Beta
RETSINFO 9861/2023
RETSINFO 9861/2023 — Vejledning om gødningsanvendelsesbekendtgørelsen 2023-2024
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Bekendtgørelse nr. 1025 af 30. juni 2023 om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning (gødningsanvendelsesbekendtgørelsen) regulerer jordbrugsvirksomheders anvendelse af især organisk gødning men også andre gødningstyper på arealerne.
Bekendtgørelsen fastsætter regler til beskyttelse af miljøet mod næringsstofpåvirkninger og til beskyttelse af naboer mod gener fra anvendt gødning.
Landbrugsstyrelsen udsteder bekendtgørelsen, og administrationen af bekendtgørelsens regler er fordelt mellem Landbrugsstyrelsen og kommunerne.
Vejledning om gødningsanvendelsesbekendtgørelsen
omfatter bekendtgørelsens kapitler 1, 2, 4 og 5, der overvejende administreres af kommunerne.
Vejledning om bekendtgørelsens kapitel 3 om begrænsninger for tildeling af kvælstof og fosfor, som Landbrugsstyrelsen administrerer, indgår i
Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
og
Vejledning om regler for anvendelse af kvægundtagelsen
.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens anvendelsesområde (§§ 1 og 2)
1.1.
Jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører (§ 1, stk. 1)
1.2.
Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme (§ 1, stk. 2)
1.3.
Genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion (§ 1, stk. 3)
1.4.
Undtagelse i forbindelse med forskningsforsøg (§ 2)
2.
Definitioner i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen (§ 3)
3.
Anvendelse af gødning (§ 4)
3.1.
Udbringning af organisk gødning til afgrøder (§ 4, stk. 1)
3.2 Forbrænding af husdyrgødning (§ 4, stk. 2)
4.
Gener fra udbringning af organisk gødning (§ 5)
5.
Metode til udbringning af flydende husdyrgødning og ammoniakreducerende teknik (§§ 6 og 7)
5.1.
Udbringning med slæbeslange eller slæbesko (§ 6, stk. 1, og 2)
5.2.
Udbringning med nedfældning (§ 6, stk. 1, og 2)
5.3.
Krav om brug af ammoniakreducerende teknik (§ 6, stk. 3, og § 7)
5.3.1.
Nedfældning som ammoniakreducerende teknik
5.3.2.
Forsuring som ammoniakreducerende teknik
5.3.3.
Separering af husdyrgødning
6.
Krav der begrænser ammoniakfordampning fra udbringning af kunstgødning (§ 8)
6.1.
Svovlsur ammoniak (diammoniumsulfat) (§ 8)
6.2.
Kunstgødning med ureabaserede kvælstofforbindelser (§ 8)
7.
Lukkeperioder for udbringning af gødning (§ 9)
7.1.
Lukkeperioder for udbringning af flydende organisk gødning og kvælstofholdig kunstgødning (§ 9, stk. 1-14)
7.1.1.
Frøgræs
7.1.2.
Overvintrende fodergræsmarker, vinterraps og grøngødning før sukkerroer
7.1.3.
Rodfrugtvaskevand og grønsaft
7.1.4.
År med meget nedbør
7.1.5.
Kvælstofholdig kunstgødning
7.1.6.
Flerårige afgrøder
7.1.7.
Ensilagesaft
7.1.8.
Restvand
7.2.
Lukkeperioder for udbringning af fast organisk gødning (§ 9, stk. 15-19)
7.2.1.
Udbringning på særlige arealer
7.2.2.
Spildevandsslam
7.2.3.
Organiske gødninger med et udnyttelseskrav på 90 pct.
8.
Krav om nedbringning af udbragt husdyrgødning (§ 10, stk. 2-7)
8.1.
Fiberfraktioner (§ 10, stk. 2)
8.2.
Husdyrgødning kalket efter Fødevarestyrelselsens anvisningerr i forbindelse med husdyrsygdomme (§ 10, stk. 3)
8.3.
Udbringningsarealer nær særligt ammoniakfølsomme naturområder (§ 10, stk. 4)
8.4.
Udbringningsarealer uden etablerede afgrøder (§ 10, stk. 5)
9.
Forbud mod at udbringe så der er fare for afstrømning (§ 10, stk. 8 - 11)
9.1.
Vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord (§ 10, stk. 8)
9.2.
Stejle skråninger (§ 10, stk. 9 og 10)
9.3.
Forbud mod udbringning i 2 meter bræmmer langs vandløb og søer (§ 10, stk. 11)
10.
Krav om at undgå erosion af jord til vandmiljøet fra husdyrgødede arealer (§§ 11-13)
10.1.
Normale vejrforhold (§ 12)
10.2.
Erosionsforebyggende tiltag som kommunen kan påbyde (§§ 12 og 13)
11.
Administrative bestemmelser (§§ 22-24)
11.1.
Mulighed for dispensation til udvikling af miljøteknologi m.v. (§ 22)
11.2.
Tilsyn, håndhævelse og brugerbetaling (§ 23)
11.3.
Klageadgang over afgørelser (§ 24)
12.
Straffebestemmelser (§ 25)
1.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens anvendelsesområde (§ 1 og 2)
Udbringningsarealer reguleres af umiddelbart bindende regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Reguleringen imødegår miljøpåvirkningen af næringsstofferne fosfor og kvælstof.
Reguleringen imødegår også lugtgener.
Når de generelle regler overholdes, sikrer det, at udbragt gødning ikke har væsentlige virkninger på miljøet.
Flere af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler afgrænser tidsmæssigt perioder med krav eller forbud i forhold til jordbrugsvirksomhedernes gødningsanvendelse.
Ved angivelse af periodens start betyder ”fra” et givent tidspunkt ”fra og med”.
Hvis reglen gælder efter et givent tidspunkt er dette angivet med ”fra efter”.
Ved angivelse af periodens sluttidspunkt bruges ”til og med”, når perioden omfatter det angivne tidspunkt.
Hvis det angivne tidspunkt ikke omfattes af perioden bruges ”indtil”.
1.1.
Jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører (§ 1, stk. 1)
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen finder anvendelse på jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører.
Det betyder, at reglerne i bekendtgørelsen gælder for jordbrugsvirksomheder og gødningsleverandører.
En jordbrugsvirksomhed er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 3, nr. 19, defineret som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter gødskningsloven.
En gødningsleverandør er i bekendtgørelsens § 3, nr. 15, defineret som en virksomhed, som afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg, og som ikke er en jordbrugsvirksomhed.
1.2.
Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme (§ 1, stk. 2)
Reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen skal ikke opfyldes, hvis det er nødvendigt efter veterinære regler at håndtere husdyrgødningen på en særlig måde for at forebygge og bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme.
Alle led i håndteringen af husdyrgødningen indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger.
Det gælder både transporten og udbringningen.
Alle led i håndteringen kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner.
Det følger af § 1, stk. 2, at reglerne i bekendtgørelsen ikke gælder,
-
hvis de strider mod regler om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegøre, eller
-
der er truffet en afgørelse om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme m.v. efter veterinære regler, og bekendtgørelsen strider mod en sådan afgørelse.
1.3.
Genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion (§ 1, stk. 3)
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler gælder ikke for husdyrgødning fra genetisk modificerede dyr (GM-dyr), hvis reglerne strider mod bestemmelser, om brug af genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion.
Det samme er tilfældet, hvis reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen strider mod afgørelser truffet i medfør af bestemmelser om brug af genetisk modificerede organismer inden for forskning og produktion.
Miljøstyrelsen er ansvarlig for visse regler i og i medfør af lov om miljø og genteknologi.
Det fremgår af denne lov, at Miljøstyrelsen skal risikovurdere og godkende brugen af genmodificerede organismer (GMO’er) ift.
den miljømæssige side af indesluttet anvendelse, før organismerne kan anvendes.
Indesluttet anvendelse er defineret i artikel 2, litra c, i direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer.
Indesluttet anvendelse er heri beskrevet som enhver aktivitet, hvor der anvendes specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænse GMOs kontakt med befolkning og miljø og for at sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og miljøet.
Miljøstyrelsens risikovurdering og godkendelse skal ske forud for at mikroorganismer modificeres genetisk, eller hvor sådanne GMO'er dyrkes, oplagres, transporteres, destrueres, bortskaffes eller anvendes på en hvilken som helst anden måde.
Ved produktion med GMO’er forstås produktion af eller med GMO’er til kommercielt formål.
Det kan f.eks. være genmodificerede bakterier til produktion af enzymer, som anvendes ved fremstilling af blandt andet vaskemidler og levnedsmidler.
Der kan også være tale om genmodificerede planter (GM-planter), som f.eks. producerer en vækstfaktor, der kan anvendes til medicinsk behandling, eller GM-dyr som avles til brug inden for forskning.
Fælles for alle disse produktionstyper er, at de foregår under specifikke indeslutningsforanstaltninger for at begrænse deres kontakt med og sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen og miljøet.
Det er et generelt krav i Miljøstyrelsens godkendelser, at fast affald, herunder fast husdyrgødning fra GM-dyr, skal inaktiveres ved autoklavering (metode til sterilisering ved forhøjet tryk og temperatur) eller forbrændes som klinisk risikoaffald.
Dette krav umuliggør, at den faste husdyrgødning fra GM-dyr kan udbringes på landbrugsjord uden forudgående behandling, hvilket forklarer, hvorfor reglerne ikke gælder for denne type husdyrgødning.
Det er også et generelt krav, at opsamlede spildstrømme fra produktion, rengøring mv. skal opsamles og inaktiveres efter en valideret metode inden udledning til det kommunale spildevandssystem.
Dette er tilfældet, hvis de kan indeholde levende genetisk modificerede produktionsorganismer, herunder flydende husdyrgødning fra GM-dyr.
1.4.
Undtagelse i forbindelse med forskningsforsøg (§ 2)
I forbindelse med at der udføres forskningsforsøg, kan krav i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen om brug af gødning og begrænsningerne i mængderne af udbragt kvælstof og fosfor fraviges.
Det gælder også for de særlige krav om plantedække m.v. for bedrifter, der udbringer op til 230 kg N pr. planperiode.
Det fremgår af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 2.
Kravene kan fraviges i to situationer, og kun hvis særlige kriterier vedr.
forsøgets tilrettelæggelse, forsøgsparcellernes størrelse m.v. er overholdt.
De to situationer:
1.
Det er ikke muligt at overholde reglerne.
Først og fremmest fordi forsøget netop går ud på, at teste en anden praksis end den lovlige, f.eks. udbringning af gødning i lukkeperioder.
2.
Det er muligt at overholde reglerne, men fravigelsen af reglerne er ubetydelig for miljøbeskyttelsen.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forsøgsparcellerne er med sort jord, mens den omkringliggende mark er vintersæd, og hvor nedfældning af flydende husdyrgødning på forsøgsparcellerne vil føre til markskader på de omkringliggende marker.
De øgede ammoniakemissioner, som følge af, at husdyrgødningen slangeudlægges i forsøgsparcellerne i stedet for at blive nedfældet, kan i det eksempel anses for uvæsentlig.
Hvor det er muligt at overholde gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler ved udførelsen af forskningsforsøg, og hvor fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøbeskyttelsen, kan undtagelsen altså ikke anvendes.
Da der er tale om en generel regel, er det den forsøgsansvarlige og bedriften, hvor forsøgene udføres, der skal foretage vurderingen af, om fravigelsen af reglerne kan have væsentlig betydning for miljøet og begrunde dette i forsøgsplanen, jf. kriterie nr. 2, som beskrevet nedenfor.
Særlige kriterier, der skal være opfyldt:
1.
Forsøget sker i forsøgsparceller, der for hvert forsøgsled ikke er større end 300 m² for arealer med landbrugsafgrøder og 1.300 m² for arealer med skov.
Ved forsøgsparcel forstås det afgrænsede område, hvor forsøget udføres, og hvor bestemmelserne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen således i nødvendigt omfang kan fraviges.
Er der flere parceller ved siden af hinanden, gælder størrelsesafgrænsningen den enkelte parcel og ikke bruttoparcellen.
Eventuelle kørespor og værn, der er udlagt rundt om den enkelte forsøgsparcel, så kørsel i marken eller i skoven og forsøg på øvrige parceller m.v. ikke påvirker forsøgsparcellen, indgår ikke i begrænsningen på de 300 m² eller 1.300 m².
Det er praktiske forhold, der gør, at størrelsesbegrænsningen for landbrugsarealer og skovareler er forskellig.
Forsøgsparceller i skov er altid væsentligt større end 300 m².
Det hænger bl.a. sammen med det lave stamtal per hektar sammenlignet med landbrugsafgrøder og høj divergens i lokale vækstfaktorer i skov, som kan variere meget selv over små afstande.
Set i forhold til landbrugsafgrøder, der har deres primære rodsætning i de øverste 25-30 cm, har de dybere jordbundsforhold (1-2 meter) stor betydning for træers vækst.
Dette forhold alene kan variere meget i en skovbevoksning.
2.
Der skal være en forsøgsopstilling i form af en plan for at udføre forsøget og for at indsamle data, inden forsøget igangsættes.
I forsøgsplanen skal der være oplysninger om afgrøde, antal led, gentagelser, forsøgsbehandlinger og måleparametre.
En forsøgsplan udfyldt i overensstemmelse med retningslinjerne i Nordic Field Trial System vil leve op til bekendtgørelsens krav, hvis der samtidig er taget udtrykkelig stilling til den efterfølgende behandling af data og det fremgår af forsøgsplanen, hvorfor regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået.
Ved at det i forsøgsplanen fremgår, hvorfor bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen fraviges, og hvordan påvirkninger af omgivelserne som følge heraf vil blive imødegået, bliver det tydeligt, hvilke bestemmelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der ikke kan overholdes.
Den forsøgsansvarlige tager derved stilling til, hvordan eventuelle miljøpåvirkninger af forsøget kan minimeres.
3.
Hvert forsøgsled skal gentages flere gange i samme forsøgsopstilling.
Ved et forsøgsled forstås et led i forsøget i form af den særlige behandling af arealet, som forsøget ønsker at undersøge effekten af.
Det kan være tilførsel af gødning på et særligt tidspunkt, i særlige mængder eller med en særlig udbringningsteknik.
Til sammenligning skal der gennemføres standardforsøgsled, hvorved forstås forsøgsled, som ligger tættest muligt på normal dyrkningspraksis i landbruget eller skovbruget.
Standardforsøgsleddet bruges til statistiske udtræk.
Formålet med at gentage en behandling er at kunne bestemme forskellen imellem ensbehandlede parceller og derved at opnå et estimat for den naturlige variation.
Ved at gentage et forsøg minimeres usikkerheden i forsøget.
4.
Der skal foretages en indsamling og en statistisk bearbejdning af forsøgsdata og udarbejdes en kort afsluttende rapport over de væsentligste resultater.
Herved tilvejebringes den nye viden, som er formålet med at udføre forskningsforsøg.
Den statistiske bearbejdning af data skal ske som statistiske beregningsprocedurer.
Forskningsforsøg, der fraviger bekendtgørelsens regler, skal registreres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, www.lbst.dk, inden forsøgene påbegyndes.
Registrering skal ske med navn, adresse og CVR-nummer på den jordbrugsvirksomhed, på hvis arealer forsøgene udføres, og på den virksomhed, der gennemfører forsøgene.
Registreringen skal desuden indeholde oplysninger om forskningsforsøgets navn, og hvilke regler i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen der fraviges med forskningsforsøget.
5.
Den ansvarlige for driften skal dokumentere, at tilsidesættelsen af kravene i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sker som del af et forskningsforsøg, der er i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, og at der er sket registrering efter stk. 3.
Dokumentationsforpligtigelsen påhviler således den bedrift, på hvis arealer forsøget udføres, men vil i praksis forudsætte, at den forsøgsansvarlige f.eks. universitetet, overleverer den tilstrækkelige dokumentation til bedriften.
Forsøgsplanen og den korte afsluttende rapport over forsøgets væsentligste resultater udgør tilstrækkelig dokumentation.
Dokumentationen skal opbevares i 5 år efter udløbet af den planperiode, hvor forsøget afsluttes.
Dokumentationen skal kunne forevises, når der er kontrol af den bedrift, på hvis arealer forsøget gennemføres eller er gennemført, eller hvis Landbrugsstyrelsen vil vurdere, hvordan muligheden for at udføre forsøg, der fraviger bekendtgørelsens krav, bliver brugt.
For forskningsforsøg, der ikke overholder kriterierne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 2, kan Landbrugsstyrelsen efter en konkret vurdering meddele dispensation efter bekendtgørelsens § 22.
Det bemærkes, at det alene er reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der fraviges i forbindelse med forsøg i overensstemmelse med bekendtgørelsens §§ 2 eller 22.
Kravet om en kommunal tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, gælder fortsat, da forsøg som udgangspunkt ikke kan karakteriseres som almindelig spredning af gødningsstoffer (hvilket ifølge forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven ikke kræver tilladelse).
Derfor skal kommunen forudgående kontaktes med henblik på at vurdere, om der skal og kan meddeles tilladelse til forsøget efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.
2.
Definitioner i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen (§ 3)
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne.
Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.
1) Afgrødekode:
Kode for afgrøde, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.
2) Afgrøder med et gødningsbehov:
Afgrøder, for hvilke der i bilag 1, tabel 1 eller 2, til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha.
3) Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson:
Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg eller blandinger af græs og cikorie med under 50 pct. kløver og lucerne.
4) Bioaske:
Gødningstyper, der kommer fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.
Bioaske kan f.eks. være asken fra forbrændte fiberfraktioner fra afgasset og separeret husdyrgødning.
Begrebet bioaske anvendes i gødskningsloven med samme betydning som i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
Bioaske anvendes i en anden og snævrere betydning i bioaskebekendtgørelsen.
5) Biokul:
Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.
I gødningsanvendelsesbekendtgørelsen omfattes biokul af definitionen på organisk gødning.
I de tilfælde, hvor gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sondrer mellem fast og flydende organisk gødning, følger biokul reglerne for fast organisk gødning.
Anvendelse af biokul til gødningsformål skal derfor overholde alle de krav, som gødningsanvendelsesbekendtgørelsen stiller generelt til gødning og konkret til (fast) organisk gødning.
Biokul baseret på husdyrgødning er husdyrgødning i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens forstand, og det skal derfor overholde alle de krav, som gødningsanvendelsesbekendtgørelsen stiller generelt til gødning og konkret til (fast) husdyrgødning.
6) Ensilagesaft:
Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.
Væske, der betragtes som restvand er ikke ensilagesaft.
7) Erklæring:
Samling af elektroniske eller manuelle registreringer, hvis rigtighed den ansvarlige for driften indestår for, og som kan vises til tilsynsmyndigheden i en læsbar form.
8) Fast gødning:
Gødning, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke, og som ikke flyder ved egen kraft, og som ikke kan pumpes.
9) Fiberfraktion:
Den faste fraktion fra separeret flydende husdyrgødning.
10) Flydende gødning:
Gødning, der flyder ved egen kraft, og som kan pumpes, herunder væskefraktioner med et kvælstofindhold over 0,3 kg kvælstof pr. ton.
Gødning, som kan pumpes og udbringes med slæbeslange, slæbesko, sortjordsnedfælder eller græsnedfælder, karakteriseres som flydende.
Gødning, hvor en ensartet udbringning med de nævnte maskiner ikke er mulig, fordi gødningen ikke er tilstrækkelig flydende, kategoriseres som fast husdyrgødning.
11) Frossen jord:
Jord, der ikke er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm).
Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.
12) Græsefterafgrøder:
Rent græs.
13) Grønsaft:
Affald, der består af pressesaft, som fremkommer ved presning af græs og lucerne i produktionen af enten grønpiller eller grønhø.
14) Gødning:
Organisk gødning, kunstgødning og bioaske.
15) Gødningsleverandør:
Virksomhed, som afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg, og som ikke er en jordbrugsvirksomhed.
Også andre typer af anlæg, der afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning omfattes, f.eks. pyrolyseanlæg og komposteringsanlæg.
Definitionen omfatter også offentligt ejede virksomheder som f.eks. spildevandsanlæg.
16) Harmoniarealer:
Arealer med afgrøder med et gødningsbehov, hvor organisk gødning må anvendes, og hvor organisk gødning under normale omstændigheder kan udbringes.
For vejledning om, hvilke arealer, der kan medregnes som harmoniarealer henvises til ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler”.
17) Husdyrgødning:
Gødning fra dyretyper, for hvilke der i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor, herunder mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr, i enhver anden form end aske.
Dyretyper
Gødskningsbekendtgørelsen indeholder i bilag 2, tabel 2, normer for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning.
Tabellen indeholder normer for gødningen fra alle de traditionelle typer af husdyr, herunder for kvæg, grise, fjerkræ, heste, pelsdyr og får, men også for husdyrtyper som strudse, hjorte og chinchillaer.
Indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede gødning opgøres ud fra de normer, som gødskningsbekendtgørelsen fastsætter for dyretypen.
Gødning fra andre dyretyper end disse er ikke husdyrgødning, men er omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler om anden organisk gødning.
Herved er det entydigt afgrænset, hvilke dyr der er husdyr og producerer husdyrgødning, og hvilke dyr der er noget andet, og som producerer anden organisk gødning.
Der er ikke tale om en statisk afgrænsning af husdyr, men om en dynamisk regulering, hvor gødningsanvendelsesbekendtgørelsens definition af husdyr automatisk udvides i takt med, at nye dyretyper vinder indpas som husdyr og indarbejdes i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.
Blanding af husdyrgødning med anden gødning
Husdyrgødning kan være i enhver anden form end aske.
Husdyrgødning er dermed husdyrgødning uanset, om det er i forarbejdet eller afgasset form.
Husdyrgødning forbliver husdyrgødning, uanset hvad det sammenblandes med.
Andre typer af gødning, f.eks. kunstgødning, bliver dog ikke til husdyrgødning, når det blandes med husdyrgødning.
Blandingen vil herefter f.eks. være en blanding af kunstgødning og husdyrgødning.
Kunstgødning forbliver således kunstgødning ved sammenblanding med husdyrgødning.
Det betyder f.eks., at både reglerne for husdyrgødning og kunstgødning skal overholdes ved udbringning af blandinger af husdyrgødning og kunstgødning.
Således skal både lukkeperioden for fast husdyrgødning og kunstgødning overholdes ved udbringning i efteråret af fast husdyrgødning beriget med kunstgødning, og de særlige dokumentationskrav til udbringning af kunstgødning i efteråret, jf. § 9, stk. 11, skal overholdes.
Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse graves ned i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.
Dog fremgår det af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19, at landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam (der er reguleret særskilt), ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 19, stk. 1.
I forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 19 er det ikke uddybet, hvad der forstås ved ”sædvanlige gødningsstoffer”, men det antages at dække fast og flydende husdyrgødning, kunstgødning og ensilagesaft.
Ministeren kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, og herunder fastsætte regler, der erstatter tilladelser og beskytter jord og grundvand.
Sådanne regler er for så vidt angår bioaske og affald til jordbrugsformål fastsat i regelsæt under Miljøministeriet.
Hvis husdyrgødning blandes med andre stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, vil udbringning af det blandede produkt kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1.
Da næringsstofferne i husdyrgødning skal udnyttes som gødning til afgrøder eller forbrændes, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 4, vil det i praksis derfor i de tilfælde, hvor husdyrgødningen ikke skal forbrændes, være nødvendigt at indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, inden der iblandes stoffer m.v., der kan skade grundvand, jord og undergrund.
Eksempelvis vil det kræve en tilladelse at anvende produkter indeholdende zink til rengøring af stalde, når det sker på en sådan måde, at zinken blander sig med husdyrgødningen.
18) JB-nr.:
Jordbundstype fastsat i medfør af bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.
Definitionen er den samme som i plantedækkebekendtgørelsen.
De enkelte markers JB-nr. fremgår af Miljøportalens arealinformation og af Internet Markkort (IMK).
19) Jordbrugsvirksomhed:
En virksomhed der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
20) Kunstgødning:
Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske eller husdyrgødning.
21) Organisk gødning:
a) Husdyrgødning, ensilagesaft og restvand.
b) Andre stoffer, produkter og materialer af biologisk oprindelse, der
i) indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor,
ii) er opsamlet med henblik på udbringning, og
iii) ikke er kunstgødning eller bioaske.
Organisk gødning er således stoffer, produkter og materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstoffet kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.
Organisk gødning omfatter alle former for stoffer, produkter og materialer, der anvendes til jordbrugsformål, uanset om det er klassificeret som affald eller ej.
De generelle regler om affald findes i affaldsbekendtgørelsen.
Der sondres i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen mellem husdyrgødning og organisk gødning, f.eks. i §§ 4 og 10.
Det skyldes, at visse af bekendtgørelsens regler alene finder anvendelse for den delmængde af organisk gødning, som husdyrgødning udgør.
Baggrunden for dette er, at tildeling af husdyrgødning er forbundet med en større ammoniakfordampning end tildeling af anden organisk gødning, hvorfor gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler til at imødegå ammoniakemissioner alene omfatter husdyrgødning.
For så vidt angår husdyrgødning, ensilagesaft og restvand er der efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen en pligt til at anvende disse til gødningsformål, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Disse stoffer, produkter og materialer er derfor altid organisk gødning.
For alle andre stoffer, produkter og materialer end husdyrgødning, ensilagesaft og restvand gælder der ikke en tilsvarende pligt til anvendelse til gødningsformål.
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsens og gødskningsbekendtgørelsens regler om organisk gødning finder for så vidt angår disse alene anvendelse, i det omfang de opsamles med henblik på udbringning.
Eksempelvis er spildevandsslam og slagteriaffald kun organisk gødning, når det er opsamlet med henblik på udbringning, og ikke når det er opsamlet med henblik på anden nyttiggørelse eller deponi.
Hvorvidt et stof, produkt eller materiale er organisk gødning eller ej, afhænger således af den tilsigtede anvendelse, og kategoriseringen som organisk gødning kan opstå eller ophøre, hvis hensigten ændrer sig.
22) Oversvømmet jord:
Jord, der er dækket af blankt vand.
23) Planperiode:
Perioden fra den 1. august til den 31. juli.
Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.
24) Restvand:
Følgende typer af flydende organisk gødning, hvor kvælstofindholdet er på 0,3 kg kvælstof pr. ton eller derunder:
a)
Malkerumsvand.
b)
Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.
c)
Væskefraktioner.
d)
Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage.
e)
Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage.
f)
Vand fra vask af fjerkræstalde.
25) Rodfrugtvaskevand:
Affald, der består af vand fra vask af rodfrugter, vand fra transport af hele rodfrugter og vand fra renholdelsesopgaver, hvor der udelukkende er anvendt NaOH (base) og syre.
26) Separeret husdyrgødning:
Flydende husdyrgødning, der ved separering er opdelt i en væskefraktion og en fiberfraktion.
27) Snedækket jord:
En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.
28) Særligt ammoniakfølsomme naturtyper:
a) Naturtyper, der fremgår af bilag 3, pkt. D, i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er omfattet af udpegningsgrundlaget og kortlagt.
b) Heder og overdrev i øvrigt, som er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.
c) Højmoser, der er beliggende uden for Natura 2000-områder.
d) Lobeliesøer, der er beliggende uden for Natura 2000-områder.
Som vejledende kort over beliggenheden af særligt ammoniakfølsomme naturtyper, kan der anvendes kort på MiljøGis for husdyrregulering og på Danmarks Arealinformation.
29) Tildeling af gødning:
Udbringning af gødning og afsætning af gødning fra udegående dyr.
30) Udbringning af gødning:
Anvendelse af opsamlet gødning.
31) Vandmættet jord:
Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.
32) Vintersæd:
De afgrødetyper, der er nævnt under overskriften ”vintersæd til modenhed” i bilag 1, tabel 1, til gødskningsbekendtgørelsen.
33) Væskefraktion:
Den flydende fraktion fra separeret flydende husdyrgødning.
3.
Anvendelse af gødning (§ 4)
Der er i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen sondret mellem, om gødning er udbragt eller tildelt.
For så vidt angår regler, der gælder for husdyrgødning, der tildeles markerne maskinelt, anvendes begrebet ”udbragt”, mens der for regler omfattende al husdyrgødning, som et areal modtager (f.eks. også fra græssende husdyr), anvendes begrebet ”tildelt”.
Udbringning af husdyrgødning, kunstgødning og bioaske til arealerne skal, jf. § 10, stk. 1, ske med en udbringningsteknik, der sikrer en ensartet fordeling.
