Beta
RETSINFO 10121/2024
RETSINFO 10121/2024 — Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
I bekendtgørelse nr. 1518 af den 9. december 2024 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse er fastsat regler om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler.
Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinjer.
Til kapitel 1
Til § 1
Begreber
Medlems- og efterlønsbidraget
§ 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, et medlem indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag.
Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Medlemsbidraget består af 3 dele:
1) Et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,
2) et administrationsbidrag: § 77, stk. 7, og
3) et bidrag til ATP: § 77, stk. 8.
Når der i denne bekendtgørelse er tale om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag.
Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag.
Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4 og 5.
En person kan kun betale efterlønsbidrag, hvis personen er medlem af en dansk a-kasse, se bekendtgørelsens § 26.
Et medlem skal betale efterlønsbidrag med den forsikringsstatus, som medlemmet har, jf. lovens § 77, stk. 4, 1. pkt. Det indebærer, at et fuldtidsforsikret medlem skal betale medlems- og efterlønsbidrag til a-kassen som fuldtidsforsikret.
Det gælder dog ikke, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og ikke inden pensionsalderen kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 77, stk. 5.
I den situation skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret og efterlønsbidrag som deltidsforsikret.
Til § 1, stk. 2
A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6.
Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt.
Til § 1, stk. 3 og 4
Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget.
Til § 1, stk. 5
Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser.
Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende.
Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende.
Til § 2, stk. 1 og 2
Generelt om a-kassens opkrævning af efterlønsbidrag
A-kassens opkrævning af efterlønsbidrag hænger sammen med medlemmets mulighed for at få ret til efterløn.
Hvis et medlem kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, kan medlemmet få ret til ordinær efterløn.
Hvis medlemmet ikke kan opfylde lovens § 74 a, kan medlemmet få ret til efterløn via fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det herunder bl.a., at medlemmet ved efterlønsalderen har betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Efterløn via fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær tilmelding til efterlønsordningen.
Det betyder, at et medlem kun kan tilmeldes efterløn via fortrydelsesordningen, hvis medlemmet efter de gældende regler på tilmeldingstidspunktet ikke kan opnå ret til ordinær efterløn inden folkepensionsalderen.
A-kassen opkræver efterlønsbidrag af medlemmer, der skriftligt tilkendegiver, at de ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen og betale efterlønsbidrag.
Hvis et medlem har betalt efterlønsbidrag og efterfølgende holder pause i indbetalingerne eller vælger efterlønsordningen fra, skal medlemmet skriftligt henvende sig til a-kassen, hvis medlemmet (igen) vil betale efterlønsbidrag.
Det samme gælder for et medlem, der er frameldt efterlønsbidraget pga.
restance.
Når a-kassen modtager en skriftlig anmodning om at betale efterlønsbidrag fra et medlem, skal a-kassen, inden a-kassen sender en opkrævning på efterlønsbidraget, undersøge, om medlemmet kan opnå ret til efterløn.
A-kassen skal først undersøge, om medlemmet kan opnå ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen.
Hvis det er tilfældet, skal a-kassen (tidligst) opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor den skriftlige anmodning er modtaget i a-kassen.
Hvis medlemmet ikke kan opnå ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, skal a-kassen undersøge, om medlemmet kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen via fortrydelsesordningen efter lovens § 75.
Hvis det er tilfældet, skal a-kassen (tidligst) opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor den skriftlige anmodning er modtaget i a-kassen, medmindre medlemmet er omfattet af reglerne om karenstid og brug af bidragsfri perioder, jf. bekendtgørelsens § 4.
Hvis medlemmet heller ikke kan opnå ret til efterløn via fortrydelsesordningen, skal a-kassen træffe afgørelse over for medlemmet.
Alle perioder, hvor et medlem har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, kan tælle med til anciennitet til lovens § 74 a og § 75.
Det gælder dog ikke for en periode, hvor medlemmet har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag).
A-kassens første opkrævning af efterlønsbidrag
Det fremgår af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos medlemmer, der skriftligt anmoder om at betale efterlønsbidrag.
A-kassen skal tidligst opkræve efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i a-kassen.
A-kassen skal fortsætte med at opkræve efterlønsbidrag fra de medlemmer, der pr. 1. januar 2013 betaler efterlønsbidrag, hvis de er blevet tilmeldt ordningen uden anmodning efter tidligere gældende regler.
A-kassen har i forbindelse med opkrævning af efterlønsbidrag en række vejledningsforpligtelser.
Der henvises til vejledningen til § 27.
Situationer, hvor a-kassen ikke må opkræve efterlønsbidrag
A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6, af:
1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.
2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis.
3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn enten
a) efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen eller
b) efter lovens § 75 ved efterlønsalderen.
4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.
5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.
6) Medlemmer, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.
Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom et medlem er omfattet af lovens § 77, stk. 6, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve efterlønsbidraget ikke (længere) er til stede.
Det samme gælder for forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at et medlem ikke kan opnå ret til efterløn.
A-kassen skal betale efterlønsbidraget kontant tilbage som en annullation.
Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2, men medlemmet skal have præcis det beløb tilbage, som medlemmet faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag, jf. dog § 24, stk. 3, om modregning.
Betaling af efterlønsbidrag i forbindelse med overflytning til anden a-kasse
Ved en overflytning giver den fraflyttende a-kasse oplysninger til den tilflyttende a-kasse, bl.a. om medlemmet betaler efterlønsbidrag.
Hvis medlemmet ikke betaler, skyldes det ét af følgende forhold:
– Medlemmet har ikke skriftligt anmodet om at betale efterlønsbidrag,
– medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6,
– medlemmet har fravalgt efterlønsordningen eller holder pause i sine indbetalinger,
– medlemmet er frameldt efterlønsbidraget pga.
restance, eller
– medlemmet bruger bidragsfri periode.
Uanset årsagen til, at medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag til den fraflyttende a-kasse, skal den tilflyttende a-kasse som udgangspunkt ikke opkræve efterlønsbidraget.
Dog skal den tilflyttende a-kasse i visse situationer opkræve efterlønsbidrag fra en dato efter overflytningstidspunktet, selvom den tilflyttende a-kasse ikke har modtaget en skriftlig anmodning herom fra medlemmet.
Det gælder:
– Hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., og skriftligt har bedt om at blive tilmeldt fortrydelsesordningen i den fraflyttende a-kasse før udløbet af den 2-årige karensperiode, skal den tilflyttende a-kasse af egen drift begynde at opkræve efterlønsbidrag fra datoen for tilmeldingen til fortrydelsesordningen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Hvis medlemmet også er omfattet af lovens § 75, stk. 3, skal den tilflyttende a-kasse først opkræve efterlønsbidraget, når den tid, som medlemmet har bidragsfri periode for, er udløbet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.
– Hvis medlemmet har bidragsfri periode på overflytningstidspunktet, skal den tilflyttende a-kasse opkræve efterlønsbidrag fra den dato, hvor den bidragsfri periode ophører, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, eller fra den dato, hvor medlemmet har anmodet den fraflyttende a-kasse om, at den bidragsfri periode skal afbrydes, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5.
Hvis et medlem skriftligt har anmodet den fraflyttende a-kasse om bidragsfri periode fra en dato, der ligger efter overflytningstidspunktet, skal den tilflyttende a-kasse stoppe opkrævningen af efterlønsbidraget fra den dato, hvor medlemmet har anmodet om bidragsfri periode fra, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.
Til § 3, stk. 1
Pause i indbetaling af efterlønsbidrag
Et medlem, der kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan vælge at holde pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag.
Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2-4, kan ikke holde pause i indbetalingen af efterlønsbidrag uden at miste retten til efterløn.
Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 4, kan dog under visse betingelser holde bidragsfri perioder, jf. vejledningen til § 9.
Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1 og 6, der ikke allerede har betalt efterlønsbidrag, skal betale efterlønsbidrag senest fra de er fyldt hhv.
30 eller 32 år, for at få ret til ordinær efterløn.
Man kan ikke starte en periode med indbetaling af efterlønsbidrag fra det fyldte 30. eller 32. år med at holde pause.
Se også vejledningen til § 4.
Når medlemmet vælger en pause, får medlemmet afbrudt sin periode med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om medlemmet senere kan opnå ret til efterløn.
Se også vejledningen til § 3, stk. 2.
Når et medlem vælger at holde pause, skal a-kassen vejlede om en række forhold.
Se bekendtgørelsens § 27, stk. 3.
Har et medlem meddelt a-kassen, at medlemmet først ønsker at holde pausen fra en senere dato, skal pausen først holdes fra denne senere dato.
Holder medlemmet pause på et tidspunkt, hvor medlemmet allerede har forudbetalt efterlønsbidraget f.eks. for et kvartal, skal a-kassen opgøre efterlønsbidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato.
Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal medlemmet have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation.
Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2, men medlemmet skal have præcis det beløb tilbage, som medlemmet faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden, jf. dog § 24, stk. 3, om evt.
modregning.
Eksempel 1:
Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal, og modtager a-kassen den 7. november skriftlig besked om, at M vil holde pause, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december.
Fortryder M sin pause, kan M efterbetale for pausen, når visse betingelser er opfyldt, jf. vejledningen til § 3, stk. 3.
Eksempel 2:
M betaler efterlønsbidrag fra den 4. februar, hvor M fylder 30 år.
A-kassen modtager den 3. juni samme år skriftlig besked om, at M ønsker at holde pause.
Pausen har virkning fra denne dato.
A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag fra og med 3. juni.
Til § 3, stk. 2
Anmodning om igen at betale efterlønsbidrag
Et medlem skal skriftligt meddele a-kassen, at medlemmet igen ønsker at betale efterlønsbidrag.
Hvis medlemmet på den dato, hvor anmodningen er modtaget i a-kassen, ikke længere kan få ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden pensionsalderen, anses medlemmet for at have fravalgt efterlønsordningen, og medlemmet er omfattet af bekendtgørelsens § 4.
Det indebærer, at medlemmet kun vil kunne få ret til efterløn, hvis medlemmet opfylder betingelserne i fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75.
A-kassen opkræver som udgangspunkt efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.
A-kassen skal dog ikke opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget, hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt. og evt.
lovens § 75, stk. 3, og ikke har fået efterlønsbidraget tilbage.
Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 2-5.
A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis medlemmet kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3.
Se også vejledningen til § 2, stk. 1 og 2.
Den periode, hvor et medlem tidligere har betalt efterlønsbidrag, kan regnes med til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, medmindre medlemmet har fået efterlønsbidraget tilbage, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4.
Den periode, hvori et medlem har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag) kan heller ikke regnes med til anciennitet for ret til efterløn.
Det gælder også, selvom efterlønsbidraget ikke er betalt tilbage, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6.
Til § 3, stk. 3
Fristen regnes tidligst fra den dato, hvor a-kassen har modtaget skriftlig besked om, at medlemmet vil holde pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag.
I denne periode kan et medlem efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn.
Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.
Medlemmet har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag.
Betaler medlemmet ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.
Et medlem kan derfor fortryde en pause flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.
Til § 3, stk. 4
Framelding af efterlønsbidraget
Har et medlem ikke bedt om at holde pause, men betaler medlemmet ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen rykke for bidraget.
Betaler medlemmet fortsat ikke, bliver medlemmet frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 13-14.
Til § 4
Fravalg af efterlønsordningen
Hvis et medlem vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold.
Se bekendtgørelsens § 27, stk. 4.
Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1, der ikke allerede har betalt efterlønsbidrag, anses for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning, hvis medlemmet ikke skriftligt tilmelder sig efterlønsordningen inden det 30. år.
Et medlem, der holder pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag i så lang en periode, at medlemmet ikke længere vil kunne opfylde lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, anses også for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Fravælger et medlem efterlønsordningen på et tidspunkt, hvor medlemmet allerede har forudbetalt efterlønsbidraget f.eks. for et kvartal, skal a-kassen opgøre efterlønsbidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato.
Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal medlemmet have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation, se vejledningen til § 3, stk. 1.
Eksempel:
Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal, og modtager a-kassen den 7. november skriftlig besked om, at M vælger efterlønsordningen fra og ønsker efterlønsbidraget overført til en pensionsordning, betaler a-kassen kontant det efterlønsbidrag tilbage, der er indbetalt for perioden fra 7. november til og med 31. december.
Fortryder M sit fravalg, og får a-kassen skriftlig besked om det, inden efterlønsbidraget er betalt tilbage, kan perioden med indbetalt efterlønsbidrag fortsat tælle med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder til fortrydelsesordningen.
A-kassen skal dog først på ny begynde at opkræve efterlønsbidraget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om det.
Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2-3.
Til § 4, stk. 2-5
Et medlem er som udgangspunkt med i efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, med virkning fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding er modtaget i a-kassen.
Hvis et medlem kan opfylde kravene for at få ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, er medlemmet med i den ordinære efterlønsordning.
A-kassen har en særlig vejledningspligt, hvis medlemmet ikke kan få ret til ordinær efterløn fra efterlønsalderen, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 2.
Hvis medlemmet ikke kan få ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a, kan medlemmet få ret til efterløn i fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det.
A-kassen opkræver som udgangspunkt efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding til efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, er modtaget.
Det gælder dog ikke, hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., og derfor ikke kan tilmelde sig fortrydelsesordningen, før den 2-årige karensperiode er udløbet.
I det tilfælde må a-kassen først opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor medlemmet er tilmeldt fortrydelsesordningen, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 4.
Hvis medlemmet også har bidragsfri periode, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag fra datoen for tilmeldingen til fortrydelsesordningen, men først fra den efterfølgende dato, hvor også den bidragsfri periode er brugt, jf. lovens § 75, stk. 3, og § 77, stk. 6, nr. 5.
Der henvises til vejledningen til § 5.
Der er ingen mulighed for at efterbetale for den periode, hvor medlemmet har haft fravalgt efterlønsordningen.
Det gælder uanset, hvor kort perioden er.
Til § 5
Tilmelding til fortrydelsesordningen
Den skriftlige tilmelding til fortrydelsesordningen skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dato, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2.
Eksempel 1:
M er født 2. februar 1964 og har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1996.
M har fravalgt efterlønsordningen i 1999.
M´s efterlønsalder bliver 65 år, jf. lovens § 74.
M fylder 65 år den 2. februar 2029.
M´s skriftlige tilmelding til efterlønsordningen skal være modtaget i a-kassen 15 år tidligere, som er den 2. februar 2014.
I eksemplet kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75 ved efterlønsalderen.
Derfor må a-kassen opkræve M efterlønsbidrag.
Eksempel 2:
M, der er født 3. december 1971, fravalgte at betale efterlønsbidrag ved det fyldte 30. år og har ikke efterfølgende anmodet om at betale efterlønsbidrag.
Dvs. der er ikke indbetalt efterlønsbidrag.
M's efterlønsalder er 66 år, jf. lovens § 74.
M kan ikke få ret til efterløn efter lovens § 74 a, da M ikke har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008.
Derimod vil M kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen i lovens § 75, hvis M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, og hvis M skriftligt anmoder a-kassen om at betale efterlønsbidrag senest 15 år før efterlønsalderen, dvs. inden 3. december 2022.
Det er et krav for ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, at medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen.
Det betyder, at et medlem, der tilmelder sig fortrydelsesordningen præcis 15 år før efterlønsalderen, skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til efterlønsalderen for at kunne opfylde kravet om at have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen.
Et medlem, der er tilmeldt fortrydelsesordningen på et tidligere tidspunkt end 15 år før efterlønsalderen, kan holde pause i indbetalingerne af efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 3.
Dog skal medlemmet have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen for at få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen.
Alle perioder med indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, tæller med, herunder også perioder, der ligger forud for tilmeldingen til fortrydelsesordningen.
Dog tæller perioder, hvor medlemmet har efterbetalt efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag) ikke med.
Hvis et medlem er født i perioden fra 1. juli 1963 til 31. december 1970 og efter 1. januar 2008 har fravalgt at betale efterlønsbidrag eller er frameldt efterlønsbidraget pga.
restance, kan medlemmet ikke længere opfylde anciennitetskravene for ret til ordinær efterløn i lovens § 74 a, stk. 4, men kan i stedet tilmelde sig fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det.
Et medlem, der er født i perioden fra 1. april 1969 til 31. december 1970, og som kan opfylde lovens § 74 a, stk. 1, inden folkepensionsalderen, kan dog ikke benytte sig af fortrydelsesordningen.
Hvis medlemmet heller ikke inden folkepensionsalderen kan opfylde lovens § 74 a, stk. 1, kan medlemmet tilmelde sig fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det.
Hvis medlemmet ikke har fået efterlønsbidraget tilbage, kan medlemmet dog tidligst blive tilmeldt fortrydelsesordningen 2 år efter, at det skriftlige fravalg blev modtaget i a-kassen, eller når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor medlemmet blev frameldt pga.
restance, jf. lovens § 75, stk. 2.
Hvis medlemmets skriftlige anmodning om at blive tilmeldt fortrydelsesordningen ikke kan imødekommes med virkning fra den dato, hvor tilmeldingen blev modtaget i a-kassen, fordi medlemmet midlertidigt ikke kan tilmelde sig, bliver medlemmet tilmeldt med virkning fra den dato, hvor den 2-årige karensperiode er udløbet.
A-kassen skal opkræve medlemmet efterlønsbidrag fra den dato, hvor tilmeldingen har virkning fra, medmindre medlemmet har bidragsfri periode, der ikke er brugt.
Der henvises til vejledningen til § 4.
Hvis medlemmet har fået efterlønsbidraget tilbage, bliver medlemmet tilmeldt fortrydelsesordningen fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding er modtaget i a-kassen (under forudsætning af, at det er senest 15 år før efterlønsalderen).
Eksempel 1:
M er født 1. august 1966.
A-kassen modtog 1. februar 2011 M´s fravalg.
M har ikke fået efterlønsbidraget tilbage og har ikke bidragsfri perioder.
M kan tidligst blive tilmeldt fortrydelsesordningen den 1. februar 2013.
Et medlem, der er omfattet af den 2-årige karensperiode og som fravælger eller frameldes senere end 17 år før efterlønsalderen, kan ikke blive tilmeldt fortrydelsesordningen.
Det skyldes, at medlemmet på grund af den 2-årige karensperiode ikke kan opfylde kravet om at tilmelde sig fortrydelsesordningen senest 15 år før efterlønsalderen.
Eksempel 2:
M er født 1. august 1963.
A-kassen modtog 1. februar 2012 M´s fravalg.
M har ikke fået efterlønsbidraget tilbage og har ikke bidragsfri perioder.
Da M herefter tidligst kan tilmelde sig fortrydelsesordningen 1. februar 2014, kan M ikke være med i fortrydelsesordningen.
Det skyldes, at M ikke kan nå at tilmelde sig senest 15 år, før M når efterlønsalderen (M´s efterlønsalder er 65 år, dvs. 1. august 2028.
M skal derfor tilmelde sig fortrydelsesordningen senest 1. august 2013).
Hvis M derimod havde fået efterlønsbidraget tilbage, ville M ikke være omfattet af den 2-årige karensperiode.
M ville blive tilmeldt fortrydelsesordningen fra den dato, hvor M´s skriftlige tilmelding var modtaget i a-kassen under forudsætning af, at tilmeldingen var modtaget senest 1. august 2013.
Hvis et medlem på datoen for fravalget eller frameldingen har en ubrugt bidragsfri periode, bliver medlemmet også tilmeldt fortrydelsesordningen tidligst to år efter fravalget/frameldingen, men medlemmet må først betale efterlønsbidrag, når medlemmet har brugt hele den bidragsfri periode.
Der henvises til vejledningen til § 9.
Til kapitel 2
Til § 6, stk. 1
Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag
Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag
Et medlem skal betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor medlemmet er blevet optaget i eller overflyttet til a-kassen.
For betaling af efterlønsbidrag fra optagelsen eller overflytningen, henvises til vejledningen til § 2.
A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget og evt.
efterlønsbidraget skal betales.
Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget og evt.
efterlønsbidraget dækker.
Betalingen
Hvis medlemmet overlader betalingen til tredjemand, f.eks. en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden.
Det samme gælder, hvis medlemmet overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til sin bank.
Disse retningslinjer for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 2.
Særligt ved overflytning
Bliver et medlem overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.
A-kassen fastsætter selv retningslinjer for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens.
Til § 6, stk. 2
Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker.
Det samme gælder, når en a-kasse opkræver efterlønsbidraget forud.
Til § 6, stk. 3
Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er
– bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
– bidrag til administration,
– bidrag til ATP, samt eventuelt
– bidrag til efterlønnen og
– bidrag til den faglige organisation.
Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at medlemmet får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned.
A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse.
Til § 6, stk. 4
Rykker- og sletteproceduren, jf. kapitel 5, skal standses, når medlemmet har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen og evt.
efterlønsbidrag, uanset om medlemmet er i restance med kontingent til den faglige organisation.
Til § 6, stk. 5
Betaler et medlem et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke.
Indbetaler et medlem et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.
Medlemsbidraget har første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation.
Hvis medlemmet samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som medlemmet ønsker det.
Medlemmet kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis der også betales medlemsbidrag, medmindre medlemmet er omfattet af bekendtgørelsens § 8 eller § 26.
Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen.
Det betyder, at a-kassen må inddrive evt.
restancegebyr på samme måde som almindelige krav.
Til § 7, stk. 1 og 2
Modregning
Tvungen modregning
Har et medlem krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder medlemmet bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden a-kassen udbetaler dagpenge mv. Bidraget skal være forfaldent.
A-kassen skal modregne, både når medlemmet skylder medlemsbidrag, og når medlemmet skylder efterlønsbidrag.
Har et medlem krav på ydelser fra a-kassen, og har medlemmet både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således:
1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse.
2) Medlemsbidrag.
3) Efterlønsbidrag.
4) Anden gæld til a-kassen.
A-kassen kan ikke modregne medlems- og evt.
efterlønsbidrag i en ydelse, som medlemmets arbejdsgiver får udbetalt.
A-kassen kan heller ikke modregne, hvis der er en verserende sag om ret til en ydelse.
Det gælder også, hvis sagen er påklaget efter lovens §§ 98 og 99.
Det skyldes, at der ikke er taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i.
Medlemmet skal derfor betale bidrag til a-kassen, mens sagen verserer.
Hvis medlemmet ikke betaler, skal a-kassen følge den rykker- og sletteprocedure, der er beskrevet i lovens § 78, stk. 1-4, jf. bekendtgørelsens §§ 10-11, og den rykker- og frameldeprocedure, der er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 13-14, også selvom der er en verserende sag.
Det betyder, at et medlem kan miste sit medlemskab af a-kassen, eller medlemmet kan blive frameldt efterlønsbidraget på grund af manglende betaling, selvom det på et senere tidspunkt viser sig, at medlemmet havde ret til en ydelse, som bidraget ville kunne have været modregnet i, hvis sagen havde været afgjort på et tidligere tidspunkt.
Hvis den verserende sag bliver afgjort inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 2-4, og inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i bekendtgørelsens §§ 13-14, skal a-kassen modregne det skyldige og evt.
efterfølgende forfaldne medlems- og efterlønsbidrag.
Det gælder dog kun, hvis medlemmet som følge af den afgjorte sag har fået krav på ydelser fra a-kassen, der svarer til eller overstiger det beløb, som medlemmet skal betale til a-kassen for at undgå slettelse eller for at få genoprettet medlemskabet, eller som medlemmet skal betale for at undgå framelding af efterlønsbidraget eller for ikke at få en afbrydelse i betalingen af efterlønsbidrag.
Et medlem har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen.
A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at a-kassen modregner.
Dette kan f.eks. ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.
Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker.
Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.
Denne specifikation kan undværes, hvis medlemmet har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.
Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, f.eks. fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en ordinær opkrævning.
A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, f.eks. efter lovens § 86, når a-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.
Aftalt modregning
A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis medlemmet modtager efterløn, eller har aftalt modregning med a-kassen.
Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, f.eks. fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en ordinær opkrævning.
Til kapitel 3
Til § 8, stk. 1, nr. 1
Frihedsberøvede medlemmer
Er et medlem blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan medlemmet ikke blive fritaget for at betale medlemsbidrag.
Er et medlem blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer medlemmet sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.
Medlemmet kan fritages fra frihedsberøvelsens begyndelse.
Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.
Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen.
Medlemmet skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at medlemmet efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag.
Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes.
A-kassen skal, når a-kassen er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører.
Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom.
Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres.
Til § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 3
Medlemmer, hvis dagpengeret er ophørt
Dagpengeretten anses for ophørt, når perioden med ret til dagpenge er udløbet.
Medlemmet kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør, forudsat at medlemmet er ledig og tilmeldt som jobsøgende i jobcentret i den periode, hvor medlemmet er fritaget.
Medlemmet kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men medlemmet kan få perioden forlænget, så længe medlemmet kan opfylde betingelserne for at blive fritaget.
Konstaterer a-kassen senere, at medlemmet ikke har opfyldt betingelserne for hver dag i hele perioden, f.eks. fordi medlemmet har haft arbejde i en del af denne, skal der opkræves medlemsbidrag for perioden med beskæftigelse.
Betalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.
Hvis et medlem har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 6.
Til § 8, stk. 1, nr. 3
Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse efter en uddannelsesaftale
Et medlem, der er fyldt 30 år og er voksenlærling og under uddannelse i henhold til en aftale efter §§ 154-160 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsesaftalen løber.
Det er således ikke en betingelse, at uddannelsesforløbet giver ret til dagpenge efter lovens § 54.
Det bemærkes videre, at der ikke gælder et indkomstloft for voksenlærlinge.
Medlemmet kan også fritages, hvis medlemmet har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.
Til § 8, stk. 1, nr. 4
Medlemmer, der følger en erhvervsmæssig uddannelse
Et medlem, der følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til dagpenge efter lovens § 54, og som i øvrigt opfylder betingelserne i nr. 4, jf. stk. 4, kan fritages for betaling af bidrag på samme måde, som medlemmer omfattet af nr. 3, jf. vejledningen hertil.
Medlemmet kan også fritages, hvis medlemmet har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.
Opgørelse af indtægter m.v.
Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes:
1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som medlemmet modtager i forbindelse med uddannelsen.
2) Legater, hvis medlemmet bliver beskattet af beløbet.
Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.
Er medlemmet elev, må den samlede indtægt ikke overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller elevlønnen, hvis denne er højere.
Er medlemmet voksenlærling og omfattet af stk. 1, nr. 4, må den samlede indtægt ikke overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller lønnen for voksenlærlinge, hvis denne er højere.
Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.
Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb.
Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor medlemmet går, inkl.
eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som medlemmet er omfattet af under uddannelsen.
Hvis medlemmet er under uddannelse og ikke modtager elevløn, men f.eks. SU eller SVU, må den samlede indtægt ikke overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70.
Den samlede indtægt opgøres som indtægten for en periode på 12 måneder.
Perioden regnes fra den dato, medlemmet søger om fritagelsen.
Er medlemmet ikke elev, kan medlemmet godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, for en måned.
Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, for 12 måneder.
Perioder, ophør m.v.
Medlemmer, der er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 4, kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden, eller medlemmet i løbet af 12 måneders perioden ikke længere opfylder betingelserne for at være fritaget, f.eks. fordi medlemmet har fået tilkendt revalidering, men fortsætter uddannelsen.
Det er således ikke muligt kortvarigt at afbryde en periode med fritagelse f.eks.
1) ved at tage supplerende arbejde, hvor den samlede indtægt kommer til at overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller elevlønnen, hvis denne er højere, eller
2) ved at få udbetalt feriedagpenge.
Medlemmet kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år.
Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afslutter eller ophører med uddannelsen.
Har medlemmet været fritaget i en 12 måneders periode, kan medlemmet vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller elevlønnen, hvis denne er højere.
Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at medlemmet deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter medlemmet forventer at have under uddannelsen.
A-kassen skal sikre, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen.
A-kassen kan som udgangspunkt lægge oplysningerne i indkomstregisteret til grund ved vurderingen af, om medlemmets samlede indtægter overstiger 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller elevlønnen, hvis denne er højere.
Vurderingen kan også ske på baggrund af medlemmets tro- og loveerklæring.
Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, for et år, eller den årlige elevløn, hvis elevlønnen er højere, for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.
Hvis medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet deltog i uddannelsen.
Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, for et år, eller den årlige elevløn, hvis elevlønnen er højere,.
Det samme gælder, hvis medlemmet inden for 12 måneders perioden af andre grunde ikke længere kunne opfylde betingelserne for at få fritagelsen, f.eks. fordi medlemmet fik tilkendt revalidering.
I den situation opgøres den samlede indtægt også som indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet stadig kunne opfylde betingelserne for at få fritagelse.
Til § 8, stk. 6
Med »lignende lovgivning« ud over lov om aktiv socialpolitik tænkes der bl.a. på lov om social pension og lov om sygedagpenge.
Får et medlem offentlig forsørgelse til dækning af almindelige leveomkostninger, kan medlemmet ikke få fritagelse.
Et medlem, der modtager supplerende kontanthjælp til forsørgelse, kan derfor heller ikke få fritagelse.
Supplerende kontanthjælp gives i forhold til f.eks. en ægtefælles indtægt, således at den samlede husstandsindkomst svarer til, hvad ægtefællerne tilsammen ville modtage, hvis begge var på kontanthjælp.
Medlemmet kan derimod få fritagelse, hvis medlemmet alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.
Er et medlem uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, gælder det samme, uanset at det beløb, medlemmet får til forsørgelse, ikke overstiger 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller elevlønnen for elever, hvis denne er højere.
En pension, hvad enten den er privat eller arbejdsrelateret, er ikke offentlig forsørgelse.
Til § 8, stk. 7
Har et medlem mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har medlemmet ret til efterløn ved efterlønsalderen, hvis medlemmet bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 8, kan medlemmet ikke blive fritaget, uden at det kan få konsekvenser for retten til efterløn.
Har et medlem mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger medlemmet at blive fritaget, er medlemmet ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 8.
Medlemmet kan derfor kun få efterløn, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.
Til § 8, stk. 8
A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse til et medlem, der deltager i undervisning, i den periode, hvor medlemmet er fritaget.
Viser det sig efterfølgende, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis medlemmet f.eks. ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg 120,67 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70, eller elevlønnen, hvis denne er højere, jf. stk. 1, nr. 4.
Til § 8, stk. 9
Medlemmet skal efterbetale medlemsbidraget i alle tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at betingelserne for at få fritagelse (alligevel) ikke var opfyldt.
Det gælder også i situationer, hvor efterbetalingen beror på a-kassens fejl, f.eks. fordi a-kassen har givet fritagelse til et medlem under uddannelse, selvom medlemmet på sin anmodning om fritagelse havde oplyst, at medlemmet modtog revalidering.
Til kapitel 4
Til § 9
Efterlønsbidragsfri perioder, jf. lovens § 74 a, stk. 5
Et medlem kan få bidragsfri periode, hvis medlemmet pr. 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage.
Et medlem kan også få bidragsfri periode, hvis medlemmet:
– er født 2. juli 1960 eller senere,
– og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar til 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.
Det er dog et krav, at den samlede periode, som medlemmet faktisk har betalt efterlønsbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved efterlønsalderen.
En bidragsfri periode kan være på mindre end et år.
Medlemmer, der fylder 35 år i løbet af 2007, og som har betalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, vil kunne få bidragsfri periode efter både stk. 1, nr. 1 og 2.
Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af efterlønsbidrag i lovens § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., efter 1. januar 2008.
A-kassens vejledningspligt om bidragsfri perioder som følge af tilbagetrækningsreformen
Med tilbagetrækningsreformen i 2011 er forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykket med fem år, og efterlønsperioden er forkortet til en treårig periode.
Efterlønsalderen er derfor hævet for alle født 1. januar 1954 eller senere, hvilket betyder, at der potentielt kan betales efterlønsbidrag i flere år.
Som konsekvens heraf får nogle medlemmer mulighed for bidragsfri periode/forlænget bidragsfri periode:
Det drejer sig om følgende persongrupper:
1) medlemmer født mellem den 2. juli 1960 og 2. juli 1962, som har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999 (før fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen kunne de ikke få bidragsfri periode, fordi de ikke kunne nå at betale efterløn i mindst 25 år inden efterlønsalderen),
2) medlemmer født mellem den 2. juli 1962 og 1. januar 1975, som har betalt efterlønsbidrag før 1. januar 2008, men som ikke tidligere udnyttede den fulde bidragsfri periode pga.
25 års kravet i bekendtgørelsens § 11, stk. 2.
Opgørelsen sker som udgangspunkt i hele år (f.eks. fra 15. februar 2006 til 14. februar 2007).
Hertil kommer perioder, der ikke dækker hele år.
Disse perioder lægges sammen.
Hvis perioderne sammenlagt udgør 366 dage, er der tale om et helt år.
Eksempel 1
Medlem (M) født 1. juli 1961 har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999, hvor M var 38 år.
Der er dermed ikke betalt forud for det fyldte 35. år.
M har betalt efterlønsbidrag i hele 2007, hvilket potentielt giver mulighed for bidragsfri periode på 1 år.
M’s efterlønsalder er 64 år, og M kan derved nå at betale efterlønsbidrag i 26 år inden efterlønsalderen.
For at få ret til efterløn, er det kun et krav, at M har betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år.
M har derfor mulighed for at bruge den fulde bidragsfri periode på 1 år.
Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år.
M kunne kun nå at betale efterlønsbidrag i 24 år inden efterlønsalderen (1. juli 1999 til 1. juli 2023).
M kunne ikke få bidragsfri periode, da M ikke havde betalt i 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Eksempel 2
Medlem (M) er født 1. november 1960 og har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, altså fra det tidspunkt, hvor M var 38 år og 8 måneder.
Der er dermed ikke betalt forud for det fyldte 35. år.
M har i 2007 efter det fyldte 35. år indbetalt efterlønsbidrag fra 1. januar 2007 til 31. december 2007 svarende til 1 år.
Da det imidlertid er et krav for M´s ret til efterløn, at perioden med indbetalt efterlønsbidrag udgør mindst 25 år ved efterlønsalderen, er M´s bidragsfri periode ikke 1 år.
M´s efterlønsalder er 64 år, dvs. 1. november 2024.
Fra 1. juli 1999 til 1. november 2024 er der 25 år og 123 dage.
Antallet af år og dage er fremkommet på følgende måde:
Fra 1. juli 1999 til 30. juni 2024 svarende til 25 år.
31 dage i juli, 31 dage i august, 30 dage i september og 31 dage i oktober svarende til i alt 123 dage.
For at kunne have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år ved efterlønsalderen, kan M holde bidragsfri periode svarende til 123 dage.
Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år (1. november 2022).
M kunne i perioden 1. juli 1999 til 1. november 2022 nå at betale efterlønsbidrag i 23 år og 123 dage.
M kunne ikke få bidragsfri periode, da M ikke havde betalt i 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Eksempel 3
M er født 5. januar 1969.
M har betalt efterlønsbidrag fra 5. januar 2007.
M kan nå at betale efterlønsbidrag i 26 år (fra 5. januar 2007 til 5. januar 2033)
M har i 2007 efter det fyldte 35. år betalt efterlønsbidrag fra 5. januar til 31. december 2007 svarende til 361 dage.
Antallet af dage er fremkommet på følgende måde:
27 dage fra 5. til 31. januar, 28 dage i februar, 31 dage i marts, 30 dage i april, 31 dage i maj, 30 dage i juni, 31 dage i juli, 31 dage i august, 30 dage i september, 31 dage i oktober, 30 dage i november og 31 dage i december svarende til i alt 361 dage.
M har betalt efterlønsbidrag, der kan give bidragsfri periode, i sammenlagt 361 dage.
Den bidragsfri periode svarer derfor til 361 dage.
Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år (5. januar 2031).
M kunne i perioden 5. januar 2007 til 5. januar 2031 nå at betale efterlønsbidrag i 24 år.
M kunne derfor ikke gøre brug af bidragsfri periode, da M ikke kunne nå at betale efterlønsbidrag i mindst 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Det er uden betydning for længden af den bidragsfri periode, om medlemmet var deltids- eller fuldtidsforsikret, mens medlemmet indbetalte efterlønsbidraget.
Det er også uden betydning, om medlemmet er deltids- eller fuldtidsforsikret, mens medlemmet har bidragsfri periode.
Den bidragsfri periode bliver således ikke længere hhv.
kortere af, at medlemmet – mens medlemmet har bidragsfri periode – har en anden forsikringsstatus, end medlemmet havde på det tidspunkt, hvor medlemmet forud for det fyldte 35. år eller fra det fyldte 35. år i 2007 indbetalte efterlønsbidrag.
Hvis medlemmet har haft bidragsfri periode, kan medlemmet ikke efterbetale efterlønsbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.
Et medlem kan få bidragsfri periode, mens medlemmet er fritaget for at betale medlemsbidraget efter § 8.
I de tilfælde, hvor fritagelsen for at betale medlemsbidraget er betinget af, at der betales efterlønsbidrag, sidestilles bidragsfri periode efter § 9 med betaling af efterlønsbidrag.
Hvis et medlem er omfattet af lovens § 75, stk. 3, jf. lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., skal medlemmet bruge sin bidragsfri periode i forlængelse af karensperioden på 2 år.
A-kassen skal af egen drift sørge for, at den bidragsfri periode bruges fuldt ud.
Eksempel:
M er født 1. august 1967.
M har betalt efterlønsbidrag fra 1.august 2002.
M har i 2007 efter det fyldte 35. år betalt efterlønsbidrag i et år.
M´s bidragsfri periode er dermed 1 år.
A-kassen modtager M´s fravalg den 1. oktober 2012.
M får ikke efterlønsbidraget betalt tilbage.
M henvender sig i a-kassen i september 2013 for igen at være med i efterlønsordningen.
M kan ikke opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 4.
M kan først tilmelde sig fortrydelsesordningen, når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor fravalget er modtaget i a-kassen.
Da M også har en bidragsfri periode, der ikke er brugt, skal M bruge den bidragsfri periode i forlængelse af tilmeldingen til fortrydelsesordningen.
Det betyder, at M igen kan betale efterlønsbidrag fra 1. oktober 2015.
Til kapitel 5
Til §§ 10 og 11
Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget
Regler for a-kassernes rykker- og sletteprocedure er fastsat i lovens § 78, stk. 2-4.
A-kasserne skal iværksætte proceduren, når et medlem er i restance med medlemsbidraget.
A-kasserne har derfor ikke mulighed for at give henstand med betalingen.
Det gælder også, selvom medlemmet har en verserende sag om ret til ydelser.
Der henvises til vejledningen til § 7.
A-kassen skal også iværksætte proceduren, selvom medlemmet ikke har modtaget a-kassens ordinære opkrævning.
Det gælder også, selvom a-kassen ikke først har sendt en ordinær opkrævning, f.eks. fordi medlemsbidraget hidtil har været betalt over løntræk, eller fordi a-kassen ikke længere kan modregne medlemsbidraget i f.eks. dagpenge, fordi medlemmet er kommet i arbejde.
Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra reglerne.
Derfor har hverken a-kasserne eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mulighed for at se bort fra, at betalingsfristerne ikke er overholdt, eller at et medlem ikke har indbetalt det fulde beløb til a-kassen.
Det betyder, at medlemmet slettes som medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag inden for fristen på 3 uger i lovens § 78, stk. 3.
Det betyder også, at en person, der er slettet, ikke kan få ophævet slettelsen (genoprettet medlemskabet), hvis personen ikke har betalt både det skyldige medlemsbidrag, som personen er rykket for, og det efterfølgende forfaldne medlemsbidrag, inden for fristen på 4 uger i lovens § 78, stk. 4.
Fristberegningen
Tidspunktet, hvor a-kassens rykker- og slettebreve anses for at være kommet frem, afhænger af, hvordan a-kassen sender brevet.
Pligtig digital kommunikation
Rykker- og slettebreve sendt som pligtig, digital kommunikation, anses for at være kommet frem til medlemmerne, når meddelelsen er tilgængelig for adressaten i den digitale postløsning.
Se bekendtgørelse om digital kommunikation for mere om pligtig, digital kommunikation.
Sender a-kassen et brev f.eks. tirsdag den 4. juli 2023 som pligtig digital kommunikation, og er brevet tilgængeligt for medlemmet i den digital postløsning den 4. juli 2023, anses brevet således for at være kommet frem tirsdag den 4. juli 2023.
Ovenstående udgangspunkt kan dog fraviges, hvis der i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at rykker- eller slettebrev først er tilgængeligt for medlemmet på et senere tidspunkt.
Betalingsfristen regnes fra den hverdag eller lørdag, hvor brevet er tilgængelig for medlemmet som pligtig digital kommunikation.
Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag (mandag til fredag) rettidig.
Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.
Eksempel 1
A-kassen sender et rykkerbrev med en 3-ugers frist tirsdag den 4. juli 2023 som pligtig, digital kommunikation og meddelelsen er tilgængelig for medlemmet i den digitale postløsning tirsdag den 4. juli 2023.
3-ugers fristen løber fra tirsdag 4. juli 2023.
Betalingsfristen udløber tirsdag den 25. juli 2023.
Eksempel 2
Sender a-kassen et slettebrev med en 4-ugers frist fredag den 7. juli 2023 som pligtig, digital kommunikation og meddelelsen først er tilgængelig for medlemmet lørdag den 8. juli 2023, løber 4-ugers fristen fra lørdag den 8. juli 2023.
Fristen udløber lørdag den 5. august 2023.
Da fristen udløber en lørdag er betaling mandag den 7. august 2023 rettidig.
Almindelig, fysisk post
Rykker- og slettebreve sendt med almindelig, fysisk post anses for at være kommet frem til adressaterne 6 omdelingsdage efter, at a-kassen har sendt brevene., jf. Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister.
Sender a-kassen et brev f.eks. tirsdag den 4. juli 2023, anses brevet for at være kommet frem onsdag den 12. juli 2023.
Ovenstående udgangspunkt kan dog fraviges, hvis der i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at rykker- eller slettebrev først er modtaget på et senere tidspunkt.
Fristen løber da fra den dag, brevet må anses for at være kommet frem.
Hvis det kan dokumenteres, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt.
Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes personens egne forhold, f.eks. at adresseændring ikke er meddelt til a-kassen, omadressering, adresse i udlandet mv.
Betalingsfristen regnes fra den dag, hvor brevet anses for at være kommet frem.
Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag (mandag til fredag) rettidig.
Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.
Eksempel 3
Hvis a-kassen tirsdag den 4. juli 2023 sender et rykkerbrev med en 3-ugers frist med almindelig, fysisk post, anses brevet for at være kommet frem onsdag den 12. juli 2023.
Fristen løber derfor fra onsdag den 12. juli 2023 og betalingsfristen udløber onsdag den 2. august 2023.
Eksempel 4
Sender a-kassen fredag den 7. juli 2023 et slettebrev med en 4-ugers frist med almindelig, fysisk post, anses brevet for at være kommet frem mandag den 17. juli 2023.
Fristen løber fra mandag den 17. juli 2023 og betalingsfristen udløber mandag den 14. august 2023.
Formuleringen af rykker- og slettebrevet
Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til den faglige organisation sammen med medlemsbidraget til a-kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.
Det skal klart fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at et medlem ikke kan slettes som medlem af a-kassen, hvis medlemmet betaler medlemsbidraget til a-kassen.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at et medlem af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til a-kassen.
Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at medlemmet kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis medlemmet ikke betaler kontingentet til den faglige organisation.
Brevets henvisning til lovens § 78 må derfor kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til a-kassen.
Opkrævning af restancegebyr
Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle sende et rykker- og slettebrev.
Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret.
Bor et medlem f.eks. i udlandet, eller betaler et medlem opkrævningen i udlandet, kan a-kassen ikke opkræve et særligt gebyr.
Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget.
Undlader et medlem at betale, kan medlemmet hverken blive pålagt en karantæne eller blive slettet som medlem af a-kassen.
Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet.
Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at det kan ses, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås.
Det kan f.eks. ske ved, at a-kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten.
Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.
Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på
Betaler et medlem et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan medlemmet ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at medlemmet ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.
Dette gælder, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til a-kassen.
Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 5.
Til § 10, stk. 1-3
Rykkerproceduren
Udsendelse af rykkerbrev
A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev, hvis et medlem er i restance med det medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.
Det skal klart fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis restancen betales efter udløbet af 3-ugers fristen.
Bliver medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at medlemmet ikke bliver slettet.
Bliver et medlem i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet.
Har et medlem indbetalt et beløb, der er mindre end den samlede opkrævning, og skyldes der medlems- og eventuelt også efterlønsbidrag for flere perioder, skal beløbet altid afskrives på den ældste restance til a-kassen, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til a-kassen, se vejledningen til § 6, stk. 5.
Til § 10, stk. 5
Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet
Hvis rykkerbrevet sendes pr. fysisk post og a-kassen har en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, og et standardrykkerbrev, er der tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt.
Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentationen for afsendelsen.
Til § 11, stk. 1 og 2
Udsendelse af slettebrev
Når en a-kasse sender slettebrev
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
