
Som supplement til pr. 100 g/100 ml kan man frivilligt angive energiværdien og mængden af næringsstoffer pr. portion/forbrugsenhed.
Muligheden for at deklarere indhold af energi og næringsstoffer pr. portion eller pr. forbrugsenhed er beskrevet i fødevareinformationsforordningens artikel 33.
Hvis indholdet pr. portion/forbrugsenhed bruges, skal størrelsen af portionen/forbrugsenheden (g/ml) stå tæt på næringsdeklarationen, og antallet af portioner/forbrugsenheder skal stå på pakningen.
Det gælder også, hvis pakningen kun indeholder én portion.
På en enkeltportionspakning skal det være tydeligt, at en portion omfatter hele pakningens indhold.
Eksempel på næringsdeklaration med supplerende oplysning om næringsindhold pr. portion
:
Chokoladebar
Næringsindhold
pr. 100 g
pr. portion (1 stk. = 70 g)
Energi
1902 kJ/ 453 kcal
1331 kJ/ 317 kcal
Fedt
19 g
13 g
heraf mættede fedtsyrer
10 g
7,0 g
Kulhydrat
67 g
47 g
heraf sukkerarter
65 g
46 g
Protein
3,5 g
2,5 g
Salt
0,55 g
0,39 g
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
Man skal angive den anvendte portion i nærheden samt angive antallet af portioner i pakningen.
Ved gentagelse af næringsdeklarationen skal størrelsen på den anvendte portion/forbrugsenhed stå i nær tilknytning til både den gentagne næringsdeklaration og den obligatoriske næringsdeklaration.
For ikke-færdigpakkede fødevarer skal oplysningerne fremgå samme sted, som næringsdeklarationsoplysningerne gives (f.eks. på menuer og skilte).
En forbrugsenhed kan være hele indholdet i en pakke (f.eks. en enkeltindpakket chokoladebar) eller én ud af flere enheder i pakningen (f.eks. én kiks eller én skive pålæg).
En forbrugsenhed kan således være én kiks, mens der i en portion kan være flere kiks.
Kommissionens vejledning (3.4.6.):
Spørgsmål
: Hvad er en forbrugsenhed?
Kan piktogrammer anvendes til at definere en portion?
Kan symbolet ≈ eller ~, der betyder »tilnærmelsesvis lig med«, anvendes til at angive antallet af portioner i en pakke?
Relevante bestemmelser:
artikel 33
Svar
: »Forbrugsenheden« skal være letgenkendelig for forbrugeren og skal kunne forbruges enkeltvis.
En enkelt forbrugsenhed er ikke nødvendigvis en portion.
F.eks. kan et stykke chokolade fra en plade chokolade være en forbrugsenhed, men portionen kan omfatte mere end ét stykke chokolade.
Symboler eller piktogrammer kan anvendes til at definere portionen eller forbrugsenheden.
Forordningen stiller kun krav om, at forbrugsenheden eller portionen skal være letgenkendelig og anføres på etiketten.
De anvendte symboler eller piktogrammer skal være let forståelige for forbrugeren, og de må ikke være vildledende.
Mindre variationer i antallet af forbrugsenheder eller portioner i et produkt kan angives ved hjælp af de relevante symboler før antallet af portioner eller forbrugsenheder.
Der er ikke fastsat portionsstørrelser i reglerne, men portionen/forbrugsenheden skal være let genkendelig for forbrugeren og må ikke vildlede.
Forbuddet mod vildledning betyder, at markedsføringen ikke må skabe en forventning om, at forbrugeren får noget andet (mere eller mindre), end forbrugeren rent faktisk får.
Læs mere i mærkningsvejledningens kapitel 17 om vildledning generelt.
Der er stor forskel på, hvad en typisk forbruger indtager af en bestemt fødevare/fødevarekategori ad gangen.
Det afhænger f.eks. af alder, køn, aktivitetsniveau og vaner.
De officielle kostanbefalinger er baseret på kosten som helhed, og derfor er der ikke officielle anbefalinger for enkelte produkttyper.
Portionsangivelser (”1 portion” eller ”pr. portion”) er typisk ikke vildledende, hvis fødevaren reelt er pakket som én individuel portion (f.eks. én kiks eller én müslibar), da forbrugeren umiddelbart kan se, hvor stor portionen er.
Størrelsen af portionen/forbrugsenheden (g/ml) skal altid stå tæt på næringsdeklarationen.
Ved portionsangivelse på pakninger, der indeholder flere portioner, hvor portionerne ikke er færdigpakket som enkeltportioner (f.eks. større flasker sodavand eller pakker med morgenmadsprodukter), vil der være risiko for vildledning.
5.2.1.
Kan deklarationen angives pr. portion/forbrugsenhed alene?
I nogle tilfælde er det muligt at deklarere pr. portion/forbrugsenhed alene.
Dette gælder ved frivillig gentagelse af næringsdeklarationen i det primære synsfelt (se kapitel 10) og ved brug af den frivillige, forkortede næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer (se afsnit 11.1).
Næringsdeklarationsoplysninger, der står i den forkortede version på ikke-færdigpakkede fødevarer (f.eks. på en sandwich eller et måltid, der er indpakket for at blive solgt direkte til forbrugeren), kan derfor gives for hele produktet/måltidet (som en portion).
Hvis man vælger at bruge den fulde næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer, kan en deklaration pr. portion/forbrugsenhed alene stå som supplement til næringsdeklarationen pr. 100 g/100 ml.
Oversigt over muligheder for angivelse pr. portion alene:
Situation
Hvad kan angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed alene?
Vilkår
Gentagelse af næringsdeklaration i det primære synsfelt på en færdigpakket fødevare (angivelse af energi eller energi sammen med fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt (se kapitel 10)
-
Mængde af næringsstoffer (gram)
-
Mængde af energi og næringsstoffer i procent af referenceindtag*
Energiværdien (kJ/kcal) skal udtrykkes både pr. 100 g/ml og pr. portion/forbrugsenhed.
Hvis virksomheden vil angive mængderne i procent af referenceindtag pr. portion/forbrugsenhed, skal mængderne også gives i kJ/kcal og gram pr. portion/forbrugsenhed.
Den forkortede version af næringsdeklarationen (energi eller energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt) angives på ikke- færdigpakkede fødevarer (se afsnit 11.1)
-
Mængde af energi (kJ/kcal) eller energi (kJ/kcal) og næringsstoffer (gram)
-
Mængde af energi eller energi og næringsstoffer i procent af referenceindtag*
Hvis virksomheden vil angive mængderne i procent af referenceindtag pr. portion/forbrugsenhed, skal mængderne også gives i kJ/kcal og gram pr. portion/forbrugsenhed.
*Energiværdien og mængden af næringsstoffer i procent af referenceindtag kan i alle tilfælde angives pr. portion/forbrugsenhed alene (se afsnit 5.3).
5.3.
Næringsstofindhold angivet som en procentdel af referenceindtag
Som supplement til mængden pr. 100 g/100 ml kan energiværdien og mængden af visse næringsstoffer angives som en procentdel af referenceindtaget.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 4.
Hvis en virksomhed vælger at deklarere vitaminer/mineraler, er det obligatorisk at angive mængden som en procentdel af referenceindtaget.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 3.
Energi- og næringsstofindholdet i procent af et referenceindtag henviser til, hvor meget man får af næringsstoffet i forhold til et fastsat referenceindtag.
Eksempel på næringsdeklaration med frivillig supplerende oplysning om indhold i procent af referenceindtag pr. 100 g:
Torskerogn, konserves
Næringsindhold
pr. 100 g
Procent af referenceindtag* pr. 100 g
Energi
416 kJ/ 99 kcal
5 %
Fedt
3,7 g
5 %
heraf mættede fedtsyrer
0,4 g
2 %
Kulhydrat
2,7 g
1 %
heraf sukkerarter
0 g
0 %
Protein
1,4 g
28 %
Salt*
1,2 g
20 %
*Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/200 kcal).
Bemærkninger til ovennævnte eksempel:
Det er påkrævet at tilføje følgende erklæring: "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2000 kcal)".
5.3.1.
Vitaminer og mineraler
Ved deklaration af vitaminer og mineraler er det obligatorisk – udover oplysningerne om mængden pr. 100 g eller 100 ml – at angive indholdets procentdel af det daglige referenceindtag.
Procentdelen af referenceindtag skal angives pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren og kan suppleres med pr. portion/forbrugsenhed.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 3, samt artikel 33, stk. 1, litra b.
Eksempel på næringsdeklaration med angivelse af vitaminer og mineraler
:
Grøntsags-juice
Næringsindhold
pr. 100 ml
Procent af referenceindtag pr. 100 ml
Energi
234 kJ/ 55 kcal
Fedt
< 0,5 g
heraf mættede fedtsyrer
< 0,1 g
Kulhydrat
9,2 g
heraf sukkerarter
< 0,5 g
Protein
2,1 g
Salt
0,4 g
Folsyre
37,5 µg
19 %
Vitamin C
14 mg
18 %
Kalium
430 mg
22 %
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
Deklaration af mængde i % af referenceindtag pr. 100 ml er obligatorisk.
I energiberegning er indgået 1,7 g kostfiber (13,6 kJ / 3,4 kcal) og 1 g organisk syre (13 kJ / 3 kcal).
Energibidrag fra fedt er beregnet ud fra 0,4 g.
Referenceindtaget for vitaminer og mineraler står i fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A, pkt. 1 og er gengivet i vejledningens bilag 1.
Det er ikke tilladt at bruge andre værdier end disse.
Værdierne er til mærkningsbrug og er ikke anbefalinger for indtag eller et udtryk for et dagligt behov.
Referenceindtaget for ”folsyre” gælder folat generelt og ikke kun for kilden ”folsyre”.
I næringsdeklarationen skal man bruge betegnelsen ”folsyre”, og den skal omfatte alle kilder til folat.
Se afsnit 4.8 om vitaminer og mineraler generelt.
For fødevarer, hvor der er særregler, kan der være specifikke værdier for referenceindtag for vitaminer og mineraler til mærkningsbrug (f.eks. for forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn).
Hvis der ikke er særlige værdier i særregler, gælder værdierne i fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del B, som er gengivet i vejledningens bilag 1 (se kapitel 2).
5.3.2.
Energi og makronæringsstoffer
Udover deklaration af mængden af energi (kJ/kcal) og næringsstoffer i gram pr. 100 g/100 ml, kan mængderne (kun for energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt) angives som en procentdel af et referenceindtag.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 4.
Referenceindtag for energi og de andre næringsstoffer står i forordningens bilag XIII, del B, og er gengivet i vejledningens bilag 2.
Det er ikke tilladt at bruge andre værdier end disse.
Værdierne er til mærkningsbrug og er ikke anbefalinger for indtag eller et udtryk for et dagligt behov.
Mængden i procent af referenceindtag kan oplyses både pr. 100 g/100 ml og pr. portion/forbrugsenhed af fødevaren eller bare for én af de to.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 4, og artikel 33, stk. 1, litra c.
Eksempel på næringsdeklaration med angivelse af procent af referenceindtag både pr. 100 g og pr. portion
:
Havremüsli, ristet
Næringsindhold
pr. 100 g
% af referenceindtag* pr. 100 g
Pr. portion (30 g)
% af referenceindtag* pr. portion
Energi
1660 kJ/ 394 kcal
20 %
498 kJ/118 kcal
6 %
Fedt
9,6 g
14 %
2,9 g
4 %
heraf mættede fedtsyrer
3,7 g
19 %
1,1 g
6 %
Kulhydrat
65 g
25 %
20 g
8 %
heraf sukkerarter
16 g
18 %
5 g
6 %
Protein
8 g
16 %
2,4 g
5 %
Salt*
0,5 g
8 %
0,15 g
3 %
* Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2000 kcal).
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
I energiberegning er inddraget bidrag fra kostfibre (her 8 g = 64 kJ / 16 kcal).
Den anvendte portion skal være angivet i nærheden, og antallet af portioner i pakningen skal angives.
F.eks. hvis pakningens indhold er 750 g, vil der skulle oplyses, at der er f.eks. 25 portioner i pakningen.
Ved angivelse af % af referenceindtag pr. 100 g (for energi og næringsstoffer, jf. del B i forordningens bilag XIII) er det påkrævet at tilføje følgende erklæring: "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400kJ/2 000kcal)".
Se afsnit 5.3.
Eksempel på næringsdeklaration med frivillig supplerende oplysning af indhold pr. portion og procent af referenceindtag
:
Jordnødder, saltede
Næringsindhold
pr. 100 g
Pr. portion (30 g)
Procent af referenceindtag* pr. portion
Energi
2606 kJ/ 629 kcal
782 kJ/ 189 kcal
9 %
Fedt
52 g
16 g
23 %
heraf mættede fedtsyrer
10 g
3,0 g
15 %
Kulhydrat
9,5 g
2,9 g
1 %
heraf sukkerarter
3,1 g
0,9 g
1 %
Protein
27 g
8,1 g
16 %
Salt
1,5 g
0,45 g
8 %
* Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2000 kcal).
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
Den anvendte portion skal være angivet i nærheden, og antallet af portioner i pakningen skal angives.
F.eks. hvis pakningens indhold er 250 g, vil der skulle oplyses, at der er f.eks. 8 portioner i pakningen.
Det er i dette tilfælde (% af referenceindtag pr. portion) ikke påkrævet at tilføje følgende erklæring: "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400kJ/2 000kcal)", men det kan gøres frivilligt.
Der er i energiberegningen inddraget bidrag fra kostfiber (her 7,7 g = 61,6 kJ / 15,4 kcal).
Gentages næringsdeklarationen i det primære synsfelt, kan man bruge procent af referenceindtag pr. 100 g eller pr. portion, selvom denne udtryksform ikke er brugt i den obligatoriske næringsdeklaration (se kapitel 10).
Når man oplyser mængden af energi og næringsstoffer (fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt) som procent af referenceindtag, skal man i nær tilknytning til næringsdeklarationen anføre følgende supplerende erklæring (pligttekst): ”Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2 000 kcal)”.
Kravet gælder kun, når procent af referenceindtag er deklareret pr. 100 g eller 100 ml.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 32, stk. 4 og 5.
Man kan frivilligt bruge erklæringen, hvis procent af referenceindtag gives pr. portion.
Den supplerende erklæring (dvs. pligtteksten) skal og kan ikke anvendes ved angivelse af indhold af vitaminer og mineraler i procent af referenceindtag.
De fastsatte referenceindtag for vitaminer og mineraler er ikke relateret til en persons indtag af energi.
Kommissionens vejledning (3.4.4.):
Spørgsmål
: Skal den supplerende erklæring »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2 000 kcal)« tilføjes i nær tilknytning til næringsdeklarationen?
Relevante bestemmelser:
artikel 32 og 33
Svar
: Ja, når oplysningerne angives som en procentdel af referenceindtagene pr. 100 g eller pr. 100 ml.
Nej, ikke når oplysningerne angives pr. portion.
5.3.3.
Generelt
Angiver man % af referenceindtag for indhold af energi, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt, skal begrebet ”Referenceindtag” anvendes.
Det er kun muligt at bruge forkortelsen ”RI”, hvis det er tydeligt forklaret for forbrugeren, at forkortelsen står for ”referenceindtag”.
Der må ikke bruges andre betegnelser for referenceindtag end ”RI” (såsom f.eks. GDA).
Kommissionens vejledning (3.4.2. og 3.4.3.):
Spørgsmål
: Må akronymet RI for referenceindtag angives i mærkningen af fødevarer?
Relevante bestemmelser:
artikel 32 og 33
Svar
: Akronymet RI for referenceindtag må bruges i mærkningen af fødevarer, såfremt det forklares fuldt ud på emballagen og let kan findes af forbrugeren.
Erklæringen »Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8 400 kJ/2 000 kcal)« kan ikke ændres.
Spørgsmål
: Må udtrykket »vejledende dagligt indtag« eller akronymet GDA anvendes?
Relevante bestemmelser:
artikel 32 og 33
Svar
: Formålet med forordningen er at harmonisere indholdet og udtryks- og præsentationsformen af de oplysninger om det ernæringsmæssige indhold, der gives til forbrugerne, herunder frivillige oplysninger.
I lyset af dette formål er det ikke muligt at anvende udtrykkene »vejledende dagligt indtag« eller akronymet GDA i forbindelse med anvendelsen af [fødevareinformations]forordningens artikel 32 og 33 (se også punkt 3.4.2).
Det skal bemærkes, at begrebet »referenceindtag« adskiller sig fra begrebet »vejledende dagligt indtag«, da udtrykket »referenceindtag« ikke er et ernæringsråd som udtrykket »vejledende«.
Der er ikke tale om et ernæringsråd om at indtage f.eks. 20 g mættet fedt pr. dag, og forbrugerne bør ikke få den opfattelse, at det er nødvendige minimumsmængde for at bevare helbredet.
For vitaminer og mineraler er det muligt at henvise til ”Næringsstofreferenceværdier” med forkortelsen NRV, jf. fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A.
Men det er også muligt for vitaminer og mineraler at henvise til ”referenceindtag” – også med brug af forkortelsen ”RI”.
Næringsdeklarationen skal angives samlet og i et tydeligt format.
Indeholder en næringsdeklaration oplysninger om % af referenceindtag, både for energi og makronæringsstoffer samt vitaminer og mineraler, vil det i praksis være svært at operere med forskellige overskrifter for de forskellige referenceindtag.
Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at henvise til ”Referenceindtag”, da dette omfatter begge dele.
Mærkningen må ikke give anledning til forvirring af forbrugeren.
Der er ikke EU- eller danske værdier for referenceindtag for andre befolkningsgrupper end for en gennemsnitlig voksen person.
Der er derfor ikke separate referenceværdier for børn, unge eller ældre.
Kommissionens vejledning (3.4.5.):
Spørgsmål
: Referenceværdierne for indtaget af energi og næringsstoffer er opstillet for voksne.
Kan energiværdien og mængderne af næringsstoffer angives på frivilligt grundlag som en procentdel af referenceindtag for børn i stedet for eller som supplement til procentdele af referenceindtag for voksne?
Relevante bestemmelser:
artikel 32, stk. 4, artikel 36, stk. 3, og artikel 43, bilag XIII
Svar
: Nej.
Den frivillige angivelse af referenceindtag for specifikke befolkningsgrupper er kun tilladt, hvis der er vedtaget EU-bestemmelser eller i fravær heraf nationale bestemmelser.
Energiværdien og mængderne af næringsstoffer må kun angives som en procentdel af referenceindtag for voksne samt som absolutte værdier.
I henhold til forordningen skal Kommissionen imidlertid vedtage gennemførelsesretsakter om angivelsen af referenceindtag for specifikke befolkningsgrupper ud over de referenceindtag, der er fastsat for voksne, og der bliver således muligvis fastsat referenceindtag for børn på et senere tidspunkt.
Indtil disse EU-bestemmelser er vedtaget, kan medlemsstaterne vedtage nationale bestemmelser om fastsættelse af videnskabeligt baserede referenceindtag for sådanne befolkningsgrupper.
Det er ikke tilladt at angive referenceindtag for andre specifikke befolkningsgrupper, f.eks. børn, på varer, der er markedsført eller mærket efter den 13. december 2014, medmindre der fastsættes videnskabeligt baserede referenceindtag for sådanne befolkningsgrupper i EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser.
5.4.
Generelle mærkningskrav
Næringsdeklarationen skal ud over de specifikke næringsdeklarationskrav overholde de generelle krav til mærkningens tilgængelighed, udformning, placering, mv., som gælder generelt for al obligatorisk fødevareinformation.
Se mere i fødevareinformationsforordningens artikel 12 – 15, samt yderligere vejledning i mærkningsvejledningen.
Alle næringsdeklarationsoplysninger skal være let tilgængelige og klart synlige for forbrugeren på yderemballagen (den pakke, der gives til den endelige forbruger) eller på en vedhæftet etiket.
Se fødevareinformationsforordningens artikel 12, stk. 1 og 2, samt artikel 13, stk. 1.
En QR-kode eller et link til en hjemmeside, hvor de obligatoriske oplysninger eventuelt angives, opfylder ikke dette krav.
Se også forordningens artikel 9, stk. 2, hvoraf det fremgår, at obligatoriske oplysninger skal anføres med ord og tal.
Næringsdeklarationen skal være let læselig, uudslettelig og klart synlig.
En næringsdeklaration er ikke synlig for forbrugeren, hvis den først ses ved åbning af emballagen.
Kravet om synlighed er f.eks. ikke opfyldt, hvis en næringsdeklaration kun er angivet på pakningens inderside (f.eks. på indersiden af låget på en leverpostej) eller på anden måde.
Man kan i visse tilfælde benytte etiketter på emballagen, der kan tages af (peel-off etiketter), hvis de generelle krav til tilgængelighed, synlighed og placering er opfyldt.
Det skal være nemt at finde fødevareinformationen på denne type etiketter.
Kommissionens vejledning (2.2.1.):
Spørgsmål
: For færdigpakkede fødevarers vedkommende skal obligatorisk fødevareinformation angives på emballagen eller på en vedhæftet etiket.
Hvilke typer etiketter kan anvendes til en vedhæftet etiket?
Relevante bestemmelser
: artikel 2, stk. 2, litra i), artikel 12
Svar
: Etiketterne må ikke være lette at fjerne af hensyn til tilgængeligheden af eller adgangen til den obligatoriske fødevareinformation til forbrugeren.
For så vidt angår etiketter på emballagen, der kan tages af (peel-off-etiketter), skal det vurderes fra sag til sag, om de generelle krav til tilgængelighed og placering af de obligatoriske oplysninger opfyldes.
Alle typer etiketter, der anses for at opfylde ovennævnte kriterier, kan anvendes.
Det er tilstrækkeligt, at næringsdeklarationen kan findes i ledsagende dokumenter, hvis det er færdigpakkede fødevarer, der er bestemt til levering til storkøkkener, hvor de skal tilberedes, forarbejdes, deles eller opskæres.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 8, stk. 7, litra b.
5.4.1.
Skriftstørrelse
De særlige krav til skriftstørrelse fremgår af artikel 13, samt bilag IV, i fødevareinformationsforordningen.
Obligatoriske oplysninger skal være læsbare.
Oplysningerne skal være trykt på en let læselig måde og i en skriftstørrelse, hvor x-højden er mindst 1,2 mm (x-højde er defineret i fødevareinformationsforordningens bilag IV og beskrevet yderligere i mærkningsvejledningens afsnit 3.1.3).
Kravene til læsbarheden gælder også for frivillig gentagelse af næringsdeklarationen i det primære synsfelt.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 34, stk. 3, litra b.
5.4.2.
Mærkningssproget
Obligatorisk fødevareinformation skal være på et sprog, der er let forståeligt for forbrugerne i det land, hvor produktet markedsføres.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 15.
For produkter, der markedsføres i Danmark, skal næringsdeklarationen derfor være på dansk eller på et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.
Dette fremgår af mærkningsbekendtgørelsens § 3.
Se mere i mærkningsvejledningens afsnit 3.1.4.
Når man skal vurdere, om et andet sprog end dansk kan bruges, må der tages stilling til, om den valgte næringsdeklaration er let forståelig for forbrugeren.
Man kan ikke gå ud fra, at en svensk eller norsk næringsdeklaration altid kan erstatte en dansk.
Det kan heller ikke udelukkes, at en næringsdeklaration på andre fremmedsprog kan bruges.
Nogle engelske betegnelser (f.eks. "energy" og "polyols") ligger sprogligt tæt op ad de danske ("energi" og "polyoler"), mens andre (f.eks. "carbohydrate" og "sugars") adskiller sig fra de danske ("kulhydrat" og "sukkerarter").
Afgørelse - 32108 af 13. december 2017
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at obligatorisk fødevareinformation skal være anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, og at engelsk ikke kun adskiller sig ved uvæsentlige forskelle i stavning fra dansk.
Nævnte udtalte, at bestemmelsens ordlyd i særdeleshed sigter mod svensk og norsk, der ofte kun adskiller sig fra dansk ved uvæsentlige forskelle i stavning.
Der er muligt at have næringsdeklarationer på flere EU-sprog udover dansk.
Hvis angivelse af næringsstoffer skrives på flere sprog i én og samme næringsdeklaration, skal virksomheden sikre, at det stadig er et let læseligt og tydeligt format (se afsnit 5.5).
I de tilfælde, hvor der bliver udløst krav om næringsdeklaration, f.eks. på grund af brug af ernærings- og/eller sundhedsanprisninger (se kapitel 8), skal næringsdeklarationen også være dansk.
5.5.
Krav til format - tabelformat
Næringsdeklarationen skal stå samlet ét sted i tabelform med tallene under hinanden.
Oplysningerne skal stå samlet i et tydeligt format.
Dette fremgår af fødevareinformationsforordningens artikel 34, stk. 1 og 2.
Rækkefølgen af næringsstoffer fremgår af fødevareinformationsforordningens bilag XV.
Den obligatoriske næringsdeklaration skal stå i følgende rækkefølge:
Energi
kJ/kcal
Fedt
g
Heraf mættede fedtsyrer
g
Kulhydrat
g
Heraf sukkerarter
g
Protein
g
Salt
g
Vælger virksomheden frivilligt at inddrage andre næringsstoffer, eller hvis næringsdeklaration bliver obligatorisk pga.
anprisning af et frivilligt næringsstof, skal følgende rækkefølge bruges:
Energi
kJ/kcal
Fedt
g
Heraf
- mættede fedtsyrer
g
- enkeltumættede fedtsyrer
g
- flerumættede fedtsyrer
g
Kulhydrat
g
Heraf
- sukkerarter
g
- polyoler
g
- stivelse
g
Kostfibre
g
Protein
g
Salt
g
Vitaminer og mineraler
mg eller μg (se vejledningens bilag 1)
En næringsdeklaration, der kun indeholder nogle af de næringsstoffer, der kan – og ikke skal – angives, skal følge denne rækkefølge for de næringsstoffer, der bruges.
De andre kan udelades.
Det er ikke et krav, at der skal være en markeret linje mellem de enkelte næringsstoffer i tabelformatet, så længe det er tydeligt/let læseligt, hvilket næringsstof, det angivne tal hører til.
Hvis der er for lang afstand mellem tekst og tal, eller der er benyttet mange sprogversioner for hvert næringsstof, kan det være svært at overskue og en markeret linje vil lette læsbarheden.
Angives et delelement af et næringsstof skal der stå ”heraf” foran delelementet, så det er tydeligt, at dette næringsstof er en delmængde af det ovennævnte næringsstof, f.eks. ”kulhydrat, heraf sukkerarter” og ”fedt, heraf mættede fedtsyrer”.
Vær opmærksom på, at når der er flere delelementer af et næringsstof, f.eks. mættede fedtsyrer, monoumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer, skal der ikke stå ”heraf” foran hvert delelement.
Dette vil i så tilfælde henvise til, at monoumættede fedtsyrer er en delmængde af mættede fedtsyrer, hvilket ikke er korrekt.
Eksempel på næringsdeklaration ved angivelse af flere delelementer for et næringsstof:
Mayonnaise
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
2986 kJ/ 726 kcal
Fedt
80 g
heraf
- mættede fedtsyrer
7,0 g
- enkeltumættede fedtsyrer
44 g
- flerumættede fedtsyrer
26 g
Kulhydrat
< 0,5 g
heraf sukkerarter
< 0,5 g
Kostfirbre
8,5 g
Protein
1,1 g
Salt
1,5 g
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
I energiberegningen er indgået 0,4 g kulhydrat = 6,8 kJ/1,6 kcal.
Der er ikke krav til rækkefølgen af de deklarerede vitaminer og mineraler.
Det anbefales, at man bruger rækkefølgen i vejledningens bilag 1, og at indholdet af vitaminer deklareres før indholdet af mineraler.
Energiindholdet skal angives både som kJ og kcal, hvor værdien i kJ skal stå først.
Disse to værdier må godt stå på samme linje.
Næringsdeklarationen bør stå i én kolonne med tallene under hinanden, men kan eventuelt stå i to kolonner, hvor tallene i hver kolonne er angivet under hinanden.
Det er stadig et krav, at oplysningerne angives i et samlet og tydeligt format.
Eksempel på næringsdeklaration angivet i to kolonner
:
Rugbrød, fuldkorn
Næringsindhold pr. 100 g
Energi
1118 kJ/ 265 kcal
Kulhydrat
47 g
Fedt
4,3 g
heraf sukkerarter
0,5 g
heraf mættede fedtsyrer
1,1 g
Protein
7,5 g
Salt
1,3 g
Bemærkninger til eksemplet ovenfor:
Selv om kostfiber ikke er deklareret, skal energibidraget fra kostfiber regnes med her (her er regnet med 4 g = 32 kJ/8 kcal).
Der står ikke i reglerne, hvilken overskrift næringsdeklarationen skal have.
Det anbefales at bruge overskriften ”Næringsindhold”, som er beskrivende for både indhold af energi og næringsstoffer.
5.5.1.
Undtagelse fra tabelformat
Hvis der ikke er plads på pakken til en næringsdeklaration i tabelformat, må oplysningerne gerne stå i lineær form.
Se fødevareinformationsforordningens artikel 34, stk. 2.
Oplysningerne skal stadig stå på et iøjnefaldende sted, være let læselige, klart synlige, m.v.
Afgørelse - 21/13927 af 23. februar 2022
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at den obligatoriske næringsdeklaration skal, hvis pladsen er tilstrækkelig, anføres i tabelformat med tallene under hinanden.
Er pladsen ikke tilstrækkelig, opstilles deklarationen i linjeformat, jf. mærkningsforordningens artikel 34, stk. 2.
Desuden fastslog nævnet, at frivillige fødevareoplysninger ikke må anføres, så det går ud over den plads, der er til rådighed for de obligatoriske fødevareoplysninger, jf. mærkn
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
