Beta
RETSINFO 9610/2024
RETSINFO 9610/2024 — Vejledning om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Visitation
1.2.
Lovmæssig baggrund
1.3.
Oversigt over hovedelementer i børneloven
2.
Hovedgrupper af sager om faderskab og medmoderskab i Familieretshuset
2.1.
Registrering, anerkendelse og afgørelse
2.2.
Særligt om dødfødte børn
3.
Sagens parter, sagens begyndelse og digital selvbetjening
3.1.
Sagens parter
3.2.
Sagens begyndelse og digital selvbetjening
4.
Sager der kan afsluttes uden nærmere undersøgelser
4.1.
Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab
4.2.
Anerkendelse af faderskab eller medmoderskab på andet grundlag end en omsorgs- og ansvarserklæring
4.3.
Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab med tiltræden af sagens øvrige parter
5.
Sager der kræver nærmere undersøgelser
5.1.
Familieretshusets pligt til at rejse sag om faderskab eller medmoderskab
5.2.
Morens oplysningspligt
5.3.
Afskæring af faderskab
5.4.
Indhentelse af en erklæring fra embedslægen om i hvilken periode moren blev gravid
5.5.
Skriftlig vejledning af og eventuelt møde med den eller de parter, der er eller kan være far eller medmor til barnet
5.6.
Retsgenetiske undersøgelser
5.7.
Bestemmelse om udtræden af sagen
6.
Forskellige bestemmelser
6.1.
Familieretshusets underretningspligt i forhold til en tidligere ægtefælle eller registreret partner
6.2.
En parts ret til at få prøvet om parten er barnets far eller medmor
6.3.
Umyndighed m.v.
6.4.
Sagens behandling når en eller flere parter bor eller opholder sig i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
6.4.1.
En mulig far eller medmor har ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
6.4.2.
Begge forældre har ophold i udlandet
6.4.3.
Nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab
6.5.
Familieretshusets vejledningspligt
6.6.
Etablering af fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskab eller medmoderskab
7.
Sagens afslutning
7.1.
Indberetning om sagens afslutning til CPR m.v.
7.2.
Familieretshuset henlægger en sag om faderskab eller medmoderskab
7.3.
Familieretshuset træffer afgørelse om faderskab eller medmoderskab
8.
Indsigelse mod registrering eller anerkendelse af faderskab eller medmoderskab
9.
Genoptagelse
9.1.
Faderskab eller medmoderskab ikke registreret eller fastslået
9.2.
Faderskab eller medmoderskab er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, og der er enighed om genoptagelse
9.3.
Fejl i forbindelse med registrering af faderskabet eller medmoderskabet
9.4.
Faderskab eller medmoderskab er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, og der foreligger nye oplysninger
9.5.
Genoptagelse ved overskridelse af tre års-fristen i §§ 23 og 24 i børneloven
10.
Behandling med assisteret reproduktion og insemination
10.1.
Faderskab og medmoderskab ved behandling med assisteret reproduktion og insemination
10.1.1.
Behandling med assisteret reproduktion
10.1.2.
Insemination uden deltagelse af en sundhedsperson
10.1.3.
Et kvindeligt par og en kendt sæddonor
10.1.4.
En enlig kvinde og en sæddonor
10.1.5.
Erklæringer om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion og insemination uden deltagelse af en sundhedsperson
10.2.
Sæddonorens faderskabsretlige stilling
10.3.
Behandlingen af sager om faderskab eller medmoderskab hvor moren er behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret
11.
Adoption
11.1.
Moren oplyser, at hun har haft seksuelt forhold til en eller flere mænd
11.2.
Moren oplyser, at hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret, og at en eller flere personer har erklæret at skulle være barnets far eller medmor
11.3.
Ingen mand eller kvinde er oplyst som mulig far eller medmor
12.
International kompetence
13.
Forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel
13.1.
Retsstilling under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab for parter, der har
13.2.
Faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)
13.3.
Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)
14.
Familieretshusets forkyndelse m.v. af meddelelser i konkrete sager
1.
Indledning
I denne vejledning beskrives Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab efter børneloven.
Vejledningen er navnlig opdateret som følge af lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.), der træder i kraft den 2. september 2024, jf. bekendtgørelse om ikrafttrædelse af §§ 1, 3, 5 og 6 i lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.).
Vejledningen anvendes fra den 2. september 2024 og erstatter vejledning nr. 9394 af 26. juni 2020 om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmorderskab.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om der er sket ændringer af lovgivningen, som endnu ikke er afspejlet i vejledningen.
Det er muligt at se, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdet nye vejledninger, på Retsinformations hjemmeside retsinformation.dk.
Vejledningen finder ikke anvendelse for Grønland.
1.1.
Visitation
Familieretshuset foretager ved modtagelsen af en henvendelse en visitation af sagen, jf. § 4 i lov om Familieretshuset (herefter kaldet Familieretshusloven).
I Familieretshuset vurderes det i forbindelse med visitationen af sagen, om sagen skal behandles efter § 5 eller § 6 i lov om Familieretshuset.
§ 5-sager
Enkle sager, hvor parterne er enige, når Familieretshuset modtager sagen, visiteres efter § 5, stk. 1, i lov om Familieretshuset til behandling som § 5-sager.
Efter § 5, stk. 2, nr. 4, i Familieretshusloven visiteres sager om anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven til behandling som § 5-sager.
§ 5-sager afsluttes i Familieretshuset.
Det følger af § 35, stk. 2, i Familieretshusloven, at anmeldelse af faderskab og medmoderskab til Familieretshuset har virkning fra Familieretshusets modtagelse af anmeldelsen.
Det følger af lovens § 38, at anmeldelsen kan fuldbyrdes fra virkningstidspunktet efter § 35.
Bestemmelsen i § 35 om virkningstidspunktet fastlægger bl.a., fra hvilket tidspunkt parterne og myndighederne kan støtte ret på faderskabet eller medmoderskabet, f.eks. hvornår et faderskab er fastslået med den virkning, at faren kan søge om samvær med barnet og kan pålægges at betale børnebidrag.
Behandlingen af § 5-sager er nærmere beskrevet i punkt 4 i vejledning om Familieretshuset.
§ 6-sager
Øvrige sager efter børneloven, dvs. sager, hvor parterne ikke er enige, når Familieretshuset modtager sagen, eller som i øvrigt kræver sagsbehandling, visiteres til behandling efter § 6 i lov om Familieretshuset og betegnes § 6-sager.
I § 6-sager er det som udgangspunkt Familieretshuset, der efter § 26 i Familieretshusloven træffer afgørelse, hvis parterne ikke under sagens forløb er nået til enighed.
Behandlingen af § 6-sager er nærmere beskrevet i punkt 5 i vejledning om Familieretshuset.
Efter § 27, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven træffer familieretten i helt særlige tilfælde afgørelse i § 6-sager, hvis sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, eller sagen behandles sammen med en anden § 6-sag, der skal afgøres af familieretten.
Sager om faderskab og medmoderskab indeholder normalt ikke så komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, at der er behov for, at afgørelsen træffes af familieretten.
I de tilfælde, hvor en part ikke ønsker at medvirke til retsgenetiske undersøgelser eller ikke møder i sagen, vil sagen dog indeholde komplicerede faktiske og juridiske problemstillinger, da der skal tages stilling til anvendelsen af tvangsmidler, f.eks. politifremstilling.
Et andet eksempel kan være en sag, hvor der fremsættes relevant indsigelse mod bevismaterialet, som ikke eller ikke uden videre kan efterprøves.
En faderskabs- eller medmoderskabssag bør derudover visiteres til behandling som en § 7-sag efter lov om Familieretshuset, hvis sagen skal behandles sammen med en kompleks sag efter forældreansvarsloven.
For nærmere beskrivelse af behandlingen af § 7-sager henvises til punkt 6 i vejledning om Familieretshuset.
Domstolsprøvelse af Familieretshusets afgørelser
En part kan anmode om, at en afgørelse, der er truffet af Familieretshuset efter børneloven, indbringes for familieretten til prøvelse, jf. § 32 a, stk. 3, i børneloven og § 39 i Familieretshusloven.
En anmodning om domstolsprøvelse skal efter § 41 i Familieretshusloven indgives inden 4 uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen.
Anmodning om domstolsprøvelse skal efter § 33 a, stk. 2, i børneloven som udgangspunkt indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
En anmodning, der ikke indgives ved digital selvbetjening, skal afvises af Familieretshuset, medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, jf. § 33 a, stk. 3, i børneloven.
Endvidere kan Familieretshuset efter lovens § 33 a, stk. 4, i helt ekstraordinære tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Der henvises til punkt 3.2.
Familieretshuset skal ved modtagelsen af en anmodning om domstolsprøvelse overveje, om anmodningen giver anledning til, at sagen skal genoptages, jf. § 41, stk. 3, i Familieretshusloven.
Hvis dette ikke er tilfældet, skal Familieretshuset indbringe sagen for den familieret, som efter § 448 b i retsplejeloven skal behandle sagen.
Der henvises til punkt 5.4. i vejledning om Familieretshuset.
Familieretshuset kan efter § 41, stk. 2, i Familieretshusloven tillægge en anmodning om at indbringe sagen for familieretten opsættende virkning.
Det vil sige, at afgørelsen om faderskab eller medmoderskab ikke har virkning, så længe familieretten behandler sagen.
1.2.
Lovmæssig baggrund
Reglerne om faderskab og medmoderskab findes i børneloven.
Efter § 33 i børneloven er der fastsat nærmere administrative regler for behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab:
– Bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab (herefter kaldet fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen).
– Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab (herefter kaldet registreringsbekendtgørelsen).
Der henvises endvidere til vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab.
– Bekendtgørelse om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager (herefter kaldet DNA-bekendtgørelsen).
I fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab, navnlig om anerkendelse af faderskab og medmoderskab.
Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab efter børneloven er også reguleret af Familieretshusloven.
Der henvises endvidere til vejledning om Familieretshuset.
Til brug for Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab er der udarbejdet følgende blanketter:
– Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab
– Omsorgs- og ansvarserklæring om medmoderskab
– Morens oplysninger til sagen om faderskab eller medmoderskab
– Anerkendelse af faderskab
– Anerkendelse af medmoderskab
– Tiltrædelse af faderskab
– Tiltrædelse af medmoderskab
– Samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om faderskab
– Samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab
– Samtykke til inseminering uden deltagelse af en sundhedsperson og erklæring om faderskab.
– Samtykke til inseminering uden deltagelse af en sundhedsperson og erklæring om medmoderskab.
En sag om faderskab eller medmoderskab i Familieretshuset skal i visse situationer indledes ved en digitalt indgivet anmodning (digital selvbetjening).
Der henvises til punkt 3.2.
I situationer, hvor en anmodning skal indgives ved digital selvbetjening, kan ovennævnte blanketter ikke anvendes.
Reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven og om adoption i adoptionsloven har også betydning for behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab.
Familierettens behandling af retssager om faderskab og medmoderskab er navnlig reguleret af kapitel 42 og 42 a i retsplejeloven.
1.3.
Oversigt over hovedelementer i børneloven
Et af de bærende principper i børneloven er ønsket om at ligestille gifte og ugifte forældre og deres børn.
Ugifte forældre kan i lighed med gifte forældre få registreret faderskab eller medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel, uden at der skal rejses en sag herom i Familieretshuset.
Dette sker ved, at den ugifte mor og den anden forælder i forbindelse med registreringen af barnets fødsel over for personregisterføreren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Herved opnår ugifte forældre også automatisk fælles forældremyndighed.
Det samme gælder, hvis ugifte forældre før eller efter barnets fødsel afgiver en omsorgs- og ansvarserklæring over for Familieretshuset.
Hvis faderskabet eller medmoderskabet ikke er blevet registreret i forbindelse med barnets fødsel, skal sagen altid behandles af Familieretshuset.
Familieretshuset kan opfordre sagens parter til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser.
På baggrund af disse undersøgelser kan sagen senere afsluttes i Familieretshuset.
Hvis faderskabet eller medmoderskabet ikke anerkendes, eller hvis Familieretshuset finder det betænkeligt at modtage anerkendelsen, skal Familieretshuset i sager, der er visiteret til behandling som § 6-sager efter Familieretshusloven, træffe afgørelse i sagen, jf. lovens § 26.
I de tilfælde, hvor der er tale om en § 6-sag, som indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse, jf. lovens § 27, stk. 2, nr. 1.
Det kan forekomme, at der ikke kan tilvejebringes oplysninger om, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet.
I disse få tilfælde henlægger Familieretshuset sagen.
Moren har efter § 8 i børneloven pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet.
Det fremgår af børneloven, hvornår morens oplysningspligt ikke gælder.
Familieretshuset kan ikke dispensere fra oplysningspligten.
En mand, der i den periode, hvor moren blev gravid, har haft seksuelt forhold til hende, har under nogle nærmere angivne betingelser ret til at få prøvet, om han er barnets far.
Det samme gælder en mand eller kvinde, som har afgivet samtykke til morens behandling med assisteret reproduktion m.v. og afgivet erklæring om faderskab eller medmoderskab efter §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven.
2.
Hovedgrupper af sager om faderskab og medmoderskab i Familieretshuset
2.1.
Registrering, anerkendelse og afgørelse
Faderskab eller medmoderskab til langt de fleste børn registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Registrering af faderskab og medmoderskab sker normalt på baggrund af forældrenes ægteskab eller registrerede partnerskab eller for ugifte forældre ved, at moren og en mand eller en kvinde skriftligt over for personregisterføreren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Under en sag om registrering af faderskab efter kapitel 1 i børneloven eller en sag om registrering af medmoderskab efter kapitel 1 a har moren ikke oplysningspligt efter § 8.
Hvis personregisterføreren ikke kan registrere et faderskab eller medmoderskab i forbindelse med registrering af barnets fødsel, skal der som udgangspunkt rejses en sag om faderskab eller medmoderskab i Familieretshuset inden for 4 uger efter fødslen, jf. § 7 i børneloven.
Det sker ved, at personregisterføreren straks sender oplysninger om fødslen til Familieretshuset.
De fader- og medmoderskabssager, som Familieretshuset behandler, kan opdeles i fire hovedgrupper:
– Sager, der kan afsluttes uden nærmere undersøgelser fra Familieretshusets side, f.eks. fordi forældrene selv kontakter Familieretshuset for at anerkende faderskabet eller medmoderskabet, eller hvis der i en sag ikke kan tilvejebringes oplysninger om, hvem der kan være faren eller medmoren.
Der henvises til punkt 4.
– Sager, der kræver nærmere undersøgelser, f.eks. fordi der er flere mulige fædre og/eller medmødre, og ingen af disse anerkender faderskabet eller medmoderskabet.
I disse sager skal Familieretshuset eller familieretten træffe afgørelse om faderskab eller medmoderskab.
Der henvises til punkt 5 og 7.3.
– Sager, hvor registrering eller anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er sket, og som rejses igen inden 6 måneder efter barnets fødsel.
Der henvises til punkt 8.
– Genoptagelse af sager om faderskab eller medmoderskab.
Der henvises til punkt 9.
2.2.
Særligt om dødfødte børn
Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand eller kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som far eller medmor til barnet, hvis han eller hun og moren sammen skriftligt erklærer, at de ønsker den pågældende registreret som far eller medmor.
Formålet hermed er at give ugifte forældre til et dødfødt barn eller til et barn, som dør umiddelbart efter fødslen, samme mulighed som gifte forældre for enkelt og hurtigt at få faderskab eller medmoderskab registreret i forbindelse med registreringen af fødslen.
Det bør ikke kræves af forældrene, at de erklærer, at de vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og de bør ikke i den meget vanskelige situation, de befinder sig i, være henvist til at rejse faderskabs- eller medmoderskabssag ved Familieretshuset.
Der eksisterer en blanket til registrering af faderskab og medmoderskab til dødfødt barn eller til barn, som dør inden fødselsregistreringen.
Blanketten kan kun indleveres til personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Hvis forældrene ved registreringen af det døde barns fødsel ikke har taget stilling til faderskabet eller medmoderskabet eller af en anden grund ønsker Familieretshusets behandling af sagen, må de øvrige blanketter anvendes.
Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det, jf. § 7, stk. 2, i børneloven.
3.
Sagens parter, sagens begyndelse og digital selvbetjening
3.1.
Sagens parter
Det fremgår af § 9 i børneloven, hvem der er part i en sag om faderskab og medmoderskab, der behandles af Familieretshuset.
Betydningen af at være part er bl.a., at den pågældende kan opfordres til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser efter § 11, stk. 1, i børneloven, at den pågældende kan anmode om domstolsprøvelse af Familieretshusets afgørelse, og at den pågældende skal tiltræde en anden parts anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter § 14, stk. 3 eller 6, i børneloven.
Sagens parter er følgende:
1) Barnet eller dets dødsbo.
2) Moren eller hendes dødsbo.
3) En mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo.
4) En mand, der efter morens oplysninger er eller kan være barnets far eller hans dødsbo.
Der stilles ikke store krav til identifikationen af en sådan mulig far.
Selvom moren eksempelvis alene har kendskab til mandens fornavn og ikke har oplysninger om bopæl, fødselsdato, arbejdsplads eller lignende, anses han som part i sagen.
5) En mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a i børneloven, eller hans dødsbo.
6) En kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendes dødsbo.
7) En kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. § 6 a i børneloven, eller hendes dødsbo.
Den omstændighed, at moren på fødselstidspunktet var gift, uden at ægtefællen blev registreret som far eller medmor, indebærer ikke, at Familieretshuset automatisk skal inddrage ægtefællen i sagen.
Ægtefællen skal kun inddrages, hvis moren oplyser, at den pågældende er mulig forælder til barnet.
Ægtefællen kan dog benytte sin eventuelle ret til efter §§ 6 eller 6 a i børneloven at få prøvet, om ægtefællen er forælder til barnet.
Er moren død, kan Familieretshuset efter § 9, stk. 2, i børneloven inddrage en mand eller kvinde som part i sagen, hvis barnets værge fremsætter anmodning om det, og det antageliggøres, at den pågældende mand er eller kan være barnets far, eller at den pågældende kvinde er eller kan være barnets medmor.
I disse tilfælde, hvor moren ikke selv kan give oplysninger, indebærer hensynet til, at barnet kan få en far eller en medmor, at der ikke bør stilles store krav til sandsynligheden for, at den pågældende mand kan være barnets far, eller at den pågældende kvinde kan være barnets medmor, som betingelse for at inddrage den pågældende i sagen.
3.2.
Sagens begyndelse og digital selvbetjening
Sagens begyndelse
Det fremgår af kapitel 2 (§§ 4-7) i børneloven, hvordan en sag om faderskab eller medmoderskab kan begynde i Familieretshuset.
En sag kan bl.a. begynde ved, at moren inden barnets fødsel anmoder Familieretshuset om at rejse en sag, jf. § 4 i børneloven.
En sag kan f.eks. også begynde ved, at barnets mor, far, medmor eller barnets værge inden seks måneder efter barnets fødsel anmoder Familieretshuset om at rejse en sag, jf. § 5 i børneloven.
Hvis et faderskab eller medmoderskab ikke er registreret i forbindelse med barnets fødsel, og der ikke er rejst sag af andre, har Familieretshuset pligt til at rejse en sag, jf. § 7, stk. 1, i børneloven.
Disse sager indledes med, at personregisterføreren indbringer sagen for Familieretshuset, fordi faderskab eller medmoderskab ikke er registreret inden fire uger efter barnets fødsel.
Er barnet død, skal faderskab eller medmoderskab dog kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det, jf. § 7, stk. 2, i børneloven.
Digital selvbetjening
En anmodning til Familieretshuset om registrering eller anerkendelse af faderskab eller medmoderskab, rejsning eller genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab eller om domstolsprøvelse af Familieretshusets afgørelser indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Anmodningen skal underskrives med MitID.
Det samme gælder indgivelse af blanketter om erklæring om faderskab og medmoderskab ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson.
Der henvises til § 33 a, stk. 2, i børneloven.
Familieretshuset afviser en anmodning, der ikke er indgivet digitalt, medmindre der foreligger særlige forhold efter § 33 a, stk. 3, i børneloven, eller Familieretshuset efter § 33 a, stk. 4, i børneloven mener, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Hvis der foreligger særlige forhold efter § 33 a, stk. 3, i børneloven, skal Familieretshuset tilbyde, at en sag om faderskab eller medmoderskab efter §§ 4-6 a i børneloven kan indledes på anden måde end ved digital selvbetjening.
Det samme gælder indgivelse af blanketter om erklæring om faderskab og medmoderskab.
Det er Familieretshuset, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.
Der skal i den forbindelse lægges vægt på forældrenes beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom Familieretshuset ud fra en helhedsvurdering af forældrene må bedømme, om forældrene vil kunne anmode om rejsning af en sag digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.
Vurderingen heraf kan normalt foretages ved Familieretshusets umiddelbare kontakt med forældrene.
Dette kan således som udgangspunkt ske uden yderligere undersøgelser.
Muligheden for at anmode om rejsning af en sag eller indgive blanket om erklæring om faderskab og medmoderskab på en anden måde end ved digital selvbetjening skal imødekomme forældre med særlige behov.
Der kan for eksempel være tale om forældre med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens.
Forældre med særlige behov kan for eksempel også være forældre, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte forældre, forældre med psykiske lidelser, hjemløse, forældre med sprogvanskeligheder m.v. Der foreligger særlige forhold for disse forældre, hvis hjælp eller medbetjening fra Familieretshuset konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital anmodning om rejsning af en sag.
I visse tilfælde kan Familieretshuset umiddelbart vurdere, at forældrene ikke kan indgive anmodningen digitalt, uden at Familieretshuset først har forsøgt medbetjening.
Der kan således være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de forældre, der har særlige behov, der gør, at forældrene ikke kan indgive anmodningen digitalt.
Tilsvarende vil der også være forældre fra de nævnte grupper, der kan indgive anmodningen digitalt, eventuelt efter medhjælp, og derfor skal indgive anmodningen digitalt.
Et eksempel på særlige forhold, der gør, at forældrene ikke kan indgive anmodningen digitalt, er, en gangbesværet uden PC eller uden digitale kundskaber, der henvender sig telefonisk til Familieretshuset for at blive undtaget fra at indgive anmodningen digitalt.
Særlige forhold kan eksempelvis også foreligge, hvor en socialt udsat forælder ikke selv kan indgive anmodningen digitalt, og det ikke giver mening at forlange, at forælderen henvender sig eksempelvis på borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til at indgive en digital anmodning.
Der er situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sagsbehandlere eller andre, der sørger for, at forælderen alligevel får indgivet anmodningen på anden vis eksempelvis telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt i et fysisk dokument.
Også hvor der er tale om forældre med store sprogvanskeligheder, herunder forældre der ikke behersker dansk eller et andet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, eller som lider af svær ordblindhed, kan Familieretshuset i det enkelte tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden kommunikationskanal end den digitale er bedst egnet.
Personer med bopæl i udlandet kan ikke få MitID, medmindre de har et dansk personnummer enten på grund af tidligere bopælsregistrering i Danmark eller på grund af et tildelt administrativt personnummer.
Det må derfor anses for et særligt forhold, at de pågældende borgere ikke kan få MitID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning.
Forudsætningen for at få offentligt digital signatur (eksempelvis MitID) er, at borgeren er over 15 år, at borgeren har et dansk personnummer og dermed er registreret i CPR, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgørende.
Det bemærkes, at Færøerne har sit eget folkeregistreringssystem og ikke er en del af CPR, men mange færinger har personnumre på grund af tidligere ophold i eller forbindelse til Danmark eller har et administrativt personnummer.
Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraft for Grønland.
En part, der bor i Grønland, er derfor i besiddelse af dansk personnummer og kan få MitID.
Hvis der foreligger særlige forhold, skal Familieretshuset tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Hvis anmodningen i sådanne tilfælde indgives til Familieretshuset ved en omsorgs- og ansvarserklæring eller ved en anerkendelse af faderskab eller medmoderskab, skal anmodningen indgives på en godkendt blanket, jf. fader- og medmoderskabsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1.
Familieretshuset skal ved anvisning af alternativ kommunikationskanal tage hensyn til den enkelte forælders vanskeligheder, herunder årsagen til at forælderen ikke kan indgive anmodningen digitalt.
Afhængig af omstændighederne kan det f.eks. være nødvendigt at modtage en anmodning ved personlig betjening.
Ud over særlige forhold hos forældrene kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved anmodningen eller Familieretshusets forhold gør, at der ikke kan indgives en anmodning om rejsning af en sag ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Der kan eksempelvis være tale om, at Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende kan Familieretshuset eksempelvis anvise forælderen en anden måde at indgive anmodningen på, hvis Familieretshusets selvbetjeningsløsning er ude af drift.
Der er i sådanne tilfælde tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage anmodningen ikke-digitalt, jf. § 33 a, stk. 4, i børneloven.
Det kan også indgå i vurderingen, at Familieretshuset, hvis en ikke-digital anmodning om anerkendelse af faderskab eller medmoderskab afvises, i mange situationer kan have pligt til selv at rejse en sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 7 i børneloven.
Ved administrationen af ordningen kan Familieretshuset informere forældrene om, hvordan en anmodning om rejsning af en sag skal indgives, herunder eventuelt at forældrene risikerer, at sagen kan blive indbragt for familieretten.
Det forhold, at en borger er repræsenteret af eksempelvis en advokat, kan ikke i sig selv begrunde fritagelse for at anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Familieretshuset skal i stedet henvise borgeren til at anvende den fællesoffentlig digitale partsrepræsentationskomponent til at give partsrepræsentanten fuldmagt til at indgive anmodningen digitalt.
Kravet om, at en anmodning om rejsning af en sag skal indgives digitalt, medfører ikke, at eventuelle bilag til anmodningen også kan indgives digitalt.
Det fremgår af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, og hvilke dokumenter der skal fremlægges i original.
Når Familieretshuset behandler en sag om medmoderskab, skal forældrene indlevere den blanket med samtykke og erklæring om medmoderskab efter § 27, stk. 1, § og 27 a, stk. 1 og 2, i børneloven, som en sundhedsperson har påtegnet og udleveret til forældrene, inden behandlingen med assisteret reproduktion blev påbegyndt.
Blanketten kan indleveres i kopi, men i tvivlstilfælde kan Familieretshuset kræve den originale blanket fremlagt, jf. § 12, stk. 1, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 33 a, stk. 5, i børneloven, at en anmodning, der er indgivet ved digital selvbetjening, anses for at være kommet frem til Familieretshuset, når den er tilgængelig for Familieretshuset, det vil sige fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af anmodningen.
Det er således uden betydning, om eller hvornår Familieretshuset gør sig bekendt med indholdet af anmodningen.
En anmodning vil normalt være tilgængelig for Familieretshuset på det tidspunkt, hvor Familieretshuset kan behandle eller læse anmodningen.
Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk via den digitale selvbetjeningsløsning.
En anmodning, der er tilgængelig i Familieretshusets system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med anmodningen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid.
Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en anmodning er kommet frem.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital anmodning om rejsning af en sag ikke fastlægges som følge af problemer med Familieretshusets it-system eller andre lignende problemer, må anmodningen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor anmodningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at anmodningen om rejsning af en sag modtages efter udløb af fristerne i loven, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Familieretshuset.
Hvis en ikke-digital anmodning modtages i Familieretshuset åbningstid, anses anmodningen for at være modtaget denne dag.
Modtages den ikke-digitale anmodning efter ophør af åbningstiden, anses anmodningen normalt som modtaget første hverdag derefter.
Det er vigtigt, at Familieretshuset datostempler anmodningen korrekt på modtagelsesdagen.
Uanset om anmodning er indgivet via digital selvbetjening eller i undtagelsestilfælde på en blanket eller på anden måde, er det vigtigt, at modtagelsestidspunktet og modtagelsesdagen ved digitale anmodninger samt modtagelsesdagen ved ikke-digitale anmodninger kan konstateres, da dette har betydning for bl.a. beregningen af fristen for at anmode om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset samt for rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab og medmoderskab.
4.
Sager der kan afsluttes uden nærmere undersøgelser
4.1.
Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab
Efter § 14, stk. 1, 1. pkt., i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Ligeledes kan en kvinde efter § 14, stk. 1, 3. pkt., i børneloven anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen, at en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab indgives til Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening som beskrevet i punkt 3.2. eller på en godkendt blanket, jf. § 20, nr. 1 eller 2, i bekendtgørelsen.
En digitalt indgivet omsorgs- og ansvarserklæring skal underskrives digitalt af begge forældre, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen.
En omsorgs- og ansvarserklæring, der indgives på en blanket, skal underskrives af begge forældre og skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Der er intet krav til, hvem der kan underskrive omsorgs- og ansvarserklæringen som vitterlighedsvidner.
Det er dog et krav, at vitterlighedsvidnerne er myndige.
Når man underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring som vitterlighedsvidne, erklærer man, at man har set begge forældre skrive under på erklæringen, herunder hvilken dato dette er sket.
Sker anerkendelsen ved personligt møde i Familieretshuset, er det tilstrækkeligt, at parterne underskriver blanketten med omsorgs- og ansvarserklæringen i overværelse af Familieretshusets sagsbehandler.
Når forældre afgiver en omsorgs- og ansvarserklæring, opnår forældrene automatisk fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
Dette kræver dog, at betingelserne i retsplejelovens § 448 g for her i landet at behandle spørgsmålet om forældremyndighed er opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 7, stk. 2.
Familieretshuset skal i den forbindelse kontrollere, at erklæringen er korrekt udfyldt, og at betingelserne for afgivelse af erklæringen er opfyldt, herunder at parterne er myndige m.v.
Hvis erklæringen ikke er korrekt udfyldt, skal Familieretshuset bede parterne om at berigtige erklæringen.
Er dateringen af omsorgs- og ansvarserklæringen sket længe før barnets fødsel/indsendelsen af erklæringen, bør Familieretshuset sikre sig, at forældrene stadig sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Er betingelserne for afgivelse af erklæringen ikke opfyldt, fortsætter Familieretshuset behandlingen af sagen.
Hvis erklæringen er korrekt udfyldt, og betingelserne for anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet er opfyldt, færdiggør Familieretshuset behandlingen af erklæringen.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen, at hvis børnelovens betingelser for anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt, sender Familieretshuset meddelelse herom til forældrene.
Parternes erklæring går ud på, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Erklæringen kan afgives uanset, om parterne har fælles bopæl eller bor hver for sig.
Omsorgs- og ansvarserklæringen kan afgives såvel før som efter barnets fødsel.
Inden barnets fødsel kan sag alene rejses af moren eller Familieretshuset, jf. § 4 i børneloven.
En mulig far eller medmor kan således ikke inden barnets fødsel rejse en sag om faderskab eller medmoderskab.
Omsorgs- og ansvarserklæringen kan anvendes i de helt sædvanlige tilfælde, hvor en ugift mand og kvinde allerede under graviditeten ønsker at få bragt faderskabsspørgsmålet i orden.
Det samme gælder de tilfælde, hvor en ugift kvinde (den kommende mor) og en kvindelig partner under graviditeten ønsker at få bragt medmoderskabsspørgsmålet i orden.
En sådan anerkendelse kan danne grundlag for personregisterførerens registrering af faderskabet eller medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, jf. §§ 3 og 3 c i børneloven.
Familieretshuset har udarbejdet en pjece om registrering af faderskab, som jordemoderen eller lægen kan uddele til de kommende mødre (forældre) i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser under graviditeten.
Heri anbefales det, at registreringen af et faderskab eller medmoderskab sker i forbindelse med fødselsanmeldelsen, uden at forældrene henvender sig til Familieretshuset inden fødslen.
Jordemoderen, lægen, personregisterføreren eller Familieretshuset vejleder derfor ugifte mødre om muligheden for at afgive en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med anmeldelsen af barnets fødsel.
Endvidere modtager moren et informationsbrev få dage efter fødslen, hvis hun har bopæl i Danmark.
§ 14, stk. 1, i børneloven om anerkendelse ved omsorgs- og ansvarserklæring tager navnlig sigte på ugifte samlevende forældre, men finder i princippet også anvendelse på ægtefæller.
Det indebærer f.eks., at ægtefæller, som i forbindelse med fødslen anmoder om, at der rejses sag om faderskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, i børneloven eller sag om medmoderskab, jf. § 3 a, stk. 2, nr. 4, i børneloven, og hvor faderskabet eller medmoderskabet derfor ikke bliver registreret ved fødslen, under Familieretshusets behandling af sagen kan fortryde og herefter anerkende faderskabet eller medmoderskabet ved en omsorgs- og ansvarserklæring.
Hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, kan en omsorgs- og ansvarserklæring ikke afgives, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt., i børneloven.
Dette gælder, selvom moren på tidspunktet for fødslen er blevet separeret eller skilt.
Familieretshuset skal i stedet snarest muligt give skriftlig meddelelse om barnets fødsel til den (tidligere) ægtefælle eller registrerede partner og vejlede den pågældende om retten til at rejse sag om faderskab eller medmoderskab.
Dette er nærmere beskrevet i punkt 6.
Selvom ægtefællen eller den registrerede partner ikke reagerer på Familieretshusets meddelelse, eller eksempelvis som mulig far eller medmor tilbyder at tiltræde en anden persons anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet på en omsorgs- og ansvarserklæring, kan en omsorgs- og ansvarserklæring ikke afgives efter § 14, stk. 1, i børneloven.
I sådanne situationer må anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet må i stedet ske ved en anerkendelse af faderskab efter § 14, stk. 2, i børneloven eller ved anerkendelse af medmoderskab efter § 14, stk. 5, i børneloven og på baggrund af morens oplysninger.
Dette er nærmere beskrevet i punkt 4.2.
En sådan anerkendelse af faderskab eller medmoderskab medfører ikke fælles forældremyndighed, men hvis forældrene ønsker dette, kan de aftale dette og anmelde fælles forældremyndighed til Familieretshuset, jf. forældreansvarslovens § 9.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 7, stk. 3, at anerkendelse af faderskab eller medmoderskab automatisk medfører fælles forældremyndighed, hvis forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Oplyser moren, at hun i den periode, hvor hun blev gravid, har haft et seksuelt forhold til andre mænd, end den der ønsker at anerkende faderskabet, eller oplyser moren, at hun i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller er blevet insemineret med samtykke fra andre, end den, der ønsker at anerkende faderskabet eller medmoderskabet, eller kommer disse oplysninger frem på anden måde, kan anerkendelse ved en omsorgs- og ansvarserklæring efter § 14, stk. 1, i børneloven heller ikke modtages.
I sådanne tilfælde må der i stedet ske anerkendelse efter § 14, stk. 2-6, i børneloven som beskrevet i punkt 4.2., eller der må træffes afgørelse i sagen.
Efter § 8, stk. 1 og 2, i børneloven gælder morens pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor ikke, når faderskab eller medmoderskab anerkendes ved en omsorgs- og ansvarserklæring.
4.2.
Anerkendelse af faderskab eller medmoderskab på andet grundlag end en omsorgs- og ansvarserklæring
Efter § 14, stk. 2, nr. 1, i børneloven kan en mand, som har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste ikke har haft et seksuelt forhold til andre mænd i denne periode, og hvis hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med donorsæd fra en anden mand.
Bestemmelsen adskiller sig fra § 14, stk. 1, i børneloven ved, at det er oplyst, at moren har haft et seksuelt forhold til den pågældende mand, men ikke til andre, og at hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med donorsæd fra en anden mand.
En mand, der har givet samtykke til, at moren i sin tid blev behandlet med assistereret reproduktion eller insemineret, og som har erklæret, at han skal være barnets far, jf. § 27, § 27 a, stk. 1 eller 3, eller § 27 b i børneloven, kan efter § 14, stk. 4, nr. 1, i børneloven anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft et seksuelt forhold til andre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med donorsæd fra en anden mand.
En kvinde, der har givet samtykke til, at moren i sin tid blev behandlet med assistereret reproduktion eller insemineret, og som har erklæret, at hun skal være barnets medmor, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2 eller 4, i børneloven, kan efter § 14, stk. 5, i børneloven anerkende medmoderskabet, hvis moren efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft et seksuelt forhold til en mand, og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med samtykke fra andre efter §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven.
I ovenstående tilfælde kan faderskabet eller medmoderskabet anerkendes uden nærmere undersøgelser.
Det vil således ikke være nødvendigt, at der f.eks. foretages retsgenetiske undersøgelser.
Det kan bl.a. være relevant at anvende bestemmelserne, hvis ingen af parterne bestrider, at det er deres fælles genetiske barn, men de ikke sammen agter at varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Den retlige forskel mellem denne anerkendelse af faderskab eller medmoderskab og anerkendelse af faderskab eller medmoderskab ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring vedrører alene spørgsmålet om fælles forældremyndighed, jf. § 7 i forældreansvarsloven.
Det fremgår dog af § 7, stk. 3, i forældreansvarsloven, at anerkendelsen af faderskab eller medmoderskab automatisk medfører fælles forældremyndighed, hvis forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Forældrene kan i øvrigt efterfølgende aftale at have eller ikke at have fælles forældremyndighed efter § 9 i forældreansvarsloven.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen, at en anerkendelse af faderskab eller medmoderskab indgives til Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening som beskrevet i punkt 3.2., eller på en godkendt blanket, jf. § 20, nr. 3 eller 4, i bekendtgørelsen.
En digitalt indgivet anerkendelse skal underskrives digitalt af den mand eller kvinde, der vil anerkende faderskabet eller medmoderskabet.
En anerkendelse, der indgives på en blanket, skal underskrives af den mand eller kvinde, der vil anerkende faderskabet eller medmoderskabet, og skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner.
Når en person underskriver blanketten som vitterlighedsvidne, erklærer det pågældende vidne, at vidnet har set manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, skrive under på erklæringen, herunder hvilken dato dette er sket.
Sker anerkendelsen ved personligt møde i Familieretshuset, er det tilstrækkeligt, at manden, der skal være far, eller kvinde, der skal være medmor, underskriver blanketten i overværelse af Familieretshusets sagsbehandler, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er sket, når Familieretshuset har modtaget blanketten i underskrevet og dateret stand, og betingelserne for at anerkende faderskabet eller medmoderskabet i øvrigt er opfyldt.
Familieretshuset skal i den forbindelse kontrollere, at blanketten er korrekt udfyldt, og at betingelserne for anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet er opfyldt, herunder om manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, er myndig.
Hvis den digitale anerkendelse eller blanketten med anerkendelsen ikke er korrekt udfyldt, skal Familieretshuset bede manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, om at berigtige dette.
Er betingelserne for anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet ikke opfyldt, må der træffes afgørelse om faderskabet eller medmoderskabet.
Hvis den digitale anerkendelse eller blanketten med anerkendelsen er korrekt udfyldt, og betingelserne for anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt, færdiggør Familieretshuset behandlingen af anerkendelsen.
Det fremgår af § 3, stk. 4, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen, at anerkendelse efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er sket, når Familieretshuset har modtaget anerkendelsen i underskrevet og dateret stand.
Er børnelovens betingelser for anerkendelse af faderskab eller medmoderskab opfyldt, sender Familieretshuset meddelelse herom til forældrene.
Anerkendelse af faderskab efter § 14, stk. 2, nr. 1, og § 14, stk. 4, nr. 1, i børneloven kan ske både før og efter barnets fødsel, jf. § 14, stk. 10, i børneloven.
Medmoderskab efter § 14, stk. 5, i børneloven kan imidlertid ikke anerkendes før barnets fødsel, jf. § 14, stk. 10, i børneloven.
Moren skal ikke underskrive anerkendelsen.
Dette hænger sammen med, at moren enten skriftligt eller ved personligt møde i Familieretshuset efter § 8 i børneloven skal erklære, om hun har haft et seksuelt forhold til en eller flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid, eller om hun i denne periode er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret og i givet fald, hvem der har samtykket til behandlingen eller inseminationen.
Afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter § 163 i straffeloven.
Familieretshuset har udarbejdet en blanket (Morens oplysninger til sagen om faderskab eller medmoderskab), som kan benyttes.
Blanketten findes på www.familieretshuset.dk.
Morens erklæring kan afgives såvel før som efter barnets fødsel.
I de tilfælde, hvor faderskabet ønskes anerkendt før barnets fødsel, jf. § 14, stk. 2, nr. 1, eller § 14, stk. 4, nr. 1, i børneloven forudsættes det, at moren selv kontakter Familieretshuset herom.
En anmodning fra moren om at rejse en sag om faderskab eller medmoderskab før barnets fødsel skal indgives til Familieretshuset ved digital selvbetjening, jf. § 33 a, stk. 2, i børneloven.
Hvis Familieretshuset efter et barns fødsel modtager underretning fra personregisterføreren om, at den anden forælder til barnet ikke er blevet registreret i forbindelse med barnets fødsel, har Familieretshuset pligt til selv at rejse en sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 7 i børneloven.
I så fald beder Familieretshuset moren om at indsende oplysninger om den eller de mulige fædre eller medmødre.
Disse oplysninger kan indsendes til Familieretshuset digitalt eller på ovennævnte blanket om morens oplysninger til sagen om faderskab eller medmoderskab.
4.3.
Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab med tiltræden af sagens øvrige parter
Har moren haft et seksuelt forhold til andre mænd i den periode, hvor hun blev gravid, eller er hun blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med donorsæd fra en anden mand, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf. § 14, stk. 3, i børneloven.
Udtrykket ”andre mænd” betyder ikke nødvendigvis, at moren skal have haft seksuelt forhold til mere end én mand, så længe det er en anden mand end den mand, hun har haft et seksuelt forhold til, der vil anerkende faderskabet.
Bestemmelsen kan f.eks. også anvendes, selv om moren ikke har haft seksuelt forhold til den mand, med hvem hun erklærer at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Den mand, som hun rent faktisk har haft seksuelt forhold til i den periode, hvor hun blev gravid, skal dog tiltræde anerkendelsen som beskrevet nedenfor.
Det fremgår af § 14, stk. 6, i børneloven, at hvis moren i den periode, hvor hun blev gravid, har haft et seksuelt forhold til en mand, kan en kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2 eller 4, i børneloven anses som barnets medmor, anerkende medmoderskabet, hvis kvinden og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Det samme gælder, hvis moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret, og en anden end medmoren har givet samtykke til behandlingen eller inseminationen og har erklæret at ville være far eller medmor til barnet.
Anerkendelsen af medmoderskabet skal tiltrædes af sagens øvrige parter som beskrevet nedenfor.
Anerkendelsen sker ved, at moren og manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, under et møde i Familieretshuset underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring, jf. § 14, stk. 7, i børneloven.
Erklæringen skal underskrives på en godkendt blanket, jf. § 20, nr. 1 eller 2, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen.
Moren og manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, bør som udgangspunkt møde samtidigt i Familieretshuset.
Efter omstændighederne kan der dog holdes møde med dem hver for sig.
Der kan først ske anerkendelse efter barnets fødsel, jf. § 14, stk. 10, i børneloven.
Det er en betingelse, at anerkendelsen tiltrædes af de øvrige parter i sagen, jf. § 14, stk. 3, 2. pkt., og § 14, stk. 6, 3. pkt., i børneloven.
Dette hænger sammen med, at de øvrige mulige fædre eller medmødre har partsstatus efter § 9 i børneloven.
Tiltrædelse af faderskab eller medmoderskab sker på en godkendt blanket, jf. § 20, nr. 5 eller 6, i bekendtgørelsen.
Blanketten underskrives af den pågældende part og skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner.
Når en person underskriver blanketten som vitterlighedsvidne, erklærer vidnet, at vidnet har set den pågældende part skrive under på tiltrædelsen, herunder hvilken dato dette er sket.
Sker tiltrædelsen under et møde i Familieretshuset, er det tilstrækkeligt, at den pågældende part underskriver blanketten i overværelse af en sagsbehandler i Familieretshuset, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er sket, når moren og manden, der skal være far, eller kvinden, der skal være medmor, har underskrevet omsorgs- og ansvarserklæringen ved mødet i Familieretshuset, og Familieretshuset fra alle øvrige parter i sagen har modtaget tiltrædelsesblanketter i underskrevet og dateret stand, bekendtgørelsens jf. § 4, stk. 1.
Modtager Familieretshuset en tiltrædelsesblanket, som ikke er korrekt udfyldt, skal Familieretshuset bede den pågældende part om at berigtige blanketten.
Hvis en part, som skal tiltræde en anden parts anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet, er død eller forsvundet, må det normalt anses for betænkeligt, at faderskabet eller medmoderskabet umiddelbart anerkendes på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring.
Familieretshuset bør i disse tilfælde opfordre sagens øvrige parter til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser som beskrevet i punkt 5.
Er betingelserne for at anerkende faderskab eller medmoderskab opfyldt, færdiggør Familieretshuset behandlingen af omsorgs- og ansvarserklæringen.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at hvis børnelovens betingelser for anerkendelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt, sender Familieretshuset meddelelse herom til forældrene og de øvrige parter.
Retsvirkningen af, at en part tiltræder, at en anden part kan anerkende faderskabet eller medmoderskabet til barnet, er, at den pågældende part afskærer sig fra at rejse sag om faderskab eller medmoderskab inden for den seks måneders frist, der gælder efter §§ 6 eller 6 a i børneloven.
Sagen kan heller ikke senere genoptages på partens begæring efter kapitel 4 i børneloven.
En part, der har tiltrådt, at en anden part anerkender faderskabet eller medmoderskabet, har ingen rettigheder eller pligter i forhold til barnet.
Hvis tiltrædelsesblanketten eller -blanketterne ikke returneres til Familieretshuset i underskrevet stand, skal Familieretshuset fortsætte behandlingen af sagen, jf. punkt 5.
5.
Sager der kræver nærmere undersøgelser
5.1.
Familieretshusets pligt til at rejse sag om faderskab eller medmoderskab
§ 7 i børneloven regulerer Familieretshusets pligt til af egen drift at rejse en sag om faderskab eller medmoderskab.
Efter § 4 i børneloven kan Familieretshuset rejse en sag om faderskab eller medmoderskab inden barnets fødsel.
Dette er kun aktuelt i de tilfælde, hvor barnet skal bortadopteres.
Der henvises til punkt 11.
Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, er faderskabet eller medmoderskabet ikke anerkendt efter § 14 i børneloven, og er der ikke rejst sag af andre, rejser Familieretshuset sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 7, stk. 1, i børneloven.
Der er i §§ 8 og 9 i registreringsbekendtgørelsen fastsat regler om, at personregisterføreren i alle tilfælde, hvor faderskab eller medmoderskab ikke kan registreres i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, skal sende oplysninger om fødslen til Familieretshuset.
Er barnet dødfødt, eller afgår barnet ved døden, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moren eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det, jf. § 7, stk. 2, i børneloven.
Det afgørende er, om barnet lever på det tidspunkt, hvor sagen kan afsluttes.
En allerede rejst sag om faderskab eller medmoderskab kan således henlægges, hvis barnet dør under behandlingen af sagen.
En retlig interesse for andre end moren i at få et faderskab eller medmoderskab fastslået i disse tilfælde kan navnlig være begrundet i arveretlige forhold, f.eks. hvor et barn, der ved testamente er indsat som arving, fødes levende, men herefter dør.
I sådanne tilfælde kan det være afgørende for de arveretlige spørgsmål, hvem der er barnets far eller medmor.
5.2.
Morens oplysningspligt
Familieretshuset opfordrer moren til at oplyse, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet.
Dette sker ved, at Familieretshuset skriver til moren og beder hende oplyse, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet.
Familieretshuset har udarbejdet en blanket (Morens oplysninger til sagen om faderskab eller medmoderskab), der kan anvendes hertil.
Blanketten findes på www.familieretshuset.dk.
Ved henvendelsen til moren vejleder Familieretshuset hende om, at det er muligt at anerkende fader- eller medmoderskabet ved en omsorgs- og ansvarserklæring eller en anerkendelse af faderskabet eller medmoderskabet.
Dette kan f.eks. være relevant for de situationer, hvor faderskabet eller medmoderskabet ikke er blevet anerkendt på grund af forglemmelse eller lignende fra forældrenes side.
Familieretshuset vejleder også moren om, at en omsorgs- og ansvarserklæring eller en anerkendelse af faderskab eller medmoderskab kan indgives via digital selvbetjening eller på en godkendt blanket, jf. punkt 3.2.
Moren skal tillige vejledes om, at hun ikke behøver at oplyse, hvem der er eller kan være far eller medmor til barnet, hvis faderskab eller medmoderskab anerkendes ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring efter § 14, stk. 1, i børneloven.
Hvis moren ikke besvarer Familieretshusets henvendelse, eller hvis hun indsender mangelfulde oplysninger, indkalder Familieretshuset hende snarest til et møde.
Mødet skal holdes senest 4 måneder fra Familieretshusets modtagelse af sagen fra personregisterføreren, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, jf. § 5, stk. 2, i fader- og medmoderskabsbekendtgørelsen.
Særlige omstændigheder kan f.eks. være, at moren på grund af f.eks. alvorlig sygdom eller lignende er forhindret i at møde.
Familieretshuset skal fremskynde mødet mest muligt, hvis det kommer frem, at moren har været gift eller registreret partner inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel uden at være separeret.
Dette skyldes, at Familieretshuset snarest muligt skal give ægtefællen eller den registrerede partner skriftlig meddelelse om barnets fødsel, jf. § 6 b i børneloven.
Ægtefællen eller den registrerede partner har ret til at kræve sagen om faderskab eller medmoderskab genoptaget, hvis meddelelse om barnets fødsel ikke er nået frem til den pågældende inden fem måneder efter barnets fødsel, jf. § 23, stk. 3, i børneloven.
Bestemmelsen i § 8 i børneloven regulerer, i hvilke tilfælde moren skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor.
Bestemmelsen er udtømmende.
Pligten er som udgangspunkt ubetinget.
Der er således ikke hjemmel for Familieretshuset til at fritage moren for at afgive oplysningen, heller ikke i de tilfælde som er nævnt i § 10 i børneloven, hvor barnet er blevet til ved et strafbart forhold, og afgørende hensyn taler imod, at den pågældende mand bliver barnets far.
Oplysningspligten gælder også i de tilfælde, hvor barnet ønskes bortadopteret.
Der henvises til punkt 11.
Der gælder tre undtagelser til hovedreglen om morens oplysningspligt:
– Efter § 8, stk. 2, i børneloven gælder oplysningspligten ikke, hvis anerkendelsen sker ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring efter § 14, stk. 1, i børneloven.
Det gælder, uanset om anerkendelsen sker før eller efter barnets fødsel.
Hvis moren og den anden forælder vil anerkende faderskabet eller medmoderskabet efter denne bestemmelse, skal der ikke gives oplysninger om morens seksuelle forhold i perioden, hvor hun blev gravid, ligesom der heller ikke skal gives oplysninger om, hvorvidt hun i denne periode er blevet behandlet med assisteret reproduktion, eller om hun er blevet insemineret, og hvem der i givet fald har samtykket til behandlingen eller inseminationen, og Familieretshuset skal ikke stille spørgsmål herom.
– Efter § 8, stk. 3, i børneloven er moren også som udgangspunkt fritaget for pligten til at give oplysninger, hvis der rejses faderskabssag efter, at faderskabet er registreret efter kapitel 1 i børneloven, eller hvis faderskabet efter barnets fødse
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
