LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    RETSINFO 10190/2025

    RETSINFO 10190/2025 — Vejledning til repatrieringsloven

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    Analysér denne lov med AI
    Tekst 1.0 Baggrund 5 2.0 Formålet med repatrieringsloven 6 3.0 Begrebet repatriering 7 4.0 Repatrieringslovens personkreds 8 4.1 Flygtninge m.v. 8 4.2 Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. 9 4.3 Andre familiesammenførte udlændinge 10 4.4 Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab 10 4.5 Udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983 11 4.6 Andre udlændinge 11 4.7 Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og Schweiz 13 5.0 Vejledning og rådgivning om repatriering 14 5.1 Den kommunale vejledningspligt 14 5.1.1 Systematisk vejledning 14 5.1.2. Dedikeret vejledningssamtale 14 5.1.3. Øvrig vejledning 16 5.2 Individuel rådgivning 16 6.0 Administration 17 6.1 Vejledende tjekliste til brug for behandling af repatrieringssager 19 6.1.1 På ansøgningstidspunktet 19 6.1.2 På tidspunktet for udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand 20 6.2 Deltagelse i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning 20 6.3 Vejledning og opkvalificering med henblik på repatriering 21 6.3.1 Tilbud om vejledning og opkvalificering 21 6.3.2 Refusion for vejledning og opkvalificering 22 6.4 Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i tilbud efter repatrieringsloven 22 7.0 Hjælp til repatriering 22 7.1 Almindelige betingelser for ydelse af repatrieringshjælp 23 7.1.1 Udlændingens egne midler 23 7.1.2 Tilbagevenden med henblik på varig bopæl 24 7.1.3 Kun repatrieringshjælp én gang 25 7.1.4 Familiesammenførte udlændinge 26 7.1.5 Udlændinge, der repatrierer til et land, hvorfra udlændinge aktuelt meddeles ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 27 7.1.6 Garantierklæring om forsørgelse 28 7.1.7 Erklæring om ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold 28 7.1.7.1 Vejledning om retsvirkningerne af erklæring om ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold 29 7.2 Rejseudgifter 30 7.3 Transport af personlige ejendele eller hjælp til køb af bohave 30 7.4 Transport af erhvervsudstyr 30 7.5 Hjælp til etablering 31 7.6 Indkøb og transport af erhvervsudstyr, der er egnet til at fremme personens beskæftigelsesmuligheder 32 7.7 Sygeforsikring 33 7.8 Hjælp til behandlingsudgifter 34 7.9 Medbragt lægeordineret medicin 34 7.10 Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler 35 7.11 Hjælp til udgifter til skolegang 35 7.12 Anskaffelse af nationalitetspas 36 8.0 Betingelser for udbetaling af hjælp til repatriering til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab 36 8.1 Betinget løsning 37 8.2 Ubetinget løsning 38 8.3 Forlængelse af fristen for at indgive ansøgning om ubetinget løsning 38 9.0 Fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte 39 10.0 Betaling af boligudgifter ved forberedt repatriering 40 11.0 Tilbagebetaling af hjælp til repatriering 40 11.1 Tilbagebetaling ved afbrudt eller fortrudt repatriering inden udrejse 40 11.2 Tilbagebetaling ved benyttet fortrydelsesret og bevaret opholdstilladelse, ved genindrejse på nyt opholdsgrundlag og ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger 41 11.3 Tilbagebetaling for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering ikke løses fra deres danske statsborgerskab 42 11.4 Tilbagebetaling ved bortfald af retten til den resterende del af hjælp til repatriering 43 11.5 Nærmere regulering af kommunalbestyrelsernes tilbagebetalingskrav 43 12.0 Strafbare forhold 44 12.1 Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse 44 12.2 Indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret 45 12.2.1 Indhentelse i forbindelse med sagsbehandling af ansøgningen 45 12.2.2 Indhentelse af udtalelse fra politiet forud for udbetaling af den sidste del af støtten 46 12.3 Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andres staters sikkerhed eller den offentlige orden 48 12.4 Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering 49 12.4.1 Tilbageholdelse af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering 51 12.4.2 Vejledning om bortfald og tilbageholdelse af den resterende del af hjælp til repatriering 52 12.4.3 Underretning af kommunalbestyrelsen om alvorlig kriminalitet efter repatriering 52 13.0 Reintegrationsbistand 52 13.1 Almindelig reintegration 53 13.1.1 Personens egne midler 53 13.1.2 Personen har haft opholdstilladelse i mindst fem år 54 13.1.3 Personkredsen 54 13.2 Supplerende reintegrationsbistand for visse personer 55 13.3 Mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand 56 13.4 Supplement til pension 56 13.5 Reintegrationsbistandens størrelse 57 13.6 Administrationen af reintegrationsbistand 57 13.7 Eksempler på beregning af reintegrationsbistand 57 14.0 Retten til at medtage pension ved repatriering 58 14.1 Personkredsen efter lov om social pension 59 14.1.1 Fravigelse af kravet om dansk indfødsret 59 14.1.2 Fravigelse af bopælskravet 59 14.2 Pension, der kan medtages 59 14.3 Ret til pension ved fortrudt repatriering 60 14.4 Ophør af retten til at medtage pension 60 14.5 Bilaterale aftaler om social sikring 60 15.0 Strafbare forhold 60 15.1 Unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse 60 15.2 Indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret 61 15.3 Nægtelse af reintegrationsbistand af hensyn til statens sikkerhed, andres staters sikkerhed eller den offentlige orden 62 15.4 Bortfald af reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering 63 15.4.1 Tilbageholdelse af reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering 63 15.4.2 Vejledning om bortfald og tilbageholdelse af reintegrationsbistand 63 15.4.3 Underretning af kommunalbestyrelsen om alvorlig kriminalitet efter repatriering 63 16.0 Klage 64 17.0 Fortrydelsesret 65 17.1 Fortrydelsesret efter udlændingeloven 65 17.2 Procedure ved benyttelse af fortrydelsesretten 67 17.3 Ansøgning om kontanthjælp ved fortrudt repatriering 68 18.0 Refusion, resultattilskud og skattebetingelser 68 19.0 Modregning af gæld til det offentlige 68 19.1 Generelt om adgangen til at foretage modregning 69 19.2 Modregning i ydelser efter repatrieringsloven 69 19.3 Klageadgang 69 20.0 Bilagsoversigt 70 1.0 Baggrund Repatrieringsloven indeholder en regulering af visse herboende personers muligheder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til personens hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Repatrieringsordningen er gennem årene blevet styrket adskillige gange. Ordningen er bl.a. med virkning fra den 1. marts 2019 ændret, så der kan ydes økonomisk støtte til personer, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Endvidere er danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, omfattet af repatrieringsloven. Derudover har kommunalbestyrelserne mulighed for at kunne tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, hvor det vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Kommunalbestyrelserne skal hvert år senest den 31. december beskrive, hvordan kommunalbestyrelsen arbejder med rådgivning og information om repatriering. Dette element var tidligere reguleret i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, men blev ved lov nr. 295 af 20. marts 2023 overført til repatrieringsloven. Med virkning fra den 1. august 2021 er der bl.a. indført krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgning om repatrieringsstøtte skal indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er registreret som sigtet i Kriminalregisteret, samt hjemmel til at meddele afslag, hvis ansøgeren er registreret som sigtet. Endvidere er der fra den 1. august 2021 indført regler om kommunalbestyrelsens pligt til afholdelse af dedikerede samtaler om repatriering for visse udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds. Den 1. maj 2022 blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7 a kan udbetales på særlig vis, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1493 om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte ved tilbagevenden til Syrien eller Iran af 6. december 2023, som giver mulighed for, at den samlede hjælp til repatriering udbetales kontant ved udrejsen fra Danmark. Der er desuden vedtaget en kommende omstrukturering og opdeling af ydelsesstrukturen, således at hjælpen til repatriering fremover vil blive forenklet og samlet på færre former for hjælp til repatriering. Tilsvarende vil hjælpen til repatriering skulle udbetales ad tre omgange, således at hovedparten udbetales efter udrejsen fra Danmark. Som følge af det fortsatte arbejde med udbetalingsudfordringer til visse lande, er den nye ydelsesstruktur endnu ikke sat i kraft. Det følgende indeholder en gennemgang af det nærmere indhold af repatrieringsloven. Endvidere beskrives andre bestemmelser, som er relevante for behandlingen af sager efter repatrieringsloven. Herudover indeholder vejledningen ni bilag med bl.a. fortolkningsbidrag til enkelte bestemmelser i repatrieringsloven. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9506 til repatrieringsloven af 20. juni 2024 (repatrieringsvejledningen). 2.0 Formålet med repatrieringsloven Formålet med repatrieringsloven er at give personer det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk. Loven har endvidere til formål at styrke den enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repatriere. Repatrieringsindsatsen skal for så vidt angår nyankomne udlændinge ses i tilknytning til den integrationsindsats, der ydes over for de pågældende personer. Et vellykket integrationsforløb, hvor en person har bevaret sin handleevne, ansvarlighed og engagement i arbejde, uddannelse og fritid, danner et godt udgangspunkt for en tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Repatriering kan desuden være et gunstigt alternativ for herboende personer, der er dårligt integrerede i det danske samfund, og for hvem repatriering derfor kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse et andet sted end i Danmark. Videre skal repatriering ses i sammenhæng med det forhold, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som udgangspunkt har midlertidigt ophold i Danmark. En samtale om potentiel repatriering kan bidrage til at styrke kendskabet til mulighederne for at vende hjem med økonomisk støtte, herunder i tilfælde hvor der er truffet endelig afgørelse om, at en opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget, hvor de pågældende udlændinge efter visse omstændigheder vil kunne ansøge om hjemrejsestøtte, jf. bekendtgørelse nr. 286 af 12. marts 2025 om hjemrejsestøtte. Hjemrejsestøtten udgør i disse tilfælde tilsvarende støtte som efter repatrieringsloven. Herudover giver repatrieringsloven danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at repatriere til deres andet hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, mulighed for at modtage støtte til repatriering under forudsætning af, at de løses fra deres danske statsborgerskab i forbindelse med repatrieringen. 3.0 Begrebet repatriering Lovens definition i § 2 svarer til den almindelige internationale forståelse af begrebet. Der er tale om repatriering, hvis en tilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig bopæl i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. En person, der ønsker at tage midlertidigt ophold i f.eks. hjemlandet, vil derfor ikke kunne få økonomisk støtte efter loven. Et hjemland er det land, hvor en person er født, eller hvortil den pågældende har statsborgerskabsmæssig tilknytning. I tilfælde hvor en udlænding ikke har statsborgerskab i det land, som den pågældende ønsker at repatriere til, er det en betingelse for at kunne få repatrieringsstøtte, at der er tale om et tidligere opholdsland, herunder at den pågældende person i minimum tre år, forud for indrejsen i Danmark, har haft lovlig bopæl i det pågældende land, eller at der er tale om et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det vil i sidstnævnte tilfælde være afgørende, at den pågældende har dokumentation for lovligt at kunne indrejse og opholde sig varigt i landet, f.eks. en midlertidig opholdstilladelse udstedt med henblik på forlængelse eller varigt ophold, og at den person, der udgør den pågældendes nære familiemæssige tilknytning til landet, selv har en længerevarende tilknytning til samt lovlig ophold i landet. Eksempelvis vil en ægtefælles tidligere kortvarende arbejds- og studieophold eller lignende i et givent land således ikke være tilstrækkeligt til, at et ægtepar sammen kan repatriere til det pågældende land, hvis ingen af dem i øvrigt tidligere har haft længerevarende ophold i landet. Ved »nær familiemæssig tilknytning« forstås ægtefælle efter dansk lovgivning samt slægtninge i op- og nedadgående linje i første led, dvs. børn og forældre. Begrebet omfatter ikke stedforældre eller stedbørn. Derimod vil adoptivforældre og adoptivbørn være omfattet, såfremt der fremlægges tilstrækkelig dokumentation for adoptionsforholdet. Det vil imidlertid bero på kommunens samlede vurdering af sagens omstændigheder, hvornår den pågældendes tilknytning til landet vil kunne anses for at være af en sådan karakter og længde, at varig repatriering til det pågældende land er muligt. For statsløse, der ønsker at repatriere til et tidligere opholdsland, er det en betingelse, at den pågældende har haft et ophold af mere permanent karakter i landet, hvortil der ønskes repatriering. Både for statsløse udlændinge og udlændinge med statsborgerskab i et andet land er det en betingelse, at den pågældende udlænding har mulighed for at tage bopæl i det tidligere opholdsland igen, samt at den pågældende kan få en opholdstilladelse, der er gyldig i minimum to år med mulighed for forlængelse. 