Beta
RETSINFO 9806/2023
RETSINFO 9806/2023 — Vejledning om folkeregistrering
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Denne vejledning afløser den hidtidige folkeregistreringsvejledning, vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013.
Vejledningen, som retter sig både mod borgerne og mod offentlige myndigheder, navnlig kommunerne, skal læses som et supplement til de retsregler, som fremgår af lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, samt bekendtgørelse om folkeregistrering (folkeregistreringsbekendtgørelsen) nr. 466 af 21. april 2022, som med virkning fra den 1. januar 2023 afløste bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018.
Herudover udsteder Indenrigs- og Sundhedsministeriet såkaldte bindende ”meddelelser” vedrørende registreringen i CPR, som kan findes på
www.cpr.dk
under lovgivning.
Endelig udsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende orienteringsbreve til kommunerne, hvor der orienteres om ny lovgivning på CPR-området, om problemstillinger vedrørende registrering i CPR, som ministeriet bliver bekendt med ved kontakt med kommuner og andre myndigheder, og om ministeriets praksis vedrørende bopælsregistrering i CPR, som den fastlægges gennem ministeriets klagesagsbehandling.
Orienteringsbrevene kan ligeledes findes på
www.cpr.dk
under lovgivning.
Vejledningen er opbygget, så kapitlerne emnemæssigt følger CPR-lovens systematik, men der er ikke i vejledningen knyttet kommentarer til alle bestemmelser i CPR-loven.
Der er også enkelte henvisninger til folkeregistreringsbekendtgørelsen og den internordiske overenskomst om folkeregistrering (Aftale af 1. november 2004 med Finland, Island, Norge og Sverige om folkeregistrering).
Herudover er der tre bilag, som ikke knytter sig specifikt til bestemte regler i denne lovgivning, men som kan understøtte kommunerne i administrationen af CPR-lovgivningen.
Der er således indsat bilag om registrering af hændelser i udlandet, om sondringen mellem offentlige myndigheder og private, samt om de forvaltningsretlige regler og sagsbehandling.
I vejledningen benyttes udtrykket »kommunen«.
Det er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at træffe afgørelser, og som har ansvaret for registreringen i CPR, men kompetencen og ansvaret vil som hovedregel være uddelegeret af kommunalbestyrelsen til den kommunale forvaltning, f.eks. et kommunalt folkeregister, borgerservice m.m.
Siden 2004 har den digitale kirkebog erstattet folkekirkens ministerialbøger.
En stor del af oplysningerne i den digitale kirkebog registreres alene i CPR og hentes således i CPR, når der i forbindelse med den digitale kirkebog er behov herfor.
Disse oplysninger omtales i vejledningen som civilregistreringer, og udtrykket personregisterføreren anvendes i vejledningen om den myndighedsperson, der registrerer oplysningerne i CPR.
Kapitel 1
Lovens formål og administration
Hovedformålet med loven er at sikre, at der tildeles alle, som bor i Danmark, og som opfylder kriterierne for at blive folkeregistreret (bopælsregistreret) efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, et personnummer med henblik på en sikker identifikation af disse.
Endvidere er det et formål, at der i relation til personnummeret registreres grundlæggende personoplysninger, herunder bopæl eller udrejse, om de pågældende, som kan videregives til offentlige myndigheder og private, der har en berettiget interesse heri.
CPR er dermed et centralt, landsdækkende grundregister.
Denne funktion som et grundregister indebærer, at oplysningerne i CPR ofte lægges uprøvet til grund i den daglige administration.
Der er tillige på nogle områder tillagt oplysninger i CPR retsvirkninger i anden lovgivning.
Det er derfor vigtigt at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet administrerer CPR sammen med kommunerne.
Ministeriet fastsætter nærmere regler for kommunernes medvirken ved vedligeholdelsen af CPR.
Registrering af oplysninger i CPR varetages herudover i vidt omfang af en række grundregistrerende myndigheder, f.eks. af Familieretshuset i visse sager om forældremyndighed, og sognene i sager om fødsler og dødsfald i Danmark.
Ministeriets administration af CPR varetages af CPR-kontoret.
Der henvises til CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk.
Kapitel 2
Personnumre og andre oplysninger i CPR
2.1.
Personnummer
2.1.1.
Opbygning af personnummeret
Personnummeret har siden indførelsen i 1968 bestået af 10 cifre, hvoraf de 6 første angiver personens fødselsdag, mens de sidste 4 er et løbenummer.
Det syvende ciffer i personnummeret viser, når det sammenholdes med ciffer 5 og 6, der angiver fødselsåret, hvilket århundrede personen er født i.
Der henvises til folkeregistreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.
Der er nærmere redegjort for principperne for personnummerets opbygning på CPR-kontorets hjemmeside på
www.cpr.dk.
2.1.2.
Tildeling af personnummeret
Tildelingen af personnumre sker alene til de personer, som falder ind under en af de kategorier, der er nævnt i CPR-lovens § 3, stk. 1 og 2, samt i tilfælde, hvor hjemlen i lovens § 3, stk. 9, er udnyttet.
Der kan ifølge CPR-lovens § 3, stk. 1, tildeles personnummer i følgende situationer:
-
Ved fødsel her i landet.
-
Ved tilflytning fra udlandet.
-
Ved inddragelse under ATP.
-
Når der ifølge skattemyndighederne skal tildeles et personnummer i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (såkaldt skattepersonnummer).
Herudover kan danske statsborgere bosat på Færøerne efter lovens § 3, stk. 2, ved henvendelse til Rigsombudsmanden på Færøerne få tildelt et personnummer.
Endelig er det i lovens § 3, stk. 9, bestemt, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om registrering af personnummer i CPR for personer, der ikke efter stk. 1 og 2, skal have tildelt et personnummer.
Hjemlen i lovens § 3, stk. 9, er udnyttet til i folkeregistreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at fastsætte, at der skal tildeles personnummer, når en person registreres i folkekirkens digitale kirkebog, såfremt pågældende ikke er omfattet af CPR-lovens § 3, stk. 1.
Hjemlen er endvidere udnyttet til at fastsætte i bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at offentlige myndigheder til brug for myndighedens administrative sagsbehandling efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan få adgang til at tildele personnumre til nærmere angivne persongrupper og foretage registrering af disse i CPR, jf. lovens § 4.
Hjemlen i § 1, stk. 4, er bl.a. udnyttet til at meddele Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) adgang til at tildele personnumre til visse nærmere angivne udlændinge, til Udenrigsministeriet til at tildele administrative personnumre til udenlandske statsborgere, der i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeles opholdstilladelse af og registreres i Udenrigsministeriets Protokol, jf. afsnit 5.4. i vejledningen, og til KL til visse nærmere persongrupper.
Såfremt tildeling af personnummer sker på grund af fødsel her i landet, hvor barnets mor er bopælsregistreret i CPR på fødselstidspunktet, eller på grund af tilflytning fra udlandet, er der tale om tildeling af personnummer på grundlag af
bopælsregistrering
, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Såfremt tildelingen af personnummer derimod sker efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, § 3, stk. 2, eller gennem udnyttelsen af hjemlen i lovens § 3, stk. 9, er der tale om et såkaldt
administrativt
personnummer.
Det har ingen indflydelse på selve personnummeret, hvad årsagen til personnummertildelingen er.
Har man først fået tildelt et personnummer, er det dette, som i alle sammenhænge fremover skal anvendes.
Det er derfor vigtigt, at de oplysninger om fødselsdato og køn, der indgår i personnummeret, er korrekte.
I bekendtgørelse om folkeregistrering nr. 466 af 21. april 2022, som med virkning fra den 1. januar 2023 afløste bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018, er der i bekendtgørelsens § 1, stk. 5-7 fastsat en række krav til myndigheder i forhold til registrering og verifikation ved udstedelse af personnumre.
For de personregistrerende myndigheder indebærer bestemmelserne krav om at kontrollere identiteten på borgeren ved forevisning af fornøden dokumentation.
Myndighederne skal endvidere udarbejde forretningsgange for og fastsætte ensartede minimumskrav til identitetskontrolprocessen, sikre tilstrækkelig uddannelse af medarbejdere til at forestå identitetskontrolprocessen, føre tilsyn med kontrolprocessens udførelse, og skriftligt oprette dokumentation for myndighedens overholdelse af disse krav.
Når en kommune skal registrere, at en person, der har fået tildelt et såkaldt administrativt personnummer f.eks. et skattepersonnummer, herefter flytter her til landet, sker bopælsregistreringen i CPR rent teknisk som en indrejse med personnummer.
Vedkommende person må således aldrig – uanset baggrunden for tildelingen af det administrative personnummer – tildeles et nyt personnummer.
Den øgede adgang for offentlige myndigheder til at tildele administrative personnumre medfører, at langt flere personer tildeles personnumre.
Ved enhver tildeling af personnummer
skal
den myndighed, der overvejer at tildele et personnummer, derfor nøje kontrollere, om vedkommende person allerede har et personnummer, der i så fald skal benyttes.
I CPR-Web er der tilvejebragt søgemuligheder, der i vid udstrækning sikrer, at en person, der allerede har et personnummer, kan fremfindes i CPR ved anførelse af vedkommendes køn og fødselsdato kombineret med enten statsborgerskab eller fødselsregistreringssted.
Såfremt en kommune eller en myndighed, der tildeler administrative personnumre, bliver opmærksom på, at en person ved en fejl har fået tildelt mere end et personnummer, skal myndigheden sørge for, at det ene personnummer
slettes
ved brug af hændelsen ”sletning af personnummer”.
I den forbindelse skal det overvejes, hvilket personnummer der skal slettes, og borgeren skal inddrages i overvejelserne herom, bl.a. som følge af, at der kan være knyttet NemID/MitID til det ene personnummer.
Ved sletning af personnummer vil det slettede personnummer blive knyttet sammen med det personnummer, som skal bevares.
Borgeren orienteres om det tildelte personnummer ved fremsendelse af et sundhedskort, som af kommunen på vegne af regionen udsendes til de grupper, der er nævnt i lovens § 3, stk. 4, dvs. personer, der bopælsregistreres på grundlag af fødsel eller indrejse, samt de personer, der får tildelt et nyt personnummer.
Sundhedskortet vil normalt foreligge inden 10-14 dage efter, at kommunen har foretaget bopælsregistreringen i CPR, eller vedkommende er tildelt et nyt personnummer, men vil også være tilgængelig via appen ”Sundhedskortet”.
Ved fødsel af et barn her i landet får barnet dog først tilsendt et sundhedskort, når barnet er navngivet, og der dannes ikke et sundhedskort i sundhedskort-appen til unavngivne børn.
Personer, som får tildelt et administrativt personnummer, får ikke automatisk besked om det tildelte personnummer, da de ikke får tilsendt et sundhedskort, og idet deres opholdssted normalt ikke kendes.
Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 1, tildeles personnummer ved folkeregistrering (bopælsregistrering) på grund af
fødsel her i landet.
Et barn, som fødes her i landet, bopælsregistreres automatisk, hvis barnets mor er bopælsregistreret i Danmark på fødselstidspunktet, uanset barnets statsborgerskab.
Er barnet ikke nordisk statsborger, skal udlændingemyndighederne efterfølgende tage stilling til barnets opholdsgrundlag, jf. afsnit 2.2.5. om statsborgerskab.
Bopælsregistrering på grundlag af fødsel forudsætter normalt, at barnets mor er bopælsregistreret her i landet på fødselstidspunktet.
Er moderen ikke bopælsregistreret i CPR på tidspunktet for barnets fødsel, vil barnet blive tildelt et administrativt personnummer af sognet til brug for fødselsregistreringen i kirkebogen.
Barnets eventuelle bopælsregistrering vil derfor rent teknisk skulle ske som en indrejse med personnummer.
I den forbindelse skal barnet opfylde de almindelige betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet, jf. CPR-lovens kapitel 5.
Der henvises til vejledningens kapitel 5 vedrørende tilflytning fra udlandet.
Når det ved en fødsel vides, at den fødende ønsker at bortadoptere barnet, må der ikke ske indberetning af fødslen i CPR.
I stedet skal meddelelse om fødslen indsendes til CPR-kontoret, som vil sørge for indberetning af fødslen i CPR, således at barnet ikke bopælsregistreres på den fødendes bopælsadresse.
Den fødende vil være registreret som forælder i CPR, indtil bortadoptionen er gennemført.
Der skal af hensyn til personregisterførernes civilregistrering til brug for den digitale kirkebog også tildeles personnummer ved fødsel her i landet af et barn, hvis moderen ikke er bopælsregistreret i CPR på fødselstidspunktet, samt ved dødsfald her i landet for en person, der ikke i forvejen har et personnummer.
Det samme gælder ved registrering af et dødfødt barn, samt hvis en person indgår som hovedperson i en kirkelig handling her i landet, f.eks. hvis en udlænding bliver viet, eller et barn, som bor i udlandet, bliver døbt.
Tildelingen af personnummer (administrativt personnummer), der i sådanne tilfælde sker med hjemmel i folkeregistreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, foretages af vedkommende personregisterfører.
Som hovedregel skal et barn, der
fødes i udlandet
, kun bopælsregistreres og dermed have tildelt et personnummer, hvis det flytter her til landet.
Dette gælder også et barn, der er dansk statsborger.
Selv om et sådant barn, der er dansk statsborger, ikke har et personnummer, kan det få udstedt dansk pas.
Hvis moderen til et barn, der er født i udlandet, er udrejst efter den 1. juli 2000 og er forblevet registreret i Danmark i medfør af CPR-lovens § 24, stk. 5 eller 6, vil barnet dog som en undtagelse fra den almindelige hovedregel kunne blive registreret som indrejst.
Indrejsen skal anmeldes til den kommune, hvor moderen er bopælsregistreret, med fornøden attestation af den myndighed, der har udsendt familien til tjeneste i udlandet.
Om fastsættelse af fødselsdato for personer, der er født i udlandet, henvises til afsnittet herom i bilag 1, afsnit 5.1.
Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 1, tildeles personnummer – udover ved fødsel her i landet – også ved folkeregistrering (bopælsregistrering) på grund af
tilflytning fra udlandet.
Der kan om betingelserne herfor henvises til vejledningens kapitel 5.
Når der skal tildeles personnummer på grund af
inddragelse under ATP
eller i forbindelse med en
skattesagsbehandling
her i landet (»skattepersonnummer«), som omtalt i CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, er det ATP henholdsvis skattemyndigheden, som tildeler personnummeret.
