LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9258/2024

    RETSINFO 9258/2024 — Vejledning om fleksløntilskud m.v.

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst 1. Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om, hvordan man beregner fleksløntilskud til en ansat i fleksjob og hvilke indtægter, som indgår i beregningen af og medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Vejledningen indeholder endvidere regler om, hvordan fleksløntilskuddet beregnes under sygdom, ferie m.v. Vejledningen knytter sig til kapitel 20 om fleksjob i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og omhandler de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013 som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Vejledningen omhandler reglerne om beregning om fleksløntilskud i §§ 123-125, §§ 127-132 a og § 139 samt bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Lovhenvisningerne i denne vejledning er til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre andet er nævnt. Vejledning har følgende indhold: 1. Indledning 2. Beregning af fleksløntilskud 2.1. Generelt 2.2. Beregning af fleksløntilskud 2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter 2.2.2. Lønindtægt, der dækker flere måneder 2.2.3. Fleksjobbet begyndes eller stoppes midt i en måned 3. Indtægter og fleksløntilskud 3.1. Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet 3.2. Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet 3.2.1. Særlig om bonus fra arbejdsgiver 3.2.2. Særligt om frivillige beredskaber 4. Lønloft (loft for fleksløntilskud og løn) 5. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og Feriekonto til beregning af fleksløntilskud 5.1. Indhentelse af oplysninger til beregning af fleksløntilskud 5.2. Indhentelse af oplysninger fra indkomstregisteret 5.3. Oplysninger fra Feriekonto 5.4. Oplysninger fra arbejdsgiveren 5.5. Oplysninger fra den fleksjobansatte 5.6. Oplysninger om pensionsbidrag 6. Ferie i fleksjob 6.1. Ferie i relation til ferieloven 6.2. Overførsel af overskydende ferie 6.3. Aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud 6.4. Fleksløntilskud under ferie 6.5. Udbetaling af feriepenge efter ferieloven, som ikke medfører fradrag 6.6. Feriegodtgørelse hæves uden at ferien samtidig holdes 6.7. Procedure i sager, hvor feriepenge er hævet, uden at ferien er afholdt 6.8. Ledighedsydelse under ferie 6.9. Afholdelse af ferie uden feriegodtgørelse 7. Fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v. 7.1. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, barsel eller sorgrolov 7.2. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom 7.3. Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse suppleres med fleksløntilskud 7.4. Hvis arbejdsgiver ikke udbetaler løn under barsel eller sorgorlov 7.5. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn, mens borgeren er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse 7.6. Mistet ret til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse 7.7. Delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom 7.8. Ophør af fleksløntilskud ved ophør af fleksjob under sygdom 7.9. Ophør af fleksløntilskud ved ophør af fleksjob under barsel eller sorgorlov 8. Udbetaling af fleksløntilskud 9. Ret til fleksløntilskud ved flytning til anden kommune 10. Ret til fleksløntilskud indtil folkepensionsalderen 11. Tilbagebetaling af fleksløntilskud 12. Særregler for udvalgte grupper 12.1. Særregler for fremmedkrigere 12.2. Særregler for bandekriminelle m.v. 12.3. Særregler for udeblivelse fra straffesager 13. Indbetaling af ATP-bidrag 13.1. Den fleksjobansattes bidrag 13.2. Kommunens bidrag 2. Beregning af fleksløntilskud 2.1. Generelt Arbejdsgiveren skal betale løn for det arbejde, en person i fleksjob udfører, således at personen i fleksjob får løn for den arbejdsindsats, personen reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen. Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 19.952 kr. pr. kalendermåned (2024-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes på baggrund af lønindtægten fra fleksjobbet (inkl. pension), anden lønindtægt, indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse eller eventuelle andre indtægter. Se mere i afsnit 2.2 om Beregning af fleksløntilskud . Kommunen skal ved beregning af fleksløntilskuddet anvende oplysninger fra indkomstregisteret om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpenge, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag, ferie m.v. Hvis oplysninger om løn m.v. ikke fremgår af indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne fra den fleksjobansatte. Det samme gælder oplysninger om indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse, feriegodtgørelse, periode for ferieafholdelse m.v. Fleksløntilskuddet ydes i lighed med ledighedsydelse for indtil 5 dage om ugen. Se mere i afsnit 5. Oplysninger fra indkomstregisteret, den fleksjobansatte, arbejdsgiveren og Feriekonto til beregning af fleksløntilskud. Fleksløntilskud er en offentlig forsørgelsesydelse, og der skal derfor ikke beregnes AM-bidrag af fleksløntilskuddet. Der reserveres en andel på 5 pct. af fleksløntilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Den del af tilskuddet, der er afsat til ATP, indbetales af kommunen til ATP. Derudover indbetales et bidrag til ATP af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. Se mere i afsnit 13. Indbetaling af ATP-bidrag . Det er kommunen, der beregner og udbetaler fleksløntilskuddet direkte til den fleksjobansatte. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet månedsvis bagud til den fleksjobansattes NemKonto. Når kommunen udbetaler fleksløntilskud til den fleksjobansatte, træffer kommunen en afgørelse over for den fleksjobansatte, og kommunen skal derfor lave en udbetalingsspecifikation, som skal indeholde oplysninger om grundlaget for beregningen af fleksløntilskuddet, som gør det muligt for den fleksjobansatte at kontrollere, at beløbet er korrekt beregnet. Samtidig skal kommunen vejlede den fleksjobansatte om, at pågældende kan klage over kommunens beregning af fleksløntilskuddet. 2.2. Beregning fleksløntilskud Dette afsnit handler om beregning af fleksløntilskud ved løbende lønindtægter, lønindtægter, der dækker flere måneder og fleksjob, som påbegyndes eller stopper midt i en måned. Fleksløntilskud § 123. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren efter § 122. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 og § 124, stk. 1-4, månedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiveren efter § 122 kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Arbejdsgiveren skal oplyse kommunen om den løn, der ville udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt. Kommunen kan på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt. Stk. 4. … Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende beregning af fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende m.v. § 139 . Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan lønindtægt, herunder hvorledes lønindkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan indtægter, der dækker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvordan andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det lønloft, der følger af § 123, stk. 3, 1. pkt., samt hvordan kommunen beregner beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Stk. 2. … Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud Definitioner m.v . § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Lønindtægt: a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg. b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. 2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud før renter og andre finansielle poster, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler. 4) Lønloft: Det beløb, som fleksløntilskud, løn fra arbejdsgiveren og eventuelle andre indtægter, jf. § 3, stk. 3, højst kan udgøre, jf. § 12 og 13. Stk. 2. Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. § 2. Fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat til 98 pct. af arbejdsløshedspengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. kalendermåned. Det beregnede fleksløntilskud efter §§ 3-11, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af et gennemsnitligt antal dage per kalendermåned, svarende til 260 dage/12 = 21,6667 dage pr. kalendermåneden. Stk. 3. Rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber mv., medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Beregning af og fradrag i fleksløntilskud § 3. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 16.323 kr. (2024-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. Stk. 3. Hvis fleksløntilskuddet og lønindtægt, syge- eller barselsdagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, feriegodtgørelse, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag m.v. tilsammen udgør mere end lønloftet i den pågældende stilling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. Stk. 4. Lønindtægt, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, men udbetales efterfølgende, skal fordeles ligeligt månedsvis over den periode, som lønnen dækker. Beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 sker herefter for den pågældende periode. Der efterreguleres fremadrettet for forskellen mellem det beløb, der er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, som den fleksjobansatte på baggrund af en beregning af fleksløntilskuddet, er berettiget til. Efterreguleringen sker efter, at beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 2 og 3 i den pågældende måned er foretaget. Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Er dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob har anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, finder stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Hvis en ansat i fleksjob får udbetalt løn under sygdom, barsel, sorgorlov eller ferie eller modtager feriegodtgørelse under ferie, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Det beregnede tilskud efter stk. 1-6 og §§ 4-13, kan højst udbetales på et niveau, der svarer til ydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af §§ 131 eller 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 4. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 3-13. Stk. 2. Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst i indkomstregisteret, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt. Der skal efterfølgende ske regulering af fleksløntilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt og anden indtægt. Stk. 3. Lønindtægter, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, kan fordeles månedsvis over denne periode. Stk. 4. Der skal ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten og andre indtægter efter §§ 3-13 efterfølgende ændres. Efterregulering kan foretages for en periode på op til 12 måneder. Stk. 5. Løn og andre indtægter efter §§ 3-13, som udbetales i måneden efter fleksjobbet er ophørt, og hvor personen ikke påbegynder et nyt fleksjob, skal ikke fradrages i ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d, medmindre der er tale om lønindtægter efter stk.3. Fradrag i fleksløntilskud ved udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag § 11. Hvis den ansatte i et fleksjob modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller efter de hidtil gældende §§ 42 eller 43 i lov om social service, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 170 af 24, januar 2022, jf. § 213, stk. 2, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 eller plejevederlag efter § 90, stk. 1, nr. 12, i barnets lov eller §§ 119-121 i lov om social service, sker fradrag i og beregning af fleksløntiskud som ved lønindtægt, jf. §§ 3 og 4. Stk. 2. Hvis der både udbetales løn og indtægt efter stk. 1, lægges fradraget for løn og indtægter efter stk. 1, sammen og fradrages samlet i fleksløntilskuddet for den efterfølgende måned, jf. § 4, stk. 1. 3) Lønindtægtsgrænsen udgør 16.323 kr. pr. måned i 2024-niveau. 2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter Dette afsnit beskriver, hvordan beregningen af fleksløntilskuddet foretages, hvis der løbende udbetales lønindtægt, løn under sygdom eller andre indtægter fx hver måned eller hver 14 dag. Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 19.952 kr. pr. måned (2024-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af løn før skat på op til 16.323 kr. inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobansattes pensionsbidrag pr. måned (2024-niveau). Når lønnen inkl. pensionsbidrag eller andre indtægter fx løn under sygdom, tabt arbejdsfortjeneste m.v. overstiger 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 16.323 kr. Fleksløntilskuddet nedsættes på grundlag af den fleksjobansattes lønindtægt i fleksjobbet og eventuel anden lønindtægt og/eller andre indtægter. Ved beregning af fleksløntilskuddet skal der derfor ikke anvendes oplysninger om den fleksjobansattes antal arbejdstimer i jobbet. Antallet af arbejdstimer indgår heller ikke ved fastlæggelsen af lønloftet for, hvad fleksløntilskud og lønindtægten fra arbejdsgiveren i alt kan udgøre. Se mere i afsnit 4. Lønloft (loft for fleksløntilskud og løn). I den første måned/de første måneder af ansættelsen skal fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af den forventede lønindtægt. Fleksløntilskuddet skal efterfølgende reguleres på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt og andre indtægter. Den forventede lønindtægt lægges til grund for beregningen af fleksløntilskuddet, indtil der foreligger oplysninger om løn og/eller andre indtægter i indkomstregisteret for en fuld måneds løn (eller for en fuld lønperiode). Hvis en fleksjobansat fx starter job den 15. januar, vil beregningen af fleksløntilskuddet både i januar og februar basere sig på en forventet indkomst, da beregningen skal foretages ultimo januar og ultimo februar, hvor oplysninger om en fuld måneds løn ikke foreligger i indkomstregisteret. Først ved beregningen af fleksløntilskuddet primo marts, hvor der foretages beregning på baggrund af oplysninger om løn og/eller andre indtægter for februar, kan oplysninger fra indkomstregisteret anvendes. Beregningen af fleksløntilskuddet sker herefter løbende forskudt på baggrund af oplysninger om lønindtægter og oplysninger om fx indtægter i form af løn under sygdom, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. i den forudgående måned, da indkomstoplysninger som oftest ikke er tilgængelige i den aktuelle måned. Det betyder, at fleksløntilskuddet for fx august måned bliver beregnet på baggrund af lønoplysninger fra juli måned. For personer, der er ansat i fleksjob med 14-dages lønperioder, vil der i indkomstregisteret blive indberettet henholdsvis to 14-dages lønperioder og tre 14-dages lønperioder. Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret og lønloftet reguleres alt efter, om der er indberettet to eller tre lønperioder i indkomstregisteret. Se afsnit 4. Lønloft (loft for fleksløntilskud og løn). I lønindtægten indgår den fleksjobansattes eget og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Det kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn. I beregningen af fleksløntilskuddet indgår endvidere andre indtægter fra arbejde, selvstændig bibeskæftigelse eller hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. Hvis den ansatte i et fleksjob modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller efter de hidtil gældende §§ 42 i lov om social service, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, jf. § 213, stk. 2, i lov nr. 721 af 13. juni 2023 eller plejevederlag efter § 90, stk. 1, nr. 12, i barnets lov eller §§ 119-121 i lov om social service, sker fradrag i og beregning af fleksløntiskud som ved lønindtægt, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelsen. Hvis der både udbetales løn og anden indtægt efter § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen lægges fradraget for løn og indtægter sammen og fradrages samlet i fleksløntilskuddet for den efterfølgende måned, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen. Se eksempel 9 om beregning af sygedagpenge samtidig med lønudbetaling. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår ikke i lønindtægten. Der skal ske efterregulering i fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten m.v. efterfølgende ændres, fx fordi den fleksjobansatte får et varigt tillæg med tilbagevirkende kraft, eller hvis arbejdsgiveren har indberettet et forkert lønbeløb i indkomstregisteret. Der skal også ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis den fleksjobansatte ændrer arbejdstid, dvs., enten går op eller ned i arbejdstid fast fremover, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Hvis en fleksjobansat fx går ned i tid pr. 1. september, vil fleksløntilskuddet som udgangspunkt blive beregnet på baggrund af lønindtægten for august måned. Da lønindtægten for september er mindre på grund af den nedsatte arbejdstid, skal fleksløntilskuddet reguleres for september måned på baggrund af de korrekte lønoplysninger fra indkomstregisteret, som indberettes af arbejdsgiveren for september måned. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der sker ændringer fx som følge af udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v., herunder hvis der sker ændringer i hjælpen til tabt arbejdsfortjeneste. Efterreguleringen foretages i fleksløntilskuddet i de(n) følgende måned(er), og der kan ske efterregulering af fleksløntilskuddet i op til 12 måneder. Eksempel: Hvis en person påbegynder et fleksjob den 1. juli, skal kommunen anvende den forventede lønindtægt for juli måned, når fleksløntilskuddet for juli måned beregnes. Juli måneds løn fremgår af indkomstregisteret og anvendes til beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Da der ikke er forskel på den forventede lønindtægt for juli og den løn, der fremgår af indkomstregisteret for juli, skal der ikke ske regulering af fleksløntilskuddet for juli måned. Eksempel: Hvis en person påbegynder et fleksjob den 1. juli, skal kommunen anvende den forventede lønindtægt for juli måned, når fleksløntilskuddet for juli måned beregnes. Juli måneds løn fremgår af indkomstregisteret og anvendes til beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Da der er en forskel på den forventede lønindtægt for juli og den løn, der fremgår af indkomstregisteret, således at den forventede lønindtægt er 1.000 kr. mindre end den løn, som fremgår af indkomstregisteret for juli, skal der ske regulering af fleksløntilskuddet for juli måned. Der skal således foretages en ny beregning af fleksløntilskuddet for juli, jf. eksempel 1, og det fleksløntilskud, der er for meget udbetalt i juli måned, reguleres i det beregnede fleksløntilskud for august måned, som således nedsættes med 300 kr. Eksempel 1 – Beregning af fleksløntilskud og regulering i de første måneder Person (P) ansættes i et fleksjob i juli måned og skal have løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 24.050 kr. pr. måned. Fleksløntilskuddet for juli måned beregnes på grundlag af den forventede lønindtægt. Tilskuddet beregnes derfor med udgangspunkt i 19.952 kr. (2024-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af den forventede lønindtægt for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr. Fleksløntilskuddet for juli måned udgør herefter 18.392 kr. (19.952 kr., som er højeste fleksløntilskud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten). Fleksløntilskuddet for juli måned beregnes på grundlag af den forventede lønindtægt. Tilskuddet beregnes derfor med udgangspunkt i 19.952 kr. (2024-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af den forventede lønindtægt for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr. Fleksløntilskuddet for juli måned udgør herefter 18.392 kr. (19.952 kr., som er højeste fleksløntilskud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten). I august måned kan det via oplysningerne i Indkomstregistret kontrolleres, om P’s indkomst i juli måned rent faktisk var 5.200 kr. Hvis dette er tilfældet, beregnes fleksløntilskud på samme måde for august måned. Hvis indkomsten i juli måned i stedet viser sig at være højere – fx 6.200 kr. – skal fleksløntilskuddet i august måned beregnes på dette grundlag, og tilskuddet for juli måned skal efterreguleres. Fleksløntilskuddet for august måned beregnes på grundlag af den faktiske indkomst i juli måned. Tilskuddet beregnes derfor med udgangspunkt i 19.952 kr. (2024-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af den faktiske lønindtægt for juli måned på 6.200 kr., som udgør 1.860 kr. Fleksløntilskuddet for august måned udgør herefter 18.092 kr. (19.952 kr., som er højeste fleksløntilskud minus 1.860 kr., som er 30 pct. af lønindtægten). Da der er udbetalt 300 kr. for meget i fleksløntilskud for juli måned (18.392 kr. – 18.092 kr.), hvor den faktiske indtægt var højere end den forventede indtægt, reduceres fleksløntilskuddet for august måned med 300 kr. Eksempel 2 - Nedsættelse af fleksløntilskud med 30 pct. Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. i pensionsbidrag). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 24.050 kr. pr. måned. Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Fleksløntilskuddet for august måned beregnes med udgangspunkt i 19.952 kr. (2024-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned på 5.200 kr., som udgør 1.560 kr. Fleksløntilskuddet i august måned udgør herefter 18.392 kr. (19.952 kr., som er højeste fleksløntilskud minus 1.560 kr., som er 30 pct. af lønindtægten). Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 18.392 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. 1 ATP-bidraget følger af § 137 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fleksløntilskuddet for august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 17.892 kr. (18.392 kr. i fleksløntilskud minus 500 kr. i ATP-bidrag) P's månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget = 17.892 kr. plus lønindtægten fratrukket pension 4.522 kr. (17.892+(5.200 kr./1,15)) = 22.414 kr. Når lønnen inkl. pensionsbidrag overstiger 16.323 kr. (2024-niveau) pr. måned før skat, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. af den del af lønnen, der ligger over 16.323 kr. Eksempel 3 - Nedsættelse af fleksløntilskud med henholdsvis 30 pct. og 55 pct. Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 17.333 kr. (inkl. 15 pct. pension). Arbejdsgiveren har oplyst, at månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 32.067 kr. pr. måned. Lønnen for juli måned indgår i beregningen af fleksløntilskuddet for august måned. Fleksløntilskud beregnes i august måned med udgangspunkt i 19.952 kr. (2024-niveau), og fra dette beløb fratrækkes 30 pct. af lønindtægten for juli måned op til 16.323 kr. (2024-niveau) og 55 pct. af den del af månedslønnen, der ligger udover 16.323 kr. 30 pct. af lønindtægten op til 16.323 kr. = 4.897 kr., og 55 pct. af lønindtægten, der ligger ud over 16.323 kr. = 556 kr. Samlet medfører lønindtægten for juli måned fradrag på i alt 5.453 kr. Fleksløntilskuddet med fradrag for lønindtægten udgør for august måned 19.952 kr. – 5.453 kr. = 14.499 kr. Da tilskud (14.449 kr.) og løn (17.333 kr.) tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere. Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 14.449 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet for august måned er efter fradrag af ATP-bidraget på 13. 949 kr. P's månedsindtægt i august beregnes således: Fleksløntilskud efter fradrag for ATP-bidraget =13.949 kr. plus lønindtægten fratrukket pension 15.072 kr. (17.333 kr. /1,15 pct.) = 29.021 kr. 2.2.2. Lønindtægt, der dækker flere måneder Dette afsnit beskriver, hvordan fleksløntilskuddet beregnes, hvis der udbetales løn, der dækker flere måneder. Hvis en fleksjobansat aflønnes helt eller delvis på en sådan måde, at der i nogle måneder enten ikke udbetales løn eller kun udbetales delvis løn, og hvor en efterfølgende lønudbetaling dækker arbejde for flere måneder fx i form af provision eller resultatløn, skal lønudbetalingen fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet skal ligeledes beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker. Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt resultatløn, der dækker flere måneders arbejde eller arbejde i et helt år, skal der i det omfang, det er muligt, foretages fradrag for denne lønindkomst i den eller de følgende måneders fleksløntilskud. Kommunen skal derfor beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for de måneder, som resultatlønnen dækker, og dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i de pågældende måneder. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Efterreguleringen foretages i de månedlige udbetalinger af fremtidige fleksløntilskud. Hvis efterreguleringen ikke kan foretages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud. Det bemærkes, at efterreguleringen ligeledes kan foretages i ledighedsydelse, hvis den fleksjobansatte ophører i fleksjobbet og modtager ledighedsydelse. Eksempel: En person får udbetalt provision den 31. august 2024. Provisionen dækker maj, juni og juli måned 2024 og udgør 6.000 kr. Der skulle derfor være beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måned 2024 med i gennemsnit 2.000 kr. mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver af disse måneder. Kommunen skal derfor beregne, dels hvad der skulle have været foretaget fradrag for i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måneder 2024, og dels forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i disse måneder i 2024, og det beløb der skulle have været foretaget fradrag for i disse måneder i 2024. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud. 2.2.3. Fleksjobbet begyndes eller stoppes midt i en måned Hvis en person begynder i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned, således at beregningen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og lønindtægt. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige beregning foretages på baggrund af et gennemsnitligt antal arbejdsdage i en måned. Beregningen er foretaget på baggrund af 260 dage divideret med 12, svarende til 21,6667 dage pr. måned. Dette følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Hvis personen har arbejdet i 10 dage, nedsættes det beregnende fleksløntilskud med 21,6667*10. Se eksempel 2 og 3 for beregning af fleksløntilskud og eksempel 4 for forholdsmæssigt nedsættelse af fleksløntilskuddet. Se endvidere afsnit 2.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter. Hvis en person stopper i et fleksjob midt i en måned, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af fleksløntilskuddet i forhold til den periode (antal dage), som den ansatte har arbejdet. Beregningen af fleksløntilskuddet foretages på baggrund af den forrige måneds lønindtægt, således at beregningen tager udgangspunkt i det fulde fleksløntilskud og løn og/eller anden indtægt. Fleksløntilskuddet nedsættes derefter forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige beregning foretages på baggrund af et gennemsnitligt antal arbejdsdage i en måned. Beregningen er foretaget på baggrund af 260 dage divideret med 12, svarende til 21,6667 dage pr. måned. Dette følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Hvis personen har arbejdet i 10 dage, nedsættes det beregnende fleksløntilskud med 21,6667*10. Se eksempel 2 og 3 for beregning af fleksløntilskud og eksempel 5 for forholdsmæssigt nedsættelse af fleksløntilskuddet. Eksempel 4 – Den fleksjobansatte begynder i fleksjob midt i måneden Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 24.050 kr. pr. måned. P begynder 15 arbejdsdage inde i måneden og får løn for de dage, som den pågældende arbejder. Fleksløntilskuddet beregnes, som tidligere, med udgangspunkt i 98 pct. af den højeste dagpengesats, dvs. 19.952 kr. (2024-niveau). Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, dvs. 19.952 kr.- 3.900 kr. (0,3*13.000 kr.) = 16.052 kr. Tilskuddet nedsættes herefter forholdsmæssigt, så der alene udbetales fleksløntilskud for den periode, som den pågældende har arbejdet. Dette sker ved, at tilskuddet for måneden divideres med 21,6667 og ganges med 6.6667, svarende til ca. 1,6 uger, dvs. 16.052 kr. /21,6667 * 6.6667 = 4.939 kr. Da månedslønnen inkl. pension og tilskuddet ikke overstiger månedslønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes fleksløntilskuddet ikke yderligere. Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 4.939 kr. er mindre end 500 kr., indbetales 5 pct. svarende til 241 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet efter ATP-bidrag er således 4.439 kr. Eksempel 5 – Den fleksjobansatte stopper i fleksjob midt i måneden Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 24.050 kr. pr. måned. P stopper 15 arbejdsdage inde i måneden og får løn for disse dage. Fleksløntilskuddet beregnes, som tidligere, med udgangspunkt i 98 pct. af den højeste dagpengesats, dvs. 19.952 kr. (2024-niveau). Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, dvs. 19.952 kr.- 3.900 kr. (0,3*13.000 kr.) = 16.052 kr. Tilskuddet nedsættes herefter forholdsmæssigt, så der alene udbetales fleksløntilskud for den periode, som pågældende har arbejdet. Dette sker ved, at tilskuddet for måneden divideres med 21,6667 og ganges med 15, svarende til 3 uger, dvs. 15.692 kr. /21,6667 * 15 = 11.113 kr. Da månedslønnen inkl. pension og tilskuddet ikke overstiger månedslønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes fleksløntilskuddet ikke yderligere. Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.113 kr. er højere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet efter ATP-bidrag er således 10.613 kr. Hvis en person stopper i et fleksjob midt i en måned, men begynder i et nyt fleksjob første hverdag efter at være stoppet i det tidligere fleksjob, beregnes fradraget for lønindtægten fra begge fleksjob på baggrund af den indberettede lønindtægt i indkomstregisteret. Herefter foretages der fradrag i fleksløntilskuddet. Eksempel 6 – Den fleksjobansatte stopper i fleksjob midt i måneden og starter nyt fleksjob Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (lønloftet) udgør 24.050 kr. pr. måned. P stopper 15 arbejdsdage inde i april måned. Lønnen i den måned P stopper udgør 9.000 kr. P får løn for 20 timer om ugen i det nye job (86.66 timer om måneden) med en månedsløn på 15.000 kr. (inkl. 15. pct. pension) månedslønnen for fuldtidsarbejde udgør 27.750 kr. P får løn fra den 16. arbejdsdag og måneden ud i det nye job og lønnen udgør 4.615 kr. Fleksløntilskuddet for april måned beregnes, som tidligere, med udgangspunkt i 98 pct. af den højeste dagpengesats, dvs. 19.952 kr. (2024-niveau). Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, dvs. 19.952 kr.- 3.900 kr. (0,3*13.000 kr.) = 15.692 kr. Fleksløntilskuddet for maj måned beregnes på baggrund af dels lønindtægten fra det tidligere fleksjob og dels lønindtægten for det nye fleksjob, som fremgår af indkomstregisteret, det vil sige 13.615 kr. (9.000 kr. + 4.615 kr.). Der skal således ske fradrag for 4.085 kr. (0,3 * 13.615 kr.) Fleksløntilskuddet for maj måned udgør herefter 19.952 kr. – 4.085 kr. =15.957 kr. Da månedslønnen inkl. pension og tilskuddet ikke overstiger månedslønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes fleksløntilskuddet ikke yderligere. Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.957 kr. er højere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet efter ATP-bidrag er således 15.457 kr. 3. Indtægter og fleksløntilskud Dette afsnit behandler hvilke indtægter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Afsnittet behandler endvidere hvilke indtægter, som ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet fx arbejdsfrie indtægter, formueforvaltning m.v. 3.1. Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjobbet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lønindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse. Det er en forudsætning, at lønindtægten udbetales af en arbejdsgiver, jf. § 123, stk. 1. Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansatte er ansat i et fleksjob. Derudover vil en række indtægter også medføre fradrag i fleksløntilskuddet fx hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 90, stk. 1, nr. 12, i barnets lov eller §§ 119-121 i lov om social service. Fradraget sker på samme måde som for lønindtægt. Der henvises til afsnit 2. Beregning af fleksløntilskud ved løbende udbetaling af lønindtægt og andre indtægter. Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden medhjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og indbetale A-skat. Lønindtægt er endvidere løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Løn – som er DIS-indkomst - skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet. I lønnen indgår ikke den skattepligtige værdi, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v. Den fleksjobansattes og arbejdsgiverens bidrag til ATP indgår heller ikke i lønindtægten. Udbetaling af de særlige feriefridage (den 6. ferieuge), som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes som en lønindtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Det samme gælder for ferietillæg, som udbetales til personer, som modtager løn under ferie. Eksempel: Personen er ansat i fleksjob den 1. juli 2023. Personen får udbetalt fem særlige feriefridage samt særlig feriegodtgørelse/ferietillæg sammen med sin løn i april 2024. Kommunen medregner både de særlige feriefridage og særlig feriegodtgørelse/ferietillæg ved beregningen af fleksløntilskuddet for maj 2024. Udbetaling af særlige feriefridage, som ikke er omfattet af ferielovens regler, betragtes som en lønindtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Særlige feriefridage, der er udbetalt i april 2024, skal derfor indgå som lønindtægt ved beregningen af personen fleksløntilskud for maj 2024. Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg er en lønindtægt, da det er en del af den løn, der udbetales for ansættelse i en stilling, hvor der er ret til løn under ferie. Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg udbetalt fx i april 2024 skal derfor indgå som lønindtægt ved beregningen af personens fleksløntilskud for maj 2024. Pensionsbidrag indgår som en del af lønindtægten. Det samlede bidrag til en pensionsordning defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som den ansattes og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, og som er fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn. Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som overskud før renter og andre finansielle poster, inkl. løn eller andre beløb, der er udtaget til eget brug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler. Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om en given aktivitet skal anses som selvstændig bibeskæftigelse, eller om der er tale om formueforvaltning. I vurderingen indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt der er sket momsregistrering, skattemæssigt angivelse af overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, og om der er forbundet arbejdsopgaver med aktiviteten. Der henvises til § 2 i bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed. Indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag i fleksløntilskuddet, hvorimod indtægter fra formueforvaltning ikke har betydning for fleksløntilskuddet. Indtægter fra udlejning fx udlejning af en beboelsesejendom eller flere lejligheder, vil som udgangspunkt have erhvervsmæssig karakter, som medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Det er ikke antallet af ejendomme, der udlejes, som er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig bibeskæftigelse. Udlejning af selv få ejendomme vil ligeledes kunne betegnes som selvstændig bibeskæftigelse. Dette er i tråd med SKATs vurdering, der fremgår i vejledningen om udlejning af helårsbolig, hvor det fremgår, at hvis en boligejer udlejer en ejerbolig, som ejeren ikke bor i, i en periode på mindst 12 måneder, er det erhvervsmæssig udlejning. Udlejer skal lave et regnskab og udfylde en udvidet selvangivelse. Udlejningen skal anses for erhvervsmæssig allerede i det år, hvor udlejningen begynder. Det vil fortsat være et krav, at der er en arbejdsindsats forbundet med udlejningen, jf. ovenfor og Ankestyrelsens praksis. Hvis der ikke er en arbejdsindsats forbundet med udlejningen, vil der være tale om formueforvaltning. Udlejning af et værelse i egen bolig, vil derimod som udgangspunkt ikke blive betragtet som erhvervsmæssig. Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse er i bekendtgørelsen defineret som overskud, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler, jf. § 1, nr. 3. Dette svarer til den tilsvarende opgørelse af overskud for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Det er virksomhedens reelle overskud, der foretages fradrag for i fleksløntilskuddet, dvs. overskud, inklusive løn og andre beløb, der er udtaget til eget forbrug, men før renter og andre finansielle posteringer. Opgørelsen sker uden hensyn til anvendelsen af virksomhedsskattelovens regler. Fradraget foretages i den løbende udbetaling af fleksløntilskud og baserer sig på resultatet fra seneste årsregnskab, hvis dette foreligger, eller på den fleksjobansattes oplysninger om forventet indtægt fra virksomheden. Hvis der foreligger et årsregnskab, skal indtægten fra virksomheden fordeles ud som en månedlig indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet på samme måde som en lønindtægt. Når årsregnskabet foreligger, skal det vurderes, om indtægterne fra den selvstændige bibeskæftigelse har ændret sig, således at der skal foretages en regulering i fleksløntilskuddet. Eksempel: En person udlejer en ejendom erhvervsmæssig og har i seneste årsregnskab et overskud før renter og andre finansielle poster på 24.000 kr. årligt og pågældende forventer samme overskud det næste år. Det svarer til, at der skal foretages fradrag i fleksløntilskuddet for 2.000 kr. per måned. Samtidig har den pågældende en lønindtægt på 10.000 kr. om måneden fra arbejde i fleksjobbet med et lønloft på 30.000 kr. Når fleksløntilskuddet skal beregnes, skal de 10.000 kr. fra fleksjobbet og de 2.000 kr. fra den selvstændige bibeskæftigelse, dvs. i alt 12.000 kr. indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Der henvises til beregningseksempel 2 og 3. Der foretages endvidere fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse, og for sygedagpenge/ressourceforløbsydelse eller barselsdagpenge, som en fleksjobansat modtager under sygdom eller barsel, og som træder i stedet for den fleksjobansattes lønindtægt. Herudover foretages fradrag i fleksløntilskuddet med det beløb, som den pågældende kunne have fået i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, hvis den fleksjobansatte har mistet retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, eller ressourceforløbsydelsen er nedsat på grund af en sanktion. Se nærmere afsnit 6. Ferie og afsnit 7. Fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v. 3.2. Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet Dette afsnit behandler de indtægter, som ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet. Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: -Udbetaling af Koda-Gramex-afgifter. -Kapitalpensioner og kapitalforsikringer. -Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold. -Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. -Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension. -Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne. -Løbende udbetaling af pension fx fra en pensionsopsparing, eller en gruppelivsforsikring. -Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. -Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver. -Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. -Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. -Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven. -Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom. -Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. -Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster. -Underholdsbidrag. -Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). -Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler. -Feriepenge (feriegodtgørelse), der udbetales, uden at ferien afholdes på grund af feriehindring efter ferielovens regler. Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte, medfører heller ikke fradrag. Der skal endvidere ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for vederlag for deltagelse i borgerligt ombud fx som domsmænd, honorar for bestyrelsesarbejde m.v. Baggrunden for dette er, at ansatte i fleksjob med fleksløntilskud skal stilles på samme måde i forhold til borgerligt ombud, bestyrelsesarbejde m.v., som gælder for personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, hvor der udbetales fuld løn til den ansatte i fleksjobbet og arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen. 3.2.1. Særlig om bonus fra arbejdsgiver Personer, der er ansat i et fleksjob efter den nye fleksjobordning (fra 1. januar 2013) modtager et fleksløntilskud fra kommunen som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet. Dette gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, som er indberettet til indkomstregisteret. Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, til en ansat i fleksjob, er der en formodning for, at der tale om en lønindtægt. Andre udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, fx et kontant beløb i julegave, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Kommunen skal derfor i det omfang, der opstår tvivl om, hvorvidt en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt, vurdere, hvorvidt den udbetalte bonus fra en arbejdsgiver skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan karakteriseres som løn, men fx kan anses som en gave. I denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det kan ligeledes indgå, om de pågældende får bonussen på baggrund af deres egen personlige arbejdsindsats, eller om bonussen udbetales til alle. I det tilfælde, hvor bonussen er afhængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt. Ankestyrelsen har i principmeddelelse 27-23 om Fleksløntilskud – lønindtægt – arbejdsfri indtægt – bonus – gave – prøvelse truffet afgørelse om disse spørgsmål. Følgende fremgår bl.a.: I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, fx en gave, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal i den forbindelse sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af kommunens afgørelse, på hvilket grundlag kommunen har foretaget vurderingen. Lønindtægt eller arbejdsfri indtægt Kommunen udbetaler fleksløntilskud som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet. Det gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en længere periode. Lønindtægt defineres i reglerne om fleksløntilskud som bl.a. løn, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, som er indberettet til indkomstregisteret. Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, til en ansat i fleksjob, er der en formodning for, at der tale om en lønindtægt. Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet uanset, at arbejdsgiver udbetaler beløbet som A- eller B- indkomst. Det kan fx være et kontant beløb i julegave. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et udbetalt beløb fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob, er en lønindtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om udbetalingen har karakter af en lønindtægt, eller om der er tale om en arbejdsfri indtægt, fx en gave. I denne vurdering kan bl.a. indgå, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende får udbetalingen på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Når en udbetaling er afhængig af den personlige arbejdsindsats, skal den indgå i beregningen af fleksløntilskuddet, da beløbet i så fald betragtes som lønindtægt. Hvis en udbetaling beregnes på baggrund af den enkeltes lønindtægt og faktiske timetal, kan det tale for, at udbetalingen har en sådan sammenhæng med den ansattes personlige arbejdsindsats, at den er en del af vedkommendes samlede lønindtægt. I de tilfælde, hvor en udbetaling sker på baggrund af en ret, der eksempelvis er etableret i en aftale, taler det for, at der er tale om en del af lønnen i ansættelsesforholdet. Kommunen skal imidlertid fortsat inddrage alle relevante oplysninger i den samlede vurdering af udbetalingen. Kommunen skal i den forbindelse også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen, herunder eventuelle oplysninger om anledningen til udbetalingen. Det er dog ikke afgørende, hvad arbejdsgiveren kalder udbetalingen. Det er kommunen, der vurderer, om der efter reglerne om fleksløntilskud er tale om en lønindtægt eller arbejdsfri indtægt. Sagsoplysning Kommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt til, at den kan afgøres. Det betyder, at kommunen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling er en lønindtægt, skal indhente oplysninger om udbetalingen for at kunne vurdere, om der er tale om en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt. I forbindelse med behandlingen af sager om fleksløntilskud ved udbetaling af bonus eller lignende, vil der ofte være behov for at få oplysninger fra arbejdsgiver om anledningen til og beregningen af udbetalingen af bonussen. Kommunen skal ved den konkrete vurdering inddrage alle relevante oplysninger om udbetalingen. Lønindtægt, der dækker flere måneder I de situationer, hvor kommunen vurderer, at en udbetalt bonus eller lignende er en lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud, skal kommunen overveje, om der er tale om lønindtægt, der dækker flere måneder. Hvis en fleksjobansat, der løbende har fået udbetalt fleksløntilskud, får udbetalt en bonus, der har karakter af lønindtægt, som dækker arbejde for flere måneder, skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder, som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet skal derfor beregnes eller genberegnes for de måneder, som lønnen dækker. 3.2.2. Særligt om frivillige beredskaber Rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber mv., medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet. Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Beskæftigede (og lønnede) timer som deltidsansat brandmand eller frivillige skal fortsat medføre fradrag. 4. Lønloftet (loft for fleksløntilskud og løn) I dette afsnit beskrives, hvordan lønloftet (loft for fleksløntilskud og løn) fastsættes, herunder hvilke elementer, der indgår i lønloftet. Fleksløntilskuddet og lønnen m.v. kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, dvs. hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve, at en ansat i fleksjob samlet set vil have en højere indtægt pr. måned end en ordinært ansat. Lønnen i en fuldtidsstilling skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville være berettiget til i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Med løn på fuld tid forstås lønnen den fleksjobansatte ville få, hvis den fleksjobansatte var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Dvs. at der ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal arbejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. Hvis en person fx er ordinært ansat som sosu-assistent med skiftende vagter, og pågældende modtager 24.000 kr. i gennemsnitsløn om måneden, vil dette udgøre loftet for den fleksjobansattes løn. Hvis den fleksjobansatte har skiftende vagter, skal arbejdsgiveren således oplyse jobcenteret om, hvad den gennemsnitlige løn for ordinært ansatte, der arbejder på fuld tid med skiftende vagter i den pågældende stilling, udgør. Hvis den fleksjobansatte derimod ikke har skiftende vagter, men udelukkende har fx vagt i tidsrum uden tillæg, skal lønloftet udregnes ud fra en ordinært ansat, der også udelukkende har vagter, der ikke udløser tillæg. Det samme vil gøre sig gældende, hvis den fleksjobansatte fx ikke sammen med arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag. Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud Lønloft Oplysninger fra arbejdsgiveren om indtægter der indgår i lønloftet § 12. Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid i samme stilling på ordinære vilkår. Dette udgør lønloftet i det konkrete fleksjob, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. De oplysninger, der kan indgå i fastsættelsen af lønloftet, er bl.a.: 1) Lønnen for fuld tid. 2) Timelønnen uden nedsættelse på grund af nedsat arbejdsintensitet. 3) Resultatløn 4) Arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, hvis den ansatte har en pensionsordning. Den ansattes andel af bidrag til en pensionsordning skal kun indgå i beregningen, hvis bidraget til pensionsordningen ikke er fratrukket den ansattes løn. 5) Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, herunder om de bliver udbetalt løbende eller efter anmodning fra den ansatte. 6) Faste tillæg 7) Variable tillæg eller engangstillæg. 8) Genetillæg. 9) Tillæg for weekend, aften eller nattevagter, hvis den ansatte har vagter. 10) Bonusordninger 11) Feriegodtgørelse, ferietillæg og feriedifference. Stk. 3. Kommunerne kan bl.a. få oplysninger, der skal indgå i lønloftet, på følgende måder: 1) Arbejdsgiveren oplyser om det samlede lønloft for en måned, 14-dage, pr. uge eller pr. time inkl. samtlige lønandele, som indgår i lønloftet, jf. stk. 2. 2) Arbejdsgiveren oplyser om timeløn, eventuelle tillæg mv., som den ansatte er omfattet af, jf. stk. 2. 3) Kommunen anvender den ansattes lønseddel fra arbejdsgiveren for at se, hvilke løn og tillæg mv., som den ansatte modtager i samlet løn. Stk. 4. Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales løbende, vil indgå i opgørelsen af lønloftet hver måned. Fritvalgsordning og/eller søgnehelligdagskonto, der udbetales én eller flere gange årligt, vil alene indgå i opgørelsen af lønloftet

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner