LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10204/2024

    RETSINFO 10204/2024 — Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Jobafklaringsforløb 2.1. Generelt om jobafklaringsforløb 2.2. Målgruppe (§ 107 i LAB) 2.3. Indsats og behandling i rehabiliteringsteamet (§§ 108 – 109 i LAB) 2.4. Varighed (§ 110 i LAB) 2.5. CV, kontaktforløb og selvbooking (§§ 22 – 29 og §§ 31 – 35 i LAB) 2.6. Rehabiliteringsplanen – forberedende del og indsatsdel (§§ 43 – 45 i LAB) 2.7. Gennemgående og koordinerende sagsbehandler (§§ 36 og 45 i LAB) 2.8. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering 3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 3.1. Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS) 3.2. Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS) 3.3. Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§§ 69 l – 69 s i LAS) 3.4. Arbejdsgivere 3.4.1. Arbejdsgiverens ret til refusion (§§ 69 t – 69 u i LAS) 3.4.2. Arbejdsgiverens ret til helbredsoplysninger (§ 69 v i LAS) 3.4.3. Arbejdsgiverens ret til tillæg til refusion (§ 69 x i LAS) 3.5. Perioder med nedsat ydelse 3.5.1. Fremmedkrigere (§§ 10 b – 10 d og 10 f og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS) 3.5.2. Bandekriminelle (§§ 10 g – 10 i og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS) 3.5.3. Udeblivelse fra straffesager (§ 10 j og § 91, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og 3 i LAS) 3.5.4. Vold mod børn i nære relationer (§ 10 h, § 11, stk. 6 og 7 og § 91, stk. 3 i LAS) Bilag 1 om ret til fravær ved barsel i lov om aktiv socialpolitik Indledning I denne vejledning beskrives formål og procedure ved jobafklaringsforløb samt reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Der henvises bl.a. til kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 1657 af 30. december 2024 (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse m.v.). Der henvises videre til lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024 om aktiv socialpolitik. Om behandlingen af sager i rehabiliteringsteamet henvises til §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om jobafklaringsforløb henvises til §§ 15-17 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., til bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension mv. og til vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på beskæftigelsesområdet. Jobafklaringsforløbet ophører, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, herunder når helbredstilstanden er stationær. Der henvises til sygedagpengelovens § 7 samt til vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb. 2. Jobafklaringsforløb 2.1. Generelt om jobafklaringsforløb Syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og med en indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Under jobafklaringsforløbet modtager personen ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om en aktiv socialpolitik. Ydelsen kan dog som følge af egne indtægter være reguleret ned til 0 kr. En person i jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bringe personen tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i personens forudsætninger, behov og helbredstilstand. Fokus for forløbet er, at personens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde eller uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Hvis en person er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdet, herunder gradvis tilbagevenden, og med inddragelse af arbejdsgiveren. Et jobafklaringsforløb skal være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt have en varighed på 2 år. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig. Varigheden af et jobafklaringsforløb kan ikke gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen. Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. 2.2. Målgruppe Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6. Der er følgende målgrupper i denne lov: 1) – 6) …. 7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18. § 107. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for 1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge, 2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og 3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge. Lov om sygedagpenge § 24. . …. Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. . . . § 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6. Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2: 1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. 2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. 3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt. Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Stk. 6. . . . § 27. . . . Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2.2.1. Hvilke personer kan få et jobafklaringsforløb Det fremgår af § 107, nr. 1, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b, er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i sygedagpengeloven, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, efter § 7 i sygedagpengeloven, og som ved revurderingen efter § 24 i sygedagpengeloven eller senere, ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27. Det fremgår endvidere af § 107, nr. 2, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i sygedagpengeloven, jf. § 24 a, stk. 1. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb endvidere er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i om sygedagpengeloven, jf. § 24 a, stk. 1. Det fremgår herudover i § 107, nr. 3, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter LAS kapitel 6 b er en ordning for personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge er ophørt. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herudover er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter sygedagpengelovens § 24 c, stk. 1, 2. pkt., som følge af, at personen ikke længere har en livstruende alvorlig sygdom. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb herudover er personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører som følge af, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Målgruppen for jobafklaringsforløb omfatter, jf. § 107, ikke personkredsen - pensionister - der er omfattet af sygedagpengelovens § 25. Denne personkreds har således ikke ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene. 2.2.2. Jobafklaringsforløb med en tilhørende ressourceforløbsydelse udgør ét samlet forløb Det fremgår af § 107, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for visse personer, der er uarbejdsdygtige pga. egen sygdom. Det indebærer, at indsatsen i jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sammen som en samlet indsats. Det vil sige, at et jobafklaringsforløb bliver ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse. Det betyder, at kommunen kan træffe afgørelse om, at både jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet. Det betyder desuden, at personer, der deltager i et jobafklaringsforløb, ikke har mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring/opholdstilladelse. En person vil dog kunne deltage i jobafklaringsforløb, selvom personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i LAS. Der henvises til § 69 j i LAS, hvoraf det bl.a. fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse. 2.3. Indsats Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 108. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Stk. 3. Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren. Det fremgår af § 108, stk. 1, at et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal altid være tilpasset personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand. Den beskæftigelsesrettede indsats skal være koordineret med eventuelle indsatser fra eksempelvis sundheds- og socialområdet. Endelig skal indsatsen bidrage til at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet. Det fremgår af § 108, stk. 2, at jobafklaringsforløbet vil kunne bestå af tilbud i form af eksempelvis virksomhedspraktik (kapitel 11), løntilskud (kapitel 12), vejledning og opkvalificering (kapitel 14), samt en indsats efter anden lovgivning. Dette kan fx være en indsats efter serviceloven, som for eksempel støtte-/kontaktperson, misbrugsbehandling, hjælpemidler m.v. eller efter sundhedslovgivningen som for eksempel genoptræning eller kostvejledning. Jobafklaringsforløbet vil endvidere kunne bestå af mentorstøtte (kapitel 26) og indsatser, der vil kunne stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen vil kunne deltage i tilbud efter denne lov, og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at et tilbud om mentor ikke kan indgå som et beskæftigelsesrettet tilbud, men at personer i jobafklaringsforløb fortsat kan få mentorstøtte som en understøttende aktivitet i jobafklaringsforløbet. Det fremgår af § 108, stk. 3, at hvis personen er i et ansættelsesforhold, skal jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren. Det indebærer, at jobcenteret for personer, der er i et ansættelsesforhold, skal tilrettelægge indsatsen i jobafklaringsforløbet, så personens tilbagevenden til jobbet sker så hurtigt som muligt. Det vil fx kunne ske som led i en gradvis tilbagevenden i takt med, at personen påbegynder arbejdet på nedsat tid, eller det vil kunne ske som led i en virksomhedspraktik forud for en gradvis eller helt tilbagevenden til jobbet. Arbejdsgiveren er en vigtig aktør heri, og derfor forudsættes det også, at arbejdsgiveren skal inddrages i videst muligt omfang. Aktiviteter, der indgår som et tilbud i rehabiliteringsplanens indsatsdel, kan som en konsekvens heraf sanktioneres efter reglerne i lov om en aktiv socialpolitik i tilfælde af personens manglende medvirken i indsatsen, hvis kommunen i øvrigt finder, at betingelserne for at kunne sanktionere er til stede, jf. §§ 69 l til 69 q i lov om aktiv socialpolitik. For så vidt angår betaling af transportomkostninger samt øvrige omkostninger i forbindelse med deltagelse i en indsats, henvises til muligheden for dækning af disse udgifter efter kapitel 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 109. En sag kan behandles i rehabiliteringsteamet efter overgang til et jobafklaringsforløb, eller efter at kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats. Lov om organisering om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Lovændringer er indskrevet i lovteksten) Rehabiliteringsteam m.v. Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam § 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf. dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpengesager, der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet. § 10. Rehabiliteringsteamet skal være tværfagligt sammensat med en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14. Herudover skal der være repræsentanter fra andre relevante forvaltningsområder, herunder fra sundheds-, social-, eller undervisningsområdet, når det er relevant for borgerens sag. § 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, 1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3, 2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og 3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt., og i sager om ressourceforløb, der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge, der forelægges rehabiliteringsteamet efter § 13 c, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 109, stk. 1, at sager om jobafklaringsforløb kan forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at personen har behov for en tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteamet skal efter § 9 i organiseringsloven afgive indstilling om, hvilken indsats personen skal have for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af en sag udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i teamet. Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Behandlingen sker på et møde om personens sag, hvor personen og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler også deltager. Der henvises til vejledningens pkt. 2.6 om rehabiliteringsplanen og pkt. 2.7. om gennemgående og koordinerende sagsbehandler. 2.4. Varighed Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Stk. 2. Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen 1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, 2) når folkepensionsalderen eller 3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Stk. 3. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. pkt., at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det indebærer, at varigheden af et jobafklaringsforløb kan variere afhængigt af den konkrete sag. Et jobafklaringsforløb kan dog højest have en varighed på op til 2 år. Det er under hele forløbet en betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det fremgår af § 110, stk. 1, 2. pkt., at perioder med barsel eller sorgorlov ikke bliver medregnet i jobafklaringsforløbets varighed. I perioder med barsel eller sorgorlov indgår de perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang, der er ret til fraværet efter bestemmelserne i barselsloven. Det vil sige, at datoen for, hvornår jobafklaringsforløbet ophører, udskydes med en periode, svarende til den periode, hvor borgeren ikke har pligt til at deltage i indsatsen i forløbet på grund barsel eller sorgorlov. Eksempel: En person har fået et jobafklaringsforløb af 2 års varighed fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2020. Personen er på barsel i 7 måneder fra den 1. juli 2019 til den 31. januar 2020. Efter endt barsel rykkes forløbets slutdato fra den 30. juni 2020 til den 31. januar 2021. Dette understøtter, at personer i jobafklaringsforløb ikke kommer til at opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse vil ophøre under fx barsel, og at de kan fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt barsel. Det betyder endvidere, at en person i jobafklaringsforløb under barsel ikke er omfattet af kravet om uarbejdsdygtighed. Jobcenteret skal derfor under barselsperioden ikke løbende vurdere, om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ved opstart i jobafklaringsforløbet efter barsel skal jobcenteret igen sikre, at personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafklaringsforløbet. Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 1, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at et jobafklaringsforløb ikke kan fortsætte, men vil ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er således løbende under jobafklaringsforløbet en forudsætning, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven. Der henvises til vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb. Se evt. også ankestyrelsens principmeddelelse 91-15 og 82-19. Inden ophøret skal kommunen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet. Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 2, at et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen når folkepensionsalderen. Det betyder, at et jobafklaringsforløb skal ophøre, hvis personen når folkepensionsalderen og dermed kan overgå til folkepension. Det gælder også, selv om personen vælger ikke at modtage folkepension. Det fremgår af § 110, stk. 2, nr. 3, at et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i sygedagpengeloven. Det betyder, at et jobafklaringsforløb skal ophøre, hvis en person vælger at overgå til at modtage sygedagpenge i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom. Det fremgår af § 110, stk. 3, at ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at hvis en person fortsat er uarbejdsdygtig efter ophør af det første jobafklaringsforløb, så har personen ret til at få et nyt jobafklaringsforløb. Det forudsættes dog, at jobcenteret vurderer, om en person fx er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og hvis det er tilfældet påbegyndes i stedet for en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I begge situationer skal sagen behandles på rehabiliteringsteamet efter reglerne i organiseringsloven §§ 9 -12. Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 1, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis vil kunne vende tilbage i arbejde. Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 2, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for endnu et jobafklaringsforløb. Er det tilfældet, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have endnu et jobafklaringsforløb, jf. organiseringslovens § 12. Det fremgår af § 111, stk. 1, nr. 3, at jobcentret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er det tilfældet, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension, jf. organiseringslovens § 12. Det fremgår af § 111, stk. 2, at vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, dvs. personen er i målgruppe for jobafklaringsforløb eller i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, og teamet skal afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller et nyt jobafklaringsforløb, jf. organiseringslovens § 12. Det fremgår af § 111, stk. 3, at vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene skal iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er risiko for, at personen fortsat vil være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene. Det fremgår af § 111, stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde. En vurdering fra klinisk funktion vil sammen med rehabiliteringsplanens forberedende del danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen og for teamets indstilling om, hvorvidt personen er berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. 2.5. CV, kontaktforløb og selvbooking Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Cv-oplysninger § 22. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, personer omfattet af § 6, nr. 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det samme gælder personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven. Stk. 2 . Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Stk. 3 …. § 23… . . Stk. 2 . . . . . Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt. Stk. 4. …. Stk. 5. Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere. Stk. 6… Kontaktforløb m.v. § 27. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106. … Stk. 2-3…. Formål § 28. Kontaktforløbet har følgende formål: 1)……. 2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. 3) … Stk. 2. … Jobsamtalernes indhold § 29. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for. Stk. 2. …. Jobsamtaler inden for de første 6 måneder § 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9. Stk. 2. Stk. 3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder § 32. Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom. Stk. 2. …. Jobsamtalernes form § 33. Første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Stk. 3. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Stk. 4. ……. Selvbooking § 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2. Stk. 2. Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3. Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Stk. 3. …… § 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Mindre intensiv indsats Fritagelse fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud § 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, er ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2, og deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog nr. 4, hvis personen 1) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse tidlig pension, seniorpension eller folkepension, 2) kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, 3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller 4) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, idet denne fritagelsesmulighed dog ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5. Stk. 2. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen. Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne. 2.5.1. Cv-oplysninger Det fremgår af § 22, stk. 1, 1. pkt., at personer i jobafklaringsforløb (§ 6, nr. 7), der ikke er i job eller driver virksomhed, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det skyldes, at personer i job eller personer, som driver selvstændig virksomhed, vender tilbage til deres job eller selvstændige virksomhed ved hel eller delvis raskmelding. Når begrebet cv-oplysninger anvendes frem for begrebet cv, skyldes det, at der hermed fokuseres på indholdet i oplysningerne i stedet for et format, som cv kan være forbundet med. Dermed vil der være friere rammer i forhold til det format, som cv-oplysninger registreres i. Den type cv-oplysninger, der registreres under cv-oplysninger, kan være forskellig afhængig af, hvilken målgruppe der er tale om. Cv-oplysninger registreres på Jobnet i enten ”Mit CV” for personer, der er jobparate eller ”Præsentations-cv” for personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde job og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling. For de øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der skal fungere som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære arbejdstimer, også selvom det er få timer. Personer længere væk fra arbejdsmarkedet kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Erfaringerne viser, at arbejdet med cv-oplysninger fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkeltes forløb. Det vil sige, at det kan gøre det lettere at søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne selv kan rekruttere personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Desuden kan dialogen omkring cv-oplysninger fx for uddannelsesparate - herunder åbenlyst uddannelsesparate - uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart skal i job, men i uddannelse. sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer, og bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i uddannelse og i det lange perspektiv i job. For andre længere væk fra arbejdsmarkedet kan registrering af cv-oplysninger bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i job. Det fremgår af § 22, stk. 2, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. De målgrupper, der har pligt til at registrere cv-oplysninger, skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Hensigten med bestemmelsen er, at cv-oplysninger, som personer længere væk fra arbejdsmarkedet registrerer, også skal kunne rummes i formuleringen af bestemmelsen. Disse personer vil kunne have behov for at registrere kompetencer, som ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse eller stilling, og som ikke i alle tilfælde skal være søgbare eller oprettes med det formål at understøtte jobcenterets bistand til at finde arbejde. De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere, skal primært have fokus på erhvervserfaring, job og uddannelse. Denne form for cv-oplysninger er ikke altid relevante for personer længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse, erhvervserfaring eller job. Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i BAB kapitel 6. 2.5.2. Kontaktforløb Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., at for personer omfattet af jobafklaringsforløb (§ 6, nr. 7) skal jobcenteret tilrettelægge og gennemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106. Det betyder, at kontaktforløbet skal tilrettelægges individuelt under hensyntagen til den enkeltes helbredstilstand og under hensyn til den enkeltes ønsker og forudsætninger samt ud fra arbejdsmarkedets behov. Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2, at formålet med kontaktforløbet for personer i jobafklaringsforløb er, at de opnår ordinært job hurtigst muligt, eller hvis dette ikke er umiddelbart realistisk med henblik på at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Målet om at opnå ordinært job vil for udsatte personer i jobafklaringsforløb ofte være et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, vil målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet. Det fremgår af § 29, stk. 1, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet, jf. § 28, herunder at personen får den indsats, der er behov for. Der skal således være fokus på at bringe personen hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse. Det betyder, at der løbende skal være fokus på, at der er fremdrift i forhold til personens indsatsplan. Desuden skal der løbende være fokus på, om personen fortsat er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Der skal herudover være fokus på, om personen fortsat er i målgruppen for jobafklaringsforløb, eller om personen har behov for anden indsats eksempelvis om personen er i målgruppen for fleksjob, revalidering mv. For personer, der er i målgruppen for repatriering efter repatrieringsloven, vejledes om muligheden for at repatriere. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand. Det fremgår af § 31, stk. 1, at for personer i jobafklaringsforløb - omfattet af § 6, nr. 7 - holder jobcenteret mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9. Bestemmelsen betyder, at en person i jobafklaringsforløb skal have mindst 4 jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder i et jobafklaringsforløb. Begrundelsen for bestemmelsen er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i job. Der stilles ikke længere krav til præcis, hvornår inden for perioden jobsamtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere grad op til sagsbehandleren og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov. Der er dog perioder, hvor personer er undtaget fra kontaktforløbet. Det gælder fx i forbindelse med barsel. Sådanne perioder tæller ikke med ved opgørelsen af antallet af samtaler inden for en periode, selv om personen under barsel fortsætter på samme ydelse. Der vil i denne situation ikke være et ydelsesskift, og personen starter ikke forfra i kontaktforløbet efter en periode med barsel. Dvs. at en person, der før barsel har haft 2 samtaler inden for 3 måneder, vil efter barslen skulle have 2 samtaler inden for de næste 3 måneder for, at vedkommende har haft 4 samtaler inden for de første 6 måneder. Endvidere følger det af lovens § 106, at personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, fremover ikke skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Det fremgår dermed af kontaktforløbet, at der ikke skal holdes jobsamtaler for personer omfattet af mindre intensiv indsats. Det fremgår af § 32, stk. 1, at efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen ønsker det. Bestemmelsen betyder, at personer med en periode på mere end 6 måneder på den aktuelle ydelse får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med vedkommende, når jobcenteret vurderer, at der er behov for det, eksempelvis med henblik på at vurdere om personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det fremgår af § 33, stk. 1, at den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen vil skulle holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video). Det fremgår af § 33, stk. 2, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobcenteret kan dermed ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats. Det fremgår endvidere af § 33, stk. 3, at kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på anden måde kan fx ske ved kontakt til den praktiserende læge. En person, der bliver syg korterevarende, eller hvor der ikke er tale om livstruende sygdom, er som udgangspunkt ikke fritaget fra kontaktforløbet, men kan have en rimelig grund til ikke at deltage i en jobsamtale på grund af sygdom eller risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jf. § 13, stk. 7, i LAS. Der er fastsat nærmere regler om kontaktforløbet i BAB kapitel 7. 2.5.3. Selvbooking af jobsamtaler Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., at personer i jobafklaringsforløb selv skal booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2. Ved selvbooking får personer i jobafklaringsforløb medindflydelse på, hvornår jobsamtalerne skal foregå. Bestemmelsen medvirker således til, personer i jobafklaringsforløb får mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job. Selvbooking skal ske digitalt. Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper. Endelig er der i ydelseslovgivningen fastsat regler om konsekvensen af manglende selvbooking, se under afsnit 3.3. Det fremgår af § 34, stk. 2, 2. pkt., at jobcenteret derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Dermed kan jobcenteret i særlige tilfælde indkalde til en jobsamtale, hvor behovet for en jobsamtale opstår med kort varsel, og hvor det ikke er muligt at nå at udstikke en frist til selvbooking. Det fremgår af § 35, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det kan fx være i tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler. Dermed har jobcenteret mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at personen ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil. Der skal træffes afgørelse om fratagelse af ret til selvbooking. Der henvises i den forbindelse til vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper. 2.6. Rehabiliteringsplanen – forberedende del og indsatsdel Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Kapitel 8 Planer m.v. § 40. Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen. 1. pkt. gælder ikke personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job. Stk. 2. Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan. Stk. 3… … § 43. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, jf. § 40, stk. 2, og som danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. § 44. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om: 1) Personens job- og uddannelsesmål. 2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder. 3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som foretages på baggrund af en konsultation. Stk. 2. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen. Stk. 3. Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7. § 45. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«. Stk. 2. Indsatsdelen skal indeholde personens job- og uddannelsesmål og en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Stk. 3. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål. Det fremgår af § 40, stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Det fremgår endvidere af § 43, at rehabiliteringsplanen består af to dele - en forberedende del og en indsatsdel. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, og danner grundlag for sagens behandling i teamet. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes for alle personer i jobafklaringsforløb. Indsatsdelen beskriver indsatsatsen i forløbet. Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 1, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder personens job- og uddannelsesmål. Uddannelsesmålet er som udgangspunkt et delmål på vejen frem mod jobmålet. Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder. Det betyder, at der skal redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til, at personen kan opnå job eller påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, hvor der også tages udgangspunkt i den forudgående indsats. Det fremgår af § 44, stk. 1, nr. 3, at rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation. Det betyder, at den forberedende del indeholder en lægeattest fra personens praktiserende læge om personens muligheder for at arbejde. Hvis de øvrige helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, kan kommunen kan undlade at indhente attesten. Det er en betingelse, at lægeattesten og de eventuelle øvrige relevante helbredsoplysninger, der foreligger hos kommunen, efter kommunens vurdering kan danne grundlag for rehabiliteringsteamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats, personen skal have. Vurderer kommunen ikke, at de foreliggende helbredsoplysninger er tilstrækkelige til rehabiliteringsteamets behandling af sagen, indhenter kommunen en LÆ 265. Kommunen kan evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren. Der henvises til § 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sørger for at forberede personen på formålet med, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen, hvem der sidder i teamet, og hvad der skal ske på mødet. Personen gøres desuden opmærksom på muligheden for at have en bisidder. Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. I sager om jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet dog ved forelæggelsen oplyses om, at der er tale om en sag om jobafklaringsforløb. Det fremgår af § 44, stk. 2, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen. Det betyder, at personen skal inddrages og medvirke i udarbejdelse af planen. Det fremgår endvidere af § 44, stk. 3, at det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med personer i jobafklaringsforløb udarbejder den forberedende del både for personer, hvis sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på stillingtagen til indsatsen i jobafklaringsforløbet og for personer, hvis sag skal behandles med henblik på stillingtagen til endnu et forløb. Det fremgår af § 45, stk. 1, at rehabiliteringsplanens indsatsdel, udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og skal indgå i personens »Min Plan«. Det betyder, at personen kan se alle de indsatser, der indgår i jobafklaringsforløbet, i »Min Plan« på Jobnet, det vil sige både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser efter fx social- og sundhedslovgivningen. I bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. er der fastsat nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanenes indsatsdel skal indgå i »Min Plan«. Det fremgår af § 45, stk. 2, at indsatsdelen indeholder personens job- og uddannelsesmål samt en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Det betyder, at en person i jobafklaringsforløb altid skal have et jobmål. For personer i jobafklaringsforløb kan det være relevant, at vejen til beskæftigelse går via uddannelse, og personen kan derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det er typisk personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet om at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet er for personer i jobafklaringsforløb ofte et mål om i første omgang at opnå ordinært job i få timer om ugen. For de personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, kan målet i første omgang være en gradvis tilbagevenden til jobbet. Det fremgår af § 45, stk. 3, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler inddrager personen, således at personen får ejerskab og indflydelse på sit forløb. Samarbejdet mellem kommunen og personen er derfor centralt både ved udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen, i mødet med rehabiliteringsteamet og i tilrettelæggelsen af forløbet. Det fremgår af § 45, stk. 4, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål. Det betyder, at opfølgningen medfører et løbende samarbejde mellem jobcenteret og andre relevante forvaltninger, f.eks. sundheds- og socialforvaltningen og evt. også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sikrer, at personen er inddraget undervejs, samt løbende bistår personen i at gennemføre rehabiliteringsplanens indsats

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner