Beta
RETSINFO 9305/2024
RETSINFO 9305/2024 — Ejendomsselskab - passiv kapitalanbringelse - pengetankreglen
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 A/S, der ville blive stiftet ved en fusion af en række selskaber, til sine børnebørn med skattemæssig succession.
I den forbindelse ønskedes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Det var oplyst, at virksomheden igennem årene uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur havde været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom.
De pågældende ejendomme, der blev spurgt til, benyttedes efter det oplyste til udlejning til erhverv og beboelse.
Den pågældende benyttelse sås ikke at være af midlertidig karakter.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende ejendomme ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Skatterådsmøde 19. marts 2024 - SKM2024.
199.
SR
Offentliggøres i redigeret form
Spørgsmål:
1.
Kan Skatterådet bekræfte, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Svar:
1.
Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger, der er enke efter sin afdøde ægtefælle, ejer og driver sammen med sin søn og sin afdøde datters børn en ejendomsvirksomhed, der (af historiske grunde) er fordelt på en række selskaber.
[…]
Virksomheden har igennem årene været drevet via en række selskaber.
Virksomheden omtales i det følgende som H-ejendomsvirksomhed uafhængigt af de enkelte selskaber.
H-ejendomsvirksomhed består aktuelt i drift, administration og udvikling/renovering af en række ejendomme med i alt ca. 300 enheder beliggende i […].
Familien varetager selv den daglige drift, herunder via ansat kontorpersonale, viceværter og håndværkere.
Familien har tillige igennem årene aktivt forestået istandsættelse og renovering af ejendommene.
Virksomheden er etableret af Spørgers ægtefælle som døde i XXXX, og Spørger har efter sin mands død videredrevet virksomheden med sin søn og sine børnebørn.
Spørgers ægtefælle var uddannet arkitekt og drev egen arkitektvirksomhed […].
I naturlig tilknytning til arkitektvirksomheden erhvervede han i [årstal udeladt] ejendommen Y1.
Den egentlige ejendomsvirksomhed fik selvstændigt liv i [årstal udeladt], hvor Spørgers ægtefælle overtog Y2.
Der var tale om en XXX kvadratmeter stor ejendom med […]-bygninger.
I perioden [årstal udeladt] udviklede Spørgers ægtefælle et betydeligt ejendomsprojekt, som han herefter solgte.
[…]
I [årstal udeladt] overtog virksomheden ejendommen Y3.
Ejendommen indeholdt X beboelseslejemål, som Spørgers ægtefælle renoverede og herefter selv drev, indtil familien solgte ejendommen i [årstal udeladt].
Samme år, [årstal udeladt], overtog man en større ejendom beliggende på Y4.
Ejendommen indeholdt flere beboelseslejemål og erhvervslejemål.
I [årstal udeladt] blev ejendommen udvidet med en tilbygning til G1’s lokalfilial […].
Spørgers ægtefælle varetog selv byggeprocessen, herunder indhentning af byggetilladelser, entreprenøraftaler, ansøgninger mv.
I [årstal udeladt] udvidede man virksomheden […] og overtog i de følgende år en række ejendomme i […], herunder ejendommen Y5 med både bolig og erhverv.
Denne ejendom blev ombygget og udvidet blandt andet med nyt skifertag og en ny 4. etage.
Ejendommen er bevaringsværdig, hvorfor ombygning og istandsættelse skulle foretages med respekt for ejendommens kulturhistorie og arkitektoniske udtryk.
I [årstal udeladt] solgte Spørgers ægtefælle sin arkitektvirksomhed og arbejdede herefter udelukkende i og med ejendomsvirksomheden.
I [årstal udeladt] indtrådte sønnen A som fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.
I [årstal udeladt] overtog man i […] et større jordareal, Y6, som over de følgende år blev udstykket og byggemodnet og herefter løbende solgt til X parcelhuse.
I [årstal udeladt] overtog man boligkomplekset Y7, der består af X etageejendomme med i alt X beboelseslejemål og X erhvervslejemål.
Ejendommene blev udbudt af […] kommune.
De var opført i slutningen af 50’erne og var nedslidte og dårligt vedligeholdte med socialt tung beboersammensætning.
En del af ejendommene er siden blevet indrettet som bofællesskab med storkøkken, motionscenter og fællesrum.
Indretningen er sket i tæt samarbejde med […] Kommune, som er lejer af ejendommene.
Familien har igennem årene renoveret og moderniseret ejendommene i en løbende proces, der fortsat pågår.
I [årstal udeladt] overtog man jordstykket Y8.
Familien foretog i de efterfølgende år byggemodning og udstykning af X parcelhusgrunde, som blev solgt i årene [årstal udeladt].
I [årstal udeladt] overtog man yderligere i alt X ejendomme i udkanten af […].
Også disse ejendomme var nedslidte og dårligt vedligeholdte.
Familien har siden løbende renoveret og moderniseret ejendommene i en løbende proces, der fortsat pågår.
Spørgers ægtefælle opholdt sig i en længere periode i […] i hverdagene og varetog selv en del af renoveringsarbejdet.
Ligeledes i [årstal udeladt] overtog man ejendommen Y9.
Ejendommen indeholdt X beboelseslejemål og X erhvervslejemål.
I [årstal udeladt] døde Spørgers og Spørgers ægtefælles datter og efterlod sig børnene B og C.
Dette affødte, at der over de kommende år blev indledt ejerskifte fra Spørger og dennes ægtefælle til A (2. generation) og B og C (3. generation).
I [årstal udeladt] overtog familien etageejendommen Y10.
Ejendommen, med X beboelseslejemål, blev udbudt af […] kommune.
Ejendommen var nedslidt og er efterfølgende løbende blevet renoveret og moderniseret.
I perioden [årstal udeladt] overtog man yderligere en række ejendomme i […] (udbudt af […] kommune), som var nedslidte, og som man i de forløbne år løbende har renoveret og moderniseret […].
Virksomhedens samlede økonomiske status ser i dag således ud (2022-tal):
Omsætning:
XXX kr.
Balancesum:
XXX kr.
Egenkapital:
XXX kr.
Antal ansatte:
X fuldtidsansatte
Det kan således lægges til grund, at virksomheden igennem årene, uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur, har været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom.
Det kan ligeledes lægges til grund, at virksomheden har været familieejet i ca. X år og nu i et fælles ejerskab mellem tre generationer.
Spørger, Spørgers ægtefælle og A har været/er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden, og det forventes, at også 3. generation vil indtræde i virksomheden.
Virksomheden har i alle årene udgjort familiens indkomstgrundlag og har beskæftiget ansat personale.
Det påtænkes nu at samle den eksisterende selskabsstruktur under et fælles holdingselskab med henblik på generationsskifte fra både Spørger og dennes ægtefælle til 3. generation.
Supplerende faktum
Skattestyrelsen har ved brev af 23. juni 2023 anmodet om yderligere oplysninger.
Følgende fremgår af Skattestyrelsens anmodning:
"I anmodningen om bindende svar bedes det bekræftet, at "[H-ejendomsvirksomhed] ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6".
Det er oplyst, at ejendomsvirksomheden er fordelt på en række selskaber.
Af det medsendte bilag 1 fremgår det, at [Spørger] ejer anparter i selskaberne [H2 Holding ApS], [H3 ApS], [H4 Holding ApS], [H5 Holding ApS] og [H6 ApS].
Skattestyrelsen skal venligst bede om en præcisering af spørgsmålet, således at det kommer til at fremgå, hvad der menes med " [H-ejendomsvirksomhed]".
Såfremt der spørges til, hvorvidt de pågældende selskaber opfylder betingelsen i ak-tieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, skal Skattestyrelsen udbede sig pengetankopgørelser for de pågældende selskaber for de seneste tre regnskabsår.
Såfremt der spørges til, hvorvidt en række ejendomme skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, skal Skattestyrelsen udbede sig oplysninger om de konkrete ejendomme, herunder ejerskabet til ejendommene og anvendelsen af disse.
Skattestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på SKM2018.
215.
SR, hvor Skatterådet afviste at tage stilling til det stillede spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, da det ikke var muligt at foretage en konkret vurdering vedr.
pengetankreglen, idet der i sagen ikke forelå oplysninger om virksomhedens aktiver."
Repræsentanten har ved brev af 26. juni 2023 besvaret Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger.
Følgende fremgår af besvarelsen:
"Det stillede spørgsmål angår [familiens] samlede ejendomsvirksomhed, der som omtalt i anmodningen, af historiske årsager, er fordelt på flere selskaber og ejet af de tre generationer.
Anmodningen om bindende svar har til formål at få bekræftet, at familiens ejendomsvirksomhed ikke kan anses som en passiv investering, og at ejendommene i virksomheden derfor ikke kan anses som passiv kapitalanbringelse.
Det er hensigten, at familiens virksomhed skal samles i ét selskab forud for det påtænkte generationsskifte.
Det forventes således, at der gennemføres en fusion af alle familiens selskaber til ét selskab [H1 A/S], der ejes af de tre generationer.
[…]
Den påtænkte fusion vil blive gennemført på grundlag af de regnskabsmæssige værdier, der således også vil bestemme den endelige ejerfordeling mellem de tre generationer.
Herefter påtænker [Spørger] at overdrage aktier i selskabet til sine børnebørn.
Det stillede spørgsmål angår således overdragelse af aktier i [H1 A/S].
Overdragelsen skal ske med skattemæssig succession, jf. anmodningen.
Det forventes, at tillige [A] vil overdrage aktier til sin nevø og sin niece.
Det nærmere omfang af disse overdragelser er endnu ikke lagt endeligt fast.
Det kan dog lægges til grund, at [Spørger] mindst vil overdrage 1 % af aktiekapitalen i selskabet.
Den selskabsretlige fusion vil ikke indebære ændringer i ejendomsvirksomhedens karakter, drift og balance.
Der vil både før og efter fusionen være tale om én samlet ejendomsvirksomhed, jf. beskrivelsen i anmodningen.
Derfor er det stillede spørgsmål formuleret, så det angår "virksomheden".
Ejendomsvirksomhedens ejendomme er beskrevet i anmodningen og er nærmere specificeret i vedlagte bilag.
Den samlede balance i ejendomsvirksomheden omfatter driftsmidler, deposita, likvider mv. i et omfang, der er sædvanligt for en sådan virksomhed.
Som anført i anmodningen ser hovedtallene for den samlede virksomhed således ud (2022-tal):
Omsætning:
[XXX] kr.
Balancesum:
[XXX] kr.
Egenkapital:
[XXX] kr.
Antal ansatte:
X fuldtidsansatte
Det bemærkes, at [Spørger] forventes at overdrage aktier i [H1 A/S], inden selskabet aflægger den første årsrapport efter fusionen.
Spørgsmålet i anmodningen angår, om
ejendomsvirksomheden
efter sin karakter kan anses som en passiv investering, så ejendommene i virksomheden skal anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.
Der ønskes således ikke svar på, om det fusionerede
selskab
[H1 A/S] opfylder samtlige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 34.
Som anført i anmodningen har Højesteret med afgørelsen i U 2023.1536 bekræftet, at Lov 2017.683 indebar et paradigmeskift fra bedømmelse af aktivet til bedømmelse af aktiviteten.
Det afgørende er herefter, om der er tale om en passiv investering, der kan sidestilles med "pengeanbringelse" i børsnoterede aktier og obligationer mv. Kun hvis dette er tilfældet, kan investeringen kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at Lov 2017.683 samtidig indføjede den særlige betingelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at et selskabs næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed skal anses som passiv kapitalanbringelse, medmindre selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Denne særregel fandt man nødvendig netop som følge af paradigmeskiftet fra bedømmelse af aktivet til bedømmelse af aktiviteten, fordi næring mv. jo anses som reel erhvervsvirksomhed uanset karakteren af det underliggende aktiv.
Også denne ændring bekræfter derfor paradigmeskiftet ved Lov 2017.683.
I nærværende sag må det som anført i anmodningen lægges til grund, at familien […] igennem en lang årrække aktivt har drevet og udviklet en egentlig erhvervsvirksomhed, der har været familiens arbejdsplads og indkomstgrundlag for nu tre ejergenerationer, og som det derfor er udelukket at sidestille med enkeltstående passiv "pengeanbringelse" i børsnoterede aktier og obligationer mv. Der er med Højesterets ord i enhver henseende tale om en "reel erhvervsvirksomhed"."
[…]
Spørgers opfattelse og begrundelse
Det ønskes med det stillede spørgsmål bekræftet, at H-ejendomsvirksomhed ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse, og at virksomhedens ejendomme derfor ikke skal anses som pengetankaktiver, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
Der kan ifølge aktieavancebeskatningslovens § 34 overdrages aktier med skattemæssig succession, hvis selskabet ikke er en såkaldt pengetank som nærmere defineret i § 34, stk. 6.
Det afgørende ifølge § 34, stk. 6, er, om mere end 50 % af selskabets aktiver/indtægter skal anses som passiv kapitalanbringelse.
Bestemmelsen blev ændret ved Lov 2017.683.
Forud for ændringen var det afgørende
aktivernes
karakter, jf. formuleringen "udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign".
Efter lovændringen er det afgørende i stedet
aktivitetens
karakter, jf. formuleringen "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse";
dvs. om aktiv/indtægt efter en konkret vurdering må anses som en rent passiv anbringelse af kapital.
Dette fremgår således udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, jf. L 2017.183:
"Forslaget indebærer, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.
… Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv."
Det ligger således efter lovændringen fast, at "fast ejendom" - i modsætning til "udlejningsejendomme" forud for ændringen - ikke er født med en negativ særstatus som pengetankaktiv.
Der skal for fast ejendom, som for alle andre aktiver, foretages en konkret vurdering af, om der er tale om passiv anbringelse af kapital.
Dette er ligeledes uddybet i Skatteministeriets høringssvar til Dansk Byggeri, jf. høringsskemaet s.
14, og til FSR, jf. høringsskemaet s.
55:
"Ifølge forslaget skal fast ejendom som udgangspunkt medregnes som pengetankaktiver.
Det gælder imidlertid ikke fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse.
…
"Den ændrede formulering af pengetankreglen skal på den ene side sikre, at ejendomme m.v., der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, ikke skal medregnes som pengetankaktiver, og på den anden side, at aktiver, der reelt er passiv kapitalanbringelse, skal medregnes, selvom der ikke er tale om en af de typer af aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen."
"Lovforslaget indebærer, at der også vedrørende ejendomme skal foretages en konkret vurdering af, om ejendommen skal anses for at udgøre passiv kapitalanbringelse.
…
Der skal således også vedrørende ejendomme foretages en konkret vurdering, ligesom der efter de gældende regler hidtil også har skullet ske vedrørende "besiddelse af kontanter, værdipapirer e.
lign."
Der er således med Lov 2017.683 sket et paradigmeskift fra bedømmelse af aktivet til bedømmelse af aktiviteten.
Dette er nu også fastslået af Højesteret, jf. U 2023.1536:
"Højesteret finder, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne … er holdepunkter for … at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse .
.
.
Det må herefter bero på en konkret vurdering, om investering i … må anses for passiv kapitalanbringelse."
Efter Højesterets dom kan således blandt andet SKM2020.
550.
SR ikke opretholdes.
Der skal også for fast ejendom foretages en konkret vurdering.
Hverken lovforarbejderne til Lov 2017.683 eller Højesterets dom giver nærmere vejledning til afgrænsning af, hvornår ejerskabet til et aktiv og indtægterne fra et aktiv skal anses som passiv anbringelse af kapital.
Det ligger dog fast, at aktiver, der indgår i en egentlig erhvervsvirksomhed, som ejes og drives af det pågældende selskab, ikke kan anses som passiv anbringelse af kapital.
Højesteret nævner således også i sine præmisser, at "successionsreglerne er møntet på reelle erhvervsvirksomheder".
Der er således efter paradigmeskiftet ved Lov 2017.683 ikke hjemmel til at forskelsbehandle fx biludlejning og ejendomsudlejning, når der er tale om aktiv drift.
Er der imidlertid tale om mere enkeltstående investeringer, må det være afgørende, således som også Skatteministeriet anførte i sagen for Højesteret, om der blot er tale om passiv "forrentning af bestående kapital", der kan sidestilles med "pengeanbringelse" i børsnoterede aktier mv. Hvis en investering er noget andet og mere end blot passiv investering af kapital til "forrentning", og "noget andet og mere" end blot et investeringsalternativ til fx børsnoterede aktier, er der ikke tale om passiv kapitalanbringelse i pengetankreglens forstand.
I denne sag må det lægges til grund, at familien driver en "reel erhvervsvirksomhed".
Virksomheden har i X år fungeret som arbejdsplads og indkomstgrundlag for nu tre ejergenerationer.
Familien har aktivt drevet og udviklet virksomheden og har selv og sammen med ansatte varetaget drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom.
Det er ud fra de faktiske forhold udelukket at anse familiens virksomhed som blot en passiv "forrentning af bestående kapital".
Højesterets afgørelse, og paradigmeskiftet ved Lov 2017.683, nødvendiggør, at der fastlægges en fremadrettet administrativ praksis for, hvornår en investering, herunder i fast ejendom, skal anses som passiv kapitalanbringelse.
Det er imidlertid åbenbart, at der er en sådan objektiv forskel imellem en enkeltstående (passiv) investering i en enkelt fast ejendom og familiens aktive erhvervsvirksomhed i denne sag, at det for afgørelsen i denne sag er unødvendigt at afsøge tærsklen imellem passiv kapitalanbringelse og aktiv virksomhed.
Det bør derfor konkret være ubetænkeligt at svare bekræftende på det stillede spørgsmål.
Repræsentantens indlæg af 29. august 2023
Repræsentanten har den 29. august 2023 fremsendt følgende yderligere indlæg:
"Jeg skal hermed knytte nogle uddybende bemærkninger til forståelsen af kriteriet "passiv kapitalanbringelse" efter Lov 2017.683 og Højesterets dom i SKM 2023.168 samt Skatterådets afgørelse i SKM 2023.288.
Som anført i anmodningen fastslår Højesteret, at der ved Lov 2017.683 skete et paradigmeskifte fra
aktivets
objektive karakter til i stedet en kvalitativ vurdering af
investeringens
karakter.
"Højesteret finder, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 34 er holdepunkter for .
.
.
at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende.
Det må herefter bero på en konkret vurdering, om investering i .
.
.
må anses for passiv kapitalanbringelse.
.
.
.
Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at .
.
.
[der er tale om] investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede obligationer.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at .
.
.
investering .
.
.
må anses som passiv kapitalanbringelse.
.
."
Højesteret tilsluttede sig med disse præmisser Skatteministeriets argumentation, jf. blandt andet følgende uddrag fra ministeriets sammenfattende processkrift, som også er delvist citeret i dommen:
"Det følger således helt eksplicit af forarbejderne, at oplistningen af aktiver i ordlyden er eksempler på typetilfælde af passiv pengeanbringelse, men at bestemmelsen omfatter alle former for passive pengeanbringelser, uanset aktivtypen.
[Ministeriet citerede i den forbindelse lovbemærkningerne til Lov 2000.36
"Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv."
]
.
.
.
Med [Lov 2017.683] blev ordlyden præciseret, hvorved det blev tydeligt, at spørgsmålet om, hvorvidt selskabet består i passiv kapitalanbringelse, skal vurderes på baggrund af selskabets aktivitet frem for de konkrete aktiver.
.
.
.
Igen fremhæves det, at det er selskabets aktivitet, der afgør, om selskabet i overvejende grad beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse.
Derimod er aktivtypen ikke afgørende.
[Ministeriet citerede i den forbindelse Skatteministeriets høringssvar til Lov 2017.683:
"Ifølge forslaget skal fast ejendom som udgangspunkt medregnes som pengetanksaktiver.
Det gælder imidlertid ikke fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse .
.
."
]
Det må således lægges til grund, at efter Lov 2017.683 kan pengetankaktiver ikke afgrænses ud fra aktivets art, men der kræves en konkret kvalitativ vurdering af, om investeringen i det pågældende aktiv kan anses for en passiv anbringelse af kapital.
Det følger nødvendigvis heraf, at lovtekstens opregning af aktivtyper ikke har nogen selvstændig betydning.
Der er, som Skatteministeriet anførte, blot tale om typetilfælde, og det afgørende er i stedet, om der konkret er tale om "passiv pengeanbringelse".
Skatterådets afgørelse i SKM 2023.288 må forstås sådan, at Skatterådet netop anerkender denne retsforståelse og samtidig anerkender, at praksis efter Lov 2017.683 i dette omfang må anses for tilsidesat.
Det er tillige en nødvendig følge, at "fast ejendom" (ligesom datterselskabsaktier) ikke kan have nogen særstatus.
Det vil være uforeneligt med Højesterets præmisser og Skatteministeriets argumentation at anse "aktivtypen" for afgørende, jf. citaterne ovenfor.
Denne retsforståelse er også i tråd med Skatteministeriets høringssvar til Lov 2017.683:
"Den ændrede formulering af pengetankreglen skal på den ene side sikre, at ejendomme m.v., der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, ikke skal medregnes som pengetankaktiver, og på den anden side, at aktiver, der reelt er passiv kapitalanbringelse, skal medregnes, selvom der ikke er tale om en af de typer af aktiver, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen."
I dette høringssvar fastslår ministeriet således også udtrykkeligt, at lovændringen indebar et paradigmeskifte tillige, og måske endda særligt, i forhold til fast ejendom.
Det afgørende kan herefter ikke være, at der er tale om fast ejendom, men om en given ejendom skal anses for
passiv
pengeanbringelse.
Samtidig med dette paradigmeskift væk fra aktivets karakter til i stedet investeringens karakter fjernede man ved Lov 2017.683 tillige "udlejning" fra lovens ordlyd.
I modsætning til tidligere er der altså ikke længere lovgrundlag for generelt at kvalificere en udlejningsaktivitet som "passiv", blot fordi aktiviteten angår fast ejendom.
Det nugældende lovgrundlag giver dermed ikke længere hjemmel til at sondre mellem, om en udlejningsaktivitet angår fast ejendom, automobiler, skibe eller driftsmidler mv.
Det må i stedet vurderes konkret, om en udlejningsaktivitet (uanset aktivets karakter) blot er en passiv investering, jf. Højesterets dom.
Og ved denne vurdering er den centrale fællesnævner for Højesterets præmisser og Skatteministeriets argumentation, at man henviser til lovbemærkningerne til Lov 2000.36:
".
.
.
formulering omfatter alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv."
Det er herfra, Højesteret og Skatteministeriet henter kriteriet for passiv kapitalanbringelse: Er den konkrete investering udtryk for, at man blot har anbragt sine penge til passiv løbende forrentning svarende til investering i aktier mv.?
Dette kriterium skal derfor anvendes i den fremtidige praksisdannelse.
En udlejningsaktivitet kan i denne forstand være en passiv pengeanbringelse.
Det kan fx være tilfældet, hvis man ejer en enkelt ejendom og har udliciteret drift og administration til tredjemand uden selv at varetage opgaver knyttet til aktiviteten.
Det samme kan være tilfældet, hvis man udlejer et enkelt driftsmiddel eller et skib mv.
En udlejningsaktivitet kan imidlertid også være en aktiv familievirksomhed på linje med enhver anden erhvervsvirksomhed.
Det vil fx være tilfældet, hvis der er tale om en egentlig ejendomsvirksomhed, hvor familien selv varetager alle, eller dog væsentlige, opgaver vedrørende drift og administration og eventuelt tillige vedrørende køb, udvikling og salg.
Hvis familien lægger sin væsentligste arbejdstid i og oppebærer sin væsentligste arbejdsindkomst fra udlejningsaktiviteten, og måske tillige har fastansat personale, er der tale om aktiv virksomhed og ikke passiv pengeanbringelse til løbende forrentning svarende til investering i aktier mv.
Der er efter Lov 2017.683 ikke lovgrundlag for at forskelsbehandle et aktivt familieejerskab alt efter virksomhedens aktivtyper, ligesom der ikke er grundlag for at forskelsbehandle en passiv kapitalanbringelse alt efter aktivtype.
Det paradigmeskift, der følger af Højesterets dom, vender begge veje.
Og Skatteministeriets argumentation for Højesteret lægger tilsvarende en bindende ramme for den praksis, der lovligt kan følges efter Lov 2017.683.
Det er både for den konkrete sag og for den fremtidige praksisdannelse afgørende, at Skatterådet formulerer en præcis retsopfattelse, der kan anvendes stringent og sagligt til sondring mellem passiv pengeanbringelse og aktiv investering og virksomhed uafhængigt af typen af aktiver.
[Repræsentanten] vil i den forbindelse fremhæve, at sagen har meget stor betydning for generationsskifte af familieejede virksomheder i Danmark.
Det er vigtigt at sikre et klart grundlag for tilrettelæggelse af generationsskifte, og det vil have stor skadevirkning, hvis praksis åbner for inkonsistens og negativ særbehandling.
[Repræsentanten] håber derfor, at indstillingen i denne sag vil give Skatterådet et enkelt og præcist grundlag for at træffe den rigtige afgørelse."
Repræsentantens indlæg af 7. september 2023
Repræsentanten har den 7. september 2023 fremsendt følgende yderligere indlæg:
"[Repræsentanten] vi[l] i forlængelse af [sit] brev af 29. august 2023 knytte nogle uddybende bemærkninger til sagens juridiske og faktiske grundlag.
Det må som anført være ubetænkeligt at lægge til grund, at kriteriet "passiv kapitalanbringelse" ikke er aktivbestemt men forudsætter en konkret vurdering af, om den pågældende investering har en passiv karakter, så den kan sidestilles med pengeanbringelse til løbende forrentning.
Ved den nærmere udfyldning af dette kriterium finder [repræsentanten] det nærliggende at inddrage kriteriet "reel økonomisk virksomhed", jf. mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2.
Det er således vanskeligt, både teoretisk og praktisk, at forestille sig, at omstændigheder, der skal anses som "reel økonomisk virksomhed" i relation til en investering i ABL § 4 A, ikke samtidig fører til, at investeringen må anses som en ikke-passiv kapitalanbringelse i relation til samme lovs § 34.
Først og fremmest er begge kriterier båret af samme formål:
Det fremgår således af lovbemærkningerne til ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, at kriteriet "reel økonomisk virksomhed" skal sikre, at udbytte på "porteføljeaktier" bliver beskattet, medmindre der udøves et aktivt ejerskab vedrørende aktiebesiddelsen.
Dette formål svarer helt til formålet med pengetankreglen, der ligeledes skal afskære passive investeringer fra skattefritagelse.
Når lovbemærkningerne til mellemholdingreglen anvender udtrykket "porteføljeaktier" er det naturligt at sætte lighedstegn til pengetankreglens udtryk "passiv kapitalanbringelse".
Det bør derfor lægges til grund, at mellemholdingreglen, ligesom pengetankreglen, har til formål at sikre, at der ikke indrømmes skattefritagelse for passive kapitalanbringelser.
I forlængelse heraf må det konstateres, at det kvalitative indhold i kriteriet "reel økonomisk virksomhed" er
generelt egnet
til at afgrænse, hvilke investeringer der må anses som ikke-passive pengeanbringelser.
Det er muligt, at der vil være eksempler, hvor der ikke er fuldstændigt overlap, men i alt væsentligt må udøvelse af "reel økonomisk virksomhed" i relation til en investering udelukke, at investeringen samtidig kan anses som "passiv kapitalanbringelse".
I lovforarbejderne til mellemholdingreglen (L 2009.202, bilag 41) har Skatteministeriet redegjort for indholdet af kriteriet:
"Der stilles krav om, at selskabet udøver en eller anden form for virksomhed, hvorved der forstås erhvervsmæssig virksomhed.
Postkasse- eller skærmselskaber udøver ikke reel økonomisk virksomhed.
Der stilles endvidere bl.a. krav om, at selskabet har fysiske lokaler, personale og udstyr.
Denne opremsning er dog ikke udtømmende.
Selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed - og der skal være fysiske lokaler til personalet.
Det må videre forudsættes, at det er personalet, der rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed.
Personalet i selskabet skal derfor have den nødvendige ledelsesmæssige kompetence til at udøve den reelle økonomiske virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
Det afgørende er, at selskabets aktiviteter vedrørende aktiebesiddelsen giver anledning til reel økonomisk virksomhed.
Der vil således være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af mellemholdingselskabets investering i datterselskabet ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion.
Derimod vil der ikke være reel økonomisk virksomhed i tilfælde, hvor mellemholdingselskabet har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab).
Hvor grænsen præcis går, vil afhænge af det konkrete mellemholdingselskab, dets aktiviteter og den/de investering(er), som selskabet har foretaget."
Denne forståelse af kriteriet er fortsat gældende administrativ praksis, jf. JV C.
B.
2.3.4, og har dannet grundlag for en række afgørelser, der afgrænser kriteriet, jf. fx [SKM2010.
33.
SR] og [SKM2011.
13.
SR].
[Repræsentanten] finder derfor, at de elementer, der har betydning i relation til "reel økonomisk virksomhed", må anvendes tilsvarende til afgrænsning af "passiv kapitalanbringelse".
Dette indebærer fx, at der vil være tale om passiv kapitalanbringelse, hvis et selskab i relation til en investering "har outsourcet alle administrative funktioner til en professionel udbyder og er hjemmehørende hos denne (postkasseselskab)", jf. også [repræsentantens] eksempel i brevet af 29. august 2023.
Omvendt vil der ikke være tale om passiv kapitalanbringelse, hvis selskabet "har egne lokaler til rådighed og har ansat personale til varetagelse af nødvendige administrative opgaver og forvaltning af [investeringen] ved aktiv deltagelse i bestyrelsesmøder og/eller direktion", jf. også [repræsentantens] brev af 29. august 2023.
Imellem disse yderpunkter må den konkrete vurdering afgøre, om en investering er aktiv eller passiv.
[Repræsentanten] finder, at Skatterådets konkrete vurdering i SKM 2023.288 understøtter denne forståelse.
I nærværende sag må familien[s] […] ejendomsvirksomhed utvivlsomt anses som "reel økonomisk virksomhed".
Man har i flere generationer haft egne lokaler, eget personale og fuldtids egenbeskæftigelse i virksomheden og har aktivt varetaget både ledelsesmæssige, administrative og praktiske opgaver.
Familien[s] […] ejendomsvirksomhed har ingen fællestræk med passiv pengeanbringelse og "porteføljeaktier".
Der er i enhver henseende tale om en reel og substantiel familieejet og -drevet erhvervsvirksomhed.
[Repræsentanten] vil i den forbindelse gentage, at når det efter Højesterets dom i SKM 2023.168 må lægges til grund, at der ikke er hjemmel til at sondre ud fra aktivtype, kan der i denne sag ikke lægges vægt på, at erhvervsvirksomheden angår fast ejendom.
Dette må ligge fast.
Og når det samtidig må lægges til grund, at der efter Lov 2017.683 ikke er hjemmel til generelt at kvalificere en udlejningsaktivitet som "passiv", jf. [repræsentantens] brev af 29. august 2023, er der herefter ikke i lovgrundlaget for ABL § 34 hjemmelsmæssige holdepunkter for at afskære udvalgte former for erhvervsmæssig aktivitet.
Derfor kan en aktivitet, der må kvalificeres en "reel økonomisk virksomhed", ikke samtidig kvalificeres som "passiv kapitalanbringelse".
[Repræsentanten] vil supplerende hertil bemærke, at der heller ikke er hjemmelsmæssigt grundlag for at give kriteriet "passiv kapitalanbringelse" et indhold, der er vidererækkende end fx kravet i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, om deltagelse "i virksomhedens drift i væsentligt omfang".
Højesteret har med [SKM2023.
168.
HR] fastslået, at det er selskabets rolle i forhold til investeringen, der er afgørende i relation til pengetankreglen, og det følger af de valgte præmisser, at der ikke kan stilles ultimative krav til aktionærernes aktive deltagelse.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at aktionærernes deltagelse,
tilsvarende som ansattes deltagelse, i investeringen ikke kan have positiv betydning for vurderingen af selskabets rolle, og det vil i den forbindelse være uantageligt at anse en investering for passiv kapitalanbringelse, hvis det kan lægges til grund, at selskabets aktionærer i forhold til investeringen yder en aktiv deltagelse, der vil opfylde deltagelseskravet i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, jf. JV C.
C.
3.1.5.
I denne sag kan det som nævnt lægges til grund, at familien, særligt [A], igennem en lang årrække har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Denne aktive deltagelse indebærer i sig selv, at det vil være udelukket at anse virksomheden som passiv kapitalanbringelse for familien."
Spørgers repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling angivet følgende:
"Vi har modtaget Skats indstilling og er ikke enige i hverken den juridiske fremstilling eller det indstillede resultat.
Samtidig er vi skuffede over, at Skat grundlæggende ikke har forholdt sig til vores juridiske referencer og synspunkter.
Vi fastholder begæringen om foretræde og ønsker i lyset af sagens principielle karakter, at der bliver sat rimelig tid af."
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Det ønskes bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Begrundelse
Spørger ejer og driver sammen med sin søn og sin afdøde datters børn en ejendomsvirksomhed, der af historiske grunde er fordelt på en række selskaber.
[…]
Det er oplyst, at virksomheden igennem årene, uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur, har været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom.
Det er endvidere oplyst, at virksomheden aktuelt består i drift, administration og udvikling/renovering af en række ejendomme med i alt ca. X enheder beliggende i […].
Familien varetager selv den daglige drift, herunder via ansat kontorpersonale, viceværter og håndværkere.
Det er oplyst, at virksomheden har X fuldtidsansatte.
Familien har tillige igennem årene aktivt forestået istandsættelse og renovering af ejendommene.
[…]
Ejendommene benyttes efter det oplyste som erhvervs- og beboelseslejemål.
Spørger ønsker at overdrage sin andel af virksomheden til sine børnebørn med skattemæssig succession.
Spørger har oplyst, at det er hensigten, at familiens virksomhed skal samles i ét selskab forud for det påtænkte generationsskifte.
Det forventes således, at der gennemføres en fusion af alle familiens selskaber til ét selskab ("H1 A/S"), der ejes af de tre generationer.
[…]
Den selskabsretlige fusion vil efter det oplyste ikke indebære ændringer i ejendomsvirksomhedens karakter, drift og balance.
Det er oplyst, at Spørger forventes at overdrage aktier i H1 A/S, inden selskabet aflægger den første årsrapport efter fusionen.
I forbindelse med den påtænkte overdragelse af Spørgers andel af virksomheden til sine børnebørn ønskes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at overdragelse med succession bl.a. forudsætter, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, anses selskabets virksomhed i overvejende grad for at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign.
enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.
Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke.
I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber.
Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.
Bestemmelsen om skattemæssig succession ved overdragelse af aktier i levende live blev oprindeligt indsat ved lov nr. 763 af 14. december 1988 i § 11 i den dagældende aktieavancebeskatningslov.
Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev reglerne om overdragelse af aktier med succession indskrænket.
Overdragelse af aktier med succession forudsætter efter indskrænkningen, at selskabet ikke er en pengetank.
Den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 bestemte følgende:
"Ved overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:
(…)
4.
Der er tale om aktier i et selskab m.v.,
hvis virksomhed ikke i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9
.
(…)
(…)
Stk. 9.
Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Besiddelse af andele omfattet af § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.
Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke.
I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen.
Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber.
Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom." (Skattestyrelsens fremhævelser)
Efter ordlyden af bestemmelsen, ville det ikke være muligt at succedere i kapitalandele i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod i "udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende".
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:
"
Formålet med nærværende forslag er, at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke.
Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.
Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.
Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte regel.
Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig." (Skattestyrelsens fremhævelse)
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår følgende:
"Lovforslaget betyder, at ved overdragelser i levende live indsættes der betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab, som aktierne vedrører.
(…) De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom
,
at eje kontanter, værdipapirer eller lignende.
Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.
(…)
Stk. 9 indeholder en definition af, hvornår et selskabs aktivitet og formue i væsentligt omfang er passiv pengeanbringelse." (Skattestyrelsens fremhævelse)
Det fremgår således af forarbejderne, at formålet med bestemmelsen var at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv kapitalanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.
Sådanne selskaber er ifølge forarbejderne kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører reel erhvervsaktivitet.
Baggrunden for reglen er, at successionsreglerne er tiltænkt møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.
Under behandlingen af lovforslaget besvarede Skatteministeriet en række henvendelser angående bevæggrundene for, at bestemmelsen afskar mulighed for succession i aktier i selskaber, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod i udlejning af fast ejendom.
Af henvendelsen fra HB Mortensen & Beierholm, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 2, fremgår bl.a. følgende:
"
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man ønsker at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke.
Dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.
Det anføres endvidere, at selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet.
Man ønsker således med lovforslaget at forbeholde successionsreglerne til reelle, aktive erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.
Det fremgår af lovforslaget, at succession i aktier i levende live i selskaber, som driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, stadig skal være mulig.
Baggrunden herfor er, at aktiviteten i den type selskaber er handel med aktier, og derfor er der ikke tale om passiv pengeanbringelse.
Vort formål med nærværende henvendelse er at henlede Skatte- og Afgiftsudvalgets opmærksomhed på, at der også findes ejendomsselskaber, som driver næring med køb og salg af ejendomme.
I disse selskaber er aktiviteten handel med fast ejendom, og selskaberne har ofte flere ansatte, der forestår den løbende drift af virksomheden.
Driften består således typisk af, at der aktivt købes ejendomme med henblik på udlejning, og ejendommene sælges, hvis der opstår mulighed for at realisere en fortjeneste herved.
Efter vor opfattelse er sådanne selskaber at betragte som driftsaktive selskaber på linie med selskaber, der udøver næring med køb og salg af værdipapirer.
Med den nuværende formulering af lovforslaget vil det ikke være muligt at foretage generationsskifte med succession i disse selskaber, da de ikke på samme måde som finansieringsvirksomhederne er positivt undtaget i lovforslaget.
Det er vor opfattelse, at der ikke er nogen begrundelse for at opretholde denne forskelsbehandling.
Ejendomsselskaberne er som anført helt almindelige erhvervsvirksomheder, der driver reel og aktiv erhvervsaktivitet og ikke passiv pengeanbringelse.
Endvidere er der for ejendomsselskaberne, på samme måde som for øvrige aktive erhvervsvirksomheder, behov for hensigtsmæssige generationsskiftemodeller.
Principielt består dette behov for alle selskaber, der i større stil foretager opkøb af faste ejendomme og udlejer disse, uanset om der er tale om næringsbeskatning eller ej ved salg.
(…)
Opretholdes lovforslaget i dets nuværende form, vil generationsskifte i ejendomsselskaber, der driver reel, aktiv erhvervsvirksomhed blive uhensigtsmæssigt besværliggjort, uden der er nogen naturlig begrundelse herfor." (Skattestyrelsens fremhævelser)
Af Skatteministeriets kommentar til henvendelsen fra HLB Mortensen & Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 11:
"
I lovforslaget sondres der mellem passiv pengeanbringelse og aktiv erhvervsvirksomhed.
På tilsvarende måde som i dødsboskatteloven er der i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven lagt op til, at udlejning af fast ejendom anses som passiv pengeanbringelse.
Det mener jeg også er korrekt.
Uanset om udlejningen af ejendommene sker som led i handlen med disse, er udlejning en forrentning af en bestående kapital, hvilket efter min opfattelse ikke er udtryk for en aktiv erhvervsindsats.
Selskaber, der driver næring med køb og salg af ejendomme, anses derimod som udgangspunkt for at drive aktiv erhvervsvirksomhed, således at aktierne i sådanne selskaber som udgangspunkt kan overdrages med succession.
Jeg ser dog ikke nogen reel mulighed for, at de ejendomsselskaber som både driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme, og som også udlejer disse, eventuelt i en mellemliggende periode, kan blive undtaget fra reglen om, at den passive pengeanbringelse skal udgøre mindre end 25 pct., for at aktierne kan overdrages med succession.
Det grundlæggende problem er, at både den aktive del af virksomheden -køb og salg af ejendommene- og den passive del af virksomheden -udlejning af ejendommene- udspringer af den samme aktivmasse, nemlig ejendommene.
Jeg mener ikke, at det vil være muligt at opdele indkomsten og formuen således, at en del blev henført til den aktive del, mens det resterende skulle angå den passive del.
Anvendte vi den formulering, der foreslås i brevet, ville alle de selskaber, som driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme, blive undtaget fra bestemmelsen om, at den passive pengeanbringelse ikke må overstige 25 pct. af indkomsten og formuen.
Dette vil i praksis betyde, at de selskaber, vi netop ønsker at udelukke fra disse gunstige successionsregler, ville indrette sig således, at de bliver næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, for at aktierne dermed kan overdrages med succession.
Derfor er det min holdning, at der ikke ændres i lovforslaget i forhold til ejendomsselskaberne." (Skattestyrelsens fremhævelser)
Af henvendelsen fra Ejendomsselskabet V.
A.
Gram ApS, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 10, fremgår bl.a. følgende:
"I forbindelse med fremsættelse af ovennævnte lovforslag skal vi fremkomme med følgende bemærkninger i forbindelse med de ændrede muligheder for at kunne succedere i anparter eller aktier i forbindelse med generationsskifte af private udlejningsejendomme.
Lovforslaget tilsiger at det ikke længere skal være muligt at overdrage aktier med succession, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom, idet der dermed ikke er tale om reel erhvervsvirksomhed.
(…)
Det synes os at være en noget udtidsvarende holdning at konkludere, at ejerskab af, og administration og drift af udlejningsejendomme ikke skulle være "reel erhvervsvirksomhed." Denne form for erhvervsvirksomhed er vel ligeså reel som anden form for erhverv
og må siges at opfylde en endda meget vigtig samfundsmæssig funktion, nemlig at sørge for at der til stadighed forefindes billige udlejningsboliger.
I betragtning af de uhyre restriktive boligreguleringslove må det formodes at være af stor samfundsmæssig betydning at der fortsat findes en prisbillig privat udlejningssektor i Danmark." (Skattestyrelsens fremhævelser)
Af Skatteministeriets kommentar til henvendelsen fra Ejendomsselskabet V.
A.
Gram ApS, fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 15:
"
Ejendomsselskabet V.
A.
Gram ApS kritiserer den holdning, at ejerskab, administration og drift af udlejningsejendomme ikke anses for "reel erhvervsvirksomhed"
.
Det er ejendomsselskabets opfattelse, at denne holdning betyder, at bestanden af private boligudlejningsejendomme langsomt men sikkert vil forsvinde, i og med at den indebærer, at ejere af private boligudlejningsejendomme i ApS eller A/S form ikke får mulighed for at videreføre virksomheden på generationsskiftebasis ved succession.
Jeg mener, at det er den korrekte indfaldsvinkel, at betragte udlejning af fast ejendom som passiv pengeanbringelse.
Udlejning af fast ejendom er en forrentning af en bestående kapital, hvilket efter min opfattelse ikke er udtryk for en aktiv erhvervsindsats.
Ved udlejning af fast ejendom forstås al udlejning af fast ejendom, bortset fra bortforpagtning.
Det vil sige såvel udlejning til beboelse som udlejning til en lejer, der anvender det lejede til erhvervsmæssig virksomhed."
(Skattestyrelsens fremhævelser)
Det fremgår således udtrykkeligt af forarbejderne, at baggrunden for, at der ikke kunne ske overdragelse med succession af virksomheder, hvis væsentligste aktivitet bestod i udlejning af fast ejendom, var, at udlejning af fast ejendom blev anset for at være passiv pengeanbringelse.
Dette beskrives også således i det citerede fra forarbejderne, at udlejning af fast ejendom er en forrentning af bestående kapital og dermed ikke udtryk for en aktiv erhvervsindsats.
Dette gælder ifølge forarbejderne, uanset at selskabet i øvrigt driver næring med køb af salg af ejendomme, idet både den aktive del af virksomheden - køb og salg af ejendommene - og den passive del af virksomheden - udlejning af ejendommene - udspringer af den samme aktivmasse, nemlig ejendommene.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget stillede Folketingets Skatteudvalg endvidere følgende spørgsmål, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 23:
"7.
Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen i generationsskiftesammenhænge ikke anerkender udlejning af fast ejendom som en reel erhvervsaktivitet, når man i det øvrige skattesystem anerkender denne form for virksomhed?
8.
Kan ministeren forklare, hvorfor der i generationsskiftesammenhæng skal være forskel på, om et selskab udlejer biler eller fast ejendom, hvis der i øvrigt lægges en betydelig arbejdsindsats i begge virksomheder?
"
Følgende fremgår af Skatteministeriets kommentar hertil, jf. lovforslag 36, folketingsåret 2000/01, bilag 25:
"
Svar: Forklaringen på spørgsmålene kan findes i mine kommentarer til Ejendomsselskabet V.
A.
Gram ApS (L 36 - bilag 15), hvoraf det fremgår, at udlejning af fast ejendom, efter min opfattelse, er en form for passiv anbringelse af kapital.
Dette gør sig ikke gældende, for så vidt angår et biludlejningsfirma.
Det primære formål med gunstige generationsskifteregler er, at erhvervslivet skal have mulighed for at videreføre en aktiv erhvervsvirksomhed, uden at det hæmmer produktionen eller beskæftigelsen.
Disse betingelser opfylder udlejningsejendomme ikke, når de ikke anvendes i ejerens erhvervsvirksomhed.
(…)" (Skattestyrelsens fremhævelse)
Det fremgår således af forarbejderne, at der er forskel på udlejning af fast ejendom og udlejning af fx biler i forhold til vurderingen efter den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, idet biludlejning ikke er passiv kapitalanbringelse, mens det er tilfældet for udlejning af fast ejendom.
Ved lov nr. 394 af 6. juni 2002 blev grænsen for, hvornår et selskab blev anset for en pengetank, i den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, ændret fra 25 pct. til 50 pct.
Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev der vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov, hvori bestemmelsen om overdragelse af aktier med skattemæssig succession var indeholdt i § 34.
Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslaget til § 34, stk. 6, at bestemmelsen svarede til § 11, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 blev aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 og stk. 6 ændret.
Af ændringslovens § 2, nr. 1, fremgår, at:
"I § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.« til: »passiv kapitalanbringelse«, og i nr. 3, 2. pkt., ændres »udlejning af fast ejendom.« til: »passiv kapitalanbringelse.«"
Af ændringslovens § 2, nr. 3, fremgår, at:
"I § 34, stk. 6, 1. pkt., ændres »udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.« til: »passiv kapitalanbringelse«, »sådan aktivitet,« ændres til: »fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse,«, og »udlejningsejendomme,« ændres til: »sådanne ejendomme,«"
Af ændringslovens § 2, nr. 4, fremgår, at:
"I § 34, stk. 6, 6. pkt., ændres »udlejningsejendom.« til: »passiv kapitalanbringelse.«"
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår under lovforslagets formål og baggrund bl.a. følgende:
"
Endvidere foreslås visse justeringer af pengetankreglen
,
der er afgørende for, hvornår der kan ske overdragelse med succession,
så det sikres, at reglen bliver mere robust
, hvilket skal ses på baggrund af, at pengetankreglen fremover ikke alene vil være afgørende for adgangen til skattemæssig succession, men også for adgangen til nedsat bo- og gaveafgift.
Afgrænsningen af passiv kapitalanbringelse i pengetankreglen foreslås således justeret, så ubebyggede grunde, ejendomsprojekter og lign.
skal medregnes som pengetankaktiver ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.
" (Skattestyrelsens fremhævelser)
De i lovforslaget indeholdte forslag til justeringer af pengetankreglen havde således til formål at sikre, at reglen blev mere robust, når nu den fremadrettet også ville være af afgørende betydning for muligheden for nedsat bo- og gaveafgift.
Af de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.2.1. fremgår følgende:
"Endelig foreslås visse justeringer af pengetankreglen, så det sikres, at afgiftsnedsættelsen målrettes reelle erhvervsvirksomheder, jf. afsnit 3.1.2.2 nedenfor."
Af de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.2.2. fremgår følgende:
"
For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder, foreslås visse justeringer af pengetankreglen.
For det første foreslås en justering af afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) (…).
I dag anses ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme
.
Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.
Forslaget indebærer, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.
Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er tilsvarende efter gældende regler ikke udtømmende.
Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.
Desuden justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt.
Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv.
Det vil f.eks. være tilfældet for virksomhedens domicilejendom og et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger.
Endelig justeres fritagelsen fra pengetankreglen for selskaber, der driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, således at fritagelsen forbeholdes selskaber, der er underlagt offentligt tilsyn." (Skattestyrelsens fremhævelser)
Af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.), fremgår følgende:
“Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det justeres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs.
fast ejendom
, kontanter, værdipapirer el.lign.,
medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. bemærkningerne til nr. 3.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 3." (Skattestyrelsens fremhævelse)
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt.), fremgår følgende:
"I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, fastlægges, hvornår et selskabs virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.
Ubebyggede grunde og ejendomsprojekter anses i dag ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen
.
Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.
Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver, der ans
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
