Beta
RETSINFO 9832/2023
RETSINFO 9832/2023 — Nystiftet fond, vederlagsfri overdragelse uden betaling af henstandssaldo
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Spørgsmål 1 omhandlede, om en påtænkt fond havde et almennyttigt formål.
Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte fond havde et almennyttigt formål.
Spørgsmål 2 omhandlede, om Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit kunne overdrage en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond uden, at dette ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo.
Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet med henvisning til praksis, jf. SKM2021.
70.
SR, at overdragelsen ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo.
I aktieavancebeskatningslovens § 39 A er der oplistet en række hændelser, der indebærer, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen.
Det fremgår bl.a., at dispositioner, der påvirker aktierne i nedadgående retning, kan udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen.
Når Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit overdragede en andel af anparterne i de to datterselskaber, ville værdien af Spørgers holdingselskab i X-land alt andet lige blive påvirket i nedadgående retning, hvorfor den påtænkte disposition ville udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen.
Skatterådet fandt, at en benægtende besvarelse af spørgsmål 2 ikke ville være i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed.
Spørgsmål 3 omhandlede, om Spørgers afdrag på henstandssaldoen kunne overføres til en påtænkt fond, hvis Spørger overdrog aktierne i Spørgers holdingselskab i X-land til en påtænkt fond.
Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at afdrag på en henstandssaldo ikke var omfattet af reglerne om succession i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F.
Når Danmark ikke efter kildeskatteloven havde beskatningsretten til avancer efter Spørgers fraflytning, herunder ifm.
overdragelsen til en fond, men alene kunne kræve afdrag på Spørgers gæld til Danmark, var det Skatterådets opfattelse, at der ikke var nogen aktieavanceskat at succedere i.
Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at Spørger ikke kunne overføre de krav på afdrag på henstandssaldoen, som Spørger personligt skulle betale, til en fond.
Det fremgik bl.a. af lovforarbejderne til L 29 (folketingsåret 2020/2021), at fondens stifterskat opgøres på baggrund af overdragerens aktieavance opgjort på overdragelsestidspunktet, hvor aktierne overdrages til fonden.
Det var Skatterådets opfattelse, at anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F forudsatte, at der opstod en dansk skattepligtig aktieavance på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages til fonden.
Skatterådsmøde 26. september 2023 - SKM2023.
492.
SR
Offentliggøres i redigeret form
Spørgsmål:
1.
Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte fond har et almennyttigt formål?
2.
Kan Skatterådet bekræfte, at H2 ApS vederlagsfrit kan overdrage 25 pct. af anpartskapitalen og flertallet af stemmerne i driftsselskaberne, D1 ApS, og D2 ApS til Fonden i Danmark, uden at det udløser betaling af hele eller dele af henstandssaldoen, der er etableret i forbindelse med Spørgers tilflytning til X-land, såfremt Skatterådets godkendelse til at benytte holdingmodellen i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, opnås?
3.
Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan overdrage 25 pct. af aktierne og 51 pct. af stemmerne i H1 X-land til Fonden i Danmark med den virkning, at den del af avancen på kapitalandelene, der indgår på henstandssaldoen ("stifterskatten") påhviler fonden og dermed fragår i henstandssaldoen uden beskatning hos Spørger personligt?
Svar:
1.
Ja
2.
Nej
3.
Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er bosiddende i X-land og har ved sin fraflytning fået henstand med betaling af exit-skat på Spørgers aktier i H1 X-land.
H1 X-land, der er hjemmehørende i X-land, er det øverste selskab i koncernen.
H2 ApS, er det øverste danske selskab i koncernen.
[…]
H1 X-land er 100 pct. ejet af Spørger, og H2 ApS er 100 pct. ejet af H1 X-land.
Under H2 ApS er der placeret en række operative selskaber i Danmark og i udlandet.
Det drejer sig blandt andet om:
D1 ApS
D2 ApS
[…]
Datterselskaber er i dag ejet x pct. af H2 ApS.
[…]
Der er pt.
ikke kapitalklasser i de danske selskaber.
Som led i den påtænkte fondsetablering påtænkes der indført kapitalklasser i driftsselskaberne.
Selskabskapitalen påtænkes således opdelt i 2 klasser, A og B, der har de samme økonomiske rettigheder, men hvor A anparterne giver 4 stemmer, og B anparterne 1 stemme.
A anparterne vil udgøre 25 pct. af anparterne i hvert af driftsselskaberne, og B anparterne vil udgøre 75 pct. af anparterne i hvert driftsselskab.
Intentionen er i første omgang at indskyde alle A anparterne i D1 ApS og D2 ApS, hvilket vil betyde, at fonden vil komme til at eje 25 pct. af anparterne og flertallet af stemmerettighederne i hvert af de to driftsselskaber.
Kapitalandelene vil blive indskudt af H2 ApS.
H2 ApS vil forventeligt være enekapitalejer i de to selskaber på tidspunktet for indskuddet.
Som led i fondens stiftelse vil fonden også modtage et kontant beløb, således at fonden kan afholde de nødvendige omkostninger til fondens løbende administration m.v.
Baggrunden for Spørgers ønske om at etablere en fond, der fremadrettet kan kontrollere koncernen gennem besiddelse af flertallet af stemmerettighederne i koncernen skal ses i sammenhæng med koncernens aktiviteter, der er at […].
Spørger er blevet mere og mere sikker på, at det rigtige ejerskab til en koncern med denne type aktiviteter vil være gennem en almennyttig erhvervsdrivende fond.
Spørger ønsker nu at benytte holdingmodellen i ligningslovens § 16 A til at stifte en almennyttig fond på samme skattemæssige vilkår, som hvis Spørger var bosiddende i Danmark (spm.
2).
I første omgang skal fonden alene have et ejerskab til D1 ApS og D2 ApS.
Herudover ønsker Spørger, at Fonden, så snart driften er veletableret, skal have en ejerandel i
samtlige
aktiviteter under H1 X-land.
Det forventes derfor, at Spørger personligt vil foretage en overdragelse af kapitalandele i H1 X-land cirka et år efter fondens stiftelse.
Til brug for denne efterfølgende overdragelse planlægger Spørger at benytte successionsmodellen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B - 35 F (spm.
3).
Spørger har tidligere indhentet bindende svar vedrørende etablering af en fond ved indskud af kapitalandele i de enkelte underliggende selskaber, jf. svar på spørgsmål 2 i bindende svar af […].
Dette spørgsmål blev imidlertid afvist og er dermed ikke materielt behandlet af Skatterådet.
Endvidere var lov nr. 1836 af 8. december 2020, hvorved den såkaldte holdingmodel blev indskrevet i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, ikke gennemført.
Det lå derfor ikke helt fast, hvilket formål fonden skulle have, og det blev derfor ikke lagt til grund for besvarelsen, at formålet skulle være fuldt ud almennyttigt.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgers forslag til svar
Ad spm.
1.
Ja
Ad spm.
2.
Ja
Ad spm.
3.
Ja.
Ad spm 1.
Kan det bekræftes, at den påtænkte fond, Fonden, har et almennyttigt formål?
Udkast til vedtægter for Fonden er forelagt.
Særligt følgende bestemmelser har relevans for anmodningen om bindende svar:
§ 1, stk. 2
"Fonden er en erhvervsdrivende fond."
§ 1, stk. 3 Fondens forhold til stifteren
"Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen.
Fondens midler - såvel dens formue som udbytte - kan ikke på noget tidspunkt, ej heller ved opløsning af Fonden, udbetales eller tilbagebetales til stifter, ej heller som lån til det stiftende selskab eller til aktionærer i dette selskab og deres descendenter samt aktionærers og descendenters samlevende, efterlevende og tidligere ægtefæller/samlevere."
§ 3 Formål
"Stk. 1.
Fondens formål er at […].
Fonden varetager dette formål ved at støtte […].
Fonden skal som led i varetagelsen af formålet være en stabil kontrollerende ejer i koncernen, således at koncernen til stadighed skal holde sig likvid og velkonsolideret, ligesom fonden som ejer skal sikre, at koncernen også på den lange bane kan udvikle sig og være karakteriseret ved ordentlighed, innovation og fremsyn.
Stk. 2.
Der kan ikke ydes støtte til enkeltpersoner til […]
§ 5 Fondens bestyrelse
"Stk. 1.
Fonden ledes af en bestyrelse, som består af [3-5] vedtægtsudpegede medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges ved selvsupplering, idet fondens stifter dog har ret til at være bestyrelsesmedlem i fonden, så længe den pågældende måtte ønske det.
Fondens første bestyrelse består af følgende [3] personer:
[Spørger]
[●]
og
[●]
(…)
Stk. 8.
Medlemmer af bestyrelsen kan modtage et årligt vederlag.
Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens og koncernens økonomiske stilling.
Det årlige vederlag fastsættes af bestyrelsen på årsmødet, jf. § 6, stk. 4."
Det kan lægges til grund, at de to øvrige bestyrelsesmedlemmer vil være eksterne og ikke i familie med stifter.
§ 13 Opløsning
"Stk. 1.
Beslutning om opløsning af fonden kræver bestyrelsesmedlemmernes enighed.
Beslutning om opløsning kræver derudover i nødvendigt omfang efter den til enhver tid gældende lovgivning fondsmyndighedens og eventuelt Civilstyrelsens samtykke.
Stk. 2.
I tilfælde af fondens opløsning kan fondens midler alene anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i vedtægternes § 3, herunder ved overførelse af fondens midler til en eller flere nye eller eksisterende fonde med tilsvarende formål."
Begreberne almennyttige og almenvelgørende
Begreberne almennyttig og almenvelgørende administreres i skatteretten i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, boafgiftslovens § 3, stk. 2, og selskabsskattelovens § 3, stk. 2.
For at et formål kan anses for
almennyttigt
eller
almenvelgørende
kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af
et objektivt præg
.
Formålet skal desuden komme
en vis videre kreds
til gode.
Almennyttige formål
foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.
Blandt sådanne almennyttige formål nævnes i Den juridiske vejledning 2023-1 C.
D.
9.9.1.3.
:
"sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed."
For at et formål anses som
almenvelgørende,
er det en forudsætning, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.
Fondens uddelingsformål er
ikke geografisk afgrænset
, og en
videre kreds
kan komme i betragtning.
Uddelingerne kan kun ske til formål, der ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttige, idet […] og forskning […] er klare eksempler på formål, der ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse må karakteriseres som
almennyttige
(humanitære, sygdomsbekæmpende og videnskabelige formål).
[…]
Uddelingerne kan ikke ske til
almenvelgørende
formål i form af støtte til personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder.
Som det fremgår af § 13 i udkastet til vedtægt for Fonden, er det endvidere sikret, at Fondens midler også i tilfælde af Fondens opløsning kun kan uddeles til almennyttige formål, som er i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse.
Det er således efter Spørgers opfattelse utvivlsomt, at Fonden har et 100 pct. almennyttigt formål.
Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.
Spm 2.
Kan det bekræftes, at H2 ApS vederlagsfrit kan overdrage 25 pct. af anpartskapitalen og flertallet af stemmerne i driftsselskaberne, D1 ApS og D2 ApS til Fonden i Danmark, uden at det udløser betaling af hele eller dele af henstandssaldoen, der er etableret i forbindelse med Spørgers tilflytning til X-land, såfremt Skatterådets godkendelse til at benytte holdingmodellen i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, opnås?
Ved lov nr. 1836 af 8. december 2020 blev den såkaldte "holdingmodel", hvorefter et selskab kan gaveoverdrage aktier til en almennyttig eller almenvelgørende fond, uden at aktionærerne udlodningsbeskattes af værdien heraf, indsat i ligningsloven, idet der skal søges om tilladelse fra Skatterådet til at benytte modellen.
Når betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, er opfyldt, er der et retskrav på at få tilladelsen.
De betingelser, der skal opfyldes, når der er tale om overdragelse til en dansk fond, er følgende:
1.
Der skal være tale om hel eller delvis
vederlagsfri overdragelse af aktier
(kapitalandele) i et selskab til fonden.
2.
Fonden skal have et
almennyttigt eller almenvelgørende
formål.
3.
Gaven fra selskabet skal ydes i
aktionærens ideelle interesse
, ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.
Hvis det er aktionærens
ideelle
interesse, der tilgodeses ved holdingselskabets donation, skal der søges om tilladelse til, at der ikke skal ske udlodningsbeskatning ved en gennemførelse af den påtænkte fondsstiftelse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Der er derfor samtidig hermed søgt om tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Alle tre betingelser vil blive gennemgået i ansøgningen om tilladelse.
Betingelse nr. 3 har imidlertid betydning for begrundelsen for spørgsmål 2 - og vil derfor også blive kommenteret her.
I forhold til betingelse nr. 3 er det afgørende, at den interesse, der tilgodeses ved holdingselskabets donation, er aktionærens
ideelle interesse
i modsætning til aktionærens
personlige eller økonomiske interesse
.
Hvis det er aktionærens
personlige eller økonomiske interesse
, der varetages, vil en gennemførelse af den påtænkte fondsstiftelse udløse en udbyttebeskatning af Spørger personligt som maskeret udbytte.
I det følgende forudsætter Spørgers repræsentant, at Skatterådet giver tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
I så fald kan det lægges til grund i nærværende sag, at den påtænkte fondsstiftelse klart sker i Spørgers
ideelle interesse
.
