Beta
RETSINFO 9471/2024
RETSINFO 9471/2024 — Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indholdsfortegnelse
Afsnit I: Underretninger
Kapitel 1: Underretningspligt (barnets lovs §§ 132-135, 138 og 214)
Kapitel 2: Kommunens behandling af underretninger (barnets lovs §§ 136-137)
Afsnit II: Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
Kapitel 3: Screening af et barn eller en ungs behov for hjælp og støtte (barnets lovs § 18)
Kapitel 4: Afdækning af et eller flere forhold (barnets lovs § 19)
Kapitel 5: Børnefaglig undersøgelse (barnets lovs §§ 20-23)
Kapitel 6: Screening, afdækning eller undersøgelse af kommende forældre (barnets lovs §§ 24-27)
Kapitel 7: Indhentning af oplysninger, herunder fra andre kommuner, til brug for screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
Afsnit III: Sagsbehandling og klageregler
Kapitel 8: Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet (barnets lovs § 139)
Kapitel 9: Retten til advokatbistand, aktindsigt m.v. (barnets lovs §§ 140-141)
Kapitel 10: Børne- og ungeudvalgets afgørelser (barnets lovs §§ 142 og 143)
Kapitel 11: Klage til Ankestyrelsen (barnets lovs § 144-150)
Kapitel 12: Ankestyrelsens beføjelser uden der er indgivet en klage (barnets lovs §§ 151-153)
Afsnit IV: Særlig hjælp og støtte til børn, der har været udsat for overgreb
Kapitel 13: Særlig hjælp og støtte til børn, der har været udsat for overgreb (barnets lovs §§ 124-126)
1.
Vejledningen omhandler regler om kommunens forpligtigelser, når der er grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, herunder når kommunen underrettes om et barn eller en ung.
I vejledningen behandles også reglerne om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov samt sagsbehandlings- og klageregler efter loven.
Videre behandles kommunens forpligtigelser i forhold til særlig hjælp og støtte til børn, der har været udsat for overgreb.
Vejledningen beskriver gældende regler fra den 1. januar 2024.
Vejledningen indgår som en del af en samlet fremstilling af vejledningerne til barnets lov.
Barnets lov og de tilhørende vejledninger kan findes på www.retsinformation.dk.
Til barnets lov foreligger følgende vejledninger:
– Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
– Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
– Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
– Vejledning om anbringelse efter barnets lov (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
– Vejledning om ungestøtte efter barnets lov (Delvejledning 5 af 6 til barnets lov)
– Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse efter barnets lov (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
samt
- Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven
- Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Indledning
2.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om der efter offentliggørelsen af en vejledning er sket ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsens praksis, eller om Ankestyrelsen har udsendt nye principmeddelelser, der endnu ikke fremgår af vejledningen.
Det vil fremgå af Retsinformations hjemmeside, www.retsinformation.dk, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdet nye og opdaterede vejledninger.
Mens Ankestyrelsens principmeddelelser findes på www.ast.dk og på Retsinformation.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen kan indeholde henvisninger til Ankestyrelsens principmeddelelser, der er truffet på baggrund af de tidligere gældende regler i serviceloven.
Principmeddelelserne er medtaget som videreførelse af beskrivelse af praksis, men Ankestyrelsen vil løbende træffe nye principielle afgørelser om de nye bestemmelser i barnets lov og melde disse ud i nye principmeddelelser om barnets lov.
Ankestyrelsens principmeddelelser findes på www.ast.dk og i Retsinformation.
Derudover kan der hentes faglig inspiration til tilrettelæggelsen af arbejdet efter loven hos Social- og Boligstyrelsen.
Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde.
Social-og Boligstyrelsens udgivelser, herunder håndbog om barnets lov, kompetenceudvikling m.v. findes på www.sbst.dk
Hvem yder vejledning?
3.
I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende regler i barnets lov er det som udgangspunkt kommunerne, der yder vejledning over for borgerne.
Ankestyrelsen vejleder kommunernes medarbejdere om lovgivning under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort på områder, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen.
Undtaget herfra er vejledning om ny lovgivning, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriet i de første seks måneder efter en ny lovs ikrafttræden har vejledningsopgaven over for kommunerne.
Regelgrundlag
4.
Denne vejledning beskriver reglerne i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, med de ændringer, der følger af lov nr. 217 af 5. marts 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love.
Derudover kan der i vejledningen være henvisning til regler som følge af:
-Lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (følgelov til barnets lov)
- Lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love.
Afsnit I
Underretning
Kapitel 1
Underretningspligt
5.
I dette kapitel beskrives underretningspligten, som er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger.
Der er forskellige kriterier for, hvornår der skal underrettes alt efter, om man er en fagperson eller en almindelig borger, som gennemgås i kapitlet.
Herudover beskrives regler om mellemkommunal underretning, anmeldelse til politiet og afværgepligt samt underretning til Grønland og Færøerne.
Mellemkommunal underretningspligt
6.
Mellemkommunal underretningspligt omhandler kommunernes pligt til at underrette andre kommuner, når en familie flytter mellem kommunerne.
7.
Det fremgår af § 132, stk. 1, i barnets lov, at flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.
8.
Det fremgår af § 132, stk. 2, i barnets lov, at i forbindelse med en underretning efter § 132, stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
9.
Med § 132, stk. 1, gælder underretningspligten den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren bor, idet det er denne kommune, der som udgangspunkt også er handlekommune for barnet og dermed har forpligtelsen til at iværksætte særlig støtte efter barnets lov.
Det fremgår af § 9 a i retssikkerhedsloven.
§ 132, stk. 1, indebærer, at en fraflytningskommune har pligt til at underrette en tilflytningskommune, når der er tale om en familie med børn og unge, som kommunen finder, har behov for særlig støtte.
Bestemmelsen indebærer videre en mellemkommunal underretningspligt, når der er tale om kommende forældre, hvor fraflytningskommunen finder, at det kommende barn kan have behov for særlig støtte efter fødslen.
Bestemmelsens stk. 1 omfatter familier, der flytter mellem danske kommuner, hvilket som udgangspunkt medfører, at handlekommunen, dvs. den kommune, som er forpligtet til at iværksætte støtte over for familien, skifter.
Bestemmelsen skal sikre, at den kommune som familien eller de kommende forældre flytter til (tilflytningskommunen) bliver opmærksom på, at et barn eller en ung eller kommende forældre kan have behov for særlig støtte og modtager de relevante oplysninger af fraflytningskommunen, med henblik på at sikre, at tilflytningskommunen får afdækket forholdene og hurtigst muligt kan iværksætte den nødvendige indsats over for barnet, den unge, familien eller de kommende forældre.
I mange tilfælde vil forældrene eller de kommende forældre selv tage kontakt til den nye kommune for at få hjælp til løsning af problemerne, men der ses også eksempler på, at forældre eller kommende forældre flytter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af støtte, som den hidtidige handlekommune har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse herom.
I sådanne tilfælde - og specielt hvis flytningen må antages at være forårsaget af en umiddelbart forestående anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet – kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunen underretter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter.
10.
Underretningspligten omfatter alle oplysninger om forhold, der giver en formodning om, at familien har behov for særlig støtte.
Såfremt fraflytningskommunen vurderer, at der er akut grund til at frygte for barnets sundhed eller udvikling, evt.
efter fødslen i forhold til kommende forældre, er det vigtigt, at kommunen angiver dette i underretningen.
11.
Efter § 132, stk. 2, skal fraflytningskommunen i forbindelse med en mellemkommunal underretning oversende nødvendigt sagsmateriale.
Fraflytningskommunen skal af egen drift fremsende nødvendigt og relevant materiale til tilflytningskommunen, og der stilles krav om, at der samtidig hermed skal oversendes en kort opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Bestemmelsen medfører ikke, at alt sagsmateriale skal oversendes.
Fraflytningskommunen vil alene skulle oversende det, som kommunen vurderer, er relevant og nødvendigt for, at tilflytningskommunen vil kunne foretage en vurdering af barnets eller den unges, familiens eller de kommende forældres behov for hjælp og støtte.
Det vil eksempelvis kunne omfatte den seneste afgørelse, oplysninger, som har indgået i en screening, en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse efter §§ 18-20 i barnets lov samt §§ 24-26 i barnets lov om screening, afdækning og undersøgelse for kommende forældre, barnets plan efter § 91 eller en ungeplan efter § 108 eller andre vigtige vurderinger.
Der vil også kunne være tale om nylige underretninger om familien.
Formålet er, at tilflytningskommunen hurtigt kan danne sig et overblik over fraflytningskommunens foreløbige vurdering af karakteren af familiens eller de kommende forældres sociale problemer, således at kommunen får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støtte til barnet, den unge, familien eller de kommende forældre.
Som udgangspunkt skal sagsakterne og herunder opsummeringen af de relevante vurderinger oversendes i forbindelse med underretningen.
Der kan dog være gode grunde til, at materialet først eftersendes senere, f.eks. hvis familien flytter pludseligt, og det findes nødvendigt at foretage en underretning hurtigt.
I så fald eftersendes sagsmaterialet hurtigst muligt.
I det omfang tilflytningskommunen har behov for yderligere oplysninger i den videre sagsbehandling, har kommunen adgang til at indhente de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen efter retssikkerhedslovens § 11 c og forvaltningslovens kapitel 8, om nødvendigt også uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
12.
Det bemærkes i øvrigt, at der er adgang til at aftale, at en tidligere handlekommune fortsat skal være handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde.
Dette forudsætter, at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller de kommende forældre.
En sådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en familie, der flytter meget.
Der henvises i denne forbindelse til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.
13.
Det skal bemærkes, at der desuden i medfør af barnets lovs § 214 er fastsat nærmere regler om mellemkommunal underretningspligt fra danske kommuner til færøske og grønlandske kommuner, når en familie flytter fra en rigsdel til en anden.
Se punkt 36-38 nedenfor.
Reglerne herom findes i bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne og bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.
Bekendtgørelserne kan findes på www.retsinfo.dk.
Der findes ligeledes regler om international underretningspligt ved flytning til udlandet.
Læs mere herom på www.sm.dk, under fanen ”boernebortfoerelse.dk” – ”Internationale sociale sager”.
Anmeldelse til politiet og afværgepligt
14.
Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efterforskning og vurderingen af strafferetlige forhold, herunder overgreb mod børn og unge.
Derfor er det også vigtigt, at politiet får at vide, hvis man som borger eller offentlig myndighed har mistanke om overgreb eller andre alvorlige forbrydelser.
Politiet kan på baggrund af oplysningerne vurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen.
Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efter straffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til.
Der er således en »afværgepligt«.
Denne pligt kan f.eks. være til stede, hvis en begået forbrydelse kan tænkes at gentage sig - hvilket eksempelvis kan være relevant i forbindelse med overgreb på børn og unge.
Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.
En kommune, der har mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal således vurdere barnets eller den unges behov for hjælp i den enkelte sag.
Der kan i den sammenhæng også henvises til det beredskab, som alle kommunalbestyrelser skal udarbejde til sikring af forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, jf. § 15, stk. 2, i barnets lov.
Derudover har kommunerne efter § 15, stk. 3, pligt til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier.
Se evt.
vejledning om generelle bestemmelser efter barnets lov for yderligere om kommunale beredskaber.
Det afgørende i kommunens vurdering er beskyttelsen af barnet eller den unge mod eventuelle (nye) overgreb.
Den strafferetlige side af sagen overlades til politiet.
Kommunen har en forpligtelse til at være opmærksom på barnets behov for særlig støtte på grund af overgrebene.
Vurderingen af barnets eller den unges behov for støtte afhænger ikke af udfaldet af en evt.
straffesag, da der ikke altid vil kunne ske domfældelse i denne type sager på grund af manglende beviser.
Skærpet underretningspligt
15.
Den skærpede underretningspligt er den særlige forpligtelse, der gælder fagpersoner, når de bliver bekendt med oplysninger om et konkret barn, som giver anledning til bekymring.
16.
Det fremgår af § 133 i barnets lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at:
1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter barnets lov,
2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter barnets lov på grund af de kommende forældres forhold,
3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter barnets lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller
4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
17.
Det fremgår af § 133, stk. 2, i barnets lov at skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal.
18.
Det fremgår af § 133, stk. 3, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter barnets lov.
Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
Hvilke fagpersoner har skærpet underretningspligt?
19.
Underretningspligten efter § 133 påhviler alle, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv.
Ved personer, der udøver offentlig tjeneste, forstås personer, som er ansat til at udfylde offentlige opgaver på vegne af offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs. ministerier, styrelser, politi, domstole samt regioner og kommuner), som udøver deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov.
Der vil f.eks. kunne være tale om offentligt ansatte læger, syge- eller sundhedsplejersker, skolelærere, skoletandlæger eller pædagoger ansat i daginstitutioner eller klubtilbud for børn og unge.
Med personer, der udøver offentligt hverv, forstås personer, som ikke er ansat til at udfylde offentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil.
Der vil f.eks. kunne være tale om en privatansat læge, der efter anmodning tilser en beboer på et kvindekrisecenter, eller et kommunalbestyrelsesmedlem, som i udøvelsen af sit hverv får kendskab til et forhold vedrørende et barn eller en ung, der bør underrettes om efter denne bestemmelse.
I bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter barnets lov er der desuden fastsat regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv m.v. får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til støtte efter barnets lov.
Retningslinjer for at foretage en underretning
20.
Underretningspligten er en personlig pligt.
Enhver er således ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have brug for hjælp og støtte.
Man har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og videregive sin bekymring for barnet eller den unge.
I nogle kommuner har forvaltningen fastsat en procedure for underretning, der medfører, at en underretning altid skal gå gennem skolens eller institutionens ledelse, således at lederen på skolen, institutionen m.v. er den, der i alle tilfælde kontakter og underretter de sociale myndigheder.
Sådanne aftaler og procedurer er ofte hensigtsmæssige, men man skal være opmærksom på, at de ikke fritager den enkelte fagperson for et ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette kommunen.
Underretningspligten må således aldrig tilsidesættes.
Det er strafbart ikke at overholde sin underretningspligt.
Dette følger af straffelovens § 156, som lyder, at når en person, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde sin pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han/hun med bøde eller fængsel indtil fire måneder.
Straffen kan i særlige tilfælde forhøjes, hvis den pågældende tidligere er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling.
Læs mere herom under punkt 14 om anmeldelse til politiet og afværgepligt.
21.
Underretningspligten efter § 133, stk. 1, nr. 1-2, indebærer ikke, at der kræves et kendskab til barnets eller den unges eller de kommende forældres forhold med en sådan sikkerhed, at vedkommende med sikkerhed kan sige, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte efter barnets lov.
Derimod vil der skulle være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller den unges eller de kommende forældres forhold, som har givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed, der betyder, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte, herunder umiddelbart efter fødslen når en underretning vedrører kommende forældre.
§ 133, stk. 1, nr. 1-2, indebærer, at når der er der tale om vanskeligheder, der har en karakter, som reglerne i barnets lovs kapitel 4 eller kapitel 5 tager sigte på at løse, vil der være underretningspligt, uanset at den, der underretter, vil have mulighed for og fortsat vil kunne benytte de tilbud og midler til at støtte barnet eller den unge, som findes inden for vedkommendes regi.
Det betyder f.eks., at skolen fortsat vil kunne søge dialog med forældre og tilbyde specialundervisning, uanset at der er foretaget en underretning om barnets eller den unges problemer.
Der vil ikke være underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om støttende indsatser efter kapitel 4 eller anbringelse efter kapitel 5 ikke tager sigte på at løse.
Som eksempel kan nævnes forhold, der alene kan begrunde en særlig socialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler.
Underretningspligten vil indtræde, uanset hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte efter barnets lov.
Den, der underretter, skal således ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte.
Denne vurdering foretages af kommunen.
Bestemmelsen indebærer ikke, at den, der underretter, skal indhente samtykke eller forsøge at indhente samtykke fra forældrene forud for en underretning, men den, der underretter, bør som udgangspunkt altid overveje, om forældrene vil skulle orienteres om, at underretningen foretages.
Det kan være en fordel i forhold til det fremtidige samarbejde med familien at søge at få forældrene til at forstå, hvorfor man underretter i det konkrete tilfælde.
Underretningspligten vil dog altid have forrang i forhold til den fare for brud på et tillidsforhold, som en underretning eventuelt kan medføre.
Det bemærkes, at såfremt underretningen drejer sig om en mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre eller andre nærtstående familiemedlemmer, skal forældrene ikke orienteres om underretningen.
Der henvises til punkt 23 om underretning ved mistanke om overgreb.
22.
Det er et kommunalt anliggende at udarbejde de procedurer for håndtering af underretninger, som man ønsker internt i kommunen.
Mange kommuner har vejledninger og retningslinjer for, hvordan man som fagperson bør håndtere en situation, hvor man vil foretage en underretning til kommunens sociale myndigheder.
Disse vejledninger og retningslinjer vil ofte fremgå af den sammenhængende børnepolitik, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde, vedtage og offentliggøre efter barnets lov § 15, eller de kommunale beredskaber, der skal udarbejdes efter § 15, stk. 2 og 3.
Læs mere herom i vejledning om generelle bestemmelser efter barnets lov.
Underretning ved mistanke om overgreb
23.
Med overgreb i § 133, stk. 1, nr. 4, forstås psykisk eller fysisk vold eller seksuelle overgreb, det vil sige sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens §§ 210 og 213 om forbrydelser i familieforhold.
En ulovlig omskæring af en mindreårig dreng kan også være at anse som et overgreb i barnets lovs forstand, hvorfor fagpersoner, herunder sundhedspersonale, skal være opmærksomme på, at hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at en mindreårig dreng har fået foretaget en ulovlig omskæring, skal dette også føre til en underretning til kommunen.
Med ”ulovlig omskæring” henvises der til vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge.
Underretningspligten gælder i forhold til overgreb mod barnet eller den unge, der finder sted på vedkommendes sædvanlige opholdssted, herunder i hjemmet, i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem begået af personer, som barnet eller den unge sædvanligvis omgiver sig med på dette sted.
Underretningspligten gælder også i forhold til vold eller andre overgreb, der sker i omgivelser, hvor barnet eller den unge tilfældigvis har sin gang, og i tilfælde hvor gerningspersonen ikke er en person, som barnet eller den unge sædvanligvis omgiver sig med.
Det bemærkes, at underretningspligten i den situation, hvor der er mistanke om, at barnet eller den unge overværer vold i hjemmet, vil falde under § 133, stk. 1, nr. 1.
Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn eller en ung bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller andre fysiske overgreb, bør underretteren i samarbejde med den kommunale forvaltning ligeledes rette henvendelse og/eller foretage en anmeldelse til politiet.
Politiet får herved mulighed for at efterforske sagen.
Der henvises i øvrigt til punkt 14 om anmeldelse til politiet og afværgepligt samt afsnit IIII om indsatsen i de regionale børnehuse for børn og unge, som er udsat for overgreb.
Det er især personalet i daginstitutioner, skoler, den kommunale forvaltning og på anbringelsessteder, som skal være særligt opmærksomme på tilfælde, hvor der er mistanke om seksuelle eller fysiske overgreb mod børn og unge, herunder hvis der er unge, der har en uhensigtsmæssig seksuel adfærd, så der kan træffes de fornødne indsatser til beskyttelse af barnet eller den unge.
Den særlige opmærksomhed skal ligeledes rettes mod seksuelle overgreb, når barnet er anbragt.
Alle kommuner skal efter reglerne i § 15, stk. 2, i barnets lov, udarbejde skriftlige beredskaber til sikring af forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.
For nærmere herom se vejledning om generelle bestemmelser efter barnets lov (kapitel 1).
Underretning ved manglende opfyldelse af undervisningspligten eller ved ulovligt skolefravær
24.
Med § 133, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, er der underretningspligt i de tilfælde, hvor det må antages, at et bekymrende ulovligt skolefravær kan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som lovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deres familier tager sigte på at løse.
Det bemærkes, at det kun er skoleledere på folkeskoler, der er omfattet af underretningspligten i § 133, stk. 2.
Ulovligt skolefravær betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som ikke skyldes f.eks. sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse.
Ulovligt skolefravær kan også omfatte de tilfælde, hvor eleven har meget lange fraværsperioder i forbindelse med f.eks. udlandsophold, herunder selvbestaltet feriefravær.
Det kan desuden være relevant at være opmærksom på, om der ved lange fraværsperioder kan være tale om, at barnet evt.
er efterladt hos familie i udlandet, og om der i den forbindelse kan være en risiko for, at der er tale om en genopdragelsesrejse.
Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vil være grund til at underrette kommunalbestyrelsen, selvom elevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt fravær, men hvor fraværet er kategoriseret som fravær på grund af elevens sygdom el.lign.
Det drejer sig om tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at elevens sygdom eller lignende skyldes vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som reglerne i barnets lov om særlig støtte til børn og unge og deres familier tager sigte på at løse.
Det drejer sig derimod ikke om kortere eller længere perioder med sygdom, hvor det er utvivlsomt, at barnets eller den unges sygdom ikke skyldes sådanne forhold.
Foruden tilfælde af ulovligt skolefravær bemærkes endvidere, at underretningspligten generelt set også omfatter tilfælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at antage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
25.
Underretningspligten gælder uafhængigt af, at der fortsat er mulighed for at benytte den bistand, som findes inden for skolens regi, herunder eksempelvis støtte i regi af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller specialundervisning.
Skolen skal således fortsat varetage dialog med barnets eller den unges forældre, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, eller for eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen er underrettet om barnets eller den unges eventuelle behov for særlig støtte.
Det bemærkes, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at samarbejde om og koordinere eventuelle samtidige tiltag.
Skolelederen er ansvarlig for, at registreringen og indberetningen af fravær sker efter reglerne i den gældende bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, og at der foreligger den fornødne dokumentation for fraværet.
26.
I de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning om ulovligt skolefravær, skal kommunen vurdere, om underretningen giver anledning til, at der sideløbende med afgørelsen om at standse børne- og ungeydelsen efter § 134, som beskrives i punkt 32-34 nedenfor, er et behov for støtte hos barnet, den unge eller familien.
Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at barnet eller den unge har behov for støtte, og kommunen skal derfor vurdere underretningen med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for støtte, jf. reglerne om håndtering af underretninger i §§ 136 og 137.
§ 133, stk. 2, indskærper, at 15 pct. ulovligt skolefravær og derover er så bekymrende, at kommunen skal underrettes, uagtet om barnet eller den unge ellers vurderes at have behov for støtte efter barnets lov.
Tavshedspligt, anonymitet og underretning
27.
Mange personer er underlagt regler om tavshedspligt i forbindelse med deres arbejde, enten via lovgivning eller via interne regler.
Eksempelvis er folkeskolelærere underlagt lovgivning om offentligt ansattes tavshedspligt, og sundhedspersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt efter sundhedsloven, mens f.eks. præster i andre trossamfund end folkekirken kan være underlagt interne etiske retningslinjer vedr.
tavshedspligt.
De nævnte faggrupper vil imidlertid være forpligtigede til at underrette kommunen i overensstemmelse med §§ 133 og 135 i barnets lov, selv i de tilfælde hvor de ifølge lov eller andre regler har tavshedspligt.
Reglerne om underretning vil således altid gå forud for andre regler om tavshedspligt, og der kan derfor ikke henvises til f.eks. interne regler om tavshedspligt som begrundelse for ikke at underrette kommunen efter barnets lov.
Sundhedspersoner vil kunne underrette kommunen i medfør af §§ 133 og 135 i barnets lov, samtidig med at sundhedslovens regler om tavshedspligt overholdes.
Det skyldes, at bestemmelserne om underretningspligt i barnets lov er pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, og at det ikke er en forudsætning for at videregive oplysninger efter pligtudleveringsbestemmelser, at sundhedspersonen forinden videregivelse forsøger at indhente samtykke.
Sundhedspersoner skal dog, som beskrevet ovenfor, i lighed med andre, der foretager underretning, overveje, om der kan være grund til at orientere familien om underretningen, herunder af hensyn til det fremtidige samarbejde med familien.
Såfremt underretningen drejer sig om en mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre, må forældrene dog ikke orienteres om underretningen.
Der henvises til punkt 23 om underretning ved mistanke om overgreb.
28.
For så vidt angår de situationer, hvor en fagperson bliver bekendt med forhold, der giver anledning til at underrette – men fagpersonen ikke kender barnets identitet – vil fagpersonen skulle underrette i det omfang, det er muligt.
Dette kan fx være aktuelt for børn, der ledsager deres anonymt indskrevne forælder på et krisecenter.
Fagpersonen er derved fortsat forpligtet til at underrette kommunen i det omfang, den pågældende er bekendt med oplysninger, som kan identificere barnet.
Det bemærkes, at underretningspligten er konstant og ikke ophører – og fagpersonen derfor fortsat er forpligtet til at underrette kommunen, hvis forælderen under opholdet på krisecenteret vælger at ophæve sin anonymitet, og barnets identitet derfor ikke længere er ukendt.
Orientering af den, der underretter efter § 133
29.
Efter barnets lov § 138, stk. 2, skal kommunen som udgangspunkt orientere den person, der har foretaget en underretning efter § 133, om hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til at iværksætte en afdækning, undersøgelse eller indsatser efter barnets lov.
I de tilfælde, hvor der foreligger særlige forhold, kan kommunen af hensyn til barnets bedste undlade at orientere den, der har foretaget en underretning efter § 133, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller indsats vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører, jf. § 138.
Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor familiens tillidsforhold til de offentlige myndigheder er af en sådan karakter, at det vil skabe unødige barrierer for det videre samarbejde mellem parterne.
Det kan endvidere være i tilfælde, hvor der eventuelt eksisterer en konflikt mellem den konkrete fagperson og familien m.v.
Orienteringen til underretteren har til hensigt at bekræfte, at kommunen behandler sagen på behørig vis, f.eks. i tilfælde hvor fagpersonen overvejer at underrette Ankestyrelsen om sin bekymring, jf. barnets lov § 152.
Samtidig får den person, der har foretaget underretningen, mulighed for i tilrettelæggelsen af det videre arbejde med barnet eller den unge at tage højde for, at der er iværksat en afdækning, børnefaglig undersøgelse eller indsatser efter barnets lov.
Der kan alene videregives oplysninger om, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller indsatser efter barnets lov vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører, efter § 138, stk. 2.
30.
Derimod kan der efter § 138, stk. 3, på baggrund af et konkret skøn, videregives oplysninger vedrørende type og varighed af en given indsats til den fagperson, der underretter, såfremt det skønnes at have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelsen af hvervet eller tjenesten kan yde for barnet eller den unge.
Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt vil være fagpersoner i for eksempel dagtilbud, skole og sundhedspleje, som vil være omfattet af bestemmelsen.
Eksempelvis vil en pædagog i et dagtilbud kunne bakke op om en iværksat familiebehandling, der har til hensigt at afhjælpe udadreagerende adfærd.
Den endelige vurdering af, hvorvidt den pågældende fagperson vil kunne medvirke til at kvalificere effekten af en given indsats, vil afhænge af et konkret skøn.
Mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen
31.
Hvis man som fagperson har indgivet en underretning om et barn eller en ung eller et kommende barn til den kommunale forvaltning, men har en oplevelse af at kommunen ikke iværksætter indsatser, eller at barnet eller den unge ikke får tilstrækkelig hjælp, kan der underrettes direkte til Ankestyrelsen efter reglerne i § 152 i barnets lov.
Modtager Ankestyrelsen en underretning efter denne bestemmelse, skal Ankestyrelsen inden otte uger fra modtagelsen beslutte, om sagen skal tages op til behandling efter § 151.
Efter barnets lovs § 151, stk. 1, 2. pkt., har Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Se yderligere herom i kapitel 12 nedenfor om Ankestyrelsens beføjelser, uden der er indgivet en klage.
Standsning af børne- og ungeydelsen
32.
Det fremgår af § 134, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev på en folkeskole har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
33.
Efter § 134 skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om at fratage forældremyndighedsindehaverne børne- og ungeydelsen for ét kvartal, partshøre forældremyndighedsindehaverne samt den unge over 10 år, jf. reglerne i forvaltningslovens kapitel 5.
Partshøringen af forældremyndighedsindehaverne samt den unge skal afklare, om der er tale om fejlregistreringer, og/eller om der er undskyldelige omstændigheder.
Reglerne om ulovligt skolefravær er fastsat i bekendtgørelse om elevers fravær fra folkeskolen.
34.
§ 134 indebærer, at kommunen efter omstændighederne skal kontakte skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent faktisk har 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor partshøringen har givet anledning til at formode, at der er tale om fejlregistrering af fraværet på skolen.
Kontakten til skoleleden kan ligeledes være relevant, hvis partshøringen giver anledning til at formode, at der er tale om undskyldelige omstændigheder.
Hvis der ikke er tale om fejlregistrering eller undskyldelige omstændigheder for fraværet, indebærer § 134, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen og herefter meddele Udbetaling Danmark, at der skal ske en standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal.
En afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen gælder for ét kvartal og kan ikke forlænges.
En ny afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær kræver således, at kommunen modtager en ny underretning efter § 133, stk. 2, i barnets lov.
Almen underretningspligt
35.
Det fremgår af § 135 i barnets lov, at den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
Underretningspligten efter § 135 omfatter ubetinget enhver.
Bestemmelsen indebærer ikke, at den person, der underretter, bliver part i sagen, eller bliver berettiget til at klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller ikke at foretage.
Underretteren kan dermed ikke få oplysninger om sagens videre udvikling, herunder om vedkommendes bekymring for barnet var begrundet, om underretningen fører til, at kommunen iværksætter en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unges forhold eller iværksætter støtte til barnet eller den unge.
En underretning medfører ikke, at kommunen bliver forpligtet til at iværksætte indsatser.
Der kan ikke stilles formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted.
En underretning kan således både være skriftligt, telefonisk eller mundtligt mv. og kan herunder ske anonymt.
Mulighed for at underrette til Grønland og Færøerne
36.
§ 214, stk. 2, i barnets lov, giver personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, mulighed for at underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.
§ 214, stk. 2, indebærer, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv i Danmark, samt personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, har adgang - men ikke pligt - til at underrette de relevante grønlandske og færøske myndigheder.
Det gælder, når personen under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.
Hvilke fagpersoner kan underrette til Grønland og Færøerne?
37.
§ 214, stk. 2, i barnets lov indebærer, at offentligt ansatte som f.eks. fagpersoner i skoletandplejen, pædagoger og lærere i folkeskolen eller i kommunale daginstitutioner kan underrette en grønlandsk eller færøsk kommune, hvor et barn eller en ung i Grønland eller på Færøerne kan have behov for særlig støtte.
Bestemmelsen indebærer også, at personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet, herunder læger, der ikke er offentligt ansatte eller i offentligt hverv, personer, der er beskæftigede i selvejende institutioner på dag- eller fritids- eller klubtilbudsområdet, private dagplejere, ansatte ved frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod børne- og ungeområdet, vil være omfattet af adgangen til at underrette relevante myndigheder i Grønland eller på Færøerne.
Personkredsen, der er omfattet af adgangen til at underrette myndigheder i Grønland eller på Færøerne efter § 214, stk. 2, følger personkredsen for § 133, stk. 1, i barnets lov.
Tavshedspligt og beskyttelse er personoplysninger ved underretning til Grønland og Færøerne
38.
§ 214, stk. 2, indebærer, at adgangen til at underrette går forud for fagpersonens tavshedspligt, og indebærer dermed, at fagpersonen får samme adgang til at udveksle oplysninger efter databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen som efter underretningspligten.
I forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland bemærkes, at dette skal ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og beror på en konkret vurdering i den enkelte sag.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen ikke har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse vedrørende Grønland efter artikel 45 i databeskyttelsesforordningen.
Derfor er Grønland i relation til overførsel af personoplysninger at betragte som et usikkert tredjeland efter databeskyttelsesforordningen.
En overførsel af personoplysninger kræver således iagttagelse af reglerne i kapitel V i databeskyttelsesforordningen.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 49, stk. 1, litra d, at der kan ske overførsel af personoplysninger, hvis overførelsen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser.
Endvidere kan der ske overførsel af personoplysninger efter artikel 49, stk. 1, litra F, hvis overførslen er nødvendig for at beskytte den registrerede eller andre personers vitale interesser.
I forhold til overførsel af personoplysninger til Færøerne bemærkes, at dette ligeledes skal ske efter de gældende databeskyttelsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.
EU-Kommissionen har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse vedrørende Færøerne, som derfor er et sikkert tredjeland i relation til overførsel af personoplysninger, jf. artikel 45, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen.
Behandling og overførsel af personoplysninger til Færøerne kan således ske inden for reglerne i kapitel II i databeskyttelsesforordningen.
Kapitel 2
Kommunernes behandling af underretninger
39.
I dette kapitel beskrives, hvordan kommunerne skal håndtere og behandle underretninger efter reglerne i barnets lov.
Rettidig og systematisk vurdering
40.
Det fremgår af § 136, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 132, 133 og 135 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatser.
41.
Det fremgår af § 136, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter § 136, stk. 1, skal vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.
42.
Med § 136, stk. 1, er kommunen forpligtet til at organisere sagsbehandlingen af indkomne underretninger på en måde, som sikrer, at kommunen følger rettidigt og systematisk op på alle indkomne underretninger.
§ 136 indebærer ikke nærmere regulering af, hvordan kommunen skal udarbejde og gennemføre proceduren for behandling af underretninger.
Det er dog eksempelvis hensigtsmæssigt, at en underretning bliver behandlet centralt og inden for en nærmere afgrænset tidsperiode, sådan at det vil blive sikret, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt får klarhed over, hvorvidt der er tale om et barn eller en ung, som kan have behov for hjælp.
Det er således afgørende, at kommunens procedurer for behandling af underretninger så vidt muligt underbygger en hurtig vurdering af, om en given underretning giver anledning til at iværksætte en afdækning efter § 19 eller en børnefaglig undersøgelse efter § 20 af barnets eller den unges forhold.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunen sørger for, at behandlingen af underretninger gennemføres systematisk og baseres på et socialfagligt grundlag med henblik på, at der sikres en tilstrækkelig belysning af den pågældende bekymring for barnet eller den unge.
Dette kan også omfatte måden, hvorpå en eventuel overlevering af sagen fra en børne- og ungerådgiver til en anden foregår, således at det sikres, at alle relevante oplysninger fremgår af sagen, også i de tilfælde hvor sagen skifter hænder.
Der er med bestemmelsen ikke tale om, at kommunens behandling af en underretning skal antage samme omfang som en børnefaglig undersøgelse efter § 20.
Kommunen skal derimod vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en afdækning eller en undersøgelse på baggrund af en vurdering af konkrete relevante forhold, som kan belyse de forhold, underretningen bygger på.
Der vil være tale om indledende screening, som har til formål at vurdere, om der er behov for at få barnets eller den unges støttebehov belyst nærmere, og hvis det er tilfældet, hvor omfattende en undersøgelse der så er behov for.
Se evt.
kapitel 3, hvor screening efter § 18 i barnets lov beskrives nærmere.
Som udgangspunkt skal forældrene orienteres om indholdet af en underretning, som kommunen modtager.
Efter en konkret vurdering kan kommunen dog undlade at oplyse om indholdet af en underretning, hvis den registreredes, f.eks. forældrenes, interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder til den pågældende selv, jf. databeskyttelseslovens § 22.
Se også punkt 23 om underretning ved mistanke om overgreb og punkt 27 om tavshedspligt og underretning.
43.
§ 136, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at der skal foretages en central registrering af alle underretninger, kommunen modtager, således at der skabes overblik over antallet af modtagne underretninger i kommunen, hvor hurtigt underretningerne herefter behandles m.v.
Der er med bestemmelsen ikke fastsat specifikke krav til registreringen af underretningerne, og registreringen kan således tilrettelægges i overensstemmelse med kommunens øvrige procedurer på området, herunder for eksempel under hensyn til, om kommunen anvender DUBU eller et andet tilsvarende it-system.
Nøgledata vedrørende underretningerne skal indberettes efter reglerne i bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet til brug for den landsdækkende statistik over underretninger fra fagpersoner og borgere til kommunerne om konkrete børn og unge, som de er bekymrede for.
Vurdering inden for 24 timer
44.
Kommunalbestyrelsen skal efter § 136, stk. 2, i barnets lov, inden for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks skal iværksættes en indsats.
Bestemmelsen retter sig mod de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning med en alvorlig bekymring, eksempelvis hvis et barn eller en ung har været udsat for overgreb.
Sådanne bekymringer må antages at være af så alvorlig karakter, at barnet eller den unge kan risikere at lide alvorlig skade og have behov for akut hjælp.
Bestemmelsen indebærer et krav om, at alle indkomne underretninger skal vurderes hurtigst muligt og senest inden for 24 timer med henblik på at afgøre, om der er behov for akut indsats for at hjælpe og beskytte barnet eller den unge.
Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en akut indsats, kan den pågældende underretning overgå til kommunens øvrige sagsgang for indkomne underretninger.
Kravet om, at alle underretninger skal vurderes, inden der er gået 24 timer, vil også omfatte weekender og helligdage m.v. Fristen gælder fra det tidspunkt, hvor underretningen er modtaget i den del af forvaltningen, som behandler underretninger.
Ved underretninger, som indkommer uden for kommunens åbningstid, kan kommunens eksisterende beredskab benyttes.
Kommunen kan i den forbindelse eventuelt vælge at oprette en særskilt mailadresse for akutte underretninger, som indgives uden for kommunens åbningstid.
Kommunen kan endvidere vælge at sende automatisk svar på indkomne mails m.v., der angiver, hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at indsende en underretning, som kræver en akut indsats, således at kommunen ikke overser underretninger, som sendes til mailadresser, som ikke bliver anvendt uden for kommunens åbningstid.
Genvurdering på baggrund af en underretning
45.
Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen.
En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
46.
Det fremgår af § 137, stk. 2, i barnets lov, at der til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132, 133 og 135 kan finde en samtale sted med barnet eller den unge.
Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
47.
Det fremgår af § 137, stk. 3, i barnets lov, at der ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal finde en samtale sted med barnet eller den unge.
Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse.
48.
Det fremgår af § 137, stk. 4, i barnets lov, at en samtale efter § 137, stk. 2 og 3, kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.
49.
§ 137, stk. 1, indebærer, at kommunen altid skal genvurdere en konkret sag, hvis der indkommer underretninger vedrørende et barn eller en ung, hvor kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser.
Genvurderingen skal afklare, hvorvidt underretningen giver anledning til at revidere indsatsen over for barnet eller den unge og familien.
Der er ikke fastsat frister for genvurdering i lovgivningen, men genvurderingen bør ske inden for rimelig tid.
I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter § 136 skal foretage en rettidig og systematisk håndtering af alle underretninger efter §§ 132, 133 og 135, herunder, jf. § 136, stk. 2, senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.
Hvis underretningen modtages, mens der pågår en afdækning eller børnefaglig undersøgelse efter §§ 19 eller 20, eller en afdækning eller undersøgelse efter §§ 25 eller 26 om kommende forældre, skal den som et led i den almindelige sagsbehandling indgå som en del af afdækningen eller undersøgelsen, og kommunen skal i den forbindelse vurdere, om oplysningerne i underretningen giver anledning til at udvide afdækningen eller undersøgelsen.
I disse tilfælde skal der således ikke indgå en genvurdering efter § 137, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal som led i genvurderingen inddrage en eller flere andre personer, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen.
Dette har til hensigt at fremme en fælles faglig drøftelse af den konkrete sag, således at det sikres, at den enkelte ansvarlige børne- og ungerådgiver får kvalificeret sparring og opbakning, herunder til at vurdere om den igangværende indsats er tilstrækkelig eller skal justeres i forhold til barnets eller den unges behov, eller om underretningen giver anledning til at undersøge andre aspekter af barnets eller den unges forhold og træffe afgørelse om nye indsatser.
Kommunalbestyrelsen kan selv vælge, hvilken person eller personer der skal inddrages i drøftelsen, herunder om drøftelsen for eksempel skal foregå i et fagligt team eller med en kollega eller en faglig leder.
Det er dog afgørende, at den ansvarlige børne- og ungerådgiver sikres mulighed for at få kvalificeret sparring, således at der er mindre risiko for, at sagens forskellige aspekter overses eller fejltolkes.
Drøftelsens karakter beror på et konkret skøn og kan være af kortere eller længere varighed.
Det bemærkes, at genvurderingen antages at have karakter af et væsentligt sagsskridt, der bør noteres på sagen.
Samtale med barnet ifm.
vurdering af en underretning
50.
Med § 137, stk. 2, kan der til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132, 133 og 135 finde en samtale sted med barnet eller den unge.
Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge kan være udsat for eller er i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
Kommunen skal forud for gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge, herunder særligt hvis samtalen gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse, sørge for, at barnet eller den unge kender til sin ret til at medbringe en bisidder til samtalen, jf. barnets lov § 6.
Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge.
Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.
For børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der endvidere være særlige kommunikative eller kognitive vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen, som der bør tages højde for ved gennemførelse af samtalen.
Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på at søge at opretholde en konstruktiv dialog med barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver.
Der bør forsøges at opnå forældremyndighedsindehaverens forståelse for, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen.
Endvidere bør der efter samtalen være en konstruktiv dialog med forældremyndighedsindehaveren om samtalens formål m.v. Der kan læses mere om retten til bisidder efter § 6 og samtaler med barnet i vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (kapitel 1).
51.
Den sidste del af § 137, stk. 2, tydeliggør, at der er behov for at være særligt opmærksom på beskyttelse af barnet eller den unge og på familiens og netværkets eventuelle rolle i forhold til den unges sikkerhed ved overvejelser om inddragelse af familien i forbindelse med håndteringen af underretninger, hvor der er risiko for eller viden om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol.
For en nærmere definition af æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol henvises der til barnets lovs § 15 og vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (kapitel 1) samt punkt 67-72 i indeværende vejledning.
52.
Efter § 137, stk. 3, i barnets lov, skal der altid gennemføres en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med underretninger om overgreb mod et barn eller en ung.
Underretninger om overgreb omfatter de situationer, hvor der er et konkret tilfælde eller en konkret mistanke om overgreb mod et barn eller en ung.
Såfremt underretningen omhandler bekymring for, at en eller begge forældre begår overgreb eller har begået overgreb mod barnet eller den unge, skal samtalen gennemføres uden forældrenes samtykke og tilstedeværelse.
Formålet hermed er at sikre, at barnet eller den unge høres og inddrages, og at forældrenes tilstedeværelse ikke udgør en barriere for, at barnet eller den unge uforbeholdent kan tilkendegive sine synspunkter.
Kommunen skal i tilfælde af overgreb inddrage det børnehus, som kommunen samarbejder med efter bestemmelserne i §§ 124 og 125 i barnets lov.
Ved overgreb forstås vold eller seksuelle overgreb, det vil sige strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 om seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, herunder groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, samt forbrydelser mod den personlige frihed, samt straffelovens §§ 210 og 213.
53.
Med § 137, stk. 4, kan samtalen efter § 137, stk. 2 og 3, undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod gennemførelse af samtalen.
Med sagens karakter menes der, at der for eksempel ikke vil være et krav om at gennemføre en samtale med barnet eller den unge, såfremt underretningen i sig selv fører til, at der træffes afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse, ligesom der i tilfælde, hvor der åbenlyst er tale om chikane eller grundløse underretninger kan undlades at gennemføre en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med kommunens behandling af en underretning.
Muligheden for at udlade en samtale på baggrund af sagens karakter betyder også, at der kan gennemføres én samtale, når der modtages flere sideløbende underretninger.
Såfremt kommunen modtager en underretning om overgreb mod et barn eller en ung sideløbende med, at kommunen er i færd med at vurdere en tidligere underretning om en bekymring for barnet eller den unge, skal den nye underretning indgå i en samlet vurdering af behovet for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov.
Kommunen skal ved underretninger om overgreb gennemføre en samtale med barnet eller den unge, således at bekymringen vedrørende et eventuelt overgreb belyses, jf. § 137, stk. 3.
I tilfælde, hvor kommunen allerede har gennemført en samtale med barnet eller den unge, skal det vurderes, om endnu en samtale vil være til unødig belastning for barnet eller den unge.
Det bemærkes, at der således løbende bør ta
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