Bestemmelsen skal sikre, at husdyrgødningen fordeles jævnt på arealet og har ikke noget at gøre med mængden, der må udbringes på arealerne.
Det er derfor alene spørgsmålet om hvilken teknik der bruges til at sikre en ensartet fordeling.
3.1.
Udbringning af organisk gødning til afgrøder (§ 4, stk. 1)
Husdyrgødning, ensilagesaft og restvand skal udbringes på arealer, hvor der er eller vil blive etableret afgrøder med et gødningsbehov, på arealer uden afgrøder, forud for etablering af afgrøder med et gødningsbehov eller på arealer, hvor der er eller vil blive etableret grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer til fabrik.
Det samme gælder for anden organisk gødning end de ovenfor nævnte og for bioaske.
Affald, flydende affald og fast affald defineres ikke i bekendtgørelsen.
I stedet bruges begrebet organisk gødning, der dækker både forskellige former for husdyrgødning og det, der tidligere i reguleringen gik under betegnelsen affald.
Afgrøder med et gødningsbehov er i bekendtgørelsens § 3, nr. 2, defineret som afgrøder, der har en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, jf. gødskningsbekendtgørelsen.
Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm for den pågældende planperiode.
Kvælstof- og fosfornormerne følger af gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.
Formålet med bestemmelsen er, at de næringsstoffer, der er i husdyrgødning, skal udnyttes.
Husdyrgødning må derfor ikke uden kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (f.eks. i et biogasanlæg), blandes med stoffer, produkter og materialer, der ikke kan tillades udbragt på landbrugsjord på grund af risikoen for forurening af bl.a. grundvand og overfladevand.
Det centrale i bestemmelsen er, at næringsstofferne også efter en evt.
forarbejdning tilføres afgrøder med gødningsbehov uden uacceptable tab til omgivelserne.
Kravet om, at det kun er afgrøder med en gødningsnorm, der kan tildeles husdyrgødning, sikrer, at der i skove kun kan udbringes husdyrgødning i nytilplantninger og på arealer med pyntegrønt.
3.2 Forbrænding af husdyrgødning (§ 4, stk. 2)
Husdyrgødning må dog også forbrændes.
Forbrænding af husdyrgødning skal ske efter reglerne i forordningen om animalske biprodukter og forordningen om gennemførelse af forordningen om animalske biprodukter (gennemførelsesforordningen), da husdyrgødning er et animalsk biprodukt.
Gennemførelsesforordningen giver mulighed for, at husdyrgødning kan forbrændes som affald på affalds(med)forbrændingsanlæg, der er miljøgodkendt efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.
Herudover giver gennemførelsesforordningen mulighed for, at visse typer husdyrgødning brændes som brændsel på brændingsanlæg, der er godkendt efter forordningen.
Læs mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Gødning fra pelsdyr kan desuden brændes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen vedrørende forbrænding af husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr.
4.
Gener fra udbringning af organisk gødning (§ 5)
Organisk gødning bortset fra ensilagesaft og restvand må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra et byzone- eller sommerhusområde eller et område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
Bemærk, at forbuddet også omfatter udbringning af bl.a. spildevandsslam, idet forbuddet omfatter organisk gødning.
Hvis der i et område omfattet af § 5, stk. 1, gælder et krav om anvendelse af en ammoniakreducerende teknik efter § 6, stk. 3, så skal kravet opfyldes med nedfældning.
Det fremgår af § 7, stk. 1, 2. pkt. Kravet skyldes, at forsuring eller udbringning af væskefraktionen fra separeret husdyrgødning har en lugtreducerende effekt.
Det betyder ikke, at alt flydende husdyrgødning, der udbringes inden for 200 meter fra byzone m.v., skal nedfældes, men bare, at hvis der er krav om nedfældning, kan dette ikke erstattes med udbringning af forsuret husdyrgødning eller udbringning af væskefraktionen fra separeret husdyrgødning.
Udbringning af husdyrgødning, ensilagesaft og restvand må ikke give anledning til unødige gener.
Bestemmelsen vurderes i praksis også oftest at være relevant i forbindelse med lugtgener for omboende, selvom om gener for omboende også kan omfatte andre forhold, som f.eks. fluer fra husdyrgødning mv.
5.
Metode til udbringning af flydende husdyrgødning og ammoniakreducerende teknik (§§ 6 og 7)
Flydende husdyrgødning må kun udbringes ved udlægning ved slæbeslange, slæbesko eller ved nedfældning.
Andre udbringningsmetoder, herunder udbringning med vandingskanon, er således ikke tilladt.
Kravene om udbringningsmetoder forebygger ammoniakfordampning og lugtgener i forhold til f.eks. bredspredning.
Ved at udbringe flydende husdyrgødning på disse måder kommer kvælstoffet i højere grad afgrøderne til gode og mindsker ammoniakdepositionen på naturområder.
Også lugt fra udbringningen mindskes.
Udlægning med slæbeslange, slæbesko eller ved nedfældning er alle teknikker, der er egnede til at overholde kravet i § 10, stk. 1, om ensartet fordeling af gødningen.
5.1.
Udbringning med slæbeslange eller slæbesko (§ 6, stk. 1 og 2)
Udlægningsudstyret skal være i kontakt med jordoverfladen, når der udlægges med slæbeslange eller slæbesko.
Gødningen skal lægges på jordoverfladen, og ikke ledes ud af slangerne et stykke over jordoverfladen.
Hæver man slangebommen eller udlægger den flydende husdyrgødning ved for højt tryk, risikerer man, at husdyrgødningen sprøjter, så gødningens overflade øges.
Da ammoniakemissionen i det væsentligste sker fra gødningens overflade, vil emissionen øges, når overfladen er større.
Incitamentet for at hæve slangebommen, så slangerne ikke har kontakt med jorden, kan være, at det giver en besparelse fordi udbringningsudstyret beskyttes, og sliddet på slangerne minimeres.
Der kan også være en besparelse i at øge trykket i slangerne, så udbringningen kan ske ved højere kørehastighed.
Kravet om, at gødningen ved udbringning med slæbeslange eller slæbesko skal lægges på jordoverfladen, betyder, at det ikke er tilladt at pumpe gødningen ud med et tryk, der forårsager sprøjt.
Hensigten med bestemmelsen er at minimere den tid, hvor gødningen er i kontakt med luften, og minimere overfladen af den udlagte gødning mest muligt.
5.2.
Udbringning med nedfældning (§ 6, stk. 1 og 2)
Ved nedfældning skal den flydende husdyrgødning nedfældes til under jordoverfladen, og der må alene være en ubetydelig mængde flydende husdyrgødning over jordoverfladen efter nedfældning.
Ved nedfældning på arealer uden etablerede afgrøder med et gødningsbehov skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen.
Ved nedfældning i etablerede afgrøder med et gødningsbehov, herunder ved nedfældning i græs, skal nedfældningsrenderne kunne indeholde den udbragte mængde gødning, men der er ikke krav om, at renderne skal tildækkes.
Ved anvendelse af slæbesko ridses en 1-2 cm rille i jorden, hvori husdyrgødningen udlægges.
Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde husdyrgødning over jordoverfladen, og denne udbringningsmetode kan derfor ikke anerkendes som nedfældning, men sidestilles med slangeudlægning i forhold til ammoniak og lugteffekten.
5.3.
Krav om brug af ammoniakreducerende teknik (§ 6, stk. 3, og § 7)
For at reducere ammoniakemissionen er der krav om at nedfælde husdyrgødning, at forsure husdyrgødning inden eller i forbindelse med udbringning eller at udbringe væskefraktionen fra separeret husdyrgødning på:
1) Arealer uden etablerede afgrøder med et gødningsbehov, bortset fra arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller blanding heraf, hvor der efterfølgende etableres sukkerroer til fabrik.
2) Arealer med græs, bortset fra arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.
Kravet gælder dog ikke for autoriserede økologiske bedrifter i perioden fra 1. februar indtil 1. maj.
3) Arealer, der ligger inden for 20 meter fra særligt ammoniakfølsomme naturtyper.
Visse arealer med grøngødning er altså undtaget kravet om nedfældning.
Ved "arealer uden etablerede afgrøder" forstås bl.a. "sort jord" og arealer bevokset med spildkorn eller ukrudt.
Et areal, som er tilsået med f.eks. vårbyg eller majs betragtes som et areal med etablerede afgrøder, og der er derfor ikke krav om nedfældning på disse arealer.
5.3.1.
Nedfældning som ammoniakreducerende teknik
Som dokumentation for nedfældningen skal den driftsansvarlige opbevare enten
-
en faktura fra maskinstation,
-
et internt regnskab fra markdriftsfællesskab, hvoraf jordbrugsvirksomhedens udbringningsarealer fremgår, eller
-
en erklæring om, at gødningen er nedfældet, hvis eget nedfældningsudstyr er anvendt.
Den driftsansvarlige skal også kunne dokumentere, at reglerne om nedfældning er overholdt ved at opbevare en erklæring om tidspunktet for udbringningen, omfanget af udbringningsarealer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og den udbragte mængde husdyrgødning.
Den ansvarlige for driften skal opbevare dokumentationen i 5 år og fremvise den, hvis han bliver bedt om det i forbindelse med kontrol.
5.3.2.
Forsuring som ammoniakreducerende teknik
For at overholde kravet om at bruge en ammoniakreducerende teknik ved udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af § 6, stk. 3, skal husdyrgødningen enten
-
nedfældes,
-
være forsuret ved udbringning, eller
-
separeres og væskefraktion udbringes mens fiberfraktionen nedbringes, jf. § 10, stk. 2.
Husdyrgødning kan blive forsuret ved udbringning ved hjælp af tre forskellige teknikker.
Det drejer sig om markforsuring, tankforsuring og staldforsuring.
Kravet til syreforbrug under udbringning i marken og ved forsuring i tanken er fastsat i kg 96-pct. svovlsyre, da dette vurderes at være det mest anvendelige i praksis.
Omregning til andre koncentrationer af svovlsyre fremgår i afsnittene ”Markforsuring” og ”Tankforsuring” herunder.
Der kan ikke anvendes andre typer syre end svovlsyre.
Syrekrav er fastsat med udgangspunkt i, at pH i den forsurede husdyrgødning på tidspunktet ved udbringning er 6,6.
Herved opnås en reduktion i ammoniakfordampningen på mindst 25 pct. i forhold til forskellige ubehandlede gylletyper i 90 pct. af tilfældene.
Det er svarende til effekten på græsnedfældning, hvor den ammoniakreducerende effekt er beskrevet som mindst 25 pct.
Tilsætning af kunstgødning
Der må ikke tilsættes kvælstofholdig kunstgødning til husdyrgødningen, når der anvendes forsuring som ammoniakreducerende teknik.
Herudover gælder der ingen restriktioner for tilsætning af kunstgødning til husdyrgødning.
Undtagelse for økologiske bedrifter
I perioden fra 1. februar indtil 1. maj er der ikke krav om, at økologiske bedrifter (autoriserede i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion) skal anvende en ammoniakreducerende teknik.
På arealer uden etablerede afgrøder med et gødningsbehov skal økologiske bedrifter nedfælde eller anvende en anden ammoniakreducerende teknik på lige fod med konventionelle bedrifter.
Årsagen til, at økologiske bedrifter er undtaget, er, fordi det på økologiske bedrifter ikke er tilladt at bruge svovlsyre til forsuring.
Markforsuring
Markforsuring kan anvendes som teknik til at reducere ammoniakfordampningen.
Ved markforsuring forsurer man gyllen, mens man kører den ud.
Der er stillet krav om tilsætning af en nærmere fastlagt mængde syre.
Mængden afhænger af typen af husdyrgødning, og om det er afgasset eller ej.
Ved forsuring af flydende husdyrgødning i forbindelse med udbringning skal der tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:
-
3,0 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.
-
2,9 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.
-
11,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.
I andre typer husdyrgødning, end uafgasset husdyrgødning fra svin og kvæg (gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 2), skal der tilsættes samme mængde syre, som der skal tilsættes afgasset husdyrgødning.
Det skyldes, at disse gødningstyper i almindelighed har flest fællestræk med afgasset husdyrgødning bl.a. med hensyn til tørstofindhold og kemisk sammensætning.
Hvis mængden af husdyrgødning er opgjort i volumen, kan der anvendes forholdet 1:1 ved en omregning fra ton til m³ flydende husdyrgødning i forhold til bekendtgørelsens krav i § 7.
Dette forhold kan dermed anvendes uanset dyretype og om husdyrgødningen er afgasset.
Hvis der anvendes en anden koncentration af svovlsyre, skal bekendtgørelses krav om 96 pct. svovlsyre omregnes til den pågældende koncentration.
Omregningen foretages på følgende måde:
96 pct. / (pct. anvendt svovlsyre) x den påkrævede mængde fra bekendtgørelsen.
Når der F.eks. bruges 85 pct. svovlsyre, og der er et krav om 3 kg 96 pct. svovlsyre ved husdyrgødning fra kvæg, laves følgende omregning:
96 pct./85 pct. x 3 kg = 3,4 kg 85pct.
svovlsyre.
Dokumentation for tilsat svovlsyre vil i mange tilfælde være angivet i liter svovlsyre i stedet for kilo.
Hvis vægtkravet til svovlsyre skal omregnes til antal liter (volumen), skal der tages højde for vægtfylden af svovlsyre.
Vægtfylden er forskellig for de forskellige koncentrationer af svovlsyre.
I tabel 1 nedenfor ses vægtfylde for tre forskellige koncentrationer af svovlsyre.
Der er lavet en omregning, der viser, hvor meget 1 kg svovlsyre svarer til i liter ved forskellige koncentrationer af svovlsyre.
Tabel 1.
Et kg svovlsyre omregnet til liter ved forskellige koncentrationer af svovlsyre.
Koncentration af svovlsyre i pct.
Vægtfylde i gram pr. cm
3
Vægt i kg
Volumen i liter
96
1,84
1
0,543
85
1,77
1
0,565
50
1,39
1
0,719
I de tre tabeller nedenfor er kravet i § 7 stk. 2, om at tilsætte henholdsvis 3 kg, 2,9 kg og 11 kg 96 pct. svovlsyre pr. ton husdyrgødning omregnet til liter pr ton.
De tre tabeller viser tre forskellige koncentrationer af syre.
Tabel 2.
Kravet om tilsætning af syre i forbindelse med udbringning omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 96 pct. syre.
96 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
3,0
1,63
Svin
2,9
1,57
Andre dyr og afgasset
11,0
5,97
Tabel 3.
Kravet om tilsætning af syre i forbindelse med udbringning omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 85 pct. syre.
85 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
3,4
1,91
Svin
3,3
1,85
Andre dyr og afgasset
12,4
7,02
Tabel 4.
Kravet om tilsætning af syre i forbindelse med udbringning omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 50 pct. syre.
50 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
5,8
4,14
Svin
5,6
4,00
Andre dyr og afgasset
21,1
15,19
Tilsætning af kunstgødning i forbindelse med markforsuring er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt, da der mangler viden om, hvordan tilsætning af kunstgødning påvirker ammoniakfordampningen.
Det gælder for al husdyrgødning tilsat kunstgødning, herunder husdyrgødning forsuret med svovlsyre tilsat kunstgødning.
Det anførte syreforbrug gælder, når husdyrgødningen forsures, mens den udbringes og i visse tilfælde ved tankforsuring.
Kravene til syremængderne er lavere, når husdyrgødning og syre blandes i marken, end når syren tilsættes i tanken eller stalden.
Det skyldes, at pH stiger over tid, og dermed falder den ammoniakreducerende effekt.
Ved forsuring i tanken før udbringning skal der derfor også tilsættes flere kg syre pr. ton husdyrgødning, end der skal, hvis syren blandes i husdyrgødningen samtidig med, at den udbringes.
Dog kan der anvendes samme mængder syre ved tankforsuring, hvis husdyrgødningen udbringes, inden der er gået 72 timer, som det fremgår i afsnittet herunder.
Tankforsuring
Tankforsuring er en teknik til at reducere ammoniakfordampningen fra udbragt husdyrgødning.
Ved tankforsuring forsurer man gyllen i gyllebeholderen, inden man bringer den ud.
Som for markforsuring er der krav om tilsætning af en vis mængde syre.
Når husdyrgødning forsures i opbevaringsanlægget i perioden fra 1. september indtil 1. april, skal husdyrgødningen fra det pågældende anlæg være udbragt inden 4 uger fra det tidspunkt forsuringen er sket.
Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at de koldere temperaturer i denne periode betyder, at ændringerne i pH over tid er mindre end om sommeren: Det er derfor kun nødvendigt at tilsætte syremængder svarende til en reduktion i pH til 6,3 på forsuringstidspunktet.
Efter 4 uger vil pH ikke være højere end 6,6 på udbringningstidspunktet senest 4 uger efter.
De syremængder, der er krav om at tilsætte, sikrer at de ovenfor nævnte pH værdier opnås.
Der skal ved forsuring i opbevaringsanlægget i perioden 1. september indtil 1. april tilsættes følgende mængder 96 pct.-svovlsyre eller en tilsvarende mængde svovlsyre baseret på svovlsyrens koncentration:
-
4,4 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra kvæg.
-
5,7 kg pr. ton uafgasset husdyrgødning fra svin.
-
14,0 kg pr. ton afgasset husdyrgødning fra alle dyretyper og pr. ton uafgasset husdyrgødning fra andre dyretyper end nævnt under nr. 1 og 2.
Det er en forudsætning, at der ikke efter forsuring i tanken tilføres frisk husdyrgødning.
Der skal tilsættes væsentlig mere syre til afgasset gylle for at opnå en pH værdi på 6,3.
Dette skyldes, at den afgassede gylle har en meget højere pH værdi som udgangspunkt, og at afgasset gylle har en høj bufferkapacitet på grund af en stor koncentration af opløst bikarbonat.
Når pH 6,3 er opnået, vil afgasset husdyrgødning på samme måde som husdyrgødning, der ikke er afgasset, kunne opbevares i op til 4 uger inden udbringning.
Hvis gyllen i tanken forsures den 1. april, kan den udbringes frem til den 29. april, da det er inden for 4 uger.
Den faglige baggrund for bestemmelsen er, at uden for perioden 1. september indtil 1. april, det vil sige i de varmemere måneder, er der ikke sikkerhed for, at pH forbliver stabil.
Det skyldes, at de varmere temperaturer kan føre til væsentlige ændringer i pH, som på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres.
Reguleringen af tankforsuring er derfor differentieret efter tidspunkt på året.
I den varmere periode fra den 1. april indtil den 1. september kan der kun udbringes forsuret gødning fra tankforsuring, hvis gyllen udbringes inden der er gået 72 timer fra forsuringen er foretaget, og syremængderne opfylder kravene ved markforsuring.
Det fremgår af § 7, stk. 4.
I de tre tabeller nedenfor er kravet i § 7 stk. 3, om at tilsætte henholdsvis 4,4 kg, 5,7 kg og 14 kg syre pr. ton husdyrgødning i perioden 1. september indtil 1. april omregnet til liter pr ton.
De tre tabeller viser omregningen for tre forskellige koncentrationer af syre.
Tabel 5.
Kravet om tilsætning af syre ved forsuring i opbevaringsanlæg (tankforsuring) omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 96 pct. syre.
96 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
4,4
2,39
Svin
5,7
3,10
Andre dyr og afgasset
14,0
7,60
Tabel 6.
Kravet om tilsætning af syre ved forsuring i opbevaringsanlæg (tankforsuring) omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 85 pct. syre.
85 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
5,0
2,81
Svin
6,4
3,64
Andre dyr og afgasset
15,8
8,93
Tabel 7.
Kravet om tilsætning af syre ved forsuring i opbevaringsanlæg (tankforsuring) omregnet til liter syre pr. ton ved anvendelse 50 pct. syre.
50 pct. svovlsyre
Husdyrgødning fra
Kg pr. ton
Liter pr. ton
Kvæg
8,4
6,07
Svin
10,9
7,87
Andre dyr og afgasset
26,9
19,33
Staldforsuring
Staldforsuring har primært til formål at reducere ammoniakfordampningen fra stalden.
Forsuring af flydende husdyrgødning i stalden skal foretages i overensstemmelse med de vilkår, der er sat til staldforsuringsanlægget i husdyrbrugets miljøgodkendelse.
Vilkårene er sat i medfør af husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse efter §§ 16 a og 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse.
For at gøre det så enkelt som muligt for landbrugeren og det kommunale tilsyn læner gødningsanvendelsesbekendtgørelsens krav til staldforsuring sig op ad kravene fra anlægsreguleringen.
Al staldforsuret husdyrgødning omfattes på ensartede vilkår, uanset om producenten har gennemført specifikke tests med udbringning af den forsurede husdyrgødning.
Det betyder, at hvis vilkårene i husdyrgodkendelsen vedr.
staldforsuring er opfyldt, så kan gødningen udbringes som forsuret gylle.
Dokumentation for og tilsyn med forsuring
Den driftsansvarlige skal kunne dokumentere, at kravene til forsuring i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen er overholdt.
Kravene til forsuring fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 1-5.
Dokumentationskravet overholdes ved opbevaring af en erklæring om tidspunktet for udbringningen, omfanget af udbringningsarealer, der er omfattet af § 6, stk. 3, og den udbragte mængde husdyrgødning.
Der er ikke fastsat nærmere formkrav til udformningen af erklæringen, som kræves som dokumentation.
Kravet om en erklæring kan derfor opfyldes på flere måder, så længe der i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens fortand er tale om en erklæring.
Ved erklæring forstås en samling af elektroniske eller manuelle registreringer, hvis rigtighed den ansvarlige for driften indestår for, og som kan fremvises i en for tilsynsmyndigheden læsbar form.
Landbrugeren kan f.eks. opfylde kravet ved at opbevare elektroniske registreringer fra gylleudbringningen.
Dette kan være data fra markregistreringsprogrammer om,
-
på hvilke marker, der er anvendt nedfældning eller forsuring af husdyrgødning,
-
dato for udbringningen,
-
afgrødetype
-
husdyrgødningstype, og
-
hvor meget husdyrgødning, der er udbragt pr. hektar.
Oplysningerne skal kunne sendes til kommunen, når de beder om det f.eks. i form af en pdf-udskrift af registreringerne i markregistreringsprogrammet.
Gødningsplanen er grundlaget for kontrollen, men det er nødvendigt, at den driftsansvarlige bekræfter, at planen de facto er udført i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.
Det kan f.eks. gøres ved at den driftsansvarlige skriver det til kommunen i en følgemail med pdf-udskriften eller skriver bekræftelsen på selve pdf-udskriften.
Yderligere skal en af disse typer dokumentation opbevares:
-
Dokumentation for forsuring i forbindelse med udbringning i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre.
Der vil kunne foretages kontrol af disse bilags ægthed, såfremt dette vurderes nødvendigt.
Hvis forsuringen er udført af en maskinstation, der har indkøbt syren, skal det fremgå af fakturaen fra maskinstationen, hvor mange kg svovlsyre, der er anvendt, og hvor mange tons gylle, der er udbragt.
-
Dokumentation for forsuring i opbevaringsanlægget i form af kvittering for indkøb af den tilstrækkelige mængde syre samt en forsuringsattest for hver af de foretagne forsuringer, der indeholder de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
-
Dokumentation for forsuring i stalden i form?
af den dokumentation, der kræves efter husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse.
Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at husdyrbrug der anvender en miljøteknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og som er optaget i bilag 4, skal overholde de krav, der er fastsat i bilaget for den pågældende teknologi eller teknik.
Den driftsansvarlige skal opbevare dokumentationen i 5 år og vise den til kommunen, hvis de beder om den i forbindelse med kontrol.
Kommunen skal kunne se dokumentation for:
-
Mængde og koncentration af anvendt syre.
-
Omfanget af udbringningsarealer omfattet af § 6, stk. 3.
-
Mængden af gylle samt gylletype.
I forhold til dokumentation for korrekt forsuring kan dette gøres ved, at landbrugeren udfylder en forsuringsattest (se i bekendtgørelsens bilag 1), hver gang der forsures og fremviser kvitteringer/faktura for den indkøbte syre.
Syreforbruget kan være angivet på forskellig vis, derfor henvises til tabellerne ovenfor.
Der er ikke fastsat nærmere formkrav til udformningen af erklæringen, som kræves som dokumentation efter § 7, stk. 7.
Der skal dog være tale om en erklæring i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens forstand.
Herved forstås en samling af elektroniske eller manuelle registreringer, hvis rigtighed den ansvarlige for driften indestår for, og som kan fremvises i en for tilsynsmyndigheden læsbar form.
Kravet om en erklæring kan derfor opfyldes på flere måder.
Landbruger kan f.eks. opfylde kravet ved at opbevare elektroniske registreringer fra udbringningen.
Dette kan være data fra markregistreringsprogrammer om,
-
På hvilke marker, der er anvendt nedfældning eller forsuring af husdyrgødning,
-
Dato for udbringningen,
-
Afgrødetype
-
Husdyrgødningstype
-
Hvor meget husdyrgødning, der er udbragt pr. ha.
Oplysningerne skal kunne sendes til kommunen på forlangende f.eks. i form af en pdf-udskrift af registreringerne i markregistreringsprogrammet.
Ved markforsuring vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen kan føre tilsyn i marken i perioden fra 1. februar og i højsæsonen for udbringning af gylle.
Her udfører kommunen kontrol med at dokumentationskravene er opfyldt, og at der er tilsat tilstrækkelig mængde syre til gyllen.
Hvis kommunen er på tilsyn, og der er nedfældet flydende husdyrgødning dagene inden, vil det være hensigtsmæssigt også at tilse markstykkerne, for at vurdere om der er nedfældet korrekt.
Der kan tages brugerbetaling for tilsynet vedrørende arealer omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.
5.3.3.
Separering af husdyrgødning
Separering af husdyrgødning er en form for forarbejdning.
Ved separering af husdyrgødning opdeles husdyrgødningen i to fraktioner, hvor tørstof og kvælstof opkoncentreres forskelligt i henholdsvis en relativ tynd væskefraktion og en tørstofholdig fiberfraktion, der kan udbringes hver for sig.
Væskefraktionen, hvor det plantetilgængelige kvælstof primært opkoncentreres, udbringes som flydende husdyrgødning.
Da der sker en hurtigere infiltration i jorden af den separerede flydende husdyrgødning end af ubehandlet flydende husdyrgødning, reduceres.
ammoniakemissionen.
For at der samlet set for de to fraktioner, skal ske en reduktion af ammoniakfordampningen, er det vigtigt at fiberfraktionen, hvor tørstoffet er opkoncentreret, håndteres på en måde, hvor ammoniakemissionen minimeres.
Det vil i praksis betyde, at fiberfraktionen overdækkes under opbevaring, hvilket er et generelt krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og at reglerne for udbringning af fast husdyrgødning overholdes.
Der kan altså opnås et mindre ammoniaktab samlet set i forhold til udbringning af ubehandlet flydende husdyrgødning, ved at opbevare og udbringe de forskellige fraktioner på en hensigtsmæssig måde.
Separering af husdyrgødning som ammoniakreducerende udbringningsteknik er et alternativ til nedfældning og forsuring af husdyrgødning.
Alternativet giver jordbrugsvirksomheder mulighed for at reducere ammoniakudledningen på en omkostningseffektiv måde.
Det er især en fordel, når afgasset husdyrgødning skal udbringes i græs, hvor forsuring i praksis er besværliggjort, og for mange jordbrugsvirksomheder ikke er økonomisk rentabelt.
For at separering kan anvendes som ammoniakreducerende teknik må tørstofindholdet i væskefraktionen ikke overstige følgende:
-
3,9 pct. tørstof i uafgasset separeret husdyrgødning fra kvæg
-
3,6 pct. tørstof afgasset separeret husdyrgødning fra alle dyretyper
Reglerne vedrører alene afgasset separeret husdyrgødning og uafgasset separeret husdyrgødning fra kvæg.
Det skyldes, at det især er disse to husdyrgødningstyper, der udbringes på de græsarealer, der fremgår af § 6, stk. 3.
Fast husdyrgødning, herunder fiberfraktioner, skal som udgangspunkt opbevares på en møddingplads med fast bund og afløb.
For så vidt angår fiberfraktioner med minimum 26 pct. tørstof kan disse dog også opbevares i markstakke.
Det er et generelt krav, at fiberfraktionerne skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning.
Dokumentation ved separ
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