4.0 Repatrieringslovens personkreds Repatrieringslovens personkreds er fastlagt i lovens § 3 og omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. bestemmelsens stk. 2-4, samt danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse, jf. lovens § 3, stk. 1. Personer med opholdstilladelse på andet grundlag kan ansøge om at blive anset som omfattet af repatrieringsloven, jf. § 3, stk. 6. Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (Afghanistan-særloven), er ikke længere er omfattet af repatrieringslovens personkreds. Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af Afghanistan-særloven, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter loven. Danske statsborgere, der alene har dansk statsborgerskab, danske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab i et EU-/EØS-land eller Schweiz, nordiske statsborgere samt statsborgere fra EU, EØS og Schweiz er ikke omfattet af repatrieringsloven og kan derfor ikke modtage støtte. Endvidere er udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ikke omfattet af repatrieringsloven og kan således heller ikke modtage støtte. Storbritannien udtrådte af EU den 31. januar 2020. Britiske statsborgere er derfor at betragte som tredjelandsstatsborgere, der efter omstændighederne kan ansøge om støtte efter repatrieringsloven. Dette gør sig ikke gældende for britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien. Disse personer vil have en opholdsret i Danmark efter udtrædelsesaftalen, herunder Brexit-bekendtgørelsen, som skal ses i forlængelse af en tidligere opholdsret i henhold til EU-reglerne, hvormed de ikke vurderes at være omfattet af repatrieringslovens personkreds. Loven omfatter kun de udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark. Asylansøgere m.fl. kan derfor ikke få hjælp til repatriering. Spørgsmålet om økonomisk støtte til asylansøgere, udlændinge hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget og andre udlændinge uden lovligt ophold er reguleret i hjemrejselovens kapitel 6 samt bekendtgørelse nr. 286 af 12. marts 2025 om hjemrejsestøtte m.v., hvortil der henvises. En ansøgning om repatriering omfatter tillige umyndige børn, der følger den repatrierende person. Det vil sige børn, som den repatrierende har forældremyndighed over, og som bosætter sig sammen med den repatrierende forælder i dennes hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning med henblik på at tage varigt ophold der. 4.1 Flygtninge m.v. Repatrieringsloven omfatter for det første flygtninge m.v., jf. § 3, stk. 2. Denne gruppe omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter: 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, (flygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus, udlændinge med midlertidigt ophold og kvoteflygtninge), 2) udlændingelovens § 9 b, (udlændinge med humanitær opholdstilladelse), 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, (opholdstilladelse af ganske særlige grunde) i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller 5) udlændingelovens § 9 e (udlændinge fra Kosovo, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet). Der stilles ikke krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering til flygtninge m.v., jf. dog afsnit 7.1.5 om repatriering til et land, hvortil der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som følge af udsendelseshindringer, er umiddelbart omfattet af lovens § 3, stk. 2, nr. 4, og kan dermed få hjælp til repatriering. Hvis en udlænding med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som følge af udsendelseshindringer ansøger om økonomisk støtte til repatriering, skal opholdskommunen imidlertid underrette udlændingemyndighederne om ansøgningen om hjælp efter repatrieringsloven med henblik på, at udlændingemyndighederne kan tage stilling til, om den pågældendes opholdstilladelse eventuelt skal inddrages. Ansøgningen om hjælp til repatriering skal behandles, uanset at udlændingemyndighederne efterfølgende inddrager opholdstilladelsen. Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages, vil den pågældende ikke have fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a. En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, hvorefter opholdstilladelsen ikke kan forlænges ud over det fyldte 18. år, er ligeledes omfattet af den personkreds, der kan modtage støtte efter repatrieringsloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Den pågældende er således omfattet af repatrieringslovens personkreds frem til opholdstilladelsens udløb, dvs. til den pågældende fylder 18 år. Herefter vil den pågældende udlænding ikke længere være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse og dermed ikke være omfattet af repatrieringslovens personkreds, medmindre vedkommende erhverver en ny opholdstilladelse, som falder ind under repatrieringslovens § 3. Ansøgning om hjælp til repatriering skal derfor indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommen, mens udlændingen stadig har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, dvs. inden det fyldte 18. år. Efter det fyldte 18. år vil den pågældende kun kunne modtage hjælp til repatriering, hvis han eller hun meddeles opholdstilladelse på et grundlag omfattet af repatrieringslovens § 3. Familiesammenførte udlændinge, der efterfølgende har fået et selvstændigt opholdsgrundlag, eksempelvis som flygtninge, regnes til gruppen af flygtninge m.v. Det er således det aktuelle opholdsgrundlag, der er afgørende for vurderingen af gruppen af henholdsvis flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge. 4.2 Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. Repatrieringsloven omfatter, jf. § 3, stk. 3, endvidere udlændinge, der er blevet familiesammenført med udlændinge, der er omfattet af ovenstående gruppe af flygtninge m.v., jf. lovens § 3, stk. 2. Det drejer sig om udlændinge, der – på grund af en sådan familiemæssig tilknytning – har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1. Der stilles heller ikke for denne personkreds krav om, at opholdet her i landet skal have haft en vis varighed, for at der kan ydes hjælp til repatriering. 4.3 Andre familiesammenførte udlændinge Repatrieringsloven omfatter, jf. § 3, stk. 4, desuden andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst fem år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af gruppen af flygtninge m.v., jf. lovens § 3, stk. 2. Denne gruppe omfatter udlændinge, der er familiesammenført med eksempelvis danske statsborgere. Udlændingen skal opfylde kravet om fem års opholdstilladelse på tidspunktet, hvor ansøgningen om repatriering bliver indgivet. I denne forbindelse regnes en udlændings opholdstilladelse fra den pågældendes meddelelse af opholdstilladelse i Danmark. Det bemærkes, at hvis en kommunalbestyrelse mistænker en udlænding for ikke reelt at være bosiddende i Danmark, skal kommunalbestyrelsen kontakte Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der skal træffes afgørelse om bortfald af den pågældendes opholdstilladelse. I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, anses det for godtgjort, at den pågældende ikke har opgivet sin bopæl i Danmark, uanset om kommunalbestyrelsen af egen drift i folkeregistret har registreret den pågældende for udrejst af Danmark. Det er endvidere en betingelse, at udlændingen på tidspunktet for ansøgningen om repatriering har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1. Det kan dog ikke kræves, at udlændingen gennem hele den forudgående femårige periode har haft netop et af disse opholdsgrundlag. Udlændingen kan således godt have skiftet opholdsgrundlag i løbet af den femårige periode, og det er alene det aktuelle opholdsgrundlag, der er afgørende for, om den pågældende udlænding er omfattet af personkredsen. Mindreårige børn, der repatrierer sammen med en eller begge forældre omfattet af § 3, stk. 4, er dog ikke underlagt et tidsmæssigt opholdskrav. Det følger således af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1993-94 (1. samling), tillæg A, L 189 af 2. februar 1994, sp. 6442, at børn under 18 år – uanset varigheden af deres ophold her i landet – er omfattet af repatrieringsordningen, når de repatrierer sammen med en eller begge forældre, såfremt forælderen eller forældrene opfylder betingelserne i repatrieringslovens § 3, stk. 4. De mindreårige børn er dog alene omfattet, såfremt de har en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Mindreårige børn, der alene har dansk statsborgerskab eller er nordiske statsborgere eller statsborgere fra EU/EØS er ikke omfattet, ligesom børn, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ikke er omfattet af repatrieringsordningen. 4.4 Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab Repatrieringsloven omfatter efter repatrieringslovens § 3, stk. 1, danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab i et land uden for EU, EØS og Schweiz, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at søge om hjælp til repatriering til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, skal indgive en ansøgning herom til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Såfremt vedkommende opfylder betingelserne for at få hjælp efter repatrieringsloven, vil den pågældende få tilsagn om repatrieringsstøtte betinget af, at den pågældende inden en frist på to måneder ansøger om betinget løsning fra sit danske statsborgerskab. De nærmere betingelser for udbetaling af repatrieringsstøtten vil fremgå af tilsagnet fra kommunalbestyrelsen, herunder at den pågældende inden for en frist på op til 24 måneder skal løses ubetinget fra sit danske statsborgerskab. Det er et krav, at den pågældende på ansøgningstidspunktet har dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab og fremlægger dokumentation herfor, f.eks. i form af et gyldigt pas. Der er imidlertid ikke nogle tidsmæssige krav til, hvornår den pågældende har opnået det danske eller det andet statsborgerskab. Der kan således være tale om et andet statsborgerskab, som den pågældende har opnået efter, at vedkommende er blevet dansk statsborger, ligesom der kan være tale om statsborgerskab i et land, som den pågældende ikke tidligere har opholdt sig i. Det bemærkes, at repatrieringsloven ikke gælder for personer, der er statsborgere i de nordiske lande, et land, som er tilsluttet Den Europæiske Union (EU) eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØS), jf. herved lovens § 3, stk. 5. Det betyder, at en person, der ud over at være dansk statsborger alene er statsborger i et af de førnævnte lande, ikke er omfattet af repatrieringsloven. En ansøgning om løsning fra dansk statsborgerskab i medfør af § 9 i indfødsretsloven indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Idet den pågældende person på ansøgningstidspunktet har bopæl i Danmark, er det en betingelse for løsning, at den pågældende kan påvise et legitimt behov for at blive løst. Et ønske om at forlade Danmark med henblik på at repatriere til sit andet hjemland, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning vil som udgangspunkt udgøre et legitimt behov for løsning fra det danske statsborgerskab. En dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der er forælder til et mindreårigt barn, der er omfattet af ansøgningen om repatriering, vil samtidig skulle søge om betinget og efterfølgende ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab på vegne af dette barn. Forældremyndighedsindehaveren eller forældremyndighedsindehaverne skal i den forbindelse underskrive ansøgningen om løsning, ligesom barnet, hvis det er fyldt 12 år, skal høres over ansøgningen om løsning. Kravet om løsning fra det danske statsborgerskab gælder også børn, der er født i perioden fra en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab får endeligt tilsagn fra kommunalbestyrelsen om hjælp til repatriering og frem til den pågældende løses endeligt fra det danske statsborgerskab og dermed får udbetalt den resterende del af hjælpen til repatriering. Det henvises til afsnit 8.0 vedr. udbetaling af hjælp til repatriering til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. 4.5 Udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983 Repatrieringsloven omfatter desuden udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1. Det gælder blandt andet de såkaldte tidligere gæstearbejdere og andre udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983, og udlændinge, som er født her i landet som efterkommere af disse. 