Når holdingmodellen anvendes, og et holdingselskab som i dette tilfælde overdrager 25 pct. af anparterne i de underliggende driftsselskaber til en almennyttig fond, vil Spørgers aktier i H1 X-land, der ejer anparterne i holdingselskabet (H2 ApS), alt andet lige falde med værdien af de anparter, som holdingselskabet har overdraget til fonden.
Det vil som udgangspunkt udløse udbyttebeskatning af værdifaldet, men når Skatterådet giver tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, anses værdifaldet ikke som en (maskeret) udlodning til personaktionæren i H1 X-land.
Det er hele meningen med holdingmodellen og skal ses i lyset af kravet om, at overdragelsen sker til en
almennyttig
eller
almenvelgørende
fond.
At værdifaldet som udgangspunkt beskattes som maskeret udbytte fremgår klart af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 (Lovforslag nr. 29, fremsat den 7. oktober 2020, Specielle bemærkninger til forslagets § 5, nr. 1), hvoraf følgende fremgår:
"En aktionær kan lade et selskab give gaver til en fond, herunder vederlagsfrit overdrage aktier i et datterselskab.
Har aktionæren en personlig eller økonomisk interesse i overdragelsen, kan beløbet efter en konkret vurdering anses for at have passeret aktionærens økonomi, og aktionæren vil i så fald blive udlodningsbeskattet af beløbet (maskeret udlodning)"
(Spørgers repræsentants understregning).
Spørger er som nævnt bosat i X-land og der hviler en fraflytterskat (exit-skat) på aktierne i H1 X-land, idet Spørger ved fraflytningen har fået henstand med betaling af exit-skatten.
Det er derfor nødvendigt at vurdere holdingmodellens anvendelse i relation til henstandssaldoen.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 skal urealiserede avancer på aktier/anparter beskattes ved fraflytning.
Skatten opgøres som forskellen mellem aktiernes anskaffelsessum og handelsværdien ved fraflytning.
En person kan dog efter aktieavancebeskatningslovens § 39 få henstand med betaling af den beregnede skat.
I så fald skal der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier/anparter, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet (den såkaldte henstandssaldo).
Henstandssaldoen forfalder helt eller delvist til betaling i følgende fire situationer:
1.
Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten (her H1 X-land), jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2-4.
2.
Ved modtagelse af udbytte af aktier, der indgår på beholdningsoversigten (her H1 X-land), jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.
3.
Ved andre udlodninger eller dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, jf. aktieavancebeskatningslovens 39 A, stk. 6.
Dette gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner,
der må antages at være i den pågældendes interesse.
4.
Ved modtagelse af lån m.v. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7.
Den foreliggende disposition, hvorefter H2 ApS overdrager en del af anparterne i datterselskaberne til Fonden, er ikke omfattet af situationerne 1 og 4.
Disse situationer omtales derfor ikke nærmere.
Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, henregnes til udbytte:
"Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse."
Selv om personaktionæren ikke får penge ud af holdingselskabet (H2 ApS), definerer ligningsloven det værdifald på aktierne eller anparterne i det selskab, der yder gaven til fonden, som
udbytte
.
Personaktionæren (Spørger) modtager dermed principielt udbytte fra H2 ApS ved holdingselskabets donation til fonden, jf. situation 2 (aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5).
Efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, skal der beregnes skat af udbytte af de aktier, der indgår på beholdningsoversigten.
I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark.
På grund af reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal udbyttet imidlertid ikke beskattes, når Skatterådet har givet tilladelse til anvendelse af holdingmodellen.
Den beregnede danske skat er dermed 0 kr., da der ikke skal betales skat af et skattefrit beløb.
De faktisk betalte skatter er ligeledes 0 kr.
Der forfalder derfor intet beløb af henstandssaldoen til betaling.
Dette understøttes af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2 i forarbejderne (Lovforslag nr. 187, fremsat 30. maj 2008) til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, hvoraf følgende fremgår:
"Ved afståelse med gevinst af aktier, der indgår på beholdningsoversigten,
og som beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt
, forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og de faktisk betalte skatter.
Realiseres f.eks. en gevinst på 60.000 kr., hvor den danske skat ville have været på 18.795 kr., mens der rent faktisk betales en udenlandsk skat på 4.200 kr., forfalder 14.595 kr. af henstandsbeløbet.
(…)
Ved modtagelse af
udbytter, der beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt,
gælder det tilsvarende princip som ved afståelse af aktier med gevinst.
Det vil sige, at der forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og den faktisk betalte skat i form af indeholdte danske kildeskatter og anden dansk og udenlandsk skat.
Også ved afståelse af aktier til det udstedende selskab, dvs. ved aktieafståelser, som ved dansk skattepligt ville havde været omfattet af ligningslovens § 16 B, forfalder en del af henstandsbeløbet,
hvis beskatningen er lavere end den ville have været under dansk skattepligt
." (Spørgers repræsentants understregninger).
Forarbejderne forudsætter således klart, at udbyttet er beskattet lavere, end det ville have været under dansk skattepligt.
Det er imidlertid ikke tilfældet, når udbyttet efter dansk ret er skattefrit.
Det må herefter undersøges, om den påtænkte disposition vil være omfattet af situation 3 i oplistningen ovenfor om "andre udlodninger".
Forarbejderne (Lovforslag nr. 187, fremsat 30. maj 2008) til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, anfører følgende:
"Til stk. 6
Det foreslås, at visse udlodninger og dispositioner, der foretages af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, indebærer, at en del af henstandsbeløbet forfalder til betaling.
Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der er direkte rettet mod personen selv eller som må antages at være sket i den pågældendes interesse.
Kriteriet er, at udlodningen eller dispositioner skal have en sådan karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning.
Det er ikke et krav, at der kan påvises et faktisk kursfald.
Der kan f.eks. være tale om tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til favørkurs.
Som et eksempel på andre dispositioner kan nævnes eftergivelse af gæld.
Ud over at dispositionen skal kunne påvirke aktiernes kursværdi, betyder kravet om, at den skal være sket i den pågældendes interesse, at der direkte eller indirekte skal være tilflydt personen en økonomisk værdi.
Dette ligger også i begrundelsen for, at disse udlodninger og dispositioner medfører forfald af henstandsbeløbet, nemlig at personen har likviditet til at betale af på henstanden.
Som et eksempel på en disposition, der falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, kan nævnes den situation, hvor afskedigelse af selskabets direktør fører til et kursfald på selskabets aktier."
Det fremgår således klart af forarbejderne, at det ikke er ethvert værdifald på aktierne/anparterne, der skal beskattes.
Der skal være tale om, at værdifaldet er sket "
i den pågældendes interesse
".
Kravet om, at værdifaldet skal være sket i den pågældendes interesse, betyder ifølge forarbejderne,
"at der direkte eller indirekte skal være tilflydt personen en økonomisk værdi
".
Når værdifaldet skyldes, at holdingselskabet har givet en donation til en almennyttig fond, er værdifaldet netop ikke sket i personaktionærens personlige eller økonomiske interesse, men i personens
ideelle interesse
, idet det som nævnt, er en betingelse for at opnå Skatterådets tilladelse.
Det er derfor udelukket, at der skulle være
tilflydt Spørger en økonomisk værdi
, som det er et krav efter forarbejderne for at beskatte henstandssaldoen ved værdifald på anparterne, når vel at mærke Skatterådet har givet tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Værdifaldet kan dermed ikke udløse beskatning af henstandssaldoen.
Endelig skal det understreges, at en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark,
i nøjagtig samme situation
vil blive fritaget for beskatning af udbytte svarende til det værdifald på holdingselskabets aktier eller anparter, som holdingselskabets donation til en almennyttig fond bevirker, når Skatterådet giver tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Hvis en person, der er bosat i et EU eller EØS land (som X-land), ikke kan opnå samme skattefrihed under samme betingelser, vil der være tale om en klar og direkte diskrimination i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed (for kapital og personer).
Det er af disse årsager Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.
Spørgers repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende om spørgsmål 2:
Angående spørgsmål 2
har Spørgers repræsentant følgende kommentarer:
Skattestyrelsen begrunder sin benægtende indstilling med, at
1) der ikke i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, eller i forarbejderne hertil ses at skulle skelnes mellem økonomisk, personlig eller ideel interesse, og at der er tale om "andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse",
2) det fremgår af afsnit 2.2. i L 187, folketingsåret 2007/08 (2. samling), at henstandssaldoen forfalder, selv om udlodningen eller dispositionen ikke ville have været skattepligtig efter danske regler, således at det ikke er en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen, at den pågældende disposition udløser skat i Danmark,
3) det er dispositionens påvirkning af aktiernes kursværdi i nedadgående retning, der udløser betaling af afdrag på henstandssaldoen,
4) at muligheden for i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, at opnå, at værdien af en gave ved vederlagsfri overdragelse af aktier er ens for personer, der ikke er skattepligtige til Danmark og fuldt skattepligtige personer,
5) der er tale om afdrag på en gæld til Danmark på en allerede opgjort avance.
Spørgers repræsentant er ikke enig i disse argumenter.
Ad punkt 1 og 3
Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, som er gengivet ordret ovenfor, at udover at dispositionen skal kunne påvirke aktiernes kursværdi, betyder kravet om, at den skal være sket i den pågældendes interesse, at
der direkte eller indirekte skal være tilflydt personen en økonomisk værdi
.
Dette ligger også i begrundelsen for, at disse udlodninger og dispositioner medfører forfald af henstandsbeløbet,
nemlig at personen har likviditet til at betale af på henstanden
(Spørgers repræsentants understregninger).
Når det indstilles godkendt i den samtidigt indsendte anmodning herom, at der gives tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, er der enighed om, at gaven ikke gives i Spørgers økonomiske interesse, men udelukkende i Spørgers ideelle interesse i at donere aktier til den påtænkte fond.
På baggrund af forarbejdernes direkte omtale af, at der skal være tilflydt personen en økonomisk værdi, er det uforklarligt, at Skattestyrelsen hævder, at forarbejderne ikke sondrer mellem økonomiske og ideelle interesser.
Gavens værdi påvirker naturligvis - alt andet lige - koncernens værdi i nedadgående retning, men værdifaldet passerer ikke Spørgers formuesfære, men sker alene til en almennyttig fond i Spørgers ideelle interesse.
Spørger modtager derfor ikke likviditet til at betale af på henstanden.
Generelt ad punkt 2 og 4-5
Forarbejderne anfører følgende i de almindelige bemærkninger, punkt 2.2. i L 187, folketingsåret 2007/08 (2. samling) (uddrag):
"Personen kan vælge at betale fraflytterskatten, men udgangspunktet vil være, at der gives henstand med betalingen.
(…)
For personer, der har fået henstand, foreslås en større ændring af reglerne.
(…)
Efter forslaget skal personer, der får henstand, udarbejde en beholdningsoversigt, dvs. en oversigt over de aktier, som vedkommende ejer på fraflytningstidspunktet.
Oversigten skal omfatte alle aktier og ikke kun de aktier, hvor der konkret er beregnet en fraflytterskat.
Bl.a. skal også aktier med tab medtages i oversigten.
Derimod skal aktier, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke indgå.
Beholdningsoversigten består af de aktier, som personen ejer på fraflytningstidspunktet.
(…)
Ved fraflytningen etableres der en henstandssaldo, som SKAT styrer.
Begyndelsessaldoen er den beregnede skat, dvs. henstandsbeløbet.
Henstandsbeløbet forfalder i takt med aktieafståelser og udbytteudlodninger til lav beskatning og ved andre udlodninger og dispositioner, der potentielt kan påvirke aktiernes værdi i nedadgående retning, og endelig ved optagelse af lån i selskabet.
Henstandssaldoen nedsættes i takt med, at de forfaldne beløb betales.
Ved aktieafståelser med tab vil der ligeledes ske en nedsættelse af henstandssaldoen.
Endelig forfalder henstandsbeløbet (den resterende henstandssaldo) ved personens død, idet situationen sidestilles med afståelse af alle aktier.
(…)
Ved afståelse med gevinst af aktier, der indgår på beholdningsoversigten,
og som beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt, forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og de faktisk betalte skatter.
Realiseres f.eks. en gevinst på 60.000 kr., hvor den danske skat ville have været på 18.795 kr., mens der rent faktisk betales en udenlandsk skat på 4.200 kr., forfalder 14.595 kr. af henstandsbeløbet.
Ved afståelse med tab af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, godskrives personen dette tab.
Da henstandsbeløbet er et skattebeløb, sker godskrivningen ved, at der beregnes en skatteværdi af tabet baseret på danske regler - dette gælder både opgørelsen af tabet og satser for beregning af værdien, idet tabet dog maksimalt kan opgøres til forskellen mellem afståelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet.
Et beløb svarende til den beregnede skatteværdi fragår henstandssaldoen.
Hvis personen har fradrag i udlandet for det efter udenlandske regler opgjorte tab, skal skatteværdien af tabet beregnes og et beløb svarende til den opgjorte skatteværdi forfalder til betaling.
Ved betaling nedskrives henstandssaldoen med det betalte beløb.
Eksempel:
Henstandssaldoen 125.000 kr.
Dansk skatteværdi af tab
30.000 kr.
Ny saldo 95.000 kr.
Udenlandsk skatteværdi, der betales
15.000 kr.
Ny saldo
80.000 kr.
Ved modtagelse af udbytter, der beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt, gælder det tilsvarende princip som ved afståelse af aktier med gevinst.
Det vil sige, at der forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og den faktisk betalte skat i form af indeholdte danske kildeskatter og anden dansk og udenlandsk skat.
(…)
Ved modtagelse af andre udlodninger end aktieudbytte og ved foretagelse af andre dispositioner, kan der ligeledes under visse betingelser blive tale om, at en del af henstandsbeløbet forfalder til betaling.
Der skal for det første være tale om udlodninger og dispositioner, der foretages af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten.
For det andet skal udlodningen eller dispositionen have en sådan karakter, at den potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning.
Det er ikke et krav, at der kan påvises et faktisk kursfald.
Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der sker direkte til personen eller som må antages at være foretaget i den pågældendes interesse.
Udlodninger, der vil være omfattet, er f.eks. tildeling af fondsaktier, og tegning af aktier til en lavere kurs end markedskursen
.
Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1,
eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et søsterselskab
(et andet af personen behersket selskab).
Der forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat af udlodningen henholdsvis værdien af dispositionen og den faktisk betalte skat i form af dansk og udenlandsk skat.
Dette gælder også, hvor udlodningen eller dispositionen ikke ville have været skattepligtig efter danske regler.
Endelig forfalder en del af henstandsbeløbet ved modtagelse af lån fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten.
Begrundelsen er, at personen gennem udbetaling af låneprovenuet har modtaget likvider, og dermed har mulighed for at nedbringe henstandsbeløbet.
Der forfalder en så stor del, som svarer til det udbetalte låneprovenu.
Ud over lån til personen selv omfatter bestemmelsen lån til nærtstående og lån til selskaber, hvor personen selv eller nærtstående direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen.
Bestemmelsen omfatter ikke lån fra pengeinstitutter, såfremt personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen i pengeinstituttet.
I de situationer, hvor der skal opgøres et forfaldent henstandsbeløb på basis af forskellen mellem en beregnet dansk skat og den faktisk betalte skat (dansk og udenlandsk skat), skal beregningen ske på grundlag af reglerne for beregning af skat af aktieindkomst.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor der ellers efter danske regler ville have være tale om personlig indkomst eller kapitalindkomst.
Det anses ikke for påkrævet med en fuldstændig nøjagtighed og det er enklere at beregne det danske sammenligningsgrundlag ved anvendelse af reglerne om skat af aktieindkomst.
Når alle de aktier, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, ophører henstandssaldoen.
Dette gælder også i den situation, hvor der stadig er en saldo, dvs. hele henstandsbeløbet er endnu ikke betalt.
Det er dog en forudsætning, at personen ikke har realiserede tab, der kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af.
Dette beror på, at et beløb svarende til skatteværdien af tabet, forfalder til betaling, når det kan udnyttes.
Det er et krav, at personen indgiver en selvangivelse hvert år også for år, hvor der ikke er modtaget lån, udbytter, andre udlodninger m.m. eller er afstået aktier.
Kravet beror på, at SKAT dermed får et redskab til at følge med i, om der er indtrådt begivenheder, som udløser forfald af henstandsbeløbet.
Opfyldes kravet om indgivelse af selvangivelse ikke, anses hele det (resterende) henstandsbeløb for forfalden.
Ved en tilbageflytning til Danmark skal indgangsværdien (handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet) for de i behold værende aktier nedsættes, hvis der på dette tidspunkt fortsat er en henstandssaldo.
Reguleringen sker ved, at saldoen omregnes til indkomstgrundlag baseret på danske regler.
Indgangsværdien nedsættes med et beløb svarende til det beregnede indkomstgrundlag.
Nedsættelsen sker fuldt ud, også selv om dette indebærer, at indgangsværdien (den nye anskaffelsessum) bliver negativ.
Hvis der på tilbageflytningstidspunktet er en aktie i behold, som har en handelsværdi på 15.000 kr. og der er en restsaldo på 3.360 kr. - der repræsenterer et indkomstgrundlag på 12.000 kr., vil indgangsværdien udgøre 3.000 kr." (Spørgers repræsentants understregninger)
Ad punkt 2
Skattestyrelsen henviser som nævnt til, at det fremgår af forarbejdernes pkt. 2.2. i L 187, folketingsåret 2007/08 (2. samling), at henstandssaldoen forfalder, selv om udlodningen eller dispositionen ikke ville have været skattepligtig efter danske regler og dermed ikke udløser dansk skat, jf. følgende afsnit i punkt 2.2.
(Spørgers repræsentants understregninger):
"
Udlodninger, der vil være omfattet er f.eks. tildeling af fondsaktier, og tegning af aktier til en lavere kurs end markedskursen.
Som andre eksempler kan nævnes tegning af aktier til overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1,
eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et søsterselskab
(et andet af personen behersket selskab).
Der forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat af udlodningen henholdsvis værdien af dispositionen og den faktisk betalte skat i form af dansk og udenlandsk skat.
Dette gælder også, hvor udlodningen eller dispositionen ikke ville have været skattepligtig efter danske regler
."
Skattestyrelsen løsriver imidlertid den omtalte sætning fra sammenhængen.
Som det ses af de to fremhævede afsnit, nævnes skattefrie dispositioner som bl.a. tildeling af fondsaktier, eftergivelse af gæld og ydelse af skattefri tilskud til et søsterselskab.
Det er dispositioner, som ikke udløser skat i Danmark, men som er dispositioner typisk i hovedaktionærens (den fraflyttedes) økonomiske interesse.
Værdifald på aktierne, som ikke udløser skat i Danmark, medfører pligt til at afdrage henstandssaldoen,
såfremt værdifaldet skyldes dispositioner, der er i hovedaktionærens interesse på en måde, så det skal passere hovedaktionærens økonomi
.
I denne sag sker donationen til en almennyttig fond - ubestridt - ikke i Spørgers økonomiske interesse, og donationen skal dermed ikke passere Spørgers økonomi.
Værdifaldet skal dermed ikke udløse afdrag på henstandssaldoen, jf. vores høringssvar ovenfor vedrørende punkt 1 og 3.
Ad punkt 4
Skattestyrelsen anser mulighederne for skattefrihed ved donation af aktier til en almennyttig fond for at være de samme for personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, som for fuldt skattepligtige til Danmark.
Dette udsagn er ikke korrekt.
Et forenklet eksempel kan illustrere dette:
A er fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden.
B er fraflyttet i år 3 og har opgjort en henstandssaldo ved fraflytning.
I år 1
har begge under fuld dansk skattepligt erhvervet et driftsselskab, henholdsvis C og D, gennem deres respektive holdingselskaber.
Det forudsættes, at værdien af holdingaktierne svarer til værdien af aktieposten i de respektive holdingselskaber.
Anskaffelsessummen for aktierne i C og D er 100 for hvert selskab.
I år 3, hvor begge aktieposters værdi er på 300, fraflytter B til udlandet.
Der bliver ydet henstand, og der opgøres en henstandssaldo på 200 (skatten heraf).
I år 4, hvor begge aktieposters værdi uændret er på 300, overdrager A og B´s holdingselskaber deres respektive aktieposter i C og D til en almennyttig fond.
A´s holdingaktier falder i værdi med donationens værdi på 300.
Det udløser ikke skat for A, fordi Spørger opnår tilladelse efter holdingmodellen i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
B´s holdingaktier falder også i værdi med donationens værdi på 300, men det udløser ifølge Skattestyrelsens indstilling betaling af (skatten) af henstandssaldoen med avancen på 200.
A kan således foretage dispositionen skattefrit, mens samme disposition udløser skat hos B.
B kan imidlertid vælge at flytte tilbage til Danmark, inden Bs holdingselskab donerer sine aktier til den almennyttige fond.
I så fald bliver værdien af holdingaktierne på 300 indgangsværdi ved tilflytningen.
Aktiernes værdi er uændret siden Bs fraflytning, så indgangsværdien skal formindskes med værdien ved fraflytning, så aktiernes regulerede anskaffelsessum ved tilflytning bliver 300 - 200 = 100.
Herved opnår B samme anskaffelsessum for holdingaktierne som A.
Nu kan både A og B´s holdingselskaber donere aktieposten i henholdsvis C og D til en almennyttig fond, hvorved værdien af deres respektive beholdning af holdingaktier falder til 0.
Dette udløser ingen skat hos nogen af dem, da de opnår tilladelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.
Skattestyrelsens fortolkning giver dermed et kraftigt incitament til B til at flytte tilbage til Danmark, inden Bs holdingselskab donerer aktieposten i C til den almennyttige fond.
Kun på denne måde bliver B ligestillet med en fuldt skattepligtig person med nøjagtig samme disposition.
Dette er efter vores opfattelse klart i strid med EU-retten, herunder navnlig reglerne om fri bevægelighed for personer og for kapital.
[…]
Da [Spørger] utvivlsomt er selvstændig via stiftelsen og ledelsen af det af ham kontrollerede selskab, [H1 X-land], kan Spørger påberåbe sig ligebehandlingsprincippet overfor værtslandet (her X-land).
[…]
Retten til fri bevægelig for kapital er fastslået i TEUF artikel 63.
TEUF artikel 63, stk. 1 fastslår, at "inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel
er alle restriktioner for kapitalbevægelser
mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande
forbudt
.
(Spørgers repræsentants understregninger).
Når en fraflyttet dansk statsborger ved donation af selskabsandele til en almennyttig fond, der opfylder de danske regler herfor, skattemæssigt stilles mindre gunstigt end en person, der forsat er fuldt skattepligtig til Danmark, der foretager nøjagtig samme disposition, foreligger der en restriktion for kapitalens fri bevægelighed, jf. f.eks. sag C-318/07, Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid, præmis 39, der vedrørte, hvorvidt en tysk regel, der kun indrømmede skattefradrag for gaver skænket til almennyttige institutioner i Tyskland, udgjorde en krænkelse af kapitalens frie bevægelighed.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en sådan restriktion ikke kan retfærdiggøres med henvisning til TEUF artikel 65, stk. 1, litra a, der giver medlemsstaterne ret til at sondre mellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret.
Det er nemlig en betingelse, at undtagelsesbestemmelserne i TEUF artikel 65, stk. 1 og 2, ikke må udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det følger i den forbindelse af Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid, at den forskellige behandling skal vedrøre situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller at den er berettiget på grund af et tvingende alment hensyn og ikke går videre end nødvendigt for at opfylde dette formål, jf. dommens præmis 41.
En fraflyttet dansk statsborgers donation af selskabsandele i et dansk selskab til en dansk almennyttig fond er helt utvivlsomt objektivt sammenlignelig med den situation, at en herboende dansk statsborger donerer selskabsandele i et dansk selskab til en dansk almennyttig fond.
Det forhold, at der for den fraflyttede danske statsborger er opgjort en henstandssaldo, gør ingen forskel herpå.
Da Skattestyrelsen er enig i, at fonden er en almennyttig fond efter dansk ret, og fordi der er indstillet tilladelse til skattefri overdragelse efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, udgør Skattestyrelsens fortolkning således (tillige) en krænkelse af kapitalens frie bevægelighed i henhold til TEUF artikel 63, stk. 1.
Ad punkt 5
Skattestyrelsen henviser til, at der er tale om afdrag på en gæld til Danmark på en allerede opgjort avance.
Der er imidlertid ikke tale om en endelig gæld til Danmark, idet der er givet henstand.
Når der er givet henstand, bliver henstandssaldoen påvirket af efterfølgende dispositioner.
Sælges aktierne således med tab, mens den fraflyttede er skattepligtig til udlandet, skal henstandssaldoen nedsættes som følge af tabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A og de citerede forarbejder ovenfor.
Ved tilbageflytning til Danmark med aktierne i behold bortfalder den resterende henstandssaldo efter aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 4, og ved senere afståelse af aktierne beskattes al avance, der er optjent i Danmark.
Der er dermed ikke tale om en endeligt opstået gæld til Danmark.
Ad spm.
3.
Kan det bekræftes, at Spørger kan overdrage 25 pct. af aktierne og 51 pct. af stemmerne i H1 X-land til Fonden i Danmark med den virkning, at den del af avancen på kapitalandelene, der indgår på henstandssaldoen ("stifterskatten") påhviler fonden og dermed fragår i henstandssaldoen uden beskatning hos Spørger personligt?
Ved lov nr. 1836 af 8. december 2020 blev den såkaldte successionsmodel gennemført i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F.
Successionsmodellen går kort fortalt ud på, at en fysisk person (stifter af fonden) skal kunne overdrage aktier i aktive driftsselskaber til en erhvervsdrivende fond.
Overdragers ("Stifters") avanceskat opgøres på overdragelsestidspunktet, men den beskattes ikke hos overdrager, men skatteforpligtelsen overgår til fonden.
Den opgjorte stifterskat forfalder til betaling i fonden, efterhånden som fonden modtager udbytter mv. eller ved afståelse af de erhvervede aktier.
Personer bosat i udlandet (her X-land) kan også benytte successionsmodellen enten ved at stifte en dansk fond eller ved at stifte en fond i et andet EU/EØS-land, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 5.
Spørger oplyser, at alle betingelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F vil blive opfyldt.
Der vil således f.eks. være tale om aktiv drift og ikke en pengetank, anparternes værdi vil tilfalde fondens grundkapital, fondens aktivitetsformål vil være at eje og drive den virksomhed, der direkte og indirekte ejes af holdingselskabet, H1 X-land.
Skatterådet kan dermed lægge til grund for besvarelsen, at alle betingelser i de nævnte bestemmelser vil blive opfyldt.
Følgende fremgår af forarbejderne (Lovforslag nr. 29, fremsat 7. oktober 2020, Almindelige bemærkninger, punkt 2.2):
"I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det, at fysiske personer kan overdrage aktier i selskaber, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond,
uden at dette har skattemæssige konsekvenser på overdragelsestidspunktet"
(Spørgers repræsentants understregning).
Det fremgår således klart af forarbejderne, at overdragelse af aktier til en fond
ikke har skattemæssige konsekvenser for overdrager (stifter
), idet stifterskatten jo overtages af fonden og afdrages efter reglerne herom af fonden.
Stifter er dermed - helt i overensstemmelse med lovens bogstav og formål - fritaget for at betale skat af avancen af de aktier, der doneres til fonden.
Det må naturligvis også gælde aktier, hvorpå der hviler exit-skat.
Hvis overdragelse af aktier til en fond skulle udløse beskatning af henstandssaldoen, ville det klart stride imod formålet med successionsmodellen, ligesom det ville indebære en dobbeltbeskatning af aktieavancen, idet samme avance ville blive beskattet både hos stifter (her Spørger) og hos fonden.
Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, om den fraflyttede persons afståelse af aktier på henstandssaldoen må derfor forstås i lyset af den senere gennemførte successionsmodel i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B - 35 F.
Denne forståelse harmonerer også med forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, som klart forudsætter, at der kun kan udløses exit-skat, såfremt avancen i udlandet beskattes lavere end efter dansk beskatning, jf. afsnit 2.2 i forarbejderne (Lovforslag nr. 187, fremsat 30. maj 2008) til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2:
"Ved
afståelse
med gevinst af aktier, der indgår på beholdningsoversigten,
og som beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt
, forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og de faktisk betalte skatter.
Realiseres f.eks. en gevinst på 60.000 kr., hvor den danske skat ville have været på 18.795 kr., mens der rent faktisk betales en udenlandsk skat på 4.200 kr., forfalder 14.595 kr. af henstandsbeløbet" (Spørgers repræsentants understregning).
Endelig bemærkes for en ordens skyld, at en negativ besvarelse også i relation til dette spørgsmål vil indebære en retsstilling, der klart og direkte strider imod EU-Traktatens regler om fri bevægelighed.
Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende.
Spørgers repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende om spørgsmål 3:
Angående spørgsmål 3
har Spørgers repræsentant følgende kommentarer:
Skattestyrelsen begrunder sin benægtende indstilling med, at:
1) Spørgers aktier ikke er omfattet af dansk beskatning, hvorfor Spørger ikke kan benytte successionsmodellen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B - § 35 F
2) beskatning af gevinsten på Spørgers henstandssaldo er realiseret på fraflytningstidspunktet, og der er tale om afdrag på en gæld til Danmark
3) reglerne om afdrag på gæld omfatter ikke personer, hvor gevinst og tab er omfattet af dansk skattepligt
4) det er en betingelse for succession, at der er en dansk skattepligtig avance at succedere i
5) Spørgers situation er ikke sammenlignelig med situationen for en dansk skattepligtig, som ikke har afstået sine aktier og som derfor ikke afbetaler på sin gæld til Danmark.
Ad punkt 1
Spørgers repræsentant er uforstående over for Skattestyrelsens udsagn om, at Spørger ikke skulle være omfattet af successionsmodellen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B - § 35 F.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 7 skal personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, medregne gevinst og tab efter (bl.a.) aktieavancebeskatningslovens kapitel 7 og aktieavancebeskatningslovens §§ 37 - 39 B.
Spørger er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven, og Spørger har en henstandssaldo efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A.
Aktieavancebeskatningslovens § 7 anfører ikke, at der skal være tale om fuld skattepligt for at være omfattet af reglerne om henstandssaldo og succession efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 7.
Det ville heller ikke give mening.
Spørger er derfor klart omfattet af successionsmodellen.
Ad punkt 2
Der henvises til argumentationen ovenfor vedrørende spørgsmål 2, ad punkt 4.
Ad punkt 3-4
Henstandssaldoen er netop udtryk for en dansk avance, hvor en almennyttig fond kan succedere i stifterskatten efter successionsmodellen.
Hvis man anvender eksemplet ovenfor, vil avancen være på 200.
Disse 200 skal overtages af den almennyttige fond som en såkaldt "stifterskat" med 22 pct. af 200 = 44.
Ad punkt 5
Spørgers situation er fuldt sammenlignelig med en fuldt dansk skattepligtig.
Det må bero på en misforståelse, når Skattestyrelsen anfører, at Spørger har afstået sine aktier.
Det har Spørger netop IKKE.
Spørger er fraflyttet med aktierne, som Spørger har i behold, og der er opgjort en henstandssaldo ved fraflytningen, som viser den latente skat af den avance, Spørger har opnået i Danmark, og som derfor kan (men ikke nødvendigvis vil) komme til beskatning til Danmark.
Det er således ikke sikkert, at avancen nogen sinde kommer til beskatning i Danmark, idet Spørger f.eks. kan sælge aktier i udlandet med tab, eller Spørger kan flytte tilbage til Danmark og benytte sig af successionsmodellen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B - § 35F.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at den påtænkte fond har et almennyttigt formål.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, om den pågældende fond kan anses for at have et almennyttigt formål.
Begrebet "almennyttig" dækker over, at der tilgodeses en vis videre kreds af personer, hvis virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig, jf. UfR1999.
213.
H.
Af praksis som gengivet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.
D.
9.9.1.3, følger, at fx sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed vil kunne anses for almennyttige formål.
Det fremgår af udkast til vedtægter, at fondens formål er at […] Fonden varetager dette formål ved at støtte […]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fondens formål er af almennyttig karakter.
Støtte til videnskabelig forskning og udvikling omkring […] må anses for almennyttige formål, der kommer en videre kreds til gode.
Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.
Det bemærkes, at der skal foretages en konkret vurdering af, om de enkelte uddelinger kan anses for almennyttige/almenvelgørende for, at fonden kan foretage fradrag for de enkelte uddelinger.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at H2 ApS vederlagsfrit kan overdrage 25 pct. af anpartskapitalen og flertallet af stemmerne i driftsselskaberne, D1 ApS, og D2 ApS til Fonden i Danmark, uden at det udløser betaling af hele eller dele af henstandssaldoen, der er etableret i forbindelse med Spørgers tilflytning til X-land, såfremt Skatterådets godkendelse til at benytte holdingmodellen i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, opnås.
Begrundelse
Spørgsmålet vedrører, om vederlagsfri overdragelse af anparter i datterselskaber til en påtænkt fond udløser hel eller delvis betaling af Spørgers henstandssaldo.
Det er oplyst, at Spørger er bosiddende i X-land.
Danmark har i forbindelse med Spørgers fraflytning ikke længere beskatningsretten til gevinst eller tab på Spørgers aktier.
Danmark betragter derfor Spørgers aktier som realiseret på fraflytningstidspunktet.
Det er oplyst, at Spørger ved sin fraflytning fra Danmark har fået henstand med betaling af fraflytterskatten på sine aktier i H1 X-land.
Spørger er efter det oplyste hverken fuld skattepligtig til Danmark eller skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er Spørger begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.
Skattestyrelsen indstiller i Spørgers ansøgning om tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, at den ansøgte tilladelse gives, således at overdragelsen af kapitalandelene i datterselskaberne D1 ApS og D2 ApS til den påtænkte fond kan ske uden, at Spørger bliver udbyttebeskattet som maskeret udlodning.
Det skal herefter undersøges, om den vederlagsfri overdragelse af datterselskaber til den påtænkte fond udløser hel eller delvis betaling af Spørgers henstandssaldo til trods for, at Spørger ikke bliver udbyttebeskattet som maskeret udlodning af den vederlagsfri overdragelse.
Når en persons skattepligt til Danmark ophører, skal der opgøres en fraflytterskat på de aktier, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1.
Det fremgår af lovforarbejderne, jf. afsnit 2.2 i L 187, folketingsåret 2007/08 (2. samling), at reglerne er udformet således, at den beregnede skat af gevinst optjent under skattepligt til Danmark i princippet bliver endelig.
Som nævnt anser Danmark Spørgers aktier for afstået i forbindelse med fraflytningen.
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 1, kan en person, som fraflytter Danmark, få henstand med betaling af skat på avancen på de aktier, pågældende person ejede på fraflytningstidspunktet og som i forbindelse med fraflytningen fra Danmark anses for afstået.
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2 og 5, skal der betales af på en henstandssaldo, såfremt de aktier, der indgår på beholdningsoversigten, afstås, eller der modtages udbytte på aktierne, jf. ligningslovens § 16 A.
I nærværende sag er der hverken tale om afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, eller modtagelse af udbytte af de aktier, der indgår på beholdningsoversigten, idet den påtænkte disposition sker længere nede i koncernstrukturen.
Der skal derfor hverken i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2 eller 5, betales af på henstandssaldoen.
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, skal der betales af på en henstandssaldo, hvis en disposition foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning.
Det gælder både ved udlodninger til den person, som har en henstandssaldo på aktierne, og ved andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse.
SKM2021.
70.
SR, omhandlede Holding 1 A/S vederlagsfrie overdragelse af 10 pct. af anparterne i Holding 2 A/S til en påtænkt dansk fond.
Det fremgår af SKM2021.
70.
SR, at dispositionen var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, hvilket indebar, at dispositionen ville udløse hel eller delvis betaling af henstandssaldoen.
I nærværende sag påtænkes det at overdrage 25 pct. af anparterne i to datterselskaber i den koncern, der er omfattet af Spørgers henstandssaldo, til en påtænkt fond.
Uanset at overdragelsen sker vederlagsfrit, anses overdragelsen for en afståelse af anparter fra holdingselskabet, da afståelse af anparter ved gave anses for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 1.
Afståelsessummen skal ansættes til handelsværdien på det tidspunkt, hvor anparterne overdrages fra holdingselskabet til fonden.
Den påtænkte vederlagsfrie overdragelse af 25 pct. af datterselskabsanparterne vil alt andet lige bevirke, at værdien af aktierne i H1 X-land falder, når H1 X-land’s anparter i H2 ApS falder i værdi, som følge af, at H2 ApS vederlagsfrit overdrager 25 pct. af kapitalen i datterselskaberne og flertallet af stemmerne.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dispositionen i nærværende sag er sammenlignelig med dispositionen i SKM2021.
70.
SR.
På baggrund af praksis, jf. SKM2021.
70.
SR, er det Skattestyrelsens opfattelse,
-
at den påtænkte disposition kan anses for at ske i Spørgers interesse, uanset at Spørger ikke selv modtager udlodninger, da det er Spørger, som ønsker at stifte fonden,
-
at der ikke i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, eller i forarbejderne hertil, ses at skulle skelnes mellem økonomisk, personlig eller ideel interesse.
Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er økonomisk og personlig interesse,
-
at der er tale om "andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse", jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6,
-
at det forhold, at datterselskabsanparterne sker til en fond, der anses for almennyttig, ikke vil bevirke, at overdragelsen ikke kan anses for at ske i Spørgers interesse.
I forhold til "andre udlodninger og dispositioner" omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, fremgår det af lovforarbejderne, jf. afsnit 2.2 i L 187, folketingsåret 2007/08 (2. samling), at der forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat af udlodningen henholdsvis værdien af dispositionen og den faktisk betalte skat i form af dansk og udenlandsk skat.
Det fremgår videre af samme afsnit, at dette
også
gælder, hvor udlodningen eller dispositionen ikke ville have været skattepligtig efter danske regler.
Det fremgår således af forarbejderne, at også skattefrie dispositioner, der påvirker værdien af de aktier, der er omfattet af henstandssaldoen, i nedadgående retning, kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6.
Det er således ikke en forudsætning for at være omfattet af den pågældende bestemmelse, at den pågældende disposition udløser skat i Danmark.
Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der derfor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6, betales af på Spørgers henstandssaldo, hvis holdingselskabet vederlagsfrit overdrager datterselskabsanparter til stiftelse af en dansk fond.
Dette gælder uanset, at Skattestyrelsen har indstillet, at der kan gives tilladelse til, at dispositionen kan ske uden, at Spørger bliver udbyttebeskattet som maskeret udlodning.
Det er nemlig dispositionens påvirkning af aktiernes kursværdi i nedadgående retning, der udløser betaling af afdrag på henstandssaldoen.
Spørgers repræsentant har anført, at hvis en person, der er bosat i et EU eller EØS land (som X-land), ikke kan opnå samme skattefrihed under samme betingelser, vil der være tale om klar og direkte diskrimination i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed (for kapital og personer).
Hertil kan Skattestyrelsen oplyse, at muligheden for i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, at opnå at værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, ikke bliver skattepligtig til Danmark, er ens for personer, der er fuldt skattepligtig til Danmark og personer, der alene er begrænset skattepligtig til Danmark.
I begge tilfælde vil en tilladelse indebære, at værdien af gaven ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, herunder den begrænsede skattepligt for personer bosat i et EU eller EØS land.
Endvidere kan Skattestyrelsen oplyse, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A omhandler, hvornår der forfalder afdrag på en gæld til Danmark.
Det er således en afdragsordning på en allerede opgjort avance - ikke en udskydelse af avancebeskatningen eksempelvis som succession.
Reglerne om afdrag på henstandssaldoen gælder i sagens natur ikke for personer, der ejer aktier, hvor der ikke er opgjort gevinst og tab på aktierne, fordi disse fortsat er omfattet af
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
