Beta
RETSINFO 9487/2024
RETSINFO 9487/2024 — Vejledning om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indhold
Kapitel 1 Indledning
1.1.
Forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge
Kapitel 2 Regler om ret til fravær og varsling af arbejdsgiver
2.1.
Fraværsret
2.1.1.
Ret til fravær 4 uger før forventet fødsel og inden 4-ugers perioden før fødslen
2.1.1.1.
Adoptanters ret til fravær før modtagelsen af barnet
2.1.2.
Ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
2.1.2.1.
Mors ret til at overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
2.1.2.2.
Adoptanters ret til fravær i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet
2.1.3.
Ret til fravær efter den 10. uge efter fødslen
2.1.3.1.
Adoptanters ret til fravær efter den 10. uge efter modtagelsen af barnet
2.1.3.2.
Retsbaseret forlængelse af fravær efter § 10
2.1.3.3.
Lønmodtageres retsbaserede udskydelse af fravær efter § 11
2.1.3.4.
Afholdelse af retsbaseret udskudt fravær
2.1.4.
Særligt om kommende adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven
2.1.5.
Ekstra ret til fravær til forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
2.2.
Regler om varsling af arbejdsgiver om fravær
2.2.1.
Varslingsfrister
2.2.1.1.
Varsling før det forventede fødselstidspunkt
2.2.1.2.
Varsling efter fødselstidspunktet
2.2.1.3.
Varsling af retsbaseret udskudt fravær
2.2.1.4.
Varsling af fravær med øremærkede barselsdagpenge
2.2.1.5.
Varsling af ekstra fravær for forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
2.2.1.6.
Varsling af fravær i særlige situationer
2.2.1.6.1.
Barnets død eller bortadoption
2.2.1.6.2.
Barnets indlæggelse
2.2.1.6.3.
Farens eller medmorens indtræden i morens ret til fravær
2.2.1.7.
Adoptanters varsling
2.2.2.
Ændring af varsel
2.2.3.
Retsvirkninger af manglende varsel
Kapitel 3 Ret til barselsdagpenge under fravær
3.1.
Perioder før fødslen med ret til barselsdagpenge
3.1.1.
Fravær 4 uger før forventet fødsel – graviditetsorlov
3.1.2.
Fravær
før
4 uger før forventet fødsel – graviditetsbetinget fravær
3.1.2.1.
Graviditeten har et sygeligt forløb
3.1.2.1.1.
Dokumentation for graviditet med sygeligt forløb
3.1.2.2.
Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret
3.1.2.3.
Offentligt fastsatte bestemmelser
3.1.3.
Forebyggende graviditetsundersøgelser
3.2.
Perioder efter fødslen med ret til barselsdagpenge
3.2.1.
Opgørelse af fraværsperioder med ret til barselsdagpenge
3.2.2.
Ret til barselsdagpenge i de første 10 uger efter fødslen
3.2.2.1.
Mors fravær i de første 10 uger med ret til barselsdagpenge
3.2.2.1.1.
Fars eller medmors indtræden i mors ret til fravær med ret til barselsdagpenge
3.2.2.1.2.
Mors ret til at overdrage op til 8 uger af sin fraværsret efter § 7, stk. 1, 2. pkt.
3.2.2.2.
Fars og medmors ret til fravær i de første 10 uger med ret til barselsdagpenge
3.2.3.
Perioder med barselsdagpenge efter de første 10 uger efter fødslen
3.2.3.1.
Generelt om barselsdagpenge ved fravær efter § 9
3.2.3.2.
Ret til barselsdagpenge for forældre, der bor sammen
3.2.3.3.
Ret til barselsdagpenge for forældre, der ikke bor sammen
3.2.3.3.1.
Ansøgning/administration
3.2.3.4.
Ret til barselsdagpenge, når barnet kun har én forælder
3.2.3.4.1.
Barnet har kun én forælder ved fødslen/modtagelsen
3.2.3.4.1.1.
Administration/dokumentation
3.2.3.4.2.
Den ene forælder dør efter barnets fødsel
3.2.3.4.3.
Den ene adoptant dør efter barnets modtagelse
3.2.3.4.4.
Særligt om den afdøde forælders forlængede eller udskudte fraværsret med ret til barselsdagpenge
3.2.3.4.5.
Ansøgning/dokumentation
3.2.4.
Overdragelse af ret til barselsdagpenge
3.2.4.1.
Overdragelse af ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21 (forældrene bor sammen)
3.2.4.2.
Overdragelse af ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21 b (forældrene bor ikke sammen)
3.2.4.3.
Overdragelse af ret til fravær med ret til barselsdagpenge til en social forælder eller et nærtstående familiemedlem
3.2.4.4.
Retsvirkning af overdragelse
3.2.4.5.
Forælderens beskæftigelsesmæssige status på tidspunktet for overdragelse
3.2.4.6.
Ansøgning om overdragelse
3.2.5.
Øremærket orlov
3.2.5.1.
Fritagelse for øremærkningen
3.2.5.1.1.
Ansøgning om fritagelse
3.2.5.2.
Barselshindringer
3.2.5.2.1.
Særlige forhold - barselshindringer
3.2.5.2.2.
Dokumentation
3.2.6.
Forælderen bliver lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse
3.2.6.1.
Hvornår forælderen anses for at være lønmodtager
3.2.6.2.
Forælderen har tidligere udnyttet retten til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1 eller 2
3.2.6.3.
Uudnyttet ret til barselsdagpenge
3.2.6.4.
Lønmodtageren har allerede holdt fravær med barselsdagpenge som lønmodtager
3.2.6.5.
Orloven efter § 21 a er øremærket og skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse
3.2.6.4.
Ansøgning om barselsdagpenge efter § 21 a
3.2.7.
Tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i særlige situationer
3.2.7.1.
Tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, hvis den ene forælder er ude af stand til at passe barnet alene
3.2.7.2.
Tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, hvis kun den ene forælder er socialt sikret i Danmark
3.3.
Fravær med barselsdagpenge for forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
3.3.1.
Ansøgning om barselsdagpenge
3.4.
Fravær med barselsdagpenge ved adoption, herunder midlertidig placering
3.4.1.
Kommende adoptanters ret til fravær med barselsdagpenge før modtagelse af barnet
3.4.1.1.
Børn der adopteres fra udlandet
3.4.1.2.
Børn der adopteres i Danmark
3.4.1.2.1.
Særligt om kommende adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven
3.4.2.
Adoptanters ret til fravær med barselsdagpenge efter modtagelsen af barnet
3.4.2.1.
Ret til fravær med barselsdagpenge i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet
3.4.2.2.
Ret til fravær med barselsdagpenge efter de første 10 uger efter modtagelsen af barnet
3.4.3.
Særligt om adoptanter, som adopterer to eller flere børn ved samme fødsel
Kapitel 4
Fleksibel afholdelse af fravær med ret til barselsdagpenge
4.1.
Forlængelse af fravær
4.1.1.
Forlængelse af fravær efter barselslovens § 10
4.1.2.
Forlængelse af fravær ved genoptagelse af arbejdet efter barselslovens § 12
4.1.2.1.
Lønmodtagers genoptagelse af arbejde
4.1.2.2.
Selvstændigt erhvervsdrivende genoptagelse af arbejde
4.1.2.3.
Lediges mulighed for at genoptage arbejde
4.2.
Udskydelse af fravær efter barselslovens § 7 a, stk. 2, og § 9 med ret til barselsdagpenge
4.2.1.
Betingelser for at kunne udskyde fravær
4.2.2.
Betingelser for afholdelse af udskudt fravær med barselsdagpenge
4.2.3.
Overdragelse af udskudt fravær med barselsdagpenge
4.2.3.1.
Betingelser for afholdelse af udskudt fravær, der er overdraget, med barselsdagpenge
4.3.
Særligt om forældre, der får to eller flere børn, ved samme fødsel
Kapitel 5
Fravær med barselsdagpenge i forbindelse med sygdom mv.
5.1.
Ved barnets indlæggelse på hospital
5.1.1.
Arbejdet genoptages ikke
5.1.2.
Arbejdet genoptages
5.2.
Ved barnets død eller bortadoption
5.3.
Ved en forælders sygdom under fraværet
5.3.1.
Sygdom under fuldt fravær
5.3.2.
Sygdom i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist
5.4.
Ved ny graviditet
Kapitel 6
Forældres anmodning om barselsdagpenge samt refusion til arbejdsgivere
6.1.
Forældres anmodning om barselsdagpenge
6.1.1.
En lønmodtagers anmodning om barselsdagpenge og arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger om fravær
6.1.2.
Et ledigt medlems anmodning om barselsdagpenge
6.1.3.
En selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om barselsdagpenge
6.1.4.
Overskridelse af fristen for anmodning
6.1.4.1.
Lønmodtagers og et ledigt medlems mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen
6.1.4.2.
Selvstændigt erhvervsdrivendes mulighed for dispensation ved overskridelse af fristen
6.2.
Arbejdsgiverens refusionskrav
6.2.1.
Afledet krav
6.2.2.
Flere arbejdsforhold
6.2.3.
Anmeldelse og frist for anmodning om refusion
6.2.4.
Frist for anmeldelse ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før forventet fødsel
6.3.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
Kapitel 7
Særlige forhold i forbindelse med retten til barselsdagpenge
7.1.
Barselsorloven skal tilbringes sammen med barnet
7.2.
Ret til barselsdagpenge ved ophold i udlandet
7.3.
Ret til barselsdagpenge ved hjemkomst fra udlandet
7.4.
Ferie under barselsfravær
7.5.
Indtægter og udbetaling af andre ydelser under barselsfravær
7.5.1.
Særligt om feriepenge
Kapitel 8
Klageregler
8.1.
Barselsdagpengeretten
8.2.
Fraværsretten
Kapitel 1 -
Indledning
I vejledningen uddybes reglerne i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024, der regulerer retten til fravær og barselsdagpenge ved graviditet, fødsel, adoption og sorgorlov.
Vejledningen erstatter vejledning nr. 9816 af 27. oktober 2023 om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.
Vejledningen er opdateret som følge af ændring af barselsloven, jf. lov nr. 321 af 2. april 2024, hvor forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hver har ret til 13 ugers ekstra fravær.
Det samme gælder for adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Reglerne finder anvendelse for forældre, som får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene er født den 1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024 eller senere har modtaget to eller flere børn født ved samme fødsel.
Er begge eller alle børnene født eller modtaget før den 1. maj 2024, er forældrene omfattet af den hidtil gældende § 14 a i barselsloven.
Reglerne er beskrevet i vejledning nr. 9816 af 27. oktober 2023 om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.
Det følger heraf, at forældre til flere end to børn ved samme fødsel har ret til 26 ugers ekstra fravær med barselsdagpenge tilsammen, hvorimod forældre til tvillinger ikke har ret til ekstra fravær med barselsdagpenge.
Der henvises til omtalte vejlednings afsnit 2.2.1.5 og 3.3.
Reglerne om forældres ret til at forlænge retten til fravær er ved samme lovændring gjort mere fleksible, således at der sikres en bedre overensstemmelse mellem forældres ret til fravær og ret til barselsdagpenge.
Endelig er der ved bekendtgørelse nr. 425 af 25. april 2024 fastsat nye regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, når kun én forælder er socialt sikret i Danmark.
Disse ændringer er trådt i kraft den 1. maj 2024.
For forældre til et barn, der er født før den 2. august 2022, finder vejledning nr. 10065 af 29. december 2020 om ret til orlov og dagpenge ved barsel fortsat anvendelse.
Når der i vejledningen henvises til barselsbekendtgørelsen, er det bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, som, der henvises til.
Bekendtgørelse er ændret ved bekendtgørelse nr. 181 af 24. februar 2023, bekendtgørelse nr. 1239 af 17. oktober 2023, samt bekendtgørelse nr. 425 af 25. april 2024.
Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1323 af 27. september 2022 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. og vejledning om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
Endelig henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
1.1.
Forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge
Tabel 1.
Oversigt over forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge
Forældrene bor sammen
Forældrene bor ikke sammen
Soloforælder
(barnet har kun én forælder)
FRAVÆRSRET MOR
4 uger
før fødslen (§ 6, stk. 1) +
10 uger
efter fødslen (§ 7, stk. 1) +
32 uger
efter den 10. uge efter fødslen (§ 9)
De 32 uger efter fødslen kan forlænges fra 32 uger og op til 40 uger.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har desuden ret til at forlænge fra 32 uger og op til 46 uger (§ 10)
FRAVÆRSRET FAR/MEDMOR
2 uger
efter fødslen (§ 7, stk. 3) +
32 uger
efter den 10. uge efter fødslen (§ 9)
De 32 uger efter fødslen kan forlænges fra 32 uger og op til 40 uger.
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har desuden ret til at forlænge fra 32 uger og op til 46 uger (§ 10)
BARSELSDAGPENGE MOR
4 uger
før fødslen (§ 20) +
10 uger
efter fødslen (§ 20) +
14 uger
efter de første 10 uger (§ 21, stk. 1)
Hvis barnet bor hos mor:
4 uger
før fødslen (§ 20) +
10 uger
efter fødslen (§ 20) +
27 uger
efter de første 10 uger (§ 21 b, stk. 1)
+ 9 uger
ved eneforældremyndighed (§ 21 b, stk. 1)
Barnet bor hos far:
4 uger
før fødslen (§ 20)
+
10 uger
efter fødslen (§ 20) +
9 uger
efter de første 10 uger (§ 21 b, stk. 2)
4 uger
før fødslen (§ 20) +
10 uger
efter fødslen (§ 20) +
36 uger
efter de første 10 uger efter fødslen (§ 21 c, stk. 1)
BARSELSDAGPENGE FAR/MEDMOR
2 uger
efter fødslen (§ 20) +
22 uger
efter de første 10 uger (§ 21, stk. 1)
Hvis barnet bor hos far/medmor:
2 uger
efter fødslen (§ 20) +
35 uger
efter de første 10 uger (§ 21 b, stk. 1)
+ 9 uger
ved eneforældremyndighed
Barnet bor hos mor:
2 uger
efter fødslen (§ 20) +
9 uger
efter de første 10 uger (§ 21 b, stk. 2)
2 uger
efter fødslen (§ 20) +
44 uger
efter de første 10 uger (§ 21 c, stk. 1)
Der kan i visse særlige situationer tildeles ekstra uger med barselsdagpenge.
Det gælder f.eks., hvis den ene forælder er ude af stand til at passe barnet alene, eller hvis kun den ene forælder er socialt sikret i Danmark.
Der gives i den forbindelse ikke ekstra fraværsret.
Derudover gives 13 ugers ekstra ret til fravær med barselsdagpenge til hver forælder, der får to eller flere børn ved samme fødsel, jf. barselslovens §§ 14 a og 20.
Det samme gælder for adoptanter, som adopterer to eller flere børn født ved samme fødsel, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Reglerne finder anvendelse for forældre, som får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene er født den 1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024 eller senere har modtaget to eller flere børn født ved samme fødsel.
Er begge eller alle børnene født eller modtaget før den 1. maj 2024, finder reglerne beskrevet i vejledning nr. 9816 af 27. oktober 2023 om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, anvendelse.
Det følger heraf, at forældre, der får flere end to børn ved samme fødsel, har ret til 26 ugers ekstra fravær med barselsdagpenge tilsammen, hvorimod forældre til tvillinger ikke har ret til ekstra fravær med barselsdagpenge.
Der henvises til omtalte vejlednings afsnit 2.2.1.5 og 3.3.
Kapitel 2 Regler om ret til fravær og varsling af arbejdsgiver
Dette kapitel beskriver den lovgivningsmæssige regulering af forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager under barselsorlov.
2.1.
Fraværsret
Fraværsretten fremgår af barselslovens kapitel 4, og retten til barselsdagpenge fremgår af lovens kapitel 5.
Retten til barselsdagpenge er beskrevet i denne vejlednings kapitel 3-5.
2.1.1.
Ret til fravær 4 uger før forventet fødsel og inden 4-ugersperioden før fødslen
Efter barselslovens § 6, stk. 1, har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, regnes med i 4-ugers perioden.
Hvis en kvinde føder tidligere end 4 uger før forventet fødsel, kan hun påbegynde sin fraværsret efter § 7, stk. 1, på dagen efter fødslen.
Dagen, hvor hun føder, anses som graviditetsbetinget fravær efter § 6, stk. 2.
Som det fremgår af principmeddelelse D-10-07, skal fastsættelsen af det forventede fødselstidspunkt – i overensstemmelse med sundhedsvæsnets praksis – ske på grundlag af den ved ultralydsscanning fastsatte termin, der er bestemt i uge 12 og senest i uge 20-22.
Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen.
Hvis det fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en ultralydsscanning er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, anvendes dette tidspunkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes.
En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder.
Efter § 6, stk. 2, nr. 1, er en gravid kvinde berettiget til fravær inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.
For en uddybning af, hvornår der kan udbetales barselsdagpenge under et sådant fravær henvises til afsnit 3.1.2.1.
Efter § 6, stk. 2, nr. 2, er en gravid kvinde berettiget til fravær inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter vil medføre risiko for fosteret, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, så risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.
For en uddybning af, hvornår der kan udbetales barselsdagpenge under et sådant fravær henvises til afsnit 3.1.2.2.
En kvinde har en ret til fravær før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis hun på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. § 6, stk. 2, nr. 2.
For en uddybning af, hvornår der kan udbetales barselsdagpenge under et sådant fravær henvises til 3.1.2.3.
En gravid lønmodtager har efter § 6, stk. 3, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, herunder fostervandsprøver.
Det er dog en forudsætning, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid.
En kvinde har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.
Der henvises til afsnit 3.1.3.
2.1.1.1.
Adoptanters ret til fravær før modtagelsen af barnet
Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet.
Denne ret kan forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet bliver længere end 4 uger, af årsager som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter, jf. barselslovens § 8, stk. 1.
Det er en betingelse, at adoptionen er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption, der er gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsen, jf. § 8, stk. 3.
Kommende adoptanter, der skal modtage et barn fra Danmark, har ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede opholder sig i adoptanternes hjem, jf. § 8, stk. 4.
Denne ret til fravær kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
2.1.2.
Ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
En mor har efter barselslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., pligt til fravær i de første 2 uger efter fødslen.
Herefter har hun ret til yderligere 8 ugers fravær til afholdelse inden for de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.
Hvis moren delvist genoptager arbejdet i uge 3-10 efter fødslen, kan fraværet forlænges efter reglerne i § 12, stk. 2, således at fraværet strækker sig ud over de første 10 uger efter fødslen.
Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås, at der på ugebasis arbejdes mindre end den normale gennemsnitlige arbejdstid.
Hvis moren dør eller på grund af sygdom ikke er i stand til at passe barnet inden for de første 10 uger efter fødslen, har faren eller medmoren ret til at indtræde i morens fraværsret, jf. § 7, stk. 2.
Det er endvidere en betingelse for fars eller medmors ret til at indtræde i mors orlov i de første 10 uger efter fødslen, at moren har en fraværsret med samtidig ret til barselsdagpenge.
Det betyder, at moren skal have lovligt ophold i Danmark eller være omfattet af dansk social sikring samt i øvrigt opfylde beskæftigelseskravet.
Dette gælder også, selvom barnets mor er en surrogatmor, som har frasagt sig alle rettigheder og forpligtelser i forhold til barnet.
Se sag nr. 2 i principmeddelelse 1-19, hvor den tiltænkte far havde leveret genetisk materiale og fået barn gennem en udenlandsk surrogatmor.
Faren havde derfor ret til orlov i 2 uger umiddelbart efter fødslen og orlov i 32 uger.
Han havde ikke ret til at indtræde i morens ret til fravær efter dagældende regler i de første 14 uger efter fødslen, da surrogatmor, som efter dansk ret er mor til barnet, ikke havde en fraværsret med ret til barselsdagpenge efter barselslovens bestemmelser.
En far eller medmor har ret til 2 ugers sammenhængende fravær efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet, hvis barnet i forbindelse med fødslen er indlagt på hospital, eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen.
Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan også vælge at afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 10 uger efter fødslen.
For lønmodtagere forudsætter afholdelse af ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren, jf. § 7, stk. 3.
Farens eller medmorens ret til fravær er ikke betinget af, at forældrene bor sammen, men det forudsættes, at faren eller medmoren opholder sig sammen med barnet i fraværsperioden, og er omfattet af dansk social sikring eller har lovligt ophold i Danmark.
2.1.2.1.
Mors ret til at overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
Overdragelse efter § 7 a, stk. 1
Efter barselslovens § 7 a, stk. 1, kan en beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren.
Moren kan tilsvarende overdrage retten til fraværet til en social forælder, jf. § 23 b, stk. 1.
For en uddybning af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
De uger, der overdrages, skal afholdes inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Morens ret til at overdrage fraværsret indebærer, at hun helt eller delvist kan undlade at benytte sin ret til fravær i de sidste 8 af de 10 uger efter barnets fødsel og i stedet overdrage retten til den anden forælder.
Moren kan f.eks. gå i arbejde i 4 uger og overdrage de resterende 4 uger til den anden forælder.
Det er en betingelse, at arbejdet er genoptaget på fuld tid.
Fuld tid skal ses i forhold til den normale arbejdstid.
Arbejder moren f.eks. 20 timer om ugen, skal arbejdet derfor genoptages med 20 timer om ugen.
Tilsvarende skal arbejdet i en selvstændig virksomhed være genoptaget fuldt ud.
Moren kan ikke genoptage arbejdet delvist og overdrage fraværsret svarende til det genoptagede arbejde.
Genoptager hun arbejdet delvist, kan hun i stedet for at overdrage retten til faren eller medmoren forlænge sit fravær med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget efter § 12, stk. 2.
For en kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret efter § 7, stk. 1, 2. pkt., er det endvidere en betingelse, at overdragelsen er varslet over for arbejdsgiveren før fødslen efter § 15, stk. 1, 2. pkt., jf. afsnit 2.2.1.1.
I forbindelse med varsling om genoptagelse af arbejdet kan moren aftale med arbejdsgiveren, at hun i forbindelse med genoptagelsen af arbejdet starter med at afholde ferie.
Det er således ikke en betingelse for, at arbejdet kan anses for genoptaget, og dermed for morens ret til at overdrage fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., at moren udfører arbejde for arbejdsgiveren i den pågældende periode.
Hvis moren bliver syg, efter hun har genoptaget arbejdet i 10-ugers perioden efter barnets fødsel, anses hun fortsat for at have genoptaget arbejdet.
Arbejdet anses desuden for genoptaget i en periode, hvor en lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, f.eks. i forbindelse med fritstilling, hvis genoptagelse af arbejdet er varslet over for arbejdsgiveren.
Hvis genoptagelse af arbejdet ikke er varslet, kan en opstået begivenhed ikke i sig selv begrunde, at arbejdet anses for genoptaget.
Muligheden for at overdrage fravær gælder alene lønmodtagere i beskæftigelse og selvstændigt erhvervsdrivende.
En mor, der er ledig, vil derfor ikke kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage arbejdsløshedsdagpenge og herefter overdrage sin ret til fravær til faren eller medmoren.
Det er endelig ikke en betingelse for at overdrage retten til fraværet, at moren har ret til barselsdagpenge.
Faren eller medmoren skal holde det overdragede fravær i uge 3-10.
Overdragelse efter § 7 a, stk. 2
Efter § 7 a, stk. 2, kan en beskæftiget mor, der påbegynder fravær på fuld tid efter § 9 overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
Moren kan tilsvarende overdrage retten til fraværet til en social forælder, jf. § 23 b, stk. 2.
For en uddybning af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
En beskæftiget mor kan vælge at holde fraværet efter § 9 fra og med den 3. uge til og med den 10. uge efter barnets fødsel og overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter fødslen til den anden forælder.
Overdragelse efter § 7 a, stk. 2, adskiller sig fra overdragelse af fravær efter stk. 1, ved at faren eller medmoren ikke er bundet af at skulle holde fraværet i uge 3-10 efter barnets fødsel.
Dette skyldes, at moren erstatter sit fravær i de første 10 uger efter fødslen efter § 7, stk. 1, 2. pkt., med fravær efter § 9, hvilket betyder, at der er en forælder, der holder fravær med barnet i 10 ugers-perioden efter barnets fødsel.
Herved har faren eller medmoren ret til at holde det overdragede fravær på et hvilket som helst tidspunkt frem til barnet fylder 1 år.
Det overdragede fravær indgår desuden i det fravær, som kan holdes, inden barnet fylder 9 år, idet fraværet kan udskydes efter aftale med arbejdsgiveren i forbindelse med genoptagelse af arbejdet, jf. § 12, stk. 3.
2.1.2.2.
Adoptanters ret til fravær i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet
Det fremgår af barselslovens § 8, stk. 6, 1. pkt., at i de første 10 uger efter modtagelse af barnet har hver af de adopterende forældre ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan afholdes samtidig.
Hver adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af sin fraværsret til den anden adoptant, jf. § 8, stk. 6, 5. pkt. Hvis den ene adoptant således ikke ønsker at gøre brug af fraværsretten, kan adoptanten vælge at overdrage sin ret til op til 4 ugers fravær til den anden adoptant, som herved vil kunne holde op til 10 ugers fravær.
De sidste 2 ugers fravær kan adoptanten ikke overdrage til den anden forælder, og hvis adoptanten ikke afholder disse uger i 10-ugers perioden efter barnets modtagelse, vil de bortfalde.
De 2 uger, hvor begge adoptanter har ret til fravær samtidig, kan for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholdes som ikkesammenhængende perioder.
For lønmodtagere forudsætter afholdelse af ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren, jf. § 8, stk. 6, 2. pkt.
Adoptanter kan vælge at påbegynde deres fraværsret efter § 9 inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet jf. § 8, stk. 6, 4. pkt. Begge adoptanter har således mulighed for at holde fravær samtidig i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, hvis den ene adoptant benytter sig af en forlods udnyttelse af fraværsretten efter § 9, og den anden adoptant holder fravær efter § 8, stk. 6.
Er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har forælderen ret til at påbegynde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt.
2.1.3.
Ret til fravær efter den 10. uge efter fødslen
Der skelnes i barselsloven mellem fraværsperioder, hvor placeringen af fraværet er en rettighed for lønmodtager (retsbaseret fravær), og fraværsperioder, hvor placering af fraværet er betinget af, at lønmodtager og arbejdsgiver kan blive enige herom (aftalebaseret fravær).
Efter udløbet af den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt.
Faren eller medmoren har efter § 9, stk. 1, 2. pkt., ret til at påbegynde fravær efter § 9 inden for de første 10 uger efter fødslen og på den måde forlods udnytte deres ret til fravær efter § 9.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har moren ret til at holde fravær efter § 9, stk. 1, i forlængelse af sit fravær efter § 7, stk. 1.
1. pkt., jf. afsnit 2.1.2.1.
2.1.3.1.
Adoptanters ret til fravær efter den 10. uge efter modtagelsen af barnet
Efter den 10. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra efter barselslovens §§ 9-10, jf. § 8, stk. 7.
Det vil sige, at hver adoptant har ret til fravær i 32 uger.
Fraværet efter § 9 kan – ligesom for biologiske forældre – påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelse af barnet, jf. § 8, stk. 6.
Tilsvarende kan en eneadoptant påbegynde fraværet efter § 9 inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt.
2.1.3.2.
Retsbaseret forlængelse af fravær efter § 10
Efter barselslovens § 10 har hver af forældrene ret til at forlænge de 32 ugers fravær efter § 9 med op til 8 uger.
Lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan alternativt vælge at forlænge fraværet med op til 14 uger.
Forlænger begge forældre fraværet med 14 uger, bliver den sammenlagte fraværsperiode efter fødslen på 102 uger (10 + 46 + 46).
Det betyder, at forældre retmæssigt kan forlænge deres ret til fravær efter § 9 med præcis det antal uger, som forælderen ønsker at afholde, dog kun op til 8 uger (ledige med ret til barselsdagpenge), og hvis forælderen er lønmodtager eller selvstændig, kan fraværet forlænges med op til 14 uger.
Fraværet kan f.
eks.
forlænges med det antal uger, som forælderen har barselsdagpengeret til, så forælderen har fraværsret nok til at dække antallet af uger med barselsdagpenge.
Eksempel
Hvis forældrene ikke bor sammen på fødselstidspunktet, har bopælsforælderen, som har forældremyndigheden over barnet alene, ret til yderligere 22 uger med barselsdagpenge, jf. § 21 b, stk. 1.
Hvis det er moren, som er bopælsforælder, kan de 32 ugers fraværsret efter § 9 ikke dække hele perioden med barselsdagpengeret, som er 14 uger efter § 21 og yderligere 22 uger efter § 21 b, dvs. 36 ugers barselsdagpengeret.
Moren kan derfor varsle en forlængelse af fraværet over for sin arbejdsgiver, så fraværet forlænges fra 32 uger til de 36 uger, som der er ret til barselsdagpenge i.
En forlængelse af fraværet efter § 10 kan også ske, selvom forælderen ikke har ret til barselsdagpenge i alle de uger, som fraværet forlænges med.
En retsbaseret forlængelse af fraværet efter § 10, kan kombineres med en aftale med arbejdsgiveren om udskydelse af fravær efter § 12, stk. 3, ligesom 5 af ugerne retsbaseret kan udskydes efter § 11.
Se endvidere afsnit 2.1.3.3.
En lønmodtager kan således f.eks. retsbaseret forlænge fraværet efter § 9 fra 32 uger til 37 uger efter § 10 og samtidig retsbaseret udskyde 5 ugers fravær efter § 11 til afholdelse, inden barnet fylder 9 år.
Forlængelsen af fraværet efter § 10 skal være varslet over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter fødslen, jf. § 15, stk. 4.
Hvis en forælder holder fravær efter § 9 i de første 10 uger efter barnets fødsel, kan forælderen også i denne periode varsle forlængelse af fraværet.
Forlængelsen skal fortsat varsles over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter fødslen.
En forælder, der har været i beskæftigelse som lønmodtager, og som har varslet forlænget fravær med op til 14 uger efter § 10, 2. pkt., og som ophører i ansættelsesforholdet, vil uanset det ophørte ansættelsesforhold fortsat have ret til som ledig at holde forlænget fravær med op til 14 uger.
2.1.3.3.
Lønmodtageres retsbaserede udskydelse af fravær efter § 11
Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværsretten efter § 9.
Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode.
Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
Disse regler fremgår af § 11.
Muligheden for at udskyde op til 5 ugers fraværsret gælder begge forældre.
Retsbaseret udskydelse af fraværet kan desuden kombineres med en retsbaseret forlængelse af fraværet efter § 10.
Se endvidere afsnit 2.1.3.2.
En retsbaseret udskudt fraværsret bortfalder ikke, selv om der skiftes arbejdsgiver, inden fraværet er holdt.
2.1.3.4.
Afholdelse af retsbaseret udskudt fravær
Forældre skal holde det retsbaserede udskudte fravær i en sammenhængende periode på 5 uger, jf. barselslovens § 11, 2. pkt.
Afholdelse af retsbaseret udskudt fravær skal varsles over for arbejdsgiveren 8 uger inden afholdelsen, jf. § 16, stk. 2.
Retsbaseret udskudt fravær kan efter aftale med arbejdsgiveren ændres til en aftalebaseret udskydelse.
Herefter vil arbejdsgiveren og lønmodtageren kunne aftale, at afholdelsen af det resterende fravær deles over flere perioder, eller at fraværet afvikles i forbindelse med en delvis genoptagelse af arbejdet.
Efter tidligere gældende § 11 havde beskæftigede lønmodtagere ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 og højst 13 uger af fraværsretten efter § 9.
Da det udskudte fravær kan holdes, inden barnet fylder 9 år, kan der være forældre, der har udskudt fravær efter denne bestemmelse, og som skal varsle afholdelse af fraværet efter § 16, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at hvis det udskudte fravær er længere end 5 uger, skal lønmodtageren, der ønsker at udnytte retten til at holde fraværet, der er udskudt efter dagældende § 11, med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf.
Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
Se nærmere kapitel 4 om forældrenes mulighed for fleksibel afholdelse af fravær med barselsdagpenge.
2.1.4.
Særligt om kommende adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven
Kommende adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven, sidestilles med kommende adoptanter, der skal modtage et barn i Danmark.
Fraværsretten opnås på tidspunktet, hvor de kommende adoptanter får barnet i midlertidig placering forud for adoptionen.
Det samme er tilfældet for kommende godkendte adoptanter, der er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere barnet, og som får barnet i midlertidig placering forud for adoptionen uden samtykke efter adoptionsloven.
Hvis de kommende adoptanter får bevilliget adoptionen af barnet, inden retten til fravær er brugt fuldt ud under den midlertidige placering efter § 32 a i adoptionsloven, kan forældrene afholde den resterende fraværsperiode, efter der er meddelt bevilling til adoption.
Der starter således ikke en ny periode med ret til fravær, efter der er meddelt bevilling til adoption.
Retten til fravær ophører ved bortfald af den midlertidige placering, hvis domstolene ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke, og ankefristen herfor er udløbet.
2.1.5.
Ekstra ret til fravær til forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
Efter barselslovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., har forældre, der får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hver ret til ekstra 13 ugers fravær.
Adoptanter har efter § 14 a, stk. 1, 2. pkt., samme ret, hvis børnene på tidspunktet for modtagelsen er under 1 år.
Det er en betingelse, at adoptivbørnene er født ved samme fødsel.
Retten til ekstra fravær omfatter således ikke andre søskende, som er modtaget på samme tid.
Forældre til flerlinger har derfor ud over deres ret til fravær efter §§ 7-9 ret til yderligere 13 ugers fravær hver.
Reglerne finder anvendelse for forældre, som får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene er født den 1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024 eller senere har modtaget to eller flere børn født ved samme fødsel.
Er begge eller alle børnene født eller modtaget før den 1. maj 2024, er forældrene omfattet af den hidtil gældende § 14 a i barselsloven.
Reglerne er beskrevet i vejledning nr. 9816 af 27. oktober 2023 om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.
Det følger heraf, at forældre til flere end to børn ved samme fødsel, har ret til 26 ugers ekstra fravær med barselsdagpenge tilsammen, hvorimod forældre til tvillinger ikke har ret til ekstra fravær med barselsdagpenge.
Der henvises til omtalte vejlednings afsnit 2.2.1.5 og 3.3.
Ved afgørelsen af, om der er tale om levendefødte børn, skal anmeldelsen herom lægges til grund, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af fødsler.
Ved fødsel i udlandet må anden dokumentation lægges til grund for, at der er tale om flere børn født ved samme fødsel.
Dør ét af børnene på et tidspunkt efter fødslen, beholder forældrene de ekstra 13 ugers fravær, uanset at forældrene også har ret til 26 ugers sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det ene barns død.
Er der født tvillinger, og er ét af børnene dødfødt, har begge forældre ret til 26 ugers sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det ene barns død.
Forældrene har i den situation ikke ret til 13 ugers ekstra fravær efter § 14 a.
Er der derimod født trillinger, og dør det ene barn, har hver af forældrene stadig ret til 13 ugers ekstra fravær, da der er to levendefødte børn.
Derudover har hver af forældrene ret til 26 ugers sorgorlov efter § 13.
Har børnene kun én forælder, jf. § 21 c, har denne forælder ret til 13 ugers ekstra fravær.
Soloforælderen, som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan desuden søge om, at der tildeles ekstra 13 ugers fravær til et nærtstående familiemedlem eller en social forælder.
For en beskrivelse af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
Forældre, der ikke boede sammen på fødselstidspunktet eller modtagelsestidspunktet, har også hver ret til 13 ugers fravær.
Forældrene skal holde fraværet inden 1 år efter børnenes fødsel eller ved adoption inden 1 år efter modtagelse af adoptivbørnene, jf. § 14 a, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis fraværet ikke holdes inden dette tidspunkt, bortfalder retten til fraværet.
De 13 ugers ekstra fravær får den enkelte retlige forælder som en individuel ret, uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller ledig.
Det betyder, at fraværet ikke kan overdrages til en anden retlig forælder.
De 13 ugers ekstra fravær kan imidlertid overdrages til en social forælder, jf. § 14 a, stk. 2.
Disse regler er nærmere uddybet i vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
Der er efter § 20 ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor, herunder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 og den grundlæggende betingelse om, at orloven skal holdes sammen med barnet.
For en uddybning heraf henvises til afsnit 3.3.
2.2.
Regler om varsling af arbejdsgiver om fravær
Barselslovens §§ 15-17 indeholder regler om varsling af arbejdsgiveren i forbindelse med udnyttelse af retten til fravær i lovens kapitel 4.
Når en forælder overdrager fravær med ret til barselsdagpenge til en social forælder, gælder samme varslingsfrister, jf. § 23 b, stk. 5 og 6, som gælder for retlige forældre.
Hvis en mor overdrager fravær efter § 7 a, skal både moren og den sociale forælder underrette arbejdsgiveren herom.
I andre tilfælde af overdragelse til en social forælder, er det alene den sociale forælder, der skal varsle afholdelse af fravær over for sin arbejdsgiver.
For en uddybning af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
For et nærtstående familiemedlem, som har fået overdraget fravær med barselsdagpenge efter § 23 c, stk. 1, gælder en særlig varslingsregel, idet varslingen skal ske i forhold til afholdelsen af orloven, jf. § 23 c, stk. 3., nemlig senest 8 uger før orloven påbegyndes.
For en uddybning af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
Desuden indeholder § 14 a, stk. 7, regler om varsling af afholdelsen af 13 ugers ekstra fravær, når forældrene får to eller flere børn ved samme fødsel, se hertil afsnit 2.2.1.5.
Reglerne om varsling regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Det er uden betydning for retten til barselsdagpenge, om varslingsfristerne i forhold til arbejdsgiveren er overholdt.
Hensigten med varslingsreglerne er, at arbejdsgiveren skal have en rimelig mulighed for at tilrettelægge arbejdet i fraværsperioden og disponere med hensyn til at ansætte og opsige vikarer.
2.2.1.
Varslingsfrister
Varslingsreglerne er ment som en beskyttelse af både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre varsler.
2.2.1.1.
Varsling før det forventede fødselstidspunkt
Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at en kvindelig lønmodtager med 3 måneders varsel skal underrette (varsle) sin arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte sin ret til fravær før fødslen, jf. § 6 stk. 1.
Vedrørende det forventede fødselstidspunkt henvises til afsnit 2.1.1.
En mor, der ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a, skal ligeledes senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om, hvorvidt hun ønsker at holde fravær efter § 9 i stedet, jf. § 15, stk. 1, 2. pkt.
På denne måde sikres det, at arbejdsgiveren allerede inden fødslen ved, hvordan lønmodtageren ønsker at disponere over sin fraværsret efter fødslen, og på den måde kan tilrettelægge arbejdet efter, om lønmodtageren vender tidligt tilbage til arbejdspladsen.
En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, overdraget fraværsret efter § 7 a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger efter fødslen, skal senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet, jf. § 15, stk. 3.
Herved sikres det, at arbejdsgiver underrettes om, hvilket fravær og hvor meget fravær en far eller en medmor ønsker at holde inden for de første 10 uger efter fødslen, og på den måde kan arbejdsgiveren tilrettelægge arbejdet herefter.
En far eller en medmor kan aftale med sin arbejdsgiver, at retten til fravær i 2 uger efter barnets fødsel holdes på et senere tidspunkt inden for de første 10 uger efter fødslen, og det kan aftales, at fraværet holdes i en ikkesammenhængende periode, jf. § 7, stk. 3.
2.2.1.2.
Varsling efter fødselstidspunktet
En mor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, skal inden 6 uger efter fødslen, underrette (varsle) sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet, jf. § 15, stk. 2.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter 10 uger efter barnets fødsel efter §§ 9 og 10 eller overdraget fravær til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, skal inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.
Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær, jf. § 15, stk. 4.
2.2.1.3.
Varsling af retsbaseret udskudt fravær
Hvis en lønmodtager ønsker at udskyde 5 uger af fraværet efter barselslovens § 11 (retsbaseret udskydelse), skal dette meddeles arbejdsgiveren senest 6 uger efter fødslen, jf. § 16, stk. 1.
Tidspunktet for og længden af afholdelsen af dette fravær skal med 8 ugers varsel underrettes arbejdsgiveren, jf. § 16, stk. 2.
Er fraværet længere end 5 uger, dvs. fraværet er udskudt efter tidligere gældende § 11 i barselsloven, skal lønmodtageren, der ønsker at udnytte retten til at holde fravær, der er udskudt efter § 11, med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf.
Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
2.2.1.4.
Varsling af fravær med øremærkede barselsdagpenge
En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter barselslovens § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 3, eller § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og om længden heraf, jf. § 15 a.
Det betyder, at en lønmodtager, som kommer i beskæftigelse som lønmodtager senere end 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, men inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som derfor ikke kan overholde varslingsfristen, kan varsle afholdelse af 9 ugers fravær med øremærkede barselsdagpenge over for en arbejdsgiver med et varsel på 8 uger før fraværets afholdelse.
Fraværet med barselsdagpenge skal afholdes, inden barnet fylder 1 år.
Med 8 ugers varsel kan en lønmodtager, som har en barselshindring op til 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse varsle op til 9 ugers fravær med øremærkede barselsdagpenge til afholdelse senest 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5.2.
2.2.1.5.
Varsling af ekstra fravær for forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
En forælder, der er lønmodtager, og som omfattes af retten til 13 ugers ekstra fravær efter § 14 a, stk. 1, skal underrette sin arbejdsgiver om afholdelsen efter fristerne i § 15 stk. 3-5, jf. § 14 a, stk. 7.
Som en overgangsordning finder varslingsreglen i § 14 a, stk. 7, ikke anvendelse for fødsler og adoptioner, hvor børnene er modtaget i perioden fra og med den 1. maj 2024 til og med den 25. juni 2024, hvor fraværet efter § 14 a ønskes påbegyndt i denne periode.
I disse tilfælde varsler lønmodtageren hurtigst muligt til arbejdsgiveren, hvornår dette fravær ønskes afholdt.
Det betyder, at den almindelige varslingsfrist i § 14 a, stk. 7, fraviges, idet retten til det ekstra fravær først indtræder fra og med den 1. maj 2024.
I stedet skal varsling i overgangsperioden frem til loven har været i kraft i 8 uger (den 25. juni 2024), og alle de almindelige varslingsfrister dermed kan overholdes, ske hurtigst muligt.
Efter § 14 a, stk. 7, gælder samme varslingsfrister over for en arbejdsgiver for afholdelse af fravær efter § 14 a, som gælder for anden afholdelse af fravær.
En far eller en medmor, der ønsker at holde fravær efter § 14 a, stk. 1, i 10-ugers perioden efter børnenes fødsel, skal senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt varsle fravær over for arbejdsgiveren, jf. § 15, stk. 3.
I 10 ugers-perioden efter børnenes fødsel kan en mor ikke holde fravær efter § 14 a, stk. 1.
I 10-ugers-perioden kan hun derimod holde fravær efter § 7, stk. 1, eller § 9.
En lønmodtager, der ønsker at holde fravær efter § 14 a, stk. 1, efter de første 10 uger efter fødselstidspunktet, skal underrette arbejdsgiveren herom inden 6 uger efter fødslen, jf. § 15, stk. 4.
Adoptanter skal så vidt muligt overholde samme frister for varsling, jf. § 15, stk. 5.
Et nærtstående familiemedlem eller en social forælder, der har fået tildelt op til 13 ugers fravær på baggrund af en ansøgning fra en soloforælder omfattet af § 21 c, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller modtagelse, skal varsle fraværet senest 8 uger før fraværet påbegyndes.
For sociale forældre, der har fået overdraget ret til fravær efter § 14 a, stk. 2, gælder samme frister for afholdelse af fravær som for retlige forældre.
For en uddybning af disse regler henvises til vejledning om overdragelse og tildeling af ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.
Reglerne finder anvendelse for forældre, som får to eller flere levendefødte børn ved samme fødsel, hvor mindst et af børnene er født den 1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024 eller senere har modtaget to eller flere børn født ved samme fødsel.
Er begge eller alle børnene født eller modtaget før den 1. maj 2024, omfattes forældrene af den hidtil gældende § 14 a i barselsloven.
Reglerne er beskrevet i vejledning nr. 9816 af 27. oktober 2023 om ret til fravær med barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022.
Det følger heraf, at forældre, der får flere end to børn ved samme fødsel, har ret til 26 ugers ekstra fravær med barselsdagpenge tilsammen, hvorimod forældre til tvillinger ikke har ret til ekstra fravær med barselsdagpenge.
Der henvises til omtalte vejlednings afsnit 2.2.1.5 og 3.3.
2.2.1.6.
Varsling af fravær i særlige situationer
2.2.1.6.1.
Barnets død eller bortadoption
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, stk. 1, fordi barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder om fraværets længde, jf. § 15, stk. 6, 1. pkt. Det samme gælder, hvis en lønmodtager ønsker at udnytte sin ret til fravær efter § 13, stk. 2, fordi barnet bortadopteres inden den 32. uge efter barnets fødsel.
Om underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold indebærer, at lønmodtageren uden ugrundet ophold både skal underrette sin arbejdsgiver om, at pågældende ønsker at udnytte retten til fravær og give besked om den forventede længde af fraværet.
På denne måde vil arbejdsgiveren have mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opgaveplanlægningen.
Hvis lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold, jf. § 15, stk. 6, 2. pkt. Det betyder, at lønmodtageren efter afgivelse af varsel har mulighed for at ændre fraværets længde.
Lønmodtageren kan således efter at have afgivet varsel om udnyttelse af retten til fravær senere ændre fraværet og enten forlænge eller afkorte fraværsperioden, dog ikke længere end op til 26 uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 1, eller op til 14 uger efter barnets bortadoption, jf. § 13, stk. 2.
Hvis lønmodtageren har afgivet varsel efter § 15, stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt., jf. § 15, stk. 6, 3. pkt. Det betyder, at en lønmodtagers tidligere afgivne varsel om anvendelse af f.eks. retten til fravær efter § 9, bortfalder, når lønmodtageren underretter arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær efter § 13.
Lønmodtageren er således ikke ved anvendelse af retten til fravær under sorgorlov bundet af det tidligere afgivne varsel om andet fravær efter barselsloven.
Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til fravær gælder alle lønmodtagere.
Såfremt moren allerede har varslet arbejdsgiveren om fravær efter § 6 i forbindelse med den forventede fødsel, vil arbejdsgiveren skulle varsles på ny om udnyttelse af fravær efter § 13.
En lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13, til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter § 15, stk. 6, 1. og 2. pkt., jf. § 15, stk. 6, 4. pkt. Varslingsreglen på 4 uger gælder kun for en lønmodtager, som ønsker at benytte en ret til fravær efter § 9, der er blevet udsat som følge af sorgorlov, jf. § 13, stk. 4.
Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde varslingsfristen på 4 uger, og i denne situation skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9, jf. § 15, stk. 6, 5. pkt.
2.2.1.6.2.
Barnets indlæggelse
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet indlægges inden for de første 46 uger efter fødslen, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom, og skal igen underrette arbejdsgiveren om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen, jf. barselslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt. Hvis barnet modtages i hjemmet efter indlæggelsen, inden der er afgivet varsel, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt, jf. § 15, stk. 7, 3. pkt. Hvis barnet modtages, efter der er afgivet varsel, skal der varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen, jf. § 15, stk. 7, 4. pkt.
2.2.1.6.3.
Farens eller medmorens indtræden i morens ret til fravær
Hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, skal den anden forælder, der efter barselslovens § 7, stk. 2, indtræder i morens ret til fravær, uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet, jf. § 15, stk. 8.
2.2.1.7.
Adoptanters varsling
Adoptanter skal så vidt muligt iagttage samme varslingsregler for fravær efter § 8 som biologiske forældre, jf. § 15, stk. 5.
2.2.2.
Ændring af varsel
Der er ret til at ændre fraværet, hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel inden udløbet af fristen efter § 15, stk. 1-5, og § 16, jf. barselslovens § 17, 1. pkt.
Når fristen er udløbet, kan det varslede fravær som udgangspunkt ikke ændres uden arbejdsgiverens samtykke.
Det gælder både forældrenes varslede fravær i de første 10 uger efter fødslen, forældrenes ret til fravær efter den 10. uge, forlængelse af fravær efter § 10 og udskydelse af fravær efter § 11.
Fraværet kan dog ændres, hvis der indtræder særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværet som varslet, jf. § 17, 2. pkt. Efter gældende praksis har der f.eks. været tale om situationer, hvor morens eller farens sygdom har gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet.
En lønmodtager, der ændrer anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10 anses for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den resterende fraværsret på et senere tidspunkt, jf. § 17, 3. pkt.
Et ændret varsel har den retsvirkning, at den fraværsret, som alligevel ikke kan afholdes som planlagt, ikke går tabt, men kan afholdes på et senere tidspunkt, ligesom retsbaseret udskudt fravær efter § 11.
Det betyder f.eks., at en lønmodtager, der gør brug af sin ret til at ændre varslet fravær, fordi den pågældende sygemelder sig, som udgangspunkt vil kunne have ret til sygedagpenge efter reglerne herom i sygedagpengeloven.
Bestemmelsen har ikke betydning i forhold til øvrige ansættelsesretlige forhold, herunder hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at lade lønmodtageren genindtræde i stillingen under sygemeldingen, eller om lønmodtageren i denne situation har ret til løn.
Her finder de almindelige ansættelsesretlige principper, funktionærlovens bestemmelser og/eller overenskomstfastsatte regler anvendelse.
Afholdelse af den resterende del af fraværsretten, skal varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før fraværet påbegyndes, jf. § 17, stk. 1, 4. pkt.
Bemærk de særlige regler om ændring af varsel i forbindelse med sorgorlov efter § 13 som beskrevet under punkt 2.2.1.6.1.
2.2.3.
Retsvirkninger af manglende varsel
Der er ikke i barselsloven fastsat retsvirkninger af, at varslingsreglerne ikke overholdes.
Kapitel 3
Ret til barselsdagpenge under fravær
3.1.
Perioder før fødslen med ret til barselsdagpenge
3.1.1.
Fravær 4 uger før forventet fødsel – graviditetsorlov
Efter barselslovens § 6, stk. 1, har en kvinde ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, regnes med i 4-ugers perioden.
Hvis en kvinde føder tidligere end 4 uger før forventet fødsel, kan hun påbegynde sin fraværsret efter § 7, stk. 1, på dagen efter fødslen.
Dagen, hvor hun føder, anses som graviditetsbetinget fravær efter § 6, stk. 2.
Vedrørende det forventede fødselstidspunkt henvises til afsnit 2.1.1.
Hvis hun opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven, har hun under fravær i denne periode ret til barselsdagpenge efter § 20.
Se nærmere om beskæftigelseskravet i vejledning om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.
Hvis fødslen sker før det forventede fødselstidspunkt, forlænges retten til fravær med barselsdagpenge efter fødslen ikke tilsvarende.
Sker fødslen efter det forventede tidspunkt, har kvinden ret til fravær med barselsdagpenge indtil fødslen, og perioden med ret til barselsdagpenge efter fødslen forkortes ikke.
For så vidt angår nedsatte ugentlige barselsdagpenge under delvist fravær i 4-ugers perioden før fødslen henvises til vejledning om beregning af barselsdagpenge.
3.1.2.
Fravær
før
4 uger før forventet fødsel – graviditetsbetinget fravær
3.1.2.1.
Graviditeten har et sygeligt forløb
Udbetaling af barselsdagpenge kan begynde før 4-ugers dagen før fødslen, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, hvis hun fortsætter med at arbejde, jf. barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1.
Se endvidere principmeddelelse D-2-01.
Der kan f.eks. være tale om:
– truende abort,
– tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget,
– svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,
– særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,
– vaginalblødning,
– for tidlig løsning af moderkagen,
– bækkenløsning,
– alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.
Ifølge principmeddelelse D-34-96 var der efter en abort tale om graviditetsbetinget sygdom, som var lægeligt dokumenteret.
Abort giver ikke i sig selv ret til barselsdagpenge.
Hvis der er lægelig dokumentation for efterfølgende komplikationer og sygdom, kan der gives barselsdagpenge som følge af graviditetsbetinget sygdom.
Ved fortsat sygemelding må vedkommende søge sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser.
Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