4.6 Andre udlændinge Efter repatrieringslovens § 3, stk. 6, kan udlændinge, som har opholdstilladelse på et andet grundlag end nævnt i repatrieringslovens § 3, stk. 2-4, eller en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4, men som pga. særlige omstændigheder ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 9, nr. 1, jf. § 7, stk. 8, ansøge om at blive anset for omfattet af loven. Udlændinge- og integrationsministeren træffer beslutning om, hvorvidt udlændingen kan anses for omfattet af loven. Bestemmelsen i § 3, stk. 6, er indsat med henblik på at sikre, at der kan ydes hjælp til repatriering til andre udlændinge end dem, der uden videre er omfattet af loven, hvis der efter en konkret vurdering må antages at være behov herfor. Endvidere har bestemmelsen til formål at sikre, at der ved særlige omstændigheder kan ydes hjælp til repatriering til familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 3 eller 4, hvis der foreligger hindringer for at opfylde betingelserne i lovens § 7, stk. 9, nr. 1, jf. § 7, stk. 8. Ved ansøgninger efter repatrieringslovens § 3, stk. 6, lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet som udgangspunkt vægt på, om den pågældende udlænding har haft uafbrudt opholdstilladelse i mindst fem år (svarende til det krav til opholdstid, der stilles til familiesammenførte udlændinge til andre end flygtninge m.v., jf. repatrieringslovens § 3, stk. 4), og om vedkommende er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold eller er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende udlænding er i beskæftigelse eller er selvforsørgende med den konsekvens, at opholdstilladelsen kan inddrages eller nægtes forlænget, hvis den pågældende udlænding ikke længere er i beskæftigelse eller er selvforsørgende, kan den pågældende som hovedregel ikke anses for omfattet af repatrieringsloven. Desuden vil en familiesammenført udlænding, som ønsker at blive skilt fra og ikke længere samleve med sin herboende ægtefælle, men hvor det som følge af særlige omstændigheder ikke er muligt eller er forbundet med vanskeligheder, efter bestemmelsen have samme adgang til at opnå hjælp til repatriering, som hvis udlændingen var blevet skilt. Der vil navnlig foreligge særlige omstændigheder, hvis udlændingens ægtefælle ikke vil samtykke til at blive skilt, eller hvis udlændingen ikke tør rette henvendelse til ægtefællen med henblik på at opnå skilsmisse, på baggrund af f.eks. vold, negativ social kontrol el.lign., der understøttes af oplysninger om individuelle forhold. Det forudsættes, at det for de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om hjælp til repatriering til den familiesammenførte udlænding efter denne bestemmelse, er muligt at overføre pengene til en særskilt konto, der tilhører udlændingen, og som referencen ikke har adgang til. Afgørelsen beror på en konkret og individuel vurdering, hvorfor angivelsen af kriterier ikke er udtømmende. Såfremt der foreligger andre ganske særlige omstændigheder, vil udlændingen således efter en konkret og individuel vurdering kunne anses for omfattet af repatrieringsloven. Der henvises herved til bilag 1. I forbindelse med en ansøgning om at blive omfattet af repatrieringsloven kan udlændingen samtidig ansøge om at fortrydelsesretten gælder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 7. En sådan ansøgning vil f.eks. kunne imødekommes over for udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, og som svarer til de i udlændingelovens § 17 a opregnede opholdstilladelseskategorier – det vil sige som flygtning m.v. eller som familiesammenført til flygtninge m.v. En ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive anset for omfattet af repatrieringsloven skal indeholde oplysninger om udlændingens navn, cpr-nummer og PID-nummer, oplysninger om samt dokumentation for udlændingens aktuelle opholdsgrundlag, dato for udlændingens indrejse i Danmark samt dato for, hvornår udlændingen eventuelt blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt der ansøges på vegne af en udlænding, skal ansøgningen tillige indeholde en underskrevet fuldmagt fra den pågældende udlænding. 4.7 Statsborgere i Danmark, Norden, EU- og EØS-lande og Schweiz Danske statsborgere, der alene har dansk statsborgerskab, kan ikke modtage repatrieringshjælp efter repatrieringsloven. Dette gælder, uanset om de pågældende – forud for erhvervelse af dansk statsborgerskab – har tilhørt den personkreds, der er omfattet af loven. Imidlertid er personer med dansk og et andet statsborgerskab (dobbelt statsborgerskab) omfattet af repatrieringsloven, hvis de i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Der henvises til afsnit 4.4. Repatrieringsloven gælder ikke for personer, der er statsborgere i de nordiske lande eller et land, som er tilsluttet Den Europæiske Union (EU) eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØS), jf. herved lovens § 3, stk. 5. Endelig er personer, der er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ikke omfattet af repatrieringsloven. Denne gruppe omfatter visse familiemedlemmer (uanset statsborgerskab) til statsborgere fra EU- eller EØS-lande, som efter EU-reglerne eller EØS-aftalen har lovligt ophold i landet i forbindelse med erhverv, erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtagere af pension m.v. eller som selvforsørgende i øvrigt, jf. bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen). Schweiz har indgået en lang række bilaterale aftaler med EU og medlemsstaterne, som bl.a. omfatter ret til fri bevægelighed. Statsborgere fra Schweiz sidestilles derfor med unionsborgere i relation til EU-opholdsbekendtgørelsens regler. Personer med statsborgerskab i et af følgende lande kan dermed ikke modtage hjælp til repatriering: (i parentesen angives tilhørsforholdet): Belgien (EU), Bulgarien (EU), Cypern (EU), Danmark (DK), Estland (EU), Finland (Norden/EU), Frankrig (EU), Grækenland (EU), Irland (EU), Island (Norden/EØS), Italien (EU), Kroatien (EU), Letland (EU), Liechtenstein (EØS), Litauen (EU), Luxembourg (EU), Malta (EU), Nederlandene (EU), Norge (Norden/EØS), Polen (EU), Portugal (EU), Rumænien (EU), Schweiz, Slovakiet (EU), Slovenien (EU), Spanien (EU), Sverige (Norden/EU), Tjekkiet (EU), Tyskland (EU), Ungarn (EU) og Østrig (EU). Følgende familiemedlemmer til en EU-/EØS-borger/schweizisk statsborger med lovligt ophold i Danmark er – uanset statsborgerskab – ikke omfattet af repatrieringsloven: • ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere, • direkte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn m.fl.) enten af en EU-/EØS-borger/schweizisk statsborger eller af dennes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, • direkte efterkommere over 21 år, enten af en EU-/EØS-borger/schweizisk statsborger eller af dennes ægtefælle/registrerede partner/ faste samlever, når de forsørges af statsborgeren fra et EU/EØS/Schweiz og/eller dennes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, • personer, der er beslægtet i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre m.fl.) enten med en EU-/EØS-borger eller schweizisk statsborger eller med dennes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, når de forsørges af statsborgeren i EU/EØS/Schweiz eller af dennes ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, • andre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner m.fl.), hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af en EU-/EØS-borger eller schweizisk statsborger, eller er optaget i dennes husstand, • andre familiemedlemmer (uanset statsborgerskab) til en EU-/EØS-borger eller schweizisk statsborger eller til dennes ægtefælle, hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at EU-/EØS-borgeren/den schweiziske statsborger personligt plejer de pågældende familiemedlemmer. Danske statsborgere, samt nordiske statsborgere, EU-/EØS-borgere og schweiziske statsborgere kan i stedet søge om hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i lande, jf. § 85, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik. 5.0 Vejledning og rådgivning om repatriering 5.1 Den kommunale vejledningspligt Det fremgår af repatrieringslovens § 5, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, vejleder om muligheden for at modtage hjælp til repatriering. Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen vejleder udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet blev afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025) i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering ved en selvstændig samtale, som afholdes minimum hvert andet år. 5.1.1 Systematisk vejledning Efter integrationslovens § 20 b skal kommunalbestyrelsen som led i introduktionsprogrammet vejlede udlændinge om mulighederne for repatriering. Det betyder, at udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds, systematisk skal vejledes i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølgning på kontrakten efter integrationsloven. På beskæftigelsesområdet skal kommunalbestyrelsen ved alle samtaler under kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen systematisk vejlede udlændinge, som har haft opholdstilladelse i op til fem år, om mulighederne for repatriering, jf. bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse nr. 1710 af 30. december 2024 om opfølgning i sygedagpengesager, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1532 af 1. juli 2021. Indholdet af den del af samtalen, der vedrører muligheden for repatriering, kan og skal naturligvis tilrettelægges i kommunalbestyrelsen, så samtalen er både relevant og tilpasset den enkelte borgers situation, hvilken som minimum indebærer, at borgeren i forbindelse med den enkelte vejledning gøres bekendt med muligheden for at opnå støtte efter repatrieringsloven. 5.1.2. Dedikeret vejledningssamtale Udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, som har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum fem år, og som har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet blev afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025) i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, skal ved en selvstændig, dedikeret samtale vejledes om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering. Det er ikke en betingelse for pligten til indkaldelse til en dedikeret samtale om repatriering, at den pågældende på tidspunktet for indkaldelsen til eller afholdelsen af samtalen modtager kontanthjælp eller er i kontaktforløb i kommunen. En udlænding omfattet af repatrieringsordningen vil efter fem års lovligt ophold i Danmark overgå fra at være omfattet af den systematiske vejledning til muligheden for indkaldelse til en dedikeret samtale om repatriering. Hvis udlændingen efter fem års lovligt ophold i Danmark opfylder kriterierne for at modtage vejledning ved en dedikeret samtale, vil den pågældende skulle indkaldes hertil uanset tidspunktet for den seneste samtale med kommunalbestyrelsen, hvor vedkommende har modtaget vejledning som led i den systematiske vejledningspligt. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved eventuelt manglende fremmøde fra borgeren – med eller uden lovligt forfald – skal indkalde den pågældende på ny med henblik på gennemførelse af samtalen. Udlændingen forudsættes indkaldt på ny, indtil kommunalbestyrelsen vurderer det udsigtsløst at gennemføre den dedikerede samtale. Den pågældende vil herefter først skulle indkaldes igen, hvis udlændingen to år senere fortsat lever op til kriterierne for at modtage vejledning ved en dedikeret samtale, eller hvis kommunalbestyrelsen i perioden indtil da ikke længere finder det udsigtsløst at gennemføre den dedikerede repatrieringssamtale. Den dedikerede vejledningssamtale afholdes minimum hvert andet år. Hvis udlændingen kommer kortvarigt i beskæftigelse, men dernæst modtager kontanthjælp igen, vil den pågældende således skulle indkaldes til en ny dedikeret samtale, hvis der er gået længere end to år siden den seneste dedikerede samtale, hvis udlændingen opfylder betingelserne om at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet blev afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025) i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder. Samtalen er en individuel samtale af 15-30 minutters varighed mellem den enkelte borger og den pågældendes bopælskommune. Den dedikerede vejledningssamtale vil som udgangspunkt bestå af en drøftelse af den pågældendes konkrete og aktuelle situation i Danmark over for en potentiel tilværelse i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne vejlede om de konkrete muligheder, der ligger i repatrieringsloven, herunder beløbsstørrelser ved bevilling af hjælp til repatriering, reintegrationsbistand, supplerende reintegrationsbistand og opkvalificeringskurser forud for repatrieringen. Det er dog op til den enkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge den praktiske afholdelse af samtalen, herunder tidspunktet for afholdelsen, hvem der afholder samtalen og det nærmere indhold af vejledningen. Samtalen skal i øvrigt tilrettelægges på en måde, så den er relevant og tilpasset den enkelte borgers situation. Den dedikerede samtale om repatriering vil på den baggrund ikke kunne afholdes som informationsmøder eller anden generel informationsindsats rettet mod flere borgere på én gang. Den dedikerede vejledningssamtale om repatriering forudsættes som udgangspunkt – bl.a. af hensyn til kommunalbestyrelsens administration – at ligge i forlængelse af en evt. obligatorisk samtale hos kommunalbestyrelsen. Samtalen vil i visse tilfælde kunne lægges uafhængigt af en obligatorisk samtale, herunder i tilfælde af, at udlændingen ikke har et kontaktforløb i kommunalbestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at udeblivelse fra de obligatoriske samtaler i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen sanktioneres i henhold til § 37 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ved manglende fremmøde til den dedikerede vejledningssamtale ikke en selvstændig sanktionsmulighed. 5.1.3. Øvrig vejledning Kommunalbestyrelsen er ud over at udøve systematisk og dedikeret vejledning forpligtet til at vejlede om mulighederne for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven, når der i øvrigt er anledning hertil. Kommunalbestyrelserne er således forpligtet til at vejlede generelt om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven, hvilket vil sige mulighed for hjælp til repatriering samt under visse nærmere omstændigheder muligheden for reintegrationsbistand, når f.eks. borgeren selv udtrykker, at pågældende overvejer eller ønsker at vende hjem. Vejledningspligten efter repatrieringsloven suppleres af forvaltningsmyndigheders generelle pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7. Kommunalbestyrelserne kan tilgå oplysninger i UdlændingeInformationsPortalen (UIP) om en udlændings opholdsgrundlag. For udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, der gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., vil der være tilfælde, hvor der ikke er oplysninger om en persons opholdsgrundlag i UIP’en, ligesom det for så vidt angår efterkommere af denne gruppe ikke vil fremgå direkte af UIP’en, at der er tale om en efterkommer af en person, der kom til Danmark efter regler, der gjaldt før udlændingeloven af 1983. I sådanne tilfælde skal kommunalbestyrelsen vejlede om muligheden for repatriering, hvis den har kendskab til, at der er tale om en person inden for denne målgruppe. Kommunalbestyrelsen bør sikre en passende markering af personkredsen, når kommunalbestyrelsen løbende bliver bekendt med udlændinge omfattet af personkredsen for vejledningspligten. Der findes ikke registre over danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen tilsvarende, når kommunalbestyrelsen har kendskab til, at en dansk statsborger har dobbelt statsborgerskab, vejlede den pågældende om muligheden for repatriering, hvis der i øvrigt er anledning til at vejlede herom. Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab er således ikke omfattet af den kommunale systematiske eller dedikerede vejledning om repatriering. I tilfælde af at en person udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland, eller et land hvortil pågældende har nær familiemæssig tilknytning, kan den kommunale sagsbehandler henvise vedkommende til DRC Dansk Flygtningehjælp med henblik på at få individuel og uddybende rådgivning om mulighederne for at vende hjem. Kommunalbestyrelsen kan være borgeren behjælpelig med at udfylde det oplysningsskema, som ansøgerne skal indsende til DRC Dansk Flygtningehjælp forud for den individuelle rådgivning. 5.2 Individuel rådgivning Efter repatrieringslovens § 4, stk. 1, har Udlændinge- og Integrationsministeriet ansvaret for den individuelle rådgivning af personer, som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Udlændinge- og Integrationsministeriet varetager tillige den generelle informationsindsats vedrørende repatriering. Ministeriet har således det overordnede myndighedsansvar for den individuelle rådgivning og for informationsindsatsen, men efter lovens § 4, stk. 2, er der mulighed for, at opgaverne kan overlades til DRC Dansk Flygtningehjælp eller til en eller flere myndigheder, organisationer eller foreninger m.v. Udlændinge- og Integrationsministeriet har på nuværende tidspunkt overladt opgaven med den individuelle rådgivning om repatriering til DRC Dansk Flygtningehjælp. Rådgivningen omfatter vejledning om mulighederne for hjælp efter repatrieringsloven, lov om social pension og andre relevante love, og om de konsekvenser, som repatrieringen har for opholdsgrundlaget i Danmark, herunder om muligheden for at fortryde repatrieringen inden for en vis periode. Rådgivningen omfatter endvidere indhentning af oplysninger om økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige og politiske forhold i oprindelseslandet. Oplysninger om lokale hjælpeprogrammer for hjemvendte statsborgere er også relevante i forberedelsen til repatrieringen. Endelig rådgives der om mulighederne for at opnå hjemrejsestøtte, hvis udlændingen under visse nærmere omstændigheder ikke længere har lovligt ophold i Danmark. Beslutningen om at repatriere kan være vanskelig og kræver, at personen får oplysninger om situationen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. I løbet af opholdet i Danmark kan både personens forhold og forholdene i det potentielle repatrieringsland forandres, og det er derfor væsentligt for personen at modtage opdaterede oplysninger om det pågældende lands samfundsforhold. DRC Dansk Flygtningehjælp varetager rådgivningen om bl.a. hjemlandets forhold og kan desuden formidle kontakt til netværksgrupper for den pågældende nationalitet. Hvis en person ønsker rådgivning hos DRC Dansk Flygtningehjælp, kan vedkommende rette telefonisk henvendelse på hverdage mellem kl. 9 og 14 på telefon 33 73 50 00 (dansk og engelsk, bosnisk, serbisk, kroatisk, somali, urdu, arabisk og kurdisk (sorani). Personlige henvendelser kan ske mellem kl. 9 og 15 på DRC Dansk Flygtningehjælps hovedkontor i København. Henvendelser på mail besvares løbende på adressen atvendehjem@drc.ngo. Personen skal også udfylde et oplysningsskema, der fås ved henvendelse i DRC Dansk Flygtningehjælp (skemaet er vedlagt som bilag 5). Skemaet ligger også på DRC Dansk Flygtningehjælps hjemmeside om repatriering www.asyl.drc.ngo/repatriering-at-vende-hjem/, hvor der ligeledes findes relevant materiale for sagsbehandlere. Når det udfyldte skema er modtaget i DRC Dansk Flygtningehjælp, undersøges vedkommendes rettigheder, hvorefter pågældende inviteres til en samtale. DRC Dansk Flygtningehjælp rådgiver bl.a. om fremskaffelse af rejsedokumenter og om den praktiske organisering af rejsen samt fragt af personlige ejendele og erhvervsudstyr. De praktiske foranstaltninger foregår i samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og personen selv. 6.0 Administration En ansøgning om støtte efter repatrieringsloven indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, som træffer afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen udarbejder en skriftlig afgørelse om bevilling eller afslag på støtte til repatriering efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for udbetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7, mens udbetaling af reintegrationsbistand varetages af Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelserne skal indberette afgørelser efter repatrieringsloven til Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller den som ministeriet har overdraget opgaven om indsamling af data til, til brug for forvaltningen af ordningen, herunder tilsyn, statistik og administration. Indberetningen skal ske på månedlig basis. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn og CPR-nummer, afgørelsesdato, oplysning om hvilket land, den pågældende udrejser til samt forventet udrejsedato. Videregivelse af personoplysninger skal ske under overholdelse af gældende lovgivning. Til brug for indberetningen er der udarbejdet en formular, som skal sendes til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningen om repatrieringen. Kommunalbestyrelsen udfylder og returnerer formularen til DRC Dansk Flygtningehjælp. Formularen kan findes i blanketsamlingen på KL’s hjemmeside. Kommunalbestyrelserne skal derudover hvert år inden den 31. december beskrive deres repatrieringsindsats. Formålet med beskrivelsen er at skabe større lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen samt at sikre åbenhed og dialog om, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt området prioriteres i den enkelte kommune. Forpligtelsen til at beskrive kommunens repatrieringsindsats blev i lov nr. 295 af 20. marts 2023 overført til repatrieringsloven og er således ikke længere knyttet til beskæftigelsesplanen, men kan udarbejdes selvstændigt eller indgå i kommunens øvrige beskrivelser af kommunale indsatser. Ønsker kommunen fortsat at udarbejde en beskæftigelsesplan, kan beskrivelsen af repatrieringsindsatsen dog fortsat indgå i beskæftigelsesplanen. Kommunen skal offentliggøre beskrivelsen. Det er op til den enkelte kommune, hvordan beskrivelsen udformes og offentliggøres. Offentliggørelsen kan f.eks. ske ved opslag på kommunens hjemmeside. Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal kommunalbestyrelsen sikre sig den fornødne dokumentation for, at ansøgeren er omfattet af repatrieringslovens personkreds. For så vidt angår danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab skal den pågældende fremlægge dokumentation for sit andet statsborgerskab f.eks. i form af et gyldigt pas. En ansøgning om repatriering omfatter tillige den pågældendes umyndige børn, der følger den repatrierende person. FN’s Børnekonventions artikel 12, stk. 1, tilsiger, at deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Af stk. 2 fremgår det, at barnet især skal gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder. Det bemærkes hertil, at det er forældrene, som har myndigheden og retten og ansvaret for at tage beslutning om, hvor familien bosætter sig og således om familien som helhed skal repatriere. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på barnets tarv, jf. Børnekonventionens artikel 3, og retten til at blive hørt, ligesom barnets situation og ønsker bør drøftes med forældrene. Kommunalbestyrelsen bør samtidig være opmærksom på eventuelle verserende sager i kommunens børne-/familieafdeling. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager opgaver i henhold til repatrieringsloven, og udlændinge omfattet af repatrieringsloven. Forbuddet gælder både for mundtlig kommunikation i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed. Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk, gælder uanset at personen har en familiemæssig relation til den pågældende udlænding. Dog gælder det, at personer under 18 år kan anvendes som tolk når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold. Beslutning om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, skal baseres på en faglig vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Det vil være den myndighed eller aktør, som varetager den pågældende opgave i henhold til repatriationsloven, som foretager vurderingen heraf. Praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende kan nævnes som eksempler på tilfælde, hvor det typisk må antages at være uproblematisk at lade den unge fungere som tolk. Eventuel skriftlig kommunikation vedrørende repatriering er ikke omfattet af forbuddet. Kommunalbestyrelsen skal også undersøge, om ansøgeren tidligere har benyttet sig af fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a, og om udlændingen tidligere har modtaget støtte til repatriering, idet der kun kan ydes støtte til repatriering efter repatrieringsloven én gang, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse indhente de fornødne oplysninger til brug for sagens afgørelse hos DRC Dansk Flygtningehjælp og relevante myndigheder, herunder tidligere opholdskommuner. Tilsvarende skal det undersøges, om en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab tidligere har modtaget hjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at den repatrierende person frameldes folkeregisteret fra det tidspunkt, hvor den pågældende forlader landet. Fastsættelse af tidspunktet for framelding af folkeregisteret er væsentligt da denne dato udgør skæringstidspunktet for, fra hvornår fristen for fortrydelsesretten løber. Kommunalbestyrelsen bør tillige gøre personen opmærksom på, at eventuelle lejemål m.v. skal opsiges, og i fornødent omfang være behjælpelig hermed. Hvis en person ønsker at repatriere til et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, skal kommunalbestyrelsen desuden påse, om der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for den familiemæssige tilknytning, f.eks. en fødsels- eller vielsesattest. Kommunalbestyrelsen skal videre påse om der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at personen lovligt kan indrejse og opholde sig i det pågældende land, f.eks. en midlertidig opholdstilladelse udstedt med henblik på forlængelse eller varigt ophold. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen påse, at den person, der udgør ansøgerens nære familiemæssige tilknytning til landet, selv har en længerevarende tilknytning til samt lovligt ophold i det pågældende land. Det bemærkes, at f.eks. en ægtefælles tidligere kortvarende arbejds- og studieophold eller lignende i et givent land ikke er tilstrækkeligt til, at et ægtepar sammen kan repatriere til landet, hvis ingen af dem i øvrigt tidligere har haft længerevarende ophold. Det bemærkes, at en ansøgning om støtte efter repatrieringsloven altid bør behandles inden for en rimelig tidsramme og i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse inden for en rimelig frist, bør kommunalbestyrelsen således underrette den pågældende ansøger om årsagen til, at afgørelsen trækker ud samt angive en tidsramme for, hvornår afgørelse kan forventes. 6.1 Vejledende tjekliste til brug for behandling af repatrieringssager 6.1.1 På ansøgningstidspunktet • Er personen omfattet af repatrieringslovens personkreds? Se afsnit 4.0. • Opfylder personen opholdskravet i Danmark? Se afsnit 4.3 og 7.1.5. • Har personen midler til at repatriere selv? Se afsnit 7.1.1 og 13.1.1. • Ønsker personen at vende tilbage med henblik på varig bopæl? Se afsnit 7.1.2. • Har personen tidligere modtaget hjælp til repatriering? Se afsnit 7.1.3. • Repatrierer personen sammen med referencen, hvis personen er familiesammenført? Se afsnit 7.1.4. • Er personen betinget løst fra sit danske statsborgerskab, hvis personen er dansk statsbo

    Teksten fortsætter i den officielle kilde.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner