Beta
RETSINFO 9319/2024
RETSINFO 9319/2024 — Udenlandsk nonprofitorganisation - fast driftssted - lønsumsafgift
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Spørger var en udenlandsk uafhængig nonprofitorganisation, etableret som et selskab med begrænset hæftelse.
Spørger ønskede at udvide sine aktiviteter til andre lande i Europa.
Derfor havde Spørger ansat en medarbejder i Danmark til at lede en dansk filial.
Spørger ønskede at få bekræftet, at der ikke var tale om et fast driftssted i Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Spørger ønskede desuden at få bekræftet, at Spørger ikke var lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som vil udføres i Danmark, jf. lønsumsafgiftsloven § 1.
Skatterådet bekræftede, at Spøger ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark, idet der ikke blev anset udøvet erhverv gennem filialen.
Som følge heraf bortfaldt to spørgsmål i relation til indkomstopgørelsen af filialens indkomst.
Skatterådet bekræftede desuden, at Spørger ikke var lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som ville blive udført i Danmark.
Skatterådsmøde 19. marts 2024 - SKM2024.
222.
SR
Spørgsmål
1.
Kan det bekræftes, at Spørger ikke, som følge af etableringen af en dansk filial som nærmere beskrevet i nærværende anmodning, får fast driftssted i Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a?
2.
Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", kan det så bekræftes, at eventuelle indtægter allokeret til den danske filial ikke udgør skattepligtige indtægter?
3.
Såfremt spørgsmål 2 besvares med "nej", kan det så bekræftes, at Spørger vil have fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
4.
Kan det bekræftes, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som Spørger vil udføre i Danmark?
¬
Svar
1.
Ja
2.
Bortfalder
3.
Bortfalder
4.
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en uafhængig nonprofitorganisation baseret i A-by, X-land og etableret som et X-landsk selskab med begrænset hæftelse - et såkaldt "Limited/Ltd.", der har eksisteret siden 201x.
Spørger finansieres af den X-landske regering, lokale myndigheder i X-land, samt af donationer fra private filantroper, virksomheder og andre organisationer, øremærkede til specifikke formål, der ønsker at støtte <udeladt>.
Spørgers vedtægter er vedlagt anmodningen.
På nuværende tidspunkt består Spørgers ledelse af Person A, Person B samt moderselskabet, H Ltd.
Beslutninger træffes af ledelsen med almindeligt flertal.
Spørgers formål fremgår af vedtægterne:
<Udeladt>
Spørgers overordnede formål er af almennyttig karakter og ideel karakter.
Spørger driver ikke erhvervsmæssig virksomhed og har ikke varetagelsen af selskabsdeltagernes økonomiske interesser som formål.
Spørgers primære aktivitet er at udvikle <udeladt> i samarbejde med forskellige relevante aktører.
Disse løsninger skal bruges i forbindelse med <udeladt>.
Spørgers virksomhed kan derfor overordnet defineres som værende en generel hjælp til <udeladt>.
På baggrund af Spørgers vedtægtsbestemte formål og forretningsmodel har Spørger ingen kunder eller kommercielle interesser.
Spørger modtager ikke vederlag for det af Spørger udførte arbejde.
Finansieringen af Spørger stammer udelukkende fra donationer.
Det er vedtægtsbestemt, hvorledes donerede midler anvendes af Spørger:
<Udeladt>
Den vedtægtsbestemte brug af Spørgers midler medfører, at et eventuelt overskud kan udbetales til selskabsdeltagerne.
Den eneste selskabsdeltager er det øverste moderselskab, H Ltd., der ligeledes er en nonprofitorganisation med samme formål som Spørger.
H Ltd.
’s vedtægter er vedlagt anmodningen.
Som det også er tilfældet for Spørger, er det for H Ltd.
vedtægtsbestemt hvordan donerede midler skal anvendes af selskabet.
Det fremgår således af H Ltd.
’s vedtægter:
<Udeladt>
Den vedtægtsbestemte brug af H Ltd.
’s midler medfører, at et eventuelt overskud ikke kan udloddes til selskabsdeltagerne i moderselskabet.
De donerede midler til henholdsvis H Ltd.
og Spørger vil således aldrig kunne anvendes til andet end det ovenfor beskrevne vedtægtsbestemte formål, idet det ikke er muligt at udlodde midlerne til moderselskabets selskabsdeltagere.
Ved opløsning vil likvidationsprovenuet heller ikke blive udbetalt til selskabsdeltagerne i H Ltd.
Spørger ønsker at udvide sine aktiviteter til andre lande i Europa.
Derfor har Spørger ansat en medarbejder i Danmark til at lede den danske filial.
Stillingsopslag fra Spørger er vedlagt anmodningen.
Samme aktiviteter, som gennemgået ovenfor, påtænkes udført i Danmark.
Som det også er tilfældet i X-land, erlægges der heller ikke i Danmark vederlag for det udførte arbejde fra de aktører, som nyder gavn af det.
Spørger har indhentet selskabsretlig rådgivning og er opmærksom på, at det i Danmark ikke selskabsretligt er muligt at stifte et kapitalselskab med begrænset hæftelse med nonprofit-formål.
Spørgers eneste selskabsretlige mulighed for at etablere sig i Danmark er ved oprettelsen af en filial.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
Kan det bekræftes, at Spørger ikke, som følge af etableringen af en dansk filial som nærmere beskrevet i nærværende anmodning, får fast driftssted i Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a?
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".
Spørger er etableret i X-land som et kapitalselskab med begrænset hæftelse, et "Ltd", og har hjemsted i X-land.
For at et selskab, som har hjemsted i udlandet, kan anses for værende begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, skal selskabet kunne omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, såfremt det havde haft ledelsens sæde her i landet.
Hvorvidt Spørger er skattepligtig til Danmark, afhænger derfor af den danske skattemæssige behandling af en dansk kvalifikation af Spørger, altså om Spørger er et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.
Det er Spørgers opfattelse, at Spørger ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt Spørger havde haft ledelsens sæde her i landet.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er subsidiær i forhold til nr. 2, hvorfor nr. 2 gennemgås først.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2
De generelle kriterier for vurderingen efter nr. 2 fremgår af Den juridiske vejledning C.
D.
1.1.3.
Det fremgår af Spørgers vedtægter, at selskabsdeltagerne alene hæfter med deres indskudte kapital.
I vedtægterne er det desuden bestemt, hvad der skal ske med likvidationsprovenuet ved Spørgers likvidation.
Provenuet skal overføres til en juridisk person bestemt af direktionen, som af direktionen anses for værende den mest sandsynlige enhed til at kunne føre Spørgers formål videre.
Som nævnt kan et eventuelt overskud udbetales til det øverste moderselskab, H Ltd.
Overskuddet kan efterfølgende ikke udloddes til selskabsdeltagerne i moderselskabet, men skal benyttes til det vedtægtsbestemte formål, som er identisk med Spørgers.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at det vedtægtsbestemte formål må anses for værende et almennyttigt formål.
Dette selvom der eventuelt kan ske en udlodning af overskuddet til moderselskabet.
Spørger har derfor ikke til formål at varetage ejernes økonomiske interesser, da selskabsdeltagerne i medfør af vedtægterne, ikke har nogen økonomiske interesser i at opnå en del af overskuddet i Spørger.
Hertil bemærkes, at Spørgers overordnede formål må anses for værende af ideel karakter, hvorfor Spørger ingen erhvervsmæssig drift har.
Det skal hertil bemærkes, at der i Danmark ikke er samme mulighed som i X-land for at stifte et kapitalselskab, hvis formål ikke er erhvervsmæssigt.
Et kapitalselskab har per definition profit for øje, hvorfor formålet også skal være erhvervsmæssigt.
På baggrund af ovenstående, er det således Spørgers opfattelse, at Spørger ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6
Det er dog Spørgers opfattelse, at selskabet er omfattet selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da det ikke er en betingelse, at der udøves erhvervsmæssig virksomhed for at være omfattet heraf.
Ved vurderingen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden, samt indholdet af vedtægterne.
Kriterierne er oplistet i Den juridiske vejledning C.
D.
1.1.12.
Ydermere er Spørgers formål at gennemføre aktiviteter, der støtter <udeladt>, hvilket må anses for havende ideel karakter.
Hertil kommer, at selskabet ikke har til formål at opnå et økonomisk overskud.
Det ses heller ikke, at selskabet driver nogen erhvervsmæssig virksomhed, idet alle Spørgers indtægter stammer fra donationer.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at Spørger efter ansættelsen af medarbejdere i Danmark, vil være et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og derfor ville være fuldt skattepligtig til Danmark, havde selskabet opfyldt de almindelige betingelser (ledelsens sæde) for fuld skattepligt.
Spørgers aktiviteter udgør ikke et fast driftssted
Da Spørger ikke har ledelsens sæde i Danmark, er Spørger dog kun begrænset skattepligtig af indtægter nævnt i selskabsskatteloven.
Det skal derfor vurderes om tilstedeværelsen af Spørgers påtænkte filial i Danmark ville udgøre et fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at:
"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
¬
a)
udøver et erhverv med fast driftssted her i landet….
.
"
(Vores understregning)
Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.
D.
1.2.2, at begrebet "fast driftssted" som udgangspunkt fortolkes i overensstemmelse med art.
5 i OECDs modeloverenskomst.
Det fremgår af kommentarerne til art.
5 i OECDs modeloverenskomst, at udtrykket fast driftssted betyder et forretningssted, hvorfra et foretagendes
forretningsmæssige virksomhed udøves
.
Endvidere må det erhverv, der udøves, ikke udelukkende være af forberedende eller hjælpende karakter.
Betingelserne for et fast driftssted kan således deles op som følgende:
-
Der skal etableres et fast forretningssted
-
Fra det faste forretningssted skal der udøves erhverv
-
Det erhverv, der udøves, må ikke udelukkende være af forberedende eller hjælpende karakter.
Skattestyrelsen kan lægge til grund, at der er etableret et fast forretningssted, da Spørger har egne kontorlokaler i Danmark.
Spørger mener dog ikke, at Spørger udøver
erhverv
fra dette faste forretningssted.
Det skal indledningsvist fremhæves, at Spørger er en nonprofitorganisation, som modtager donationer til specifikke formål.
Der er dog ingen sammenhæng mellem donorerne og de specifikke formål, som ønskes opnået.
Det er således ikke Spørgers formål at drive erhvervsmæssig virksomhed eller varetage deltagernes økonomiske interesser.
Etablering af en filial af en nonprofitorganisation ses ikke direkte behandlet i kommentarerne til art.
5 i OECDs modeloverenskomst.
Efter artikel 5 i OECDs modeloverenskomst er det en forudsætning for etablering af fast driftssted, at der udøves forretningsmæssig virksomhed fra et fast forretningssted.
I overensstemmelse hermed kræves efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at der udøves "erhverv".
Ifølge OECD modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra h, betyder forretningsmæssig virksomhed:
h) udtrykket “forretningsmæssig virksomhed" omfatter udøvelsen af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter.
Fortolkes selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst, betyder "erhverv" udøvelsen af forretningsmæssig virksomhed, dvs. for-profit virksomhed.
Administrativ praksis om etablering af en filial af en nonprofitorganisation er sparsom.
SKM2021.
584.
SR omhandlede en tysk nonprofitorganisation, hvis medarbejder ville flytte til Danmark og arbejde hjemme 80 % af tiden.
I sagen blev der ikke statueret et fast driftssted.
Begrundelsen for dette var, at medarbejderen udelukkende arbejdede hjemme af private årsager.
I forhold til nonprofit spørgsmålet anførte Skatterådet:
"Spørger har endvidere oplyst at hvis det specifikke ansættelsesforhold opsiges, har Spørger ingen yderligere tilknytning til Danmark, hvilket bekræfter Skattestyrelsens opfattelse af, at Spørger ingen fordel eller erhvervsmæssig interesse har i Danmark.
Der henses i den forbindelse til at Spørger er en nonprofitorganisation
."
(Egen fremhævning)
I det foreliggende tilfælde arbejder Spørgers ansatte i Danmark for at udbrede kendskabet til <udeladt>.
Spørger har ingen erhvervsmæssige interesser i Danmark (eller noget andet sted), da alle aktiviteter udføres nonprofit uden vederlag.
Spørger har ingen indtægter fra salg af varer eller ydelser fra det faste sted.
Da Spørger i sin helhed ikke udøver erhverv eller økonomisk virksomhed, men alene udøver nonprofit aktiviteter, er det Spørgers opfattelse, at Spørgers aktiviteter i Danmark ikke udgør et fast driftssted i henhold til selskabslovens § 2, stk. 1, litra a.
Det er således Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", kan det så bekræftes, at eventuelle indtægter allokeret til den danske filial ikke udgør skattepligtige indtægter?
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bortfalder, idet der kan svares "ja" til spørgsmål 1.
Hvis spørgsmål 1 besvares med "nej" er det Spørgers opfattelse at spørgsmål 2 skal besvares med "ja".
Såfremt det vurderes, at Spørgers filial udgør et fast driftssted, ønsker Spørger klarhed om, hvorvidt eventuelle indtægter, i form af donationer fra danske aktører, allokeret til Spørgers danske filial udgør skattepligtige indtægter.
Spørgers filial vil i fremtiden kunne komme til at modtage donationer til specifikke formål, direkte fra private filantroper, virksomheder og andre organisationer i Danmark, der ønsker at støtte <udeladt>.
Disse donationer vil skulle allokeres til Spørgers danske filial.
Etablering af et fast driftssted vil medføre, at Spørger bliver skattepligtig til Danmark for indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, idet den begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, litra a, må begrænses til kun at gælde erhvervsmæssig virksomhed, da Spørger ville have være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt de havde haft ledelsens sæde i Danmark.
Selvom donationerne, som filialen modtager direkte, vil skulle allokeres til den danske filial, er det Spørgers opfattelse, at de ikke udgør skattepligtige indtægter, idet de ikke stammer fra erhvervsmæssig virksomhed.
Da Spørger ikke har nogle indtægter, som kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed, vil Spørger således ikke være skattepligtig af de indtægter, som vil skulle allokeres til deres danske filial.
Spørgsmål 3
Såfremt spørgsmål 2 besvares med "nej", kan det så bekræftes, at Spørger vil have fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 bortfalder, idet spørgsmål 2 bortfalder eller bevares med "ja".
Hvis spørgsmål 2 besvares med "nej", er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja".
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at:
"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a)
driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."
(Vores understregning)
I det omfang Skattestyrelsen er af den overbevisning, at der skal allokeres skattepligtige indtægter til den danske filial, er det Spørgers opfattelse, at Spørger vil have fradrag for lønudgifter til filialens medarbejdere, da man i så fald har afholdt omkostningerne med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde denne "indkomst".
Spørgsmål 4
Kan det bekræftes, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som Spørger, vil udføre i Danmark?
Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "ja".
Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at "Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Af momssystemdirektivets art.
9, stk. 1, 2. pkt., defineres økonomisk virksomhed som værende:
".
.
.
alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.
Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Idet Spørger ikke har til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter, jf. at de udøvede aktiviteter er non-profit uden profit for øje, falder aktiviteterne uden for definitionen "økonomisk virksomhed", hvorfor de ikke er momspligtige, jf. momslovens § 3, stk. 1, modsætningsvist.
Det fremgår dog imidlertid af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at lønsumsafgift betales af "virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven."
Der ses således at være to betingelser for at være omfattet af lønsumsafgiftspligten:
-
Der skal være tale om "anden økonomisk virksomhed"
-
Der skal leveres ydelser mod vederlag.
Hvornår der er tale om anden økonomisk virksomhed, fremgår af Den Juridiske Vejledning D.
B.
2.12.2.
Som nævnt i sagsfremstillingen, finansierer Spørger sig på baggrund af bidrag fra private filantropiske aktører samt offentlige myndigheder.
Det er således ikke muligt gennem kontingent eller lignende vederlag at indbetale til Spørger eller på anden måde være medlem af Spørger.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at der ikke drives "anden økonomisk virksomhed" efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet formålet med virksomheden hverken opnås gennem kontingent eller lignende vederlag.
Kigges der på næste betingelse, er Spørger en godkendt nonprofitorganisation i X-land.
Der er ikke sammenhæng mellem donationer, som Spørger modtager fra donorerne, og den værdi som Spørgers aktiviteter måtte have for modtagerne af Spørgers ydelser.
Donationerne ydes med henblik på at opnå Spørgers formål - <udeladt> - og ikke med henblik på at modtage en bestemt rådgivning fra Spørger.
Det er derfor Spørgers opfattelse, at der ikke leveres ydelser mod vederlag, idet Spørger er en nonprofitorganisation, og der ikke er sammenhæng mellem donationerne og de udførte aktiviteter.
De af Spørger udførte aktiviteter nydes således ikke af donorerne.
Skulle Skattestyrelsen komme frem til, at der er tale om levering af momsfrie ydelser (eks.
efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 eller 21), er det Spørgers opfattelse, at der heller ikke skal betales lønsumsafgift.
Spørger er derfor ikke forpligtiget til at skulle betale lønsumsafgift, hvorfor spørgsmål 4 skal besvares med "ja".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke, som følge af etableringen af en dansk filial som nærmere beskrevet i nærværende anmodning, får fast driftssted i Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Begrundelse
Udenlandske selskaber, foreninger mv. der er af tilsvarende art som dem, der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er begrænset skattepligtige til Danmark, når de udøver erhverv med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2.
Det skal derfor indledningsvis afgøres om Spørger kan anses som en enhed, der er af tilsvarende art som dem, der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
I selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-6 opregnes en række selskaber og foreninger m.v., hjemmehørende her i landet, hvor der påhviler selvstændig skattepligt.
Bl.a. opregnes indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.
Se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det følger af praksis, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, i dansk ret anses for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. f.eks. UfR 1997.1150 H og SKM2020.
523.
ØLR.
Det fremgår, at Spørger er etableret og indregistreret i X-land som et selskab med begrænset hæftelse - et såkaldt "Limited/Ltd." Det fremgår videre, at selskabets eneste aktionær er dets moderselskab, H Ltd., og at et eventuelt overskud i Spørger udelukkende kan udbetales til moderselskabet.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen enig med Spørger i, at selskabet er af tilsvarende art som dem, der er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, og der derfor vil påhvile selskabet begrænset skattepligtigt til Danmark, hvis der udøves erhverv med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2.
Der kan også henvises til SKM2018.
469.
SR, der omhandlede spørgsmålet om fast driftssted for en irsk investeringsfond.
Her kunne det lægges til grund at fonden, ud fra et dansk skattemæssigt perspektiv, var et selvstændigt rets- og skattesubjekt, der var sammenlignelig med en aktieselskabsstruktur.
Den begrænsede skattepligt som følge af fast driftssted indtræder, når to grundlæggende forhold foreligger, nemlig dels at det udenlandske selskab m.v. udøver et erhverv, dels at dette erhverv udøves gennem et fast forretningssted her i landet.
Begrebet fast driftssted er defineret nærmere i selskabsskattelovens § 2, stk. 2-6.
Bestemmelsen er affattet således, at den grundlæggende svarer til artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst (2017-udgaven).
Se bl.a. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.
D.
1.2.2.
Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 2, at fast driftssted foreligger, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet.
I nærværende sag er spørgsmålet alene, om Spørger vil udøve virksomhed gennem den danske filial, idet det kan lægges til grund, at Spørger vil have et fast forretningssted i form af egne kontorlokaler og ansatte i Danmark.
I lovforarbejderne til bestemmelsen (L28 af 7/10 2020) er det anført, at:
"
I dansk ret gælder der ingen lovbaseret definition af begrebet "udøvelse af erhverv
"
.
Det er dog i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, og kildeskattelovens § 2, stk. 11, fastsat, at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger næringsvirksomhed.
Uden for disse tilfælde sker den præcise fastlæggelse af, hvornår der udøves et erhverv i bestemmelsens forstand, med udgangspunkt i praksis, der er baseret på den naturlige sproglige forståelse af begrebet.
"
(…)
"Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 2-5, der vil indebære, at udenlandske selskaber, foreninger m.v.,
der driver erhverv, efter de interne danske bestemmelser vil få fast driftssted her i landet
, når der foreligger et fast driftssted her i landet i henhold til artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst, således som denne bestemmelse er affattet i 2017-udgaven af modeloverenskomsten."
(…)
"Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fast driftssted efter selskabsskattelovens stk. 1, litra a, foreligger, når selskabet, foreningen m.v.
udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet.
Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med det udgangspunkt for fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger fast driftssted, der fremgår af artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst.
Artikel 5, stk. 1, er uændret videreført i 2017-udgaven af modeloverenskomsten, og
den foreslåede bestemmelse er derfor udtryk for en kodificering af gældende ret.
" (Skattestyrelsens fremhævninger)
Det følger af OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 1, at et fast driftssted er
"et forretningssted,
hvorfra et foretagendes forretningsmæssige virksomhed udøves helt eller delvist
.
"
(Skattestyrelsens fremhævning)
Om virksomhedsudøvelse er det i kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 5 bl.a. anført, at:
"(…) virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted.
Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængige af foretagendet (personale),
udfører foretagendets virksomhed i den stat
, hvor det faste sted er beliggende." (Kommentarerne pkt. 6)
"For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det,
udøve sin virksomhed helt eller delvis fra det.
Som anført i pkt. 3 ovenfor behøver virksomheden ikke at være af produktiv karakter.
(…)"
.
(Kommentarerne pkt. 35)¬¬
"Et fast driftssted opstår, så snart
foretagendet begynder at udøve sin forretningsmæssige virksomhed
fra et fast forretningssted.
(…)"
(Kommentarerne pkt. 44) (Skattestyrelsens fremhævninger)
I modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1 fremgår modeloverenskomstens almindelige definitioner.
Følgende fremgår omkring definitionerne "foretagende" og forretningsmæssig".
"Stk. 1.
Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
(…)
-
c) udtrykket “foretagende" betyder udøvelsen af enhver forretningsmæssig virksomhed
(…)
-
h) udtrykket “forretningsmæssig virksomhed" omfatter udøvelsen af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter"
I kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1 fremgår følgende om udtrykkene "foretagende" og "forretningsmæssig":
"Spørgsmålet om, hvorvidt en aktivitet udfoldes inden for et foretagendes rammer, eller om den skal antages i sig selv at udgøre et foretagende,
er altid blevet fortolket i overensstemmelse med bestemmelserne i de kontraherende staters nationale lovgivning
.
Det har derfor ikke været tilstræbt at give en udtømmende definition af udtrykket “foretagende" i denne artikel.
Det er imidlertid
f
orudsat, at udtrykket “foretagende" anvendes i forbindelse med udøvelse af enhver forretningsmæssig virksomhed
.
Da udtrykket “forretningsmæssig virksomhed" udtrykkeligt er defineret således, at det omfatter udøvelse af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter, er
det tydeliggjort, at udøvelse af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter skal anses for at udgøre et foretagende uden hensyn til den betydning af udtrykket, der følger af national lovgivning
.
Stater, der anser en sådan tydeliggørelse for unødvendig, kan frit udelade definitionen af udtrykket “foretagende" i deres bilaterale overenskomster."
(Kommentarerne pkt. 4)¬(…)
"Overenskomsten indeholder ikke en udtømmende definition af begrebet “forretningsmæssig virksomhed", der i henhold til stk. 2 som udgangspunkt
skal have den betydning, som det har i den nationale lovgivning i den stat, der anvender overenskomsten
.
I stk. 1, litra h, er det imidlertid udtrykkeligt bestemt, at
udtrykket indbefatter udøvelsen af frit erhverv og anden selvstændig virksomhed
.
Denne bestemmelse blev indsat i 2000, hvor art.
14, der omhandlede frit erhverv, samtidigt blev fjernet fra overenskomsten.
Hensigten med bestemmelsen, der sikrer, at udtrykket “forretningsmæssig virksomhed" omfatter den virksomhed, der tidligere var omfattet af art.
14, er at
hindre, at udtrykket “forretningsmæssig virksomhed" fortolkes restriktivt
, således at det udelukker udøvelsen af frit erhverv og anden virksomhed af selvstændig karakter i de stater, hvor den nationale lovgivning ikke anser udøvelsen af sådan virksomhed for at være forretningsmæssig virksomhed.
Kontraherende stater, hvor dette ikke er tilfældet, kan frit bilateralt udelade definitionen."
(Kommentarerne pkt. 10.2) (Skattestyrelsens fremhævninger)
Om Spørgers virksomhed er det oplyst, at Spørger er en uafhængig nonprofitorganisation baseret i A-by, X-land.
Spørger leverer generel hjælp til aktører, der ønsker at <udeladt>.
Spørgers primære aktivitet er således at udvikle <udeladt> i samarbejde med forskellige relevante aktører.
Det oplyses videre, at Spørger ingen kunder eller kommercielle interesser har og at Spørger ikke modtager vederlag for det udførte arbejde.
Spørger finansieres udelukkende af bidrag fra private filantropiske aktører samt offentlige myndigheder.
Det er ikke muligt gennem kontingent eller lignende vederlag at indbetale til Spørger eller på anden måde være medlem af Spørger.
På baggrund af de fremlagte oplysninger lægger Skattestyrelsen derfor til grund for besvarelsen, at donationerne gives uden tilknyttede betingelser om levering af bestemte ydelser til donor/tilskudsgiver eller tredjemand i forbindelse med afgivelsen af donationen.
Det lægges ligeledes til grund at Spørger alene er finansieret via sådanne tilskud/donationer - herunder at Spørger ikke finansieres via virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.
Eventuelt overskud i Spørger, der i henhold til ovenstående vil bestå af modtagne donationer fratrukket udgifter til de vedtægtsbestemte formål, kan kun udloddes til dets moderselskab, H Ltd., der ligeledes er en nonprofitorganisation med samme formål som Spørger.
H Ltd.
er et selskab inkorporeret i X-land.
Selskabet har ikke egentlige aktionærer/ejere, men selskabsdeltagere i form af garantistillere.
Selskabsdeltagerne i H Ltd.
er ifølge vedtægterne XXX samt bestyrelsesmedlemmer (Directors), der udpeges af XXX.
Det er Skattestyrelsen forståelse, at XXX er det kommunale styrende organ for A-by, X-land.
Et eventuelt overskud i moderselskabet, H Ltd., kan ikke udloddes til selskabsdeltagerne.
De donerede midler til henholdsvis H Ltd.
og Spørger vil således aldrig kunne anvendes til andet end det vedtægtsbestemte formål.
Ved opløsning vil likvidationsprovenuet heller ikke kunne udbetales til selskabsdeltagerne i H Ltd., men skal ligeledes anvendes til det vedtægtsmæssige formål.
Skattestyrelsen lægger til grund, at H Ltd.
kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, men at H Ltd.kke har aktiviteter eller andet i Danmark, der kan medføre fuld eller begrænset skattepligt i Danmark.
I overensstemmelse med det ovenfor anførte om selskabsskattelovens § 2, stk. 2, lovforarbejderne til bestemmelsen samt modeloverenskomsten med kommentarer vil fastlæggelse af, hvornår der udøves et erhverv skulle ske med udgangspunkt i dansk praksis, der er baseret på den naturlige sproglige forståelse af begrebet.
Som også anført af Spørger, er der kun sparsom praksis om udenlandske non-profit organisationer og spørgsmålet om fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
I SKM2021.
584.
SR fandt Skatterådet, at det ikke ville føre til etablering af fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvis Spørgers medarbejder udførte størstedelen af sit arbejde fra sit hjemmekontor i Danmark.
Skatterådet fandt at medarbejderens påtænkte arbejde fra sit hjemmekontor udelukkende var begrundet i private forhold.
Der blev lagt vægt på medarbejderens jobfunktion, som bestod i at overvåge og gennemføre udviklingsrelateret forskningsprojekter i afrikanske lande.
Medarbejderens arbejde var ikke salgsrelateret eller rettet mod kunder.
Ligeledes blev der lagt vægt på, at spørger ikke havde nogen forretningsmæssig interesse eller fordel af medarbejderens tilstedeværelse i Danmark, henset til at spørger var en nonprofit organisation som ikke havde kunder i kommerciel forstand.
Om anden praksis vedrørende udøvelse af erhverv i relation til fast driftssted kan der nævnes TfS 1996, 619 LSR, hvor en svensk kernekraftsvirksomhed deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab, hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark.
I opførelsesperioden stillede det svenske selskab visse medarbejdere til rådighed, men arbejdet blev forestået af et andet dansk selskab, og det svenske selskab havde ikke indtægter herved og drev ikke bygge- og anlægsvirksomhed.
Landsskatteretten fandt, at det svenske selskab først fik fast driftssted i Danmark fra det tidspunkt hvor kraftværket blev sat i drift.
Grundlæggende er virksomhedsudøvelse kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.
Fra praksis er sondringen ofte knyttet til fysiske personers virksomhed (selvstændig erhvervsvirksomhed) og omhandler de forskellige relationer, hvor det har skattemæssig betydning - f.eks. i forbindelse med underskud i ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).
Danske indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber anses skatteretligt for at være erhvervsdrivende.
Dette skyldes, at disse selskaber selskabsretligt i praksis anses for erhvervsdrivende.
Se bl.a. Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.
C.
1.1.1.
Vedrørende foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sondres der mellem indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssige indtægter, idet det kun er indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, der er skattepligtigt.
Det er således afgørende for foreningens mv. skattepligt, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.
I forhold til sådanne foreninger m.v. er det defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
Af forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 4, fremgår det, at det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud.
Se nærmere i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.
D.
8.9.1.2.1.
Fra praksis kan nævnes Højesterets dom i TfS 1993, 49 HRD, hvor retten fandt, at en investeringsfond havde udøvet erhvervsmæssig virksomhed i selskabsskattelovens forstand, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.
Fonden havde som formål at investere i komplementarselskaber og at eje og lede bl.a. fondens administrationsselskab, der efter aftale med kommanditselskaberne i vidt omfang varetog disses daglige ledelse.
Fonden varetog den overordnede styring af anpartsprojekterne og deltog aktivt i både iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne.
Fondens indtægten var ydet af kommanditister i portioner på 200 kr., som i henhold til fondens fundats var erlagt som gaver, og som var en forudsætning for fondens fortsatte investering i komplementarselskaberne.
Efter en samlet konkret vurdering af det fremlagte oplysninger og med udgangspunkt i praksis, der er baseret på den naturlige forståelse af begrebet "udøvelse af erhverv", anser Skattestyrelsen ikke, at Spørger vil udøve erhverv gennem filialen i Danmark.
Skattestyrelsen kan således bekræfte, at Spøger ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 2.
Ved vurderingen lægges der vægt på, at Spørger alene er finansieret via donationer, hvor der ikke er sammenhæng mellem de modtagne donationer og den værdi som Spørgers aktiviteter måtte have for modtagerne af Spørgers ydelser.
Donorerne er således ikke modtagere af Spørgers ydelser og donationerne kan ikke anses opnået som udslag af erhvervsmæssig virksomhed, men alene ud fra et ønske om at støtte <udeladt>.
De aktører, der nyder gavn af Spørgers rådgivning erlægger ikke vederlag for det udførte arbejde.
Spørger kan derfor ikke anses at have kunder eller kommercielle interesser i Danmark.
Ved vurderingen er der desuden lagt vægt på, at selskabsdeltagerne i Spørgers moderselskab er XXX samt bestyrelsesmedlemmer, der udpeges heraf.
Endelig lægges der vægt på, at midler aldrig vil kunne anvendes til andet end det vedtægtsbestemte formål.
Skattestyrelsen bemærker, at det er Spørgers opfattelse, at selskabet efter dansk skatteret anses mest sammenligneligt med foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af de øvrige bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, af fondsbeskatningsloven eller er fritaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1.
Det bemærkes hertil, at Skattestyrelsen ved ovenstående vurdering ikke har taget stilling til, hvilken specifik beskatningskategori under selskabsskattelovens § 1, stk. 1, Spørger mest kunne anses sammenlignelig med.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at eventuelle indtægter allokeret til den danske filial ikke udgør skattepligtige indtægter, såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej",
Begrundelse
Da spørgsmål 1 besvares med "Ja" bortfalder spørgsmål 2.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at Spørger vil have fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt spørgsmål 2 besvares med "nej"?
Begrundelse
Da spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder" bortfalder spørgsmål 3.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig af de aktiviteter, som Spørger, vil udføre i Danmark.
Begrundelse
Spørger er en uafhængig nonprofitorganisation baseret i A-by, X-land.
Spørger er etableret som et X-landsk selskab med begrænset hæftelse.
Spørger finansieres af bidrag fra private filantropiske aktører samt offentlige myndigheder.
Det er ikke muligt gennem kontingent eller lignende vederlag at indbetale til Spørger eller på anden måde være medlem af Spørger.
Spørger har registreret en dansk filial i CVR.
Spørger leverer generel hjælp til aktører, der ønsker at imødekomme <udeladt>.
Spørgers primære aktivitet er således at udvikle <udeladt> i samarbejde med forskellige relevante aktører.
I henhold til lønsumsafgiftsloven § 1 skal der betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.
Afgiftspligtig person og levering mod vederlag
Det må først undersøges, om Spørger er en afgiftspligtig person i momslovens forstand, og om Spørger i egenskab af afgiftspligtig person leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 eller nr. 19.
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed og som leverer varer og/eller ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 3 og 4.
Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.
Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, og bl.a. transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.
Spørger modtager donationer til øremærkede formål.
Det er oplyst, at der ikke er sammenhæng mellem donationer, som Spørger modtager fra donorerne, og den værdi som Spørgers aktiviteter måtte have for modtagerne af Spørgers ydelser.
Donorerne er ikke modtager af Spørgers ydelser.
Donationerne ydes med henblik på at opnå Spørgers formål - <udeladt> - og ikke med henblik på at modtage en bestemt rådgivning fra Spørger.
Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget.
Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.
Skattestyrelsen lægger til grund, at donationerne gives uden tilknyttede betingelser om levering af bestemte ydelser til donor/tilskudsgiver eller tredjemand i forbindelse med afgivelsen af donationen.
Det lægges ligeledes til grund at Spørger alene er finansieret via tilskud/donationer.
Desuden lægges det til grund, som oplyst af Spørger, at de aktører, der nyder gavn af Spørgers rådgivning, ikke erlægger vederlag for det udførte arbejde.
Betaling, der er givet på betingelse af en modydelse, skal anses for vederlag, både hvor der er to parter, men også i en situation, hvor der er tre parter, jf. Den juridiske vejlednings afsnit D.
A.
8.1.1.7.
Tilskud skal anses for et momspligtigt tilskud og indgå i momsgrundlaget når to betingelser er opfyldt: i) Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart og ii) tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren, jf. præmis 29 og 30 i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.
Ad i - Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart
I henhold til EU-Domstolens praksis skal tilskud - for at være omfattet af afgiftsgrundlaget, jf. momssystemdirektivets artikel 73 være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse.
EU-Domstolen udtalte, at det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (modværdi) for levering af en vare eller udførelse af en ydelse, og at det dermed er momspligtigt.
Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion, jf. præmis 29 i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.
Sagen omhandlede støtte til tørret foder.
Hertil kan fremhæves TfS1999, 906LSR, der omhandlede tilskud fra en kommune til en forening.
I sagen var ydet tilskud til bistandsklienter, som var ude af stand til at deltage i kommunale beskæftigelsesprojekter.
Det var ikke muligt at knytte forventninger eller krav om modydelse til tilskuddene.
Da tilskuddet ikke var betaling for en konkret modydelse til bistandsklienterne, var tilskuddene ikke momspligtige.
Ligeledes kan SKM2010.
390.
SR fremhæves, der omhandlede tilskud fra Vækstfonden og EU's Strukturfonde til en virksomhed, der tilrettelagde udviklingsforløb for udvalgte iværksættere.
Virksomheden levererede ikke en leverance til Vækstfonden eller til de udvalgte iværksættere.
Det forhold, at tilskuddet var givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale" var ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kunne betragtes som vederlag for de ydelser, virksomheden levererede overfor iværksættervirksomhederne.
Tilskuddet blev derfor ikke anset som vederlag for en leverance.
EU-Domstolen fandt i sag C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd., at en offentlig organisations tilskud til en virksomhed til gengæld for gratis energirådgivning til grupper af beboere, skulle indgå i momsgrundlaget.
Det af tilskudsgiver betalte beløb var nemlig modtaget af den tilskudsmodtagende virksomhed, som vederlag for den gratis energirådgivning, virksomheden leverede til beboere og skulle dermed indgå i momsgrundlaget.
Tilskuddet var knyttet op på hver ydet energirådgivning.
Altså blev der ydet et beløb for hver ydet rådgivning, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om
,
at tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart ikke er opfyldt, idet det lægges til grund at der til donationerne ikke er tilknyttet betingelser.
Samtidig bemærkes, at det fremgår af de faktiske oplysninger, at Spørger ikke skal levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne eller tredjemand som modydelse for tilskuddet.
Det forhold, at tilskuddet er givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at <udeladt> er ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kan betragtes som vederlag for de ydelser, Spørger leverer overfor tredjemand.
Der er efter Skattestyrelsen opfattelse således ikke er tale om levering mod vederlag, hvorfor spørger ikke er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at levering mod vederlag i relation til anden økonomisk virksomhed fortolkes på samme måde i lønsumsafgiftsloven som i momsloven.
Allerede fordi betingelse i) ikke er opfyldt, er betingelse ii) om at tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen, skal drage fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren, ikke vurderet.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Selskabsskatteloven
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:
1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,
2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,
2a) sparekasser, andelskasser og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,
2b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber efter § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,
2c) (Ophævet)
2d) DSB,
2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW.
Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform.
Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1.
Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7.
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,
2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed.
Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.
Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,
2g) Energinet.dk,
2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, bortset fra vandforsyningsselskaber, der er udtrådt af den økonomiske regulering efter vandsektorlovens § 3 a
2)
, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler eller transporterer spildevand.
Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform.
Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1.
Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,
2i) Naviair,
2j) Danpilot,
3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.
Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,
3a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,
4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,
5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven,
5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger,
5b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,
5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt.
5d) kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed,
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.
Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign.
udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
(…)
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.;
dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.
(…)
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet.
Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties.
Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed.
For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.
¬(…)
Stk. 2.
Fast driftssted efter stk. 1, litra a, foreligger, når selskabet, foreningen m.v. udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 udgør et fast forretningssted ikke et fast driftssted efter stk. 1, litra a, når det faste forretningssted anvendes eller opretholdes udelukkende med henblik på udøvelse af virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis de funktioner, som selskabet, foreningen m.v. udøver på det i 1. pkt. omhandlede faste forretningssted, indgår blandt flere gensidigt supplerende funktioner i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter, og som selskabet, foreningen m.v. eller fysiske eller juridiske personer, hvormed selskabet, foreningen m.v. har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver gennem faste forretningssteder her i landet.
Stk. 4.
Fast driftssted efter stk. 1, litra a, foreligger, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på vegne af selskabet, foreningen m.v. og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet, foreningen m.v. Det er en betingelse, at den virksomhed, som den fysiske eller juridiske person udøver her i landet, ikke udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter som omhandlet i stk. 3.
Det er endvidere en betingelse, at de i 1. pkt. omhandlede aftaler enten
1) indgås i navn af selskabet, foreningen m.v.,
2) vedrører overdragelse af ejendomsret eller brugsret til formuegoder ejet af selskabet, foreningen m.v., eller som selskabet, foreningen m.v. har brugsret til, eller
3) vedrører levering af tjenesteydelser fra selskabet, foreningen m.v.
Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse, når repræsentanten driver erhvervsvirksomhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for selskabet, foreningen m.v. inden for rammerne af denne erhvervsvirksomhed.
Handler repræsentanten udelukkende eller næsten udelukkende på vegne af en eller flere fysiske eller juridiske personer, hvormed repræsentanten har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, anses repræsentanten ikke for at være en uafhængig repræsentant.
Stk. 6.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der foreligger næringsvirksomhed.
Dette gælder dog ikke, hvis en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark og virksomheden som nævnt i 1. pkt. indgår som et integreret led heri.
(…)
Forarbejder
L28 af 7/10 2020
(…)
2.1.1.1.
Grundprincipperne i de gældende regler om fast driftssted
Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt. (begrænset skattepligt), hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet.
Tilsvarende er fysiske personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet, og dødsboer, der behandles i udlandet, begrænset skattepligtige her til landet, hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Når der foreligger fast driftssted her i landet, skal der opgøres en indkomst for det faste driftssted svarende til den indkomstopgørelse, som et selvstændigt foretagende ville skulle opgøre, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2, og kildeskattelovens § 2, stk. 3.
Den begrænsede skattepligt som følge af fast driftssted indtræder, når to grundlæggende forhold foreligger, nemlig dels at den fysiske eller juridiske person udøver et erhverv, dels at dette erhverv udøves gennem et fast driftssted her i landet.
I dansk ret gælder der ingen lovbaseret definition af begrebet "udøvelse af erhverv".
Det er dog i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, og kildeskattelovens § 2, stk. 11, fastsat, at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger næringsvirksomhed.
Uden for disse tilfælde sker den præcise fastlæggelse af, hvornår der udøves et erhverv i bestemmelsens forstand, med udgangspunkt i praksis, der er baseret på den naturlige sproglige forståelse af begrebet.
(…)
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i selskabsskattel
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
