Beta
RETSINFO 9624/2024
RETSINFO 9624/2024 — Vejledning om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af affaldsforbrænding
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
Analysér denne lov med AITekst
1.
Indledning
2.
Baggrund
2.1 Begrebsbeskrivelse
3.
Vejledningens indhold
3.1 Udbudsprocessen
4.
Konkurrencefremmende tiltag og anbefalinger
4.1 Fælles udbud – anbefaling
4.2 Fastsættelse af elementer i udbuddet – anbefaling
4.3 Interessekonflikter – konkurrencefremmende tiltag
4.4 Markedsdialog – konkurrencefremmende tiltag
4.5 Affaldsmængder – konkurrencefremmende tiltag
4.6 Kontraktlængder – konkurrencefremmende tiltag
4.7 Øvrige krav og evalueringskriterier – konkurrencefremmende tiltag
4.8 Transporttillæg – konkurrencefremmende tiltag
4.9 Miljø- og klimatillæg – konkurrencefremmende tiltag
5.
Vejledning om markedsdialog
5.1 Markedsscreening forud for markedsdialog
5.2 Markedsdialogens indhold og form
5.3 Anvendelse af markedsdialogen
6.
Vejledning i beregning af transporttillæg
6.1 Afgrænsning af omkostningerne
6.2 Transport fra omlastestationer og genbrugspladser til affaldsforbrændingsanlæg
6.3 Omkostninger til omlastning
6.4 Beregning af transportomkostninger direkte til affaldsforbrændingsanlæg
6.5 Beregning af samlet transporttillæg
7.
Løbende opdatering af konkurrencefremmende tiltag og vejledning
7.1 Forståelsesmæssige rettelser
7.2 Indholdsmæssige rettelser
8.
Forsyningstilsynets håndtering af tilsyn
8.1 Tilsyn
8.2 Sagligt begrundede årsager
9.
Øvrigt vejledningsmateriale
9.1 Vejledninger
1.
Indledning
Denne vejledning beskriver de konkurrencefremmende tiltag ved afholdelse af udbud af affaldsforbrænding.
Formålet med de konkurrencefremmende tiltag er at balancere konkurrence om forbrænding af kommunernes forbrændingsegnede affald samt de ønsker og behov, som den enkelte kommune har.
Vejledningen beskriver råd om brugen af de konkurrencefremmende tiltag i udbudsprocessen samt råd om udbud af opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald.
Vejledningen og de konkurrencefremmende tiltag er ment som en måde at understøtte kommunerne i gode udbud af forbrændingsegnet affald.
Udbuddene designes ud fra den enkelte kommunes ønsker og behov, hvilket skal ske på en måde, så det ikke væsentligt begrænser eller fordrejer konkurrencen.
Såfremt et eller flere konkurrencefremmende tiltag ikke bliver fulgt, skal dette indberettes til Forsyningstilsynet med en saglig begrundelse herfor.
Vejledningen skal forstås og fortolkes med baggrund i analyserne fremlagt i Delrapport 1 og 2 om de konkurrencefremmende tiltag.
Rapporterne og vejledningen er udarbejdet af Forsyningstilsynet i tæt samarbejde med NIRAS.
NIRAS har til udarbejdelsen af første delrapport haft bistand fra eksperter i udbudsret fra Viltoft Advokatpartnerselskab og i konkurrenceøkonomi fra Københavns Universitet.
Den første version af vejledningen bygger på delrapport 1 og 2, hvor der er en nærmere forklaring om baggrunden for de enkelte konkurrencefremmende tiltag.
Løbende tilføjelser til positivlisten kan findes på Forsyningstilsynets hjemmeside (se afsnit 4.7.2.2).
På hjemmesiden ligger ligeledes baggrundsrapporten, information om indberetning og svar på ofte stillede spørgsmål.
Selve indberetningsbekendtgørelsen ligger på retsinformation.
Vejledning nr. 9295 af 15/05/2024 om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af affaldsforbrænding bortfalder.
2.
Baggrund
Forsyningstilsynet skal udarbejde understøttende materiale til brug af de konkurrencefremmende tiltag ved afholdelse af udbud, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 45 f, stk. 1: »
§ 45 f Forsyningstilsynet udarbejder understøttende materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdelse af udbud efter § 45 e, stk. 1.
«
Det fremgår af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. L115
1
Bemærkning til lovforslag nr. L 115, s.
28
(Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven), at det understøttende materiale skal have form af en vejledning.
Af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L115 fremgår det, at vejledningen skal omfatte råd om brugen af de konkurrencefremmende tiltag i udbudsprocessen samt råd om udbud af opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald.
Dette kan for eksempel inkludere råd om indregning af omkostninger til transport, markedsdialogen eller branchespecifikke forhold.
Vejledningen skal således understøtte kommunens tilrettelæggelse af udbud med henblik på at indkøbe den bedste ydelse ud fra kommunens ønsker til faktorer såsom miljø og pris.
De konkurrencefremmende tiltag er udarbejdet, så de bygger oven på udbudsreglerne og ikke er i strid med disse.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det: »
De konkurrencefremmende tiltag skal følge udbudslovens regler og vil kunne fastsætte de objektive og gerne kvantificerbare parametre, som kommunerne vil kunne stille krav indenfor i et udbud.
Kommunerne vil selv kunne fastsætte det konkrete niveau for disse krav, herunder blandt andet krav til miljø og økonomi
«.
Vejledningen skal opdateres løbende, hvilket ligeledes fremgår af lovbemærkningerne til Lovforslag nr. L 115: »
Det forudsættes, at opdatering af de konkurrencefremmende tiltag vil kunne ske løbende
«.
Forsyningstilsynet forventer derudover, at da der er tale om et nyt marked, vil det sandsynligvis udvikle sig over en årrække.
Således kan løbende opdatering sikre, at de konkurrencefremmende tiltag og den tilhørende vejledning følger med markedets udvikling.
2.1 Begrebsbeskrivelse
Potentielle tilbudsgivere
: Potentielle tilbudsgivere anvendes her om alle de aktører på markedet, som potentielt kan afgive et tilbud - uanset om de har interesse heri eller rent faktisk afgiver et tilbud.
Dette omfatter således også alle udenlandske aktører.
Relevante tilbudsgivere
: Relevante tilbudsgivere anvendes har om en tilbudsgiver, som har reel interesse i kontrakten og som kan forventes, at ville angive et tilbud på opgaven.
3.
Vejledningens indhold
Udover en gennemgang af de forskellige konkurrencefremmende tiltag beskrives her, hvordan de konkurrencefremmende tiltag bruges i forbindelse med udbud og hvor i udbudsprocessen, disse finder anvendelse.
Dertil kommer en overordnet gennemgang af, hvor man kan finde vejledning til de forskellige elementer i udbudsprocessen.
Forsyningstilsynet kan vejlede om forståelsen af de konkurrencefremmende tiltag, men yder ikke rådgivning om udformningen af det konkrete udbud.
Til sidst i denne vejledning er der indsat understøttende materiale til afholdelse af udbud i henhold til udbudsreglerne.
Forsyningstilsynet har ikke til opgave at træffe afgørelse om eller vejlede om de udbudsretlige regler og har heller ikke hjemmel hertil.
Derfor refereres og citeres der i det følgende også fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggjorte vejledninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vejlede om forståelsen af udbudsreglerne, men yder ikke rådgivning om udformningen af konkrete udbud.
3.1 Udbudsprocessen
Udbudsprocessen består af en række trin, overvejelser og beslutninger, som beskrives nærmere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens "Vejledning om udbudsreglerne"
2
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Vejledning om udbudsreglerne”: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2016/20160129-udbudsloven-vejledning-om-udbudsreglerne/
.
Udbudsprocessen danner rammen for opbygningen af dette afsnit og omfatter blandt andet:
-
Initiale overvejelser, herunder markedsdialog og tidsfrister
-
Udbudsmaterialet, herunder udbuddets genstand og evalueringskriterier
-
Gennemgang, tildeling og evaluering af tilbuddene
-
Offentliggørelse
Figur 1 : Overblik konkurrencefremmende tiltag (med fed skrift) samt anbefalinger (i kursiv) i udbudsprocessen
3.1.1 Før udarbejdelse af udbudsmateriale
De konkurrencefremmende tiltag omhandler elementer, som ligger forskellige steder i udbudsprocessen, jf. Figur 1.
Før selve udbudsmaterialet udarbejdes, er særligt to konkurrencefremmende tiltag relevante:
-
Interessekonflikter
: Hvad har man gjort for at
identificere
,
forebygge
og
afhjælpe
de interessekonflikter, der
kan
identificeres på dette tidspunkt, se afsnit 4.3.
-
Markedsdialog
: Den indledende screening og selve markedsdialogen, se afsnit 4.4.
Der er udarbejdet en vejledning til afholdelse af markedsdialog for udbud af forbrændingsegnet affald, jf. afsnit 5.
Vejledningen indeholder i denne forbindelse beskrivelse af markedsdialogens formål, funktion og indhold samt hvilke elementer, der som minimum bør afdækkes.
Beskrivelsen flugter med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle retningslinjer og præciserer, hvordan markedsdialogen kan foregå inden for disse.
For mere information om markedsdialogen henvises i øvrigt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring markedsdialog
3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring markedsdialog: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/
.
Inden udarbejdelse af udbudsmaterialet skal endvidere overvejes områder såsom fællesudbud og udbuddets omfang (fx med eller uden transport), se afsnit 4.1 og 4.2.
3.1.2 Udbudsmaterialet
I udbudsmaterialet skal alle forhold omkring udbuddet beskrives.
Udbudsmaterialet består ifølge udbudslovens § 24, nr. 36 af: »
Udbudsmateriale: De dokumenter, som ordregiveren udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer i et udbud eller en procedure for tildeling af en offentlig kontrakt, herunder
a)
udbudsbekendtgørelsen,
b)
de tekniske specifikationer,
c)
det beskrivende dokument,
d)
foreslåede kontraktbetingelser,
e)
formater for ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter,
f)
oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser og
g)
eventuelle supplerende dokumenter.
«
Beskrivelse af elementerne i udbudsmaterialet og vejledning i udbudsreglerne kan findes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Vejledning om udbudsreglerne”.
Er der spørgsmål til udbudsreglerne henvises ligeledes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da det ikke er et område, Forsyningstilsynet har kompetencer til at vejlede om.
I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet er særligt følgende to forhold og tilhørende konkurrencefremmende tiltag vigtige:
-
Affaldsmængder
: Hvad er den totale mængde affald i udbuddet, og er mængden opdelt i delkontrakter, se afsnit 4.5.
-
Kontraktlængder
: Hvor lang skal kontrakten være, se afsnit 4.6 .
Ved beskrivelse af evalueringskriterier er særligt følgende to forhold og konkurrencefremmende tiltag vigtige;
-
Transporttillæg
: Hvordan beregnes transporttillægget og redegørelse for de opstillede priser, se afsnit 4.8.
-
Miljø- og klimaparametre
: Hvordan beregnes miljø- eller klimatillægget og redegørelse for de opstillede priser, se afsnit 4.9.
For vejledning i evalueringsmodeller henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring Evalueringsmodeller
4
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udgivelse omkring Evalueringsmodeller: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2022/20220922-evalueringsmodeller-praktisk-vejledning-til-offentlige-indkoebere/
.
Der kan være ønske om, at opstille
yderligere krav eller evalueringskriterier
end dem, der er gennemgået (se afsnit 4.7).
Hvor disse passer ind i udbudsprocessen afhænger af, hvad de indebærer.
Gennemgående er dog, at de anbefales undersøgt i markedsdialogen, og at alle yderligere krav eller evalueringskriterier skal fremgå af udbudsmaterialet.
3.1.3 Gennemgang af tilbud
Efter endt udbud skal de modtagne tilbud evalueres.
Dette gøres ud fra de i udbuddet opstillede evalueringskriterier.
Når vinderen af tilbuddet er fundet, skal alle ansøgere og tilbudsgivere orienteres herom, jf. udbudsloven § 171: »
En ordregiver skal hurtigst muligt og samtidig underrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere skriftligt om, hvilke beslutninger ordregiveren har truffet, herunder beslutninger om
1)
udvælgelse af økonomiske aktører,
2)
begrænsning af antallet af tilbud og løsninger,
3)
tildeling af en kontrakt,
4)
optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
5)
annullation af udbudsproceduren.
«
I forbindelse med den skriftlige orientering om de beslutninger der er truffet, er følgende tiltag også vigtigt:
-
Interessekonflikter
: Hvad har man gjort for at
identificere
,
forebygge
og
afhjælpe
de interessekonflikter, der
kan
være forekommet i tiden mellem offentliggørelse af udbud og tidspunktet for afslutning af evaluering, se afsnit 4.3.
3.1.4 Offentliggørelse
Som en del af udbudsprocessen skal alle EU-udbud offentliggøres.
Vejledning forbundet med offentliggørelse findes i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens "Vejledning om udbudsreglerne".
Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivet en vejledning til udfyldelse af e-formularer til brug ved EU-udbud
5
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivet en vejledning til udfyldelse af e-formularer til brug ved EU-udbud: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2023/e-formularer-vejledning-og-opslagsvaerk-til-udfyldelse-af-e-formularer-ved-eu-udbud/
.
4.
Konkurrencefremmende tiltag og anbefalinger
Der er opstillet konkurrencefremmende tiltag inden for 6 områder og ét tiltag, som omhandler øvrige krav og kriterier.
De i alt 7 tiltag vedrører:
-
Interessekonflikter
-
Markedsdialog
-
Affaldsmængder
-
Kontraktlængder
-
Transport
-
Miljø og klima
-
Øvrige krav og kriterier
Anbefalingerne
er elementer, som kommunerne opfordres til at overveje, hvorimod de
konkurrencefremmende tiltag
er elementer, som kommunerne bør følge, og hvor der skal indberettes en sagligt begrundet årsag, såfremt et eller flere af disse tiltag
ikke
følges, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45 f, stk. 2.
Forsyningstilsynet kan meddele påbud til kommunen om at bringe en kontrakt til ophør inden for en frist, hvis der er indgået en kontrakt med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvist,
og
årsagen til ikke at følge de konkurrencefremmende tiltag ikke er sagligt begrundet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 45 g, stk. 2.
4.1 Fælles udbud – anbefaling
Historisk har flere kommuner gennemført fællesudbud af affaldsforbrænding.
Samtidig påpeger aktørerne i sektoren, at der er fordele i at udbyde samlet, især for de mindre kommuner, da det kan spare dem for administration og muligvis give bedre tilbud.
Dertil kommer dog, at kommuner der går sammen om udbud, skal være enige om de vilkår, der udbydes på (fx særlige ønsker til miljø eller kontraktlængder).
Om det er en fordel at anvende fællesudbud afhænger således af flere faktorer, som kommunen skal gøre sig klart, før de vælger, om de skal indgå i et fællesudbud eller udbyde alene.
Anbefaling om fællesudbud
Det anbefales, at kommunen overvejer, om det er fordelagtigt at indgå i fællesudbud med andre kommuner.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at der gælder de samme konkurrencefremmende tiltag for fællesudbud, som hvis kommunerne udbyder alene, herunder fx tiltag vedrørende opdeling af store affaldsmængder i delkontrakter.
4.2 Fastsættelse af elementer i udbuddet – anbefaling
Inden udbuddet skal kommunen beslutte, hvor meget – dvs. hvilke elementer – udbuddet skal omfatte.
