Beta
RETSINFO 9290/2024
RETSINFO 9290/2024 — Vejledning om tilskud til Modernisering af kvægstalde 2020
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
1.
Velkommen
2.
Om ordningen
2.1 Formålet med ordningen er at reducere miljøpåvirkningen
2.2 Nyt i denne vejledning
2.3 Nyt siden ordningen i 2018
2.4 Afsatte midler pr. indsatsområde
2.4.1 Hvor meget kan du få i tilskud
2.5 Vigtige datoer
3.
Er ordningen relevant for mig?
Hvem kan søge?
3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer
Hvem kan ikke få tilsagn?
3.2 Konkursboer
Hvilke projekter kan du få tilskud til?
3.3 Indsatsområder, vi giver tilskud til
3.3.1 Økologer
3.3.2 Indsatsområde 1: Etablering af stald til malkekvæg med tilhørende malkefaciliteter
3.3.3 Indsatsområde 2: Etablering af stald til malkekvæg
3.3.4 Indsatsområde 3: Etablering af stald til slagtekalve og/eller småkalve
3.3.5 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder
3.4 Størrelsen på dit projekt opmåles i bruttoareal
3.5 Krav til tilskudsgrundlaget
3.6 Særligt om teknologiløsninger
3.6.1 Standardmiljøeffekt
3.6.2 Specifikationer
3.6.3 Pakker
3.7 Særligt om obligatoriske elementer og optioner
3.7.1 Optioner (valgfrie elementer)
3.8 Flere staldtyper i et projekt
3.8.1 Opmåling af opholdsareal
3.9 Generelt om standardomkostninger
3.9.1 Pris pr. m
2
bruttoareal
Hvordan må du finansiere projektet?
3.10 Landbrugsstyrelsens tilskud
3.11 Anden offentlig, national medfinansiering
3.12 Du kan ikke få tilskud, hvis du får andre EU-tilskud til det ansøgte projekt
Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling?
3.13 Krav til projektet ved udbetaling
Hvilke projekter kan du ikke få tilskud til?
3.14 Projekter, som ikke indeholder teknologiløsninger fra teknologilisten
3.15 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning
3.16 Projekter, der tidligere har modtaget tilskud
3.17 Investeringer du er forpligtet til at gennemføre ifølge anden lovgivning
3.18 Brugt eller lejet udstyr
4.
Når du vil søge tilskud
Det skal du vide
4.1 Ansøgningsfrist
4.2 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer
4.2.1 Prioriteringsmodellen
4.2.2 Sådan beregner vi projektets omkostningseffektivitet
4.2.3 Omfordeling af midler
4.2.4 Årsager til at du vil få afslag på din ansøgning
4.2.5 Vær opmærksom på
4.3 Svarproces
4.4 Hvornår må du påbegynde projektet?
4.4.1 Hvad må du ikke?
Det skal du gøre
4.5 Sådan søger du om tilskud
4.5.1 Hvad skal din ansøgning indeholde
Det forpligter du dig til
4.6 Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser
4.6.1 Oversigt over kriterier
4.6.2 Tilladelser fra offentlige myndigheder
4.6.3 Oversigt over forpligtelser
5.
Hvis du får tilsagn
Det skal du vide
5.1 Projektperioden er 2 år fra første indsendelse af ansøgning om tilskud
5.2 Sørg for dokumentation
5.3 Tips til faktura
Det skal du gøre
5.4 Du skal informere om, at du får tilskud til dit projekt (skiltning)
Det forpligter du dig til
5.5 Frist for at afslutte projektet
6.
I projektperioden
6.1 Hvis dit projekt ændrer sig
6.2 Hvis du vil forlænge projektperioden
6.2.1 Hvordan ansøger du om forlængelse af dit projekt?
6.2.2 Frist for forlængelse af dit projekt
6.3 Hvis du vil ændre projektindholdet
6.3.1 Hvordan ansøger du om ændring af projektets indhold?
6.3.2 Frist for ændring af dit projekt
6.4 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer)
6.4.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til
6.4.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser
6.4.2.1 Et-trinsmodel
6.4.2.2 To-trinsmodel
6.5 Hvis du opgiver projektet
6.6 Hvis du går konkurs
Det skal du gøre
6.7 Introduktion til skiltning
6.8 Skiltning med et fysisk skilt
6.8.1 Projekter, hvor støtten til projektet ikke overstiger 375.000 kr.
6.8.2 Projekter, hvor støtten til projektet overstiger 375.000 kr.
6.9 Krav til skiltning på erhvervsmæssig hjemmeside
6.10 Hvor finder du logoer og tekst?
6.11 Du skal dokumentere, at du har skiltet korrekt
6.11.1 Dokumentation af korrekt skiltning ved brug af et fysisk skilt
6.11.2 Dokumentation af korrekt skiltning for en erhvervsmæssig hjemmeside
6.12 Du kan få nedsat dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt
Det forpligter du dig til
6.13 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
7.
Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud
Det skal du vide
7.1 Slutudbetaling
7.2 Kontrol
7.3 Vi afsyner dit projekt inden udbetaling
7.4 Udbetaling
7.4.1 Frist for at søge om slutudbetaling
7.4.2 Hvis du anmoder om slutudbetaling før fristen
7.4.3 Du søger om udbetaling via Tast selv
7.4.4 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde?
7.4.5 Krav til opbevaring af fakturaer og betalingsdokumentation
7.5 Modregning
7.6 NemKonto
7.7 SKAT
7.8 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling
7.8.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde?
7.8.2 Du har oplysningspligt til os
7.8.3 Oplysninger på kontrol
7.9 Nedsættelse af tilskud
7.9.1 Nedsættelse af dit tilskud efter 10 procent-reglen
7.9.2 Øvrige nedsættelser
7.9.3 Hvis du søger om slutudbetaling for sent
7.9.4 Hvis du ikke skilter korrekt
7.9.5 Hvis du ikke opretholder projektet
Det skal du gøre
7.10 Oplysninger til statistik og EU
Det forpligter du dig til
7.11 Udbetaling på uretmæssigt grundlag
8.
Under opretholdelse af projektet
Det skal du vide
8.1 Er min virksomhed en SMV?
Det skal du gøre
8.2 Evaluering efter projektets afslutning
8.3 Kontrol i opretholdelsesperioden
8.3.1 Hvis du ikke opbevarer dokumenter
Det forpligter du dig til
8.4 Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer)
8.4.1 Hvem kan du overdrage dit tilsagn til
8.4.2 Ansøgning om og sagsbehandling af overdragelser
8.4.2.1 Et-trinsmodel
8.4.2.2 To-trinsmodel
8.5 Hvis du går konkurs
9.
Yderligere oplysninger
9.1 Lovgrundlaget
9.1.1 Danske regler
9.1.2 EU-regler
9.2 Straffebestemmelser og svig
9.2.1 Straffebestemmelser
9.3 Force majeure
9.4 Kontakt til Landbrugsstyrelsen
9.4.1 Sådan kommunikerer du med os
9.4.2 Hvis du vil klage
9.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger og hvilket retsgrundlaget har vi for behandlingen af dine personoplysninger?
10.
Ordliste
Bilag 1.
Oversigt over teknologiløsninger
1.
Velkommen
Denne vejledning skal du bruge, når du ønsker at søge om tilsagn om tilskud til projekter under ordningen Modernisering af kvægstalde 2020.
Her finder du oplysninger om ordningens formål, hvem der kan søge, hvad du kan søge til, hvordan du søger, og om de forskellige krav der findes for at få tilskud.
Du finder alle oplysninger på Tilskudsguiden på vores hjemmeside
lbst.dk/tilskudsguide
under ordningen Modernisering af kvægstalde 2020.
Denne moderniseringsordning hører under paraplyen af miljøteknologiordninger og er en del af det danske Landdistriktsprogram 2014-2020.
Landdistriktsprogrammet har til formål at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne.
Ordningen er 100 procent finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
2.
Om ordningen
2.1 Formålet med ordningen er at reducere miljøpåvirkningen
Ordningen Modernisering af kvægstalde 2020 har til formål at reducere miljøpåvirkningen fra kvægsektoren ved at reducere ammoniakudledningen fra stalden samt styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet.
Der gives tilskud til bedrifter med mælkeproduktion og slagtekalveproduktion.
Landbrugsstyrelsen administrerer ordningen og træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
2.2 Nyt i denne vejledning
Tabel 2.1 Nyt i denne vejledning siden version 4.
Afsnit
Titel
Ændring
6.4
Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer
Hele afsnittet har fået ny titel og er blevet præciseret.
Det er tilføjet at du kan få sagsbehandlet din overdragelse, selvom du allerede har indsendt en anmodning om udbetaling.
Det er præciseret at du kan søge om overdragelse via mail, Tast selv eller Digital Post.
Det er ved ansøgning om overdragelse obligatorisk at indsende et udfyldt overdragelsesskema.
Hertil skal Landbrugsstyrelsens skabelon anvendes.
Afsnittet vedrører udelukkende overdragelse i projektperioden.
8.4
Tilsagnet skal overdrages, hvis det skal afhændes til en anden bedrift (CVR-nummer
Afsnittet er tilføjet.
Det er angivet, hvad der er gældende for overdragelse i opretholdelsesperioden.
9.4.1
Sådan kommunikerer du med os
Regler der gælder ved kommunikation i forbindelse med overdragelse er præciseret.
2.3 Nyt siden sidste ordningen i 2018
I dette afsnit kan du læse om de væsentligste ændringer af reglerne og vejledning for Modernisering af kvægstalde 2020 i forhold til seneste ansøgningsrunde, som var ordningen Modernisering af kvægstalde 2018.
Ordningen i 2020 har dog ingen direkte sammenhæng med ordningen i 2018.
Afsnittet indeholder en kort opridsning af selve ændringerne.
For yderligere uddybning af emnerne henviser vi til de relevante afsnit i denne vejledning.
Kun tilskud til etablering
Der ydes tilsagn om tilskud til etablering af kvægstalde hvilket omfatter byggeri af selvstændig ny stald eller tilbygning til eksisterende stald.
Der ydes ikke tilskud til renovering af et eksisterende staldanlæg.
Læs mere om indsatsområder i afsnit 3.3
Indsatsområder, vi giver tilskud til
.
Bruttoareal
Tilskudsgrundlaget i denne ordning er baseret på m
2
bruttoareal, modsat tidligere ordninger som har været baseret på antal staldpladser.
Bruttoarealet er defineret som bygningsarealet for de dele af stalden, som dyrene har både kontinuerlig og kortvarig adgang til, målt fra ydersiden af ydervægge og fratrukket servicearealer, arealer med malkefaciliteter, foderlade og halmlade.
Bruttoarealet kan være fordelt på én eller flere bygninger på samme adresse.
Se hvordan du opmåler bruttoarealet i afsnit 3.4
Størrelsen på dit projekt opmåles i bruttoareal
.
Miljøtiltag
Modernisering af kvægstalde 2020 har fokus på at fremme projekter som sikrer en miljøeffekt gennem reduktion af ammoniakudledningen fra kvægstalde.
For at få tilsagn om tilskud er det derfor et krav, at projektet indeholder én af teknologiløsningerne, som fremgår af teknologilisten i bilag 2 til bekendtgørelsen.
Teknologiløsninger
I tillæg til etablering af en ny stald er det i denne ordning et krav, at der installeres en teknologiløsning, som kan reducere ammoniakudledningen fra stalden.
De tilskudsberettigede teknologiløsninger med tilhørende krav findes i teknologilisten i bilag 2 til bekendtgørelsen.
En teknologiløsning kan bestå af en enkelt miljøteknologi eller en kombination af flere miljøteknologier.
Teknologiløsningerne i teknologilisten er opdelt efter indsatsområde og staldtype.
Ved ansøgning vælger du hvilket indsatsområde, du søger under, hvilken staldtype du ønsker at etablere og herefter en tilhørende teknologiløsning.
Du kan se en oversigt over ordningens teknologiløsninger i vejledningens bilag 1.
Læs mere om teknologiløsninger i afsnit 3.6
Særligt om teknologiløsninger
.
Standardmiljøeffekter
Vi anvender standardmiljøeffekter for alle teknologiløsninger, der kan søges tilskud til.
Det vil sige, at miljøeffekten ved ammoniakreduktion, der opnås ved investering i teknologiløsningen, er fastsat på forhånd.
Standardmiljøeffekterne er udarbejdet af DCA, Nationalt center for fødevarer og jordbrug under Aarhus Universitet, og bygger på dokumenterede resultater.
Vi bruger standardmiljøeffekter for at forenkle ansøgningsprocessen og nedbringe sagsbehandlingstiden.
Læs mere om standardmiljøeffekter i afsnit 3.6.1
Standardmiljøeffekt
.
Prioritering
Prioritering af projekterne foretages på baggrund af projekternes omkostningseffektivitet.
Omkostningseffektiviteten er et udtryk for, hvor meget miljøeffekt der opnås pr. tilskudskrone.
I beregningen af det ansøgte projekts omkostningseffektivitet indgår standardmiljøeffekt samt standardomkostninger for stald og teknologiløsning.
Den valgte kombination af stald med eventuelle optioner (valgfrie elementer) og teknologiløsning får én samlet omkostningseffektivitet.
Læs mere herom i afsnit 4.2
Sådan træffer vi afgørelser og prioriterer.
Økologer
Ordningen har samlet set en beløbsmæssig ramme på i alt 85 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. er øremærket økologer.
Det er kun ansøgere som på ansøgningstidspunktet er økologer, som kan indgive ansøgning om tilsagn om tilskud til midlerne øremærket økologer.
Læs mere om de øremærkede midler og hvordan de fordeles i afsnit 3.3.1
Økologer
.
Projektperiode og projektforlængelse
Projektperioden er på to år, og der er mulighed for at forlænge projektperioden indtil senest 31. december 2023 pga.
afslutningen af den nuværende Landdistriktsprogramperiode.
Du kan søge om projektforlængelse via Tast selv (tidligere kaldet Tast-selv).
Læs mere herom i afsnit 6.2
Hvis du vil forlænge projektperioden
.
Begrænsning for ændringer af projektet efter tilsagn
Du kan søge om projektændring to gange i projektperioden pr. projekt.
En ansøgning om projektforlængelse tæller ikke med som en ansøgning om projektændring.
Et projekt kan højst nedjusteres med 10 % af tilskudsgrundlaget fastsat i tilsagnet og såfremt projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret til tilsagn om tilskud.
Læs mere om projektændring i afsnit 6.3
Hvis du vil ændre projektindholdet.
Frist for indsendelse af udbetalingsanmodning
Du skal indsende din anmodning om udbetaling senest den dato, hvor projektperioden udløber.
Da ordningen anvender standardomkostninger, skal du ikke indsende fakturaer eller bilag mv. for udgifter i forbindelse med projektet sammen med din anmodning om udbetaling.
Derfor er der ikke, som tidligere, behov for en periode på 3 måneder, til at kunne forberede indsendelsen af udbetalingsanmodningen.
Læs mere i kapitel 7.
Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud
.
2.4 Afsatte midler per indsatsområde
Der er fastsat følgende beløbsmæssige rammer for indsatsområderne under ordningen i 2020:
TABEL 2.2.
Fordeling på indsatsområder
Indsatsområder i 2020
Pulje i 2020 (mio. kr.)
Heraf øremærket til økologer (mio. kr.)
1.
Etablering af stald til malkekvæg med tilhørende malkefaciliteter
21
5
2.
Etablering af stald til malkekvæg
35
8
3.
Etablering af stald til slagtekalve og/eller småkalve
29
7
I alt
85
20
Du kan læse mere om indsatsområderne i afsnit 3.3
Indsatsområder, vi giver tilskud til
.
2.4.1 Hvor meget kan du få i tilskud
Hvis du får tilsagn om tilskud, vil dit tilskud udgøre 20 procent af projektets samlede tilskudsgrundlag.
Tilskudsgrundlaget beregnes på baggrund af standardomkostningerne for projektets størrelse angivet ved m
2
bruttoareal, teknologiløsning samt eventuelle optioner (valgfrie elementer) til stalden, som indgår i projektet.
-
Du kan få 20 % tilskud til dit projekt.
Tilskudssatsen beregnes på grundlag af de standardomkostninger, som er fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.
Du kan se et eksempel på beregning af tilskud herunder.
Du skal være opmærksom på, at tilskuddet højst kan beregnes på grundlag af et samlet beløb på 25 mio. kr. pr. CVR-registreret, primær jordbrugsbedrift.
Udbetalingen af det fulde tilsagnsbeløb forudsætter, at kriterierne for tilskudsberettigelse og forpligtelserne er opfyldt.
Se mere i afsnit 4.6
Kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser
.
Du kan læse mere om udbetaling af tilskud i kapitel 7.
Afsyning af dit projekt og udbetaling af tilskud
.
Eksempel: Sådan beregner vi dit tilskud
Du har fået tilsagn til et projekt under indsatsområde 1 til etablering af en sengebåsestald til malkekvæg med spaltegulv med et bruttoareal på 3.100 m
2
og tilhørende malkefaciliteter med mælketank og malkekarrusel samt teknologiløsning 1.1.22, som indeholder gylleforsuring, teltoverdækning til gylletanke samt overvågning af drøvtygning, brunst, og sygdom.
Du har valgt at ansøge om teltoverdækning til én gylletank med en diameter på over 33 m.
Du har valgt at investere i 130 remme til overvågning af drøvtygning brunst og sygdom.
Tilskudsgrundlag
Stald med malkefaciliteter
Malkekvægstald med sengebåsestald, spaltegulv:
3.100 m
2
* 2.200 kr. pr. m
2
bruttoareal = 6.820.000 kr.
Mælketank med bufferkapacitet: 3.100 m
2
* 150 kr. pr. m
2
bruttoareal = 465.000 kr.
Malkeanlæg med malkekarrusel: 3.100 m
2
* 730 kr. pr. m
2
bruttoareal = 2.263.000 kr.
Miljøteknologier i teknologiløsning 1.1.22:
Gylleforsuring: 788.000 kr. + 3.100 m
2
* 41 kr. pr. m
2
bruttoareal = 915.100 kr.
Teltoverdækning til gylletank > 33 m: 1 stk. * 201.000 kr. pr. stk. = 201.000 kr.
Overvågning af drøvtygning, brunst og sygdom: 130 stk. * 1.170 kr. pr. stk. = 152.100 kr.
Samlet tilskudsgrundlag,
dog max.
25 mio. kr.
:
10.816.200 kr.
Samlet tilskud
, 20 % af totalt tilskudsgrundlag på 10.816.200 kr.: 2.163.240 kr.
2.5 Vigtige datoer
I figuren nedenfor kan du få et overblik over de tre faser, du skal igennem med dit projekt.
Du kan se vigtige tidspunkter og frister, og hvor i denne vejledning, du kan læse mere.
I starten af hvert kapitel kan du finde et mere detaljeret overblik over den fase, kapitlet vedrører.
Figur 2.1.
Overblik over vigtige datoer
3.
Er ordningen relevant for mig?
I dette kapitel kan du læse om de krav og forpligtelser der er, hvis du søger ordningen.
Vi anbefaler, at du læser dette kapitel grundigt og sætter dig ind i, om ordningen er relevant for dig, inden du begynder på en eventuel ansøgning.
I figur 3.1. herunder kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektets start, og du kan se, hvilke ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang med dit projekt.
FIGUR 3.1.
Tidslinje for fasen ”før projektets start”.
Hvem kan søge?
I nedenstående boks kan du læse om, hvilke krav der skal være opfyldt for, at du kan søge om, og modtage, tilskud under ordningen.
Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få tilsagn om tilskud?
-
Du har et CVR-nummer som du anvender ved ansøgning om tilsagn om tilskud.
-
Ansøgeren, som er identificeret ved CVR-nummer skal drive en primær jordbrugsbedrift
1
Ved en primær jordbrugsbedrift forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.
Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.
, som ejer eller forpagter.
Dette CVR-nummer må gerne være et aktie- eller anpartsselskab, eller indgå i et driftsfællesskab.
-
Jordbrugsbedriften med CVR-nummeret, hvori ansøgningen er indgivet, skal producere primære jordbrugsprodukter, som ikke er blevet forarbejdet eller forædlet.
Det indeholder også aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg.
-
CVR-nummeret skal have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive jordbrugsbedriften, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 3.
Dette skal være opfyldt fra ansøgningstidspunktet til og med udløbet af projektets oprettelsesperiode.
-
Kun ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har autorisation som økolog, kan modtage tilsagn om tilskud af midlerne reserveret til økologer.
-
Projektet skal gennemføres på ansøgerens egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.
Det er ansøger, som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet samt at projektet gennemføres inden for det indsatsområde, der er givet tilsagn om tilskud til.
-
CVR-nummeret er ikke taget under konkursbehandling.
Hvis produktionsformen ikke fremgår af listen over normtimesatser i bekendtgørelsens bilag 3, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet efter en konkret vurdering.
Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning.
3.1 Du skal have en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer
Beregningen af arbejdskraftbehovet sker automatisk, når du udfylder ansøgningsskemaet.
Du vil kunne se på ansøgningstidspunktet, hvordan beregningen er foretaget.
I bekendtgørelsens bilag 3 finder du de normtimesatser som anvendes ved beregningen.
Der findes normtimesatser for konventionel produktion og normtimesatser for økologisk produktion.
Hvis dit CVR-nummer er registret med økologi-autorisationsnummer hos Landbrugsstyrelsen, anvendes normtimesatserne for økologisk produktion.
Det fremgår af CHR, om der er tale om økologiske eller ikke-økologiske besætninger.
Her er det således selve registreringen, der er afgørende.
Du har mulighed for at fremsende dokumentation for, at arbejdskraftbehovet er opfyldt, hvis det ikke kan beregnes automatisk.
Der kan fx være en del af din produktion, som ikke fremgår af bilaget med normtimesatser og derfor ikke er regnet med.
I så fald vil Landbrugsstyrelsen efter konkret vurdering træffe afgørelse om arbejdskraftbehovet er opfyldt, på baggrund af den indsendte dokumentation.
Du skal være opmærksom på, at arbejdskraftbehovet også skal være opfyldt i opretholdelsesperioden.
Læs mere om opretholdelsesperiode i kapitel 8.
Under opretholdelse af projektet.
Hvem kan ikke få tilsagn?
3.2 Konkursboer
Tilsagn om tilskud kan ikke gives til konkursboer.
Ansøgningen kan ikke indsendes, hvis CVR-nummeret er gået konkurs på ansøgningstidspunktet.
Du vil få afslag på din ansøgning om tilsagn om tilskud, hvis Landbrugsstyrel-sen, ved opslag på virk.dk, efterfølgende kan konstatere, at CVR-nummeret er gået konkurs.
Hvilke projekter kan du få tilskud til?
Følgende to investeringer skal være indeholdt i dit projekt, for at du kan få tilsagn om tilskud:
-
Investeringer i modernisering af kvægstald, til enten etablering af staldanlæg til malkekvæg eller til slagtekalve og/eller småkalve, med de tilhørende obligatoriske elementer beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen, og
-
Investering i én teknologiløsning til projektet for at reducere ammoniakudledningen.
Teknologiløsningen kan bestå af en eller flere miljøteknologier.
De tilskudsberettigede teknologiløsninger fremgår af den udtømmende teknologiliste i bilag 2 til bekendtgørelsen, hvoraf en oversigt kan ses af denne vejlednings bilag 1.
Der kan opnås tilskud til en stald med spaltegulv, fast drænet gulv eller dybstrøelse, eller en kombination heraf.
Læs mere herom i afsnit
3.8 Flere staldtyper i et projekt.
Ikke alle teknologiløsninger kan kombineres med alle staldtyper.
Effekten af teknologiløsningerne er afhængig af, hvilken staldtype den anvendes i.
Dette fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.
I bilag 1 til denne vejledning kan du se listen med teknologiløsninger for hver staldtype og den beregnede standardmiljøeffekt pr. m
2
bruttoareal.
3.3 Indsatsområder vi giver tilskud til
Vi kan give tilsagn om tilskud inden for følgende indsatsområder.
TABEL 3.1.
Indsatsområder
Indsatsområder
1.
Etablering af stald til malkekvæg med tilhørende malkefaciliteter
2.
Etablering af stald til malkekvæg
3.
Etablering af stald til slagtekalve og/eller småkalve
Se hvad byggeriet skal indeholde i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, hvor du finder de tilskudsberettigede obligatoriske elementer og optioner (valgfrie elementer), teknologiløsninger, standardomkostninger samt specifikationer.
Du skal placere dit projekt i ét af de tre ovennævnte indsatsområder.
Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde.
Det er ikke muligt at skifte indsatsområde efter, at ansøgningsrunden er lukket.
I hvert indsatsområde er der en særlig pulje øremærket til økologer.
Se mere herom i afsnit 3.3.1
Økologer
.
Etablering defineres som opførelse af ny stald.
Dette omfatter både opførelse af selvstændig staldbygning (nybyg) og tilbygning til eksisterende staldbyggeri (tilbyg).
Nybyg og tilbyg ansøges i samme indsatsområde, og dermed gælder samme obligatoriske elementer mv. for begge typer.
Dermed opgøres bruttoarealet efter samme metode for nybyg og tilbyg.
Du kan ikke få tilskud til renoveringsprojekter.
Stalden skal etableres med nyt fundament, jf. de obligatoriske elementer.
Etablering af stalden kan således ikke ske på eksisterende fundament.
Det er muligt at søge om tilskud til staldbyggerier til følgende dyretyper:
-
Malkekvæg: malkekøer og kvier, der holdes med henblik på mælkeproduktion.
Herunder forstås,
-
Kvier: hundyr på 6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet.
-
Malkekøer: hundyr, der har kælvet mindst én gang.
Dette omfatter både lakterende køer og goldkøer.
-
Slagtekalve: kreaturer fra 6 måneder til 2 år, som opfedes med henblik på slagtning.
-
Småkalve: kreaturer på indtil 6 måneder.
Dyretyperne er fordelt over forskellige indsatsområder.
Hvis du etablerer en ny stald til malkekvæg enten med nye malkefaciliteter eller uden, kan du søge under indsatsområde 1 eller 2.
Hvilket indsatsområde, du skal vælge til dit projekt, afhænger i dette tilfælde således af, om du etablerer nye malkefaciliteter eller ej.
Der kan godt søges i indsatsområde 2, selvom der etableres malkefaciliteter, i så fald er malkefaciliteterne dog ikke tilskudsberettiget og vil ikke blive afsynet.
Etablerer du stald til slagtekalve og/eller småkalve er projektet omfattet af indsatsområde 3.
Hvis du ønsker at etablere én eller flere staldbyggerier tiltænkt flere dyretyper, kan der være behov for, at du skal indsende to ansøgninger til to projekter i hvert sit indsatsområde.
Du kan læse mere herom i afsnit 3.3.5
Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder
.
3.3.1 Økologer
Af ordningens totale ramme på 85 mio. kr. er der afsat 20 mio. kr. til økologiske bedrifter.
Under hvert indsatsområde er der således en pulje, som er øremærket økologer.
Læs mere om dette i afsnit 2.3
Afsatte midler pr. indsatsområde
.
Hvis du ved ansøgning om tilsagn om tilskud har en autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, vil din ansøgning automatisk indgå i fordelingen af de økologiske midler.
Opnår dit projekt ikke tilsagn under den økologiske ramme vil din ansøgning blive vurderet på lige vilkår med ikke-økologer, og dermed indgå i fordelingen af de resterende midler afsat til ordningen.
Dermed kan økologer modtage tilsagn om tilskud udenfor puljen øremærket til økologer.
Vær opmærksom på, at hvis du modtager tilsagn om tilskud fra puljen reserveret til økologer, er du forpligtet til at opretholde din autorisation som økolog i hele projekt- og opretholdelsesperioden.
3.3.2 Indsatsområde 1: Etablering af stald til mælkekvæg med tilhørende malkefaciliteter
Dette indsatsområde dækker byggeri af nye stalde til malkekvæg inkl.
nye malkefaciliteter.
Såfremt den nye stald ikke indeholder nyt malkeanlæg og køerne fortsat malkes på et eksisterende malkeanlæg på bedriften, falder projektet under indsatsområde 2.
Det afgørende for om projektet falder under indsatsområde 1 er derfor om projektet indeholder etablering af nye malkefaciliteter sammen med stalden.
Under dette indsatsområde skal der derfor søges om tilskud til obligatoriske elementer til både stald, med valgte teknologiløsning, og malkefaciliteter.
Se bilag 1 til bekendtgørelsen.
Indsatsområde 1 dækker både malkekøer og kvier.
Dette betyder, at du kan søge om tilskud til et staldanlæg alene til malkekøer, et staldanlæg alene til kvier eller et staldanlæg til både malkekøer og kvier.
Vær opmærksom på at, såfremt du under dette indsatsområde søger om tilskud til et projekt, som består af staldanlæg til alene kvier (fx et kviehotel), skal der etableres nye malkefaciliteter i tilknytning til projektet.
Hvis du ønsker at etablere et staldanlæg til alene kvier
uden
malkefaciliteter, skal der i stedet søges om tilskud under indsatsområde 2, der også omfatter både malkekøer og kvier.
3.3.3 Indsatsområde 2: Etablering af stald til malkekvæg
Dette indsatsområde dækker byggeri af nye stalde til malkekvæg uden nye malkefaciliteter.
Såfremt du også ønsker at søge om tilskud til et nyt malkeanlæg, falder projektet under indsatsområde 1.
Det afgørende for om projektet falder under indsatsområde 2 er derfor, at projektet
ikke
indeholder etablering af nye malkefaciliteter sammen med stalden.
Under dette indsatsområde skal der derfor alene søges om tilskud til obligatoriske elementer til stald med valgte teknologiløsning.
Se bilag 1 til bekendtgørelsen.
Indsatsområde 2 dækker både malkekøer og kvier.
Dette betyder, at du kan søge om tilskud til et staldanlæg alene til malkekøer, et staldanlæg alene til kvier eller et staldanlæg til både malkekøer og kvier.
Søger du under dette indsatsområde om tilskud til et projekt, som alene består af staldanlæg til kvier (fx et kviehotel), skal der altså
ikke
etableres nye malkefaciliteter i tilknytning til projektet.
3.3.4 Indsatsområde 3: Etablering af stald til slagtekalve og/eller småkalve
Dette indsatsområde dækker byggeri til slagtekalve og/eller småkalve, og der kan derfor ikke indgå pladser til køer/kvier eller malkeanlæg.
Under dette indsatsområde skal der derfor kun søges om tilskud til obligatoriske elementer til stald med valgte teknologiløsning.
Se bilag 1 til bekendtgørelsen.
3.3.5 Ansøgning til flere projekter i forskellige indsatsområder
Hvis du ønsker at søge om tilskud til to separate projekter eller et projekt, som dækker over flere indsatsområder, skal du sende en separat ansøgning for hvert indsatsområde.
Hver ansøgning betragtes af Landbrugsstyrelsen som et selvstændigt projekt, og indsender du to ansøgninger i hvert sit indsatsområde vil de blive behandlet som to separate ansøgninger.
Et projekt kan kun placeres i ét indsatsområde og du kan kun sende én ansøgning pr. indsatsområde.
Der kan kun søges om tilskud til ét projekt under hvert indsatsområde pr. CVR-nummer.
Derudover kan der ikke samtidigt indsendes en ansøgning i både indsatsområde 1 og 2.
Det vil sige, at et projekt i indsatsområde 3 kan kombineres med et projekt i enten indsatsområde 1 eller indsatsområde 2, men at et projekter i indsatsområde 1 og indsatsområde 2 ikke kan kombineres med hinanden.
Det betyder, at et CVR-nummer kan indsende i alt to ansøgninger til to forskellige indsatsområder.
Hvis du i et samlet staldanlæg ønsker at etablere et afsnit til malkekøer og et afsnit til småkalve, anses dette som to forskellige projekter og du skal søge om tilskud i to indsatsområder: den del til malkekøer under indsatsområde 1 (indsatsområde 2, hvis du ikke bygger nye malkefaciliteter) og den del til småkalve under indsatsområde 3.
Du skal i det tilfælde indsende to separate ansøgninger.
Det er muligt at dele et projekt op over flere separate bygninger, fx kan et projekt under indsatsområde 2 deles op i en stald til kvier og en stald til malkekvæg.
Da de separate staldbygninger dog anses som ét projekt skal begge staldbygninger være af samme type (fx sengebåse stald med spaltegulv), den valgte teknologiløsning skal anvendes i begge staldbygninger samt staldbygningerne skal være placeret på samme adresse.
Bruttoarealet, der søges om tilskud om til projektet, er det totale bruttoareal for de separate bygninger.
Hvis du bygger to nye stalde på to forskellige adresser, der begge hører til samme indsatsområde, kan du kun søge om tilskud til én af staldene.
3.4 Størrelsen på dit projekt opmåles i bruttoareal
Du angiver størrelsen på dit projekt ved m
2
bruttoareal for byggeriet.
Ved at anvende m
2
bruttoareal i beregningerne behøver du ikke at oplyse, hvor mange staldpladser du vil etablere i stalden.
I nedenstående boks kan du se, hvad der indgår i bruttoarealet, hvordan du opmåler arealet og hvilke arealer, der skal fratrækkes.
Sådan opmåler du bruttoarealet
Ved ansøgning om tilsagn angiver du størrelsen på dit projekt ved
bruttoareal i m
2
.
Arealet som dyrene har både kontinuerlig og kortvarig adgang til indgår i bruttoarealet.
Du opmåler bruttoarealet fra
ydersiden af ydervæggene
.
Det opmålte bruttoareal fratrækkes servicearealer, arealer til malkefaciliteter samt halm- og foderlade.
Arealet af disse opmåles fra
yderside til yderside
.
Følgende elementer indgår i bruttoarealet:
-
Arealer med dybstrøelse, sengebåseareal samt arealer med fast gulv eller spaltegulv
-
Syge-, kælvnings- og separationsbokse, herunder behandlingsfaciliteter
-
Gangarealer, hvor dyrene opholder sig i forbindelse med flytning og lignende
-
Nakkebomsarealer (arealet foran nakkebommen)
-
Foderautomater, foderkrybber, foderkummer og foderborde som er placeret på indersiden af staldkonstruktionen
Følgende indgår
ikke
i bruttoarealet:
-
Foderbord uden for staldkonstruktionen
-
Arealer med malkefaciliteter
-
Servicearealer, herunder
-
Kontor
-
Toilet- og badefaciliteter
-
Rum til kompressor vakuumpumper, vandbeholder
-
Rum til mælkekøling og mælketank
-
Areal i forbindelse med malkeanlæg, hvor kun personalet har adgang
-
Kalvekøkken
-
Afsnit i stalden til maskiner og fodermidler
-
Foderlade
-
Halmlade
Hvad der indgår i bruttoarealet kan ligeledes ses af nedenstående skitse af en malkekvægstald.
Etableres en åben staldkonstruktion måles bruttoarealet fra ydersiden af staldens spær i gulvhøjde.
Arealer på ydersiden af spærene, eventuelt under halvtag, tælles ikke med i bruttoarealet.
Arealer til malkefaciliteter indgår ikke i bruttoarealet og dækker for det konventionelle malkeanlæg og malkekarusellen hele staldområdet, hvor køerne udelukkende har adgang ved malkning samt separat areal til opsamling inden malkning.
Etablerer du en malkerobot, er det området, hvor malkerobotten optager pladsen, der ikke medregnes i bruttoarealet.
Etableres et opmarchareal som en naturlig del af dyrenes opholdsareal medregnes dette i bruttoarealet.
Der er ikke en begrænsning i bredden af foderbord, såfremt at foderbordet ikke er i direkte tilknytning til et areal, der ikke indgår i bruttoarealet.
Det betyder at hvis foderbordet støder op til et andet areal, der også indgår i bruttoarealet, fx et foderbord mellem to stier, så er der ikke en begrænsning på, hvor bredt et foderbord, der må indgå i bruttoarealet, men hvis foderbordet er i direkte tilknytning til eksempelvis afsnit i stalden til foderopbevaring, så må et foderbord på maksimalt 4 meter indgå i bruttoarealet.
Bruttoarealet kan indrettes med flere gulvtyper, således at fx både spaltegulv og dybstrøelse kan indgå.
Du kan læse mere i afsnit 3.8
Flere staldtyper i et projekt
, hvordan og hvilke krav der stilles ved kombination af gulvtyper.
3.5 Krav til tilskudsgrundlaget
For at kunne opnå tilsagn om tilskud må det ansøgte projekts tilskudsgrundlag:
-
I alt højst udgøre 25 mio. kr. for den CVR-registrerede primære jordbrugsbedrift.
Det er ikke muligt at indsende ansøgningen, hvis tilskudsgrundlaget overstiger dette beløb.
Du vil i så fald blive bedt om at ændre i din ansøgning således at det samlede tilskudsgrundlag maksimalt udgør 25 mio. kr. i ansøgningen.
Ansøger du til to projekter i hvert sit indsatsområde må det samlede tilskudsgrundlag ikke overstige 25 mio. kr.
3.6 Særligt om teknologiløsninger
For alle indsatsområder gælder, at det ansøgte projekt skal inkludere én af teknologiløsningerne, som fremgår af teknologilisten i bilag 2 til bekendtgørelsen.
Teknologiløsningerne indeholder enten én miljøteknologi eller flere miljøteknologier i kombination.
Hver teknologiløsning er nummereret og opdelt efter tre mulige staldtyper: sengebåsestald med spaltegulv, sengebåsestald med fast drænet gulv og dybstrøelsesstald.
Du vælger først hvilken staldtype du vil etablere, og herefter vælger du den teknologiløsning, som indeholder den eller de miljøteknologier, du ønsker at installere.
Det er DCA, Nationalt center for fødevarer og jordbrug under Aarhus Universitet, som har fastsat, hvilke miljøteknologier, som kan kombineres.
Kun miljøteknologier, hvor der på baggrund af dokumenterede resultater kan beregnes en kombineret miljøeffekt, er medtaget i ordningen.
Du kan læse mere om miljøteknologierne og deres kombinationsmuligheder i den rapport, som er udarbejdet af DCA.
DCA-rapporten finder du under ordningen i tilskudsguiden på
lbst.dk/tilskudsguide
.
Listen med teknologiløsningerne i bekendtgørelsens bilag 2 er udtømmende.
Det vil sige at miljøteknologierne ikke kan kombineres på anden måde end angivet.
I vejledningens bilag 1 finder du en oversigt over de forskellige teknologiløsninger for hvert indsatsområde fordelt på staldtype.
Obligatoriske elementer, standardomkostninger, standardmiljøeffekt og specifikationer for hver teknologiløsning finder du i bekendtgørelsens bilag 2.
De obligatoriske elementer til teknologiløsningerne skal installeres i eller til brug for stalden, og klar til brug ved projektets afslutning.
Dette betyder, at teknologier som er placeret i stalden, eksempelvis fodrings- og overvågningsteknologier og malkefaciliteter, skal installeres i selve stalden, der er givet tilskud til.
Teknologierne må yderligere benyttes til malkekvæg eller slagte- og/eller småkalve i eksisterende bygninger.
Eksempelvis, hvis der efter tilsagn etableres malkefaciliteter i den nye stald, så skal malkefaciliteterne benyttes til malkekvæg i den nye stald, men malkefaciliteterne må også benyttes til malkekvæg fra allerede eksisterende stalde.
Teltoverdækning til gylletanke, skal etableres på gylletank til brug for den stald, hvortil man har fået tilskud.
Det vil sige, at det skal være en gylletank i direkte forbindelse med stalden og dermed ikke på en anden lokalitet.
Der er intet krav til hvorvidt gylletanken, hvorpå teltoverdækningen installeres, skal være ny.
3.6.1 Standardmiljøeffekt
Hver teknologiløsning har en fastsat effekt på ammoniakreduktion fra stalden, som udtrykt ved den beregnede standardmiljøeffekt.
Når du vælger en af de nummererede teknologiløsninger fra teknologilisten i bekendtgørelsens bilag 2, sikres det således at din ansøgning lever op til ordningens krav om reduktion af ammoniakudledningen fra den ansøgte stald.
Nogle af teknologiløsningerne indeholder flere miljøteknologier i kombination, og der opnås derfor en samlet ammoniakreducerende effekt.
Da miljøeffekten ved kombinationen af flere miljøteknologier ikke kan lægges sammen, er der for teknologiløsninger, som indeholder flere miljøteknologier udregnet en samlet standardmiljøeffekt for miljøteknologierne i kombination.
Standardmiljøeffekten er desuden afhængig af den valgte staldtype.
Fx kan der være forskel på teknologiløsningens samlede miljøeffekt alt efter om der vælges en sengebåsestald med spaltegulv eller en sengebåsestald med fast drænet gulv.
Aarhus Universitet, har fastsat en standardmiljøeffekt for alle teknologiløsninger i hele løsningens levetid.
Miljøteknologiernes levetid er angivet af Aarhus Universitet, og er et udtryk for, hvor mange år det kan forventes, at teknologiløsningen har den beregnede miljøeffekt.
Du kan læse mere om standardmiljøeffekt for teknologiløsningerne i den rapport, som er udarbejdet af DCA, Aarhus Universitet.
DCA-rapporten finder du under ordningen i tilskudsguiden på
lbst.dk/tilskudsguide.
Aarhus Universitet har angivet standardmiljøeffekten pr. m
2
produktionsareal (kg NH
3
-N).
I din ansøgning skal du dog angive projektets samlede størrelse ved m
2
bruttoareal.
Vi har derfor omregnet, den af Aarhus Universitet udregnede standardmiljøeffekt pr. produktionsareal, så standardmiljøeffekten i bekendtgørelsens bilag 2 er udtrykt pr. m
2
bruttoareal.
Omregningen er foretaget på baggrund af en referencebedrift, hvor produktionsarealet udgør 69 procent af bruttoarealet.
Denne antagelse anvendes kun i forhold til omregningen af standardmiljøeffekten, og ved afsyningen af dit projekt kontrolleres det ikke hvor stor en del af staldbyggeriet som er produktionsareal.
Det staldbyggeri, som du søger om tilskud til, behøver derfor ikke at indeholde 69 procent produktionsareal.
Læs hvordan du opmåler bruttoarealet i afsnit 3.4
Størrelsen på dit projekt opmåles i bruttoareal
.
3.6.2 Specifikationer
For en del teknologiløsninger er der fastsat specifikationer, som angiver hvilke rammer, der gælder for anvendelse af hver enkelt miljøteknologi.
Disse fremgår også af bekendtgørelsens bilag 2.
Hvis disse specifikationer ikke overholdes, kan det betyde, at din investering ikke er tilskudsberettiget, og du derfor ikke kan få tilskud udbetalt.
Du skal sørge for, at du har dokumentation for, at specifikationerne er overholdt, især hvis de ikke kan konstateres ved det blotte øje.
For nogle teknologiløsninger er der i specifikationerne fastsat et minimumskrav til investeringen.
Hermed sikres det at projektet lever op til den standardmiljøeffekt, som er udregnet af Aarhus Universitet.
For nogle teknologier fremgår det under specifikationen, at der er sammenhæng mellem antal m
2
bruttoareal og hvor mange stk. af teknologien der skal være.
Fx angives under teknologiløsning 1.1.4
Fasefodring med kraftfoder
, Pakke C,
Til foderautomater i løsdriftsstald
, at der skal være minimum én kraftfoderautomat pr. 335 m
2
bruttoareal.
I ansøgningsskemaet beregnes antal af kraftfoderautomater, som der skal søges om tilskud til, automatisk på baggrund af det angivne antal m
2
bruttoareal på ansøgningsskemaet.
Der kan ikke søges om tilskud til færre automater end det antal som beregnes, men der kan indsættes et større antal i ansøgningsskemaet.
Ved beregning af antal stk. rundes der altid op til nærmeste hele antal.
Når ansøgningsskemaet fx beregner antallet til at være 3,42 vil antal stk. på ansøgningsskemaet være 4.
På denne måde sikres, at projektet er i overensstemmelse med specifikationerne i bekendtgørelsens bilag 2.
Anden teknologi, hvor der skal installeres et minimum antal stk. pr. bruttoareal, som beregnes automatisk i ansøgningsskemaet er
Overvågning af drøvtygning, brunst og sygdom
(se bl.a. teknologiløsning 1.1.5).
Også for denne teknologi gælder at beregningen altid runder op til nærmeste hele antal og at du kan søge om flere stk. end beregnet, men ikke færre.
3.6.3 Pakker
For nogle teknologiløsninger er de obligatoriske elementer blevet sammensat i separate pakker.
Her skal du vælge imellem de forskellige pakker.
Uanset hvilken pakke der vælges, er standardmiljøeffekten den samme.
Standardomkostningen for hver pakke er derimod forskellig.
Du skal vælge imellem pakkerne i deres helhed, hvilket betyder at du skal investere i alle elementer fra den valgte pakke.
Nogle pakker har en samlet standardomkostning for hele pakken.
I andre tilfælde opgøres det samlede tilskudsgrundlag for hele pakken ved at sammenlægge standardomkostningerne for de forskellige dele som indgår i pakkerne.
Der kan ikke søges om tilskud til flere pakker indenfor samme miljøteknologi.
3.7 Særligt om obligatoriske elementer og optioner
For hvert af de tre indsatsområder er der angivet, hvilke obligatoriske elementer, der skal investeres i for hhv.
staldbyggeri, optioner (valgfrie elementer) og teknologiløsninger, se angivelserne i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.
Det er en forudsætning for at kunne få tilskudsbeløbet udbetalt, at disse elementer er etableret.
Der er en direkte sammenhæng mellem den fastsatte standardmiljøeffekt, den fastsatte standardomkostning og de obligatoriske elementer.
De obligatoriske elementer for både staldbyggeri og teknologiløsning samt eventuelle optioner skal være installeret/monteret på bedriften og være klar til brug, når afsyningen foretages.
Vær opmærksom på, at det er dig, som tilsagnshaver, der skal kunne dokumentere, at de obligatoriske elementer er etableret i projektet, når du søger om udbetaling af tilskud.
Det er derfor nødvendigt, at du sikrer dig, at staldbyggeri og teknologiløsning samt eventuelle optioner lever op til de krav, som er fastsat i de obligatoriske elementer.
Du skal også være opmærksom på, at teknologiløsningen skal overholde de specifikationer, som gælder for den pågældende teknologi.
Læs mere om specifikationer for enkelte teknologier i afsnit 3.6.2
Specifikationer
.
3.7.1 Optioner (valgfrie elementer)
I tillæg til staldbyggeriet er det muligt at søge om tilskud til en række optioner (valgfrie elementer), der også har fastsatte obligatoriske elementer og standardomkostninger.
For indsatsområde 1 samt indsatsområde 2 er det muligt at tilvælge optioner, som er relevante for malkekøer og kvier.
For indsatsområde 3 er det kun muligt at tilvælge optioner, som er relevante for slagtekalve og småkalve.
Nogle optioner er relevante for samtlige dyretyper, og kan derfor tilvælges under alle indsatsområder.
Nedenfor beskrives nogle af de optioner, som det er muligt at søge tilsagn om tilskud til.
Hvis du søger om tilskud til et køleanlæg, skal du installere et isvandsanlæg, som benyttes direkte til at køle mælken fra 36°C til 4°C inden indpumpning i mælketanken.
Systemet er baseret på opbygningen af et lager af isvand.
Til anlægget kan der kobles en rør- eller pladekøler til forkøling med brøndvand, som sænker mælketemperaturen fra 36°C til 20°C, før de køles ned til 4°C i isvandsanlægget.
Der er ikke krav om, at der er en rør- eller pladekøler til forkøling med brøndvand, men disse kan være meget energibesparende.
Under alle indsatsområder kan der søges om tilskud til ensilageopbevaring i form af en ensilagesilo.
Standardomkostningen for denne er angivet pr. m
2
silobund.
Ved ansøgning om tilskud til denne option skal du angive størrelsen på silobundens indre mål – dvs. siloens areal som opmålt fra indersiden af silovæggen eller randbelægningen til indersiden af modsatte silovæg eller randbelægning.
Det er muligt at søge om tilskud til selektionsudstyr.
Det er for flere miljøteknologier specificeret, at selektionsudstyr skal benyttes, hvilket kan ses i specifikationerne til teknologierne på teknologilisten, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.
Dette gælder fx fasefodring baseret på mælkemåling og fasefodring baseret på mælkens sammensætning.
Der kan til disse teknologier anvendes selektionsudstyr tilsagnshaver allerede har til rådighed, eller der kan søges om tilskud til køb af selektionsudstyr som option.
Der er, hvis tilsagnshaver anskaffer selektionsudstyret udenom denne ordning, ingen krav til selektionsudstyret, blot at det kan selektere dyrene efter behov ifølge teknologilistens specifikationer.
Opnås tilsagn om tilskud til selektionsudstyr skal udstyret leve op til de obligatoriske elementer for optionen i bekendtgørelsens bilag 1.
Vær opmærksom på at obligatoriske elementer til optioner i dit tilsagn skal installeres i eller til brug for den nye stald, og klar til brug ved projektet afslutning.
Dette betyder, at optioner som er placeret i stalden, eksempelvis køleanlæg og isolering af tag, skal installeres i selve stalden, der er givet tilskud til.
Optioner, der er placeret uden for stalden, såsom ensilageopbevaring og gylletanke, skal etableres til brug for den nybyggede stald, hvortil man har fået tilskud.
Det betyder at disse skal etableres i direkte forbindelse med stalden og dermed ikke på en anden lokalitet.
Hvis du etablerer dybstrøelsesstald og vil levere strøelsen til biogasanlæg imod at få afgasset biomasse retur, kan du godt søge om tilskud til gylletank til denne afgassede biomasse, da dette anses som at være til brug for stalden.
3.8 Flere staldtyper i et projekt
Ved ansøgning om tilsagn angives én staldtype (sengebåsestald med spaltegulv, sengebåsestald med fast drænet gulv eller stald med dybstrøelse).
Projektet skal etableres således at minimum 70 % af opholdsarealet omfatter den staldtype, der er fastsat i tilsagnet.
Dermed er der mulighed for at etablere en anden staldtype i en del af stalden, hvilket giver mulighed for at have fx en sengebåsestald med spaltegulv, hvor der også etableres et dybstrøelsesareal til fx syge- og kælvningsbokse.
Standardomkostninger og standardmiljøeffekten fastsættes ud fra hele projektets bruttoareal af den i tilsagnet fastsatte gulvtype og valgte teknologiløsning, og det har dermed ikke en effekt på omkostningseffektiviteten, at der etableres en anden staldtype i en del af stalden.
Den valgte teknologiløsning skal dog som minimum benyttes i den del af projektet, der er etableret efter tilsagnet.
Det vil sige, at hvis du har fået tilsagn til et projekt bestående af sengebåsestald med spaltegulv med teknologiløsningen gylleforsuring, skal gylleforsuring etableres i hele arealet med spaltegulv, hvilket som minimum skal udgøre 70 % af opholdsarealet.
Etableres en del af stalden med dybstrøelse behøves teknologiløsningen gylleforsuring ikke etableres i denne del af stalden.
Hvis du deler dit projekt op i flere staldbygninger, skal minimum 70 % af opholdsarealet i alle staldbygningerne tilsammen være af typen fastsat i tilsagnet.
Det er altså ikke for hvert enkelt staldbygning at minimum 70 % af opholdsarealet skal være som givet i tilsagnet, men for projektet som helhed, det vil sige alle staldbygninger.
3.8.1 Opmåling af opholdsareal
Opholdsarealet er den del af arealet i stalden, som dyrene har kontinuerlig adgang til, opmålt som hele arealet inden for det der afgrænser dyrene til dette område.
Opholdsarealet opmåles på indersiden af ydervægge og inventar.
Sådan opmåles opholdsarealet
Opholdsarealet er den del af arealet i stalden, som dyrene har kontinuerlig adgang til, opmålt som hele arealet inden for det der afgrænser dyrene til dette område.
Opholdsarealet er dermed bruttoarealet fratrukket foderbord og gangarealer, hvor dyrene opholder sig i forbindelse med flytning og lignende.
Opholdsarealet opmåles på indersiden af ydervægge og inventar.
Etablerer du fx en sengebåsestald med spaltegulv, opmåles delen af opholdsarealet med spaltegulv som den del af stalden med spaltegulv, hvor dyrene kontinuerligt kan bevæge sig frit.
Det måles som overfladearealet inden for, hvad der afgrænser dyrene til dette område og inkluderer dermed også arealer, hvor fx foderautomater samt kobørster står.
Etableres der i stalden et velfærdsområde med dybstrøelse, måles opholdsarealet for dybstrøelsesområdet, som overfladearealet af området dyrene er begrænset til at have kontinuerlig adgang til med dybstrøelse.
Etableres dybstrøelsesområdet med kort eller lang ædeplads, hvor køerne går på spalter eller fast gulv, regnes dette areal som en del af dybstrøelsesarealet.
Det skal i dette eksempel sikres, at minimum 70 % af staldens opholdsareal udgøres af spaltegulvet uden for dybstrøelsesområdet.
Nedenfor ses en skitse for, hvordan opholdsarealet opmåles i dette scenarie.
Hvis dit projekt er fordelt over flere stalde skal minimum 70 % af staldenes samlede opholdsareal udgøre staldtypen angivet i tilsagnet.
Der er ikke noget krav til, hvordan staldtyperne fordeles i staldene.
3.9 Generelt om standardomkostninger
Standardomkostningen er en foruddefineret, gennemsnitlig sats for den pågældende del af projektet.
Der er fastsat standardomkostninger for staldbyggeriet angivet pr. m
2
bruttoareal, samt for optioner til stalden (valgfrie elementer) og teknologiløsningerne.
Standardomkostningerne er fastsat ud fra, hvilke obligatoriske elementer, der indgår.
Du finder standardomkostninger for stald og optioner i bekendtgørelsens bilag 1 og standardomkostninger for teknologiløsninger i bekendtgørelsens bilag 2.
Standardomkostningerne indeholder de nødvendige udgifter for at få hhv.
stalden, eventuelle optioner (valgfrie elementer) og teknologiløsningen etableret på bedriften.
Det vil sige, at standardomkostningerne også indeholder eventuelle udgifter til levering og montering.
Du kan ikke få tilskud til andre investeringer end dem, der er indeholdt i staldbyggeriet og til de nævnte teknologiløsninger, som du finder i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.
Du må gerne etablere yderligere investeringer end det, du ansøger om tilskud til, men i så fald er disse ikke tilskudsberettigede.
3.9.1 Pris pr. m
2
bruttoareal
Nogle standardomkostninger er fastsat pr. m
2
bruttoareal.
Det vil sige, at hver gang standardomkostningen er angivet pr. m
2
bruttoareal er tilskudsgrundlaget beregnet ud fra den i ansøgningen angivne størrelse på projektet.
Søger du fx tilskud til en malkekarrusel eller et konventionelt malkeanlæg under indsatsområde 1 ydes der tilskud i henhold til det ansøgte antal m
2
bruttoareal for selve staldbyggeriet og tilskuddet til malkekarrusel eller et konventionelt malkeanlæg er dermed uafhængigt af størrelsen på malkefaciliteterne.
Ved afsyningen af dit projekt vil det derfor ikke blive kontrolleret hvor mange malkepladser, du har etableret, men derimod om du har installeret den type malkeanlæg, som du har søgt om tilskud til.
Dette gælder også for optioner og teknologiløsninger hvor prisen er fastsat pr. m
2
bruttoareal.
Læs mere om bruttoarealet i afsnit
3.4 Størrelsen på dit projekt opmåles i bruttoareal
Er standardomkostningen fastsat pr. enhed/anlæg vil det ved afsyningen blive kontrolleret, at du har etableret det antal, som du har fået tilsagn om tilskud til.
Hvordan må du finansiere projektet?
3.10 Landbrugsstyrelsens tilskud
Landbrugsstyrelsens tilskud til projekterne stammer 100 procent fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Landbrugsstyrelsen yder maksimalt 20 procent af det samlede tilskudsgrundlag i tilskud.
Da ordningen anvender standardomkostninger, er tilskudsbeløbet defineret på forhånd.
Der er fastsat standardomkostninger for hhv.
stalden angivet pr. m
2
bruttoareal, eventuelle optioner (valgfrie elementer) samt teknologiløsninger.
Listen over teknologiløsninger, der kan søges om tilskud til, er udtømmende.
Standardomkostningerne fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.
3.11 Anden offentlig, national medfinansiering
Tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen kan kombineres med andet offentligt, nationalt tilskud, i form af garanti, kaution eller lignende.
Det kan eksempelvis være vækstkaution fra Vækstfonden eller Promilleafgiftsfonden.
For denne tilskudsordning kan der gives op til 20 procent tilskud af tilskudsgrundlaget beregnet på baggrund af de standardomkostninger, der er fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.
Hvis du får andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede under denne ordning, nedsætter vi tilskuddet fra Landbrugsstyrelsen, så det samlede, offentlige tilskud ikke overstiger 20 procent.
Du skal derfor oplyse os om størrelsen på eventuelt andet offentligt, nationalt tilskud til projektet i projektperioden – både når du søger om tilsagn om tilskud, og når du søger om udbetaling af tilskud fra denne ordning.
Du kan maksimalt få 20 % offentligt tilskud til dit projekt
Derfor skal du oplyse det til os, hvis du får andet offentligt, nationalt tilskud.
Du skal oplyse om det både ved ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud.
Du skal dokumentere oplysningerne.
Hvis du modtager vækstkaution til projektets finansiering fra Vækstfonden, opgør vi værdien af disse til 15,23 procent af kautionens størrelse - medmindre andet fremgår af oplysninger fra Vækstfonden.
Vi skal kunne kontrollere, at det samlede tilskud til et projekt aldrig overstiger mere end 20 procent af det samlede tilskudsgrundlag.
Du skal derfor sammen med din ansøgning om udbetaling af tilskud sende dokumentation udstedt af den medfinansierende fond/kommune/region.
Dokumentationen skal vise, at medfinansieringen er anvendt til projektet.
Dokumentationen kan være tilsagn fra den relevante myndighed samt kontoudtog fra banken, hvor det fremgår, at den offentlige medfinansiering er øremærket til det konkrete projekt.
Det er ikke tilstrækkeligt, hvis indbetalingen er betegnet som fx ”driftstilskud” eller blot ”tilskud fra Promilleafgiftsfonden”.
3.12 Du kan ikke få tilskud, hvis du får andre EU-tilskud til det ansøgte projekt
Du kan ikke få tilskud til dit projekt, hvis du under en anden ordning eller på anden måde får EU-tilskud til projektet.
Det er dog tilladt at få tilskud under en anden ordning til et projekt i en anden stald end den, der er givet tilskud til under denne ordning, således at det andet tilskud ikke inkluderes i projektet under denne ordning.
Hvis du tidligere har opgivet et tilsagn om tilskud, vil det ikke berøre muligheden for at få et nyt tilsagn, og du har derfor også mulighed for at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning.
Gennemfører du ikke projektet, der er givet tilsagn til gennem denne ordning, er du ikke afskåret fra at kunne få tilskud gennem andre ordninger.
Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling?
3.13 Krav til projektet ved udbetaling
Dit projekt skal opfylde en række krav, for at du kan få tilskuddet udbetalt.
Nogle af dem skal du være opmærksom på, allerede før du søger om tilskud.
Krav til projektet ved udbetaling:
-
Projektet må ikke være påbegyndt, før du sender ansøgning om tilsagn om tilskud.
Se afsnit 4.4.
Hvornår må du påbegynde projektet?
-
Investeringerne i projektet er ejet af dig, som tilsagnshaver.
-
Projektet skal være gennemført på din egen eller forpagtede bedrift.
-
Projektet skal være gennemført og afsluttet, dvs. at stald med valgte optioner, obligatoriske elementer og teknologiløsning er etableret i overensstemmelse med tilsagnet.
-
Du har opnået de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til projektet inden anmodning om udbetaling.
-
CVR-nummeret, hvori projektet er udført, skal fortsat have et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer for at drive den primære jordbrugsbedrift, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 3.
-
Økologer skal opretholde autorisationen til økologisk jordbrugsproduktion fra ansøgningstidspunktet til og med oprettelsesperioden, såfremt tilskuddet er givet af midlerne øremærket økologer.
Et kriterie for tilskudsberettigelse er, at du ikke må påbegynde projektet, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
Det vil sige, at du fx ikke må bestille eller få leveret varer eller ydelser som indgår i dit projekt, eller indgå bindende aftaler med håndværkere eller andre leverandører.
Hvis du har påbegyndt projektet, inden ansøgningen er sendt, er dit projekt ikke tilskudsberettiget.
Se afsnit
3.15 Projekter, der er påbegyndt inden ansøgning
og
4.4.
Hvornår må du påbegynde projektet?
Det påhviler dig som tilsagnshaver at kunne dokumentere at du ikke har påbegyndt projektet, før du har sendt en ansøgning om tilsagn.
Du kan fx bruge en faktura eller tilsvarende dokumenter som dokumentation.
Faktura eller tilsvarende dokumenter kan bruges for at vise, at de obligatoriske elementer, der udgør dit projekt, er nye.
Disse dokumenter kan også bruges som dokumentation for, at du er ejer af investeringen.
Hvis du vælger at anvende en faktura som dokumentation (det anbefaler vi, at du gør), så vær opmærksom på, at det er vigtigt, at fakturaen fra leverandøren/sælger skal være udstedt til dig.
Du kan læse om faktura i afsnit 5.3
Tips til faktura
.
Du skal indsende en anmodning om udbetaling senest på projektperiodens slutdato.
Denne dato fremgår af tilsagnsbrevet.
Der er mulighed for at ansøge om projektforlængelse.
Ved projektforlængelser er det slutdatoen i afgørelsesbrevet vedr.
ansøgning om projektforlængelse, som er gældende.
Læs mere om projektforlængelser i afsnit 6.2
Hvis du vil forlænge projektperioden
.
Projekter du ikke kan få tilskud til:
-
Projekter, som du tidligere har fået tilskud til, dvs. det vi betegner som dobbeltfinansiering.
-
Projekter vedrørende aktiviteter, som du har igangsat, inden du har sendt din ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
-
Projekter vedrørende aktiviteter, som du er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
-
Projekter der ikke gennemføres på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.
-
Projekter, som ikke indeholder en af teknologiløsningerne fra teknologilisten i bilag 2 til bekendtgørelsen
Hvilke projektet kan du ikke få tilskud til?
3.14 Projektet, som ikke indeholder teknologiløsninger fra teknologilisten
Dit projekt skal indeholde én af
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