Et personnummer, der én gang er anvendt, forbliver registreret i CPR, selv om den pågældende person f.eks. er død eller ikke længere har bopæl i Danmark.
Såfremt personen ved en fejl er tildelt mere end ét personnummer, vil det personnummer, som ikke skal bevares, skulle ”slettes”, hvorved det knyttes til det personnummer, som bevares.
Et slettet personnummer forbliver således registreret i CPR, og vil fremstå som historisk.
Et slettet personnummer kan derfor fortsat anvendes til identifikation af vedkommende Et én gang tildelt personnummer vil derfor aldrig blive tildelt andre.
2.1.3.
Ændring af personnummer
En person kan alene tildeles et nyt personnummer, såfremt der er fejl i personnummeret, vedkommende opfylder betingelserne for at få tildelt et nyt personnummer som følge af en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller vedkommende vurderes at kunne tildeles et nyt personnummer i særlige tilfælde på grund af misbrug af vedkommendes identitet.
Et ønske om at få tildelt et nyt personnummer for at sløre sin hidtidige identitet, eller fordi et bestemt løbenummer anses for ulykkesbringende, kan således ikke medføre tildeling af nyt personnummer.
Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det gamle nummer, vil det gamle nummer blive stående i CPR med en henvisning til det nye nummer.
Det nye nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det gamle nummer.
Oplysningerne, der er registreret under det gamle nummer, vil blive overført til det nye nummer, hvorpå nye oplysninger fremover vil blive registreret.
I tilfælde hvor det viser sig, at det ikke var korrekt at ændre personnummeret, vil det være muligt at gentildele det gamle personnummer.
2.1.3.1.
Fejl i personnummeret
Efter § 3, stk. 6, i CPR-loven kan fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, begrunde tildeling af et nyt personnummer.
Hvis en person mener at have fået registreret en forkert fødselsdato ved vedkommendes fødsel her i landet, må vedkommende rette henvendelse til den fødendes bopælssogn (i Sønderjylland: personregisterføreren i kommunen).
Hvis en nordisk statsborger, herunder en dansk statsborger, er født i udlandet, behandles en ansøgning om ændring af fødselsdato af Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor.
Sager om fejl i personnummeret som følge af forkert fødselsdato for udenlandske statsborgere, som er født i udlandet, behandles af udlændingemyndighederne.
Der henvises til vejledningens bilag 1, afsnit 5.1.
For så vidt angår personer, der er adopteret til Danmark fra udlandet, behandles en ansøgning om ændring af fødselsdato af Ankestyrelsen.
Personer, der har gennemgået en fysisk kønsskifteoperation, tildeles et nyt personnummer svarende til deres nye køn, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor modtager meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet.
Der skal forelægges dokumentation for gennemførelsen af det fysiske kønsskifte.
2.1.3.2.
Ændring af personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn
Med virkning fra den 1. september 2014 har det været muligt for personer, der oplever at tilhøre det andet køn, under visse betingelser at få tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede køn.
Ansøgning om nyt personnummer skal indgives skriftligt til Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor.
Der henvises til CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk
for nærmere information.
Hvis en person fortryder personnummertildelingen, vil vedkommende blive tildelt det tidligere personnummer.
2.1.3.3.
Identitetsmisbrug
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.
Der er ikke tale om en almindelig forekommende adgang til at få tildelt nyt personnummer.
Det vil bero på et konkret skøn i det enkelte tilfælde, om tildeling af nyt personnummer kan finde sted.
Det er en betingelse for at tildele nyt personnummer, at der faktisk har fundet et misbrug sted af den berørte persons identitet, f.eks. i forbindelse med, at der er begået en eller anden form for berigelseskriminalitet.
Det er endvidere en betingelse, at personnummeret indgår i forbindelse med misbruget af vedkommendes identitet.
Det vil normalt være et krav, at der er tale om et forløb over en vis periode, således at misbruget er sket i flere tilfælde.
Nyt personnummer kan først og fremmest tildeles i tilfælde, hvor et nyt personnummer vil kunne bidrage til at forhindre yderligere misbrug.
Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med kreditkøb på nettet eller optagelse af kviklån, hvor de skridt borgeren selv har taget i form af henvendelse til kreditorer, anmeldelse til politiet m.v. ikke er nok til at stoppe misbruget.
Anmodning om nyt personnummer skal indgives til Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor.
Der henvises til CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk
for nærmere information.
2.1.4.
Erstatningspersonnummer
Der er i nogle tilfælde behov for i den private sektor og hos offentlige myndigheder at kunne arbejde med 10-cifrede såkaldte erstatningspersonnumre for personer, der ikke efter reglerne i CPR-lovens § 3, stk. 1 og 2, eller folkeregistreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4, er berettiget til et personnummer.
Et erstatningspersonnummer er typisk en talrække, der kan anvendes, såfremt myndighedens it-systemer forudsætter brugen af et personnummer, men må ikke forveksles med et personnummer, herunder et administrativt personnummer.
Der må derfor kun konstrueres og benyttes erstatningspersonnumre, som ikke kan forveksles med de egentlige personnumre i CPR-systemet.
Erstatningspersonnumre er således ikke registreret i CPR.
Hvordan et sådant erstatningspersonnummer kan konstrueres, fremgår af CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk.
2.2.
De øvrige oplysninger i CPR
2.2.1.
Indledning
De oplysninger, der registreres i CPR, er udtømmende opregnet i CPR-lovens bilag 1.
Dette betyder, at andre oplysninger end de angivne ikke må registreres.
2.2.2.
Navn
Registreringen af personnavne i CPR sker i overensstemmelse med CPR-lovens § 5.
Det er teknisk muligt at registrere en persons
fulde navn efter navnelovgivningen
, jf. lovens § 5, stk. 1, hvis samtlige fornavne kan rummes inden for i alt 50 positioner, samtlige mellemnavne inden for i alt 40 positioner og samtlige efternavne inden for i alt 40 positioner.
Ved positioner forstås samtlige bogstaver, tegn og mellemrum mellem navnene.
Som hovedregel udgør
titler som prinsesse, greve og lignende
efter dansk ret ikke en del af navnet, ligesom de ikke kan indføres i navnerubrikken.
For medlemmer af det danske kongehus er titlen dog en del af navnet.
Det samme kan være tilfældet for grever og grevinder af Frederiksborg og Rosenborg.
Et forholdsord, kendeord eller en kombination, som indgår i et navn, f.eks. Ole van Deurs, Ole von der Recke eller Ole le Maire betragtes som en del af efternavnet.
Personattester udstedt på baggrund af den digitale kirkebog af en personregisterfører i et sogn eller en sønderjysk kommune kan bruges som dokumentation for navne.
Tilsvarende gælder fødsels- og dåbsattester.
Tvivlsspørgsmål om en persons
juridiske navn
kan rettes til personregisterføreren i bopælssognet.
For så vidt angår personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, rettes tvivlsspørgsmål dog til personregisterføreren i den kommune, hvor registreringen har fundet sted.
Om registrering af
navne
,
der er erhvervet i udlandet
, henvises til afsnittet herom i bilag 1, afsnit 5.3.
I CPR registreres et såkaldt adresseringsnavn
, som skal holdes inden for 34 positioner, og som derved kan adskille sig fra det fulde juridiske navn ved at være en forkortelse af dette.
Adresseringsnavnet skal altid indeholde vedkommendes efternavn og mindst ét af vedkommendes fornavne skrevet fuldt ud, hvis det er teknisk muligt.
Et adresseringsnavn er således ikke altid vedkommendes fulde juridiske navn.
Ved ophævelsen af § 5, stk. 8, i CPR-loven, jf. § 29 i lov nr. 524 af 24. juni 2005, blev muligheden for registrering af et såkaldt
adresseringsmellemnavn
i CPR umiddelbart foran personens efternavn
ophævet
med virkning fra
1. april 2006.
Det er dog i § 30, stk. 3, i lov nr. 524 af 24. juni 2005 fastsat,
at de adresseringsmellemnavne, som inden 1. april 2006 er registreret i CPR
foran efternavnet, kan forblive registreret i CPR, indtil den pågældende borger ændrer mellemnavn eller efternavn, eller den pågældende selv anmoder om at få slettet adresseringsmellemnavnet i CPR.
Et adresseringsmellemnavn er ikke en del af vedkommendes juridiske navn.
Med vedtagelsen af lov nr. 524 af 24. juni 2005, blev den hidtidige sondring mellem
eget efternavn
, dvs. seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end ægteskab, og
giftenavn
tillige
ophævet med virkning fra den 1. april 2006.
Det har efter lovens ikrafttræden den 1. april 2006 således ikke været muligt i CPR at tilføre nye registreringer i feltet »eget efternavn«.
Af hensyn til bl.a. personregisterførernes administration af de anførte bestemmelser i lov nr. 524 af 24. juni 2005 opretholdes de registreringer i feltet »eget efternavn« i CPR, der er foretaget indtil udgangen af marts 2006.
Disse registreringer vil fremgå af CPR og vil tillige fremkomme på registerindsigter til borgerne, men er efter navneloven ikke en del af vedkommendes juridiske navn.
Fremsætter en borger anmodning om at få rettet i registreringen i feltet »eget efternavn« i CPR, skal vedkommende henvises til personregisterføreren (i Sønderjylland: personregisterføreren i kommunen), som i givet fald kan foretage fornøden rettelse i CPR.
Oplysningerne på
sundhedskortet
hentes fra CPR.
Da der på sundhedskortet imidlertid kun kan skrives navne inden for max.
29 positioner og i øvrigt anvendes et andet tegnsæt end i CPR, er borgernes navne i visse tilfælde forkortet sammenlignet med CPR’s adresseringsnavn.
Klager over dette kan ikke rettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men skal derimod rettes til vedkommendes bopælsregion eller Danske Regioner.
2.2.3.
Adresseoplysninger
Der henvises herom til kapitlerne 3-6.
2.2.4.
Fødselsregistreringssted
For personer
født i Danmark
anføres i CPR sognet (i Sønderjylland dog kommunen) som fødselsregistreringssted.
For fødsler, som har fundet sted før 1. januar 1978, anføres det sogn, hvor fødslen har fundet sted.
For fødsler efter den 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn.
Er moderen ikke bopælsregistreret på fødselstidspunktet, skal fødslen registreres i det sogn, hvor den har fundet sted.
Om barnets eventuelle registrering i CPR på grundlag af fødsel henvises til reglerne omtalt foran i afsnit 2.1.2. om tildeling af personnumre, herunder i tilslutning til registrering i den digitale kirkebog.
Indtil 1. januar 1968 kunne trossamfund anerkendt efter kongelig resolution før den 1. januar 1970 ligeledes registrere fødsler for medlemmer af deres trossamfund.
I disse tilfælde anføres trossamfundet som fødselsregistreringssted.
For personer
født i udlandet
registreres som udgangspunkt landet, hvor fødslen har fundet sted.
Efter CPR-kontorets nuværende praksis er det kun stater anerkendt af Danmark, der kan registreres som fødeland.
Hvis der fremsættes ønske om registrering af en anden betegnelse end landenavnet, kan kommunen tilbyde i stedet at registrere en større geografisk enhed (verdensdel), der omfatter fødselsstedet, og for hvilken der findes en myndighedskode.
Myndighedskoderne kan ses i CPR og på CPR-kontorets hjemmeside:
www.cpr.dk.
Med virkning fra den 1. januar 2022 er der herudover tilvejebragt hjemmel til, at Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem kan registreres som fødselsregistreringssted.
Der henvises til orienteringsbrev 2021-2 om ændring af CPR-loven m.v. på
www.cpr.dk.
Med virkning fra 1978 har Taiwan været oprettet med en landekode i CPR til trods for, at Taiwan ikke har karakter af en selvstændig stat og derfor ikke – efter CPR-kontorets nugældende praksis – kan registreres som fødeland i feltet for fødselsregistreringssted.
I stedet skal som fødselsregistreringssted registreres Kina.
Allerede stedfundne registreringer af Taiwan som fødeland, som stammer fra før klarlæggelsen af CPR-kontorets praksis, vil ikke blive ændret automatisk.
Stedbetegnelsen er for fødsler både i Danmark og i udlandet altid den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registreringsmyndigheden befinder sig, og således ikke betegnelsen, der gjaldt på fødselsregistreringstidspunktet.
En person, der er født i f.eks. Hongkong, vil ved en aktuel indrejse skulle registreres med Kina som fødselsregistreringssted i CPR.
Tilsvarende gælder, at det for fødsler her i landet er den aktuelle sognebetegnelse, der er registreret i CPR, og ikke den, der var gældende på fødselstidspunktet.
Hvis en person født i udlandet ønsker ændring af det fødselsregistreringssted, der er registreret for den pågældende i CPR ved vedkommendes indrejse, skal vedkommende henvende sig til kommunen, der må træffe afgørelse i sagen.
For så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9f, 9i-9n, 9p eller § 9q og udlændinge med registreringsbevis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6, vil det som udgangspunkt være relevant at rette henvendelse til udlændingemyndighederne forud for kommunens afgørelse, idet udlændingemyndighederne i egne sagsbehandlingssystemer foretager registrering af bl.a. fødselsland, jf. udlændingelovens § 40e, samt henvise den pågældende til at rette henvendelse til udlændingemyndighederne.
Såfremt vedkommende har et administrativt personnummer, skal vedkommende kontakte den myndighed, der har tildelt personnummeret.
Hvis vedkommende har fået meddelt opholdstilladelse af en udlændingemyndighed, kan kommunen som udgangspunkt for kommunens afgørelse indhente oplysninger i udlændingemyndighedens sag om fødeland.
I et særligt felt kaldet
»fødestedstekst«
kan ske en supplering af oplysningerne om fødselsregistreringssted.
Hvis sognet i Danmark har skiftet navn efter fødselstidspunktet, kan den registrerede bede om at få indsat det oprindelige sognenavn i fødestedsteksten.
Dette vil imidlertid ikke blive overført til vedkommendes pas, idet Rigspolitiet ikke anvender registreringen i fødestedstekstfeltet ved udstedelse af pas.
En person, der er født i udlandet, kan i fødestedsteksten få registreret en tidligere geografisk betegnelse for landet, en nuværende eller tidligere betegnelse for en del af et land, eller en nuværende eller tidligere betegnelse for en by.
Som eksempler kan nævnes, at Storbritannien som fødselsregistreringssted kan suppleres med Gibraltar som fødestedstekst, og Polen suppleres med Freistadt Danzig.
Registreringen i fødestedsteksten vil ofte blive videregivet til de myndigheder, der fra CPR modtager oplysninger om fødselsregistreringsstedet, således at myndigheden har mulighed for at anvende fødestedsteksten i stedet for fødselsregistreringsstedet, f.eks. på legitimationspapirer, som udstedes af denne.
Registreringen i fødestedstekstfeltet bliver ikke anvendt af Rigspolitiet ved udstedelse af pas.
2.2.5.
Statsborgerskab
Et barn født i perioden mellem den 1. januar 1979 og den 31. januar 1999 af forældre, som ved barnets fødsel var gift med hinanden, har erhvervet dansk statsborgerskab (indfødsret) ved fødslen, hvis faderen eller moderen var dansk statsborger på barnets fødselstidspunkt.
Var forældrene ikke gift med hinanden på fødselstidspunktet, men moderen var dansk statsborger, har barnet også erhvervet dansk statsborgerskab.
Barnet har derimod ikke erhvervet dansk statsborgerskab, hvis alene faderen var dansk statsborger, og forældrene ikke var gift med hinanden på fødselstidspunktet.
Et barn født i perioden mellem den 1. februar 1999 og den 1. juli 2014 af forældre, som var gift med hinanden på fødselstidspunktet, har også erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis enten faderen eller moderen var dansk statsborger ved fødslen.
Var barnets forældre ikke gift på fødselstidspunktet, og var kun faderen dansk statsborger ved fødslen, har barnet dog kun erhvervet dansk statsborgerskab, hvis det er født her i landet.
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, erhverver barnet dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab fra tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Det er dog en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år, og at faderen var dansk statsborger ved barnets fødsel.
Kommunen skal i en sådan situation foretage ændring af eventuelt udenlandsk statsborgerskab til dansk for de registrerede fællesbørn.
Et barn, som er født den 1. juli 2014 eller senere, erhverver automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis moderen, faderen eller medmoderen er dansk på fødselstidspunktet, uanset om barnet er født i udlandet, og uanset om forældrene var gift med hinanden på fødselstidspunktet.
Siden 1. juli 2002 har det været reguleret i indfødsretslovens § 2 B, at et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, ingen retsvirkninger har efter indfødsretsloven, så længe begge ægteskaber består.
Det betyder, at børn født i udlandet i et bigamisk ægteskab mellem en udenlandsk mor og en dansk far i perioden fra 1. juli 2002 til 1. juli 2014 ikke kunne erhverve dansk statsborgerskab efter faderen.
I forhold til personer født forud for den 1. januar 1979 kan der ved tvivl om de statsborgerretlige forhold rettes henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Borgeren vil ligeledes kunne anmodes om et statsborgerretsbevis.
Ifølge loven fra 1950 om ophævelse af Dansk-Islandsk Forbundslov m.m. (lov nr. 205 af 16. maj 1950) tilkommer den særlige status »ligeret med danske statsborgere« (statsborgerskabskode 5105) kun islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var bosat i Danmark, samt islandske statsborgere, som havde været bosat i Danmark på et tidspunkt de sidste 10 år inden den 6. marts 1946.
Loven skal forstås således, at den ret, der tilkommer voksne personer efter loven,
ikke
gælder disses børn eller ægtefælle, som – for at få rettighederne – selvstændigt må opfylde lovens betingelser.
For spørgsmål og nærmere information om erhvervelse af dansk statsborgerskab henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriet, der er ansvarlig for lov om dansk indfødsret.
I tvivlstilfælde skal Udlændinge- og Integrationsministeriet altid kontaktes, og borgeren kan henvises til at søge bevis for dansk statsborgerskab hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der registreres kun ét statsborgerskab i CPR.
Har en person både dansk og andet statsborgerskab, registreres vedkommende altid som dansk statsborger i CPR af hensyn til optagelse på valglister til bl.a. folketingsvalg.
Særligt ved faderskabssager, hvor den danske fader viser sig alligevel ikke at være barnets fader, og hvor faderskabssagen indebærer en ændring af barnets statsborgerskab fra dansk til et andet statsborgerskab eller til statsløs, skal man være opmærksom på, at der fra den 15. maj 2023 er trådt nye regler i indfødsretsloven (lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022, som ændret ved lov nr. 487 af 13. maj 2023) i kraft, som får betydning for de børn, som ellers ville være blevet omregistreret til statsløs, eller hvor barnet er fyldt 18 år ved konstateringen.
Det fremgår således af indfødsretslovens § 1, stk. 4, at konstateres det, at et forhold, som lå til grund for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 og 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller hvis konstateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år.
Det bemærkes, at bestemmelsen også kan gælde for sager, såsom ophævelse af en adoption i visse tilfælde, men den må forventes at have størst praktisk betydning i forbindelse med faderskabssager.
For børn født her i landet af
forældre med forskelligt udenlandsk statsborgerskab
registreres barnet automatisk med samme statsborgerskab som faderen, hvis barnet er født i ægteskab.
For børn født uden for ægteskab registreres barnet automatisk med samme statsborgerskab som moderen.
Registrering efter disse retningslinjer kan dog i enkelte tilfælde være forkert eller stride mod forældrenes ønske.
Er dette tilfældet, kan registreringen af statsborgerskab ændres på grundlag af dokumentation for det korrekte statsborgerskab, dvs. et dokument fra det pågældende land, hvorefter barnet har statsborgerskab i landet, eller et selvstændigt pas for barnet.
Optagelse i pas hos en af forældrene er derimod ikke altid udtryk for, at barnet har samme statsborgerskab som den pågældende af forældrene, men kan alene tjene til rejselegitimation.
Såfremt det i forbindelse med udlændingemyndighedens stillingtagen til barnets opholdsgrundlag konstateres, at det registrerede statsborgerskab ikke er korrekt, beder udlændingemyndigheden barnets bopælskommune om at ændre registreringen heraf i CPR.
Om statsborgerskab for personer, der er født i udlandet, henvises i øvrigt til vejledningens bilag 1, afsnit 5.5.
Frakendes nogen sit danske statsborgerskab ved dom, jf. indfødsretslovens § 8 A eller indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 2, har bopælskommunen ansvaret for at registrere ændringen i CPR.
Anklagemyndigheden skal underrette domfældtes registrerede bopælskommune om, at pågældende er blevet frakendt sit danske statsborgerskab, jf. afsnit 6.3. om frakendelse af dansk indfødsret ved dom i Rigsadvokatens meddelelse af 6. februar 2023 om frakendelse af dansk indfødsret ved dom.
Fratages nogen sit danske statsborgerskab administrativt, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, omregistrerer Udlændinge- og Integrationsministeriet den pågældendes statsborgerskab i CPR.
2.2.6.
Slægtskabsoplysninger
Som angivet i CPR-lovens bilag 1, nr. 7, er det kun oplysning om mor, far, medmor og børn samt forældremyndighed, der omfattes af registreringen af slægtskabsoplysninger.
Forældrebegrebet (mor, far og medmor) bygger på forældrebegrebet i børneloven.
Det bemærkes, at slægtskabsoplysninger består af de pågældende familiemedlemmers personnumre.
Hvis en forælder ikke er tildelt et personnummer, kan den pågældendes navn og fødedato registreres i stedet.
Registreringen af disse slægtskabsoplysninger forudsætter desuden, at barnet er selvstændigt registreret i CPR med eget personnummer.
Et barn, der er født i udlandet og ikke har boet i Danmark, har som udgangspunkt ikke et personnummer, og barnet vil således ikke fremgå af slægtskabsoplysningerne f.s.v.a.
forældrenes registrering.
Ved etableringen af CPR i 1968 foretoges den automatiske henvisning herudover kun, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år.
I perioden 1. april 1968 til 31. juli 1978 var henvisningen mellem personerne desuden alene udtryk for et bopælsfællesskab, således at der ikke behøvede at være tale om et egentligt slægtskabsforhold.
Fra den 1. august 1978 overgik man til registrering af egentlige slægtskabsrelationer.
Det kan derfor ikke med sikkerhed af CPR udledes, om og i bekræftende fald hvilke børn en person efterlader sig.
Det daværende kirkeministerium har i 2001-2003 foretaget en kontrol af bl.a. de tidligere ministerialbøgers slægtskabsoplysninger for personer registreret som født i Danmark fra 1960 og frem.
Blev der i den forbindelse konstateret fejl i CPR´s registrering, blev de rettet.
Konstateres der efterfølgende fejl i slægtsskabsoplysninger, rettes de løbende.
Den registrerende myndighed bør være opmærksom på, at slægtskabsregistrering til en dansk forælder kan have betydning for et barns statsborgerskabsregistrering.
Sletning af slægtskabet mellem et barn og barnets danske forælder kan have betydning for barnets danske statsborgerskab, såfremt kun den ene forælder er dansk, og barnet er registreret med dansk statsborgerskab på baggrund af denne forælder.
Ved
adoption af et udenlandsk barn
har adoptionsbevillingen retsvirkninger fra barnets ankomst her til landet.
I de tilfælde, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes umiddelbart her i landet ved en bekræftelse udstedt af Familieretshuset, har adoptionen dog retsvirkninger fra det tidspunkt, hvor den endelige udenlandske afgørelse om adoption blev truffet.
Såfremt et adoptivbarn forud for indrejse har fået udstedt dansk pas, herunder dansk nødpas, kan det som udgangspunkt lægges til grund, at barnet er dansk statsborger ved indrejsen, og der kan således registreres slægtsskabsforhold i forbindelse med registreringen af indrejsen af barnet.
Barnet kan dog efter de almindelige regler for registrering af indrejse i CPR først registreres som indrejst i CPR fra det faktiske indrejsetidspunkt.
Der kan henvises til cirkulæreskrivelse nr. 9269 af 20. marts 2019 om udenlandske adoptionsafgørelser.
Ved tvivlsspørgsmål kan der rettes henvendelse til Ankestyrelsen.
Ved
registrering af indrejse
af et barn født i udlandet skal der forevises dokumentation for slægtsskabsforholdene, typisk i form af en fødselsattest.
Særligt såfremt de personer, der angiver at være barnets forældre, er bosiddende i Danmark på tidspunktet for barnets fødsel, skal kommunen være opmærksom på, om der er forhold, der peger på, at forældrene ikke efter dansk ret kan anses for at være barnets forældre, f.eks. fordi barnet er født af en surrogatmor i udlandet, eller der er tale om en udenlandsk adoption, der ikke er godkendt i Danmark.
I givet fald skal der ske en nærmere afklaring af slægtsskabsforholdene, også uanset om de personer, der angiver at være barnets forældre, er anført som barnets forældre på en udenlandsk fødselsattest eller i en afgørelse om faderskab.
Der henvises til vejledningens bilag 1, afsnit 5.6.2.
Det kan endvidere have betydning for barnets statsborgerskab, jf. afsnit 2.2.5., hvorfor registrering af barnets statsborgerskab på baggrund heraf bør afklares med Udlændinge- og Integrationsministeriet ved tvivl herom.
Registrering af
forældremyndighed
i CPR blev påbegyndt den 27. maj 2004.
Der gemmes ikke historiske oplysninger om forældremyndighed.
Ved registrering af en fødsel her i landet registreres moderen og faderen automatisk som forældremyndighedsindehavere over barnet, hvis de i CPR er registreret som gift på fødselstidspunktet.
Hvis forældrene ikke er gift, registreres moderen automatisk som forældremyndighedsindehaver.
Såfremt Familieretshuset træffer afgørelse om forældremyndighed, registrerer Familieretshuset det i CPR, mens kommunen indberetter ændring af forældremyndighed, der sker ved dom eller kendelse, på grundlag af meddelelse herom fra retten.
Kommunen skal endvidere til CPR indberette bortfald af midlertidig forældremyndighed, såfremt både de(n) hidtidige og de(n) midlertidige forældremyndighedsindehaver(e) over for kommunen har erklæret sig indforståede hermed.
Der henvises til CPR-kontorets meddelelse om registrering af forældremyndighed og separation i CPR.
Meddelelsen findes på CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk.
Herudover skal kommunen ved enhver registrering af indrejse, herunder genindrejse, af et barn fra udlandet registrere oplysninger om forældremyndighed i CPR.
Der henvises til vejledningens bilag 1, afsnit 5.6.4.
Eventuel ændring af forældremyndighed, der foretages i udlandet, registreres ikke automatisk i CPR.
En registreret oplysning om forældremyndighed i CPR kan således være forældet eller mangelfuld.
Afslutningsvist bemærkes, at det ikke i CPR registreres, om et barn er undergivet fælles forældremyndighed.
Det registreres alene, hvem der har forældremyndighed over barnet på baggrund af de oplysninger, der kan fremskaffes på registreringstidspunktet.
Dette indebærer bl.a., at selvom et barn er undergivet fælles forældremyndighed, og kun den ene forælder indrejser med barnet, og i den forbindelse oplyser og dokumenterer at have forældremyndighed over barnet uden at oplyse om den anden forældremyndighedsindehaver, registreres det i CPR kun, at den herboende har forældremyndighed over barnet.
Selvom en herboende forælder, registreres som forældremyndighedsindehaver til barnet, kan barnet således muligvis være undergivet fælles forældremyndighed, hvor den anden forældremyndighedsindehaver ikke er bopælsregistreret i CPR.
2.2.7.
Civilstandsoplysninger
Som angivet i CPR-lovens bilag 1, nr. 8, registreres der blandt civilstandsoplysninger tillige oplysning om
separation.
Registrering af separation i CPR blev påbegyndt den 27. maj 2004.
Registrering af separation sker ved elektronisk ajourføring af CPR direkte af Familieretshuset.
Dog skal kommunen til CPR indberette separation, der sker ved dom, på grundlag af meddelelse herom fra retten.
Der henvises til CPR-kontorets meddelelse om registrering af forældremyndighed og separation i CPR.
Meddelelsen findes på CPR-kontorets hjemmeside
www.cpr.dk.
Kommunen skal endvidere til CPR indberette bortfald af separation, hvis begge parter ved deres personlige underskrift over for kommunen har erklæret, at de har fortsat eller genoptaget samlivet, og at deres separation derfor er bortfaldet.
Dette kan f.eks. ske ved underskrift på blanketten »Erklæring om bortfald af separation«, som kan udskrives af den registrerende kommune fra CPR-systemet.
Hvis en separation er registreret i CPR, men ægteparret har besluttet at genoptage parforholdet, således at separationen er bortfaldet, er ægteparret dog ikke forpligtet til at afgive en erklæring herom over for kommunen.
En separation kan således være bortfaldet, uden at dette er registreret i CPR.
Herudover kan en separation foretaget i Danmark og registreret i CPR være ændret i udlandet, uden at dette er registreret i CPR.
For så vidt angår registrering af separation i udlandet henvises til vejledningens bilag 1, afsnit 5.4.4.
Det skal derfor understreges, at en registreret oplysning om separation i CPR kan være forældet eller mangelfuld.
Hvis det er relevant for sagsbehandlingen for en myndighed at få fastlagt, om et par fortsat er separeret, f.eks. ved en kommunes vurdering af tildeling af ydelser, skal myndigheden således selv undersøge og vurdere, om separationen er bortfaldet.
I forbindelse med en eventuel klage over en afgørelse over f.eks. tildelingen af ydelser, vil klageinstansen på samme måde skulle tage stilling til spørgsmålet om bortfald af separation som en del af afgørelsen.
Dette kan dog ikke i sig selv medføre en ændret registrering i CPR.
Ved tvivl om bortfald af en separation kan der eventuelt rettes henvendelse til Familieretshuset med henblik på generel vejledning.
Hvis en myndighed, der har kompetencen til at meddele separation eller skilsmisse, konstaterer, at en separation er bortfaldet, bør den sørge for, at dette bliver registreret i CPR.
Det betyder eksempelvis, at Familieretshuset eller familieretten skal sørge for registrering af bortfald af separationen, hvis Familieretshuset eller familieretten som led i behandlingen af f.eks. en skilsmissesag konstaterer, at separationen er bortfaldet.
2.2.8.
Kommunale forhold
Der henvises herom til CPR-lovens bilag 1, nr. 12.
2.2.9.
Kommunale notater
For personer registreret i CPR kan der til brug for kommunen og Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor ske registrering i nogle særlige felter: folkeregisternotater.
Notat 1, 2 og 5-24 kan benyttes både af personens bopælskommune og andre kommuner efter disses behov og ønsker.
Der kan f.eks. registreres oplysning om, at kommunen ikke kender en persons opholdssted og derfor har anmodet politiet om at eftersøge den pågældende.
Disse notater kan benyttes af enhver kommune for personer, der er registreret i CPR, det vil sige både personer med bopæl her i landet, udrejste, forsvundne og døde.
Notat 3 og 4 benyttes af kommunerne til oplysning om indsættelse eller anbringelse i en af kriminalforsorgens institutioner med angivelse af institutionens navn og eventuel adresse.
Oplysninger herom skal slettes, så snart de ikke er aktuelle.
Der må i notat 1, 2 og 5-24 kun registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelse af kommunens opgaver efter CPR-lovgivningen, og det skal i øvrigt sikres, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger.
Kommunerne skal herunder være opmærksomme på, at der kun registreres faktiske oplysninger og ikke subjektive oplysninger, samt at borgerne ved en anmodning om indsigt i de oplysninger, der er registreret i CPR (registerindsigt), får adgang til at se, hvad der er registreret i »Kommunale notater«.
2.2.10.
Under værgemål
Værgemål efter værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021 med senere ændring, registreres kun i CPR, herunder med oplysninger om værgen, når der er tale om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. CPR-lovens bilag 1, nr. 16.
Den 1. januar 2019 trådte en ændring af værgemålsloven i kraft, hvorved der blev indført mulighed for
delvis
fratagelse af en persons retlige handleevne, hvilket bl.a. indebærer, at vedkommende person bevarer valgretten til folketingsvalg og derfor kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.
Oplysning om, hvorvidt en person er undergivet delvis eller fuld fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. eller 2. pkt. registreres i CPR og kan videregives til offentlige myndigheder og private virksomheder.
Det bemærkes, at omfanget af en delvis fratagelse (hvilke dispositioner over bestemte aktiver og anliggender fratagelsen vedrører) vil fremgå af registreringen i tinglysningssystemet, men ikke af CPR.
Alle personer, der pr. den 1. januar 2019 var registreret med værgemål i CPR, blev med virkning fra den 1. januar 2019 registreret med fuld fratagelse af den retlige handleevne efter CPR-lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., idet værgemålets virkningsdato ikke derved blev ændret.
Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne tinglyses, jf. værgemålslovens § 6, stk. 3.
Kapitel 3
Kommunens folkeregistrering (Bopælsregistrering)
3.1.
Kommunens ansvar for bopælsregistreringen
Det skal indledningsvist bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet alene yder telefonisk generel vejledning om behandlingen af bopælssager samt forståelsen af CPR-lovgivningen, og at ministeriet i den forbindelse
aldrig
kan tage stilling til konkrete bopælssager, da borgerne derved berøves deres mulighed for at få afprøvet deres sag i to administrative instanser.
Et af formålene med CPR-loven er at sikre, at enhver bopælsregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, jf. lovens § 1, nr. 3.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne behandlingen af flytteanmeldelser og skal i den forbindelse sikre, at der ikke sker registrering i CPR af en anmeldt flytning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er korrekt.
Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbestemt grundlag er forpligtede til at varetage både en forebyggende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
Med virkning fra den 1. juni 2023 er denne ulovbestemte forpligtelse blevet lovfæstet i CPR-lovens § 10 a, hvorefter kommunen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.
Bestemmelsen er således ikke udtryk for en ændring af gældende ret, men alene en lovfæstelse af den allerede gældende retstilstand.
Kommunerne skal således fortsat under hensyn til det kommunale selvstyre tilrettelægge opgaven med at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats, idet kommunerne dog er underlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af opgaven, som har til formål at sikre, at CPR vedvarende er korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af personer.
En kommune skal således sikre, at der er både de tilstrækkelige og fornødne ressourcer til at varetage opgaven med behandlingen af flytteanmeldelser.
Der skal endvidere tilrettelægges sagsgange og procedurer, der sikrer, at kommunen i så høj grad som muligt bliver opmærksom på, om der er forhold, der generelt medfører tvivl om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt og derfor ikke må registreres i CPR uden yderligere oplysning af sagen.
I et brev af 23. april 2019 til alle landets borgmestre fra den daværende økonomi- og indenrigsminister indskærpede ministeren kommunernes forpligtelse til i tilrettelæggelsen af den forebyggende og kontrollerende indsats i forhold til at sikre korrekte bopælsregistreringer i CPR at have fokus på typer af sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til formodninger om fejlregistreringer.
Det blev i brevet bl.a. tilkendegivet, at en acceptabel, løbende kontrolindsats efter det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattelse vil indebære, at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt angår udenlandske studerende og arbejdstagere, som erfaringsmæssigt ofte giver anledning til fejlregistreringer.
For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kommunerne således tilrettelægge sagsgange og procedurer, der sikrer, at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksomme på, om der er forhold, der generelt giver en sådan tvivl om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal undersøges nærmere før kommunens accept heraf.
Indenlandske flytninger og anmeldelse af udrejse anmeldes som udgangspunkt digitalt af borgerne og behandles af hovedparten af kommunerne i den kommunale digitale flytteløsning, hvor nogle af de anmeldte flytninger på baggrund af kommunens fastsatte kriterier herom umiddelbart registreres i CPR uden manuel sagsbehandling.
Enhver registrering af en anmeldt flytning i CPR er imidlertid en forvaltningsretlig afgørelse, hvorved kommunen har truffet afgørelse om at acceptere den anmeldte flytning, også uanset at den anmeldte flytning ikke er blevet undergivet manuel sagsbehandling.
En kommune opfylder således efter ministeriets opfattelse ikke forpligtelsen til en generel forebyggende kontrol, hvis kommunens system til behandlingen af flytteanmeldelser er indrettet således, at alle anmeldte flytninger uden videre accepteres af kommunen og dermed registreres i CPR.
Til brug for den forebyggende kontrol skal kommunerne således f.eks. i den kommunale digitale flytteløsning opsætte kriterier for, hvornår en anmeldt flytning på baggrund af kommunens generelle erfaringer m.v. skal udtages til nærmere sagsbehandling.
Det kunne f.eks. være det forhold, at der i forvejen er tilmeldt så mange andre personer på adressen, at det skaber tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er korrekt, at der anmeldes flytning til en erhvervsejendom, eller at der anmeldes flytning til en bolig, hvor der løbende er hyppige til- og frameldinger.
Ud over den forebyggende indsats er en kommune forpligtet til at varetage en generel kontrollerende indsats på områder, som kommunen erfaringsmæssigt ved kan give anledning til formodninger om ukorrekte bopælsregistreringer i CPR.
Som eksempler herpå kan nævnes en generel kontrol med, at udenlandske studerende og arbejdstagere på korterevarende ophold her i landet bliver registreret som udrejst i CPR henholdsvis kontrol af, om personer er berettigede til at være registreret med bopæl i deres sommerhus hele året.
Kommunalbestyrelserne skal således sikre, at der er både de tilstrækkelige og fornødne ressourcer til at varetage opgaven med behandlingen af flytteanmeldelser.
Der skal endvidere tilrettelægges sagsgange og procedurer, der sikrer, at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksomme på, om der er forhold, der generelt medfører tvivl om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt og derfor ikke må registreres i CPR uden yderligere oplysning af sagen.
En anden form for forebyggende indsats kan være information om reglerne for registrering af udrejse og pligten til anmeldelse heraf inden udrejsen, allerede når kommunen i forbindelse med en persons anmeldelse af indrejse er i kontakt med den pågældende person, og denne oplyser alene at skulle opholde sig her i landet i en kortere periode.
Herudover kan kommunen i forbindelse med registrering af indrejse benytte sig af CPR-lovgivningens muligheder for at registrere en fremtidig udrejse.
Der henvises nærmere herom til afsnit 6.5.
3.2.
Bopælsregistreringens grundlæggende principper
Hovedformålet med kommunernes registrering af en persons adresse i CPR er som anført at sikre, at enhver bopælsregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, jf. CPR-lovens § 1, nr. 3.
At det pågældende sted eventuelt ikke er et sted, hvor det er lovligt at bo – i vinterhalvåret eller overhovedet – er som udgangspunkt uden betydning for registreringen, hvis personen rent faktisk bor der.
Der tages efter CPR-loven ikke hensyn til de retsvirkninger, som anden lovgivning tillægger registreringen af en persons bopæl i CPR.
Hvis der i anden lovgivning knyttes umiddelbare retsvirkninger til bopælsregistreringen, forudsættes det, at dette sker ud fra en viden om bopælsregistreringens principper.
Inden for en lang række lovområder (skattelovgivning, sociallovgivning m.v.) skal der foretages en særskilt bedømmelse om bopælsspørgsmål i sagerne uafhængig af registreringen i CPR.
På det sociale område foretages således f.eks. en vurdering af, hvilken kommune der er handlekommune og dermed har pligt til at yde en borger hjælp efter den sociale lovgivning.
I denne bedømmelse indgår andre kriterier end selve bopælsregistreringen.
Registreringen i CPR er dog ved disse afgørelser normalt tillagt stor betydning.
Det er derfor vigtigt at understrege, at bopælsregistreringen altid alene skal ske ud fra CPR-lovens regler om bopælsregistrering i CPR.
De retningslinjer, som er optaget i nærværende vejledning, er ikke udtømmende.
Andre forhold end dem, som er omtalt i vejledningen, kan således i en konkret sag tillægges betydning ved bopælsregistreringen af en person i CPR.
Principperne for bopælsregistrering er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registreres på sin bopæl.
Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste opholdssted.
Hvis en borger hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal den pågældende forblive registreret i sin hidtidige kommune, idet den pågældende dog skal registreres som fraflyttet den hidtidige adresse og på en vejkode i intervallet 9900-9939 (høj vejkode).
I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som »forsvundet«, se nedenfor under afsnit 3.4.
Der gælder særlige regler for børn, jf. CPR-lovens § 8 (afsnit 3.6. nedenfor), personer, som bor på en båd eller anden bevægelig bolig, jf. CPR-lovens § 9 (afsnit 3.7. nedenfor), værnepligtige, jf. CPR-lovens § 14 og folkeregistreringsbekendtgørelsens § 7, samt personer, som er indsat i kriminalforsorgens institutioner, jf. CPR-lovens § 15, og folkeregistreringsbekendtgørelsens §§ 8 og 9.
3.3.
Registrering af vedkommendes bopæl eller faste opholdssted
Fra den 30. september 2018 har bopælsregistreringen i CPR været baseret på adresseoplysninger fra Danmarks Adresseregister (DAR).
Det er kommunerne, der som adressemyndighed administrerer adresserne i DAR, herunder opretter, ændrer og nedlægger vejnavne og adresser i DAR.
Fastsættelsen og registreringen af adresser i DAR sker efter reglerne i adresseloven og adressebekendtgørelsen, der hører under Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, men administreres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Henvendelser vedrørende adresser i DAR skal rettes til den enkelte kommunes adressemyndighed.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er klageinstans i forhold til kommunale afgørelser vedrørende adresser i DAR.
3.3.1.
Bopæl
Bopælen
, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1, er det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele, dvs. der hvor man har sit hjem.
Om stedet efter almindelig sprogbrug kan kaldes en bolig, eller om stedet er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR), er uden betydning, hvis en person benytter stedet som sit hjem.
Sommerhuse, erhvervslejemål, hotelværelser og kolonihavehuse, der anvendes som et hjem, kan således danne grundlag for bopælsregistrering efter lovens § 6, stk. 1.
Campingvogne, både og lignende bevægelige boliger kan ligeledes danne grundlag for registrering, jf. CPR-lovens § 9.
Se nærmere herom nedenfor under afsnit 3.7.
Ved vurderingen af, om et fravær fra bopælen er midlertidigt, eller om man er flyttet, må der ske en vurdering af, om der er hensigt til tilbagevenden til bopælen, f.eks. om der er taget skridt til at afvikle den tidligere bolig.
Herudover er længden af fraværet af betydning, ligesom muligheden for rent faktisk at kunne benytte boligen skal indgå i vurderingen.
Et fravær fra bopælen, mens man er i sommerhus, betragtes efter fast praksis som et midlertidigt fravær, og der skal aldrig ske tilmelding til sommerhuset i sommerperioden.
I øvrigt kan der ikke gives nogen fast tidsgrænse for, hvor langt fraværet fra bopælen kan være, når den pågældende
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