Transport og herunder eventuel omlastning kan potentielt udgøre en stor andel af prisen for behandling af det forbrændingsegnede affald.
For samlet set at kunne vælge den mest miljørigtige, bedste og billigste løsning, er det derfor oplagt, at transport og omlastning er en del af udbuddene eller alternativt, at transport- og omlasteomkostninger indgår som en del af evalueringen af buddene på affaldsforbrændingsydelsen.
I forbindelse med selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæggene (fra I/S til enten APS eller A/S), er der krav til, at kommunalt ejede affaldsanlæg kun må udføre opgaver relateret til affaldsforbrænding.
De må således ikke stå for transport eller komme til at hæfte for opgaver, der ligger under transport.
Der er dog ikke noget udbudsretligt til hinder for, at affaldsforbrændingsanlæg kan gå sammen med transportører eller mellemhandlere som samarbejdspartnere om at byde på udbud på tværs af værdikæden, så længe affaldsforbrændingsanlægget er underleverandør til en transportør eller mellemhandler på opgaven.
Udbuddet kan struktureres på flere måder, her er tre muligheder:
-
Udbud af affaldsforbrænding alene
, hvor der eventuelt indgår transporttillæg i evalueringen (se afsnit 6).
Fordelen ved at udbyde affald alene er, at forbrændingsanlæggene kan byde på opgaven uden at forholde sig til samarbejdspartnere eller lignende.
Ulempen ved at udbyde affald alene er usikkerheden omkring den
faktiske
transportomkostning.
-
Samlet udbud uden opdeling i delkontrakter
.
Samlet udbud uden opdeling mellem affaldsforbrænding og andre elementer resulterer i, at kommunen kun kan modtage tilbud fra transportør og mellemhandlere, som har ét eller flere affaldsforbrændingsanlæg som underleverandører.
-
Samlet udbud opdelt i delkontrakter
(selve affaldsforbrændingen i egen delkontrakt).
Ved samlet udbud opdelt i delkontrakter, kan tilbudsgiverne vælge, om de vil byde alene eller sammen med andre – og om de vil byde på hele eller dele af udbuddet.
Det giver en større fleksibilitet for tilbudsgiverne, men kræver også koordination fra kommunens side, for at sikre at buddene passer sammen (fx at tilbud fra transportør inkluderer kørsel til det affaldsforbrændingsanlæg, der vinder).
Udbydes affaldsforbrænding
alene, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der er kontraktens genstand.
I forbindelse med fastlæggelse af tildelingskriterierne må en offentlig ordregiver alene anvende underkriterier, som er forbundet med kontraktens genstand, jf. udbudslovens § 163, stk. 1.
Generelt ved udbud vil transportomkostninger som udgangspunkt være forbundet med kontraktens genstand, når de vedrører det pågældende udbud.
Hvis kommunen alene udbyder behandling af forbrændingsegnet affald, kan det således være nødvendigt at vurdere, om et transporttillæg har den nødvendige forbindelse til kontraktens genstand.
Vurderer kommunen, at transportomkostningerne ikke har forbindelse med kontraktens genstand, vil det indebære, at kommunen enten bør undlade at indregne udgifterne til transport i udbuddet om behandling af forbrændingsegnet affald eller udbyde ydelserne om behandling og transport samlet.
Anbefaling om fastsættelse af elementer i udbuddet
Det anbefales, at kommunen overvejer
1) hvilke elementer (f.eks. transport, omlastning, forbrænding) der skal udbydes,
2) om elementerne skal udbydes alene eller i samme udbud,
3) hvorvidt det samlede udbud skal opdeles i delkontrakter for de for forskellige elementer.
Kommunen kan på den baggrund vælge det, de vurderer er bedst i deres situation.
Kommunen kan overveje at søge input via markedsdialogen.
4.3 Interessekonflikter – konkurrencefremmende tiltag
For at håndtere interessekonflikter i forbindelse med udbud skal ordregiver ifølge udbudslovens § 4 »
træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af et udbud.
«
Således er kommunerne af udbudsloven allerede forpligtet til at
identificere
interessekonflikter.
Såfremt der bliver fundet interessekonflikter, skal disse dernæst
forebygges
og
afhjælpes
.
Påviste interessekonflikter og foranstaltninger i den forbindelse skal endvidere dokumenteres, jf. udbudslovens § 174, nr. 10: »
En ordregiver skal efter afslutningen af et udbud og i løbet af et dynamisk indkøbssystem udarbejde en skriftlig rapport, der skal omfatte følgende oplysninger:
[…]
10) I givet fald påviste interessekonflikter og foranstaltninger, som ordregiveren har truffet efterfølgende.
«
Det skal hertil bemærkes, at det dog ikke af dokumentationen skal fremgå, hvad ordregiver har gjort for at
identificere
eventuelle interessekonflikter.
Udbudsreglerne håndterer altså allerede interessekonflikter ifm.
udbud.
Forsyningstilsynet ser imidlertid 3 elementer, som vurderes problematiske indenfor udbud af forbrændingsegnet affald:
-
Forbigåede tilbudsgivere kan ikke nødvendigvis forventes at klage
-
Der er øget risiko for interessekonflikter, da ordregiver er afskåret fra at indgå ordregiverinterne aftaler
-
Behov for indsigt i ordregivers foranstaltninger mod interessekonflikter
Forsyningstilsynet vurderer det hensigtsmæssigt, at kommunerne i udbudsmaterialet oplyser om de foranstaltninger, som de ifølge udbudslovens § 4 er forpligtede til at indføre, altså – hvad har kommunen gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter.
For at styrke gennemsigtigheden omkring kommunens håndtering af interessekonflikter, bør disse deles med aktørerne på markedet som en del af udbudsmaterialet.
Det skal bidrage til at gøre det lettere for potentielle tilbudsgivere at gennemskue, at mulige interessekonflikter er fuldt ud håndteret, således at interessekonflikter ikke påvirker konkurrence om håndtering af det forbrændingsegnede affald.
Det er offentliggørelsen af de trufne foranstaltninger i udbudsmaterialet, der er det nye i det konkurrencefremmende tiltag, da denne offentliggørelse er en mulighed, men ikke et krav i udbudsreglerne.
Det konkurrencefremmende tiltag vedrørende interessekonflikter skal som nævnt medvirke til at begrænse risikoen for, at en potentiel interessekonflikt mellem kommunen og tilbudsgiver fordrejer konkurrencen.
Konkurrencefremmende tiltag om interessekonflikter
I udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald bør det som en del af udbudsmaterialet, i det omfang det er muligt, tydeligt fremgå, hvad der
inden
offentliggørelse
af udbudsmaterialet er gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter.
Såfremt der identificeres interessekonflikter
efter
offentliggørelse af udbudsmaterialet, bør det i underretningen af ordregivers beslutning til berørte ansøgere og tilbudsgivere, i det omfang det er muligt, tydeligt fremgå, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe disse.
I det omfang det ikke er muligt at offentliggøre, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter, skal Forsyningstilsynet skriftligt meddeles, hvad man har gjort for at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter.
Forsyningstilsynet fører ikke tilsyn med og foretager ikke en vurdering af, om udbudslovens regler om at træffe passende foranstaltninger til at identificere, forebygge og afhjælpe interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af et udbud er fulgt.
Forsyningstilsynet vil alene føre tilsyn med, om ovenstående konkurrencefremmende tiltag i forhold til om offentliggørelse af disse foranstaltninger er fulgt
6
Det skal bemærkes, at Forsyningstilsynet har til opgave at vejlede om forståelsen af de konkurrencefremmende tiltag og reglerne herom, men har ikke til opgave at rådgive kommunerne om udformningen deres konkrete udbud mv. Måtte kommunen have brug for en sådan rådgivning, bør kommunen søge bistand fra rådgivere med relevant baggrund.
.
Opdeling af opgaver og ansvar:
1)
Udbudsloven
:
Klagenævnet for Udbud
skal fortsat lave sin udbudsretlige vurdering af kommunernes udbud i henhold til udbudslovens regler og den praksis, der er udviklet herom.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vejlede om indholdet af disse regler.
2)
Miljøbeskyttelsesloven
:
Forsyningstilsynets
vejledning og tilsyn bliver foretaget efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven om de konkurrencefremmende tiltag.
4.4 Markedsdialog – konkurrencefremmende tiltag
Der er i henhold til udbudsreglerne ikke pligt til at gennemføre markedsdialog.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler at gøre det og har udarbejdet en generel vejledning til, hvordan dette gøres
7
Jf. f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2018): https://kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/
.
Markedsdialog giver ordregiver mulighed for at få indsigt i markedets aktuelle tilstand og formåen og dermed modvirke, at der udarbejdes et udbud med for høje eller risikofyldte krav, som kan medføre, at de indkomne bud har for høje priser, eller at der kommer få bud.
Markedsdialogen kan også bruges til at informere potentielle tilbudsgivere
8
Se afsnit 2.1 for nærmere beskrivelse af begrebet
Potentielle tilbudsgivere
om kommende udbud og til at designe udbuddet så hensigtsmæssigt som muligt, hvorved konkurrencen kan fremmes.
Markedet for affaldsforbrænding har en række særlige kendetegn, som kan begrænse konkurrencen, og netop derfor vurderes markedsdialog at være et særligt vigtigt værktøj til at fremme en effektiv og velfungerende konkurrence.
Markedsdialogen kan bruges til at kvalificere og eventuelt præcisere udbudsmaterialet.
På den måde sikres det bedst muligt, at markedets dynamik afspejles i udbuddene, og at disse udformes på basis af viden om markedets aktuelle tilstand og målrettes den aktuelle konkurrencesituation.
Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at opstille et konkurrencefremmende tiltag om, at kommunerne bør afholde markedsscreening og -dialog.
I den forbindelse er der ligeledes udarbejdet en vejledning til kommunerne i, hvordan dette konkret kan gøres på markedet for affaldsforbrænding.
Vejledning om markedsdialog kan findes i afsnit 5.
Markedsdialogen udgør en grundsten i de konkurrencefremmende tiltag og resultatet af en veldokumenteret markedsdialog kan udgøre den sagligt begrundede årsag, der kræves, for at afvige fra et eller flere af de andre konkurrencefremmende tiltag.
Anbefaling om markedsdialog
Kommunerne anbefales at inkludere alle relevante aspekter af det kommende udbud i markedsdialogen med undtagelse af positivlisten, jf. afsnit 4.7.2.
Markedsdialogen kan antage forskellige former, men det anbefales at stille skriftlige spørgsmål til de potentielle tilbudsgivere vedrørende de emner, der beskrives i vejledning om markedsdialog, afsnit 5, eventuelt kombineret med (digitale) møder, hvis der vurderes, at være behov for en nærmere dialog.
Det kan desuden være en god idé at indgå i en bred dialog vedr.
udbudsbetingelserne med aktører på markedet, så kommunen undgår uheldige formuleringer.
Konkurrencefremmende tiltag om markedsdialog
Forud for udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald bør kommunen afholde en markedsdialog med forudgående markedsscreening.
Markedsscreening og -dialog bør udføres som beskrevet i afsnit 5.
For at parterne får størst muligt udbytte af markedsdialogen er det vigtigt, at den tilrettelægges, gennemføres og dokumenteres grundigt.
Dokumentationen skal kunne tilsendes Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet måtte finde dette relevant.
Kommunen skal dokumentere afviklingen af alle udbud og opbevare tilstrækkelig dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på alle stadier af udbudsproceduren, jf. udbudslovens § 174, stk. 4.
Dette gælder også beslutninger forud for selve udbuddet, og dokumentationen skal opbevares min.
3 år fra tildeling, jf. udbudslovens § 174, stk. 5.
Dokumentationen skal i henhold til udbudsloven ikke kun tilsendes de deltagende parter, men offentliggøres så alle har adgang.
Ofte vil man i forhåndsmeddelelsen (bekendtgørelsen om indkaldelse til markedsdialog) angive, hvor dokumentation mv. fra markedsdialogen offentliggøres.
Normalt udarbejder ordregiver et opsummerende referat af markedsdialogen for alle møder.
Dertil kan det være en god idé at inkludere dokumentationen i udbudsmaterialet eller henvise til, hvor det kan findes.
Der vil dog typisk være interne notater med gengivelse af de enkelte møder, som inkluderer forhold, som anses for forretningshemmeligheder, mens disse forhold undlades i opsummerende referat.
4.5 Affaldsmængder – konkurrencefremmende tiltag
Den udbudte mængde af affald til behandling kan være afgørende for antallet af relevante tilbudsgivere.
For at understøtte bedst mulig konkurrence, bør kommunerne derfor overveje at inddele udbuddet i delkontrakter af den samlede mængde.
Størrelserne på delkontrakterne skal matche kommunens behov og derudover på den ene side tilgodese hensynet om, at tiltrække flest mulige tilbudsgivere, og på den anden side ikke pålægge ordre- eller tilbudsgivere unødigt store administrative byrder.
Den angivne mængde i hver delkontrakt i det konkurrencefremmende tiltag er baseret på:
-
Der er i udbudsanalysen vist flest tilbudsgivere på udbud på 10-20.000 ton årligt
-
Det gennemsnitlige antal tilbudsgivere var størst ved udbudsstørrelser på 0-10.000 ton årligt.
-
Mindste anlæg kan behandle op til 24.000 ton årligt.
-
Ca. 45% af affaldsforbrændingsanlæggenes input udgøres i dag af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet husholdningsaffald, hvilket svarer til en mængde på ca. 11.000 ton årligt for det mindste anlæg.
Baseret på ovenstående vurderes det, at udbud der indeholder (del)kontrakter på affaldsmængder på maksimalt 20.000 ton vil give balance mellem hensynet til at sikre konkurrencen og undgå for store administrative byrder for ordre- og tilbudsgivere.
Der er således ikke tale om, at der skal afholdes flere udbud, men blot at udbuddet opdeles i delkontrakter, som er konkurrencefremmende og kan give bedre priser.
Man kan sagtens udforme et enkelt udbud på fx 150.000 ton årligt.
Det konkurrencefremmende tiltag indebærer, at udbuddet opdeles i delkontrakter, som giver muligheden for at byde på delkontrakter på max 20.000 tons pr. år.
Det skyldes, at udbud af store mængder uden opdeling i delkontrakter risikerer at reducere konkurrencen væsentligt.
Tiltaget understøtter, at konkurrencen bliver stærkere, og at man samlet set opnår den billigste og mest miljørigtige forbrænding i udbuddet.
Hvis et anlæg kan levere dette på alle delkontrakter, vinder dette anlæg alle delkontrakter.
Hvis halvdelen af delkontrakterne kan gøres billigere og mere miljørigtigt af et andet anlæg, vil der være to vindere, og kommunen vil på den måde opnå det mest fordelagtige resultat af udbuddet.
De ekstra administrative og logistiske omkostninger, der er ved to leverandører, forventes at blive opvejet af en billigere og mere miljørigtig affaldsforbrænding.
Forsyningstilsynet vurderer, at opdeling i delkontrakter naturligt indebærer, at der kan være mere end én vinder af udbuddet.
Af administrative hensyn vurderer Forsyningstilsynet, at der kan være situationer, hvor en øvre grænse på, hvor mange forskellige tilbudsgivere, der kan vinde delkontrakter, kan være nødvendigt for kommunen at sætte.
Konkurrencefremmende tiltag om affaldsmængder
Kommunerne bør dele udbuddet op i delkontrakter à maksimalt 20.000 tons per år.
Det bør ligeledes være muligt at have mere end én vinder af udbuddet.
Såfremt markedsdialogen viser, at en højere affaldsmængde end 20.000 ton kan
øge
konkurrencen,
bør
denne mængde anvendes i stedet dog under hensyntagen til kommunens behov.
Såfremt markedsdialogen viser, at en højere affaldsmængde end 20.000
ikke reducerer
konkurrencen væsentligt,
kan
denne mængde anvendes i stedet igen under hensyntagen til kommunens behov.
I begge tilfælde skal afvigelsen fra det konkurrencefremmende tiltag indberettes til Forsyningstilsynet og dokumentation af markedsdialogens resultat kan medsendes som sagligt begrundet årsag.
Ikke alle udbudte delkontrakter behøver at have samme størrelse.
Eksempelvis kan en kommune med 100.000 ton fx udbyde 2 delkontrakter af 20.000 ton og 2 delkontrakter af 30.000 ton, såfremt markedsdialogen understøtter dette.
4.6 Kontraktlængder – konkurrencefremmende tiltag
Kontraktlængden er et centralt element i et udbud, da den har betydning for, hvor attraktivt udbuddet er at byde på, samt hvordan byderne vælger at prissætte ydelsen.
I analysen af gennemførte udbud fremgik det, at godt 92 % af udbuddene havde kontraktlængde på 4 år og derunder.
Der er usikkerhed omkring de regulatoriske rammer for markedet for affaldsforbrænding og en forventning til at markedet for affaldsforbrænding forandrer sig de kommende år.
Derfor vurderes det, at kontrakterne ikke bør være for lange, og at kontraktlængden derfor ikke bør overstige 4 år.
Jo længere kontraktlængden er, desto længere er der mellem, at affaldsforbrændingen konkurrenceudsættes.
Derfor kan en forholdsvis kort kontraktlængde alt andet lige være konkurrencefremmende.
Konkurrencefremmende tiltag om kontraktlængder
Udbud af forbrænding af kommunalt indsamlet affald bør ikke have kontraktlængder på mere end 4 år.
Såfremt markedsdialogen viser, at en længere kontrakt end 4 år kan
øge
konkurrencen
bør
denne kontraktlængde anvendes i stedet dog under hensyntagen til kommunens behov.
Såfremt markedsdialogen viser, at en længere kontrakt end 4 år
ikke reducerer
konkurrencen væsentligt,
kan
denne kontraktlængde anvendes i stedet igen under hensyntagen til kommunens behov.
I begge tilfælde skal afvigelsen fra det konkurrencefremmende tiltag indberettes til Forsyningstilsynet, og dokumentation af markedsdialogens resultat kan medsendes som sagligt begrundet årsag.
Særlige omstændigheder i et udbud kan medføre fx investeringsbehov.
I sådanne situationer kan der være behov for længere kontrakter, som afspejler investeringshorisonten, således at det vindende affaldsforbrændingsanlæg er bedre sikret.
Dette
kan
være en salig årsag til at fravige det konkurrencefremmende tiltag, såfremt de særlige omstændigheder vurderes saglige.
4.7 Øvrige krav og kriterier – konkurrencefremmende tiltag
Der kan være mange områder, som en kommune ønsker at stille krav til i sit udbud af det forbrændingsegnede affald.
Forsyningstilsynet har identificeret en række områder, der er inkluderet i det konkurrencefremmende tiltag om øvrige krav og evalueringskriterier, som kommunerne kan opstille uden at være i konflikt med det konkurrencefremmende tiltag.
Idet vejledningen opdateres løbende, kan erfaringen fra kommunernes ønsker og behov for øvrige krav og evalueringskriterier i udbud af det forbrændingsegnede affald føre til justeringer i denne vejledning.
Forsyningstilsynet anerkender, at der kan være ønske i kommunen om at opstille yderligere krav og evalueringskriterier end de forhold, som er omfattet af de andre konkurrencefremmende tiltag i denne vejledning.
Det vurderes, at der er en række sædvanlige krav og kriterier, som kommunerne eksempelvis stiller i andre udbud, og som ikke giver anledning til konkurrencemæssige bekymringer.
Disse krav bliver forsøgt omfattet af nedenstående positivliste, hvortil kommunerne inviteres til at komme med input, jf. afsnit 4.7.2.
Andre ikke sædvanlige krav eller evalueringskriterier kan potentielt reducere konkurrencen væsentligt.
Derfor bør de som udgangspunkt ikke stilles, med mindre kommunen har undersøgt fx via markedsdialogen, at sådanne krav ikke reducerer konkurrencen væsentligt.
Forsyningstilsynet vil følge med i, i hvilket omfang kommunerne opstiller yderligere krav og evalueringskriterier.
Forsyningstilsynet vil løbende vurdere, hvorvidt de administrative byrder ved markedsdialog og indberetning af saglige årsager ift.
ikke sædvanlige krav og evalueringskriterier er proportionale i forhold til den samfundsmæssige gevinst herved.
Endelig vil Forsyningstilsynet vurdere, om der er behov for en justering af indberetningerne om ikke sædvanlige krav og kriterier til Forsyningstilsynet, og hvordan en sådan justering i givet fald kunne gennemføres.
Konkurrencefremmende tiltag om øvrige krav og evalueringskriterier
Øvrige krav og evalueringskriterier der sædvanligvis stilles i forbindelse med udbud kan stilles, jf. positivlisten.
Disse krav og evalueringskriterier medtages i markedsdialog i det omfang udbyder ønsker.
Øvrige krav og evalueringskriterier der ikke sædvanligvis stilles i forbindelse med udbud, bør som udgangspunkt ikke stilles.
Såfremt kommunen via markedsdialogen har undersøgt, at opstilling af ikke sædvanlige krav ikke reducerer konkurrencen væsentligt, kan kommunen til Forsyningstilsynet indberette dette som saglig begrundet årsag til at fravige det konkurrencefremmende tiltag.
4.7.1 Særlige krav og kriterier
Nogle krav og kriterier vil de facto begrænse konkurrencen.
Fx vil en faktor som konkursrisiko, som udgangspunkt i hvert fald ikke forbedre konkurrencen.
Vurderer kommunen alligevel, at det er nødvendigt at opstille sådanne krav eller kriterier, bør kommunen ud over at indberette årsag for at opstille kravet eller kriteriet, underbygge denne over for Forsyningstilsynet med argumentation eller dokumentation for:
-
Hvordan kriteriet er inkluderet på den
mindst indgribende
måde.
-
At kriteriet kan anses som
rimeligt og proportionalt.
Forsyningstilsynet vil, på baggrund af den medsendte dokumentation vurdere, om den af kommunen angivne årsag kan anses for saglig.
4.7.2 Undtagelser
4.7.2.1 Generelle undtagelser
Forsyningstilsynet vurderer, at en række elementer er så almindelige i udbudsspecifikationen, at disse ikke opfattes som yderligere ”krav eller evalueringskriterier”.
De indgår derfor ikke i positivlisten, og de opfattes således heller ikke som ”krav eller evalueringskriterier”, som skal indberettes for eller bør indgå i markedsdialogen.
Undtagelserne er:
-
Formelle regler
:
Fx formkrav, tid og sted for tilbuddets indlevering, sprog, antal eksemplarer, adgang til at stille spørgsmål, kontraktdata, retskrav, opsigelsesret og fortrolighedsbestemmelse.
-
Obligatoriske udelukkelsesgrunde
: Fx kriminalitet.
-
Almindelige driftsmæssige krav
: Fx leveringssikkerhed, levering uden for normal åbningstid, max ventetid ved levering, neddeling af storskrald, potentielle mængdevariationer og håndtering ved driftstop.
-
Almindelige administrative krav
: Fx faktureringshyppighed, kreditvilkår, levering af data og samarbejdsmøder.
-
Ansvarsoverdragelse af affaldet
: Herunder fx ansvar for restprodukter.
For hver af ovenstående generelle undtagelser er der givet nogle eksempler.
Disse udgør ikke en udtømmende liste.
4.7.2.2 Positivlisten
Positivlisten er en liste med de krav og evalueringskriterier, som Forsyningstilsynet vurderer frit kan stilles uden forudgående inddragelse i markedsdialog og uden indberetning til Forsyningstilsynet.
Listen opdateres løbende, og det anbefales, at man skriver til Forsyningstilsynet i det omfang man vurderer, at der er elementer, der ikke fremgår af listen, men som burde være der.
Herefter vil Forsyningstilsynet vurdere, om disse elementer bør inkluderes på positivlisten, eller om det via markedsdialogen bør undersøges, om disse elementer begrænser konkurrencen væsentligt.
Positivlisten indeholder således de krav eller evalueringskriterier, som ikke vurderes at have konkurrenceforvridende effekt.
Positivlisten opdateres løbende.
Eventuelle tilføjelser til positivlisten mellem to udgivelser af vejledningen kan findes på Forsyningstilsynets hjemmeside
9
Positivlisten med eventuelle tilføjelser: https://forsyningstilsynet.dk/vejledning-og-indberetning/vejledninger/2024/vejledning-om-brug-af-konkurrencefremmende-tiltag-ved-udbud-af-forbraendingsegnet-affald
.
Der er udelukkende tale om tilføjelser og således elementer, der ikke strammer krav til kommunens udbud.
Ved opdatering af denne vejledning, opdateres positivlisten ligeledes med de seneste tilføjelser.
Positivlisten:
-
Sociale klausuler
-
Miljøledelse
-
Certificeringer
-
God ledelse
-
Sikkerhed
-
Arbejdsvilkår
-
Prisregulering i kontraktperioden
-
Alternative og sideordnede tilbud
-
Enkelte og blandede kontrakter
-
Option om kontraktforlængelse (samlede kontraktforløb bør ikke overstige 4 år)
-
Alternative drivmidler til transport (v/samlet udbud af transport og forbrænding)
-
Frivillige udelukkelsesgrunde i henhold til udbudslovens §137
I tvivlstilfælde anbefaler Forsyningstilsynet, at kommunen følger de samme retningslinjer som for krav og evalueringskriterier, der ikke fremgår af positivlisten.
4.8 Transporttillæg – konkurrencefremmende tiltag
Omkostninger til omlastning og transport er en væsentlig del af kommunernes samlede omkostninger til indsamling, transport og forbrænding af det kommunalt indsamlede husholdningsaffald.
Tager kommunerne ikke højde for transportomkostningerne, risikerer de, at et fjerntliggende anlæg, som tilbyder at forbrænde affaldet til en marginalt lavere pris end et nærtliggende anlæg, vinder kontrakten med højere samlede omkostninger til følge.
Det er derfor et sagligt hensyn for kommunerne at tage højde for transportomkostningerne i deres udbud.
Ønsker kommunen at anvendes transporttillæg, er det vigtigt at kommunen er opmærksom på udbudslovens § 163, stk. 1.
Heraf fremgår, at i forbindelse med fastlæggelsen af tildelingskriterierne, må man alene anvende underkriterier, som er forbundet med kontraktens genstand.
Transportomkostninger vil som udgangspunkt være forbundet med kontraktens genstand, når de vedrører det pågældende udbud.
Hvis kommunen alene udbyder behandling af forbrændingsegnet affald, vil det være nødvendigt at vurdere, om et transporttillæg har den nødvendige forbindelse til kontraktens genstand.
Vurderer kommunen, at transportomkostningerne ikke har forbindelse med kontraktens genstand, vil det indebære, at kommunen enten bør undlade at indregne udgifterne til transport i udbuddet om behandling af forbrændingsegnet affald eller udbyde ydelserne om behandling og transport samlet.
Formålet med det konkurrencefremmende tiltag er at understøtte, at indregningen af transportomkostningerne som et transporttillæg ikke forvrider konkurrencen.
Det er beskrevet nærmere i afsnit 6, hvordan kommunerne kan indregne transportomkostninger i praksis.
Vejledningen, i hvordan transporttillægget kan opgøres, kan danne udgangspunkt for en fremtidig praksis for håndtering af transportomkostninger i kommunernes udbud.
Anbefalinger om transport
Det anbefales, at kommunen inkluderer transportomkostninger enten i evalueringen af tilbud på affaldsforbrændingsydelsen eller ved at udbyde transport og forbrænding samlet.
Evalueres der på baggrund af et transporttillæg, anbefales det, at dette estimeres som beskrevet i afsnit 6.
Konkurrencefremmende tiltag om transporttillæg
Hvis kommunen inkluderer transportomkostninger ved evalueringen af tilbuddene på forbrændingsydelsen, bør tillægget for transportomkostningerne være omkostningsægte, og metoder og forudsætninger for opgørelsen af transporttillægget bør være beskrevet og begrundet i udbudsmaterialet.
4.9 Miljø- og klimatillæg – konkurrencefremmende tiltag
Kommunerne har mulighed for at lade miljø- og klimaperformance indgå som evalueringskriterie i deres udbud af affaldsforbrænding.
I formuleringen af det konkurrencefremmende tiltag om miljø er det tilstræbt at sikre, at kommunens ønsker til og betalingsvillighed for hensynet til miljøet i videst muligt omfang kan blive afspejlet i udbuddet, dog uden at konkurrencen om forbrænding af affald i væsentlig grad reduceres, således at en effektiv konkurrence mellem forbrændingsanlæggene understøttes.
4.9.1 Miljø
Hvis kommunen vælger at medtage miljøforhold i udbuddet, bør det i videst muligt omfang ske via evalueringskriterier, som afspejler den effekt, man gerne vil opnå (fx reduktion i udledning af luftemissioner) og ikke i form af krav om anvendelse af konkrete teknologier eller specifikke løsninger (fx særlige renseteknologier).
Evalueringskriterierne bør principielt set bestå af den forventede udledte emission for den pågældende affaldsmængde ganget med den tilhørende enhedspris for denne emission.
Et regneeksempel på dette kan ses i Tabel 1, afsnit 4.9.1.
SO
2
og NO
X
er i dag pålagt afgifter og dermed i et vist omfang internaliseret.
Internalisering betyder, at den samfundsmæssige skadesomkostning, som udledning af disse emissioner medfører, allerede er prissat.
Dermed indgår udledningerne allerede i et vist omfang i affaldsforbrændingsanlæggenes selskabsøkonomiske optimering i forhold til at reducere luftemissioner.
Partikeludledning fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke afgiftsbelagt og dermed ikke internaliseret.
For SO
2
og NO
X
risikerer man, at der kan ske en dobbeltregning af miljøeffekten, hvis man indregner den fulde skadesværdi.
I praksis kan det være vanskeligt at opgøre, i hvor stort omfang skadesomkostningen ved SO
2
og NO
X
er internaliseret, men da skadesomkostningen er beskeden sammenlignet med omkostningen ved affaldsforbrænding - og fordi dette forhold umiddelbart vurderes ikke at have en økonomisk set væsentlig betydning for konkurrencesituationen - kan den fulde enhedspris for skadesomkostningen anvendes.
Der bør anvendes de officielle samfundsøkonomiske enhedspriser.
Disse udarbejdes og opdateres jævnligt af Energistyrelsen
10
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner.
https://ens.dk/presse/energistyrelsen-udgiver-samfundsoekonomiske-beregningsforudsaetninger-2022
(emissioner fra anlæg).
4.9.2 Klima
Udledning af fossilt CO
2
er direkte afhængig af affaldets sammensætning og særlig indholdet af plast.
Der er på nuværende tidspunkt overordnet to måder at reducere CO
2
-udledningen relateret til affaldsforbrænding.
Det kan enten ske
før
affaldsforbrænding ved at udsortere plast fra affaldet eller
efter
affaldsforbrænding ved at opsamle CO
2
fra røggassen (CO
2
-fangst).
Der er endnu ikke etableret CO
2
-fangst på et affaldsforbrændingsanlæg i Danmark.
Der er indgået en politisk aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren herunder affaldsforbrændingsanlæg.
Forsyningstilsynet vil nøje følge udmøntningen af den politiske aftale i lovgivningen om CO
2
fangst, for at sikre at de konkurrencefremmende tiltag er afstemt med den til enhver tid gældende lovgivning.
Forsyningstilsynet vil udarbejde et konkurrencefremmende tiltag vedrørende CO
2
-fangst, når og hvis det vurderes relevant.
Forsyningstilsynet anbefaler, at kommunen udbyder udsortering af plast i et sorteringsanlæg, såfremt kommunen ønsker at reducere CO
2
-udledningen.
4.9.3 Transport: miljø- og klimakrav
Parallelt med miljø-og klimakrav på affaldsforbrænding kan der stilles miljø-og klimakrav for transport af det forbrændingsegnede affald.
I et
samlet udbud
af transport og forbrænding har kommunen mulighed for at lade den samfundsøkonomiske skadesomkostning ved den udbudte transport af affaldet indgå som evalueringskriterie i udbuddene.
Som for miljøkrav vil dette ske ved, at kommunen opgør de forventede miljø- og klimaemissioner og tilhørende transportøkonomiske enhedspriser
11
Transportøkonomiske enhedspriser: https://www.trm.dk/publikationer/2008/transportoekonomiske-enhedspriser
(de samfundsøkonomiske skadesomkostninger pr. km.) ganget med den samlede transportafstand i km ved transport til anlægget.
Efter Forsyningstilsynets forståelse af de udbudsretlige regler og retspraksis, er det for langt fra kontraktens genstand, at stille miljø-og klimakrav til transporten, såfremt kommunen udbyder forbrænding alene og anvender transporttillæg.
4.9.4 Konkurrencefremmende tiltag
12
Se fx afsnit 2.4 ”Emissioner til luften” i Energistyrelsens ” Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner 2022”
Anbefalinger om miljø- og klimaforhold
Såfremt kommunen har særlige ønsker til miljø- og klimaforhold ved affaldsforbrænding, som ligger ud over den eksisterende miljø- og klimaregulering, bør kommunen overveje, hvordan disse ønsker mest hensigtsmæssigt kan blive opfyldt - herunder med størst sikkerhed, mest omkostningseffektivt og uden at konkurrencen i væsentlig grad reduceres.
Ønsker til miljø- og klimaforhold ved affaldsforbrænding kan opfyldes ved, at kommunen som ejer af et forbrændingsanlæg kræver, at anlægget lever op til særlige miljø- eller klimakrav eller ved at indregne miljø- og klimaforhold i evalueringen af kommunens udbud af forbrænding af deres husholdningsaffald.
Såfremt kommunen ønsker at reducere CO
2
-udledningen, anbefales det at overveje, om det kan betale sig at udbyde forsortering af restaffaldet med henblik på udsortering af plast.
Dette kan udbydes som separat ydelse eller som en del af et udbud på tværs af værdikæden.
Konkurrencefremmende tiltag om: miljø- og klimaforhold
Såfremt kommunen ønsker at medtage særlige miljøforhold i udbuddet, bør det i videst muligt omfang ske via evalueringskriterier, som afspejler den miljøeffekt, man gerne vil opnå (fx reduktion i udledning af luftemissioner,) og ikke i form af krav om anvendelse af konkrete teknologier eller specifikke løsninger (fx særlige rense-teknologier).
Såfremt kommuner ønsker at medtage miljøeffekter ved affaldsforbrænding i et udbud, bør disse ved evalueringen af de indkomne tilbud indregnes i den samlede udbudspris som den samfundsøkonomiske skadesomkostning beregnet som den udledte emission ganget med den samfundsøkonomiske enhedspris for den pågældende emission.
Der bør så vidt muligt anvendes de forventede emissioner ved forbrænding i den periode, som udbuddet drejer sig om.
Hvis dette ikke er muligt, bør anvendes det bedst mulige alternative skøn herfor, f.eks. dokumenterede (dvs. faktisk målte) emissioner eller gennemsnitlige emissionsfaktorer for det pågældende anlæg.
Såfremt kommuner ønsker at medtage miljø- og/eller klimaeffekter ved transport i et samlet udbud af transport og forbrænding, bør disse ved evalueringen af de indkomne tilbud indregnes i den samlede udbudspris som den samfundsøkonomiske skadesomkostning beregnet som den udledte emission ganget med den transportøkonomiske enhedspris for den pågældende emission.
Regneeksempel:
Den samlede værdi i kr. af de forskellige emissioner tillægges den tilbudte kontraktsum ved evalueringen af tilbuddet.
Det skal bemærkes, at det forbrændingsanlæg, der vinder et sådant udbud, alene får den tilbudte kontraktsum som betaling, da indregningen af den samlede samfundsøkonomiske skadesomkostning ved forbrænding alene indgår ved evalueringen af de indkomne tilbud.
Det skal tillige bemærkes, at kommunen ifølge udbudslovgivningen alene kan stille krav og evaluere på baggrund af kriterier, som kan kontrolleres.
Det skal således være muligt for kommunen at kontrollere at kravet til mængden af udledte emissioner overholdes i løbet af kontraktperioden.
Emission
Udledt emission, eksmpel
Enhedspris, 2024
Estimeret skadesomkostning
PM
2,5
0,004 kg/ton
63 kr/kg
0,3 kr/ton
SO
2
0,06 kg/ton
14 kr/kg
0,8 kr/ton
NO
x
1,1 kg/ton
13 kr/kg
14 kr/ton
I alt / ton
15 kr/ton
Tabel 1 Regneeksempel for beregning af skadesomkostninger.
For at illustrere beregning af miljøtillægget tages udgangspunkt i ovenstående skema og eksempel på et anlægs emissioner.
I ovenstående eksempel kan der således tillægges hhv.
0,3 kr./ton affald for PM
2,5
, 0,8 kr./ton affald for SO
2
og 14 kr./ton affald for NO
x
– altså i alt 15 kr./ton affald til tilbudsprisen.
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner er omregnet til 2024-priser
13
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/soeb22.
pdf.
2021-priser er omregnet til 2024-priser.
.
Anvendes en højere prissætning for miljøperformance end den samfundsøkonomiske enhedspris, bør det sagligt begrundes og dokumenteres, at den anvendte, højere prissætning afspejler kommunens betalingsvilje på andre områder og ikke er udtryk for et strategisk valg.
Anvendes en anden metode for indregning af miljøeffekter, bør dette metodevalg ligeledes sagligt begrundes.
Kommunen bør i markedsdialogen sikre, at modellen for indregning af miljø ikke reducerer konkurrencen væsentligt.
Forsyningstilsynet vil i sin saglighedsvurdering se på, om den anførte betalingsvillighed er;
1) egnet til at reducere konkurrencen og 2) ser ud til at have reduceret konkurrencen væsentligt i det gennemførte udbud.
Prissætning af miljøperformance og en saglighedsvurdering heraf er således en afvejning af miljø og konkurrence.
5.
Vejledning om markedsdialog
I dette afsnit beskrives markedsdialogens formål, funktion og indhold samt hvilke elementer, der som minimum bør afdækkes.
Derudover gives en beskrivelse af, hvordan markedsdialogen med fordel kan tilrettelægges og dokumenteres.
Der behandles alene den dialog, der går forud for selve udbuddet.
Beskrivelsen ligger i tråd med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle retningslinjer, og præciserer, hvordan markedsdialogen kan foregå inden for disse
14
Se i øvrigt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivelse ”Dialog før og under udbudsprocessen”: https://www.kfst.dk/vejledninger/kfst/dansk/2018/20180123-dialog-foer-og-under-udbudsprocessen/.
.
Kommunen kan have dialog med virksomheder på markedet inden udbudsmaterialet udarbejdes og indtil udbuddet offentliggøres.
Det er fx muligt at afholde (virtuelle eller fysiske) informationsmøder, hvor kommunen præsenterer udbuddet/udbudsmaterialet.
Formålet med markedsdialog er blandt andet at give kommunen en indsigt i, hvordan markedet fungerer, og hvilke krav markedet kan leve op til.
Informationerne kan bruges til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor kommunens behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere.
Dette kan være med til at afhjælpe, at kommunen stiller for dyre eller for høje krav, som markedet ikke kan efterleve.
Stiller kommunen højere krav, end hvad der er nødvendigt i forhold til den konkrete opgave, kan det resultere i højere priser, og at kommunen evt.
ender med at annullere udbuddet.
Overordnet består det konkurrencefremmende tiltag om markedsdialogen af de tre trin, der er skitseret i Figur 2.
Der er udarbejdet tilhørende bilag til de tre trin i markedsdialogen.
Disse bilag er tænkt som en hjælp til kommunen, således at den administrative byrde ved afholdelse af markedsdialog bliver mindsket.
Derudover kan det også for affaldsforbrændingsanlæggene være en hjælp, at fremgangsmåden er mere ensrettet og gennemskuelig, når de skal deltage i flere markedsdialoger.
Det vil lette den administrative byrde for affaldsforbrændingsanlæggene, hvis det er de samme oplysningsskemaer, der skal besvares, fremfor at kommunerne anvender forskellige skemaer.
Det er dog også muligt, at gennemføre markedsdialogen på en anden måde end den viste i skabelon 1-3, hvis det giver en tilsvarende god eller bedre afdækning af markedet.
Figur 2: Elementer i markedsdialogen.
Skabelon 1-3 indeholder nærmere vejledning til de enkelte trin.
5.1 Markedsscreening forud for markedsdialog
For at afdække hvilke anlæg og aktører der er interesserede i at byde på et kommende udbud, bør kommunen gennemføre en indledende markedsscreening forud for den egentlige markedsdialog.
Potentielt kan alle europæiske affaldsforbrændingsanlæg være interesserede i at byde på alle kommuners udbud uanset deres geografiske placering.
Screeningen bør derfor rette sig mod samtlige danske forbrændingsanlæg samt relevante private aktører (indsamlere, transportører, mellemhandlere) foruden relevante udenlandske anlæg.
Screeningen bør gennemføres på en sådan måde, at byderne har et sikkert grundlag for at kunne tilkendegive deres interesse i det kommende udbud.
Tidlig annoncering af kommende udbud er vigtigt, for at markedet kan forberede sig.
Der bør derudover sendes en separat orientering om annonceringen af markedsscreeningen til allerede kendte, potentielle tilbudsgivere.
Kommunerne bør i den forbindelse overveje at bruge såkaldte forhåndsmeddelelser, som er en slags annoncering om kommende udbud, hvor aktører kan tilkendegive interesse og forberede sig, jf. afsnit 4.4.
Den indledende markedsscreening kan med fordel have et skriftligt format og foregå digitalt via annoncering på relevante udbudsportaler.
Screeningen kan gennemføres som beskrevet i Skabelon 1, eller på en tilsvarende måde, som giver en tilsvarende god eller bedre markedsscreening.
Resultatet af screeningen bør opsummeres med en oversigt over hvilke forbrændingsanlæg, virksomheder, konsortier eller lignende, som har tilkendegivet ønske om at blive inddraget i markedsdialogen.
5.2 Markedsdialogens indhold og form
Efter screeningen bør kommunen gennemføre markedsdialog med de aktører, som har tilkendegivet interesse i at deltage – eller et repræsentativt udsnit heraf, såfremt der er et uforholdsmæssigt stort antal aktører, som har tilkendegivet interesse.
Markedsdialogen kan gennemføres som beskrevet i Skabelon 2 og med udgangspunkt i kommunens behov.
Det er også muligt, at gennemføre markedsdialogen på en anden måde, hvis det giver en tilsvarende god eller bedre markedsdialog.
Det er kommunen, der definerer hvilke forhold, der skal belyses gennem markedsdialogen.
Markedsdialogen bør dog som minimum afdække de potentielle tilbudsgiveres perspektiver på alle de emner, som kommunen ønsker at stille krav og evalueringskriterier inden for, med undtagelse af positivlisten, afsnit 4.7.2.
Typisk vil det gælde de emner, der fremgår af Figur 3, og som beskrives nærmere i Skabelon 2.
Figur 3: Emner, der som minimum bør afdækkes i markedsdialogen.
Markedsdialogen kan antage forskellige former, men det anbefales at stille skriftlige spørgsmål til de potentielle tilbudsgivere, eventuelt kombineret med (digitale)møder, hvis der vurderes, at være behov for en nærmere dialog.
Hvis dele af dialogen foregår mundtligt, bør indholdet heraf dokumenteres med referater, der godkendes af de deltagende parter.
For at parterne får størst muligt udbytte af markedsdialogen, er det vigtigt, at den tilrettelægges, gennemføres og dokumenteres grundigt.
5.3 Anvendelse af markedsdialogen
Kommunen bør så vidt muligt sikre og dokumentere, at markedsdialogens resultat i relevant og sagligt omfang er afspejlet i den kravsspecifikation, der udarbejdes på baggrund af markedsdialogen, således at konkurrencen kan blive så effektiv og velfungerende som muligt, og kommunens behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere.
Kommunen bør efter markedsdialogen sammenstille alle relevante tilbudsgiveres svar.
På baggrund heraf identificeres den kombination af krav og evalueringskriterier, der under hensyntagen til kommunens behov vil give flest tilbudsgivere.
Det er her centralt, at kommunen sammenholder markedsdialogens resultat og kravspecifikationen.
Kommunen bør vælge den kombination af krav og evalueringskriterier, som samlet set og under hensyntagen til kommunens behov giver den bedste konkurrence.
I Skabelon 3 illustreres princippet for at vælge den bedste kombination af krav og evalueringskriterier.
Skabelon 1: Markedsscreening forud for markedsdialog
Annonceringen af den indledende markedsscreening bør indeholde beskrivelser af de betingelser i udbuddet, der allerede er fastlagt.
Den endelige og fyldestgørende beskrivelse af udbuddet – herunder opstilling af kravspecifikation – bør dog først ske efterfølgende på grundlag af resultatet fra selve markedsdialogen (se Skabelon 2).
Et udkast til en kravspecifikation kan dog give et godt udgangspunkt for en markedsdialog.
De emner, der som minimum bør beskrives ifm.
annonceringen af den indledende markedsscreening fremgår af Tabel 2 herunder.
De beskrevne oplysninger i annonceringen af den indledende markedsscreening samt de indkomne interessetilkendegivelser udgør den nødvendige dokumentation af den indledende markedsscreening.
EMNE
INDHOLD/FORSLAG TIL BESKRIVELSE
Introduktionstekst
I forbindelse med et kommende udbud af en kontrakt på behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald ønsker [indsæt organisationsnavn] en dialog med mulige leverandører.
Formålet med markedsdialogen er at opnå viden om, hvad markedet kan tilbyde af muligheder og løsninger inden for behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald samt modtage markedsaktørers eventuelle input til specificering af det kommende udbud, særligt ift.
emnerne beskrevet herunder.
Det er ikke en forudsætning for at kunne deltage i markedsdialogen, at man vil byde på udbuddet, ligesom det ikke er en forudsætning for at byde, at man har deltaget i markedsdialogen.
Markedsdialogens resultater vil blive brugt i udarbejdelsen af kravspecifikationen, således at udbuddet kan udformes på en måde, hvor kommunens behov matches bedst muligt med det, m
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
