LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 9332/2024

    RETSINFO 9332/2024 — Selskab kunne fradrage endelig underskud på tidspunktet for datterselskabs ophør ved likvidation

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne fradrage endeligt underskud, som var realiseret i Spørgers helejede norske datterselskab efter SEL § 31 E, på det tidspunkt, hvor det norske datterselskab ophørte ved likvidation. Skatterådsmøde 19. marts 2024 - SKM2024. 211. SR Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger vil opnå ret til fradrag (som nærmere beskrevet i anmodningen) efter selskabsskattelovens § 31 E for underskud i sit norske datterselskab, når det norske datterselskab ophører ved likvidation? Svar 1. Ja Beskrivelse af de faktiske forhold Spørger er en dansk virksomhed, der producerer (produkt udeladt). Spørger er en del af H-koncernen, som er en af de førende virksomheder i branchen. Spørger har et norsk datterselskab D. Rent historisk erhvervede Spørger selskabet D i 20XX. Spørger og D har således været koncernforbundne efter selskabsskattelovens § 31 C siden 20XX. D har været underskudsgivende i en længere periode, og der er i dag ingen aktiv drift i D , hvor kunderelateret drift reelt ophørte i 20YY. D har på nuværende tidspunkt et fremførbart underskud på [Beløb udeladt] norske kroner (opgjort efter norske regler). Spørger er i gang med at tilpasse sin organisation, herunder ved at lukke koncernselskaber, der er uden aktiv drift, hvorfor Spørger netop i den proces påtænker at likvidere D. Spørger ønsker derfor svar på, om Spørger kan indrømmes fradrag for fremførbare underskud i D, hvis D ophører ved likvidation. Spørgers opfattelse og begrundelse Efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, er det muligt at medregne underskud fra udenlandske selskaber, når følgende seks betingelser er opfyldt: 1. Det danske selskab skal være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark samt selskabsskattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 eller 5 b 2. Den relevante koncern må ikke have valgt international sambeskatning, jf. SEL § 31 A 3. Det udenlandske datterselskab er et direkte eller (i visse tilfælde) indirekte ejet datterselskab 4. Datterselskabet skal være skattemæssigt hjemmehørende i et EU/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland 5. Underskuddet skal kunne have været anvendt efter reglerne i SEL § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning 6. Underskuddet skal være endeligt Det er Spørgers opfattelse, at ovenstående betingelserne er opfyldt, hvilket der redegøres for straks nedenfor: 1. Det danske selskab Først og fremmest er det en betingelse, at Spørger er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 eller 5 b. Spørger er et dansk registreret aktieselskab, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Betingelsen er dermed opfyldt. 2. International sambeskatning Dernæst er det en betingelse, at Spørger ikke har tilvalgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Spørger er omfattet af obligatorisk national sambeskatning med A ApS, mens der ikke er eller har været tilvalgt international sambeskatning for koncernens udenlandske dattervirksomheder og filialer, jf. selskabsskattelovens § 31 A. Betingelsen er dermed opfyldt. 3. Et direkte ejet datterselskab Det er endvidere en betingelse, at datterselskabet er direkte ejet. Spørger ejer D direkte. Betingelsen er derfor opfyldt. 4. Det udenlandske datterselskabs hjemsted For det fjerde er det en betingelse, at D er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. D er skattemæssigt hjemmehørende i Norge, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Betingelsen er derfor opfyldt. 5. Begrænsninger i adgang til at medregne underskud Herefter er det en betingelse, at underskuddet oppebåret i D hypotetisk set kunne have været udnyttet, såfremt Spørger havde valgt international sambeskatning. Denne betingelse indebærer, at underskud skal være opstået, mens det udenlandske datterselskab var koncernforbundet med Spørger efter selskabsskattelovens § 31 C. Skatterådet kan lægge til grund, at denne anmodning kun vedrører underskud, der er opstået, mens D har være koncernforbundet med Spørger. Betingelsen er dermed opfyldt. 6. Underskuddet skal være endeligt Det er til slut en betingelse, at underskuddet er endeligt. Det følger af selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, at underskud er endeligt, når skatteyderen godtgør, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 til lovforslag L 28 fremsat den 7. oktober 2020 fremgår i overensstemmelse med EU Domstolens praksis: "Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal efter den foreslåede regel i stk. 3, 1. pkt., ske på grundlag af de regler m.v., der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende eller det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende." I nærværende sag afgøres endelighedsvurderingen således af, om det er muligt efter norsk ret at gøre brug af underskuddet i Norge. Endvidere fremgår det af Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 32 af 27. januar 2020 i det tidligere fremsatte lovforslag L 48 (FT 2019/20): "Det bemærkes for en ordens skyld, at det i relation til den vurdering, der skal foretages efter bestemmelsen i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt., ikke er afgørende, om underskuddet faktisk kunne være udnyttet eller vil kunne forventes udnyttet, herunder af fx en køber af aktierne. Tværtimod er det alene afgørende, om reglerne i datterselskabets hjemland principielt muliggør en sådan udnyttelse." Opsummerende kan det fremhæves, at vurderingen ikke tager udgangspunkt i en faktisk bedømmelse af muligheden for at anvende underskuddet i Norge. Derimod foretages en hypotetisk vurdering af alle mulige anvendelsesområder efter hjemlandets retsregler, og om hvorvidt disse muliggør eller har muliggjort udnyttelse af underskuddet. Efter gældende administrativ praksis (se eks. SKM2023. 17. SR ) ses endelighedskriteriet at blive fortolket sådan, at en skatteyders fravalg af udnyttelse af underskud, har den retsvirkning, at underskuddet ikke er endeligt, da skatteyderen kunne have valgt at udnytte underskuddet, men aktivt har fravalgt dette. Dette vil også være gældende, selvom underskuddet bortfalder i hjemlandet på grund af fravalget eller passivitet, således at muligheden for at udnytte et underskud ikke ses at være udtømt. Se hertil SKM2023. 17. SR . Dette understøttes ligeledes af C-446/03, Marks& Spencer, se præmis 46: "Det vil således bringe den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne i alvorlig fare, hvis selskaberne gives mulighed for at vælge, om der skal tages hensyn til deres underskud i deres etableringsmedlemsstat eller i en anden medlemsstat, idet beskatningsgrundlaget ville blive forhøjet i den første stat og nedsat i den anden med de overførte underskud." Ethvert valg, der kan påvirke den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, er således uforeneligt med endelighedskriteriet. At bedømmelsen er hypotetisk og kan indebære et aktivt tilvalg fra skatteyders side, fører på den anden side ikke til, at enhver hypotetisk anvendelse gør, at underskuddet ikke er endeligt. Se eks. SKM2020. 299. ØLR , hvor en teoretisk mulighed for at genoplive og senere udnytte underskud - dog i et finsk fast driftssted uden praktisk fortilfælde - ikke førte til, at endelighedskriteriet ikke var opfyldt. Se ligeledes SKM2022. 579. SR , hvor Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne pålægges at overdrage aktierne med tilhørende uændret aktivitet til tredjemand - som et hypotetisk alternativ til den faktiske påtænkte likvidation - som en betingelse for at anse underskuddet for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3. Spørger skal efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt. godtgøre, at D "hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det i 1. pkt. omhandlende land." Spørger har derfor til brug for dette bindende svar, og for at få afklaret muligheden for at udnytte D ’s underskud lokalt i Norge, indhentet en vurdering fra en norsk skatterådgiver. D ’s underskud er opstået ved, at selskabets fradragsberettigede omkostninger har oversteget selskabets løbende indtægter. D har således i henhold til vurdering fra den norske skatterådgiver kunne fremføre underskuddet til næste indkomstskatteår efter reglerne i den norske skattelovs § 6-3, 4. led og § 14-6, 1. led: "Dersom de fradragsberettigede kostnadene overstiger den skattepliktige inntekten, slik at selskapet har et skattemessig underskudd, må underskuddet fremføres, jf. skatteloven § 6-3, 4. ledd og § 14-6, 1. ledd. Det er ikke mulig å få skatteverdien av dette underskuddet utbetalt i kontanter. Derimot gjelder det ingen tidsbegrensning på fremføringsadgangen på underskudd som har oppstått etter 2005. For tap oppstått i 2005 og tidligere gjelder det en 10-årsfrist for å benytte seg av det fremførbare underskuddet. " På baggrund af den indhentede vurdering, er det Spørgers opfattelse, at de for denne anmodning relevante udnyttelsesmuligheder af underskuddet i Norge er 1) udnyttelse efter den norske skattelovs § 10-2 til § 10-4 (koncernreglen) 2) overførsel efter den norske skattelov § 14-7 3) udnyttelse af underskud som led i datterselskabets løbende drift og 4) muligheden for at sælge underskuddet til tredjemand. Ad 1 udnyttelse efter den norske skattelovs § 10-2 til § 10-4 (koncernreglen) Fremførbare underskud kan benyttes inden for en norsk koncern efter reglerne i skatteloven § 10-2 til § 10- 4. Dette førte eks. i SKM2023. 17. SR , til at et underskud ikke var endeligt. Reglen om anvendelse af underskud inden for en koncern er af den norske skatterådgiver oplyst på følgende måde: "Innad i et skattemessig norsk konsern, er det i utgangspunktet adgang til å samordne over og underskudd mellom konsernselskapene gjennom bruk av konsernbidrag fra selskap med overskudd til selskap med underskudd, jf. skatteloven § 10-2 til § 10-4. For å inngå i et skattemessig konsern må morselskapet eie mer enn 90 prosent av aksjene i konsernselskapet/-ene med tilsvarende stemmerettigheter på generalforsamlingen ved utgangen av inntektsåret konsernbidraget avgis. Det kan ytes konsernbidrag mellom selskaper hjemmehørende i Norge selv om morselskapet er hjemmehørende i en annen stat, dersom selskapene ellers tilfredsstiller kravene, jf. skatteloven § 10-4." D er ikke en del af en norsk koncern, og reglerne i skatteloven § 10-2 til § 10-4 giver derfor ikke mulighed for hverken faktisk eller hypotetisk at udnytte underskuddet. Ad 2 overdragelse efter den norske skattelov § 14-7 Det bemærkes endvidere, at efter den norske skattelov § 14-7, 1. kan selskaber tilbageføre underskud mod tidligere overskud i indtil to år. Endelighedskriteriet må således føre til, at denne mulighed skal være udnyttet, før den del af underskuddet, der kunne have været modregnet, kan anses for endeligt. Den norske skatterådgiver har anført følgende: "Ved opphør av virksomhet kan skattemessig udekket underskudd tilbakeføres mot tidligere overskudd i inntil to år tilbake, jf. skatteloven § 14-7, 1. ledd. Eksempelvis: Ved opphør av virksomheten i 2021, vil et fremførbart underskudd således kunne avregnes mot et eventuelt overskudd i inntektsåret 2020 og inntektsåret 2019, men ikke i foregående inntektsår. Ved oppløsning av et selskap gjelder tilsvarende, slik at selskapets skattemessige udekkede underskudd kan tilbakeføres mot tidligere overskudd i inntil to år tilbake, jf. skatteloven § 14- 7, 2. ledd. Hvis selskapet oppløses i 2023, vil det foreligge tilbakeføringsadgang for inntektsåret 2022 og 2021. Dersom det ikke er noe overskudd de to foregående årene å føre det fremførbare underskuddet mot, er det fremførbare underskuddet tapt for norske skatteformål." D har haft skattemæssigt underskud siden 2019, og den ekstraordinære mulighed for udnyttelsen af underskuddet i skatteloven § 14-7, giver derfor hverken faktisk eller hypotetisk mulighed for at udnytte underskuddet. Se hertil årsrapporter for D for 2020 og frem til i dag, som er vedlagt anmodningen. Ad 3 forsat drift i D Det skal vurderes, om D har udsigt til at oppebære indtægter, er dette tilfældet vil underskuddet ikke være endeligt. I de specifikke bemærkninger til lovforslag L 28 (2020-21) fremgår bl.a., at "Hvor et datterselskab eller et faste driftssted fortsat oppebærer eller har udsigt til at oppebære indtægter, vil et underskud ikke kunne anses for endeligt. Dette gælder, uanset om der måtte være tale om indtægter af en helt minimal størrelsesorden. Hvor et datterselskab eller et faste driftssted fortsat oppebærer eller har udsigt til at oppebære indtægter, vil et underskud ikke kunne anses for endeligt. Dette gælder, uanset om der måtte være tale om indtægter af en helt minimal størrelsesorden." I høringsskemaet vedrørende, som er en delvis genfremsættelse af lovforslag L 48 (2019-2020), er følgende spørgsmål stillet af FSR: "FSR anmoder om at få uddybet, hvad "udsigt til at oppebære indtægter" betyder. Hvad vil der fx gælde, hvis det udenlandske selskabs underskud efter de udenlandske skatteregler kunne være udnyttet, havde det udenlandske selskab indkøbt/startet en ny virksomhed/aktivitet i det pågældende land, men dette ikke indgår i det danske selskabs/koncernens planer, eller hvis det udenlandske selskabs underskud efter de udenlandske skatteregler kunne være udnyttet, hvis det danske selskab havde tilført det udenlandske selskab yderligere egenkapital med heraf følgende renteafkast mv." Hertil svarede skatteministeren følgende (Spørgers fremhævning): "Det følger implicit af EU-Domstolens praksis, at det hjemmehørende selskab ikke skal være nødsaget til at lægge ny aktivitet i det pågældende land eller skyde ny kapital ind i datterselskabet i det pågældende land. Bedømmelsen af, om der er "udsigt til", at der vil kunne oppebæres indtægter i det pågældende land/datterselskab skal derfor foretages på grundlag af de eksisterende aktiviteter i det pågældende land." D har på nuværende tidspunkter ingen erhvervsmæssig aktivitet/drift. D har således ikke udsigt til at kunne oppebære indtægter. Det fremgår af ovenstående ministersvar, at vurderingen skal foretages på baggrund af de eksisterende aktiviteter i det pågældende land, og det ikke hypotetisk skal vurderes muligheden for at oparbejde nye indtægter på baggrund af f.eks. en kapitalforhøjelse. Dette følger også af SKM2023. 523. SR - med henvisning til EU-Domstolens praksis: "… at bedømmelsen af, om der er udsigt til at oppebærer indtægter i det pågældende land/datterselskab skal vurderes på baggrund af den eksisterende aktivitet i landet…" Der er ingen udsigter til, at der oppebæres indtægter i D , og det er Spørgers intention at likvidere D , hvori der over en længere periode ikke har været erhvervsmæssig aktivitet/drift, og der kan således efter praksis ikke stilles krav til, at en hypotetisk udnyttelse af underskuddet kunne ske ved, at Spørger tilfører midler til D med henblik på at genoptage driften. Ad 4 muligheden for salg af underskud til tredjemand Herefter skal der vurderes, om D ville kunne sælge underskuddet som led i en aktiehandel til tredjemand. Er dette tilfældet, kan underskuddet ikke anses for endeligt. Af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 28 fremsat d. 7. oktober 2020, fremgår bl.a. at: "I forhold til datterselskaber har EU-Domstolen tillige fastslået, at der ikke vil kunne konstateres et endeligt underskud i en situation, hvor datterselskabet likvideres, hvis der forelå mulighed for en anvendelse af underskuddet i økonomisk henseende ved at overføre dette til en tredjepart inden afslutning af likvidationen, f.eks. ved salg af aktierne i datterselskabet, jf. EU-Domstolens domme af 19. juni 201X i sag C-607/17, Memira Holding AB, og i sag C-608/17, Holmen AB." Samme synspunkt er gengivet i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 til lovforslag L 28 fremsat d. 7. oktober 2020. Efter norsk ret kan fremførbare underskud i visse tilfælde overtages i forbindelse med en overdragelse af aktierne. Denne mulighed er dog reguleret af den norske skattelovs § 13-3. Den norske skattelovs § 13-3 indeholder en særlig omgåelsesregel, der skal forhindre, at selskaber overdrages med det primære formål at overdrage generelle skattepositioner til tredjemand, herunder fremførbare skatteunderskud. Foretages en overdragelse i strid med den norske skattelovs § 13-3 bortfalder det "overdragne" underskud, dvs. underskuddet kan de-facto ikke overdrages. Den norske skatterådgiver har anført følgende om anvendelse af reglen: "Et fremførbart underskudd kan i utgangspunktet videreføres ved aksjekjøp, fusjoner og fisjoner. En slik omorganisering vil imidlertid lett kunne rammes av den spesielle omgåelsesregelen i skatteloven § 13-3. Bestemmelsen slår fast at selskap med fremførbart underskudd som er part i en omorganisering eller får endret eierforhold, og det er sannsynlig at utnyttelse av denne skatteposisjonen er det overveiende motiv for transaksjonen, vil få det fremførbare underskuddet avskåret. Regelen omfatter også fisjoner og fusjoner der det overveiende motivet er å tilegne seg et fremførbart underskudd. I tillegg til den spesielle omgåelsesregelen i skatteloven § 13-3, har skatteloven en generell omgåelsesregel i § 13-2. Inngangsvilkåret er at hovedformålet med transaksjonen objektivt sett må ha vært å oppnå en skattefordel. Anvendelsen av § 13-2 forutsetter også at en totalvurdering av transaksjonen tilsier at den ikke kan legges til grunn for skatteformål. Loven oppstiller en del momenter, blant annet knyttet til transaksjonens forretningsmessige egenverdi og andre virkninger enn de skattemessige, skattefordelens størrelse, skattereglenes rettstekniske utforming og om tilpasningen til skattereglene er i strid med regelens formål. Ved salg av samlet virksomhet (ikke aksjer) eller eiendeler, såkalt innmatskjøp, vil det fremførbare underskuddet bli igjen i det overdragende selskapet." Det bemærkes, at denne specielle omgåelsesregel ikke kræver, at selskabet er tomt, men blot at overdragelsen af underskuddet er hovedformålet med overdragelsen. Det er oplyst af den norske skatterådgiver, at efter fast norsk praksis udgør handel med tomme underskudsselskaber altid en overtrædelse af den norske skattelovs § 13-3. D kan derfor reelt ikke overdrage underskuddet til tredjemand. Underskuddet er derfor endeligt. Opsummerende D kan efter norske regler hverken faktisk eller hypotetisk udnytte - eller kunne have udnyttet - underskuddet i Norge, og på den baggrund mener Spørger at have godtgjort, at underskuddet er endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3. Afsluttende bemærkninger Det er Spørgers opfattelse, at samtlige betingelser for at anvende underskuddet realiseret i det norske datterselskab ved likvidationen af dette er opfyldt, hvorfor Spørger kan få fradrag for underskuddet (opgjort efter danske regler). Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at Spørger vil opnå ret til fradrag (som nærmere beskrevet i anmodningen) efter selskabsskattelovens § 31 E for underskud i sit norske datterselskab, når det norske datterselskab ophører ved likvidation. Underskuddet er efter norske regler opgjort til NOK (beløb udeladt). Det centrale i denne sag er, om underskuddene kan anses for endelige, således som denne betingelse er formuleret i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3. Der er enighed om, at bestemmelsens øvrige betingelser for fradrag er opfyldt. Begrundelse I det følgende skal det vurderes, om Spørger efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, kan få fradrag for endeligt underskud, som er opstået i selskabets helejede norske datterselskab. Selskabsskattelovens § 31 E blev indført ved lov nr. 1835 af 8. december 2020 med det formål at sikre, at de danske regler på området er i overensstemmelse med EU-retten. Bestemmelsen giver visse selskaber og foreninger m.v., der ikke har tilvalgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, adgang til at medregne såkaldte endelige underskud i bl.a. datterselskaber og filialer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU/EØS-land. Ved underskud forstås det akkumulerede underskud på det tidspunkt, hvor kravet om, at underskuddet skal være endeligt, er opfyldt. Adgangen til at medregne underskud fra udenlandske datterselskaber efter selskabsskattelovens § 31 E indrømmes under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: 1. Det danske selskab eller forening m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark samt selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 eller 5 b 2. Koncernen har ikke valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A 3. Det udenlandske datterselskab er et direkte eller (i visse tilfælde) et indirekte ejet datterselskab hjemmehørende i et EU/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland 4. Underskuddet kunne have været fradraget efter selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning 5. De begrænsninger, som efter dansk skattelovgivnings almindelige regler gælder for det danske selskabs anvendelse af sådanne underskud inden for en sambeskatning, ikke er til hinder for at medregne underskuddet ved indkomstopgørelsen 6. Underskuddet er endeligt, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3 Det fradragsberettigede beløb skal opgøres efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 6. pkt. Ad 1 - 3 Spørger er et dansk registreret aktieselskab, og datterselskabet er et norsk aktieselskab, som er direkte ejet af Spørger og skattemæssigt hjemmehørende i Norge, der er medlem af det europæiske økonomiske samarbejde (EØS). Selskaberne har aldrig været omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Disse betingelser er derfor opfyldt. Ad 4. Underskuddet kunne have været fradraget efter selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning Det er en betingelse for fradrag for endeligt underskud, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning, se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt. Betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., afskærer alene retten til at fradrage et akkumuleret underskud i et udenlandsk datterselskab, i det omfang underskuddet efter reglerne om international sambeskatning slet ikke ville kunne anvendes til fradrag i sambeskattede selskabers indkomst i underskudsåret eller senere indkomstår. Det fremgår af skatteministerens kommentar til pkt. 18 i svar til FSR på spørgsmål 32 (L 48 - FT 2019/20) og skatteministerens svar på spørgsmål 7 (L28 - FT 2020/21), at betingelsen skal sikre, at de sædvanlige sambeskatningsprincipper overføres til selskabsskattelovens § 31 E. Dette er ensbetydende med, at det akkumulerede underskud - på tidspunktet for dets anvendelse i den danske sambeskatningsindkomst - skal opfylde kravene til at være underskud, der er omfattet af sambeskatningsordningen. Det vil med andre ord sige, at underskuddet skal være opstået, mens selskaberne har været koncernforbundne, ligesom behandlingen af underskud i forbindelse med koncernforbindelsens afbrydelse, fusion m.v. følger de almindelige danske sambeskatningsprincipper. Koncernforbindelse og ubrudt sambeskatning Betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E stk. 1, 4. pkt., betyder som nævnt, at der alene indrømmes fradrag for endelige underskud, hvis underskuddet kunne være overført mellem danske sambeskattede selskaber. Overført til sambeskatningsreglerne betyder det bl.a., at underskuddet skal være opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende udenlandske datterselskab ville have været sambeskattet med det danske selskab, hvis det udenlandske datterselskab havde været et dansk selskab, og at sambeskatningen ikke efterfølgende ville have været afbrudt. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 9. pkt. Det vil med andre ord sige, at det udenlandske datterselskab behandles på samme måde, som havde det været et tilsvarende dansk datterselskab. Det er oplyst, at det norske datterselskab har været ejet af Spørger siden erhvervelsen i 2006. Selskaberne anses derfor for at have været koncernforbundne siden datterselskabets stiftelse. Se selskabsskattelovens § 31 C. Betingelsen, om at underskud oparbejdet i indkomstårene 2019 og frem, er oparbejdet under en ubrudt sambeskatningsperiode som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 9. pkt., anses derfor for opfyldt. Underskuddene kunne derfor - hvis der havde været valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A - som udgangspunkt anvendes til fradrag i positiv sambeskatningsindkomst i underskudsåret eller senere indkomstår. Dette udgangspunkt modificeres imidlertid af principperne for likvidation af sambeskattede selskaber med underskud. Efter danske skatteregler vil et uudnyttet underskud i et dansk datterselskab, der likvideres, bortfalde. Underskuddet kan således ikke overføres til moderselskabet. Har det likviderede danske datterselskab et underskud i likvidationsåret, vil dette indgå i sambeskatningsindkomsten for likvidationsåret, ligesom eventuelle fremførte underskud for tidligere år kan anvendes i likvidationsåret efter de almindelige regler for underskudsanvendelse. Tilsvarende vil en evt. uudnyttet del af det udenlandske datterselskabs negative indkomst (det endelige underskud) efter fradrag i endelighedsåret bortfalde. Den uudnyttede del af den negative indkomst ville herefter ikke længere kunne anvendes efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning. Ad 5 Der er ikke efter det oplyste begrænsninger, som efter dansk skattelovgivnings almindelige regler gælder for et underskud indenfor en sambeskatning, som konkret er til hinder for at medregne underskuddet ved indkomstopgørelsen. Det lægges derfor til grund for besvarelsen, at denne betingelse er opfyldt. Ad 6. Underskuddets endelige karakter Det er en betingelse, at underskuddet er endeligt, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3. Vurderingen af, om et underskud er endeligt, skal foretages efter skattereglerne i Norge. Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 1. pkt. Det grundlæggende krav til, at et underskud anses for endeligt, er, at selskabet kan godtgøre, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i et senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt. Afgrænsningen, af hvornår et underskud er endeligt, er uddybet i bemærkningerne til bestemmelsen. Der er i lovforarbejderne anført en række vejledende forhold. Disse er fremført med afsæt i EU-Domstolens afgørelser, hvilket sikrer reglernes konformitet med EU-retten. Samtidig skal EU-Domstolens praksis tages i betragtning ved vurderingen af endelighedskriteriet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabsskattelovens § 31 E alene giver adgang til fradrag for endelige underskud, i det omfang det er et krav efter EU-retten. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at "Det foreslås som opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-650/16, Bevola og Jens W Trock at indføre adgang til, at danske selskaber og foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d- 2 j, 3 a-5 og 5 b, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 31 A, kan fradrage endelige underskud i udenlandske datterselskaber, henholdsvis direkte ejede og visse indirekte ejede datterselskaber, og endelige underskud i faste driftssteder. De danske regler vil dermed blive i overensstemmelse med EU-retten. " Endelighedskriteriet EU Domstolens retspraksis Kriteriet om underskuddets endelige karakter udspringer af sagen C-446/03, Marks & Spencer , hvor EU-domstolen fandt, at de britiske sambeskatningsregler udgjorde en forskelsbehandling af henholdsvis underskud i hjemmehørende datterselskaber og underskud i ikke-hjemmehørende datterselskaber. Domstolen anerkendte i de indledende præmisser, at hindringen for udøvelsen af etableringsfriheden kunne retfærdiggøres i de tvingende almene hensyn, dvs. 1) hensynet til at sikre den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem de berørte medlemsstater, (se dommens præmis 43 - 46) 2) at undgå dobbeltfradrag , hvis der tages hensyn til underskuddet i moderselskabets hjemland, (se dommens præmis 47 - 48) og 3) at modvirke den risiko for skatteunddragelse , der ville være, hvis et underskud frit kunne overføres til moderselskabets hjemland uden en hensyntagen til underskuddets behandling i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. (se dommens præmis 49). I den konkrete sag fandt EU-Domstolen dog, at den britiske foranstaltning ikke var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Se dommens præmis 55 og 56. Med den doktrin, som EU-Domstolen opstillede i sag C-446/03 Marks & Spencer , har EU-Domstolen fastlagt det overordnede udgangspunkt for, hvordan modersel-skabets hjemland skattemæssigt skal håndtere underskud i udenlandske datterselskaber. Marks & Spencer dommen er efterfølgende blevet fulgt op af en række afgørelser, heriblandt sagen C-650/16, A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet , der omhandlede de danske sambeskatningsreglers forenelighed med etableringsfriheden. Se dommens præmis 61 - 65. EU-Domstolen fastslog ved dommen, at det udgør en restriktion i forhold til etableringsfriheden, at danske selskaber, der ikke er omfattet af international sambeskatning, ikke kan fradrage endelige underskud i udenlandske faste driftssteder. Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at hensynet til den afbalancerede fordeling af beskatningskompetencen mellem de berørte medlemsstater fører til, at selskaberne ikke skal gives mulighed for at vælge, om der skal tages hensyn til deres underskud i etableringsstaten eller i en anden medlemsstat. Det følger endvidere af denne retspraksis, at et tab får endelig karakter, når datterselskabet i) har udtømt alle muligheder for at fradrage tabet i medfør af lovgivningen i hjemstedsstaten og ii) ikke længere oppebærer nogen som helst indtægter. Samtidig har EU-Domstolen fastslået, at endelighedskriteriet finder anvendelse på datterselskaber såvel som faste driftssteder. Se bl.a. EU-Domstolens dom af 15. maj 2008 i sag C-414/06 Lidl Belgium. Med indførelsen af selskabsskattelovens § 31 E gives der mulighed for at opnå samme fordele som ved valg af international sambeskatning, uden at de betingelser, der stilles ved valg af international sambeskatning, skal efterleves (betingelsen om, at tilvalget skal omfatte alle udenlandske datterselskaber og faste driftssteder og betingelsen om, at valget er bindende for en periode på 10 år). Lovforarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E Lovgiver har i forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E (L 28 - FT 2020/21) anført en række vejledende forhold til brug for endelighedsvurderingen. I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, fremgår bl.a. følgende om likvidation af datterselskaber: " Likvidation af et datterselskab og nedlukning af et fast driftssted er begivenheder, som kan indebære, at et eventuelt underskud i datterselskabet henholdsvis det faste driftssted ikke længere vil kunne anvendes. Efter de danske skatteregler vil et sådant uudnyttet underskud bortfalde uden mulighed for at kunne genopstå og anvendes senere. Dette er imidlertid ikke situationen i alle lande. Der er lande, som har regler, herefter et underskud i et likvideret selskab eller et lukket fast driftssted kan anvendes af f.eks. et nyetableret fast driftssted, hvis dette etableres inden for et nærmere angivet tidsrum efter afviklingen. I så fald vil et underskud først kunne anses for endeligt, når den pågældende tidsperiode er udløbet. Det vil i den sammenhæng være en forudsætning, at der foreligger et klart regelsæt eller en entydig praksis. Østre Landsret har således i dom af 16. juni 2020 ( SKM2020. 299. ØLR ), fastslået, at forudsætningen om mulig genopståen og senere anvendelse af underskuddet ikke kunne anses for opfyldt i en situation, hvor de finske skattemyndigheder udtalte, at der teoretisk set og formentligt kunne være taget hensyn til et underskud i et nedlukket fast driftssted, hvis der på ny blev etableret et nyt fast driftssted i Finland, men at man dog ikke i praksis havde set fortilfælde herfor." Om endelighedskriteriet i øvrigt fremgår følgende af de specielle bemærkninger: "Det foreslåede § 31 E, stk. 3, indeholder regler for, hvornår et underskud kan anses for at være endeligt. Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal efter den foreslåede regel i stk. 3, 1. pkt., ske på grundlag af de regler m.v., der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Det følger af den foreslåede regel i stk. 3, 2. pkt., at et underskud anses for endeligt, i det omfang det danske selskab m.v. kan godtgøre, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende år eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter de regler, der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Vurderingen vil skulle foretages på grundlag af de forhold, der gør sig gældende ved udløbet af det indkomstår, hvori et danske selskab m.v. vil skulle anvende det pågældende underskud. Hvor et datterselskab eller et faste driftssted fortsat oppebærer eller har udsigt til at oppebære indtægter, vil et underskud ikke kunne anses for endeligt. Dette gælder, uanset om der måtte være tale om indtægter af en helt minimal størrelsesorden. Det forhold, at datterselskabet eller det faste driftssted ikke længere oppebærer indtægter, vil dog ikke i sig selv indebære, at et underskud kan anses for endeligt. Hvis der f.eks. efter skattereglerne i det pågældende land er mulighed for, at en tredjepart kan udnytte eller ville kunne udnytte underskuddet i et datterselskab, vil datterselskabets underskud således ikke kunne anses for endeligt. Dette indebærer, at der efter den foreslåede regel ikke ville foreligge et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv underskuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet. Det følger af EU-Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet udnyttet." Det følger af disse bemærkninger, at et underskuds endelige karakter som udgangspunkt kan fastslås, når datterselskabet er ophørt ved likvidation. Det forudsætter, at underskuddet - som følge af likvidationen - ikke længere vil kunne anvendes af datterselskabet selv, andre koncernselskaber eller tredjeparter efter skattereglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Dette indebærer, at der ikke foreligger et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv underskuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet. Det følger af EU-Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet udnyttet. De norske skatteregler Advokatfirmaet (navn udeladt), Oslo, har redegjort for de norske skatteregler og herunder oplyst, at skattemæssige underskud opstået efter 2005 i Norge kan fremføres uden tidsbegrænsning, men at de fremførte underskud i D vil fortabes på det tidspunkt, hvor selskabet likvideres. Det er videre oplyst, at fremførte skattemæssige underskud ved ophør af virksomhed, herunder ved likvidation, efter norske skatteregler kan tilbageføres mod overskud i de foregående to indkomstår, men at denne mulighed ikke er aktuel, da D har haft underskud i hvert fald siden 2019. Det er supplerende oplyst, at underskud bortfalder ved salg af aktierne i et tomt selskab. Det er vurderingen, at det i den konkrete sag kan lægges til grund som det klare udgangspunkt, at et salg af aktierne vil medføre bortfald af underskud, som derfor ikke vil kunne udnyttes af en potentiel køber. Advokatfirmaet (navn udeladt), Oslo, har endelig bekræftet, at underskuddet ikke kunne overdrages til en uafhængig tredjemand i forbindelse med en overdragelse af aktiver. Der gælder i Norge regler om sambeskatning (hvorefter koncernbidrag er fradragsberettigede for det overskudsgivende selskab, og indtægtsføres af det underskudsgivende selskab, men udlignes ved modregning i underskud). Det er efter norske regler en betingelse for at anvende reglerne om koncernbidrag, at der er en norsk koncern, og at moderselskabet ejer 90 % af aktierne i datterselskabet og har en tilsvarende andel af stemmerne på datterselskabets generalforsamling. Anvendelsen af disse regler er ikke aktuel i denne sag, idet D ikke indgår i en norsk koncern. Skattestyrelsens vurdering af endelighedsbetingelsen Faktum i sagen Faktum i sagen er, at Spørger indtil 2019 drev virksomhed i Norge gennem datterselskabet D. I 2019 blev aktiviteten i selskabet afviklet. Repræsentanten har supplerende oplyst, at D var et salgsselskab, og at der ikke har været aktiver af betydning i selskabet, udover kundeaktiver. Det er oplyst, at Skatterådet anmodes om at besvare anmodningen ud fra en forudsætning om, at D er et tomt selskab, og at det norske datterselskab vil ophøre ved likvidation. Det er oplyst, at D har være underskudsgivende (i hvert fald) siden 2019, og ikke selv har kunnet udnytte underskuddet i tidligere år, herunder ved brug af bestemmelsen om tilbageføring af underskud. Skattestyrelsen lægger derfor til grund for besvarelsen, at der ikke har været avancer ved afståelse af aktiver i forbindelse med nedlukningen af aktiviteten i selskabet/at eventuelle avancer er modregnet i det opgjorte underskud efter norske regler. Det er oplyst, at der ikke er andre koncernselskaber eller faste driftssteder i Norge. De norske regler om koncernbidrag finder derfor ikke anvendelse. Skattestyrelsen lægger endvidere til grund for besvarelsen, at der ikke forventes en likvidationsavance i likvidationsåret, som underskuddet kan modregnes i, og at underskuddet derfor efter norske regler vil bortfalde endeligt ved likvidationen. D vil derfor ikke selv kunne udnytte underskuddet i likvidationsåret eller i senere indkomstår. Endelighedsvurderingen Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal ske på grundlag af reglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende. Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 1. pkt. Et underskud er endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, i det omfang selskabet godtgør, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det pågældende land (kildestaten). Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 2. pkt. Uanset 1. pkt. er et underskud ikke endeligt, når det er anvendt eller vil kunne anvendes i et andet land end det i 1. pkt. omhandlede land. Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 3. pkt. Et underskud er heller ikke endeligt i det omfang det i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår kunne være anvendt eller ville kunne anvendes, hvis reglerne om adgang til fradrag for underskud i det i 1. pkt. omhandlede land (kildestaten) havde været identiske med de danske regler herom. Se selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 4. pkt. Det følger af selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 1. og 4. pkt., at underskuddets endelighed (den manglende mulighed for at anvende underskuddet i kildestaten) skal vurderes efter reglerne i det pågældende land, her Norge (1. pkt.), og at de norske regler skal sammenholdes med reglerne i Danmark (4. pkt.). Fradrag efter selskabsskattelovens § 31 E er således betinget af, 1) at underskuddet er endeligt efter reglerne i kildestaten (Norge), og 2) at underskuddet ville være endeligt efter danske regler, hvis disse havde været gældende i kildestaten (Norge). Derudover må underskuddet ikke være udnyttet eller kunne udnyttes i et helt tredje land. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at det hverken i tidligere indkomst-år, i likvidationsåret eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt for D at anvende sit eget underskud efter norske skatteregler. Skattestyrelsen lægger herunder til grund for besvarelsen, at underskud til fremførsel i D ikke kunne have været medoverdraget ved en potentielt salg af kundeaktiver i forbindelse med nedlukning selskabets aktivitet i 2019. Skattestyrelsen lægger på baggrund af udtalelsen fra den norske skatterådgiver endvidere til grund for besvarelsen, at underskuddet i D efter norske skatteregler ville bortfalde ved ejerskifte og dermed ikke ville kunne overdrages til tredjemand i forbindelse med et salg af aktierne i selskabet. Repræsentanten har oplyst, at D ikke indgår i en norsk koncern, og at de norske regler om koncernbidrag derfor ikke finder anvendelse. Det er endelig oplyst, at underskuddet efter norske skatteregler fortabes endeligt ved den påtænkte likvidation. Det vil derfor heller ikke efter norske skatteregler være muligt for selskabet af anvende underskuddene i senere indkomstår. Betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 1. og 2. pkt., om at underskuddet er endeligt efter norske skatteregler anses derfor for opfyldt. Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at underskuddet ikke er anvendt eller vil kunne anvendes i et andet land end Norge, og at betingelsen i selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3, 3. pkt., derfor er opfyldt. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Selskabsskattelovens § 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: 1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, […] Selskabsskattelovens § 31 Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal -sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C. Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskudsgivende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkomståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, fremføres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstperioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Selskabsskattelovens § 31 A Stk.1. Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). […] Selskabsskattelovens § 31 C Stk. 1. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab. […] Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. […] Selskabsskattelovens § 31 E Stk.1. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, der ikke er omfattet af international sambeskatning efter § 31 A, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog 4. pkt., medregne underskud i direkte ejede datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland, underskud i faste driftssteder i lande, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland og underskud vedrørende fast ejendom beliggende i udlandet. Endvidere kan medregnes underskud i indirekte ejede datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland, hvis alle de mellemliggende selskaber er skattemæssigt hjemmehørende i det samme land som det indirekte ejede datterselskab. Det er en betingelse for medregning af underskud efter 1. og 2. pkt., at underskuddet er endeligt, jf. stk. 3. For så vidt angår underskud i datterselskaber, er det endvidere en betingelse, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning. For så vidt angår underskud i faste driftssteder og underskud vedrørende fast ejendom, finder skattelovgivningens almindelige regler tilsvarende anvendelse med hensyn til begrænsninger i fradragsretten for tab og anvendelsen af disse tab inden for en eventuel sambeskatning. Opgørelsen af det fradragsberettigede beløb skal ske efter danske regler. […] Stk. 3. Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal ske på grundlag af reglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende , eller hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende. Et underskud er endeligt, i det omfang selskabet, foreningen eller fonden m.v., jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, godtgør, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det i 1. pkt. omhandlede land. Uanset 1. pkt. er et underskud ikke endeligt, når det er anvendt eller vil kunne anvendes i et andet land end det i 1. pkt. omhandlede land. Et underskud er heller ikke endeligt, i det omfang det i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår kunne være anvendt eller ville kunne anvendes, hvis reglerne om adgang til fradrag for underskud i det i 1. pkt. omhandlede land havde været identiske med de danske regler herom. […] Forarbejder Lovforslag L 28 fremsat d. 7. oktober 2020 (Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love) […] 2.2. Fradrag for endelige underskud […] 2.2.1. Gældende ret […] 2.2.1.2. EU-Domstolens praksis vedrørende fradrag for endelige underskud Hvis datterselskabet eller det faste driftssted fortsat oppebærer indtægter i hjemlandet, vil der ikke kunne konstateres et endeligt underskud. Dette gælder også helt minimale indtægter, da muligheden for, at de lidte underskud endnu kan modregnes i fremtidige overskud i hjemlandet, fortsat eksisterer, hvis datterselskabet eller det faste driftssted oppebærer indtægter i hjemlandet, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock. I forhold til datterselskaber har EU-Domstolen tillige fastslået, at der ikke vil kunne konstateres et endeligt underskud i en situation, hvor datterselskabet likvideres, hvis der forelå mulighed for en anvendelse af underskuddet i økonomisk henseende ved at overføre dette til en tredjepart inden afslutning af likvidationen, f.eks. ved salg af aktierne i datterselskabet, jf. EU-Domstolens domme af 19. juni 2019 i sag C-607/17, Memira Holding AB, og i sag C-608/17, Holmen AB. […] 2.2.2. Den foreslåede ordning Det foreslås som opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock at indføre adgang til, at danske selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, der ikke er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, kan fradrage endelige underskud i udenlandske datterselskaber, henholdsvis direkte ejede og visse indirekte ejede datterselskaber, og endelige underskud i faste driftssteder. De danske regler vil dermed blive i overensstemmelse med EU-retten. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 […] Til nr. 8 […] Det foreslåede § 31 E, stk. 3 , indeholder regler for, hvornår et underskud kan anses for endeligt. Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal efter den foreslåede regel i stk. 3, 1. pkt., ske på grundlag af de regler m.v., der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende , eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Det foreslåede § 31 E, stk. 3, indeholder regler for, hvornår et underskud kan anses for at være endeligt. Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal efter den foreslåede regel i stk. 3, 1. pkt., ske på grundlag af de regler m.v., der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Det følger af den foreslåede regel i stk. 3, 2. pkt., at et underskud anses for endeligt, i det omfang det danske selskab m.v. kan godtgøre, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende år eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter de regler, der gælder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Vurderingen vil skulle foretages på grundlag af de forhold, der gør sig gældende ved udløbet af det indkomstår, hvori et danske selskab m.v. vil skulle anvende det pågældende underskud. Hvor et datterselskab eller et faste driftssted fortsat oppebærer eller har udsigt til at oppebære indtægter, vil et underskud ikke kunne anses for endeligt. Dette gælder, uanset om der måtte være tale om indtægter af en helt minimal størrelsesorden. Det forhold, at datterselskabet eller det faste driftssted ikke længere oppebærer indtægter, vil dog ikke i sig selv indebære, at et underskud kan anses for endeligt. Hvis der f.eks. efter skattereglerne i det pågældende land er mulighed for, at en tredjepart kan udnytte eller ville have kunnet udnytte underskuddet i et datterselskab, vil datterselskabets underskud således ikke kunne anses for endeligt. Dette indebærer, at der efter den foreslåede regel ikke vil foreligge et endeligt underskud, hvis det er muligt at sælge aktierne i datterselskabet inklusiv underskuddet, således at underskuddet potentielt kan anvendes efter ejerskiftet. Det følger af EU Domstolens praksis, at det ikke er afgørende, om denne mulighed faktisk er blevet udnyttet. Likvidation af et datterselskab og nedlukning af et fast driftssted er begivenheder, som kan indebære, at et eventuelt underskud i datterselskabet henholdsvis det faste driftssted ikke længere vil kunne anvendes. Efter de danske skatteregler vil et sådant uudnyttet underskud bortfalde uden mulighed for at kunne genopstå og anvendes senere. Dette er imidlertid ikke situationen i alle lande. Der er lande, som har regler, hvorefter et underskud i et likvideret selskab eller et lukket fast driftssted kan anvendes af f.eks. et nyetableret fast driftssted, hvis dette etableres inden for et nærmere angivet tidsrum efter afviklingen. I så fald vil et underskud først kunne anses for endeligt, når den pågældende tidsperiode er udløbet. Det vil i den sammenhæng være en forudsætning, at der foreligger et klart regelsæt eller en entydig praksis. -Østre Landsret har således i dom af 16. juni 2020 ( SKM2020. 299. ØLR ), fastslået, at forudsætningen om mulig genopståen og senere anvendelse af underskuddet ikke kunne anses for opfyldt i en situation, hvor de finske skattemyndigheder udtalte, at der teoretisk set og formentligt kunne være taget hensyn til et underskud i et nedlukket fast driftssted, hvis der på ny blev etableret et nyt fast driftssted i Finland, men at man dog ikke i praksis havde set fortilfælde herfor. De anførte betragtninger kan også være relevante i den situation, hvor der foreligger salg af en fast ejendom. […] Der foreslås i stk. 3, 4. pkt., den yderligere modifikation til udgangspunktet, at et underskud ikke kan være endeligt i de tilfælde, hvor underskuddet kunne have været anvendt i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, hvis reglerne om adgang til fradrag for underskud i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende, havde været identiske med de danske regler. Med denne regel tages højde for, at Danmark efter den praksis, der foreligger fra EU-Domstolen, ikke er forpligtet til at tage hensyn til negative virkninger af særegenheder ved lovgivningen i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted henholdsvis den faste ejendom er beliggende. Danmark skal således ikke ved at indrømme fradrag for et underskud afhjælpe den situation, at det er valgt at etablere et datterselskab eller et fast driftssted eller købe en fast ejendom i et land med regler, der afskærer fradrag for det givne tab. Danmark har regler om obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. Reglerne omfatter koncernforbundne selskaber og faste driftssteder. Fast ejendom sidestilles med faste driftssteder. Sambeskatning indebærer, at koncernindkomsten opgøres under ét, dog således at selskaberne m.v. skal opgøre et selvstændigt beregningsgrundlag efter de almindelige skatteregler for selskaber m.v. med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Den fulde indkomst fra et datterselskab indgår i sambeskatningsindkomsten uanset selskabets ejerandel af datterselskabet. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab m.v. er modregnet fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstperioder. Tidligere års underskud anvendes først, idet fradraget herfor i overskudsgivende selskaber foretages forholdsmæssigt. Et underskud vil således aldrig kunne anses for endeligt i den situation, hvor det kunne have været udnyttet, såfremt datterselskabet, det faste driftssted eller den faste ejendom havde indgået i en dansk obligatorisk sambeskatning. […] L 28, FT 2020/2021, bilag 2 (høringsskema), side 18 Bemærkninger FSR anmoder om at få uddybet, hvordan betingelsen i høringsudkastets forslag til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradrag for underskud er betinget af, at underskuddet kunne have været anvendt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, hvis der havde været valgt international sambeskatning, skal forstås. FSR har illustreret anmodningen med en række eksempler, der kan sammenfattes til følgende: A. Et dansk selskab, der ikke indgår i en national sambeskatning (et singulært beskattet selskab), har siden stiftelsen ejet et EU/EØS-datterselskab, som likvideres i år 5. B. Et dansk selskab, der indgår i en national sambeskatning har siden stiftelsen ejet et EU/EØS-datterselskab, som likvideres i år 5. I forhold til A og B er spørgsmålet, om betingelsen skal forstås således: 1. Der skal for hvert af årene 1-4 udarbejdes en fiktiv sambeskatningsopgørelse, hvor EU/EØSdatterselskabet fiktivt medtages i sambeskatningsopgørelsen med sit endelige underskudsbeløb for disse år, for at det herved kan afgøres, hvilket underskudsbeløb i EU/EØS-datterselskabet for år 1- 4, der kunne have været anvendt (modregnet) i hvert af årene 1-4, enten i indkomst i det danske selskab eller i andre sambeskattede danske selskaber. Det herefter opgjorte beløb udgør da det beløb, som det danske selskab (eller andre sambeskattede danske selskaber) kan fradrage i år 5 som en negativ indkomstkomponent i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. 2. Der skal kun udarbejdes en fiktiv sambeskatningsopgørelse for år 5 (endelighedsåret), hvor EU/EØS-selskabet medtages som et fiktivt selskab kun for år 5 og hvor kun den del af det endelige underskud, der kunne have været anvendt i år 5, kan fradrages i det danske selskab. I relation til alternativ nr. 1, er yderligere angivet to mulige scenarier for den del af det endelige underskud, som det danske selskab ikke kan udnytte i år 5. a. Den uudnyttede del af EU/EØS-datterselskabets negative indkomst (det endelige underskud) bortfalder efter principperne for likvidation af sambeskattede selskaber med underskud. b. Den uudnyttede del af EU/EØS-datterselskabets negative indkomst (det endelige underskud) kan fremføres af det danske selskab på normal vis. Kommentar Betingelsen i forslaget til selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 4. pkt., skal forstås således som det er beskrevet i FSRs alternativ nr. 1. Det vil sige, at meningen ikke er den, at der kun skal udarbejdes en fiktiv sambeskatningsopgørelse for år 5 (endelighedsåret), og det er heller ikke sådan, at det kun vil være den del af det endelige underskud, der kunne have været anvendt i år 5, som vil kunne fradrages i det danske selskab. Hvor der efter fradrag i endelighedsåret måtte henstå en uudnyttet del af EU/EØS-datterselskabets negative indkomst (det endelige underskud), så vil denne del bortfalde efter principperne for likvidation af sambeskattede selskaber med underskud. Dvs. konsekvensen er som beskrevet under a. L28, FT 2020/21, bilag 2 (høringsskema) p. 21 Bemærkninger FSR anmoder om at få oplyst,

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner