LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10148/2024

    RETSINFO 10148/2024 — Vejledning om registrering af og underretning om offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v.

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 1.1. Rammerne for og formålet med registrering af og underretning om behandlingssteder 1.2. Behandlingssteder omfattet af registrerings- og tilsynsordningen og ansvaret for registrering 1.2.1. Sundhedspersoner 1.2.1.1. Delegation af forbeholdt virksomhed 1.2.2. Behandling 1.2.3. Selvstændig virksomhed 1.2.4. Nyt CVR-nummer lig nyt behandlingssted 1.2.4.1. Et offentligt behandlingssted med nyt p-nummer anses som nyt behandlingssted 1.3. Virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- eller underretningspligt 1.3.1. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter RBT-bekendtgørelsen 1.3.2. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter administrativ praksis 1.3.2.1. Forældres/værges forlængede arm 1.3.2.2. Selvadministrerende patienter 1.4. Registrering af ét eller flere behandlingssteder 1.5. Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt, som i stedet har underretningspligt 2. Registrering af eller underretning om behandlingssted 2.1. Fremgangsmåden ved registrering 2.1.1. Private behandlingssteder 2.1.2. Kommunale behandlingssteder 2.1.3. Regionale behandlingssteder 2.1.4. Statslige behandlingssteder 2.2. Fremgangsmåden ved underretning 3. Registrering af ændringer og afregistrering m.v. 4. Registreringskategorier og gebyr 4.1. Registreringskategorier 4.2. Gebyrer og gebyropkrævning 4.2.1. Behandlingssteder med frivilligt ulønnet sundhedspersonale, som er undtaget fra gebyr 4.2.2. Dispensation for registrering og betaling af gebyr 4.3. Opkrævning og korrektion af gebyropkrævninger 5. Offentliggørelse af oplysninger fra Behandlingsstedsregistret samt tilsynsrapporter og sammenfatninger 5.1. Styrelsen for Patientsikkerheds offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger 5.2. Behandlingssteders pligt til at offentliggøre tilsynsrapporter 6. Straffebestemmelser 7. Overgangsregler Denne vejledning præciserer reglerne i bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. Herefter kaldet RBT-bekendtgørelsen. Vejledningen erstatter vejledning nr. 9831 af 31. oktober 2023 om registrering af og underretning om offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v., der hermed bortfalder. 1. Anvendelsesområde Reglerne om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. er fastsat i §§ 213-213 e og § 272 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, samt i RBT-bekendtgørelsen. Denne vejledning handler om registreringspligt, registreringskategorier, registreringsgebyr og underretningspligt. Vejledningen omhandler også offentliggørelse af registrerede behandlingssteder, tilsynsrapporter og sammenfatninger m.v. 1.1. Rammerne for og formålet med registrering af og underretning om behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og reaktive tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, herunder på behandlingssteder. Styrelsen gennemfører desuden løbende planlagte tilsyn med udvalgte behandlingssteder på baggrund af stikprøver og ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden. Reglerne herom er fastlagt i sundhedsloven § 213, stk. 1 og 2. Formålet med Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsynsbesøg er at vurdere og sikre patientsikkerheden på behandlingsstederne. Målet med styrelsens sundhedsfaglige tilsynsordning er at understøtte patientsikkerheden og skabe læring. For at styrelsen kan få overblik over alle behandlingssteder, skal de registrere sig i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister eller underrette styrelsen om virksomheden. Styrelsen anvender Behandlingsstedsregistret som led i udvælgelsen af behandlingssteder, der skal have tilsynsbesøg. 1.2. Behandlingssteder omfattet af registrerings- og tilsynsordningen og ansvaret for registrering Alle offentlige og private behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyns- og registreringsordning med undtagelse af nærmere bestemte behandlingssteder. Se under afsnit 1.2.3. om lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Behandlingssteder skal være registreret i Behandlingsstedsregistret, inden behandlingsstedet påbegynder behandling af patienter, jf. RBT-bekendtgørelsen § 1, stk. 3. Hvad er et behandlingssted? Ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed , hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling , jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Der er således tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der er tale om et behandlingssted omfattet af registrerings- og tilsynsordningen: 1) Der udføres behandling 2) Behandlingen udføres af sundhedspersoner 3) Der er tale om selvstændige virksomheder Se om de enkelte betingelser i afsnit 1.2.1-1.2.3 nedenfor. Eksempler på registreringspligtige behandlingssteder Behandlingssteder, hvor der udføres behandling, kan eksempelvis være sygehusenheder, plejecentre, plejehjem, sociale tilbud, centre for misbrugsbehandling, sundhedscentre, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almene lægepraksisser, speciallægepraksisser, internetbaserede lægetjenester, lægevagtordninger, præhospitale enheder, vaccinationsklinikker, herunder på apoteker, tandlægepraksisser, kiropraktorklinikker, fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, ergoterapeutklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder, osteopatvirksomheder, lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, apoteker med behandlerfarmaceuter og kosmetiske klinikker, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1, 5 og 6. Der kan også være tale om asylcentre, kaserner samt fængsler og arresthuse, hvor sundhedspersoner udfører behandling. Ejere af behandlingssteder Ved offentlige behandlingssteder forstås kommunale, regionale og statslige behandlingssteder. Kommunale behandlingssteder kan eksempelvis være hjemmesygepleje, sundhedspleje, sundhedscentre, plejecentre, genoptræningscentre, sociale tilbud, herunder bosteder, botilbud, opholdssteder, specialskoler samt centre for misbrugsbehandling. Regionale behandlingssteder kan eksempelvis være sygehusenheder, herunder sygehusafdelinger, og det kan være psykiatriske bosteder, centre for misbrugsbehandling og sundhedshuse m.v. Statslige behandlingssteder er eksempelvis Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og Forsvarets tjenestesteder m.v., hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Private behandlingssteder er behandlingssteder, der ikke er offentligt ejet. Dette gælder også, hvor det private behandlingssted udfører opgaver efter aftale eller overenskomst med det offentlige. Private behandlingssteder kan være personligt ejede eller ejet af et selskab, fx et ApS, I/S eller A/S, og de kan være selvejende organisationer, eller ejet af fonde og foreninger m.v. Ansvaret for registreringen Behandlingsstedsregistreringen er en selvregistreringsløsning, og behandlingsstedet skal derfor selv registrere sig i Behandlingsstedsregistret. Behandlingsstedet er også selv ansvarlig for løbende at opdatere registrerede oplysninger om behandlingsstedet. Behandlingsstedet – en fysisk eller juridisk person - skal foretage registreringen, men i praksis er det ofte ejeren, der gør det. Statslige, regionale og kommunale myndigheder samt private sygehuse m.v. kan i kraft af deres ejerskab vælge at foretage registreringen på vegne af nogle eller alle deres behandlingssteder. Hvert regionsråd skal registrere sine sygehusenheder. Se RBT-bekendtgørelsen § 1, stk. 2, 2. pkt. Behandlingssteder, der i medfør af RBT-bekendtgørelsens § 4 er undtaget fra registrering og dermed fra planlagte tilsyn, skal i stedet underrette om deres virksomhed. Se om Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt, som i stedet har underretningspligt, under afsnit 1.5. og 2.2. 1.2.1. Sundhedspersoner Det er en betingelse for registreringspligten, at behandlingen udføres af sundhedspersoner. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 4. Se under afsnit 1.2.3. om lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Autoriserede sundhedspersoner Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere, optometrister, fodterapeuter, og social- og sundhedsassistenter, osteopater, behandlerfarmaceuter og ambulancebehandlere er autoriserede sundhedspersoner efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Modsat er fx fodplejere ikke autoriserede, og de falder derfor uden for begrebet sundhedspersoner - medmindre de handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar. Ikke-autoriserede personer Personer, der ikke er autoriseret efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, anses ikke som sundhedspersoner, medmindre de handler på ansvar af en autoriseret sundhedsperson, jf. dog under afsnit 1.2.3. om lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Handler en ikke-autoriseret person på ansvar af en autoriseret sundhedsperson, fx en læge, anses vedkommende som sundhedsperson i sundhedslovgivningens forstand. Behandlingssteder uden sundhedspersoner - og hvor der ikke i øvrigt udføres behandling på ansvar af en autoriseret sundhedsperson som fx medicinhåndtering - er ikke omfattet af styrelsens tilsynsordning og dermed heller ikke af registrerings- eller underretningspligten. Det gælder, selvom de bliver offentligt finansieret eller modtager tilskud fra det offentlige. Eksempelvis er behandlingssteder, hvor behandlere udfører alternativ behandling som fx manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, ikke behandlingssteder i RBT-bekendtgørelsens forstand - medmindre den alternative behandler er autoriseret efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller handler på ansvar af en autoriseret sundhedsperson. Se også afsnit 1.3. om virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- og underretningspligten. 1.2.1.1. Delegation af forbeholdt virksomhed Visse autoriserede sundhedspersoner har efter autorisationsloven et forbeholdt virksomhedsområde. Det gælder bl.a. læger, tandlæger, tandplejere, sygeplejersker og jordemødre. De kan i almindelighed delegere udførelsen af undersøgelser og behandlinger, der efter lovgivningen som udgangspunkt kun må udføres af dem (forbeholdt virksomhed), til andre sundhedspersoner. Forbeholdt virksomhed kan også delegeres til personer, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Disse personer bliver medhjælp for den autoriserede sundhedsperson og derved selv til en sundhedsperson i sundhedslovgivningens forstand. Når en medhjælp udfører fx lægedelegeret behandling, sker det således som medhjælp for lægen og på lægens ansvar. Udførelsen af vaccinationer, blodprøvetagning og håndtering af receptpligtig medicin er eksempler på sundhedsfaglig virksomhed, som er forbeholdt visse faggrupper. Delegation af sådan behandling kan blandt andet forekomme på vaccinationsklinikker, herunder apoteker, på laboratorier, bosteder og plejecentre. Nogle behandlingssteder udfører kun sådan delegeret virksomhed. Se om medicinhåndtering under afsnit 1.2.2. Når fx farmakonomer udfører influenza- og rejsevaccinationer på vaccinationsklinikker, herunder apoteker m.v., sker det efter delegation, typisk fra en læge, og disse klinikker skal derfor være registrerede som behandlingssteder. Se om registrering af vaccinationsvirksomhed under afsnit 1.4. Sociale tilbud Sociale tilbud, der håndterer beboernes lægeordinerede medicin, anses som behandlingssteder, idet de tilbyder behandling ved autoriserede sundhedspersoner. Eksempler på dette kan være bosteder, misbrugsbehandlingssteder eller botilbud for personer med psykiatriske diagnoser, hvor læger er ansvarlige for beboeres psykiatriske behandling eller misbrugsbehandling m.v. Eller fx bosteder med sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, der håndterer beboernes medicin. Sociale tilbud m.v., hvor der ikke er ansat autoriseret sundhedspersonale, kan stadig godt være at anse som et registreringspligtigt behandlingssted. Hvis fx pædagogisk personale håndterer beboeres, brugeres, klienters eller elevers lægeordinerede medicin, sker det sædvanligvis som den ordinerende læges medhjælp, dvs. på dennes ansvar. Personalet anses her som sundhedspersoner i sundhedslovgivningens forstand, og stedet anses som et behandlingssted, der er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Det samme gælder sædvanligvis andre sociale tilbud som opholdssteder samt specialskoler for børn og voksne med funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter og STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) m.v., hvis disse steder som en fast del af tilbuddet tilbyder sundhedsfaglig behandling, herunder håndtering af lægeordineret medicin for deres brugere (patienter). Et socialt tilbud m.v., der udfører sundhedsfaglig behandling i form af fx medicinhåndtering for alle eller nogle af sine beboere, er omfattet styrelsens tilsynsordning og skal registreres som behandlingssted. Se om medicinhåndtering under afsnit 1.2.2. Se også om dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og sociale dagtilbud for børn m.v. under afsnit 1.2.3. om steder, der er registreringspligtige og under afsnit 1.3. om virksomheder, der ikke anses som behandlingssteder. Kosmetiske klinikker Også på kosmetiske klinikker, hvor fx sygeplejersker, kosmetologer eller andre udfører kosmetisk behandling med Botulinumtoxin eller fillers m.v., sker dette efter lægedelegation. Disse klinikker udfører således lægedelegeret behandling, og de skal derfor også registreres som behandlingssteder. Se også om kosmetisk behandling under afsnit 1.4. og under afsnit 4.1. om registrering af kosmetiske klinikker. 1.2.2. Behandling Registreringspligten påhviler steder, hvor eller hvorfra der udføres behandling, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Behandling omfatter al sundhedsfaglig behandling, som udføres af autoriserede sundhedspersoner eller på deres ansvar, herunder undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient , jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 3. Der er tale om det samme behandlingsbegreb som efter sundhedslovens § 5. Formål med behandling - og ikke behandlingsmetode - er afgørende Det er ikke behandlingsmetoden i sig selv, men formålet med behandlingen (undersøgelse, sygdomsbehandling, sundhedsfremme osv.), og at den udføres af en sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 5, der er afgørende for, om der er tale om behandling i lovgivningens forstand. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har fokus på patientsikkerheden og ser derfor på, om sundhedspersonen lever op til sit ansvar uanset den benyttede behandlingsmetode. En autoriseret sundhedsperson, fx en social- og sundhedsassistent, der udfører behandling, er efter sundhedslovgivningen pålagt ansvar og pligter af hensyn til patientsikkerheden - og vedkommende er derfor underlagt styrelsens tilsyn. Dette gælder, når sundhedspersonen udfører behandling - uanset hvilken behandlingsmetode, dvs. også ved fx alternativ behandling, samtaleterapi m.v. Konkret patient-behandler forhold Behandling efter RBT-bekendtgørelsens § 2, stk. 3, forudsætter, at der er tale om behandling i forhold til den enkelte patient. Ved behandling målrettet den enkelte patient opstår der et patient-behandler forhold. Det er ikke afgørende om sundhedspersonen bruger udtrykkene behandling og/eller patient. Holdundervisning, genoptræning m.v. Steder hvor sundhedspersoner, fx fysioterapeuter, udfører genoptræning, vil som udgangspunkt være omfattet af registreringspligten. Det gælder, hvad enten der er tale om individuelle behandlings- eller genoptræningsforløb med en enkelt patient, eller holdtræning hvor flere patienter modtager behandling samtidigt. Dette da der vil være tale om sundhedsfaglig behandling, jf. RBT-bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Det er ikke afgørende, om behandlingen, eksempelvis genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme, kun omfatter en patient ad gangen, eller sker på et hold af patienter. Behandlingsformen er således ikke afgørende, jf. afsnit 1.2.2. om Formål med behandling - og ikke behandlingsmetode - er afgørende. Eksempelvis vil et fitnesscenter udføre sundhedsfaglig behandling, hvis centret ved fysioterapeuter tilbyder holdtræning/holdgenoptræning målrettet personer med et sundhedsfagligt begrundet behov for at bevare eller forbedre deres funktioner. Fitnesscentret er derfor omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, og skal registreres i Behandlingsstedsregistret. Holdundervisning eller holdtræning, fx i sund levevis eller rygøvelser, der generelt retter sig til borgere i almindelighed, anses sædvanligvis ikke som sundhedsfaglig behandling, da behandling efter RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 3, forudsætter behandling målrettet den enkelte patient. Hvis eksempelvis et fitnesscenter kun tilbyder generel undervisnings- og træningsvirksomhed på hold, som retter sig til borgere i almindelighed, er centret ikke omfattet af styrelsens registrerings- og tilsynsordning, selvom træningen bliver udført af en sundhedsperson, da der ikke herved sker sundhedsfaglig behandling målrettet en patient. Forholder sundhedspersonen sig sundhedsfagligt til den enkelte holddeltager i forbindelse med generel undervisning og træning, fx svarer på sundhedsfaglige spørgsmål, sker der sundhedsfaglig behandling målrettet den enkelte person, og stedet bliver dermed omfattet af registreringspligten. Lægeerklæringer Udarbejdelse af lægeerklæringer anses som sundhedsfaglig behandling, hvis lægen undersøger patienten til brug for erklæringen eller udarbejder erklæringen på grundlag af sit forudgående kendskab til patienten, jf. bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer m.v. Lægen udfører herved sundhedsfaglig behandling. Virksomheden anses da omfattet Styrelsens for Patientsikkerheds tilsynsordning og dermed som et registreringspligtigt behandlingssted. Se afsnit 1.3.2. om visse former for lægeerklæringsvirksomhed, der ikke anses som behandlingssted. Flyvemedicinske klinikker Flyvemedicinske klinikker, hvor der udføres behandling, herunder undersøgelse i forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæringer i forbindelse med fx certificering af flyvende personel, er omfattet af styrelsens sundhedsfaglige tilsyns- og registreringsordning. Sådan virksomhed skal derfor registreres i Behandlingsstedsregistret uafhængigt af, om denne også er omfattet af tilsyn fra Trafikstyrelsen. Se også ovenfor om Lægeerklæringer. Detentionslæger Ved detentionslæge (politilæge) forstås en læge, der har indgået privatretlig aftale med Rigspolitiet om at udføre bevissikring samt undersøgelse af detentionsanbragte. Dvs. hvor lægen - og ikke Rigspolitiet - er overordnet faglig ansvarlig for detentionslægens arbejde. Sådanne detentionslæger har selv ansvaret for deres undersøgelser og udfører herved selvstændig virksomhed. Udfører detentionslægen undersøgelser som led i politiets bevisførelse af, om en person er spirituspåvirket eller under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, anses dette ikke som sundhedsfaglig behandling, da dette ikke sker i et patientbehandlingsmæssigt øjemed. Der er således ikke noget patient-behandlerforhold. Detentionslæger, der udelukkende udfører blodprøver, sikring af urinprøve og kliniske undersøgelser som bevissikring til brug for politiets vurdering af, om der skal rejses en straffesag mod personen, skal derfor ikke registrere denne virksomhed. Omvendt sker detentionslægers kliniske undersøgelse af den enkelte detentionsanbragte med henblik på, om der helbredsmæssigt er noget i vejen for, at den detentionsanbragte endeligt kan anbringes i detentionen, eller om vedkommende i stedet skal overføres til skadestue/sygehus i et patientbehandlingsmæssigt øjemed. Lægeundersøgelsen foretages af hensyn til den detentionsanbragte, og den har således et patientsikkerhedsmæssigt sigte. Detentionslægen udfører herved patientbehandling, der er omfattet af styrelsens tilsynsordning, og skal registrere sin virksomhed i Behandlingsstedsregistret. Test for om en person er spirituspåvirket eller under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, der foretages af læger i andre sammenhænge end som led i politiets bevissikring og vurdering af, om der skal rejses en straffesag, fx af virksomheders ansatte, er behandling omfattet af styrelsens tilsyns- og registreringsordning. Samtaleterapi m.v. Behandling i form af psykoterapi, samtaleterapi og lignende, der udføres af en autoriseret sundhedsperson, er omfattet af styrelsens tilsyns- og registreringsordning. Dette gælder uanset, at sundhedspersonen måske ikke benytter udtrykkene behandling og patient. En autoriseret sundhedspersons selvstændige virksomhed er således et registreringspligtigt behandlingssted, uagtet at fokus er på psykoterapi, samtaleterapi og lignende. Se under afsnit 1.2.2. om behandlingsmetode og patientbehandlerforhold og om autoriserede psykologer under afsnit 1.3.1. Alternativ behandling foretaget af en sundhedsperson Et sted, der tilbyder alternativ behandling, er omfattet af registrerings- eller underretningspligten, hvis den alternative behandler er en autoriseret sundhedsperson eller behandler på en autoriseret sundhedspersons ansvar, når formålet er behandling. Eksempelvis en sygeplejerske eller fodterapeut, der udfører zoneterapi eller akupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. Se om behandlingsmetode under afsnit 1.2.2. Akupunkturbehandling udført af en sundhedsperson med henblik på fx at afhjælpe symptomer ved migræne anses derfor som behandling. Omvendt er massage ved en sundhedsperson alene med henblik på at give velvære ikke behandling. Medicinhåndtering Behandling omfatter også håndtering af receptpligtig medicin. Registrerings- og tilsynsreglerne har sit udgangspunkt i, at al form for håndtering af receptpligtig medicin principielt vil kunne indebære en risiko for patientsikkerheden. Medicinhåndtering omfatter eksempelvis: - Modtagelse af medicin - Virksomheden/personalet kontrollerer, at det er den rigtige medicin m.v. - Opbevaring og bortskaffelse af medicin – Virksomheden/personalet opbevarer medicinen og bortskaffer medicin, som ikke længere skal bruges af patienten. - Dispensering af medicin - Virksomheden/personalet hælder medicin op, fx i doseringsæsker. - Administration af medicin - Virksomheden/personalet udleverer medicin, hjælper patienterne med at indtage medicin m.v. og/eller observerer patienten. Medicinhåndtering kan ske som den ordinerende sundhedspersons medhjælp, dvs. på dennes ansvar. Hvis fx pædagogisk personale håndterer beboeres, brugeres, klienters eller elevers lægeordinerede medicin, sker det sædvanligvis som den ordinerende læges medhjælp, dvs. på dennes ansvar. Personalet anses her som sundhedspersoner i sundhedslovgivningens forstand, og stedet anses som et behandlingssted, der er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Se også under afsnit 1.2.3. om dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og sociale dagtilbud for børn m.v., og under afsnit 1.2.3. om steder, der er registreringspligtige og afsnit 1.3.2. om virksomheder, der ikke anses som behandlingssteder. Se under afsnit 1.3.2.2. om selvadministrerende patienter. Laboratorievirksomhed Nogle laboratorier har tilknyttet sundhedspersoner og udfører behandling, fx tager de blodprøver eller andre prøver af patienter, som de analyserer i diagnostisk øjemed. Sådanne laboratorier anses som registreringspligtige behandlingssteder. 1.2.3. Selvstændig virksomhed Registreringspligten gælder kun for selvstændig virksomhed, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Ved selvstændig virksomhed forstås her en virksomhed, der drives af en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende eller af en juridisk person. En selvstændig virksomhed er typisk kendetegnet ved at have sin egen selvstændige ledelse og i mange tilfælde eget CVR-nummer og/eller P-nummer. Det er dog ikke en forudsætning, at der er tale om en virksomhed, som er registreret i CVR-registret (virk.dk). Ansat sundhedsperson Hvis en sundhedsperson, fx en fysioterapeut, udelukkende udfører behandling som led i et ansættelsesforhold, anses den pågældendes virksomhed ikke som en selvstændig virksomhed. Fysioterapeuten vil være omfattet af ansættelsesstedets registrering i Behandlingsstedsregistret, og skal derfor ikke selv registrere en virksomhed. Flere virksomheder Arbejder en sundhedsperson, fx en fysioterapeut eller tandlæge, derimod i sin selvstændige virksomhed sammen med andre sundhedspersoner med selvstændig virksomhed, skal hver af disse virksomheder registreres som behandlingssted (typisk med eget CVR-nummer), selvom de virker under samme kliniknavn, i samme lejemål og på samme adresse og med samme udstyr, journalsystem og personale m.v. Indlejere Indlejere, fx fysioterapeuter eller tandlæger, der lejer sig ind i en eksisterende klinik, hvor de udfører sundhedsfaglig behandling og benytter klinikkens navn, lokaler, udstyr, journalsystem og personale, skal hver især registrere deres virksomhed som et selvstændigt behandlingssted. Konsulentvirksomhed En sundhedspersons virksomhed, hvorfra sundhedspersonen kører ud til patienter og udfører behandling eller kører ud på andre behandlingssteder og udfører behandling, anses som en selvstændig virksomhed, der skal registreres som behandlingssted. Dette selvom virksomheden ikke har en fast adresse og/eller kun udfører behandling for eller på andre behandlingssteder. Det skyldes, at sundhedspersonen er selvstændigt ansvarlig for sin egen virksomhed og den behandling, der ydes i virksomheden. Sådan virksomhed er omfattet af registreringspligt uanset, om honoraret for behandlingen bliver udbetalt til virksomheden (med eller uden CVR-nummer), eller udbetalt som B-indkomst. En sundhedspersons virksomhed, hvorfra sundhedspersonen kører ud til patienter og udfører behandling eller kører ud på andre behandlingssteder og udfører patientbehandling, betegnes af Styrelsen for Patientsikkerhed som konsulentvirksomhed i registreringsøjemed. Det er i den forbindelse ikke afgørende om sundhedspersonen selv anser eller betegner sin virksomhed som konsulentvirksomhed eller fx vikar, ligesom virksomhedsformen heller ikke er afgørende. Eksempelvis vil fx en læge eller sygeplejerske, der i sin virksomhed bliver honoreret for sine sundhedsfaglige ydelser fx på konsulentbasis eller som vikar på andre behandlingssteder, skulle registrere sin virksomhed som et behandlingssted, da denne virksomhed anses for at være et selvstændigt behandlingssted omfattet af tilsyns- og registreringsordningen. Fx vil en speciallæge i anæstesiologi, der på konsulentbasis tager ud på andre behandlingssteder og udfører behandling, eksempelvis bedøvelse af patienter, skulle registrere sin konsulentvirksomhed som behandlingssted. Regionale og private lægevagtordninger Regionale og private lægevagtordninger anses som selvstændige registreringspligtige behandlingssteder. Ved regionale lægevagtordninger eller private lægevagtordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed, er det udelukkende lægevagtordningen som organisation, der skal registrere sig. Se om registreringspligten for virksomheder, der udelukkende udfører behandling for regionale lægevagtordninger eller private lægevagtordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed, under afsnit 1.3.1. om virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder. Behandling af patienter i udlandet via internettet En selvstændig virksomhed, der er etableret i Danmark, hvorfra den tilbyder internetbaseret behandling af patienter i udlandet via digital kommunikation, herunder i form af telemedicin, fx lægekonsultationer og lignende over internettet eller via en app, er omfattet af dansk lovgivning og dermed af registrerings- og tilsynsordningen. Virksomheden skal derfor registreres som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Det gælder uanset, at kontakten mellem læge og patient udelukkende sker på baggrund af telefonisk eller skriftlig kontakt, typisk pr mail. Se også under afsnit 1.4. om Digital behandlingsvirksomhed/internetbaseret behandling. Medicinsk ledsagelse af patienter En selvstændig virksomhed, der er etableret i Danmark, og som tilbyder medicinsk ledsagelse af patienter i Danmark eller mellem Danmark og udlandet, er omfattet af tilsyns- og registreringsordningen, når ledsagelsen sker helt eller delvist på dansk territorium. Dvs. helt eller delvist på dansk jord, i dansk luftrum eller dansk farvand. Formålet med at være medicinsk ledsager for en patient er bl.a. (løbende) at vurdere, om patienten har behov for behandling under ledsagelsen, og i givet fald yde en første (indledende) behandling. Lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse Lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse omfattet af sundhedslovens kapitel 36 a anses for behandlingssteder omfattet af styrelsens tilsyns- og registreringsordning. Sådanne behandlingssteder skal behandlingsstedsregistreres uafhængigt af, om der varetages behandling, herunder screening, af autoriserede psykologer og eventuelt psykologer på vej mod autorisation under autoriserede psykologers ansvar, uden der samtidig er behandling, der varetages af eller på ansvar af sundhedspersoner, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver. Almindelige og sociale dagtilbud, skoler, fritidsordninger, weekendtilbud, botilbud, kost- og efterskoler Almindelige og sociale dagtilbud, skoler, fritidsordninger, weekendtilbud, botilbud, kost- og efterskoler med sundhedspersoner, der behandler deres beboere, brugere, klienter eller elever, anses som udgangspunkt som behandlingssteder, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registrerings- og tilsynsordning. Det kan eksempelvis være sociale tilbud, bosteder eller botilbud, hvor eller hvorfra autoriserede sundhedspersoner udfører behandling af patienter. Eksempelvis et bosted hvor fx en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent arbejder med at forebygge eller behandle (håndtere) beboernes sygdomme eller lidelser eller bosteder eller botilbud, hvor ikke-autoriserede sundhedspersoner udfører behandling på ansvar af en autoriseret sundhedsperson. Eksempelvis et botilbud hvor pædagogisk personale håndterer beboernes medicin og/eller sikrer, at den bliver taget korrekt. Se om medicinhåndtering under afsnit 1.2.2. Hvis pædagogisk personale håndterer beboeres, brugeres, klienters eller elevers lægeordinerede medicin, sker det sædvanligvis som den ordinerende læges medhjælp, dvs. på dennes ansvar. Personalet anses da som sundhedspersoner i sundhedslovgivningens forstand, og stedet anses som et behandlingssted, der er omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Se under afsnit 1.3.2.1. om forældres forlængede arm. Almindelige og sociale dagtilbud, skoler, fritidsordninger, weekendtilbud, botilbud, kost- og efterskoler m.v., der er at anse som et behandlingssted, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn, uanset om stedet også er omfattet af socialtilsynet. 1.2.4. Nyt CVR-nummer medfører nyt behandlingssted Hvis et behandlingssted får nyt CVR-nummer, er der tale om et nyt behandlingssted, som skal registreres i Behandlingsstedsregistret, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 7. Det ophørte behandlingssted skal normalt afregistreres. Det er det ophørte behandlingssted, der er ansvarlig for afregistreringen af det ophørte behandlingssted, og det nye behandlingssted, der er ansvarlig for registreringen af dette. En registrering af et nyt behandlingssted vil som udgangspunkt medføre et nyt gebyr. Både det nye behandlingssted og det ophørte behandlingssted er forpligtet til at betale gebyr for det kalenderår, hvor de har været omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Det gælder uanset, at behandlingsstederne kun har været omfattet af registrerings- og tilsynsordningen en del af året. Jf. dog RBT-bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 3, og § 18 om omsætningens betydning for gebyret. Et behandlingssted har et selvstændigt ansvar i forhold til den behandling, stedet udfører. Et behandlingssted kan ikke drages til ansvar for behandling foretaget af et tidligere eller et nyt behandlingssted. Det ophørte behandlingssted og det nye behandlingssted er således i forhold til styrelsens tilsyns- og registreringsordning to selvstændige virksomheder med hvert deres selvstændige ansvar. Hvis et behandlingssted har modtaget en tilsynsrapport, vil tilsynsrapporten derfor ikke blive overført, når et behandlingssted får nyt CVR-nummer. 1.2.4.1. Et offentligt behandlingssted med nyt p-nummer anses som nyt behandlingssted RBT-bekendtgørelsens § 2, stk. 7, gælder også for et offentligt behandlingssted, som får et nyt CVR-nummer. Et offentligt behandlingssted skifter dog sjældent CVR-nummer, selvom der er tale et nyt behandlingssted. Dette tager RBT-bekendtgørelsens § 2, stk. 8, vedrørende offentlige behandlingssteder, der får nyt p-nummer, højde for. Får et offentligt behandlingssted nyt p-nummer, fx i forbindelse med flytning, omstrukturering m.v., anses det som et nyt behandlingssted. På samme vis som havde det offentlige behandlingssted skiftet CVR-nummer. Når et offentligt behandlingssted får et nyt p-nummer, er både det nye behandlingssted og det hidtidige behandlingssted forpligtet til at betale gebyr for det år, hvor de har været omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, uanset at behandlingsstederne kun har været omfattet af registrerings- og tilsynsordningen en del af året. Dette da der i forhold til styrelsen tilsyns- og registreringsordning er tale om to selvstændige virksomheder med hvert deres selvstændige ansvar. 1.3. Virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- eller underretningspligt Visse typer af virksomhed anses efter RBT-bekendtgørelsens regler ikke for behandlingssteder. Ligeledes anses en række bestemte typer af virksomhed efter praksis - som beror på en fortolkning af de i afsnit 1.2.1 - 1.2.3. og 1.3. nævnte betingelser - ikke som behandlingssteder. Sådan virksomhed skal derfor ikke registreres i Behandlingsstedsregistret, og der skal ikke underrettes om den til Styrelsen for Patientsikkerhed. 1.3.1. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter RBT-bekendtgørelsen Behandling af familie og venner Behandlingssteder omfatter ifølge RBT-bekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 1, ikke sundhedspersoners lejlighedsvise og ulønnede behandling af familie og venner m.v. Typisk er der tale om en håndsrækning i ny og næ til familie, venner og kolleger uden modydelse. Denne type virksomhed anses ikke for at være en selvstændig virksomhed, og den er derfor ikke omfattet af registrerings- eller underretningspligten. Virksomheder der udelukkende udfører behandling for regionale lægevagtordninger eller private lægevagtordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed Selvstændige virksomheder, der udelukkende udfører behandling for regionale lægevagtordninger eller private lægevagtordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed, anses ikke som behandlingssteder, jf. RBT-bekendtgørelsen § 3, nr. 2. De enkelte vagtlægers virksomheder anses således ikke som behandlingssteder, når de udelukkende udfører behandling tilknyttet registrerede regionale lægevagtordninger eller private lægevagtordninger, der organisatorisk kan sidestilles dermed. Vagtlægerne sidestilles her med ansatte, da de bliver ledet af ledelsen i lægevagtordningen, og er undergivet lægevagtordningens bindende instrukser, uddannelseskrav og sanktionssystem. Autoriserede psykologer Det følger af RBT-bekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 3, at klinikker, som udfører behandling udelukkende ved autoriserede psykologer, ikke anses som behandlingssteder, jf. dog RBT-bekendtgørelsens § 2, stk. 6, om kommunale lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Hvis en psykolog udfører behandling i en praksis på delegation af en autoriseret sundhedsperson eller på dennes ansvar, anses psykologen som en sundhedsperson. Praksissen er derfor omfattet af det sundhedsfaglige tilsyn og skal derfor registreres som behandlingssted. Hvis et behandlingssted tilbyder både psykologisk behandling ved psykologer og fx psykiatrisk behandling ved speciallæger i psykiatri, er behandlingsstedet registreringspligtigt, fordi det tilbyder behandling ved læger, der er sundhedspersoner, og som er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Hvis en psykolog på baggrund af anden sundhedsfaglig uddannelse også er autoriseret sundhedsperson, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 4, fx sygeplejerske, sker der behandling af en sundhedsperson omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. En autoriseret sundhedsperson, der udfører psykologbehandling, er derfor omfattet af styrelsens tilsyn, og det samme gælder dennes selvstændige virksomhed som psykolog. Dennes psykologvirksomhed skal derfor også være registreret som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Se under afsnit 1.2.2. om behandlingsmetode. Se under afsnit 1.2.3. om lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Interessentskaber Interessentskaber (I/S), der er ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder, er undtaget fra registrering og gebyr, hvis interessentskabet ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens behandlingssteder, jf. RBT-bekendtgørelsen § 4, stk. 1, nr. 4. Se også om interessentskab under afsnit 1.5. Et interessentskab (I/S) er således undtaget for registrering og gebyr, under følgende betingelser; 1. interessentskabet er ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder, 2. interessentskabet udfører ikke sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens behandlingssteder, 3. alle behandlinger bliver faktureret af ejerkredsens behandlingssteder, og 4. interessentskabet deler adresse med minimum ét af disse behandlingssteder. Undtagelsen fra registrering og gebyr kan fx gælde en samarbejdspraksis, der er ejet i fællesskab af alment praktiserende læger, der har hver deres registrerede praksis. Samarbejdspraksissen har virksomhedsformen interessentskab. Der er her ansat sygeplejersker eller andre sundhedspersoner til udelukkende at udføre sundhedsfaglig behandling i de to registrerede ejerpraksis. Det fælles interessentskab skal hverken være registreret eller betale gebyr, men det skal underrette styrelsen om sin virksomhed. Hvis interessentskabet udfører behandling ud over den behandling, der foregår i ejerkredsens behandlingssteder, og/eller bliver der faktureret for behandlinger i interessentskabet, skal interessentskabet være registreret som selvstændigt behandlingssted og betale et årligt gebyr. Der kan eksempelvis være tale om et interessentskab, der selvstændigt tilbyder fx vacciner, tandpleje eller kosmetisk behandling til patienter. Har et behandlingssted organiseret sig som et interessentskab, og udfører det selvstændigt behandling, skal interessentskabet registreres som behandlingssted og betale et årligt gebyr. Der kan eksempelvis være tale om en kompagniskabspraksis, der er organiseret i et I/S, og hvor behandlingen foregår i kompagniskabspraksissen. Ovennævnte undtagelse gælder alene interessentskaber (I/S) og ikke andre selskabsformer, jf. RBT-bekendtgørelsen § 4, stk. 1, nr. 4. 1.3.2. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter administrativ praksis I det følgende gennemgås eksempler på virksomhed, der efter praksis ikke anses som behandlingssteder, og dermed ikke skal registreres i Behandlingsstedsregistret eller underrettes om til Styrelsen for Patientsikkerhed. Private hjem Patienters private hjem anses ifølge praksis ikke som behandlingssteder. Udfører eksempelvis hjemmesygeplejen eller sundhedsplejen behandling af en borger i dennes private hjem, skal dette private hjem ikke særskilt registreres, da det ikke anses som et selvstændigt behandlingssted. Se under afsnit 1.4. om registrering af behandlingssteder med udkørende virksomhed. Behandling i akutte situationer En sundhedsperson kan fx være træner, leder eller publikum, og i den egenskab yde førstehjælp eller anden indledende behandling i en akut situation. Når der ved et arrangement i sportsklubben m.v. er en sundhedsperson blandt publikum, fx en forælder, der udfører akut sundhedsfaglig behandling af en spiller, er der tale om en force majeure situation. Sundhedspersonen udfører ikke herved en virksomhed, der ifølge praksis anses som en selvstændig virksomhed. Hvis fx en kiropraktor eller en fysioterapeut er træner for et sportshold og i en akut situation bruger sin sundhedsfaglige baggrund til at yde førstehjælp eller indledende behandling til en spiller, der falder og forvrider anklen, skal kiropraktoren eller fysioterapeuten ikke registrere en virksomhed som behandlingssted af den grund. Fx skal en læge heller ikke registrere en virksomhed som behandlingssted, fordi lægen som forbipasserende yder førstehjælp ved en ulykke, eller hvis lægen er med på en spejderlejrtur som leder eller forældre, og der opstår en akut situation, hvor lægen bruger sin sundhedsfaglige baggrund til at afhjælpe situationen. Virksomheder, der ikke i øvrigt anses som et behandlingssted, og som i enkeltstående situationer giver akut hjælp til brug af lægeordineret medicin, er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Akut hjælp i enkeltstående tilfælde anses som force majeure, også selvom virksomheden har fået at vide, hvad den skal gøre i akutte nødsituationer, fx hvordan den skal behandle en epilepsipatient med epilepsianfald eller en diabetespatient med insulinchok. Visse former for erklæringsvirksomhed I nogle tilfælde udarbejder læger udelukkende erklæringer til administrative formål på baggrund af eksisterende journaloplysninger og uden forudgående undersøgelse af eller kendskab til patienten, fx til brug for kommuners eller forsikrings- og pensionsselskabers behandling af sager om sociale ydelser, førtidspension, erstatning m.v. Sådanne erklæringer er ikke omfattet af bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer m.v. Her er ikke tale om sundhedsfaglig behandling, og virksomheden skal derfor ikke registreres i Behandlingsstedsregistret eller underrette om virksomheden. Se under afsnit 1.2.2. om lægeerklæringsvirksomhed, der anses som registreringspligtig virksomhed. Alternativ behandling foretaget af ikke-autoriserede personer Klinikker, hvor personer, der ikke er autoriserede sundhedspersoner, udfører alternativ behandling, fx akupunktur og zoneterapi, anses ikke som behandlingssteder. De udfører ikke sundhedsfaglig behandling efter RBT-bekendtgørelsen, og er derfor ikke omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige organisationstilsyn. Se også under afsnit om 1.2.2. om alternativ behandling foretaget af en sundhedsperson. Virksomheder fx holdingselskaber, der kun ejer anden virksomhed Virksomheder, der ikke udfører sundhedsfaglig behandling, men udelukkende har til formål at eje en anden virksomhed, der udfører sundhedsfaglig behandling, anses ikke som behandlingssteder. Det kan fx være holdingselskaber eller andre selskaber. Forskningsenheder Hvis der ved forskningsenheden udelukkende laves sundhedsvidenskabelige forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af sygdom hos de pågældende personer, vil der ikke være tale om behandling i medfør af sundhedslovens § 5 og dermed heller ikke om et registreringspligtigt behandlingssted. Der er ikke tale om et behandlingssted, når forskningen sker for forskningens skyld, herunder blandt andet, når forsøgsvirket beror på frivillighed og samtykke, hvor man ikke behandler en kendt sygdom, og der er tale om forskning på personer, der ikke i forskningsmæssig sammenhæng er syge. Dvs. når forskningen sker på personer, der ikke fejler dét, der forskes i. Hvis forskningen indgår som led i behandling af en patient, er der tale om behandling i sundhedslovens forstand, og dermed vil der være tale om et registreringspligtigt behandlingssted. Det vil eksempelvis være tilfældet, når der foretages behandlingsmæssige forsøg, forskningen sker som en led i behandlingen af sygdom, når der forskes i personer, der fejler dét, der forskes i, eller der er tale om et patient-behandler forhold. Vikarbureauer Vikarbureauer, der udelukkende stiller sundhedsfagligt personale til rådighed til at udføre behandling for eller på allerede registreringspligtige behandlingssteder, eksempelvis kommunale og regionale behandlingssteder, anses ikke som behandlingssteder. De er derfor ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Dette under forudsætning af, at vikarbureauet ikke har sundhedsfaglige instruktionsbeføjelser eller retningslinjer. Vikarbureauer, der tilbyder sundhedsfaglige ydelser til ikke-registreringspligtige behandlingssteder, eksempelvis private hjem eller ikke-registreringspligtige virksomheder, er omfattet af styrelsens tilsyns- og registreringsordning og skal derfor registrere sig som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Se om registreringspligten for en sundhedspersons virksomhed, når denne honoreres for behandling foretaget på andre behandlingssteder fx via et vikarbureau under afsnit 1.2.3. om konsulentvirksomhed. Sociale tilbud, der ikke udfører sundhedsfaglig behandling Nogle sociale tilbud udfører ikke sundhedsfaglig behandling som en fast del af deres tilbud, og de anses derfor ikke som behandlingssteder. Det kan fx være bosteder, hvor alle beboerne selv har kontakt med egen læge m.v. og selv opbevarer og doserer egen medicin. Se om sociale tilbud m.v., der udfører sundhedsfaglig behandling under afsnit 1.2.1.1, 1.2.2. og 1.2.3. Dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og sociale dagtilbud til børn og unge Det fremgår af Sundhedsstyrelsens skrivelse nr. 9575 af 25. oktober 2010 om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger, at når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette. Almindelige dagtilbud, skoler og fritidsordninger og sociale dagtilbud med personale, der håndterer patientens lægeordinerede medicin som forældres/værges forlængede arm , er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. De anses ikke normalt for at udføre lægedelegeret virksomhed. Med værge forstås i det følgende personlig værge. Værge sidestilles her med forældre. 1.3.2.1. Forældres/værges forlængede arm Dagtilbud (daginstitutioner og dagpleje), skoler og skolefritidsordninger, der efter konkret aftale med forældrene påtager sig at håndtere børns og unges medicin på deres vegne, anses efter denne vejledning ikke som behandlingssteder, fordi de ikke udfører behandling, herunder medicinhåndtering, efter delegation fra den behandlingsansvarlige læge. De fungerer som forældrenes forlængede arm. Sociale dagtilbud , der modtager hjemmeboende børn og unge, kan også efter konkret aftale med forældre påtage sig at give barnet eller den unge medicin, og dermed fungere som forældrenes forlængede arm. Det forudsætter dog, at den behandlende læge ikke har vurderet, at medicinen kun kan administreres af forældrene eller af personer med en sundhedsuddannelse. Det sociale dagtilbud fungerer da på samme måde som forældrenes forlængede arm. Det anses derfor ikke som et behandlingssted, og er derfor ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Weekendtilbud kan fungere som forældres/værges forlængede arm ud fra samme betragtninger, som gælder for dagtilbud efter ovennævnte skrivelse. Efter Sundhedsstyrelsens skrivelse nr. 9575 af 25. oktober 2010 om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger skal medicingivning så vidt muligt ske i hjemmet. Reglerne forudsætter således, at barnet bor hjemme, og at forældre/værge har føling med barnet og kontakten med barnets læge. Dette er også normalt tilfældet, hvor barnet benytter et weekendtilbud. Botilbud samt kost- og efterskoler kan håndtere barnets medicin, som forældres/værges forlængede arm. Da barnet her ikke bor hos forældre/værge, forudsætter det imidlertid, at forældre/værge har en meget tæt kontakt til og føling med barnet, dvs. er dagligt eller meget hyppigt sammen med barnet, og har kontakt(en) til lægen. Hvis virksomheden ind i mellem overtager medicinhåndteringen, fx under forældres/værges fravær pga. ferie, sygdom m.v., sker medicinhåndteringen da på lægens ansvar, og virksomheden vil derfor være omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. 1.3.2.2. Selvadministrerende patienter Virksomheder, fx bo- eller dagtilbud, er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, hvis de udelukkende har selvadministrerende patienter . Patienter anses som selvadministrerende, hvis de selv fuldt ud håndterer egen medicin. Patienten har da selv ansvaret for alle elementer i medicinhåndteringen, herunder for at indtage medicinen. Patienten kan bl.a. være selvadministrerende, fx hvis lægen har vurderet, at patienten selv kan finde ud af at håndtere/tage sin medicin. En selvadministrerende patient er stadig selvadministrerende, selvom virksomhedens personale: a. Videregiver medicin til patienten, der er dosisdispenseret af et apotek. b. Yder praktisk hjælp til patienten, fx en gigtsvag person, med at åbne doseringsæsker og pilleglas m.v. c. Ad hoc drøfter med patienten eller påminder patienten om at tage sin medicin, hvis det udelukkende sker af pædagogiske grunde (servicemeddelelse). Drøftelsen/påmindelsen må ikke være en forudsætning for, at patienten tager sin medicin. Formålet med drøftelsen/påmindelsen kan fx være, at virksomheden vil sikre sig, at den fortsat kan varetage sin opgave i forhold til patienten. d. Observerer og vurderer, om og hvordan medicinen virker på patienten, hvis det udelukkende sker ud fra et pædagogisk sigte. Formålet kan fx være at vurdere om patienten er parat til at kunne udsluses fra stedet, fx til et andet tilbud, eller om patienten fortsat er i stand til fuldt ud at håndtere sin medicin. I forlængelse af pkt. c. og d. kan en virksomhed eksempelvis nå frem til den vurdering, at patienten ikke længere kan være på institutionen. Virksomheden kan også skønne, at patienten ikke længere er egnet til fuldt ud at håndtere sin medicin. Afhængig af situationen skal virksomheden da ansvarligvis kontakte patientens læge og eventuelt forældre/værge (med patientens samtykke). Lægen vil i givet fald skulle tage stilling til, om patienten fortsat kan være selvadministrerende. 1.4. Registrering af ét eller flere behandlingssteder Hvis en virksomhed selvstændigt udfører behandling på flere adresser, betragtes hver faste lokalitet til behandling som udgangspunkt for et registreringspligtigt behandlingssted, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 2. I vurderingen af, om der er tale om en fast lokalitet indgår bl.a., om lokaliteten er en filial, har faste åbningstider, om der regelmæssigt og jævnligt udføres behandling på lokaliteten, om lokaliteten har udstyr til behandling, herunder undersøgelse og om lokaliteten bliver markedsført som et behandlingssted. Der er omvendt ikke tale om en fast lokalitet, når fx et bibliotek et par gange om året stiller et lokale til rådighed for et behandlingssted til udførelse af influenzavaccinationer. Har eksempelvis en kommunal tandpleje klinikker på forskellige lokaliteter i kommunen, anses hver af disse klinikker som et registreringspligtigt behandlingssted. Vaccinationsvirksomheder En vaccinationsvirksomhed kan have ansatte, eksempelvis farmakonomer, til at udføre influenza- og rejsevaccinationer på delegation fra læge eller sygeplejerske på forskellige faste lokaliteter rundt i landet, herunder på vaccinationsklinikker, apoteker m.v. Hver af disse vaccinationslokaliteter anses som et selvstændigt behandlingssted, der skal registreres af vaccinationsvirksomheden. Apoteker Apoteker, og andre receptekspederende enheder (filialer), hvor der er ansat behandlerfarmaceuter eller bevillingsindehaver er behandlerfarmaceut, er omfattet af det sundhedsfaglige organisationstilsyn. Et apotek, der tilbyder genordination ved en behandlerfarmaceut er omfattet tilsyns- og registreringsordningen, og skal derfor registrere et sig som et behandlingssted. Et apotek, der tilbyder influenza- og rejsevaccinationer ved sine ansatte farmakonomer efter delegation fra fx en lokal praktiserende læge, er et registreringspligtigt behandlingssted. Har et apotek derudover en filial, hvor der tilbydes vaccinationer, skal filialen også registreres som et behandlingssted. Apoteker, der både tilbyder vaccinationer samt genordinationer ved behandlerfarmaceuter på samme lokalitet, skal kun registre ét behandlingssted. Se om registrering af apoteker under afsnit 4.1. Pop-op-teststeder, hvor der kortvarigt udføres behandling Registrerede behandlingssteder, der etablerer pop-op-teststeder, hvor de kortvarigt udfører behandling, fx test for Coronavirus, på en midlertidig lokalitet på en adresse forskellig fra den registrerede virksomheds, skal ikke registrere disse midlertidige lokaliteter som selvstændige behandlingssteder. Det gælder selvom de har faste åbningstider, lokaliteterne har behandlingsudstyr og bliver markedsført som behandlingssteder. Ved kortvarigt forstås i denne sammenhæng op til omkring 2 uger. Virksomheder, der ikke i forvejen har et registreret behandlingssted, og som etablerer et pop-up teststed, skal registrere pop-op-stedet som et behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Dette gælder, selvom pop-op-stedet er midlertidigt og kun er etableret på en adresse i under 2 uger. Behandlingssteder tæt på hinanden Hvis en virksomhed har flere matrikler, bygninger, afdelinger, osv., hvor der bliver udført sundhedsfaglig behandling, anses hver lokalitet (afdeling) som udgangspunkt som et selvstændigt behandlingssted, der skal registreres selvstændigt. Dog vil et behandlingssteds afdelinger i nogle tilfælde være omfattet af behandlingsstedets registrering. Dette kan være tilfældet, hvis: - Afdelingen ligger på en anden adresse end behandlingsstedet, men i umiddelbar nærhed, dvs. på samme gade eller i et nabohus, og - behandlingsstedet og afdelingen har samme daglige faglige ledelse, og - samme instrukser osv. for personalets sundhedsfaglige behandling af beboerne. Eksempler 1) Et socialt tilbud har et hovedhus på adressen Skovvej 1, der er registreret som behandlingssted. Tilbuddet har også mindre boliger, hvor beboerne bor, som ligger på samme vej som tilbuddet, nemlig Skovvej nr. 2 og nr. 3. Der er den samme faglige daglige ledelse for botilbuddet og for boligerne, og der er de samme instrukser for personalets medicinhåndtering osv. på alle adresserne. I dette tilfælde er der tale om ét behandlingssted. 2) Et socialt tilbud har flere afdelinger; en på Skovvej 1 og en på Hovedvejen 1, der ligger 1 km fra hinanden. I dette tilfælde, hvor stederne ligger på forskellige adresser med en vis afstand imellem, er der er tale om to selvstændige behandlingssteder, der skal registreres hver især. Forskellig sundhedsfaglig virksomhed med samme daglige faglige ledelse I nogle tilfælde skal regioner, kommuner og private virksomheder kun registrere ét behandlingssted, uagtet de udfører forskellig sundhedsfaglig virksomhed. Det forudsætter, at den forskellige sundhedsfaglige virksomhed udføres på eller fra samme adresse eller matrikel, under det samme CVR-nummer og har samme ledelse med dagligt fagligt ansvar for den sundhedsfaglige behandling på stedet. Ved daglig faglig ledelse menes hvem personalet går til i det daglige ved faglige spørgsmål m.v. Fx kan et sygehus have to afdelinger med samme ledende overlæge, som har det daglige faglige ansvar for behandlingen på disse afdelinger. En kommune kan fx på samme adresse have en (udkørende) hjemmesygepleje og hjemmepleje med samme ledende sygeplejerske, som har det daglige faglige ansvar for den sundhedsfaglige behandling, som hjemmesygeplejen og hjemmeplejen udfører. Ligger der flere behandlingstilbud på samme adresse, er det afgørende for, hvorvidt der er tale om ét eller flere behandlingssteder, om tilbuddene har samme daglige faglige ledelse. Det afgørende er, hvem der er den faglige leder, som personalet i det daglige kontakter med faglige spørgsmål. Har tilbuddene samme faglige daglige ledelse, vil det tale for, at der er tale om ét behandlingssted. Hvis tilbuddene har hver deres daglige faglige ledelse, vil der være tale om flere selvstændige behandlingssteder, der hver især er registreringspligtige. Private behandlingssteder, fx sociale tilbud, der har både botilbud og værested m.v. på samme matrikel eller i nær tilknytning til hinanden, anses også som ét behandlingssted i de tilfælde, hvor botilbud og værested har den samme daglige faglige ledelse. Har tilbuddene derimod hver sin daglige faglige ledelse, er der tale om selvstændige behandlingssteder, og der skal registreres et behandlingssted for hvert tilbud m.v. Samarbejdsklinikker I nogle tilfælde samarbejder eksempelvis flere læger, tandlæger eller fysioterapeuter under samme kliniknavn i samme lejemål på samme adresse, men udfører behandling i hver deres virksomhed under hver deres CVR-nummer. Disse virksomheder anses hver især som selvstændige virksomheder, selvom de helt eller delvist måtte dele behandlingsstedsnavn, klinikpersonale, sekretær, udstyr og/eller journalsystem. De skal derfor hver især registreres som et behandlingssted eller underrette om virksomheden. Dette da hvert behandlingssted (CVR-nummer) er selvstændigt ansvarlig for den behandling, der foregår i det enkelte behandlingssted. Se under afsnit 1.3.1. om Interessentskaber (I/S), hvor der ikke foregår behandling, samt afsnit 1.2.3. om flere virksomheder. Satellitklinik Sundhedspersoner på et registreret behandlingssted, fx en speciallægepraksis, kan med mellemrum udføre behandlinger på en anden fast lokalitet (klinik) på en anden adresse, som tilhører behandlingsstedet. Der kan være tale om en såkaldt satellitklinik i en anden by. Denne klinik skal da også registreres som et behandlingssted, jf. dog nedenfor om enkeltmandsvirksomhed på flere faste lokaliteter. Enkeltmandsvirksomhed på flere faste lokaliteter Hvis en sundhedsperson, fx en fysioterapeut, udfører behandling på flere faste behandlingssteder, som sundhedspersonen er ejer eller medejer af, er der som udgangspunkt tale om selvstændig virksomhed på flere registreringspligtige lokaliteter. Sundhedspersonen er da som ejer eller medejer ansvarlig eller meda

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner